Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten /* KOM/2011/0665 endelig - 2011/0302 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Den 29. juni 2011
vedtog Kommissionen et forslag til den næste flerårige finansielle ramme for
2014-2020[1]:
"Et budget for Europa 2020". I sit forslag besluttede Kommissionen at
foreslå, at der oprettes et nyt integreret instrument for investeringer i
EU-infrastrukturprioriteter på områderne transport, energi og
telekommunikation: den såkaldte "Connecting Europe-facilitet" (CEF). Intelligente,
bæredygtige og fuldt sammenkoblede transportnet, energinet og digitale net er
en nødvendig forudsætning for at fuldføre det indre marked. Desuden kan
investeringer i centrale infrastrukturer med stor merværdi for EU øge Europas
konkurrenceevne under vanskelige økonomiske vilkår, der præges af lav vækst og
stramme offentlige budgetter. Endelig er sådanne investeringer i infrastruktur
også afgørende for, at EU kan opfylde sine mål for bæredygtig vækst, der er
opstillet i Europa 2020-strategien, og EU's "20-20-20"-mål på det
energi- og klimapolitiske område[2]. Ved denne
forordning fastsættes bestemmelser for reguleringen af CEF. Den bygger på
arbejdet i forbindelse med forberedelsen af revisionen af den politiske ramme i
alle tre sektorer (transport, energi og telekommunikation) med henblik på den
næste flerårige finansielle ramme (2014-2020). I overensstemmelse med artikel
170 i TEUF er der foreslået nye retningslinjer for hver sektor i tråd med CEF.
Derfor udgør de reviderede retningslinjer for transport, energi og
telekommunikation på den ene side og CEF på den anden side én sammenhængende
lovpakke. I det seneste årti er der gennemsnitligt set
afsat stadig færre midler til infrastruktur i Europa. Den økonomiske og
finansielle krise har imidlertid skabt fornyet interesse for behovet for
infrastrukturinvesteringer. Under den økonomiske krise har målrettede
investeringer i renovering eller anlæg af infrastruktur udgjort en vigtig del
af de stimulerende foranstaltninger og genopretningsplanerne på EU- og
medlemsstatsplan med henblik på at støtte den samlede efterspørgsel og samtidig
sikre et afkast på lang sigt af de anvendte midler. Vigtigst af alt har krisen
vist, at infrastrukturer er afgørende for Europas økonomiske fremtid. Et ægte integreret fælles marked som omhandlet
i Monti-rapporten[3]
ville ikke være muligt uden helstøbte forbindelser mellem alle dets
komponenter. Transportforbindelser, elnet og bredbåndsnet er afgørende for et
velfungerende og integreret økonomisk område og for dets sociale og
territoriale samhørighed. Men selv om lovgivningen i EU og markederne
integreres stadig mere - senest i energisektoren med vedtagelsen og
ikrafttrædelsen af den tredje liberaliseringspakke - halter den fysiske
sammenkobling på tværs af landegrænser bagefter. Nogle forbindelser mangler,
især i de nye medlemsstater, hvilket skaber skillelinjer mellem Den Europæiske
Unions centrale områder og randområder og hæmmer en yderligere udvikling af
samhandelen internt i Unionen eller væksten i nye økonomiske sektorer, f.eks.
e-handel. Der er afdækket
betydelige investeringsbehov. For energisektorens vedkommende udpeges tolv
prioriterede infrastrukturkorridorer og ‑områder, fire for hver sektor -
transport af elektricitet og gas, udbredelse af intelligente net, elmotorveje
og CO2-net på tværs af landegrænser - i den foreslåede forordning om
retningslinjer for gennemførelsen af europæiske infrastrukturprioriteter på
energiområdet (herefter benævnt retningslinjer for transeuropæisk
energiinfrastruktur). EU's energisystem har behov for investeringer på ca. en
billion frem til 2020, hvoraf det anslås, at der er behov for ca. 200 mia. EUR
alene til elektricitets- og gasnet af europæisk betydning. 100
mia. EUR af den samlede investering bør komme fra markedet, uden støtte,
hvorimod der for de resterende 100 mia. EUR er behov for, at det offentlige
træder til og hjælper med til at give den nødvendige private investering en
løftestangseffekt. For
transportsektorens vedkommende er et europadækkende "hovednet"
udpeget efter en fælleseuropæisk planlægningsmetode. Dette hovednet med
korridorer til højeffektiv gods- og passagertrafik med et lavt emissionsniveau
gør udstrakt brug af eksisterende infrastruktur. Ved at tilføje manglende
forbindelser og modvirke trafikale flaskehalse og ved at anvende mere effektive
tjenester i multimodale sammenhænge vil hovednettet kunne håndtere størstedelen
af transportstrømmene i det indre marked. Udgifterne ved EU's infrastrukturudbygning
til dækning af transportefterspørgslen er anslået til over 1,5 billion EUR i
perioden 2010-2030 for EU-medlemsstaternes samlede transportnet. Færdigetableringen
af det transeuropæiske transportnet kræver ca. 500 mia. EUR frem til 2020,
hvoraf der er behov for 250 mia. EUR til at færdiggøre manglende forbindelser
og fjerne flaskehalse i hovednettet. For telekommunikationsnettets
vedkommende går et vigtigt mål ud på at fjerne (digitale) flaskehalse, som
hindrer fuldførelsen af det digitale indre marked. Dette indebærer et behov for
en generel forbedring af hele bredbåndsnettet og etablering af
infrastrukturplatforme for digitale tjenester, der tillader en sammenhængende
ibrugtagning af europæiske digitale offentlige tjenester. Disse net, både
fysiske og tjenestebaserede, er vigtige drivkræfter for intelligent vækst. Den digitale dagsorden går bl.a. ud på at sikre, at alle europæere har
basal bredbåndsadgang i 2013 og adgang til hurtigt og ultrahurtigt bredbånd i
2020. I september 2010 skitserede Kommissionen de tiltag, som er nødvendige for
at mobilisere de investeringer på op til 270 mia. EUR, der kræves for at skaffe
alle europæiske husstande og virksomheder ultrahurtigt bredbånd inden 2020.
Under de nuværende omstændigheder vil en del af disse investeringer skulle
dækkes af den private sektor. Investeringsbehovet for at opfylde disse mål
anslås til op til 270 mia. EUR. Den private
sektors investeringer uden Unionens indgriben forventes imidlertid ikke at
overstige 50 mia. EUR i perioden frem til 2020. Dette
resulterer i manglende investeringer på op til 220 mia. EUR. Da de samfundsmæssige fordele, der er forbundet med
investering i digital infrastruktur, langt overstiger det private incitament
til at investere, er der behov for et målrettet offentligt indgreb for at
stimulere markedet. Af analysen, som
Kommissionen udførte ved forberedelsen af denne forordning, fremgik det, at
selv om markedet og de nationale budgetter forventes at spille en stor rolle
mht. at tilvejebringe de nødvendige infrastrukturer gennem passende
investeringer og prismekanismer, vil nogle infrastrukturinvesteringer ikke
blive foretaget eller blive forsinket langt ud over 2020, medmindre EU træffer
foranstaltninger. Der er derfor behov for et væsentligt bidrag fra EU's budget
i den næste flerårige finansielle ramme for at sikre, at EU's
infrastrukturprioriteter føres ud i livet. For at øge gennemslagskraften af EU's
budgetmidler foreslår Kommissionen at udnytte innovative finansielle instrumenter
mere systematisk for at tilvejebringe et alternativ til den traditionelle
tilskudsfinansiering og udfylde huller i finansieringen af strategiske
investeringer. Et væsentligt træk ved de innovative finansielle instrumenter
ligger i, at de kan give EU's budget en større multiplikatorvirkning end
traditionelle instrumenter ved at fremme og tiltrække anden offentlig og privat
finansiering til projekter af EU-interesse. De giver investeringerne en
løftestangseffekt og øger dermed EU-budgettets gennemslagskraft. På grundlag af erfaringer fra den nuværende
finansielle ramme med finansielle instrumenter, som er oprettet i samarbejde
med Den Europæiske Investeringsbank (EIB), såsom lånegarantiinstrumentet for
TEN-T-transportprojekter (LGTT), foreslår Kommissionen at gennemføre en
væsentlig del af sine foranstaltninger inden for CEF gennem finansielle
instrumenter. Navnlig vil Europa 2020-initiativet med projektobligationer[4] blive brugt til at sikre investeringsmidler
til infrastrukturprojekter af stor strategisk europæisk interesse. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSENTER OG
KONSEKVENSANALYSE 2.1 Høring
og ekspertrådgivning Denne forordning
bygger på omfattende høringer af interesserede parter, EU-institutioner og ‑organer,
medlemsstater, regionale eller lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og
de økonomiske interesseorganisationer, akademiske eksperter og internationale
institutioner. Resultaterne af de midtvejsevalueringer, der er udført på programmerne
for 2007-2013, samt en bred vifte af undersøgelser og ekspertrådgivning indgik
i grundlaget. I de interesserede parters bidrag blev
bl.a. følgende emner berørt for de tre sektorer: Der er bred
enighed i høringerne om, at hurtigere udvikling af infrastruktur med europæisk
merværdi forudsætter en øget støtte fra Unionen. De interesserede
parter opfordrede til at skabe en større løftestangseffekt for EU-finansiering
af politiske målsætninger angående transeuropæiske net - eksempelvis gennem en
bedre koordinering mellem de forskellige finansielle instrumenter, dvs.
Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU),
programmerne for de transeuropæiske net og EIB's interventioner. Et større udvalg
af disponible finansieringsinstrumenter opfattes af de interesserede parter som
et middel til bedre at tilpasse støtten til et projekts særlige behov med
henblik på at muliggøre en effektiv strukturering af projektet og tiltrække nye
investorer. Det planlagte initiativ om projektobligationer er særligt velegnet
til CEF's større investeringer. 2.2 Konsekvensanalyse
Forslaget til
forordning har været genstand for en konsekvensanalyse af valgmulighederne med
hensyn til gennemførelsen af CEF som et politisk initiativ, dvs. alternativer
vedrørende definitionen af operationelle regler for CEF. Konsekvensanalysen tog
udgangspunkt i det overordnede mål for CEF som foreslået i meddelelsen om den
flerårige finansielle ramme "Et budget for Europa 2020"[5] - for at fremskynde udviklingen
af den infrastruktur, som EU skal bruge for at opfylde Europa 2020-strategiens
mål samt ''20-20-20''-målene om energi og klimaændringer - og byggede på
resultater af høringer af de interesserede parter og evalueringsundersøgelser
af EU's nuværende programmer, som yder finansiel støtte til udviklingen af TEN.
Ved vurderingen
af de politiske valgmuligheders virkninger er hovedvægten lagt på at opfylde to
specifikke hovedmål på den mest effektive og sammenhængende måde: 1)
Løftestangseffekten af EU-midler øges ved at definere finansieringsformer,
-metoder og ‑regler, som kan sikre maksimal løftestangseffekt med hensyn
til at tiltrække offentlige og private investeringer til projekter med relevans
for Europa eller det indre marked, navnlig prioriterede net, der skal fuldføres
frem til 2020, og hvis europæiske merværdi er mest velbegrundet, og herunder,
hvor det er relevant, projekter i tredjelande 2) En rettidig
færdigetablering af EU-medfinansierede projekter lettes ved at definere
overvågnings- og evalueringsmekanismer, der belønner resultater og straffer en
ineffektiv udnyttelse af EU-midlerne. Samtidig måtte
der ved vurderingen af de politiske valgmuligheder tages hensyn til to
sammenhængende og overordnede politiske mål for Unionen; dels opfyldelsen af de
sektorspecifikke politiske mål for infrastrukturer som defineret i artikel 170
og 171, i TEUF, og dels forenklingen af reglerne for EU-finansiering ved at
udnytte synergierne inden for og mellem sektorerne, hvilket Kommissionen lægger
stor vægt på[6].
Da disse to politiske mål imidlertid ikke er fuldt kompatible, gik et centralt
aspekt ud på at afveje sammenhængen med sektorspecifikke politikmål i forhold
til maksimeringen af synergier, da man vurderede valgmulighederne i henseende
til regler for anvendelsen af CEF på operativt plan. Som udgangspunkt blev ni overordnede
alternative politiske valgmuligheder overvejet ud fra det centrale ræsonnement,
der ligger til grund for Kommissionens afgørelse om at foreslå at oprette
Connecting Europe-faciliteten, dvs. at forenkle EU's eksisterende
finansieringsrammer ved at udnytte sektorspecifikke synergier. De alternative
politiske valgmuligheder byggede på kombinationer af scenarier svarende til tre
grundlæggende valgmuligheder for at forenkle de finansielle bestemmelser –
minimal, maksimal og variabel (eller "a la carte") harmonisering af
sektorspecifikke regler – på de to førnævnte politiske indsatsområder;
løftestangseffekt for investeringer og gennemførelse af programmet. En vifte af
valgmuligheder lå mellem to yderpunkter. I det ene yderpunkt, dvs.
minimumsharmonisering af både løftestangseffekten af investeringer og
programmets gennemførelse, foreligger en situation, hvor EU-finansieret støtte
fra CEF ydes efter helt særskilte, specifikke regler og strukturer for hver
sektor. I det andet yderpunkt kendetegnes den politiske valgmulighed ved
maksimal harmonisering af både løftestangseffekten af investeringer og
programmets gennemførelsesbestemmelser, og der skabes derved en situation, hvor
de tre sektorer får helt fælles finansielle bestemmelser og programforvaltningsstruktur
med hensyn til anvendelsen af midler fra CEF. Mellem disse yderpunkter blev der
i de resterende valgmuligheder overvejet situationer, hvor sektorerne havde
nogle fælles regler og strukturer, mens andre forblev forskellige og
sektorspecifikke, dvs. kombinationer af maksimal eller variabel harmonisering
af reglerne på et politisk indsatsområde kombineret med variabel eller minimal
harmonisering af de sektorspecifikke regler på det andet område. Af vurderingen af
disse politiske valgmuligheders virkninger med hensyn til at opfylde de
førnævnte mål blev det konkluderet, at to af de overvejede valgmuligheder bedst
kan sikre, at CEF i kraft af sine operationelle regler vil støtte en
fremskyndet udvikling af infrastruktur af europæisk interesse: - den politiske
valgmulighed, hvor harmoniseringen af reglerne er variabel, dvs. med en række
fælles regler og et resterende antal sektorspecifikke regler på området
løftestangseffekt af investeringer såvel som for programmets gennemførelse,
ville være den mest hensigtsmæssige valgmulighed i forhold til sammenhængen med
alle EU's relevante politiske mål - den politiske
valgmulighed, hvor en variabel harmonisering af reglerne for løftestangseffekt
af investeringer er valgt tillige med en maksimal harmonisering af reglerne for
programmets gennemførelse, kunne vise sig at være mere effektiv målt på
omkostninger. Men den anden
valgmulighed kunne på længere sigt påvirke evnen til at reagere på
sektorspecifikke forhold, navnlig for så vidt angår programmeringen af midler,
hvilket måske på lang sigt opvejer de førnævnte omkostningsbesparelser. Det
blev derfor konkluderet, at en vis grad af sektorrelateret fleksibilitet - også
med hensyn til at definere CEF-regler for programgennemførelsen - ville sikre
opfyldelsen af CEF's mål bedst. Bestemmelserne angående anvendelsen af midler
fra CEF, der er fremsat i nærværende forordning, er opstillet på grundlag af de
overvejelser og konklusioner, som er fremhævet i ovennævnte konsekvensanalyse. 2.3 CEF's
merværdi for EU Processen for høring af de interesserede
parter og analysen i konsekvensanalysen viste, at CEF som en fælles
finansieringsramme vil skabe merværdi på fire områder: (1)
En fælles ramme medfører en forenkling af EU's
lovgivning vedrørende finansiering af TEN-infrastrukturer. Den vil også sikre
en sammenhængende tilgang til EU's projektfinansiering i de tre sektorer. (2)
Samtidig vil en fælles EU-infrastrukturfond og
finansiel ramme udgøre en sammenhængende og gennemsigtig tilgang til EU-finansiering,
der skaber sikkerhed, og den vil derfor få et enormt potentiale med hensyn til
at tiltrække yderligere finansiering fra den private sektor. Finansielle
instrumenter vil stå til rådighed på en centraliseret og koordineret måde,
hvilket tiltrækker private investorer, og forbindelserne med de private
investorer og de finansielle partnerinstitutioner effektiviseres. (3)
Desuden vil den støt stigende indbyrdes afhængighed
mellem økonomiske infrastrukturprojekter, net og sektorer gøre det muligt at
opnå stordriftsfordele. En integreret ramme for finansieringen af
EU-infrastruktur kan åbne mulighed for at udnytte synergieffekter på tværs af
sektorer i forbindelse med udvikling og gennemførelse af projekter, spare
omkostninger og/eller opnå en mere effektiv udnyttelse og et højere afkast. (4)
Sidst, men ikke mindst, vil en fælles ramme udnytte
høstede erfaringer og bedste praksis på tværs af sektorerne og derigennem øge
effektiviteten og omkostningseffektiviteten af EU's finansiering i alle
sektorer. 3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD De
transeuropæiske net er omfattet af artikel 170 i TEUF: "Unionen bidrager
til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transport-,
telekommunikations- og energiinfrastrukturområdet". EU's ret til at
handle på området finansiering af infrastruktur er fastsat i artikel 171, hvori
det fastsættes, at "Unionen kan støtte projekter af fælles interesse, der
støttes af medlemsstater, (…), navnlig i form af forundersøgelser,
lånegarantier eller rentegodtgørelser". Ifølge artikel 172, i TFEU, skal
"De i artikel 171, stk. 1, omhandlede retningslinjer og andre
foranstaltninger vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige
lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget". I meddelelsen om
budgetgennemgangen understregede Kommissionen betydningen af at anvende
EU-budgettet til at "udfylde de huller, som de nationale politiske
beslutningsprocesser har efterladt, og naturligvis især tage
grænseoverskridende udfordringer op på områder som f.eks. infrastrukturer,
mobilitet, territorial samhørighed … - hvor disse huller ellers ville være til
skade for EU's interesser som helhed"[7].
I forbindelse med planlægning og finansiering af infrastruktur har
medlemsstaterne tendens til at prioritere projekter, som primært har national
betydning, og disse er ikke altid sammenfaldende med projekter på tværs af
landegrænser, som indebærer større merværdi for borgerne på et overordnet
EU-plan[8].
De samlede udgifter for EU og medlemsstaterne bør være omkostningseffektive,
sikre, at investeringen har en passende størrelse, og fremme synergier. Retsakten og
typen af foranstaltning (dvs. finansiering) er begge defineret i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, som udgør retsgrundlaget for CEF, og fastslår,
at opgaver, hovedmål og indretning med hensyn til de transeuropæiske net kan
fastlægges ved forordninger. 4. VIRKNING FOR BUDGETTET Kommissionens
forslag til den næste flerårige finansielle ramme indeholder et forslag om at
afsætte 50 mia. EUR[9]
i perioden 2014-2020, hvoraf 10 mia. EUR fra Samhørighedsfonden er øremærket
til transportinfrastruktur. CEF || 40 mia. EUR · Energi || 9,1 mia. EUR · Transport || 21,7 mia. EUR · Telekommunikation/Digitale net || 9,2 mia. EUR Øremærkede beløb fra Samhørighedsfonden til transportinfrastrukturer || 10 mia. EUR I alt || 50 mia. EUR Erfaringerne med den aktuelle finansielle
ramme viser, at mange medlemsstater, der er berettiget til støtte fra
Samhørighedsfonden, har vanskeligt ved at projektere og fuldføre komplekse
transportinfrastrukturprojekter på tværs af landegrænser. Derfor
foreslår Kommissionen i den næste flerårige finansielle ramme, at
Samhørighedsfonden fortsat støtter medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst
(BNI) pr. indbygger er mindre end 90 % af gennemsnittet for EU-27, og som
investerer i transeuropæiske transportnet og miljøet, men at en del af midlerne
fra Samhørighedsfonden (10 mia. EUR) vil blive anvendt til at finansiere
transportprojekter i hovedtransportnettet i medlemsstater, der i henhold til
"Connecting Europe-faciliteten" er berettiget til støtte fra
Samhørighedsfonden. 5. RESUMÉ AF FORORDNINGENS INDHOLD 5.1 En
fælles ramme for investeringer i EU's infrastrukturprioriteter. Tidligere erfaringer med finansiering af
infrastruktur i forbindelse med TEN, den europæiske økonomiske
genopretningsplan, Samhørighedsfonden og strukturfondene viser, at EU kan
tilføre en merværdi til infrastrukturer. Der hersker enighed blandt de
interesserede parter om, at i et scenario uden ændringer vil Europa muligvis
ikke vil være i stand til i tide at mobilisere de investeringer, der er
påkrævet for at modernisere infrastrukturen og tilføje manglende forbindelser. I kølvandet på finanskrisen kæmper
medlemsstaterne med at opnå den nødvendige finanspolitiske konsolidering af deres
offentlige budgetter. Infrastrukturomkostninger er ofte nedskåret betydeligt,
idet udgifter til investeringer i infrastrukturprojekter suspenderes eller
udskydes. Samtidig hersker der usikkerhed om mulighederne for at optrappe
investeringer fra private kilder. Ud over finansieringsrelaterede begrænsninger
forsinkes eller hindres gennemførelsen af de nødvendige infrastrukturprojekter
også af lovgivningsmæssige hindringer. På denne baggrund synes EU's nuværende
ramme for finansiering af infrastrukturer ikke at være tilstrækkelig til at yde
en effektiv indsats. Finansieringen er opsplittet på for mange programmer og
hæmmer en fuld udnyttelse af synergier mellem programmer og sektorer. I henseende til omlægning af
finansieringsstrategien for infrastruktur har Kommissionen søgt at opfylde
følgende mål: ·
der sikres en omkostningseffektiv og rettidig
gennemførelse af højt prioriteret netinfrastruktur i energi-, transport- og
IKT-sektoren som udpeget i energiinfrastrukturpakken, hvidbogen om
konkurrencedygtig og bæredygtig transport[10]
og den digitale dagsorden for Europa ·
der tilstræbes størst mulig synergi mellem energi-,
transport- og IKT- programmer, således at finansieringen følger en
sammenhængende politisk strategi, og projekter udvælges i henhold til klare, harmoniserede
kriterier ·
EU's evne til at tiltrække andre offentlige eller
private midler forbedres, således at de samlede mobiliserede ressourcer er
tilstrækkelige til at dække det forventede investeringsbehov frem til 2020 ·
der sikres en optimal udvælgelse, opfølgning og
overvågning af projekter, så EU's finansiering er målrettet, giver den største
gennemslagskraft og bruges på den mest effektive måde. Der indføres et fælles retsgrundlag for
økonomisk støtte til tre særskilte sektorer med forskellige politiske rammer,
fordi dette giver mulighed for at udnytte synergier på tværs af sektorer i
lyset af de fælles problemer med hensyn til at finansiere virkeliggørelsen af
politikmål, der i øvrigt er meget forskelligartede. En fælles ramme vil
tredoble merværdien. En fælles ramme fører til en forenkling af
EU's lovgivning vedrørende finansiering af TEN-infrastrukturer. Den vil også
sikre en sammenhængende tilgang til EU's projektfinansiering i de tre sektorer.
Som tidligere nævnt er EU's finansielle ramme for infrastruktur for øjeblikket
temmelig kompleks, hvilket primært skyldes antallet og den manglende
ensartethed af EU's eksisterende retsakter. Forenkling af reglerne er et af de
centrale begreber i Kommissionens forslag til en ny tilgang til EU's
budgetudgifter. Samtidig vil EU's fælles finansielle ramme og
infrastrukturfond udgøre en sammenhængende og gennemsigtig tilgang til
EU-finansiering, der skaber sikkerhed, og den vil derfor få et enormt
potentiale med hensyn til at tiltrække yderligere finansiering fra den private
sektor. Finansielle instrumenter vil stå til rådighed på en centraliseret og
koordineret måde, hvilket tiltrækker private investorer, og forbindelserne med
de private investorer og de finansielle partnerinstitutioner effektiviseres. Desuden vil den støt stigende indbyrdes
afhængighed mellem økonomiske infrastrukturprojekter, net og sektorer gøre det
muligt at opnå stordriftsfordele. En integreret EU-ramme for finansieringen
infrastruktur vil åbne mulighed for at udnytte synergieffekter på tværs af
sektorer i forbindelse med udvikling og gennemførelse af projekter, spare
omkostninger og/eller opnå en mere effektiv udnyttelse og et højere afkast. Sidst, men ikke mindst, vil en fælles ramme
gøre det muligt at udveksle erfaringer og bedste praksis på tværs af sektorerne
og derigennem øge effektiviteten og omkostningseffektiviteten af EU's
finansiering i alle sektorer. 5.2 Forenklingsforanstaltninger
og sammenhæng med eksisterende regler Forenkling af reglerne er et af de centrale
begreber i Kommissionens forslag til en ny tilgang til EU's budgetudgifter.
