/* KOM/2011/0697 endelig - 2009/0129 (COD) */ MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTETi henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådevedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet)
2009/0129 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) 1. BAGGRUND Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument KOM(2009) 477 endelig – 2009/0129 COD): | 16.9.2009. | Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: | 17.3.2010. | Udtalelse afgivet under Europa-Parlamentets førstebehandling: | 8.3.2011. | Ændret forslag fremsendt: | 29.3.2011. | Rådets holdning vedtaget: | 20.10.2011. | 2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG Formålet med forslaget er at gennemføre henstillinger, der vedtages inden for rammerne af aftalen om nedsættelse af Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), i EU-lovgivningen og at ændre Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006. Disse internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger er allerede i kraft og er bindende for EU og medlemsstaterne. Det er ikke desto mindre af hensyn til retssikkerheden nødvendigt at gennemføre dem i EU-lovgivningen, således at de bliver gældende for fysiske og juridiske personer i EU. 3. BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS HOLDNING 3.1. Generelle bemærkninger til Rådets holdning: Kommissionen er enig i, at gennemførelsen af nye henstillinger fra GFCM bør henhøre under den almindelige lovgivningsprocedure, men har altid været af den opfattelse, at Kommissionen bør beføjes til i det mindste at gennemføre ændringer til alle gældende foranstaltninger i EU-lovgivningen. Rådets holdning er et væsentligt skridt i retning af Kommissionens oprindelige holdning, selv om den dog ikke stemmer fuldt ud overens hermed. For at undgå yderligere forsinkelser i gennemførelsen af de bindende GFCM-foranstaltninger i EU-lovgivningen, som en langvarig andenbehandling ville resultere i, kan Kommissionen støtte Rådets holdning. 3.2. Europa-Parlamentets ændringsforslag ved førstebehandlingen: – indarbejdet i Rådets holdning ved førstebehandlingen: 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 40, 45, 46, 50, 51 og 52. – ikke indarbejdet i Rådets holdning ved førstebehandlingen: 41, 42, 43 og 44 om delegering; 26 vedrørende den første frist for fremsendelse af listerne over demersale trawlere i Sortehavet; 47 og 13 vedrørende betragtningerne om henholdsvis gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter; 48 og 49 vedrørende gennemførelsesretsakter. Ved udarbejdelsen af sin fælles holdning overtog Rådet de af Europa-Parlamentets ændringer, som ikke gav anledning til uenighed, og foretog yderligere ændringer, som afspejler resultatet af trilogmødet den 21. juni 2011. Begge institutioners juridiske tjenester og juristlingvister blev beføjet til at foretage de fornødne justeringer af teksten. Det endelige dokument består derfor af Kommissionens forslag som ændret i overensstemmelse med de af Europa-Parlamentets ændringer, der var enighed om, og resultaterne af trilogmødet om de mere ømtålelige spørgsmål. 3.3. Nye bestemmelser indføjet af Rådet og Kommissionens holdning hertil: Kommissionen udvalgte efter anmodning fra formandskabet en liste over artikler, der egner sig til gennemførelsesretsakter: Artikel 9 (oplysninger – rapport om fiskeriaktiviteter), artikel 12, stk. 4 og 6 (lukkede perioder), artikel 14 (dataindsamling), artikel 15, stk. 3 (mindstemaskestørrelsen i Sortehavet), artikel 23 (samarbejde og oplysninger) og artikel 24, stk. 4 (statistiske matrixer). Denne liste blev forelagt på mødet i Rådets arbejdsgruppe den 16. juni 2011. Der blev ikke rejst indsigelser mod listen på det tredje uformelle trilogmøde den 21. juni 2011. Rådet indførte de specifikationer i sin nuværende fælles holdning, som Kommissionen kunne tilslutte sig. Der er andre mindre ændringer, som skyldes, at teksten er revideret af juristlingvisteksperter og tilpasset til ændringer, der følger af Lissabontraktaten, til standardformuleringerne i den nye komitologiforordning (EU) nr. 182/2011 og til den fælles opfattelse vedrørende delegerede retsakter. Betragtningerne er tilpasset til det endelige indhold i forslagets dispositive bestemmelser. Kommissionen har ingen indvendinger mod disse ændringer. 3.4. Problemer i forbindelse med vedtagelsen af førstebehandlingsholdningen og Kommissionens holdning hertil: Kommissionens forslag er udarbejdet og forelagt inden Lissabontraktatens ikrafttræden. Bestemmelserne om udvalgsprocedurerne har derfor måttet tilpasses til Lissabontraktaten ved, at der skelnes mellem gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 291 og 290 i EUF-traktaten. Dette har affødt langvarige drøftelser. Kommissionens holdning har hele tiden været, at Kommissionen bør have beføjelse til i det mindste at gennemføre ændringer til alle gældende foranstaltninger i EU-lovgivningen. 4. KONKLUSION Kommissionen kan tilslutte sig Rådets holdning, som den fremstår efter drøftelserne med Europa-Parlamentet, således at forordningen kan vedtages hurtigt. Kommissionen er dog betænkelig ved, at dens begrænsede beføjelser kan betyde, at EU ikke i tilstrækkelig grad kan sikre rettidig gennemførelse i EU-lovgivningen af foranstaltninger, som GFCM i fremtiden træffer til revision eller ajourføring af organisationens internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Derfor fremsætter Kommissionen følgende erklæring: Kommissionen er betænkelig ved, at dens begrænsede beføjelser kan betyde, at EU ikke i tilstrækkelig grad kan sikre rettidig gennemførelse i EU-lovgivningen af foranstaltninger, som GFCM i fremtiden træffer til revision eller ajourføring af organisationens internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Det kan derfor tænkes, at Kommissionen fremsætter forslag om ændring af forordningen, således at antallet af foranstaltninger, der bør vedtages ved delegerede retsakter, forøges, hvis gennemførelsen ved den almindelige lovgivningsprocedure fører til sådanne forsinkelser, at EU ikke til stadighed kan opfylde sine internationale forpligtelser.