En fælles ramme for CEF fører til en forenkling af EU's lovgivning
vedrørende finansiering af TEN-infrastrukturer. EU's projektfinansiering af
transport, energi og digitale net reguleres i én fælles retsakt. Selv om sektorerne er teknisk, finansielt og
reguleringsmæssigt forskellige, findes der et tilstrækkeligt antal fællestræk
til, at der kan opnås en reel forbedring i forhold til de forskellige
eksisterende instrumenter. Samtidig indeholder forslaget specifikke regler, det
er nødvendigt at opretholde af hensyn til det overordnede mål med CEF: at
fremskynde og i højere grad målrette strømmen af offentlige EU-midler mod
vigtige infrastrukturprojekter af interesse for EU. Med den nuværende tekst indføres der en
forenkling, som bl.a. tager fat på følgende spørgsmål: ·
Tilpasning af indikatorer til Europa
2020-strategiens mål ·
Fleksibilitet for så vidt angår budgettildelinger ·
Centraliseret forvaltning af de tre sektorer;
eventuelt varetages gennemførelsen af et forvaltningsorgan ·
Fælles finansieringsinstrumenter ·
Fælles tildelingskriterier ·
Fælles betingelser for finansiel bistand ·
One Stop‑synlighed med fælles årlige
arbejdsprogrammer (vigtig for sektoren) og fælles udvalg (vigtig for
medlemsstaterne) Endvidere er der sikret fuld sammenhæng med
den nuværende og kommende finansforordning. De påtænkte undtagelser er enten
tilladt i henhold til relevante retsakter, eller også findes der fortilfælde. 5.3 Øget
vægt på finansielle instrumenter CEF vil supplere
EU's direkte støtte med finansielle instrumenter for at optimere udbyttet af
finansieringen. I kraft af finansielle instrumenters højere multiplikatoreffekt
(som kunne nå op på 1:15 til 1:20) lettes adgangen til kapital til dækning af
de store investeringsbehov. Sammen med den vellykkede absorption af direkte
EU-støtte (som det var tilfældet i den europæiske genopretningsplan (EERP) og i
TEN-T-programmet) vil en øget udnyttelse af finansielle instrumenter bidrage
væsentligt til at mindske risiciene for projektinitiativtagere og derfor sikre,
at projekter af fælles interesse gennemføres. Opgaven består
desuden i at skabe vilkår, der fremmer private investeringer, og udvikle
instrumenter, som udgør attraktive mekanismer for specialiserede
infrastrukturinvestorer. For at optimere effektiviteten skal sådanne mekanismer
tilsigte at mindske risikoen ved at diversificere porteføljen af potentielle
projekter. Den maksimale diversificering kan opnås ved at inddrage flere
sektorer i en bred vifte af lande. Det kan lettest opnås på europæisk plan og
på grundlag af veldefinerede korridorer og målrettede investeringsområder. Derfor bør de fleste finansielle instrumenter være
fælles for alle sektorer. Det udelukkes dog
ikke, at der kan udvikles finansielle instrumenter for at opfylde en individuel
sektors specifikke behov. På grundlag af
analyser i forbindelse med denne forordnings forberedende fase skønner
Kommissionen, at den finansielle støtte til bredbånd først og fremmest vil
komme fra finansielle instrumenter, men på transport- og energiområdet
forventes omfanget af EU's budgetmidler, som er påkrævet til finansielle
instrumenter, ikke at overstige henholdsvis 2 mia. EUR og
1 mia. EUR. Disse skøn skal ikke
forstås som bindende lofter, da omfanget af de EU-midler, der er afsat til
finansielle instrumenter, vil blive tilpasset hvert år på grundlag af en
vurdering af forberedte projekter, som foretages af finansielle formidlere
(f.eks. EIB for projektobligationers vedkommende). 5.4 Connecting
Europe-faciliteten i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme Connecting Europe-faciliteten vil være en
væsentlig del af EU's dagsorden for vækst med fokus på at øge EU's
vækstpotentiale på lang sigt. Faciliteten vil blive koordineret med andre
initiativer fra EU-budgettet som f.eks. "Horisont 2020",
Samhørighedsfonden og strukturfondene. Af hensyn til koordineringen med Horisont 2020
er det nødvendigt at sikre komplementaritet og undgå potentielle overlapninger.
Det er også vigtigt i koordineringen mellem CEF og Horisont 2020 at sikre, at
forskning og innovation, der udmøntes i ibrugtagning af infrastrukturen, ikke
afbrydes. Det er især afgørende på et tidspunkt, hvor der er behov for
betydelige teknologiske fremskridt inden for transport, energi og IKT, for at
EU kan opfylde Europa 2020-strategiens ambitiøse mål. Støtte til forsknings- og
innovationsaktiviteter via finansielle instrumenter vil blive gennemført af
finansielle instrumenter i relation til Horisont 2020. Hvad angår sammenhængen med Samhørighedsfonden
og strukturfondene, vil samhørighedspolitikkens fælles strategiske ramme samt
partnerskabskontrakter med medlemsstaterne blive tæt koordineret med
transport-, energi- og telekommunikationssektorens politiske rammer. De
pågældende retningslinjer vil lade Samhørighedsfonden og strukturfondene
tilvejebringe lokale og regionale infrastrukturer og deres sammenkobling med
EU's prioriterede infrastrukturer, som forbinder alle borgere i EU. Desuden vil
Connecting Europe-faciliteten blive en centralt forvaltet facilitet, der kan
udnytte et beløb i Samhørighedsfonden (10 mia. EUR i 2011-priser), som er
øremærket til transport. Ved fordelingen af de 10 mia. EUR vil der blive givet
størst mulig prioritet til projekter, der overholder de nationale tildelinger
fra Samhørighedsfonden. Disse 10 mia. EUR vil blive forbeholdt medlemsstater,
der er berettiget til bidrag fra Samhørighedsfonden, og medfinansiering fra
EU-budgettet fastsættes på samme niveau som Samhørighedsfonden – 2011/0302 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Connecting
Europe-faciliteten EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[11], efter fremsendelse af forslaget til de
nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[12], under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[13], efter den almindelige lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1)
Ved at oprette Connecting Europe-faciliteten bør
vækstpotentialet optimeres, idet synergier mellem transport-, energi- og
telekommunikationspolitikkerne og deres gennemførelse udnyttes, og derved øges
effektiviteten af Unionens indsats. (2)
Et velfungerende indre marked forudsætter moderne
højeffektive infrastrukturer, der binder Europa sammen, navnlig på områderne
transport, energi og telekommunikation. Disse
vækstfremmende forbindelser vil give bedre adgang til det indre marked og
dermed bidrage til en mere konkurrencedygtig markedsøkonomi i overensstemmelse
med Europa 2020-strategiens målsætninger og mål[14]. (3)
Med oprettelsen af en Connecting Europe-facilitet
tilsigtes det at fremskynde investeringerne i transeuropæiske net og skabe en
løftestangseffekt for både den offentlige og private sektors finansiering. (4)
Oprettelsen af effektive transport- og
energiinfrastrukturnet er en af de 12 nøgleaktioner, som Kommissionen har
udpeget i sin meddelelse om akten for det indre marked[15]. (5)
Kommissionen forpligtede sig til at integrere
klimaændringer i Unionens udgiftsprogrammer og afsætte mindst 20 % af
Unionens budget til klimarelaterede mål. Det
er vigtigt at sikre, at afbødning af og tilpasning til klimaændringer og
risikoforebyggelse og risikostyring fremmes i forbindelse med forberedelse,
tilrettelæggelse og gennemførelse af projekter af fælles interesse.
Infrastrukturinvesteringer, der er omfattet af denne forordning, bør bidrage
til at fremme overgangen til et lavt emissionsniveau samt klima- og
naturkatastroferesistens i økonomien og samfundet. (6)
Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning
af 8. juni 2011 om "investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel
ramme ("FFR") for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt
Europa" betydningen af at sikre en hurtig gennemførelse af Unionens
digitale dagsorden og fortsætte bestræbelserne på at nå målet om adgang til
højhastighedsinternet for alle Unionsborgere senest i 2020, også i mindre
udviklede regioner[16]. Europa-Parlamentet understregede også, at
investeringer i effektiv transportinfrastruktur spiller en central rolle for
EU's konkurrenceevne og kan bane vejen for en langsigtet økonomisk vækst efter
krisen, og de transeuropæiske transportnet ("TEN-T") er afgørende med
henblik på at sikre et velfungerende indre marked og giver en væsentlig
europæisk merværdi. Europa-Parlamentet gav
udtryk for, at det er stærkt overbevist om, at TEN-T følgelig bør udgøre et
centralt prioriteret område i den næste FFR, og at det er nødvendigt at forhøje
TEN-T-midlerne i den næste FFR. Desuden
understregede Europa-Parlamentet behovet for at maksimere effekten af
finansieringen fra Unionen og mulighederne i forbindelse med
Samhørighedsfonden, strukturfondene og finansielle instrumenter til
finansiering af centrale grænseoverskridende europæiske prioriterede
energiinfrastrukturprojekter, og det fremhævede behovet for en betydelig
budgetbevilling fra Unionens budget til finansielle instrumenter på dette
område. (7)
Den 28. marts 2011 vedtog Kommissionen hvidbogen
"En køreplan for et fælles transportområde – mod et konkurrencedygtigt og
ressourceeffektive transportsystem"[17]. I hvidbogen tilsigtes det senest i 2050 at
nedbringe drivhusgasemissionerne fra transportsektoren med mindst 60 % i
forhold til 1990. I hvidbogen tilsigtes det
for infrastrukturens vedkommende senest i 2030 at etablere et fuldt
funktionsdygtigt og multimodalt TEN-T "hovednet" i hele Unionen. I hvidbogen tilsigtes det også at optimere
multimodale logistikkæders ydeevne bl.a. ved i højere grad at bruge mere
energieffektive transportformer. Den
indeholder derfor følgende mål af relevans for TEN-T-politikken: 30 % af vejtransporten over 300 km bør overgå
til andre transportformer inden 2030 og mere end 50 % inden 2050; længden af det eksisterende højhastighedsjernbanenet
bør tredobles inden 2030, og inden 2050 bør størstedelen af al
mellemdistancepassagertransport foregå med tog; inden
2050 bør alle lufthavne i hovednettet være forbundet med jernbanenettet; alle søhavne bør være forbundet med banegodsnettet
og om muligt med de indre vandveje. (8)
Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning
af 6. juli 2010 om en bæredygtig fremtid for transporten[18], at en effektiv
transportpolitik kræver passende økonomiske rammer, der er afstemt med de
kommende udfordringer, og at de nuværende midler til transport og mobilitet bør
øges; det anså det desuden for nødvendigt at
oprette en mekanisme til samordning af anvendelsen af forskellige kilder til
transportfinansiering, tilgængelige finansieringsmidler inden for samhørighedspolitikken,
offentlig-private partnerskaber eller andre finansielle instrumenter, såsom
garantier. (9)
Rådet (transport, telekommunikation og energi)
bekræftede i sine konklusioner af 11. juni 2009 om en gennemgang af
TEN-T-politikken[19]
behovet for fortsat at investere i transportinfrastruktur for at sikre en
virkelig udvikling af TEN-T inden for alle transportformer som grundlag for det
indre marked og konkurrenceevne, den økonomiske, sociale og territoriale
samhørighed i Unionen og dens forbindelse til nabolandene, med fokus på den
europæiske merværdi. Rådet understregede, at
det er nødvendigt, at Fællesskabet stiller de finansielle ressourcer, der er
nødvendige for at stimulere investeringer i TEN-T-projekter, til rådighed, og
navnlig, at det er nødvendigt at få en passende finansiel støtte fra
TEN-T-budgettet til de prioriterede projekter, der omfatter relevante
grænseoverskridende afsnit, og hvis gennemførelse vil gå ud over 2013, til at
harmonere med de institutionelle begrænsninger, som de finansielle programmeringsrammer
giver. Efter Rådets opfattelse bør
offentlig-private partnerskaber yderligere udvikles og støttes i denne
forbindelse efter behov. (10)
På grundlag af målene i hvidbogen bør
TEN-T-retningslinjerne som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. XXX/2012, af …[20]
udpege infrastruktur i det transeuropæiske transportnet, specificere krav, der
skal opfyldes, og fastsætte foranstaltninger til deres gennemførelse. Ifølge retningslinjerne forventes det bl.a., at
hovednettet er færdigetableret i 2030. (11)
Ud fra en analyse af medlemsstaternes
transportinfrastrukturplaner forventer Kommissionen, at investeringsbehovet i
transportsektoren beløber sig til 500 mia. EUR for hele det transeuropæiske
transportnet i perioden 2014-2020, hvoraf skønsmæssigt 250 mia. EUR vil blive
investeret i TEN-T's hovednet. I betragtning
af de disponible ressourcer på EU-plan må indsatsen koncentreres om projekter
med den største europæiske merværdi for at opnå den ønskede gennemslagskraft. Støtten bør derfor målrettes hovednettet (især
hovednettets korridorer) og projekter af fælles interesse inden for
trafikstyringssystemer (navnlig lufttrafikstyringssystemer, som vedrører SESAR,
der kræver budgetressourcer fra Unionen på ca. 3 mia. EUR). (12)
I forbindelse med den gennemgang af
TEN-T-politikken, der blev iværksat i februar 2009, blev en særlig
ekspertgruppe nedsat for at støtte Kommissionen og undersøge
finansieringsstrategien og finansieringsperspektiver for TEN-T. Ekspertgruppe nr. 5 trak på eksterne eksperters erfaringer
fra forskellige områder: infrastrukturforvaltere,
infrastrukturplanlæggere, nationale, regionale og lokale repræsentanter,
miljøeksperter, forskere og repræsentanter for den private sektor. Ekspertgruppe nr. 5's[21] endelige rapport, der blev
vedtaget i juli 2010, indeholder 40 henstillinger, hvoraf nogle er blevet taget
i betragtning i dette forslag. (13)
Erfaringerne med den aktuelle finansielle ramme
viser, at mange medlemsstater, der er berettiget til støtte fra
Samhørighedsfonden, har betydelige vanskeligheder ved rettidigt at fuldføre
komplekse transportinfrastrukturprojekter på tværs af landegrænser med høj
merværdi for Unionen. For at få fuldført flere
transportprojekter, især på projekter på tværs af landegrænser med en høj
merværdi for Unionen, bør en del af Samhørighedsfonden (10 mia. EUR[22]) derfor overføres til at
finansiere transportprojekter i hovednettet i de medlemsstater, der er
berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, via Connecting
Europe-faciliteten. Kommissionen bør støtte medlemsstater, der er berettiget
til støtte fra Samhørighedsfonden, i deres forberedelse af en passende række
projekter for at give de nationale tildelinger fra Samhørighedsfonden størst
mulig prioritet. (14)
I meddelelsen om "Prioriteringer
på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter – en plan for et integreret
europæisk energinet", der er vedtaget i november 2010[23], fastlagde Kommissionen de
prioriterede korridorer, som er nødvendige for at opfylde Unionens ambitiøse
energi- og klimapolitiske mål inden 2020, for at fuldføre det indre
energimarked, sikre forsyningssikkerheden, åbne mulighed for at integrere
vedvarende energikilder og forberede nettene til yderligere at fjerne kulstof
fra energisystemet efter 2020. (15)
Der er behov for betydelige
investeringer for at modernisere og udvide Europas energiinfrastruktur og
sammenkoble net på tværs af landegrænserne med henblik på at opfylde Unionens
energi- og klimapolitiske mål tillige med målene om konkurrenceevne,
bæredygtighed og forsyningssikkerhed på en omkostningseffektiv måde. Det anslåede investeringsbehov til
energiinfrastruktur frem til 2020 andrager 1 billion EUR; heraf afsættes ca.
200 mia. EUR til infrastrukturer af europæisk betydning til el- og
gastransmission samt oplagring. Blandt
projekter af europæisk betydning risikerer investeringer på ca. 100 mia. EUR
ikke at blive foretaget på grund af hindringer såsom manglende tilladelse,
regulering og finansiering. (16)
Da det haster med at opbygge fremtidens
energiinfrastruktur, og investeringsbehovet vokser betydeligt sammenlignet med
tidligere tendenser, kræves en brat ændring af den måde, hvorpå
energiinfrastruktur støttes på EU-niveau. Rådet
(transport, telekommunikation og energi) tilsluttede sig, at energikorridorerne
skulle prioriteres, i sine konklusioner[24]
af 28. februar 2011. (17)
Det Europæiske Råd[25]
opfordrede den 4. februar 2011 Kommissionen til at strømline og forbedre
godkendelsesprocedurer og skabe en lovramme, som tiltrækker investeringer. Det Europæiske Råd understregede, at størstedelen
af finansieringsomkostningerne vil skulle dækkes af markedet gennem opkrævning
af afregningspriser. Det Europæiske Råd
erkendte, at offentlig finansiering er nødvendig til projekter, der kræves af
hensyn til energiforsyningssikkerheden eller solidariteten, men som ikke kan
tiltrække markedsbaseret finansiering. (18)
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
XXX/2012 af … [retningslinjer for transeuropæisk infrastruktur][26] udpeges transeuropæiske
energiinfrastrukturprioriteter, som bør gennemføres frem til 2020 for at opfylde
Unionens energi- og klimapolitiske mål; der
fastlægges regler for udpegningen af projekter af fælles interesse, som er
nødvendige for at gennemføre disse prioriteter, der indføres foranstaltninger
vedrørende udstedelse af godkendelser, inddragelse af offentligheden og
regulering for at fremskynde og/eller lette gennemførelsen af disse projekter
og herunder kriterier for, om disse projekter generelt er berettiget til
finansiel støtte fra Unionen. (19)
Telekommunikation er i stigende grad ensbetydende
med internetbaserede infrastrukturer, hvor bredbåndsnet og digitale tjenester
er tæt forbundet. Internettet udvikler sig til
den dominerende platform for kommunikation, udbud af tjenester og
erhvervsvirksomhed. Transeuropæisk adgang til
hurtige internetforbindelser og digitale tjenesteydelser er derfor afgørende
for den økonomiske vækst og det indre marked. (20)
Et moderne, fiberbaseret internet får afgørende
betydning fremover for europæiske virksomheders internetdækning, især for
SMV'er, der ønsker at benytte cloud computing for at forbedre
omkostningseffektiviteten. (21)
I Europa 2020-strategien[27] opfordres der til at
gennemføre den digitale dagsorden for Europa[28],
hvorved der indføres en stabil retlig ramme for at stimulere investeringer i en
åben og konkurrencedygtig infrastruktur til højhastighedsinternet og
tilknyttede tjenester. I juni 2010 tilsluttede
Det Europæiske Råd sig den digitale dagsorden for Europa og opfordrede alle
institutionerne til at medvirke til dens fuldstændige gennemførelse[29]. (22)
Den 31. maj 2010 konkluderede Rådet, at Europa bør
tilvejebringe de nødvendige ressourcer for at udvikle et digitalt indre marked
baseret på hurtigt og ultrahurtigt internet og interoperable applikationer, og
erkendte, at effektive og konkurrencedygtige investeringer i næste generation
af bredbåndsnet vil have stor betydning for innovation, forbrugernes
valgmuligheder og for Unionens konkurrenceevne og kan øge livskvaliteten gennem
bedre sundhedstjenester, sikrere transportløsninger, nye mediemuligheder og
nemmere adgang til varer og tjenesteydelser, navnlig på tværs af grænserne[30]. (23)
Incitamentet for den private sektor til at
investere i meget hurtige bredbåndsnet synes at være lavere end fordelene for
samfundet som helhed. Skønsmæssigt udgør
investeringsbehovet for at opfylde den digitale dagsordens målsætning om at
give alle europæiske borgere og virksomheder hurtig internetadgang op til 270
mia. EUR. Den private sektors investeringer
uden Unionens indgriben forventes imidlertid ikke at overstige 50 mia. EUR i
perioden frem til 2020. De deraf følgende
manglende investeringer udgør en betydelig flaskehals for etableringen af
infrastruktur, og samtidig afhænger det digitale indre marked af, at alle
borgere vil blive tilsluttet fremtidens infrastruktur. (24)
Det er nødvendigt at udvikle et stærkt og
sammenhængende, EU-dækkende net til onlinelevering af almene aktioner, hvori
både offentlige aktører og det civile samfunds aktører deltager på nationalt og
regionalt niveau, og det er derfor vigtigt at sikre en struktureret
EU-finansiering af omkostningerne ved systemet og softwareudviklingen samt
vedligeholdelse af en modstandsdygtig hub til sådanne net, således at de
nationale operatørers budgetter alene skal dække de indenlandske omkostninger. (25)
Der er behov for flere gennemførelsesmetoder og forskellige
finansieringssatser for at øge effektiviteten og gennemslagskraften af Unionens
finansielle støtte, tilskynde til private investeringer og tage hensyn til de
individuelle projekters specifikke krav. (26)
På telekommunikationsområdet vil visse centrale
tjenesteplatforme, der sikrer transeuropæisk interoperabilitet, have behov for
en højere finansieringssats fra Unionen, navnlig i opstartsfasen, idet
princippet om samfinansiering dog overholdes. (27)
Ved ibrugtagning af store infrastrukturprojekter,
særlig i de centrale tjenester, kan der af hensyn til interoperabiliteten på
tværs af landegrænser være behov for, at Kommissionen, medlemsstater og/eller
deres støttemodtagere indkøber og installerer udstyr sideløbende. I så tilfælde kan Unionens finansielle støtte
tildeles indkøb, der foretages af infrastrukturudbydere i medlemsstaterne,
enten på egne vegne eller i samarbejde med Kommissionen. Andre bestemmelser åbner mulighed for at vælge flere
leverandører, hvilket bl.a. kunne vise sig nødvendigt for at skaffe
flersprogede løsninger, sikre forsyningssikkerheden og/eller gennemføre
netredundans for at eliminere nedetid i infrastrukturnettet, der kunne
forvoldes af en enkelt fejl. (28)
Generiske tjenester på områder af almen
interesse (i form af centrale tjenester) påvirkes ofte af en høj grad af
markedssvigt. De områder, der vil skulle
finansieres, vedrører levering af almene tjenester (e-sundhed, e‑identitet,
e-indkøb, ibrugtagning i stor skala og interoperabilitet), og er derfor pr.
definition ikke kommercielle ved opstarten. Dertil
kommer, at hvis det alene er centrale tjenester, som finansieres, ville det
være vanskeligt at skabe de rigtige incitamenter på medlemsstatsniveau og
regionalt niveau til rent faktisk at få taget tjenester af almen interesse i
brug: dette skyldes især, at der ikke er
incitament på nationalt plan til at tilslutte de nationale systemer til de
centrale systemer (og dermed skabe forudsætninger for interoperabilitet og
tjenester på tværs af landegrænser) samt den omstændighed, at private investorer
ikke af sig selv ville sikre, at tjenesten tages i brug inden for interoperable
rammer. (29)
I de digitale retningslinjer i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. XXX/2012 af …[31]
[INFSO-retningslinjer] udpeges processer og kriterier for finansiering tillige
med de forskellige kategorier af investeringer. (30)
Horisont 2020 – det fremtidige
rammeprogram for forskning og innovation – vil bl.a. fokusere på
samfundsmæssige udfordringer (f.eks. intelligent, grøn og integreret transport,
sikker, ren og effektiv energi og sundhedspleje baseret på informations- og
kommunikationsteknologi, offentlige forvaltning og bæredygtig udvikling) for
direkte at imødegå de udfordringer, der er udpeget i Europa 2020-strategien,
med støtte til aktiviteter, der dækker hele spektret fra forskning til marked. Horisont 2020 vil støtte alle led i
innovationskæden, navnlig aktiviteter, der er tættere på markedet, herunder
innovative finansielle instrumenter. For at
sikre Unionens midler større gennemslagskraft og af hensyn til sammenhængen vil
Connecting Europe-faciliteten udvikle tæt synergi med Horisont 2020. (31)
Den Europæiske Union og de fleste medlemsstater er
part i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder, og de
resterende medlemsstater er i færd med at ratificere den. I forbindelse med gennemførelsen af de relevante
projekter er det væsentligt i projektspecifikationerne at tage højde for, at
handicappede som nævnt i konventionens artikel 9 skal kunne få adgang. (32)
De finansielle instrumenter, der skal gennemføres
ved denne forordning, bør afspejle reglerne i afsnit VIII i forordning (EU) nr.
XXX/2012 [ny finansforordning] og den delegerede retsakt samt være i tråd med
bedste praksis og regler, der gælder for finansielle instrumenter[32]. (33)
Finanspolitiske foranstaltninger i mange
medlemsstater vil tilskynde eller har allerede tilskyndet de offentlige
myndigheder til at genoverveje deres programmer for investeringer i
infrastruktur. I denne sammenhæng
anses offentlig-private partnerskaber for et effektivt middel til at
virkeliggøre infrastrukturprojekter og sikre opfyldelsen af politiske mål som
f.eks. bekæmpelse af klimaændringer, fremme af
alternative energikilder og en effektiv energi- og ressourceudnyttelse, støtte
til bæredygtig transport og udbredelse af bredbåndsnet.
Kommissionen påtog sig i meddelelsen om offentlig-private partnerskaber
af 19. november 2009[33]
at forbedre disses adgang til finansiering ved at udvide anvendelsesområdet for
eksisterende finansielle instrumenter. (34)
Selv om størstedelen af investeringerne i
forbindelse med Europa 2020-strategien kan tilvejebringes af markeder og med
regulerende foranstaltninger, skaber den finansielle udfordring behov for en
offentlig indsats og støtte fra Unionen gennem tilskud og innovative
finansielle instrumenter. De finansielle
instrumenter bør anvendes til at imødekomme specifikke markedsmæssige behov i
overensstemmelse med CEF's mål, og de bør ikke fortrænge privat finansiering. Inden det besluttes at benytte finansielle
instrumenter, bør Kommissionen foretage forhåndsvurderinger af disse
instrumenter. (35)
I gennemgangen af EU's budget[34] blev det understreget, at det
bør være normen for projekter med et langsigtet kommercielt potentiale, at
midler fra Unionen udnyttes i partnerskab med finans- og banksektoren, navnlig
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og medlemsstaternes offentlige
finansielle institutioner, men også med andre internationale finansielle
institutioner (IFI) og den private finanssektor. (36)
I Europa 2020-strategien gav Kommissionen tilsagn
om at mobilisere Unionens finansielle instrumenter som led i en sammenhængende
finansieringsstrategi, der samler Unionens og medlemsstaternes offentlige og
private finansiering. Dette begrundes med, at
der i mange tilfælde lettere kan tages højde for suboptimale investeringsforhold
og ufuldkommenhed på markederne med finansielle instrumenter end med tilskud. (37)
Connecting Europe-faciliteten bør
foreslå finansielle instrumenter, hvormed det tilsigtes at påvirke private
investorer og finansielle institutioner til at foretage betydelige
investeringer i infrastruktur. For at gøre de
finansielle instrumenter tilstrækkeligt attraktive for den private sektor bør
de udformes og gennemføres med behørig hensyntagen til forenkling og reduktion
af den administrative byrde, og samtidig skal der tages højde for en vis
fleksibilitet, så påviste finansieringsbehov kan opfyldes på en fleksibel måde. Under udformningen af disse instrumenter bør
erfaringerne fra gennemførelsen af finansielle instrumenter i den flerårige
finansielle ramme 2007-2013 inddrages, f.eks. lånegarantiinstrumentet for
TEN-T-projekter (LGTT), finansieringsfaciliteten med risikodeling (RSFF) og Den
Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur
(Margueritefonden). (38)
De fleste finansielle instrumenter bør være fælles
for alle sektorer, men nogle kan gælde specifikt for de enkelte sektorer. Kommissionen skønner, at den finansielle støtte til
bredbånd først og fremmest vil komme fra finansielle instrumenter, men midlerne
fra Unionens budgetmidler, som er påkrævet til finansielle instrumenter på
transport- og energiområdet, forventes ikke at overstige henholdsvis 2
mia. EUR og 1 mia. EUR. (39)
For at sikre sektordiversificering blandt modtagere
af støtte fra finansielle instrumenter og fremme en gradvis geografisk
diversifikation i medlemsstaterne bør Kommissionen i samarbejde med EIB gennem
fælles initiativer såsom det europæiske OPP-Ekspertcenter (EPEC) og Jaspers
støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udvikle en passende række af
forberedte projekter, hvortil det kunne overvejes at yde projektfinansiering. (40)
Med hensyn til betingelserne for finansielle
instrumenter kan det blive nødvendigt at tilføje supplerende krav i
arbejdsprogrammerne – eksempelvis for at sikre konkurrenceprægede markeder med
henblik på udviklingen af Unionens politikker, teknologisk udvikling og andre
faktorer, der kan blive relevante. (41)
Den flerårige programmering af støtten fra
faciliteten bør tilsigte at støtte Unionens prioriteter ved at sikre, at de
nødvendige økonomiske midler står til rådighed, og at Unionens og
medlemsstaternes fælles indsats er sammenhængende og kontinuerlig. For forslag, som indsendes efter gennemførelsen af
det første flerårige arbejdsprogram i transportsektoren, bør omkostninger være
støtteberettigede fra den 1. januar 2014 for at sikre kontinuiteten i de
projekter, som allerede er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets
finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet[35]. (42)
På grund af de betydelige bevillinger,
som er nødvendige for at gennemføre visse infrastrukturprojekter, bør det for
den finansielle bistand til nogle aktioner være muligt at opdele
budgetforpligtelserne i årlige rater. (43)
Kommissionen bør foretage midtvejsevaluering og
efterfølgende evaluering for at vurdere finansieringens effektivitet og
omkostningseffektivitet og dens gennemslagskraft i henseende til opfyldelsen af
facilitetens overordnede mål og Europa 2020-strategiens prioriteter. (44)
På grundlag af de sektorspecifikke retningslinjer,
der er fastsat i særskilte forordninger, bør en liste over prioriterede
områder, for hvilke denne forordning finder anvendelse, udarbejdes og indføjes
i bilaget. For at der kan tages højde for
eventuelle ændringer i politiske prioriteter og teknologiske muligheder samt
trafikstrømme, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel
290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde uddelegeres til
Kommissionen med hensyn til at vedtage ændringer af bilaget. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører
relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og
hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
Rådet. (45)
For at sikre, at der opstilles ensartede
betingelser for gennemførelse af denne forordning, bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser i henseende til flerårige og årlige arbejdsprogrammer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere
Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[36]. (46)
Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september
1995[37]
om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for
transeuropæiske net og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007
bør derfor ophæves. (47)
Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved
hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklen og
herunder forebyggelse, afsløring og efterforskning af uregelmæssigheder,
inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og i
givet fald sanktioner. (48)
Det kunne være nødvendigt at lade nogle af
infrastrukturprojekterne, der er af interesse for Unionen, forbindes med og gå
gennem lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik,
førtiltrædelseslande og andre tredjelande. Connecting
Europe-faciliteten bør indeholde en række forenklede midler til at forbinde og
finansiere disse infrastrukturer for derved at sikre sammenhængen mellem de
interne og eksterne instrumenter i Unionens budget. (49)
Da medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad kan
opfylde målsætningerne for det tiltag, der skal iværksættes, og især den
samordnede udvikling og finansiering af de transeuropæiske net, og da disse
målsætninger derfor i kraft af nødvendigheden af at samordne dem bedre kan
opfyldes på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse
med nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5 i EU-traktaten. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål — VEDTAGET DENNE FORORDNING: AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER KAPITEL I
CONNECTING EUROPE-FACILITETEN Artikel 1
Genstand Ved denne forordning oprettes Connecting
Europe-faciliteten, og betingelser, metoder og procedurer for Unionens
finansielle støtte til transeuropæiske net fastsættes med henblik på at støtte
infrastrukturprojekter inden for transport, energi og telekommunikation. Artikel 2
Definitioner I denne forordning forstås ved: 1) "projekt af fælles
interesse": et projekt, der er udpeget i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. XXXX/2012 af [indsættes efter vedtagelsen med dato for
vedtagelsen og det fulde navn] [TEN-T-retningslinjerne][38], i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. XXXX/2012 af [indsættes efter vedtagelsen med dato
for vedtagelsen og det fulde navn] [retningslinjer for transeuropæisk
energiinfrastruktur][39]
eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXXX/2012 af
[INFSO-retningslinjer] [indsættes efter vedtagelsen med dato for vedtagelsen og
det fulde navn][40]
2) "grænsekrydsende
strækning": den strækning, der sikrer kontinuiteten i et projekt af fælles
interesse mellem mindst to medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et
tilgrænsende tredjeland 3) "anlægsarbejde":
anskaffelse, levering og anvendelse af komponenter, systemer og
tjenesteydelser, herunder software, samt udførelse af forberedende aktiviteter
og bygge- og anlægsaktiviteter vedrørende et projekt, overtagelse af anlægget
og iværksættelse af et projekt 4) "undersøgelser": de
aktiviteter, der er nødvendige for at forberede projektets gennemførelse, såsom
forberedende undersøgelser, gennemførlighedsundersøgelser, evaluerings-,
afprøvnings- og valideringsundersøgelser, herunder software, og anden teknisk
bistand samt forudgående aktioner, der er nødvendige for at definere og udvikle
et projekt og træffe beslutning om finansieringen heraf, f.eks. rekognoscering
af de pågældende lokaliteter og opstilling af en finansieringsplan 5) "programstøtteaktioner":
ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Connecting
Europe-faciliteten, og individuelle sektorspecifikke retningslinjer såsom
tjenesteydelser (navnlig teknisk bistand) samt forberedende undersøgelser,
gennemførlighedsundersøgelser, koordinerings-, overvågnings-, kontrol-,
revisions- og evalueringsaktiviteter af direkte betydning for forvaltningen af
faciliteten og målopfyldelsen, herunder især undersøgelser, møder, oplysning,
kortlægning af infrastruktur, parvist samarbejde og formidling,
bevidstgørelses- og kommunikationsforanstaltninger, udgifter i tilknytning til
it-net, der fokuserer på udveksling af informationer, tillige med alle øvrige
udgifter til teknisk og administrativ bistand, som kan være påkrævet for facilitetens
forvaltning eller gennemførelsen af de individuelle sektorspecifikke
retningslinjer 6) "aktion": enhver
aktivitet, som er nødvendig for at gennemføre et projekt af fælles interesse,
og som er finansieringsmæssigt, teknisk eller tidsmæssigt uafhængigt 7) "støtteberettigede
omkostninger": har samme mening som i Kommissionens forordning (EU) nr.
XXXX/2012 [ny finansforordning] 8) "støttemodtager": en
medlemsstat, en international organisation, et offentligt eller privat
foretagende eller organ, der er udvalgt til at modtage finansiel støtte i
henhold til denne forordning og efter de nærmere bestemmelser, der er anført
under hvert arbejdsprogram 9) "gennemførende organ": et
offentligt eller privat foretagende eller organ, som er udpeget af en støttemodtager,
når sidstnævnte er en medlemsstat eller en international organisation, til at
gennemføre aktionen. Støttemodtageren træffer afgørelse om udpegningen på eget
ansvar, og, hvis den kræver indgåelse af en kontrakt om offentligt indkøb, i
overensstemmelse med de gældende regler for offentlige indkøbsaftaler 10) "hovednet": den
transportinfrastruktur, der er udpeget ifølge kapitel III i forordning (EU) nr.
XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjer] 11) "hovednetkorridorer": et
instrument til at lette en koordineret gennemførelse af hovednettet jf. kapitel
IV i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjer], som er opført i
bilag I til denne forordning 12) "flaskehals": en fysisk
barriere, der forårsager en afbrydelse af trafiksystemet, som påvirker
trafikstrømmenes kontinuitet over lange afstande. En sådan barriere kan fjernes
med ny infrastruktur såsom broer eller tunneler, hvormed der eksempelvis løses
problemer med gradienter, kurveradier og fritrumsprofiler. Behovet for at
opgradere eksisterende infrastruktur betragtes ikke som en flaskehals 13) "prioritet": enhver af
energiinfrastrukturprioritet 1 til 8 og 10 til 12 i bilag I til forordning (EU)
nr. XXXX/2012 [retningslinjer for transeuropæisk energiinfrastruktur] 14) "energiinfrastruktur":
infrastruktur, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [retningslinjer
for transeuropæisk energiinfrastruktur] 15) "bredbåndsnet":
trådforbindelser og trådløse accessnet (også satellit), supplerende
infrastruktur og basisnet, der kan levere internetdækning med meget høj
hastighed som defineret i artikel 3 i forordning (EU) nr. XXX/2012
[INFSO-retningslinjer] 16) "digitaltjenesteinfrastrukturer":
netbaserede tjenester, der leveres elektronisk, sædvanligvis over internettet,
og stiller transeuropæiske interoperable tjenester til rådighed i almen
interesse, dvs. de åbner muligheder for borgere, virksomheder og/eller
regeringer, jf. artikel 3 i forordning (EU) nr. XXX/2012 [INFSO-retningslinjer] 17) "centrale
tjenesteplatforme": tjenester, der er udpeget i bilaget til forordning
(EU) nr. XXXX/2012 [INFSO-retningslinjer] 18) "generiske tjenester":
tjenester, der er udpeget i bilaget til forordning (EU) nr. XXXX/2012
[INFSO-retningslinjer] 19) "drift og vedligeholdelse af
tjenester": sikring af kontinuerlig drift af visse digitaltjenesteinfrastrukturer,
som er yderligere defineret i bilaget til forordning (EU) nr. XXXX/2012
[INFSO-retningslinjer] 20) "nationale
tilsynsmyndigheder": organer som fastlagt ved artikel 3 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles
rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(rammedirektivet)[41].
Artikel 3
Generelle mål Connecting Europe-faciliteten skal gøre det
muligt at forberede og gennemføre projekter af fælles interesse inden for
rammerne af politikken for transeuropæiske energi-, transport- og telekommunikationsnet. Connecting Europe-faciliteten skal nærmere bestemt
støtte gennemførelsen af projekter, som tilsigter at udvikle og anlægge ny
eller opgradere eksisterende infrastruktur på områderne transport, energi og
telekommunikation. Connecting Europe-faciliteten skal i den forbindelse søge at
opfylde følgende mål: a) Den skal bidrage til en intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst ved at udvikle moderne og højtydende
transeuropæiske net og således tilvejebringe fordele for hele Den Europæiske
Union med hensyn til konkurrenceevne og økonomisk, social og territorial
samhørighed i det indre marked og skabe gunstigere vilkår for private og
offentlige investeringer dels med en kombination af finansielle instrumenter og
direkte støtte fra Unionen og dels ved at udnytte synergieffekten på tværs af
sektorer. Opfyldelsen af dette mål vil blive målt på størrelsen af de
offentlige og private investeringer i projekter af fælles interesse og navnlig
størrelsen af de offentlige og private investeringer i projekter af fælles
interesse, der gennemføres via de finansielle instrumenter i medfør af denne
forordning. b) Unionen sættes i stand til at nå sit
mål om 20 % nedbringelse af udledningen af drivhusgasser[42], 20 % forøgelse af
energieffektiviteten og forøgelse af vedvarende energis andel til 20 %
frem til 2020, samtidig med at forsyningssikkerheden og solidariteten mellem
medlemsstaterne styrkes. Artikel 4
Sektorspecifikke mål 1. Foruden de generelle mål i
artikel 3 bør Connecting Europe-faciliteten bidrage til at opfylde følgende
sektorspecifikke mål: a) På transportområdet skal Connecting
Europe-faciliteten støtte projekter af fælles interesse, der søger at opfylde
nedennævnte mål, som er beskrevet yderligere i artikel 4 i forordning (EU) nr.
xxxx/2012 [TEN-T-retningslinjerne]: i) fjerne flaskehalse og slå bro over
manglende forbindelser, hvilket skal måles på antallet af nye og forbedrede
grænsekrydsende sammenkoblinger og eliminerede flaskehalse på transportruter,
som har modtaget støtte fra CEF ii) sikre en bæredygtig og effektiv
transport på lang sigt, hvilket måles på længden af jernbanenettet til
konventionelle tog i EU-27 og længden af jernbanenettet til højhastighedstog i
EU-27 iii) optimere integration og sammenkobling
af transportformer og fremme transporttjenesters interoperabilitet. Opfyldelsen
af dette mål vil blive målt på antallet af havne og lufthavne, som er forbundet
med jernbanenettet. b) På energiområdet skal Connecting
Europe-faciliteten støtte projekter af fælles interesse, der søger at opfylde
følgende mål, som er beskrevet yderligere i forordning (EU) nr. xxxx/2012: i) fremme yderligere integration på det
indre marked for energi samt el- og gasnets interoperabilitet på tværs af grænserne,
bl.a. ved at sikre, at ingen medlemsstater isoleres fra det europæiske net,
hvilket måles på antallet af projekter, som reelt kobler medlemsstaternes net
sammen og fjerner interne flaskehalse ii) forbedre Unionens forsyningssikkerhed,
hvilket måles på udviklingen af systemets driftsrelaterede modstandsdygtighed
og sikkerhed samt antal projekter, der åbner mulighed for at diversificere
forsyningskilder, leverandører og forsyningsruter iii) bidrage til en bæredygtig udvikling og
miljøbeskyttelse, bl.a. ved at fremme integrationen af energi fra vedvarende
kilder i transmissionsnettet og udviklingen af CO2-net, hvilket
måles på transmissionen af vedvarende energi fra produktionsstedet til større
forbrugscentre og lageranlæg og på den samlede mængde af sparede CO2-emissioner
takket være projekter, der har modtaget støtte fra CEF. c) På telekommunikationsområdet skal
Connecting Europe-faciliteten tilvejebringe aktioner til støtte for projekter
af fælles interesse, der søger at opfylde følgende mål, som er beskrevet
yderligere i forordning (EU) nr. xxxx/2012 [INFSO-retningslinjer]: i) fremskynde ibrugtagningen af hurtige og
ultrahurtige bredbåndsnet og tilstræbe, at de vinder indpas bl.a. i små og
mellemstore virksomheder (SMV), hvilket måles på dækningsgraden af bredbånd og
ultrahurtig bredbånd samt antallet af husstande, der abonnerer på
bredbåndsforbindelser på over 100 Mbps ii) fremme sammenkobling og
interoperabilitet mellem de nationale offentlige onlinetjenester samt adgang
til disse net, hvilket måles på andelen af borgere og virksomheder, der
benytter offentlige onlinetjenester og disse tjenesters disponibilitet på tværs
af landegrænser. Artikel 5
Budget 1.
Finansieringsrammen for gennemførelsen af
Connecting Europe-faciliteten er for perioden 2014 til 2020 på 50 000 000 000
EUR[43].
Beløbet fordeles mellem de sektorer, der er nævnt i artikel 3, på følgende
måde: a) transport: 31 694 000 000 EUR, hvoraf 10
000 000 000 EUR skal overføres fra Samhørighedsfonden, der skal anvendes i
overensstemmelse med denne forordning i de medlemsstater, som er berettiget til
støtte fra Samhørighedsfonden b) energi: 9 121 000 000 EUR c) telekommunikation: 9 185 000
000 EUR. 2.
Connecting Europe-facilitetens finansielle rammer
kan dække udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og
evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for at forvalte programmet og opfylde
dets mål, bl.a. undersøgelser og ekspertmøder, for så vidt de hænger sammen med
denne forordnings generelle mål, samt udgifter i tilknytning til it-net, der
fokuserer på databehandling og -udveksling, tillige med alle øvrige udgifter
til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen har afholdt til
forvaltning af programmet. Den finansielle tildeling kan også dække udgifter
til teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen
mellem programmet og de foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til
forordning (EF) nr. 680/2007[44]. Der kan om nødvendigt
afsættes bevillinger i budgettet ud over 2020 for at dække tilsvarende udgifter
og derigennem muliggøre forvaltning af aktioner, som endnu ikke er afsluttet
pr. 31. december 2020. 3.
Efter midtvejsvurderingen i henhold til artikel 26,
stk. 1, kan Kommissionen overføre bevillinger mellem sektorer af den tildeling,
der er fastsat i stk. 1, bortset fra de 10 000 000 000 EUR fra
Samhørighedsfonden, som er afsat til at finansiere transportrelaterede
projekter i de medlemsstater, som er berettiget til støtte fra
Samhørighedsfonden. KAPITEL II
FINANSIERINGSFORMER OG FINANSIELLE BESTEMMELSER Artikel 6
Former for finansiel støtte 1. Connecting Europe-faciliteten
skal gennemføres via en eller flere af de former for finansiel støtte, som er
fastsat ved forordning (EU) nr. XXX/2012 [ny finansforordning], navnlig
tilskud, offentlige indkøbsaftaler og finansielle instrumenter. 2. Kommissionen kan overlade en del af
gennemførelsen af Connecting Europe-faciliteten til de organer, der er
omhandlet i artikel 55, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [ny
finansforordning]. Artikel 7
Støtteberettigelse og betingelser for finansiel bistand 1. Kun foranstaltninger, der
bidrager til projekter af fælles interesse i henhold til forordning (EU) nr.
XXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne], (EU) nr. XXX/2012 [TEN-E-retningslinjerne,
(EU) nr. XXX/2012 [retningslinjer for energiinfrastruktur] og [XXX/2012
INFSO-retningslinjer], samt programstøtteaktioner er berettiget til støtte via
EU's finansielle støtte i form af tilskud, finansielle instrumenter og
offentlige indkøbsaftaler. 2. På transportområdet er det
alene aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse i henhold til
forordning (EU) nr. XXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne], og programstøtteaktioner,
som er berettigede til finansiel støtte fra Unionen i form af offentlige
indkøbsaftaler og finansielle instrumenter efter denne forordning. Det er alene
følgende aktioner, som kan komme i betragtning til at modtage finansiel støtte
fra Unionen i form af et tilskud i henhold til denne forordning: a) aktioner til fuldførelse af hovednettet
ifølge kapitel III i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne],
herunder ibrugtagning af nye teknologier og innovation i henhold til artikel 39
i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne] b) undersøgelser i relation til projekter af
fælles interesse, jf. artikel 8, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) nr.
XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne] c) aktioner til støtte for projekter af
fælles interesse, jf. artikel 8, stk. 1, litra a) og d), i forordning (EU) nr.
XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne] d) aktioner til støtte for
trafikstyringssystemer i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) nr.
XXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne] e) aktioner til støtte for
godstransporttjenester i overensstemmelse med artikel 38 i forordning XXX/2012
[TEN-T-retningslinjerne] f) aktioner til at mindske støj fra
godstransport ved efterfølgende tilpasning af eksisterende rullende materiel g) programstøtteaktioner. Transportrelaterede aktioner i forbindelse med en
grænsekrydsende strækning eller en del af en sådan strækning kan opnå støtte
fra Unionen, hvis der foreligger en skriftlig aftale mellem de berørte
medlemsstater eller mellem de berørte medlemsstater og tredjelande om den
fuldstændige færdiggørelse af den grænsekrydsende strækning. Undtagelsesvist,
når et projekt er nødvendigt af hensyn til sammenkoblingen med nettet i en
nabomedlemsstat eller et tredjeland, men ikke reelt krydser grænsen, er
ovennævnte skriftlige aftale ikke påkrævet. Tilskudsfinansiering til projekter med påviselige
indtægtskilder fra brugerbetaling skal primært stå til rådighed for
projektforberedelsen og navnlig vurderingen af det offentlig-private
partnerskab. 3. På energiområdet er de
specifikke betingelser for støtteberettigelse af aktioner til gennemførelse af
projekter af fælles interesse via Unionens finansielle støtte i form af
finansielle instrumenter og tilskud i medfør af denne forordning fastsat i
artikel 15 i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [retningslinjer for
energiinfrastruktur]. 4. På telekommunikationsområdet
skal alle aktioner, der bidrager til gennemførelsen af projekter af fælles
interesse, og programstøtteforanstaltninger, der er fastsat i bilaget til
forordning XXXX/2012 [INFSO-retningslinjer], være berettiget til at modtage
finansiel støtte fra Unionen i form af tilskud, offentlige indkøbsaftaler og
finansielle instrumenter i henhold til denne forordning. KAPITEL III
TILSKUD Artikel 8
Former for tilskud og støtteberettigede omkostninger 1. Tilskud i medfør af denne
forordning kan antage enhver af de former, der er omhandlet i artikel XXX i
forordning (EU) nr. XXX/2012 [ny finansforordning]. I arbejdsprogrammerne fastsættes de former for
tilskud, der må anvendes til at finansiere de pågældende aktioner. 2. Udgifter kan være
støtteberettigede fra den dato, hvor en anmodning om finansiel støtte er
forelagt. [Udgifter til aktioner som følge af projekter, der er opført i det
første flerårige program kan være støtteberettigede fra den 1. januar 2014]. 3. Udgifter kan kun være
støtteberettigede, hvis de er påløbet i medlemsstaterne, medmindre det
pågældende projekt af fælles interesse involverer tredjelandes områder, og
aktionen er absolut nødvendig for at nå målene for projektet. 4. Omkostninger til udstyr og
infrastruktur, som modtageren behandler som infrastrukturomkostninger, kan
være støtteberettigede op til det samlede beløb. 5. Udgifter til
miljøundersøgelser vedrørende miljøbeskyttelse og overholdelse af Unionens
lovgivning kan være støtteberettigede. 6. Udgifter til køb af jord er
ikke en støtteberettiget omkostning. 7. Moms er ikke en
støtteberettiget omkostning. 8. Regler om støtteberettigelse,
hvad angår omkostninger, der afholdes af støttemodtagere, finder tilsvarende
anvendelse på omkostninger, som afholdes af gennemførende organer. Artikel 9
Betingelser for deltagelse 1. Forslag kan indgives af en
eller flere medlemsstater, internationale organisationer, fællesforetagender
eller offentlige eller private foretagender eller organer, der er etableret i
medlemsstaterne. 2. Forslag i den forbindelse kan
indgives af enheder, der ikke er juridiske personer i henhold til gældende
national ret, hvis deres repræsentanter har handleevne til at indgå retlige
forpligtelser på egne vegne og frembyder garanti for beskyttelsen af Unionens
finansielle interesser svarende til den garanti, som juridiske personer
frembyder. 3. Projektforslag, som indgives
af fysiske personer, er ikke støtteberettigede. 4. Når det er nødvendigt for at
nå målene for et givet projekt af fælles interesse, må tredjelande og enheder,
der er etableret i tredjelande, deltage i aktioner, der bidrager til projekter
af fælles interesse. De må ikke modtage støtte i henhold til nærværende
forordning bortset fra tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt for at nå
målene for et givet projekt af fælles interesse. Når dette er nødvendigt for mere effektivt at
gennemføre relevante aktioner, der bidrager til projekter af fælles interesse i
tredjelande i henhold til forordning (EU) nr. XXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne]
(EU) nr. XXX/2012 [TEN-E-retningslinjerne], (EU) nr. XXX/2012 [retningslinjer
for energiinfrastruktur] og XXX/2012 [INFSO-retningslinjer], kan finansiering i
henhold til denne forordning suppleres med midler, der er omfattet af Unionens
øvrige relevante bestemmelser. I sådanne tilfælde kan Kommissionen ved hjælp af
en gennemførelsesretsakt træffe afgørelse om et fælles regelsæt, der bør gælde
for gennemførelsen. 5. Aftalen med medlemsstater,
der berøres af aktionen, skal ledsage alle forslag, hvormed der ansøges om
tilskud, undtagen på telekommunikationsområdet og for lufttrafikstyring på
transportområdet. 6. Der må fastsættes yderligere
særlige regler om forelæggelse af forslag i flerårige og årlige
arbejdsprogrammer. Artikel 10
Finansieringssatser 1. Undtagen i tilfælde, der er
omhandlet i artikel XXX i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [ny finansforordning],
skal forslag udvælges gennem forslagsindkaldelser på grundlag af de
arbejdsprogrammer, der er nævnt i artikel 17. 2. På transportområdet: a) for tilskud til undersøgelser må
størrelsen af Unionens finansielle støtte ikke overstige 50 % af de
støtteberettigede omkostninger b) for tilskud til anlægsarbejder: i) banetrafik og indlandsskibsfart:
størrelsen af Unionens finansielle støtte må ikke overstige 20 % af de
støtteberettigede omkostninger; finansieringssatsen kan forhøjes til 30 %
for foranstaltninger, der specifikt vedrører flaskehalse; finansieringssatsen
kan forhøjes til 40 % for foranstaltninger, der specifikt vedrører
grænsekrydsende strækninger ii) indlandstransportforbindelser til havne
og lufthavne, aktioner til at mindske banegodstrafikstøj ved efterfølgende
tilpasning af eksisterende rullende materiel samt udbygning af havne og
multimodale platforme: størrelsen af Unionens finansielle støtte må ikke
overstige 20 % af de støtteberettigede omkostninger c) for tilskud til trafikstyringssystemer og
–tjenester: i) det europæiske jernbanesignalsystem
(ERTMS): størrelsen af Unionens finansielle støtte må ikke overstige 50 %
af de støtteberettigede omkostninger ii) trafikstyringssystemer, godstransporttjenester,
sikrede parkeringsfaciliteter i hovednettet samt aktioner til støtte for
udvikling af motorveje til søs: størrelsen af Unionens finansielle støtte må
ikke overstige 20 % af de støtteberettigede omkostninger. 3. På energiområdet: a) størrelsen af Unionens finansielle støtte
må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger til
undersøgelser og/eller anlægsarbejder b) medfinansieringssatser kan forhøjes til
højst 80 % for aktioner, som på grundlag af den dokumentation, der er
omhandlet i artikel 15, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. XXXX/2012
[retningslinjer for energiinfrastruktur], skaber en høj grad af
forsyningssikkerhed regionalt eller i hele Unionen, styrker solidariteten i
Unionen eller vedrører meget innovative løsninger. 4. På telekommunikationsområdet: a) aktioner inden for bredbåndsnet:
størrelsen af Unionens finansielle støtte må ikke overstige 50 % af de
støtteberettigede omkostninger b) aktioner inden for generiske tjenester:
størrelsen af Unionens finansielle støtte må ikke overstige 75 % af de
støtteberettigede omkostninger c) centrale tjenesteplatforme finansieres
typisk med offentlige indkøbsaftaler. I undtagelsestilfælde, kan de finansieres
med et tilskud, der dækker op til 100 % af de støtteberettigede
omkostninger, uden at dette berører medfinansieringsprincippet d) programstøtteaktioner, herunder
kortlægning af infrastruktur, parvist samarbejde og teknisk bistand: størrelsen
af Unionens finansielle støtte må ikke overstige 75 % af de
støtteberettigede omkostninger. 5. Ovennævnte
medfinansieringssatser kan øges med op til 10 procentpoint for aktioner, som
har synergivirkninger på tværs af sektorer, medvirker til at opfylde
klimamålene, øger modstandsdygtigheden over for klimaændringer, eller
nedbringer drivhusgasudledninger. Denne stigning bør ikke gælde for
medfinansieringssatser, der er omhandlet i artikel 11. 6. Størrelsen af den finansielle
støtte, der tildeles de udvalgte aktioner, vil blive fastlagt på grundlag af en
cost benefit-analyse af hvert projekt, de disponible budgetmidler og
behovet for at give EU-finansieringen den størst mulige løftestangseffekt. Artikel 11
Specifikke indkaldelser med hensyn til midler, som er overført fra
Samhørighedsfonden på transportområdet 1. Hvad angår de
10 000 000 000 EUR, der er overført fra Samhørighedsfonden
[forordning XXX, artikel XX] for at blive brugt i de medlemsstater, som er
berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, iværksættes særlige indkaldelser
af projekter til fuldførelse af hovednettet udelukkende i medlemsstater, som er
berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. 2. Denne forordnings gældende
regler for transportsektoren anvendes på disse særlige indkaldelser. Ved
gennemførelsen af disse indkaldelser gives der størst mulig prioritet til
projekter, der overholder de nationale tildelinger i henhold til
Samhørighedsfonden. 3. Uanset artikel 10 og med
hensyn til de 10 000 000 000 EUR, der er overført fra
Samhørighedsfonden [forordning XXX artikel XX] for at blive brugt i de
medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, følger de
maksimale finansieringssatser de satser, der gælder for Samhørighedsfonden, jf.
artikel 22 og artikel 110, stk. 3, i forordning (EU) nr. XXX/2012 [forordning
om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den
Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er
omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og
Samhørighedsfonden og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1083/2006][45] til følgende aktioner: a) for tilskud til undersøgelser b) for tilskud til anlægsarbejde: i) banetrafik og indlandsskibsfart ii) aktioner til støtte for grænsekrydsende
vejstrækninger iii) indlandstransportforbindelser til havne
og lufthavne, udbygning af multimodale platforme og havne c) for tilskud til trafikstyringssystemer og
–tjenester: i) det europæiske jernbanesignalsystem
(ERTMS) ii) trafikstyringssystemer. Artikel 12
Annullering, nedsættelse, suspension og ophævelse af støtten 1. Undtagen i behørigt
begrundede tilfælde annullerer Kommissionen finansiel støtte til aktioner, der
ikke er påbegyndt inden et år efter den startdato for foranstaltningen, der er
fastsat i betingelserne for støttetildelingen. 2. Kommissionen kan suspendere,
nedsætte, geninddrive eller ophæve den finansielle støtte i overensstemmelse
med betingelserne i forordning (EU) nr. XXX/2012 [ny finansforordning]: a) hvis der foreligger uregelmæssigheder i
forbindelse med gennemførelsen af aktionen, for så vidt angår Unionens
bestemmelser b) hvis betingelserne for tildeling af
tilskuddet misligholdes, navnlig hvis der uden Kommissionens tilladelse er
foretaget en væsentlig ændring, som påvirker et projekts eller en aktions art c) efter en evaluering af fremskridt i
henseende til projektet, navnlig i tilfælde af alvorlige forsinkelser af
aktionens gennemførelse. 3. Kommissionen kan forlange den
tildelte finansielle støtte tilbagebetalt, hvis aktionen, som støtten var
tiltænkt, ikke er gennemført inden to år fra den slutdato, der er fastsat i
betingelserne for støttetildelingen. 4. Inden Kommissionen træffer
nogen af de i stk. 1, 2 og 3 nævnte afgørelser, undersøger den den konkrete sag
og underretter de berørte støttemodtagere herom, således at de får mulighed for
at fremsætte deres bemærkninger inden for en given frist. KAPITEL IV Offentlige indkøbsaftaler Artikel 13
Offentlige indkøbsaftaler 1. I procedurerne for offentlige
indkøbsaftaler, der gennemføres af Kommissionen eller et af de i artikel 6,
stk. 2, nævnte organer på egne vegne eller sammen med medlemsstaterne: a) kan der foreskrives specifikke
betingelser – såsom det sted, hvor de indkøbte aktiviteter skal finde sted –
når dette er behørigt begrundet i målene med aktionerne og forudsat, at disse
betingelser ikke strider mod principperne for offentlige indkøbsaftaler b) kan det tillades at foretage flere
tildelinger af kontrakter inden for samme procedure ("valg af flere
leverandører"). 2. Hvis det er behørigt
begrundet og påkrævet af hensyn til gennemførelsen af aktionerne, kan stk. 1
også finde anvendelse på indkøbsprocedurer, der foretages af modtagere af
tilskud. KAPITEL V
FINANSIELLE INSTRUMENTER Artikel 14
De finansielle instrumenters art 1. Finansielle instrumenter, der
er oprettet i henhold til afsnit VIII i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [ny
finansforordning 2012], kan anvendes til at lette adgangen til finansiering for
enheder, som gennemfører aktioner, der bidrager til projekter af fælles
interesse som defineret i forordning (EU) nr. XXXX/2012, (EU) nr. XXX 2012 og
forordning (EU) nr. XXX/2012 samt til opfyldelsen af disses mål. De finansielle
instrumenter skal være baseret på forhåndsvurderinger af markedssvigt eller
suboptimale investeringsforhold og investeringsbehov. 2. Finansielle instrumenter, der
er oprettet ved forordning (EF) nr. 680/2007, kan om fornødent slås sammen med
dem, der er oprettet inden for Connecting Europe-faciliteten. 3. Følgende finansielle
instrumenter må benyttes: a) egenkapitalinstrumenter, såsom
investeringsfonde med fokus på at skaffe risikovillig kapital til aktioner, der
bidrager til projekter af fælles interesse b) lån og/eller garantier, der ophjælpes med
risikodelingsinstrumenter, og herunder mekanismer til forbedring af
projektobligationer, som udstedes af et finansieringsinstitut for dets egne
midler sammen med et bidrag fra Unionen for at tilvejebringe kapital og/eller
kapitaltildelingen c) alle andre finansielle instrumenter. Artikel 15
Betingelser for tildeling af finansiel støtte via finansielle instrumenter 1. Aktioner, der støttes gennem
finansielle instrumenter, udvælges efter først-til-mølle-princippet, idet det
tilstræbes at opnå en diversificering på sektorer i overensstemmelse med
artikel 3 og 4 tillige med en gradvis geografisk diversifikation blandt
medlemsstaterne. 2. Unionen, medlemsstaterne og
andre investorer kan yde finansiel bistand som supplement til bidrag, der
modtages i kraft af anvendelsen af finansielle instrumenter, forudsat at
Kommissionen godkender eventuelle ændringer af kriterierne for
støtteberettigelse, for så vidt angår aktioner og/eller instrumentets
investeringsstrategi, der kan være påkrævet af hensyn til det supplerende bidrag. 3. De finansielle instrumenter
skal søge at bevare værdien af aktiver, som Unionens budget tilvejebringer. De
må skabe et acceptabelt afkast for at opfylde andre partneres eller investorers
mål. 4. Finansielle instrumenter kan
kombineres med tilskud, der finansieres over Unionens budget og herunder denne
forordning. 5. I arbejdsprogrammerne kan der
fastsættes supplerende betingelser alt efter sektorernes særlige behov. 6. I overensstemmelse med
artikel 18, stk. 2, i forordning (EU) nr. XXXX/2012 [ny finansforordning]
tildeles indtægter og tilbagebetalinger, der er frembragt via et finansielt
instrument, til det pågældende finansielle instrument. For så vidt angår
finansielle instrumenter, som blev etableret under den foregående flerårige
finansielle ramme for perioden 2007-2013, tildeles indtægter og
tilbagebetalinger, der er frembragt via aktiviteter, som blev påbegyndt i denne
periode, til det finansielle instrument for perioden 2014-2020. Artikel 16
Aktioner i tredjelande De finansielle instrumenter må yde støtte til
aktioner i tredjelande, hvis dette er nødvendigt for at gennemføre et projekt
af fælles interesse. KAPITEL VI
PROGRAMMERING, GENNEMFØRELSE OG KONTROL Artikel 17
Flerårigt arbejdsprogram og/eller årlige arbejdsprogrammer 1. Kommissionen skal vedtage
flerårige og årlige arbejdsprogrammer for hver sektor. Kommissionen kan også
vedtage flerårige og årlige arbejdsprogrammer, som dækker mere end en sektor.
Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren
omhandlet i artikel 24, stk. 2. 2. Det flerårige arbejdsprogram
tages op til fornyet overvejelse som minimum midtvejs. Ved behov skal
Kommissionen revidere det flerårige arbejdsprogram med en gennemførelsesretsakt.
Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren
omhandlet i artikel 24, stk. 2. 3. Et flerårigt arbejdsprogram
på transportområdet skal vedtages for projekter af fælles interesse som anført
i del I i bilaget til denne forordning. Beløbet i finansieringsrammen skal udgøre mellem
80 % og 85 % af de i artikel 5, stk. 1, litra a), nævnte budgetmidler. 4. Et flerårigt arbejdsprogram
på energi- og telekommunikationsområdet skal yde strategisk vejledning i
forbindelse med projekter af fælles interesse og kan omfatte specifikke
projekter af fælles interesse. 5. De sektorspecifikke årlige
arbejdsprogrammer på områderne transport, energi og telekommunikation skal
vedtages for projekter af fælles interesse, der ikke er optaget på det
flerårige program. 6. I overensstemmelse med
proceduren i stk. 1 kan Kommissionen, når den udarbejder flerårige og
sektorspecifikke årlige arbejdsprogrammer, fastsætte udvælgelses- og
tildelingskriterier i overensstemmelse med de fastlagte mål og prioriteter: a) for transport i forordning (EU) nr.
[XXXX/2012 [TEN-T-retningslinjerne] b) for energi i forordning (EU) nr.
[XXXX/2012 [retningslinjer for transeuropæisk energiinfrastruktur] c) for telekommunikation i forordning (EU)
nr. [XXXX/2012 [INFSO-retningslinjerne] 7. Arbejdsprogrammerne skal
koordineres for at udnytte synergien mellem transport, energi og
telekommunikation, navnlig på områderne intelligente energinet, elektrisk
mobilitet, intelligente og bæredygtige transportsystemer eller fælles
adgangsrettigheder. Der kan vedtages forslagsindkaldelser, som dækker flere sektorer. Artikel 18
Årlige rater Budgetforpligtelserne kan opdeles i årsrater.
Kommissionen udbetaler i så fald hvert år årsraterne alt efter de
støttemodtagende aktioners forløb, de beregnede behov og de disponible
budgetmidler. Den vejledende tidsplan for udbetaling af de
forskellige årsrater meddeles de berørte modtagere af tilskud og, såfremt dette
gælder for finansielle instrumenter, til de berørte finansielle institutioner. Artikel 19
Fremførsler af årlige bevillinger Bevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen
af det regnskabsår, for hvilket de er opført, fremføres automatisk med et år. [Artikel 20
Delegerede retsakter Kommissionen bemyndiges til at vedtage
delegerede retsakter efter artikel 25 om tilføjelse til eller ændring af
listerne i bilag I.] Artikel 21
Støttemodtageres og medlemsstaternes ansvar Støttemodtagerne og medlemsstaterne træffer på
deres ansvarsområde, og uden at det berører de forpligtelser, der påhviler
modtagerne i henhold til de betingelser, der gælder for tilskud, foranstaltninger
til så vidt muligt at gennemføre projekterne af fælles interesse, der modtager
finansiel støtte fra Unionen i medfør af denne forordning. Medlemsstaterne forestår den tekniske
overvågning og den finansielle kontrol af aktionerne i nært samarbejde med
Kommissionen, for så vidt angår projekter i transport- og energisektoren, og
attesterer rigtigheden og overensstemmelsen af de udgifter, der er afholdt i
forbindelse med projekter eller dele af projekter. Medlemsstaterne kan anmode
Kommissionen om at deltage ved kontrol på stedet. Navnlig på telekommunikationsområdet skal de
nationale tilsynsmyndigheder på enhver måde søge at sikre den nødvendige
retssikkerhed og investeringsvilkår, som letter gennemførelsen af de projekter,
der modtager finansiel støtte fra Unionen i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne oplyser løbende Kommissionen -
om fornødent gennem de interaktive geografiske og tekniske
informationssystemer, der for det transeuropæiske transportnets vedkommende er
TENtec - om fremskridt med gennemførelsen af projekter af fælles interesse og
investeringerne til dette formål, herunder hvilket beløb af støtten der
afsættes til at opfylde målene om klimaændringer. Artikel 22
Overensstemmelse med Unionens politikker og lovgivning I henhold til denne forordning finansieres
udelukkende aktioner, som er i overensstemmelse med Unionens lovgivning og
relevante politikker. Artikel 23
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser 1. Kommissionen træffer egnede
foranstaltninger for i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der
finansieres i henhold til denne forordning, at sikre, at Unionens finansielle
interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre
ulovligheder, gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder,
gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt i givet fald gennem
sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og
have en afskrækkende virkning. 2. Kommissionen eller dennes
repræsentant og Revisionsretten skal have beføjelse til at foretage
dokumentrevision og revision på stedet for alle tilskudsmodtagere,
gennemførende organer, kontrahenter eller underkontrahenter, som har modtaget
midler fra Unionen. 3. Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal bemyndiges til at foretage kontrol og inspektion
på stedet hos økonomiske operatører, der berøres direkte eller indirekte af
denne finansiering, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i
Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om
Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De
Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre
uregelmæssigheder[46],
for at fastslå, om der har været tale om svig, bestikkelse eller enhver anden
ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, i forbindelse
med en aftale om tilskud eller en afgørelse eller en kontrakt om finansiering
fra Unionen. 4. Uanset de foregående afsnit
skal samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer og
aftaler om tilskud samt afgørelser om tilskud og kontrakter, der følger af
gennemførelsen af denne forordning, udtrykkeligt give Kommissionen,
Revisionsretten og OLAF beføjelse til at gennemføre sådanne revisioner, kontrol
på stedet og inspektioner. AFSNIT II
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 24
Udvalg 1. Kommissionen bistås af et
koordineringsudvalg for faciliteten. Dette udvalg er et udvalg i henhold til
forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til denne
bestemmelse, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. 3. Udvalget sikrer et
horisontalt overblik over de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 18,
for at sikre sammenhængen og at synergier mellem sektorer afdækkes og udnyttes.
Artikel 25
Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte
betingelser. 2. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage de i artikel 20 omhandlede delegerede retsakter
på ubestemt tid fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. 3. Den i artikel 20
omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller fra en senere dato, der fastsættes nærmere i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der
allerede er trådt i kraft. 4. Så snart Kommissionen
vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget
i henhold til artikel 20 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet
eller Rådet har gjort indsigelse inden for den frist på 2 måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller
hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen
forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. Artikel 26
Evaluering 1. Senest medio 2018 udarbejder
Kommissionen en evalueringsrapport om opfyldelsen af målene for alle foranstaltninger
(resultater og virkninger), effektiviteten af ressourceudnyttelsen og den
europæiske merværdi, med henblik på at der træffes en afgørelse om
videreførelse, ændring eller suspension af foranstaltningerne. Evalueringen
skal desuden omfatte mulighederne for forenkling, intern og ekstern sammenhæng,
den fortsatte relevans af alle mål samt foranstaltningers bidrag til Unionens
prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den skal også
tage hensyn til resultaterne af evalueringen af de tidligere foranstaltningers
virkninger på lang sigt. 2. Kommissionen foretager
efterfølgende evalueringer i tæt samarbejde med medlemsstaterne og
støttemodtagere. I forbindelse med de efterfølgende evalueringer undersøges
Connecting Europe-facilitetens effektivitet og dens indvirkning på den
økonomiske, sociale og territoriale samhørighed samt bidraget til Unionens
prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og omfanget og
resultaterne af støtte, som anvendt til at opfylde målene på klimaområdet. Den
efterfølgende evaluering skal indgå i en afgørelse om en eventuel forlængelse,
ændring eller suspension af en efterfølgende foranstaltning. 3. I evalueringerne skal der
tages hensyn til fremskridtene i forhold til resultatindikatorerne i artikel 3
og 4. 4. Kommissionen meddeler
konklusionerne af disse evalueringer til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. 5. Kommissionen og
medlemsstaterne kan med bistand fra eventuelle andre støttemodtagere foretage
en evaluering af, hvordan de pågældende projekter er blevet gennemført, og af
virkningen af deres gennemførelse, således at det kan bedømmes, om de fastsatte
mål, herunder med henblik på beskyttelse af miljøet, er blevet nået. 6. Kommissionen kan anmode en
støttemodtagende medlemsstat, der berøres af et projekt af fælles interesse, om
at fremlægge en særlig evaluering af aktioner og dertil knyttede projekter, der
finansieres i medfør af denne forordning, eller hvis det er relevant, om at give
den de oplysninger og den bistand, der er nødvendig for at udføre evalueringen
af de pågældende projekter. Artikel 27
Information, kommunikation og publicity 1. Støttemodtagerne og, hvis det
er relevant, de berørte medlemsstater drager omsorg for, at støtteforanstaltninger
i henhold til denne forordning offentliggøres på passende vis, således at
offentligheden gøres opmærksom på Unionens rolle i forbindelse med
gennemførelsen af projekterne. 2. Kommissionen skal gennemføre
informations- og kommunikationstiltag angående Connecting Europe-facilitetens
projekter og resultater. Desuden skal det budget, der er afsat til
kommunikation i henhold til denne forordning, også omfatte kommunikation om
Unionens politiske prioriteter[47]. Artikel 28
Overgangsbestemmelser Denne forordning berører ikke fortsættelsen
eller ændringen, herunder hel eller delvis annullering, af de pågældende
projekter, indtil deres afslutning, eller finansiel støtte ydet af Kommissionen
i henhold til forordning (EF) nr. 2236/95 og (EF) nr. 680/2007 eller anden
lovgivning, som gælder for denne bistand den 31. december 2013, og som fortsat
gælder for de pågældende aktioner, indtil de er afsluttet. Artikel 29
Ophævede retsakter Med forbehold af de i artikel 28 i nærværende
forordning omhandlede bestemmelser ophæves forordning (EF) nr. 680/2007 med
virkning fra den 1. januar 2014. Artikel 30
Ikrafttræden Denne beslutning træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2014. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand BILAG DEL I:
LISTE OVER FORHÅNDSUDPEGEDE PROJEKTER VEDRØRENDE HOVEDNET PÅ TRANSPORTOMRÅDET a) Horisontale prioriteter Innovativ styring og tjenester || Fælles europæisk luftrum - SESAR Innovativ styring og tjenester || Trafikstyringssystemer til vej, jernbane og indre vandveje (ITS, ERTMS og RIS) Innovativ styring og tjenester || Havne og lufthavne i hovednettet Hovednetkorridorer 1.
Østersø – Adriaterhavskorridoren
Helsinki – Tallinn – Riga –
Kaunas – Warszawa – Katowice
Gdynia – Katowice
Katowice – Ostrava – Brno – Wien
Katowice – Žilina – Bratislava – Wien
Wien – Graz – Klagenfurt – Villach – Udine – Venezia – Bologna – Ravenna
Forhåndsudpegede strækninger || Transportform || Beskrivelse/datoer Helsinki - Tallinn || Havne, motorvej til søs || forbindelser mellem havne og indland, (yderligere) udvikling af multimodale platforme og forbindelser mellem disse, motorveje til søs (herunder isbryderkapacitet) Tallinn - Riga - Kaunas - Warszawa || Jernbane || (detail)undersøgelser med henblik på en fuldt interoperabel banestrækning med UIC-sporvidde; anlægsarbejde på en ny strækning vil blive påbegyndt før 2020; forbindelser mellem jernbane og lufthavne/havne Gdynia - Katowice || Jernbane || opgradering Gdynia, Gdansk || Havne || forbindelser mellem havne og indland og (yderligere) udvikling af multimodale platforme Warszawa - Katowice || Jernbane || opgradering Katowice - Ostrava - Brno - Wien & Katowice - Žilina - Bratislava - Wien || Jernbane || opgradering, navnlig af de grænsekrydsende strækninger PL-CZ, PL-SK og SK-AT; (yderligere) udvikling af multimodale platforme Wien - Graz - Klagenfurt - Udine - Venezia - Ravenna || Jernbane || opgradering og anlægsarbejde i gang (yderligere) udvikling af multimodale platforme Trieste, Venice, Ravenna || Havne || forbindelser mellem havne og indland og (yderligere) udvikling af multimodale platforme 2.
Warszawa – Berlin – Amsterdam/Rotterdam – Felixstowe – Midlands
Grænsen til Hviderusland –
Warszawa – Poznań – Frankfurt/Oder – Berlin – Hannover – Osnabrück –
Enschede – Utrecht – Amsterdam/Rotterdam – Felixstowe – Birmingham/Manchester –
Liverpool
Forhåndsudpegede strækninger || Transportform || Beskrivelse/datoer Hviderussiske grænse - Warszawa - Poznań – tyske grænse || Jernbane || opgradering af eksisterende strækning og undersøgelser med henblik på højhastighedstog Polske grænse - Berlin - Hannover – Amsterdam/Rotterdam || Jernbane || opgradering af flere strækninger (Amsterdam – Utrecht – Arnhem; Hannover – Berlin) Vesttyske kanaler, Mittellandkanal, Hannover – Magdeburg - Berlin || Indre vandveje || opgradering Slusesystem Amsterdam || Indre vandveje || undersøgelser i gang Felixstowe – Midlands || Jernbane, havne, multimodale platforme || forbindelser mellem havne og indland samt multimodale platforme 3.
Middelhavskorridoren
Algeciras – Madrid –
Tarragona
Sevilla – Valencia – Tarragona
Tarragona – Barcelona – Perpignan – Lyon – Torino – Milano – Venezia –
Ljubljana – Budapest – ukrainske grænse
Forhåndsudpegede strækninger || Transportform || Beskrivelse/datoer Algeciras - Madrid || Jernbane || undersøgelser i gang, anlægsarbejde sættes i gang før 2015 og skal afsluttes i 2020 Sevilla - Antequera - Granada - Almería - Cartagena - Murcia - Alicante - Valencia || Jernbane || undersøgelser og anlægsarbejde Valencia - Tarragona - Barcelona || Jernbane || anlægsarbejde 2014 - 2020 Barcelona || Havn || jernbaneforbindelser til havn og lufthavn Barcelona - Perpignan || Jernbane || grænsekrydsende strækning, anlægsarbejde i gang, ny strækning færdig senest i 2015, opgradering af eksisterende strækning Perpignan - Montpellier || Jernbane || omkørselsvej Nîmes - Montpellier færdig i 2017, Montpellier - Perpignan i 2020 Lyon - Torino || Jernbane || grænsekrydsende strækning; anlægsarbejde på basistunnel vil blive påbegyndt før 2020; undersøgelser vedrørende adgangsveje Milano - Brescia || Jernbane || delvis opgradering, delvis ny højhastighedsstrækning Brescia - Venezia - Trieste || Jernbane || anlægsarbejde på flere strækninger påbegyndes inden 2014 Milano - Mantova - Venezia - Trieste || Indre vandveje || undersøgelser, opgradering og anlægsarbejde Trieste - Divača || Jernbane || undersøgelser og delvis opgradering i gang; grænsekrydsende strækning færdig efter 2020 Koper - Divača - Ljubljana - Maribor || Jernbane || undersøgelser og opgradering / delvis ny strækning Ljubljana node || Jernbane || jernbaneknudepunkt Ljubljana og herunder multimodale platforme; forbindelser mellem jernbane og lufthavn Maribor - Zalalövö || Jernbane || grænsekrydsende strækninger: undersøgelser og anlægsarbejde påbegyndes inden 2020 Boba- Szekesferhervar || Jernbane || opgradering Budapest-Miskolc-UA border || Jernbane || opgradering 4.
Hamburg - Rostock - Burgas/tyrkiske grænse - Piraeus - Lefkosia-korridoren
Hamburg / Rostock – Berlin –
Praha – Brno – Bratislava – Budapest – Arad – Timişoara – Sofia
Sofia – Burgas/tyrkiske grænse
Sofia – Thessaloniki – Piraeus – Limassol – Lefkosia Forhåndsudpegede strækninger || Transportform || Beskrivelse/datoer Dresden – Prag || Jernbane || undersøgelser vedrørende højhastighedstog Prag || Jernbane || opgradering og omfartsvej for gods; jernbaneforbindelse til lufthavn Hamburg – Prag – Dresden – Pardubice || Indre vandveje || opgradering Elben Slusesystem Děčín || Indre vandveje || undersøgelser Breclav - Bratislava || Jernbane || grænsekrydsende opgradering Bratislava - Hegyeshalom || Jernbane || grænsekrydsende opgradering Budapest - Arad - Timişoara - Calafat || Jernbane || opgradering i Ungarn, næsten afsluttet, i gang i Rumænien Vidin – Sofia – Burgas/tyrkiske grænse Sofia - Thessaloniki - Athens/Piraeus || Jernbane || undersøgelser og anlægsarbejde Vidin – Sofia – Thessaloniki; opgradering Sofia – Burgas/tyrkiske grænse Athens/Piraeus - Limassol || Motorveje til søs || havnes kapacitet og forbindelser med oplandet Limassol - Lefkosia || Havne og multimodale platforme || opgradering af modal forbindelse 5.
Helsinki – Valletta
Helsinki – Turku – Stockholm
– Malmø – København – Femern – Hamburg – Hannover
Bremen – Hannover – Nürnberg – München – Brenner – Verona – Bologna – Rom –
Napoli – Bari
Napoli – Palermo – Valletta
Forhåndsudpegede strækninger || Transportform || Beskrivelse/datoer Kotka/Hamina - Helsinki || Havn og jernbane || havnes forbindelser med oplandet og opgradering af jernbanenet Helsinki || Jernbane || jernbaneforbindelse til lufthavn Russiske grænse - Helsinki || Jernbane || anlægsarbejde i gang Turku - Stockholm || Havne, motorvej til søs || havnes forbindelser med oplandet og isbryderkapacitet Stockholm - Malmø (Nordiske Trekant) || Jernbane || anlægsarbejde i gang på specifikke strækninger Femern || Jernbane || undersøgelser i gang, anlægsarbejde vedrørende den faste forbindelse over Femern Bælt mellem 2014 og 2020 København - Hamburg via Femern: adgangsveje || Jernbane || adgangsveje i Danmark fuldført inden 2020, adgangsveje i Tyskland anlægges i to etaper (2020 - 2027) Hamburg/Bremen - Hannover || Jernbane || anlægsarbejdet påbegyndes før 2020 München - Wörgl || Jernbane || adgang til basistunnelen under Brenner og den grænsekrydsende strækning: undersøgelser Basistunnel under Brenner || Jernbane || undersøgelser og anlægsarbejde Fortezza - Verona || Jernbane || undersøgelser og anlægsarbejde Napoli - Bari || Jernbane || undersøgelser og anlægsarbejde Napoli – Reggio Calabria || Jernbane || opgradering Messina - Palermo || Jernbane || opgradering (resterende strækninger) Palermo - Valletta || Havne, motorvej til søs || havnes forbindelser med oplandet Valletta - Marsaxlokk || Havn og lufthavn || trafikstyringssystemer tages i brug, opgradering af sammenkobling 6.
Genova – Rotterdam
Genova – Milano/Novara –
Simplon/Lötschberg/Gotthard – Basel – Mannheim – Köln
Köln– Düsseldorf – Rotterdam/Amsterdam
Köln– Liège – Bruxelles/Brussel– Zeebrugge
Forhåndsudpegede strækninger || Transportform || Beskrivelse/datoer Genova - Milano/Novara - schweiziske grænse || Jernbane || undersøgelser; anlægsarbejde påbegyndes før 2020 Basel - Rotterdam/Amsterdam/Antwerpen || Indre vandveje || opgradering Karlsruhe - Basel || Jernbane || anlægsarbejdet ventes afsluttet ultimo 2020 Frankfurt - Mannheim || Jernbane || undersøgelser i gang Zevenaar - Emmerich - Oberhausen || Jernbane || anlægsarbejdet ventes afsluttet i 2017 Zeebrugge || Havn || sluser: undersøgelser i gang 7.
Lissabon - Strasbourg
Sines / Lissabon – Madrid –
Valladolid
Lissabon – Aveiro – Oporto
Aveiro – Valladolid – Vitoria – Bordeaux – Paris – Mannheim/Strasbourg
Forhåndsudpegede strækninger || Transportform || Beskrivelse/datoer Højhastighedstog Sines/Lissabon - Madrid || Jernbane og havne || undersøgelser og anlægsarbejde i gang, opgradering af modale forbindelser i havnene i Sines/Lissabon Højhastighedstog Porto - Lissabon || Jernbane || undersøgelser i gang Jernbaneforbindelse Aveiro - Spanien || Jernbane || grænsekrydsende: anlægsarbejde i gang Jernbaneforbindelse Bergara - San Sebastián - Bayonne || Jernbane || ventes afsluttet i Spanien i 2016, i Frankrig i 2020 Bayonne - Bordeaux || Jernbane || offentlig høring i gang Tours - Bordeaux || Jernbane || anlægsarbejde i gang Paris || Jernbane || sydlig omfartsrute for højhastighedstog Baudrecourt - Mannheim || Jernbane || opgradering Baudrecourt - Strasbourg || Jernbane || anlægsarbejde i gang, afsluttes i 2016 8.
Dublin – London – Paris – Brussel/Bruxelles
Belfast – Dublin – Holyhead –
Birmingham Glasgow/Edinburgh – Birmingham Birmingham – London – Lille – Brussel/Bruxelles
Dublin/Cork/Southampton – Le Havre – Paris
London – Dover – Calais – Paris Forhåndsudpegede strækninger || Transportform || Beskrivelse/datoer Belfast - Dublin || Jernbane || opgradering; Dublin Interconectors (DART) Glasgow - Edinburgh || Jernbane || opgradering High Speed 2 || Jernbane || undersøgelser Swansea - Cardiff - Bristol - London || Jernbane || opgradering Dublin, Cork, Southampton, Le Havre || Havne || forbindelser med oplandet Le Havre - Paris || Indre vandveje || opgradering Le Havre - Paris || Jernbane || undersøgelser Calais - Paris || Jernbane || forberedende undersøgelser 9.
Amsterdam – Basel/Lyon – Marseille
Amsterdam – Rotterdam –
Antwerp – Brussel/Bruxelles – Luxembourg
Luxembourg – Dijon – Lyon
Luxembourg – Strasbourg – Basel
Forhåndsudpegede strækninger || Transportform || Beskrivelse/datoer Maas || Indre vandveje || opgradering Albertkanaal || Indre vandveje || opgradering Terneuzen || Søtransport || sluser: undersøgelser i gang Terneuzen - Gent || Indre vandveje || undersøgelser og opgradering Antwerp || Søhavne || sluser: undersøgelser i gang, havne: forbindelse med oplandet Canal Seine - Escaut || Indre vandveje || planerne færdige, udbudsdialog sat i gang, samlet færdiggørelse i 2018 Opgradering indre vandveje i Vallonien || Indre vandveje || undersøgelser og opgradering Brussel/Bruxelles - Luxembourg - Strasbourg || Jernbane || anlægsarbejde i gang Strasbourg - Mulhouse - Basel || Jernbane || opgradering Jernbaneforbindelser Luxembourg - Dijon Lyon (TGV Rhin - Rhône) || Jernbane || undersøgelser og anlægsarbejde Lyon || Jernbane || østlig omfartsvej: undersøgelser og anlægsarbejde Canal Saône - Moselle/Rhin || Indre vandveje || forberedende undersøgelser i gang Rhône || Indre vandveje || opgradering 10.
Strasbourg – Donau-korridoren
Strasbourg – Stuttgart –
München – Wels/Linz
Strasbourg – Mannheim – Frankfurt – Würzburg – Nürnberg – Regensburg – Passau –
Wels/Linz
Wels/Linz – Wien – Budapest – Arad – Brašov – Bucurešti – Constanta - Sulina
Forhåndsudpegede strækninger || Transportform || Beskrivelse/datoer Jernbane Strasbourg - Kehl Appenweier || Jernbane || anlægsarbejde på forbindelser ved Appenweier Karlsruhe - Stuttgart - München || Jernbane || undersøgelser og anlægsarbejde i gang München - Mühldorf - Freilassing - Salzburg || Jernbane || undersøgelser og anlægsarbejde i gang Salzburg - Wels || Jernbane || undersøgelser Nürnberg - Regensburg - Passau - Wels || Jernbane || undersøgelser; anlægsarbejde i gang Jernbaneforbindelse Wels - Wien || Jernbane || forventes færdig i 2017 Wien - Budapest || Jernbane || undersøgelser højhastighedstog Ungarn Arad - Brašov - Bucurešti - Constanta || Jernbane || opgradering af specifikke strækninger; undersøgelser højhastighedstog Main – Main-Donau-Canal – Danube || Indre vandveje || undersøgelser og anlægsarbejde på flere strækninger og flaskehalse; havne på indre vandveje: forbindelser med oplandet Constanta || Havn || forbindelser med oplandet b)
Andre sektioner af hovednettet Sofia til FYROM's grænse || Grænse-krydsende || Jernbane || undersøgelser i gang Sofia til den serbiske grænse || Grænse-krydsende || Jernbane || undersøgelser i gang Timişoara – den serbiske grænse || Grænse-krydsende || Jernbane || undersøgelser i gang München – Prag || Grænse-krydsende || Jernbane || undersøgelser Nürnberg – Prag || Grænse-krydsende || Jernbane || undersøgelser Wrocław – Dresden || Grænse-krydsende || Jernbane || opgradering Wrocław – Prag || Grænse-krydsende || Jernbane || undersøgelser Graz – Maribor – Pragersko || Grænse-krydsende || Jernbane || undersøgelser Botniske korridor: Luleå – Oulu || Grænse-krydsende || Jernbane || undersøgelser og anlægsarbejde Nordvestspanien og Portugal || Flaskehals || Jernbane || anlægsarbejde i gang Frankfurt – Fulda – Erfurt – Berlin || Flaskehals || Jernbane || undersøgelser Halle – Leipzig – Nürnberg || Flaskehals || Jernbane || anlægsarbejde i gang, afsluttes i 2017 Rail Egnathia || Flaskehals || Jernbane || undersøgelser i gang Indre vandvejsforbindelse Dunkerque - Lille || Flaskehals || Indre vandveje || undersøgelser i gang Parallel højhastighedsforbindelse Paris - Lyon || Flaskehals || Jernbane || forberedende undersøgelser i gang Sundsvall – Umeå – Luleå || Flaskehals || Jernbane || undersøgelser og anlægsarbejde Malmø – Göteborg || Andre hovednet || Jernbane || anlægsarbejde Bothnian – Kiruna – norske grænse || Andre hovednet || Jernbane || undersøgelser og anlægsarbejde Jernbaneforbindelse Shannon – Cork – Dublin || Andre hovednet || Jernbane || undersøgelser i gang Jernbaneforbindelse til Wilhelmshafen og Bremerhafen || Andre hovednet || Jernbane || undersøgelser i gang Zilina – ukrainske grænse || Andre hovednet || Jernbane || opgradering Ventspils – Riga – russiske grænse || Andre hovednet || Jernbane || opgradering Klaipeda – Kaunas – Vilnius – hviderussiske grænse || Andre hovednet || Jernbane || opgradering og forbindelse med lufthavn Katowice – Wroclaw – tyske grænse || Andre hovednet || Jernbane || opgradering Marseille – Toulon – Nice – italienske grænse || Andre hovednet || Jernbane || undersøgelser højhastighedstog Bordeaux – Toulouse || Andre hovednet || Jernbane || undersøgelser højhastighedstog Tampere – Oulu || Andre hovednet || Jernbane || opgradering af strækninger Pamplona – Zaragoza - Sagunto || Andre hovednet || Jernbane || undersøgelser og anlægsarbejde DEL II:
LISTE OVER PRIORITEREDE KORRIDORER OG OMRÅDER INDEN FOR ENERGIINFRASTRUKTUREN a) Prioriterede korridorer || Formål || Medlemsstat 1. Offshoreelnettet i de nordlige have ("NSOG") || Udvikle et integreret offshoreelnet i Nordsøen, Det Irske Hav, Den Engelske Kanal, Østersøen og de omkringliggende have til at transportere elektricitet fra vedvarende offshore-energikilder til forbrugscentre og lagre, og til at øge udveksling af el på tværs af landegrænser || Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Luxembourg, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige 2. Nord-syd elforbindelser i det sydvestlige Europa ("NSI West Electricity") || Udvikle sammenkoblinger mellem medlemsstaterne i regionen og med tredjelande i Middelhavsområdet, navnlig for at integrere elektricitet fra vedvarende energikilder || Belgien, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Malta, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige 3. Nord-syd gasforbindelser i det vestlige Europa ("NSI West Gas") || Forøge samkøringslinjernes kapacitet til nord-sydgående gasstrømme i Vesteuropa for yderligere at diversificere forsyningsveje og øge kortfristet gasforsyningskapacitet || Belgien, Irland, Luxembourg, Frankrig, Tyskland, Italien, Malta, Nederlandene, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige 4. Nord-syd elforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI East Electricity"): || Styrke Unionens sammenkoblinger og linjer i nord-sydgående retning og øst-vestgående retning for at fuldføre det indre marked og integrere produktionen fra vedvarende energikilder || Østrig, Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien 5. Nord-syd gasforbindelser i det centrale Øst- og Sydøsteuropa ("NSI East Gas"): || Styrke regionale gasforbindelser mellem Østersøområdet, Adriaterhavet, Det Ægæiske Hav og Sortehavet for navnlig at forbedre diversificeringen og gasforsyningssikkerheden || Østrig, Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien 6. Sammenkoblingsplan for det baltiske elektricitetsmarked ("BEMIP Electricity") || Udvikle sammenkoblinger mellem medlemsstaterne i Østersøområdet og styrke de interne netinfrastrukturer for at bringe isolationen af Baltikum til ophør og fremme markedsintegrationen i regionen || Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og Tyskland 7. Sammenkoblingsplan for det baltiske gasmarked ("BEMIP Gas") || Isolationen af Baltikum og Finland bringes til ophør ved at fjerne afhængigheden af en enkelt leverandør og styrke diversificeringen af forsyninger i Østersøområdet || Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige og Tyskland 8. Den sydlige gaskorridor ("SGC"): || Transmission af gas fra området omkring Det Kaspiske Hav, Centralasien, Mellemøsten og det østlige Middelhavsområde til Unionen for at styrke diversificeringen af gasforsyningerne || Østrig, Bulgarien, Tjekkiet, Cypern, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien b) Prioriterede områder || Mål || Medlemsstat Intelligente net: || Fremskynde indførelsen af intelligente netteknologier i Unionen for effektivt at integrere adfærd og aktioner for alle brugere, som er tilsluttet elnettet || alle Elmotorveje || Udvikle de første elmotorveje frem til 2020 med henblik på at opbygge et elmotorvejssystem, der dækker hele EU || alle CO2-net på tværs af landegrænser || Forberede opførelsen af CO2-transportinfrastruktur mellem medlemsstaterne med sigte på at indføre CO2-separation og ‑lagring || alle DEL III: LISTE OVER FORHÅNDSUDPEGEDE
PRIORITETER OG INTERVENTIONSOMRÅDER PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET a)
Horisontale prioriteter Innovativ styring, kortlægning og tjenester || Teknisk bistand og tiltag for at repetere projekter, når dette er nødvendigt af hensyn til ibrugtagning og ledelse, herunder til projekt- og investeringsplanlægning samt gennemførlighedsundersøgelser. Kortlægning af paneuropæiske bredbåndsinfrastrukturer med henblik på en løbende, detaljeret fysisk afdækning og dokumentation af relevante lokaliteter, analyse af adgangsrettigheder, vurdering af potentialet for opgradering af eksisterende faciliteter osv. Analyse af miljøpåvirkningerne under hensyntagen til behovene for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og modstandsdygtighed over for katastrofer Ledsageaktioner og andre tekniske støtteforanstaltninger || Aktioner, der er nødvendige for at forberede gennemførelsen af projekter af fælles interesse eller aktioner, som bidrager til dette formål, bl.a. forberedende undersøgelser, gennemførlighedsundersøgelser, evaluerings- og valideringsundersøgelser, og andre tekniske støtteforanstaltninger samt forudgående aktioner med henblik på at definere og udvikle en aktion fuldt ud. b)
Bredbåndsnet Indsatsen på bredbåndsområdet skal bidrage til
intelligent og inklusiv vækst ved at opbygge en afbalanceret og geografisk
diversificeret portefølje af bredbåndsprojekter, herunder både 30 Mbps- og 100
Mbps plus-projekter; dette suppleres med projekter i by- og forstadsområder
samt i landdistrikter for at nå en tilfredsstillende internetdækning i alle
medlemsstater. Kendetegn ved indsatsen || Beskrivelse Indsatsen inden for bredbåndsnet omfatter: || Investeringer i bredbåndsnet, der åbner mulighed for at opfylde den digitale dagsordens 2020-mål om almen dækning med 30 Mbps; eller Investeringer i bredbåndsnet, der åbner mulighed for at opfylde den digitale dagsordens 2020-mål, og hvor mindst 50 % af husstande abonnerer på hastigheder på over 100 Mbps. Interventionen inden for bredbåndsnet omfatter bl.a. et eller flere af følgende elementer: || Ibrugtagning af passiv fysisk infrastruktur eller ibrugtagning af kombineret passiv og aktiv fysisk infrastruktur og hjælpeinfrastrukturelementer, inklusive tjenester, der er nødvendige for at drive denne infrastruktur; Tilknyttede faciliteter og tjenester, såsom ledningsføring i bygninger, antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, kabelkanaler, ledningskanaler, master, mandehuller og gadeskabe; Udnyttelse af potentielle synergier mellem udbredelsen af bredbåndsnet og andre forsyningstjenestenet (energi, transport, vand, kloakering m.m.), herunder især dem med relation til intelligente elforsyningsnet. c)
Digitaltjenesteinfrastrukturer Følgende indsatsområder inden for
digitaltjenesteinfrastrukturer skal understøttes. Digital tjeneste || Beskrivelse Transeuropæiske højhastighedsbackboneforbindelser til offentlige myndigheder || Offentlige transeuropæiske backbone-tjenesteinfrastrukturer, der skal tilvejebringe højhastighedsdækning mellem offentlige institutioner på områder som f.eks. offentlig forvaltning, kultur, uddannelse og sundhed. Levering af eForvaltningstjenester på tværs af landegrænser || Standardiserede, grænseoverskridende og brugervenlige interaktionsplatforme, som skal skabe effektivitetsgevinster i økonomien såvel som i den offentlige sektor og bidrage til det indre marked. Sådanne platforme muliggør elektronisk indkøb, online-sundhedstjenester, standardiseret finansiel rapportering, elektronisk udveksling af strafferetlige oplysninger, transeuropæisk online-registrering af virksomheder, e-forvaltningstjenester for erhvervslivet og herunder transeuropæisk online-registrering af virksomheder. Åbne for adgang til information fra den offentlige sektor og flersprogede tjenester || Digitalisering af store samlinger af europæiske kulturelle ressourcer og fremme af tredjeparters genbrug heraf. Opnå uindskrænket adgang med henblik på at genbruge alle ikke-fortrolige oplysninger hos den offentlige sektor i EU inden 2020. Alle virksomheder i EU gives mulighed for på deres eget sprog at tilbyde online-tjenester, der er frit tilgængelige og brugbare på alle EU-sprog Sikkerhed og security || Fælles computeranlæg, databaser og software værktøjer til Safer Internet-centre (SIC) i medlemsstaterne samt forvaltningsopgaver med henblik på at håndtere indberetning af materiale på nettet om seksuelt misbrug Kritiske infrastrukturer for tjenesteydelser, herunder kommunikationskanaler og platforme, som udvikles og ibrugtages for at styrke beredskab, informationsudveksling, koordinering og indsats i hele EU. Ibrugtagning af IKT-løsninger til intelligente energinet og udbredelse af intelligente energitjenester || Moderne informations- og kommunikationsteknologier inden for intelligente energitjenester med henblik på at tilgodese borgernes behov (som kan være såvel producenter som forbrugere af energi), energileverandører og offentlige myndigheder. FINANSIERINGSOVERSIGT
TIL FORSLAGET
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.
Forslagets/initiativets betegnelse
Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen[48]
06 Mobilitet
og transport 32 Energi 09 Informationssamfundet
og Medier 13 Regionalpolitik
1.3.
Forslagets/initiativets art
X Forslaget/initiativet drejer sig om en ny
foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning[49]
¨ Forslaget/initiativet
vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4.
Målsætninger
1.4.1.
Kommissionens flerårige strategiske mål med
forslaget/initiativet
Udgiftsområde
1 Intelligent og inklusiv vækst CEF
vil søge at opfylde følgende generelle mål inden for energi, transport og
telekommunikation: a)
Den skal bidrage til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ved at
udvikle moderne og højtydende transeuropæiske net og således tilvejebringe
fordele for hele Den Europæiske Union med hensyn til konkurrenceevne og
økonomisk, social og territorial samhørighed i det indre marked og skabe
gunstigere vilkår for private og offentlige investeringer dels med en
kombination af finansielle instrumenter og direkte støtte fra Unionen og dels
ved at udnytte synergieffekten på tværs af sektorer. b)
Den Europæiske Union sættes i stand til at nå sit mål om 20 % nedbringelse
af udledningen af drivhusgasser, 20 % forøgelse af energieffektiviteten og
forøgelse af vedvarende energis andel til 20 % i 2020, samtidig med at
forsyningssikkerheden og solidariteten mellem medlemsstaterne styrkes.
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
CEF søger at opfylde følgende specifikke mål inden for
transport, energi og telekommunikation: 1. På transportområdet: a) fjerne flaskehalse og slå bro over manglende
forbindelser b) sikre en bæredygtig og effektiv transport på lang
sigt c) optimere integration og sammenkobling af
transportformer og fremme transporttjenesters interoperabilitet, sikkerhed og
security. 2. På energiområdet: a) fremme yderligere integration på det indre marked
for energi og elektricitets- og gasnets interoperabilitet på tværs af
grænserne, bl.a. ved at sikre, at ingen medlemsstater isoleres fra det
europæiske net b) øge forsyningssikkerheden i Unionen c) bidrage til en bæredygtig udvikling og
miljøbeskyttelse, bl.a. ved at fremme integrationen af energi fra vedvarende
energikilder i transmissionsnettet og udviklingen af CO2-net. 3. På telekommunikationsnetområdet: a) fremskynde ibrugtagningen af hurtige og
ultrahurtige bredbåndsnet og tilstræbe, at de vinder indpas bl.a. i små og
mellemstore virksomheder (SMV) b) fremme sammenkobling og interoperabilitet mellem de
nationale offentlige onlinetjenester samt adgang til disse net. Berørte ABM/ABB-aktiviteter 06 03 32 03 09 03 13 14
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Her anføres, hvilke
virkninger forslaget/initiativet bør have for målgrupperne. Overordnede
socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser: En
vellykket gennemførelse af CEF vil fremskynde udviklingen af en højtydende
infrastruktur i EU på områderne transport, energi og informations- og
kommunikationsteknologier og derved bidrage til at opfylde Europa
2020-strategiens energi- og klimaændringsmål og sikre EU's konkurrenceevne på
en bæredygtig måde. Regler for CEF på operativt
plan vil fremme gennemførelsen af aktioner og medvirke til at give EU’s
budgetbidrag maksimal løftestangseffekt i henseende til at tiltrække offentlige
og private investeringer til projekter. Med bistand fra de finansielle
instrumenter, der er oprettet med EU’s bidrag, vil infrastrukturer af europæisk
betydning derudover blive et attraktivt investeringsaktiv for institutionelle
investorer i og uden for Europa. Sektorspecifikke
virkninger: Transport: En
fremskyndet gennemførelse af de transeuropæiske hovednetkorridorer vil medvirke
til en mere hensigtsmæssig transportinfrastruktur i Unionen, trafikoverflytning
og samordning af trafikformer. Innovative informations- og
forvaltningssystemer, som vil udgøre en del af nettet, vil yde støtte til
logistiskfunktioner, intermodal integration og bæredygtig drift for at skabe
konkurrencedygtige transportkæder efter brugernes behov. Transportsystemets
effektivitet vil blive forbedret i kraft af en betydelig reduktion af
trafikpropper og transporttid. Energi: Udvikling
og opbygning af prioriterede energiinfrastrukturkorridorer og ophjælpning af
områder bl.a.: - udbredelse
af vedvarende energikilder i stor skala - optimering
af transmissionen på EU-plan - forsyningssikkerhed Telekommunikation: - internetadgang
via bredbånd for flere borgere - disponibilitet
af interoperable digitale tjenesteinfrastrukturer og herunder intelligent
distribution af elektricitet - mobilisering
af private og yderligere offentlige investeringer i digital infrastruktur En
OECD-analyse for IKT viser, at en 10 % højere bredbåndsdækningsgrad i et
givet år medfører en stigning på 1,5 % i arbejdsproduktiviteten i de
følgende fem år[50]. I
en metaevaluering for Europa-Kommissionen anslås det, at såfremt hele Europa
tilsluttes til et moderne højhastighedsbredbånd, ville dette skabe omkring 3,99
mio. arbejdspladser i EU-27. Denne analyse viser også, at den gennemsnitlige
BNP-vækst som følge af investeringer i bredbånd er 7,03 %. Det ville svare
til en stigning i BNP for EU-27 på 862,47 mia. EUR. I en OECD-analyse[51] peges der desuden på, at
regeringerne kan opnå et afkast efter ti år af finansieringen af et nationalt,
punkt til punkt FTTH-net med åben adgang.
1.4.4.
Oversigt over milepæle og mål:
Transport: Generel målsætning 1 || Bidrag til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst Indikator || Den nuværende situation || Milepæl 2017 || Mål på lang sigt 2020 Størrelsen af de offentlige og private investeringer i projekter af fælles interesse || || Investeringer på 280 mia. EUR, som gennemføres i hele det transeuropæiske transportnet (TEN-T), heraf 140 mia. EUR til hovednettet || Investeringer på 500 mia. EUR, som gennemføres i hele det transeuropæiske transportnet (TEN-T), heraf 250 mia. EUR til hovednettet Størrelsen af de offentlige og private investeringer i projekter af fælles interesse, der gennemføres via denne forordnings finansielle instrumenter || || Private investeringer på 15 mia. EUR gennemføres i hele TEN-T-nettet || Private investeringer på 40 mia. EUR gennemføres i hele TEN-T-nettet. Generel målsætning 2 || Åbne mulighed for, at EU kan opfylde 20-20-20-målene Indikator || Den nuværende situation || Milepæl 2017 || Mål på lang sigt Reduktion af drivhusgasudledninger || (*) || (*) || (*) Forbedring af energieffektiviteten || (*) || (*) || (*) Andel af vedvarende energi || (*) || (*) || (*) (*) Data
foreligger endnu ikke, idet der endnu ikke er fastlagt en metode. Specifikt mål 1 – transport || Fjerne flaskehalse og slå bro over manglende forbindelser Indikator || Seneste kendte resultat || Milepæl 2017 || Mål Antal nye og forbedrede grænsekrydsende sammenkoblinger || Jernbaner: 36 (skal forbedres) || 6 || 14 Fjerne flaskehalse på transportruter || Jernbaner: 30 (skal fjernes) Indre vandveje: 14 || 4 1 || 10 3 Specifikt mål 2 – transport || Sikre en bæredygtig og effektiv transport på lang sigt Indikator || Seneste kendte resultat || Milepæl 2017 || Mål 2020 Længden af TEN‑T jernbanenettet til konventionelle tog i EU-27 (i km) || 81230 (2005) || 74071 || 71490 Længden af TEN‑T jernbanenettet til højhastighedstog i EU-27 (i km) || 10733 (2010) || 20022 || 23198 Reduktion af drivhusgasudledninger || (*) || (*) || (*) Forbedring af energieffektiviteten || (*) || (*) || (*) (*) Data
foreligger endnu ikke, idet der endnu ikke er fastlagt en metode. Specifikt mål 3 – transport || Optimere integration og sammenkobling af transportformer og fremme transporttjenesters interoperabilitet. Indikator || Seneste kendte resultat (allerede eksisterende forbindelse) || Milepæl 2017 || Mål Antal havne, som er forbundet med jernbanenettet (ud af i alt 82 havne) || 27 || 41 || 54 Antal lufthavne, som er forbundet med jernbanenettet (ud af i alt 37 havne) || 12 || 18 || 24 Energi: Generel målsætning 1 || Bidrag til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst Indikator || Den nuværende situation || Milepæl 2017 || Mål på lang sigt Størrelsen af de offentlige og private investeringer i projekter af fælles interesse || 0 || 200 mia. EUR || 200 mia. EUR Størrelsen af de offentlige og private investeringer i projekter af fælles interesse, der finansieres af CEF || 0 || 30-60 mia. EUR || 30-60 mia. EUR Generel målsætning 2 || Åbne mulighed for, at EU kan opfylde 20-20-20-målene Indikator || Den nuværende situation || Milepæl 2017 || Mål på lang sigt Reduktion af drivhusgasudledninger || (*) || (*) || (*) Forbedring af energieffektiviteten || Energibesparelse på ca. 6 % sammenlignet med referencescenariet || Energibesparelse på ca. 14 % sammenlignet med referencescenariet || Energibesparelse på 20 % Vedvarende energis andel || VEK-andel på 10 % af det endelige energiforbrug || VEK-andel på 15 % af det endelige energiforbrug || VEK-andel på 20 % af det endelige energiforbrug (*) Data vil være til rådighed efter gennemførelsen af den metode, der
er anført i retningslinjerne om energiinfrastruktur. Specifikt mål 1 – energi || Fremme yderligere integration på det indre marked for energi og elektricitets- og gasnets interoperabilitet på tværs af grænserne Indikator || Seneste kendte resultat || Milepæl || Mål Antal projekter, som reelt kobler medlemsstaternes net sammen og fjerner interne flaskehalse || (*) || (*) || (*) (*) Data vil være til rådighed efter gennemførelsen af den metode, der
er anført i retningslinjerne om energiinfrastruktur. Specifikt mål 2 – energi || øge forsyningssikkerheden i Unionen Indikator || Seneste kendte resultat || Milepæl 2017 || Mål udvikling af systemets modstandsdygtighed || Gas: N-1 (9 medlemsstater opfylder ikke N-1) || Gas: Alle EU-27 opfylder N-1 || Gas: Alle EU-27 opfylder N-1 100 % security i forbindelse med systemets drift || (*) || (*) || (*) antal projekter, som åbner mulighed for at diversificere forsyningskilder, leverandører og forsyningsruter || 3 store gasforsyningskilder til EU foruden flydende naturgas (LNG) || || Mindst 5 store gasforsyningskilder til EU foruden flydende naturgas (LNG) (*) Data vil være til rådighed efter gennemførelsen af den metode, der
er anført i retningslinjerne om energiinfrastruktur. Specifikt mål 3 – energi || Bidrag til bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse Indikator || Seneste kendte resultat || Milepæl 2017 || Mål transmission af vedvarende energi fra produktionsstedet til større forbrugscentre og lageranlæg || (*) || (*) || (*) mængde af sparede CO2-emissioner takket være projekter, der har modtaget støtte fra CEF. || (*) || (*) || (*) (*) Data vil være
til rådighed efter gennemførelsen af den metode, der er anført i
retningslinjerne om energiinfrastruktur. Telekommunikation: Generel målsætning 1 || Bidrag til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst Indikator || Den nuværende situation || Milepæl 2017 || Mål på lang sigt Størrelsen af private investeringer i hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet[52] || || || Prognose over private investeringer mellem 2011 og 2020: op til 50 mia. EUR (Investeringsbehov frem til 2020: 270 mia. EUR) Størrelsen af de offentlige og private investeringer i projekter af fælles interesse i hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet, der er finansieret af CEF[53] || 0 || 16,4 mia. EUR || 2020: 45,5 mia. EUR[54] Specifikt mål 1 – IKT || Fremskynde ibrugtagningen af hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet Indikator || Seneste kendte resultat || Milepæl 2017 || Mål Udbredelsen af højhastighedsbredbånd (≥30 Mbps) || December 2010: 28,7 % af husholdninger || 2017: 60 % || 2020: 100 % Andelen af abonnementer på mere end 100 Mbps || December 2010: <1 % || 2017: 20 % || 2020: 50 % Specifikt mål 2 – IKT || Sammenkobling og interoperabilitet mellem de nationale offentlige onlinetjenester samt adgang til disse net Indikator || Seneste kendte resultat || Milepæl 2017 || Mål Borgere og virksomheder, der benytter offentlige onlinetjenester[55] || 2010: 41,2 % af borgerne og 75,7 % af virksomhederne || 2017: 50 % af borgerne og 85 % af virksomhederne || 2020: 60 % af borgerne og 100 % af virksomhederne Disponibilitet af offentlige serviceydelser på tværs af grænserne[56] || ikke relevant || 80 % || 2020: 100 %
1.4.5.
Virknings- og resultatindikatorer
Her anføres
indikatorerne for kontrol med gennemførelsen af forslaget/initiativet. Resultaterne
af CEF skal vurderes i forhold til følgende generelle resultatindikatorer: a) Opfyldelsen
af det overordnede mål a) vil blive målt på størrelsen af de offentlige og
private investeringer i projekter af fælles interesse og navnlig størrelsen af
de offentlige og private investeringer i projekter af fælles interesse, der gennemføres
takket være de finansielle instrumenter i medfør af CEF-forordningen. b) Opfyldelsen
af det overordnede mål b) vil blive målt på reduktionen af
drivhusgasemissionerne, forbedringen af energieffektiviteten og den vedvarende
energis andel i 2020. Resultaterne af CEF skal også vurderes i forhold til
følgende sektorspecifikke resultatindikatorer: 1. På
transportområdet: a) Opfyldelsen
af det specifikke mål a) vil blive målt på antallet af nye og forbedrede
sammenkoblinger på tværs af landegrænser og fjernede flaskehalse på TEN-T,
jernbaner og indre vandveje, som har fået støtte fra CEF. b) Opfyldelsen
af det specifikke mål b) vil blive målt på længden af jernbanenettet i EU-27 og
længden af jernbanenettet til højhastighedstog i EU-27. c) Opfyldelsen
af det specifikke mål c) vil blive målt på antallet af havne og lufthavne, som
er forbundet med jernbanenettet. 2. På
energiområdet: a) Opfyldelsen
af det specifikke mål a) vil blive målt på antallet af projekter, som reelt
kobler medlemsstaternes net sammen og fjerner interne flaskehalse. b) Opfyldelsen
af det specifikke mål b) vil blive målt på udviklingen af systemets
driftsrelaterede modstandsdygtighed og diversificeringen af forsyningskilder,
leverandører og forsyningsruter. c) Opfyldelsen
af det specifikke mål c) vil blive målt på transmissionen af vedvarende energi
fra produktionsstedet til større forbrugscentre og lageranlæg og på den samlede
mængde af sparede CO2-emissioner takket være opførelsen af
projekter, der har modtaget støtte fra CEF. 3. På
telekommunikationsområdet: a) Opfyldelsen
af det specifikke mål a) vil blive målt på dækningsgraden af bredbånd og
ultrahurtig bredbånd samt antallet af husstande, der abonnerer på
bredbåndsforbindelser på over 100 Mbps. ii) Opfyldelsen
af det specifikke mål b) vil blive målt på andelen af borgere og virksomheder,
der benytter offentlige onlinetjenester og disse tjenesters disponibilitet på
tværs af landegrænser.
1.5.
Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.
Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt
Se
begrundelsen vedrørende behovet. Målpopulation:
Hele EU
1.5.2.
Merværdi som følge af EU's engagement (se også
begrundelsens punkt 2.3)
Den
29. juni 2011 vedtog Kommissionen en meddelelse om "Et budget for Europa
2020" ("FFR-meddelelsen"), som indeholder dens væsentligste
stillingtagen til Unionens finanser for perioden 2014-2020. Den fokuserer på at
finansiere højt prioriterede områder på EU-plan, som skaber reel merværdi for
EU's borgere. Udformningen af programmerne og instrumenterne i FFR er
rekonstrueret således, at det sikres, at resultaterne og virkningerne heraf
fremmer EU's vigtigste politiske prioriteter. Den flerårige finansielle ramme
er blevet moderniseret, idet ressourcerne omfordeles til prioriterede områder,
bl.a. paneuropæiske infrastrukturer. I
FFR-meddelelsen blev det fremhævet, at et velfungerende indre marked
forudsætter en moderne, højtydende infrastruktur, der knytter Europa sammen,
navnlig inden for transport, energi og IKT. Dette kræver betydelige
investeringer fra både den offentlige og den private sektor. Det skønnes, at
der er behov for ca. 200 mia. EUR for at fuldføre de transeuropæiske energinet
alene på transmissionsniveauet, og at det er nødvendigt at investere 500 mia.
EUR i det transeuropæiske transportnet og over 250 mia. EUR i IKT i tidsrummet
2014-2020. Samtidig
med, at det i FFR-meddelelsen anerkendtes, at markedet kan og bør levere
hovedparten af de nødvendige investeringer, understregede meddelelsen den
merværdi, Unionen bidrager med til at sikre finansiering af de paneuropæiske
grænseoverskridende projekter, som forbinder centrum og randområder til gavn
for alle. Erfaringerne har vist, at medlemsstaterne i deres nationale
planlægning ikke prioriterer investeringer på tværs af grænserne mellem flere
lande højt nok til at sikre det indre marked den infrastruktur, der er behov
for. I kølvandet på den økonomiske og finansielle krise har begrænsningerne for
offentlige og private finansieringskilder desuden medført betydelig usikkerhed
om, hvorvidt de nødvendige investeringer vil blive foretaget. Projekterne af
transeuropæisk relevans må forventes at blive ramt hårdest, fordi de kræver
særligt store og langsigtede investeringer grundet disse projekters forholdsvis
store tekniske kompleksitet og behovet for koordinering på tværs af landegrænser.
De manglende investeringer gør det nødvendigt at finde supplerende løsninger
med henblik på at frigøre privat kapital og genskabe stabile
finansieringsstrømme via kapital- og bankmarkedet. Markedsdynamikken bør
understøttes af EU-midler, som skaber incitamenter snarere end at træde i
stedet for markedets deltagelse i finansieringen af infrastrukturer. I
meddelelsen om budgetgennemgangen blev det også understreget, at EU-budgettet
er bedst egnet til at udfylde de huller, som medlemsstaterne har efterladt. Til
dette formål vil Connecting Europe-faciliteten tilvejebringe midler fra Unionen
til projekter med en ægte merværdi på EU-niveau, nemlig projekter på tværs af
landegrænser, projekter, der afhjælper flaskehalse, eller projekter, der skaber
fordele for hele Unionen. I
lyset af investeringsbehovet vil EU's finansieringsinstrumenter og nærmere
bestemt innovative finansielle instrumenter bidrage til at mønstre den
nødvendige deltagelse af den private sektor med henblik på at fremskynde
færdiggørelsen af den paneuropæiske infrastruktur.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende, tidligere gennemførte
foranstaltninger
Under
den flerårige finansielle ramme for 2007-1013 ydede række programmer
finansiering til infrastrukturer inden for transport, energi og
telekommunikation, bl.a. TEN‑T-programmet, TEN-E-programmet,
støtteprogrammet for IKT-politik under rammeprogrammet for konkurrenceevne og
innovation, Samhørighedsfonden, EFRU, det europæiske genopretningsprogram for
energiområdet og Marco Polo. Efterfølgende
evalueringer af disse programmer har vist, at EU's økonomiske støtte har
spillet en vigtig rolle i alle tre sektorer ved at fremme udviklingen af
infrastruktur. Men de understregede også, at tidligere politikker for
finansiering af TEN har været utilstrækkelige til dels at opveje markeds- og
lovgivningsmæssige brist, som har ført til den nuværende situation, og dels at
opnå mere valuta for pengene. Udviklingen
af infrastruktur har lidt under en opsplitning af programmer og finansieringsinstrumenter
samt en betydelig uensartethed i de nuværende finansieringsvilkår, både på
tværs af og inden for hver af de tre infrastruktursektorer, hvilket fører til
overlapninger, huller i finansieringen og en utilstrækkelig udnyttelse af
synergier. Forskellige regler for støtteberettigelse og forvaltning og
overlappende målsætninger tillige med prioriteter, der er samordnet på en
overfladisk måde, hvis overhovedet, vanskeliggør gennemførelsen og mindsker den
finansielle bistands effektivitet. Udbuddet af forskellige finansieringskilder
inden for de samme sektorer fører også til "fond shopping", hvor
samme projektforslag søges genfremsat, hvis det ikke accepteres inden for et af
programmerne. Desuden
kunne støtte til infrastrukturer i hele EU forbedres i de berørte sektorer ved
at: -
koncentrere indsatsen om projekter, der har en ægte merværdi for EU, nemlig
grænsekrydsende projekter, projekter, der afhjælper flaskehalse, eller
projekter, der giver hele EU fordele ved at skabe synergi mellem to eller tre
sektorer -
øge EU-finansieringens løftestangseffekt: de faktiske samfinansieringssatser er
ofte for lave til at udløse projektudvikling -
fremme yderligere inddragelse af den private sektor ved at anvende finansielle
instrumenter foruden tilskud, som eksempelvis har vist sig at være meget
effektive for RSFF (finansieringsfaciliteten med risikodeling) -
forenkle finansieringsregler og -procedurer. I
CEF samles finansieringsinstrumenterne for de tre sektorer, hvilket forbedrer
muligheden for at imødegå den ovennævnte opsplitning, finansieringsprioriteter
defineres tydeligere, en mere målrettet finansiering foreslås, og rækken af
finansieringsinstrumenter udvides, ved at der indføres nye finansielle
instrumenter for at opmuntre til øget finansiering fra den private sektor.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og
mulig synergivirkning
Intern
sammenhæng i CEF: CEF-forordningen
vil skulle afveje behovet for dels at forenkle og afstemme finansieringsregler
og -betingelser og dels at opfylde sektorspecifikke politikmål. I
CEF-forordningen fastlægges betingelser, metoder og procedurer for Unionens
finansielle støtte til transeuropæiske net, for hvilke tre individuelle,
sektorspecifikke retningslinjer vil blive vedtaget i form af en forordning
udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet. Der
er taget højde for en fuld overensstemmelse med den aktuelle og fremtidige
finansforordning. Eventuelle undtagelser er behørigt tilladt i henhold til
retsakter. Synergi
med andre relevante instrumenter: Det
foreslåede initiativ er i fuld overensstemmelse med FFR-meddelelsen af 2011 og
det ledsagende dokument. EU's 2020-strategi, gennemgangen af EU's budget, akten
for det indre marked og FFR-meddelelsen danner baggrund for det foreslåede
initiativ, hvis mål afspejler målene i de ovennævnte horisontale politikker.
Samhørighedsfonden og EFRU vil fortsat stå til rådighed til finansiering af
transportinfrastruktur i hovednettet og det samlede net, samt IKT- og
energidistributionsnet ved decentral forvaltning.
1.6.
Foranstaltningens varighed og finansielle virkning
X Forslag/initiativ af begrænset varighed · X Forslag/initiativ gældende fra den 1.1.2014 til den 31.12.2020 · X Finansiel virkning fra 2014 – 2030. ¨ Forslag/initiativ af ubestemt varighed · Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ · derefter gennemførelse i fuldt omfang
1.7.
Påtænkt(e) forvaltningsmåde(r)[57]
X Direkte central forvaltning ved Kommissionen X Indirekte central forvaltning ved uddelegering
af gennemførelsesopgaver til: · X gennemførelsesorganer · X organer oprettet af Fællesskaberne[58] · X nationale offentligretlige organ/organer med offentlige
tjenesteydelsesopgaver · ¨ personer med
ansvar for gennemførelse af specifikke foranstaltninger i medfør af afsnit V i
traktaten om Den Europæiske Union, identificeret i den pågældende basisretsakt
som omhandlet i finansforordningens artikel 49 ¨ Delt forvaltning sammen med
medlemsstaterne ¨ Decentral forvaltning sammen med
tredjelande X Fælles forvaltning med internationale organer
(angives nærmere) Hvis der angives flere
metoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger" i
dette punkt. Bemærkninger Tilskud (til
alle eller visse sektorer med forbehold af yderligere afgørelser) vil blive
gennemført af eksisterende eller fremtidige forvaltningsorgan(er). Yderligere
opgaver, der eventuelt kan overdrages til EIB, EIF og andre finansielle
institutioner, internationale organisationer (f.eks. Eurocontrol), organer, der
har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, eller organer omhandlet
i finansforordningens artikel 185 (f.eks. ACER) (artikel 200 og 201 reviderede
finansforordning).
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.
Bestemmelser om tilsyn og rapportering
Her anføres hyppighed
og nærmere bestemmelser. Det
igangværende program vil blive overvåget gennem en mellemliggende evaluering af
CEF-forordningen, herunder en resultatanalyse. Desuden gennemføres
midtvejsvurderinger af de flerårige arbejdsprogrammer. Ved
en efterfølgende evaluering, der gennemføres i nært samarbejde med
medlemsstaterne og støttemodtagerne, undersøges CEF's effektivitet og
indvirkning på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og bidraget
til Unionens prioriteter i henseende til en intelligent, bæredygtig og inklusiv
vækst. CEF-forslaget
åbner ligeledes mulighed for at evaluere den metode, der er benyttet til at
gennemføre de pågældende projekter, og virkningen af deres gennemførelse,
således at det kan bedømmes, om de fastsatte mål, herunder
miljøbeskyttelsesmål, er opfyldt. Angående
de enkelte aktioner rapporterer støttemodtagerne regelmæssigt og på de
betingelser, der er fastsat i aftaler/afgørelser, om de aktioner, der skal
gennemføres. CEF-forordningen giver endvidere mulighed for at anmode
medlemsstaterne om specifikke evalueringer af aktioner og dertil knyttede
projekter.
2.2.
Forvaltnings- og kontrolordning
2.2.1.
Konstaterede risici
-
projektets gennemførelse kan forsinkes -
støttemodtagere forvalter muligvis ikke EU's finansielle bistand korrekt -
markedet udnytter ikke de finansielle instrumenter i tilstrækkelig grad … -
markedsvilkårene ændres i tidens løb.
2.2.2.
Planlagte(e) kontrolredskab(er)
CEF
gennemføres først og fremmest af Kommissionen via centraliseret direkte og
indirekte forvaltning. Fælles forvaltning kan komme på tale i visse tilfælde.
Hvad angår tilskud, består det interne kontrolsystems hovedelementer af
procedurerne for udvælgelse og evaluering af forslag om tilskud (forudgående
kontrol) og teknisk og finansiel kontrol af transaktioner i forbindelse med
projektstyringen på grundlag af rapportering og efterfølgende revisioner af
modtagere. Der
påtænkes ingen større ændringer af kontrolmetoderne i forbindelse med tilskud.
Det skønnes, at CEF vil få en lignende risikoprofil, og at der vil blive
anvendt en lignende kontrolstrategi. Det skønnes derfor, at det forventede
niveau for manglende overensstemmelse svarer til erfaringerne fra TEN-TEA
vedrørende forvaltningen af TEN-T-projekter som følger: Stikprøveudtagningsmetoden
med henblik på revision bygger dels på tilfældige stikprøver og dels på en
risikobaseret tilgang. Den påviste fejlrate (anbefalede finansielle justeringer
i procent af betalingerne) lå under 1 % i 2009 og 2010. Dette kan i et
vist omfang tilskrives udveksling af ekspertise med det forudgående finansielle
kredsløb (via seminaret om erfaringerne fra revisioner og teknikker til
forebyggelse af svig i 2008 og 2009). Som følge af det begrænsede omfang og
kombinationen af stikprøve/risikobaseret revision kan fejlraterne imidlertid
ikke ekstrapoleres til alle projekter, som forvaltes af TEN-TEA. Aftalerne
og afgørelserne om gennemførelse af aktioner inden for CEF skal indeholde
bestemmelser om overvågning og finanskontrol udøvet af Kommissionen eller
dennes befuldmægtigede repræsentant, om revision foretaget af Revisionsretten
og om kontrol på stedet udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF) efter procedurerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af
11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med
henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages
af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Ved
gennemførelsen af finansielle instrumenter skal enhver aftale med en enhed, som
har fået overdraget opgaver, eller med andre finansielle institutioner
udtrykkeligt give Kommissionen og Revisionsretten beføjelse til gennem
bilagskontrol og kontrol på stedet og af oplysninger, selv lagret på
elektroniske medier, at kontrollere alle tredjeparter, der har modtaget
EU-midler.
2.2.3.
Art og kontrolintensitet
Resumé af kontrol || Beløb i mio. EUR || Antal støttemodtagere: transaktioner (% af total) || Kontroldybde * (Vurdering 1-4) || Dækning (% af værdien) Forvaltning af aktioner fra evaluering til efterfølgende revisioner || 371** || 1) global overvågning af alle projekter: 100 % || 1 || 100 % 2) Revision af udvalgte projekter: 5 % || 4 || 10 % (**) Tilnærmelse baseret på følgende 9,9 mio.
EUR x 7 x 6, hvor: ·
9,9 mio. EUR svarer til årlige
forvaltningsomkostninger ved TEN-TEA for aktionsbevillinger på
8 000 mio. EUR ·
7 svarer til FFR's løbetid i antal år ·
6 svarer til den multiplikator, som kræves for at
opnå et CEF-budget på 50 000 mio. EUR.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og
uregelmæssigheder
Her anføres
eksisterende eller påtænkte foranstaltninger til bekæmpelse og beskyttelse. Kommissionen
sikrer, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med gennemførelse af
de foranstaltninger, der finansieres ved denne forordning, beskyttes ved hjælp
af forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og enhver anden ulovlig
aktivitet, ved effektive kontrolforanstaltninger og ved inddrivelse af
uretmæssigt udbetalte beløb samt, i tilfælde af uregelmæssigheder, ved hjælp af
sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF,
Euratom) nr. 2988/95, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999. Kommissionen
eller dennes repræsentant og Revisionsretten skal have beføjelse til at
foretage dokumentrevision og revision på stedet for alle tilskudsmodtagere,
kontrahenter eller underkontrahenter, som har modtaget midler fra Unionen. Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal bemyndiges til at foretage
kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske operatører, der berøres direkte
eller indirekte af denne finansiering, i overensstemmelse med de procedurer,
der er fastsat i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, for at fastslå, om der
har været tale om svig, bestikkelse eller enhver anden ulovlig aktivitet, der
skader Den Europæiske Unions finansielle interesser, i forbindelse med en
aftale om tilskud eller en afgørelse eller en kontrakt om finansiering fra
Unionen. GD
INFSO, GD MOVE og GD ENER har vedtaget eller vil inden 2013 vedtage strategier
for bekæmpelse af svig og tilhørende handlingsplaner på
generaldirektoratniveau, som omfatter hele udgiftscyklen og tager højde for
proportionalitet og cost benefit-analyse af de foranstaltninger, der skal
gennemføres, således at det er muligt at foretage en risikovurdering af
programmet. De
tre generaldirektorater vil sikre, at deres metode til risikostyring af svig
egner sig til at afdække områder, hvor der er risiko for svig, under hensyn til
generaldirektoraternes sektorspecifikke cost benefit-analyser og med bistand
fra OLAF's arbejde i henseende til forebyggelse af svig og risikoanalyse. Aftaler
om tilskud og indkøbsaftaler vil blive baseret på standardmodeller, hvori der fastsættes
alment gældende foranstaltninger mod svig. Der
vil blive tilrettelagt uddannelse i forvaltning af tilskud for personale, der
styrer projekter. I
henseende til finansielle instrumenter vil finansielle institutioner, der er
involveret i udøvelsen af finansielle transaktioner i tilknytning til et
finansielt instrument, skulle efterleve de relevante standarder for
forebyggelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af terrorisme. De må
ikke være etableret i områder, hvis retsinstanser ikke samarbejder med Unionen,
for så vidt angår anvendelsen af internationalt anerkendte skattestandarder.
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
(i løbende priser)
3.1.
Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
og berørt(e) udgiftspost(er)
· Eksisterende udgiftsposter i budgettet Efter samme rækkefølge
som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Antal Beskrivelse: Det transeuropæiske transportnet || OB/IOB ([59]) || fra EFTA[60]-lande || fra kandidat-lande[61] || fra tredjelande || jf. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) 1 || 06 03 03 || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ 1 || 06 01 04 31 || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Antal Det transeuropæiske energinet || OB/IOB ([62]) || fra EFTA[63]-lande || fra kandidat-lande[64] || fra tredjelande || jf. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) 1 || 32 03 02 (TEN-E) || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ 1 || 32 01 04 XX || IOB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Antal Beskrivelse Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation – IKT-PSP || OB/IOB ([65]) || fra EFTA[66]-lande || fra kandidat-lande[67] || fra tredjelande || jf. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) 1 || 09 03 XX || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ 1 || 09 01 04 XX || Ikke-opdelte || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Antal Beskrivelse: Samhørighedsfonden || OB/IOB ([68]) || fra EFTA[69]-lande || fra kandidat-lande[70] || fra tredjelande || jf. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) 1 || 13 04 02 || OB || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ 1 || 13 01 04 XX || Ikke-opdelte || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ · Nye budgetposter, som der er søgt om Efter samme
rækkefølge som udgiftsområderne
i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Antal [Betegnelse…………………………………..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredjelande || jf. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa) || [XX.YY.YY.YY] || || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ Der tilsigtes en enkelt budgetpost for
Connecting Europe-faciliteten, men dette besluttes imidlertid på et senere
tidspunkt.
3.2.
Anslået virkning for udgifterne
3.2.1.
Sammenfatning af den anslåede virkning for
udgifterne
i mio. EUR (3 decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Nummer 1. || Betegnelse: Intelligent og inklusiv vækst GD: MOVE || || || År N[71] 2014 || År N+1 2015 || År N+2 2016 || År N+3 2017 || År N+4 2018 || År N+5 2019 || År N+6 2020 || > 2020 || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || || Budgetpostens nummer 06 03 03 || Forpligtelser || (1) || 2427,3 || 2687,5 || 3183,2 || 3471,8 || 4000,5 || 4315,2 || 4401,9 || || 24487,4 Betalinger || (2) || 0 || 2099,7 || 2299,7 || 2449,7 || 2599,7 || 2799,7 || 2999,7 || 9239,2 || 24487,4 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[72] || || || || || || || || || Budgetpostens nummer 06.01.04.31(*) || || (3) || 12,7 || 17,5 || 17,8 || 18,2 || 18,5 || 18,8 || 19,1 || || 122,6 Bevillinger I ALT til GD MOVE || Forpligtelser || =1+1a +3 || 2440,0 || 2705,0 || 3201,0 || 3490,0 || 4019,0 || 4334,0 || 4421,0 || 0,0 || 24610,0 Betalinger || =2+2a +3 || 12,7 || 2117,2 || 2317,5 || 2467,9 || 2618,2 || 2818,5 || 3018,8 || 9239,2 || 24610,0 (*) Disse tal vedrører tilskuddet til
Forvaltningsorganet for TEN-T og omfatter forvaltning af transportdelen af CEF
og den afsluttende finansielle støtte til projekter af fælles interesse i det
transeuropæiske transportnet fra tidligere programmer. De følger af en
antagelse om en portefølje på omkring 500 projekter. GD: REGIO || || || År N[73] 2014 || År N+1 2015 || År N+2 2016 || År N+3 2017 || År N+4 2018 || År N+5 2019 || År N+6 2020 || > 2020 || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || || Budgetpostens nummer 13 04 02 || Forpligtelser || (1) || 1477,9 || 1511,9 || 1544,3 || 1587,4 || 1648,9 || 1693,9 || 1774 || || 11238,3 Betalinger || (2) || 0,0 || 972,9 || 1102,6 || 1236,5 || 1291,7 || 1373,2 || 1551,3 || 3710,1 || 11238,3 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[74] || || || || || || || || || Budgetpostens nummer 13 01 04 XX (**) || || (3) || 5,1 || 5,4 || 5,6 || 5,9 || 6,2 || 6,6 || 6,6 || || 41,4 Bevillinger I ALT til GD REGIO || Forpligtelser || =1+1a +3 || 1483,0 || 1517,4 || 1549,9 || 1593,3 || 1655,1 || 1700,4 || 1780,6 || || 11279,7 Betalinger || =2+2a +3 || 5,1 || 978,3 || 1108,3 || 1242,4 || 1297,9 || 1379,7 || 1557,9 || 3710,1 || 11279,7 (**) Yderligere beløb til støtte
til tilskuddet til Forvaltningsorganet for TEN-T (en ny budgetpost skal
oprettes) under antagelse af, at disse beløb vil blive uddelegeret til
Forvaltningsorganet for TEN-T. Reglerne for transeuropæiske transportnet i
denne forordning bør finde anvendelse. Der bør iværksættes særlige indkaldelser
af projekter til virkeliggørelse af hovednettet udelukkende i medlemsstater,
som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden. De følger af en antagelse
om en portefølje på ca. 160 projekter. GD: ENER || || || År N[75] 2014 || År N+1 2015 || År N+2 2016 || År N+3 2017 || År N+4 2018 || År N+5 2019 || År N+6 2020 || > 2020 || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || || Budgetpostens nummer 32 03 02 || Forpligtelser || (1) || 1029,522 || 1333,022 || 1139,022 || 1319,022 || 1495,022 || 1759,022 || 2271,022 || 0 || 10345,654 Betalinger || (2) || 452,542 || 915,785 || 1174,822 || 1264,782 || 1353,262 || 1568,942 || 1921,382 || 1694,137 || 10345,654 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[76] || Budgetpostens nummer 3201XX (***) || || (3) || 3,478 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 0 || 15,346 || || || || || || || || || || || Bevillinger I ALT til GD ENER || Forpligtelser || =1+1a +3 || 1033 || 1335 || 1141 || 1321 || 1497 || 1761 || 2273 || 0 || 10361 Betalinger || =2+2a +3 || 456,02 || 917,763 || 1176,8 || 1266,76 || 1355,24 || 1570,92 || 1923,36 || 1694,137 || 10361 (***) Disse bevillinger omfatter udgifter
til EU's koordinatorer. Desuden kan Agenturet for Samarbejde mellem
Energireguleringsmyndigheder (ACER) inddrages med henblik på at udføre opgaver,
der er fastlagt i bestemmelser i forordningen om retningslinjer for
transeuropæiske energiinfrastrukturer, med forbehold af senere afgørelser
herom. GD: INFSO || || || År N[77] 2014 || År N+1 2015 || År N+2 2016 || År N+3 2017 || År N+4 2018 || År N+5 2019 || År N+6 2020 || > 2020 || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || || Budgetpostens nummer 0903XX || Forpligtelser || (1) || 679,000 || 843,800 || 1302,600 || 1621,400 || 1734,200 || 2003,000 || 2284,000 || 0 || 10468,000 Betalinger || (2) || 454,000 || 683,800 || 1262,600 || 1581,400 || 1719,200 || 2003,000 || 2258,000 || 506,000 || 10468,000 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[78] || || || || || || || || || Budgetpostens nummer 090104XX || || (3) || 2,000 || 2,200 || 2,400 || 2,600 || 2,800 || 3,000 || 3,000 || 0 || 18,000 Bevillinger I ALT til GD INFSO || Forpligtelser || =1+1a +3 || 681,000 || 846,000 || 1305,000 || 1624,000 || 1737,000 || 2006,000 || 2287,000 || 0 || 10486,000 Betalinger || =2+2a +3 || 456,000 || 686,000 || 1265,000 || 1584,000 || 1722,000 || 2006,000 || 2261,000 || 506,000 || 10486,000 Aktionsbevillinger I ALT (*) || Forpligtelser || (4) || 4135,822 || 4864,322 || 5624,822 || 6412,222 || 7229,722 || 8077,222 || 8956,922 || 0,000 || 45301,054 Betalinger || (5) || 906,542 || 3699,285 || 4737,122 || 5295,882 || 5672,162 || 6371,642 || 7179,082 || 11439,34 || 45301,054 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (*) || (6) || 18,178 || 21,678 || 22,178 || 22,778 || 23,278 || 23,778 || 24,078 || 0 || 155,946 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1(*) i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 4154,000 || 4886,000 || 5647,000 || 6435,000 || 7253,000 || 8101,000 || 8981,000 || 0,000 || 45457,000 Betalinger || =5+ 6 || 924,720 || 3720,963 || 4759,300 || 5318,660 || 5695,440 || 6395,420 || 7203,160 || 11439,337 || 45457,000 (*) undtagen beløb fra GD REGIO (Samhørighedsfonden) Aktionsbevillinger I ALT (**) || Forpligtelser || (4) || 5613,722 || 6376,222 || 7169,122 || 7999,622 || 8878,622 || 9771,122 || 10730,922 || 0,000 || 56539,354 Betalinger || (5) || 906,542 || 4672,185 || 5839,722 || 6532,382 || 6963,862 || 7744,842 || 8730,382 || 15149,44 || 56539,354 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (**) || (6) || 23,278 || 27,078 || 27,778 || 28,678 || 29,478 || 30,378 || 30,678 || 0 || 197,346 Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1(**) i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 5637,000 || 6403,300 || 7196,900 || 8028,300 || 8908,100 || 9801,500 || 10761,600 || 0,000 || 56736,700 Betalinger || =5+ 6 || 929,820 || 4699,263 || 5867,500 || 6561,060 || 6993,340 || 7775,220 || 8761,060 || 15149,437 || 56736,700 (**) iberegnet beløb fra GD REGIO (Samhørighedsfonden) Hvis flere udgiftsområder påvirkes af
forslaget/initiativet: (ikke relevant) Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || || || || || || || || || Betalinger || (5) || || || || || || || || || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || || || || || || || || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || || || || || || || || || Betalinger || =5+ 6 || || || || || || || || || Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 5 || "Administration" i mio. EUR (3 decimaler) || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT GD: MOVE || Menneskelige ressourcer || 4,198 || 4,516 || 4,771 || 5,089 || 5,280 || 5,280 || 5,280 || 34,414 Andre administrationsudgifter || 1,100 || 1,110 || 1,120 || 1,230 || 1,240 || 1,250 || 1,260 || 8,310 I ALT GD MOVE || Bevillinger || 5,298 || 5,626 || 5,891 || 6,319 || 6,520 || 6,530 || 42,724 || 42,724 GD: ENER (*) || Menneskelige ressourcer || 5,406 || 6,233 || 7,123 || 7,315 || 7,315 || 7,506 || 7,506 || 48,404 Andre administrationsudgifter || 0,171 || 0,171 || 0,171 || 0,471 || 0,171 || 0,171 || 0,471 || 1,797 I ALT GD ENER || || 5,577 || 6,404 || 7,294 || 7,786 || 7,486 || 7,677 || 7,977 || 50,201 GD: INFSO (*) || Menneskelige ressourcer || 11,117 || 12,451 || 14,484 || 15,310 || 16,263 || 17,025 || 17,279 || 103,929 Andre administrationsudgifter || 0,200 || 0,210 || 0,220 || 0,230 || 0,240 || 0,250 || 0,260 || 1,610 I ALT GD INFSO || Bevillinger || 11,317 || 12,661 || 14,704 || 15,540 || 16,503 || 17,275 || 17,539 || 105,539 (*) GD ENER og GD INFSO har desuden til
hensigt (delvist) at overdrage gennemførelsen af CEF til agenturer. Beløb og imputeringer
vil om nødvendigt blive tilpasset efter resultaterne af overdragelsesprocessen. Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 22,192 || 24,691 || 27,889 || 29,645 || 30,509 || 31,482 || 32,056 || 198,464 i mio. EUR (3 decimaler) || || || År 2014[79] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || > 2020 || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5(*) i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 4176,192 || 4910,691 || 5674,889 || 6464,645 || 7283,509 || 8132,482 || 9013,056 || 0,000 || 45655,464 Betalinger || 946,912 || 3745,654 || 4787,189 || 5348,305 || 5725,949 || 6426,902 || 7235,216 || 11439,337 || 45655,464 (*) undtagen beløb fra GD REGIO
(Samhørighedsfonden) || || || År 2014[80] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || > 2020 || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5(**) i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 5659,192 || 6427,991 || 2327,889 || 8057,945 || 8057,945 || 9832,982 || 10793,656 || 0,000 || 56935,164 Betalinger || 952,012 || 4723,954 || 5895,389 || 6590,705 || 7023,849 || 7806,702 || 8793,116 || 15149,437 || 56935,164 (**) iberegnet beløb fra GD REGIO
(Samhørighedsfonden)
3.2.2.
Anslået virkning for aktionsbevillingerne
· ¨ (Forslaget/initiativet
indebærer ikke, at der anvendes driftsbevillinger. · X Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende aktionsbevillinger: Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler) Der angives mål og resultater ò || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT || RESULTATER || Type resultat[81] || Resultaternes gns. omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Resultater (antal) || Omkostninger || Antal resultater i alt || Samlede omkostninger || SPECIFIKKE MÅL[82] transportnet … || - Resultat || Det forventes at bidrage til finansieringen af et beløb på i alt 150 mia. EUR i investeringer ud af de anslåede investeringer på 237 618,21 mio. EUR, der er fastsat i listen over forhåndsudpegede transportinfrastrukturprojekter i del 1 i bilaget til CEF-forordningen. || || - EU-midler på 2 256,9 mio. EUR i finansielle instrumenter vil skabe en løftestangseffekt på 40 mia. EUR i investeringer - EU-midler på 11 238,3 mio. EUR fra Samhørighedsfonden vil skabe en løftestangseffekt på 11,5 mia. EUR i investeringer - de resterende EU-midler på 22 230,5 mio. EUR vil skabe en løftestangseffekt på 98,5 mia. EUR i investeringer (baseret på en gennemsnitlig medfinansieringssats på 20 %). || (i mio. EUR) || Anslåede investeringer for de nævnte forhåndsudpegede projekter i del 1 i bilaget til CEF–forordningen Horisontale prioriteter || 47.500,00 Heraf SESAR || 30.000,00 1. Østersø – Adriaterhavskorridoren || 13.353,20 2. Warszawa – Berlin – Amsterdam/Rotterdam – Felixstowe – Midlands || 5.673,00 3. Middelhavskorridoren || 37.690,00 4. Hamburg - Rostock - Burgas/tyrkiske grænse - Piraeus - Lefkosia-korridoren || 8.037,60 5. Helsinki – Valletta || 31.936,00 6. Genova – Rotterdam || 15.622,50 7. Lissabon - Strasbourg || 17.170,00 8. Dublin - London - Paris - Brussel/Bruxelles || 4.582,00 9. Amsterdam – Basel/Lyon – Marseille || 12.551,30 10. Strasbourg – Donau-korridoren || 15.939,40 Andre strækninger af hovednettet || 27.563,21 I alt || 237.618,21 Nøjagtige tal for
hver korridor vil blive angivet i forbindelse med programmets planlægning og
gennemførelse. || SPECIFIKKE MÅL energinet - Resultat || gennemførelse af de 11 prioriterede korridorer og områder på 940,514 mio. EUR i gennemsnit pr. korridor || || SPECIFIKKE MÅL telekommunikationsnet[83]: - Resultat || Udvikling og udbygning af digitaltjenesteinfrastruktur i hele Europa || Følgende digitaltjenesteinfrastrukturer forventes at modtage støtte fra CEF: · Interoperabel elektronisk identifikation og autentificering overalt i Europa · Europæisk central platform til sammenkobling af europæiske selskabsregistre · Elektroniske procedurer for etablering og drift af en virksomhed i et andet europæisk land · Interoperable grænseoverskridende elektroniske udbud · Interoperable grænseoverskridende e-justice-tjenester · Interoperable grænseoverskridende e-sundheds-tjenester · Større sikkerhed i tjenesteinfrastrukturer på internettet · Kritiske informationsinfrastrukturer · Adgang til digitale ressourcer i Europas kulturarv · Adgang til offentlig information, som kan genbruges · Flersproget adgang til onlinetjenester · Transeuropæiske højhastighedsbackboneforbindelser til offentlige myndigheder · Ibrugtagning af IKT-løsninger til intelligente energinet og udbredelse af intelligente energitjenester || 2446,000 - Resultat || 1000 husholdninger med bredbåndsadgang til internettet || 0.18 || 1827 || 321,000 || 3573 || 627,800 || 5547 || 974,600 || 6269 || 1101,400 || 8031 || 1411,200 || 9276 || 1630,000 || 11126 || 1955,000 || 45649 || 8021,000 || Subtotal for specifikt mål for telekommunikation || || 679,000 || || 843,800 || || 1 302,600 || || 1 621,400 || || 1 734,200 || || 2 003,000 || || 2 284,000 || || 10 468,000 || OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || || 56 539,354 || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || ||
3.2.3.
Anslået virkning for administrationsbevillingerne
3.2.3.1.
Sammenfatning
· ¨ Forslaget/initiativet
medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger · X Forslaget/initiativet indebærer, at der anvendes følgende
administrationsbevillinger: i mio. EUR (3
decimaler) DG MOVE || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 4,198 || 4,516 || 4,771 || 5,089 || 5,280 || 5,280 || 5,280 || 34,414 Andre administrationsudgifter || 1,100 || 1,110 || 1,120 || 1,230 || 1,240 || 1,250 || 1,260 || 8,310 Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 5,298 || 5,626 || 5,891 || 6,319 || 6,520 || 6,530 || 6.54 || 42,724 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[84] i den flerårige finansielle ramme (*) || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || Andre administrationsudgifter 06 01 04 31 || 12,7 || 17,5 || 17,8 || 18,2 || 18,5 || 18,8 || 19,1 || 122,6 Andre administrationsudgifter 13 01 04 XX || 5,1 || 5,4 || 5,6 || 5,9 || 6,2 || 6,6 || 6,6 || 41,4 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 (**) i den flerårige finansielle ramme || 12,7 || 17,5 || 17,8 || 18,2 || 18,5 || 18,8 || 19,1 || 122,6 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 17,8 || 22,9 || 23,4 || 24,1 || 24,7 || 25,4 || 25,7 || 164,0 MOVE I ALT(**) || 17,998 || 23,126 || 23,691 || 24,519 || 25,02 || 25,33 || 25,64 || 165,324 MOVE I ALT || 23,098 || 28,526 || 29,291 || 30,419 || 31,22 || 31,93 || 32,24 || 206,724 (*) Under antagelse af, at CEF for transportsektorens
og Samhørighedsfondens vedkommende vil blive uddelegeret til
Forvaltningsorganet for TEN-T. (**) Undtagen 13 01
04 XX Samhørighedsfonden. i mio. EUR (3
decimaler) GD ENER || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 (*) i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 5,406 || 6,233 || 7,123 || 7,315 || 7,315 || 7,506 || 7,506 || 48,404 Andre administrationsudgifter || 0,171 || 0,171 || 0,171 || 0,471 || 0,171 || 0,171 || 0,471 || 1,797 Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 5,577 || 6,404 || 7,294 || 7,786 || 7,486 || 7,677 || 7,977 || 50,201 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[85] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || Andre administrationsudgifter (**) || 3,478 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 15,346 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 3,478 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 15,346 ENER I ALT || 9,055 || 8,382 || 9,272 || 9,764 || 9,464 || 9,655 || 9,955 || 65,547 (*) GD ENER har til hensigt (delvist) at overdrage gennemførelsen af CEF til
agenturer. Beløb og imputeringer vil om nødvendigt blive tilpasset efter
resultaterne af overdragelsesprocessen. (**) Disse bevillinger omfatter udgifter
til EU's koordinatorer. Desuden kan Agenturet for Samarbejde mellem
Energireguleringsmyndigheder (ACER) inddrages med henblik på at udføre opgaver,
der er fastlagt i bestemmelser i forordningen om retningslinjer for
transeuropæiske energiinfrastrukturer, med forbehold af senere afgørelser
herom. i mio. EUR (3
decimaler) DG INFSO || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 (*) i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 11,117 || 12,451 || 14,484 || 15,310 || 16,263 || 17,025 || 17,279 || 103,929 Andre administrationsudgifter || 0,2 || 0,21 || 0,22 || 0,23 || 0,24 || 0,25 || 0,26 || 1,61 Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 11,317 || 12,661 || 14,704 || 15,540 || 16,503 || 17,275 || 17,539 || 105,539 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[86] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || Andre administrationsudgifter || 2 || 2,2 || 2,4 || 2,6 || 2,8 || 3 || 3 || 18 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 2 || 2,2 || 2,4 || 2,6 || 2,8 || 3 || 3 || 18 INFSO I ALT || 13,317 || 14,861 || 17,104 || 18,140 || 19,303 || 20,275 || 20,539 || 123,539 (*) GD INFSO har til hensigt (delvist) at overdrage gennemførelsen af CEF
til agenturer. Beløb og imputeringer vil om nødvendigt blive tilpasset efter
resultaterne af overdragelsesprocessen. Bevillinger til administration I ALT under udgiftsområde 5 i FFR || 22,192 || 24,691 || 27,889 || 29,645 || 30,509 || 31,482 || 32,056 || 198,464 Bevillinger til administration I ALT uden for udgiftsområde 5 i FFR (*) || 18,178 || 21,678 || 22,178 || 22,778 || 23,278 || 23,778 || 24,078 || 155,946 Bevillinger til administration I ALT uden for udgiftsområde 5 i FFR || 23,278 || 27,078 || 27,778 || 28,678 || 29,478 || 30,378 || 30,678 || 197,346 Bevillinger til administration I ALT (*) || 40,37 || 46,369 || 50,067 || 52,423 || 53,787 || 55,26 || 56,134 || 354,410 Bevillinger til administration I ALT || 45,47 || 51,769 || 55,667 || 58,323 || 59,987 || 61,86 || 62,734 || 395,810 (*) Undtagen 13 01 04 XX Samhørighedsfonden.
3.2.3.2.
Anslået behov for menneskelige ressourcer
· ¨ Forslaget/initiativet
indebærer intet behov for menneskelige ressourcer. · X Forslaget/initiativet kræver brug af personaleressourcer som
anført nedenfor: Skøn angives i fuldtidsækvivalenter || DG MOVE || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) || || 06 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 26 || 28 || 29 || 31 || 32 || 32 || 32 || XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || || 06 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || || Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE)[87] || || 06 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 14 || 15 || 17 || 18 || 19 || 19 || 19 || XX 01 02 02 (KA, V, UNE, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || || || XX 01 04 yy[88] || || || || || || || || || || || || || || || || || 06 01 05 02 (KA, V og UNE – indirekte forskning) || || || || || || || || 10 01 05 02 (KA, V og UNE – direkte forskning) || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || MOVE I ALT || 40 || 43 || 46 || 49 || 51 || 51 || 51 XX er lig med politikområdet eller det
berørte budgetafsnit. Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, hvortil kommer de eventuelle
yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den
årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger. Beløb og imputeringer vil blive tilpasset afhængig af
resultaterne af den påtænkte overdragelsesproces. Beskrivelse af de
opgaver, som skal udføres: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Opstilling af politik og strategi, programforvaltning og -kontrol, projektudvælgelse, koordinering og samarbejde med alle interessenter på programniveau (ministerier, andre generaldirektorater, de europæiske institutioner, internationale banker (f.eks. EIB), overvågning og kontrol af tilknyttede organer (eksternt personale) Eksternt personale || Forvaltning af informationssystemet TEN-tec: indsamling af tekniske, økonomiske og geografiske data til programmet med henblik på analyse, forvaltning og politisk beslutningstagning. Skøn angives i fuldtidsækvivalenter || GD ENER || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) || || 32 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 34 || 39 || 45 || 45 || 45 || 46 || 46 || XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || || Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE)[89] || || 32 01 02 01 (KA, V og UNE under den samlede bevillingsramme) || 17 || 20 || 22 || 25 || 25 || 26 || 26 || XX 01 02 02 (KA, V, UNE, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || || || XX 01 04 yy[90] || - i hovedsædet[91] || || || || || || || || - i delegationer || || || || || || || || XX 01 05 02 (KA, V og UNE – indirekte forskning) || || || || || || || || 10 01 05 02 (KA, V og UNE – direkte forskning) || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || ENER I ALT || 51 || 59 || 67 || 70 || 70 || 72 || 72 XX er lig med politikområdet eller det
berørte budgetafsnit. Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, hvortil kommer de eventuelle
yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den
årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Beløb og imputeringer vil blive tilpasset afhængig af resultaterne af den
påtænkte overdragelsesproces. Beskrivelse af de
opgaver, som skal udføres: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || - Støtte til regionale og tematiske fora med henblik på at udpege projekter af fælles interesse - udvælgelsesproces - forvaltning af årlige forslagsindkaldelser og udvælgelse af projekter med henblik på finansiel støtte fra EU - finans- og projektstyring - evalueringer Eksternt personale || Støtte til regionale og tematiske fora med henblik på at udpege projekter af fælles interesse - udvælgelsesproces - forvaltning af årlige forslagsindkaldelser og udvælgelse af projekter med henblik på finansiering - finans- og projektstyring - evalueringer Skøn angives i fuldtidsækvivalenter || DG INFSO || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) || || 09 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 83 || 93 || 108 || 114 || 121 || 127 || 129 || XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || || || XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || || || Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE)[92] || || 09 01 02 01 (KA, V og UNE under den samlede bevillingsramme) || 9 || 10 || 12 || 13 || 14 || 14 || 14 || XX 01 02 02 (KA, V, UNE, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || || || XX 01 04 yy[93] || - i hovedsædet[94] || || || || || || || || - i delegationer || || || || || || || || XX 01 05 02 (KA, V og UNE – indirekte forskning) || || || || || || || || 10 01 05 02 (KA, V og UNE – direkte forskning) || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || I ALT || 92 || 103 || 120 || 127 || 135 || 141 || 143 XX er lig med politikområdet eller det
berørte budgetafsnit. Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, hvortil kommer de eventuelle
yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den
årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger. Beløb og imputeringer vil blive tilpasset afhængig af
resultaterne af den påtænkte overdragelsesproces. Beskrivelse af de
opgaver, som skal udføres: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Samordning af politik og strategi, programforvaltning samt forvaltning af projekter og tilskud Eksternt personale || Projekt- og tilskudsforvaltning Anslået behov for menneskelige ressourcer || 183 || 205 || 233 || 246 || 256 || 264 || 266
3.2.4.
Forenelighed med den flerårige finansielle ramme
for 2014-2020
· X Forslaget/initiativet er foreneligt med den flerårige finansielle
ramme for 2014-2020. · ¨ Forslaget/initiativet
kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme. Der redegøres for omlægningen med angivelse af de
berørte budgetposter og beløbenes størrelse. Ikke
relevant. · ¨ Forslaget/initiativet
kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige
finansielle ramme revideres[95]. Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte
udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse. Ikke
relevant.
3.2.5.
Tredjeparts bidrag til finansieringen
· X Forslaget/initiativet tillader ikke samfinansiering med deltagelse
af tredjepart · Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf.
følgende overslag: Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler) || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || || || || || || || || Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || ||
3.3.
Anslået virkning for indtægterne
· ¨ Forslaget/initiativet
har ingen finansiel virkning for indtægterne. · X Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: –
¨ på egne indtægter –
X for diverse indtægter i mio. EUR (3 decimaler) Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[96] År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6) Artikel …………. || || || || || || || || Med hensyn til diverse
formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes. fastlægges
senere (Indtægter fra de finansielle instrumenter skal genanvendes, i
programmets løbetid og i sidste ende indtægtsført sammen med hovedstolen ved
programmets afslutning). Det oplyses, hvilken
metode der er benyttet til at beregne virkningen for indtægterne. BILAG 1 til
FINANSIERINGSOVERSIGTEN TIL FORSLAGET Forslagets/initiativets betegnelse: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af Connecting
Europe-faciliteten…-MOVE…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………… 1.
PERSONALEBEHOV OG PERSONALEOMKOSTNINGER 2.
ANDRE OMKOSTNINGER AF ADMINISTRATIV ART 3.
METODER TIL BEREGNING AF OMKOSTNINGER 3.1.
For menneskelige ressourcer 3.2.
For andre administrationsudgifter Dette bilag vil ledsage
finansieringsoversigten i forbindelse med høringen af tjenestegrenene. Nedenstående tabeller tjener til at udbygge
tabellerne i finansieringsoversigten. Dette bilag er et internt dokument, som skal holdes inden for
Kommissionen. 1.
Personalebehov og personaleomkostninger ¨ Forslaget/initiativet
indebærer intet behov for menneskelige ressourcer. X Forslaget/initiativet
kræver følgende menneskelige ressourcer: i mio. EUR (3 decimaler) UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || I ALT FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) 06 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer i medlemsstaterne) || AD || 26 || 3302 || 28 || 3556 || 29 || 3683 || 31 || 3937 || 32 || 4064 || || AST || || || || || || || || || || || || XX 01 01 02 (i delegationer) || AD || || || || || || || || || || || || AST || || || || || || || || || || || || Eksternt personale[97] 06 01 02 01 (samlet budget) || KA || 14 || 896 || 15 || 960 || 17 || 1088 || 18 || 1152 || 19 || 1216 || || V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || XX 01 02 02 (i delegationer) || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UED || || || || || || || || || || || || LA || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || || || || || || Subtotal – UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || 40 || 4198 || 43 || 4516 || 46 || 4771 || 49 || 5089 || 51 || 5280 || || 34,414 XX er lig med
politikområdet eller det berørte budgetafsnit. År 2019: FTE: 51Bevillinger: 5,280 År 2020: FTE: 51Bevillinger: 5,280 i mio. EUR (3 decimaler) UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne || I ALT FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) XX 01 05 01 (indirekte forskning) || AD || || || || || || || || || || || || AST || || || || || || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || AD || || || || || || || || || || || || AST || || || || || || || || || || || || Eksternt personale[98] XX 01 04 yy Bevillinger til eksternt personale under tidligere "BA"-poster || I hovedsædet || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || I delegationer || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UED || || || || || || || || || || || || LA || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || XX 01 05 02 (indirekte forskning) || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || 10 01 05 02 (direkte forskning) || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || || || || || || Subtotal – Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || || || || || || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 og uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || || || || || || Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af
det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne
rokader i GD'et, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure
under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Beløb og imputeringer vil
blive tilpasset afhængig af resultaterne af den påtænkte overdragelsesproces. 2.
Andre omkostninger af administrativ art ¨ Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der skal anvendes
bevillinger af administrativ art. X Forslaget/initiativet kræver følgende
bevillinger af administrativ art: i mio. EUR (3 decimaler) || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || I hovedsædet: || || || || || || || || 06 01 02 11 01 – Udgifter til tjenesterejser og repræsentation || 0,2 || 0,21 || 0,22 || 0,23 || 0,24 || 0,25 || 0,26 || 1,61 06 01 02 11 02 – Konferencer og møder || 0,5 || 0,5 || 0,5 || 0,5 || 0,5 || 0,5 || 0,5 || 3,5 XX 01 02 11 03 – Udvalgsmøder[99] || || || || || || || || 06 01 02 11 04 – Undersøgelser og konsultationer || 0,4 || 0,4 || 0,4 || 0,5 || 0,5 || 0,5 || 0,5 || 3,2 XX 01 02 11 05 – Forvaltnings- og informationssystemer || || || || || || || || XX 01 02 11 06 – Faglig efter- og videreuddannelse || || || || || || || || XX 01 03 01 03 – Udstyr og møbler || || || || || || || || XX 01 03 01 04 – Udgifter til tjenesteydelser og andre driftsudgifter || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || I delegationer: || || || || || || || || XX 01 02 12 01 – Udgifter til tjenesterejser, konferencer og repræsentation || || || || || || || || XX 02 12 02 – Faglig efter- og videreuddannelse af personalet || || || || || || || || XX 01 03 02 01 – Udgifter til køb og leje m.m. || || || || || || || || XX 01 03 02 02 – Udstyr, møbler, forsyninger og tjenesteydelser || || || || || || || || Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 (*) i den flerårige finansielle ramme || 1,1 || 1,11 || 1,12 || 1,23 || 1,24 || 1,25 || 1,26 || 8,31 XX er lig med
politikområdet eller det berørte budgetafsnit. i mio. EUR (3 decimaler) || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || 06 01 04 31 – administrativ og teknisk bistand (undtagen eksternt personale) finansieret over aktionsbevillinger (tidligere BA-poster) || 12,7 || 17,5 || 17,8 || 18,2 || 18,5 || 18,8 || 19,1 || 122,6 - i hovedsædet || || || || || || || || - i delegationer || || || || || || || || XX 01 05 03 – andre administrationsudgifter inden for indirekte forskning || || || || || || || || 10 01 05 03 – andre administrationsudgifter inden for direkte forskning || || || || || || || || Andre budgetposter 13 01 04 XX || 5,1 || 5,4 || 5,6 || 5,9 || 6,2 || 6,6 || 6,6 || 41,4 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 (*) i den flerårige finansielle ramme || 12,7 || 17,5 || 17,8 || 18,2 || 18,5 || 18,8 || 19,1 || 122,6 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 17,8 || 22,9 || 23,4 || 24,1 || 24,7 || 25,4 || 25,7 || 164,0 XX er lig med politikområdet eller det berørte budgetafsnit I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 og uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 (*) i den flerårige finansielle ramme || 13,8 || 18,61 || 18,92 || 19,43 || 19,74 || 20,05 || 20,36 || 130,91 I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 og uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 18,9 || 24,01 || 24,52 || 25,33 || 25,94 || 26,65 || 26,96 || 172,31 (*) undtagen Samhørighedsfonden Administrationsbevillingerne vil blive dækket
ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til forvaltningen af
aktionen, og/eller ved omfordeling, hvortil kommer de eventuelle yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. 3.
Anvendte metoder til beregning af
omkostningsoverslag 3.1.
For menneskelige ressourcer Oplys nærmere om den beregningsmetode, der
anvendes for hver personalekategori (antagelser, gennemsnitlige omkostninger
osv.) UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme Husk: Gennemsnitsomkostninger for hver personalekategori findes på BudgWebstedet: http://www.cc.cec/budg/pre/legalbasis/pre-040-020_preparation_en.html#forms vedrørende stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) Antagelserne vedrørende personaleomkostninger er baseret på de aktuelle behov og et realistisk skøn for de kommende år. vedrørende eksternt personale Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme vedrørende stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemandsansat eller midlertidigt ansat forskningspersonale) vedrørende eksternt personale 3.2.
Vedrørende andre administrationsudgifter Oplys nærmere om den beregningsmetode, der
anvendes for hver budgetpost (f.eks. antal møder pr. år, gennemsnitlige
omkostninger osv.) UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme Beregningerne er baseret på en ekstrapolering af den nuværende situation, når det gælder tjenesterejser (personale og europæiske koordinatorer), møder og konferencer (f.eks. Udvalget for Retningslinjerne for TEN-T, den årlige TEN-T-konference og behovet for forskellige undersøgelser. Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme Beregningerne er baseret på en ekstrapolering af TEN-TEA's nuværende udgifter. De omfatter udgifter til it-udstyr (TENtec) på 300 000 EUR om året. TENtec er det informationssystem, som GD MOVE i øjeblikket anvender til TEN-T-programmet. Det er et system, som er helt tilpasset til programmets behov, og det er i overensstemmelse med EF-procedurerne. Det benyttes til at opbevare og forvalte tekniske, finansielle og historiske data med henblik på analyse, forvaltning og politisk beslutningstagning i relation til TEN-T-programmer. Med dette forvaltes de nødvendige arbejdsgange med henblik på at udstede Kommissionens afgørelser og fuldføre udvælgelsesrunder for nye projekter, herunder indsendelse og modtagelse af forslag og de fornødne internetgrænseflader. Det yder også støtte til Forvaltningsorganet for Transeuropæiske Transportnet (TEN-T EA) i dettes gennemførelse af programmet (modtagelse af forslag, evaluering, forhandlinger og opfølgning). Eftersom systemet i stadig stigende grad fokuserer på opstilling af politikker og kontrol, må det i henhold til Kommissionens bestemmelser ikke eksternaliseres. Eksempelvis er tekniske og geografiske data i relation til de nye TEN-T-retningslinjer blevet indsamlet via systemet direkte fra transportministerierne. Det integrerede GIS-delsystem producerede efterfølgende kortene, så de er klar til at blive optaget i retningslinjerne. Det er et effektivt værktøj, idet det allerede er udviklet til intern brug, og de nationale ministerier har også adgang til det med henblik på dataindsamling og -udveksling. Systemet benyttes ligeledes af sagsbehandlere i GD REGIO og GD ENV samt Dir. A til den europæiske naboskabspolitik. Som et fuldt operationelt system kan det let dække GD MOVE's behov, efter at CEF-instrumentet er vedtaget. Det giver mulighed for stordriftsfordele, da der ikke er behov for eksterne kontrahenter til at dække datakrav, planlægning og rapportering. Desuden kan systemet udbygges til at omfatte yderligere behov, som opstår i forbindelse med CEF. Dette er helt i tråd med Generalsekretariatets tilgang til at nedbringe antallet af softwarepakker, som benyttes i Kommissionen. De budgetterede beløb er nødvendige til vedligeholdelse og udvikling af værktøjet samt til indkøb af yderligere it-udstyr. GD ENER har ikke til hensigt at anvende TENtec-informationssystemet. Et særligt edb-værktøj vil blive taget i brug for at dække GD ENER's behov. BILAG 2 til
FINANSIERINGSOVERSIGTEN TIL FORSLAGET Forslagets/initiativets betegnelse: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af Connecting
Europe-faciliteten…-ENER…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………… 1.
PERSONALEBEHOV OG PERSONALEOMKOSTNINGER 2.
ANDRE OMKOSTNINGER AF ADMINISTRATIV ART 3.
METODER TIL BEREGNING AF OMKOSTNINGER 3.1.
For menneskelige ressourcer 3.2.
For andre administrationsudgifter Dette bilag vil ledsage
finansieringsoversigten i forbindelse med høringen af tjenestegrenene. Nedenstående tabeller tjener til at udbygge
tabellerne i finansieringsoversigten. Dette bilag er et internt dokument, som skal
holdes inden for Kommissionen. 1.
Personalebehov og personaleomkostninger ¨ Forslaget/initiativet
indebærer intet behov for menneskelige ressourcer. X Forslaget/initiativet
kræver følgende menneskelige ressourcer: i mio. EUR (3 decimaler) UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) 32 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer i medlemsstaterne) || AD || 34 || 4,318 || 39 || 4,953 || 45 || 5,715 || 45 || 5,715 || 45 || 5,715 || 46 || 5,842 AST || || || || || || || || || || || || XX 01 01 02 (i delegationer) || AD || || || || || || || || || || || || AST || || || || || || || || || || || || Eksternt personale[100] 32 01 02 01 (samlet budget) || KA || 17 || 1,088 || 20 || 1,280 || 22 || 1,408 || 25 || 1,600 || 25 || 1,600 || 26 || 1,664 V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || XX 01 02 02 (i delegationer) || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UED || || || || || || || || || || || || LA || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || || || || || || Subtotal – UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || 51 || 5,406 || 59 || 6,233 || 67 || 7,123 || 70 || 7,315 || 70 || 7,315 || 72 || 7,506 XX er lig med
politikområdet eller det berørte budgetafsnit UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || År 2020 || I alt || || || || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) 32 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer i medlemsstaterne) || AD || 46 || 5,842 || 300 || 38,10 || || || || || || || || AST || || || || || || || || || || || || XX 01 01 02 (i delegationer) || AD || || || || || || || || || || || || AST || || || || || || || || || || || || Eksternt personale[101] 32 01 02 01 (samlet budget) || KA || 26 || 1,664 || 161 || 10,304 || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || XX 01 02 02 (i delegationer) || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UED || || || || || || || || || || || || LA || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || || || || || || Subtotal – UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || 72 || 7,506 || 461 || 48,404 || || || || || || || || i mio. EUR (3 decimaler) UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne || I ALT FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) XX 01 05 01 (indirekte forskning) || AD || || || || || || || || || || || || AST || || || || || || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || AD || || || || || || || || || || || || AST || || || || || || || || || || || || Eksternt personale[102] XX 01 04 yy Bevillinger til eksternt personale under tidligere BA-poster || I hovedsædet || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || I delegationer || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UED || || || || || || || || || || || || LA || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || XX 01 05 02 (indirekte forskning) || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || 10 01 05 02 (direkte forskning) || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || || || || || || Subtotal – Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || || || || || 0 || 0 || || År N 2014 || År N+1 2015 || År N+2 2016 || År N+3 2017 || År N+4 2018 || År N+5 2019 I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 og uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || 51 || 5,406 || 59 || 6,233 || 67 || 7,123 || 70 || 7,315 || 70 || 7,315 || 72 || 7,506 || || År N+6 2020 || I alt || || || || || || || || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 og uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || 72 || 7,506 || 461 || 48,404 || || || || || || || || Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af
det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne
rokader i GD'et, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure
under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Beløb og imputeringer vil
blive tilpasset afhængig af resultaterne af den påtænkte overdragelsesproces. 2.
Andre omkostninger af administrativ art ¨ Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der skal anvendes
bevillinger af administrativ art. X Forslaget/initiativet kræver følgende
bevillinger af administrativ art: i mio. EUR (3 decimaler) || År N 2014 || År N+1 2015 || År N+2 2016 || År N+3 2017 || År N+4 2018 || År N+5 2019 || År N+6 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || I hovedsædet: || || || || || || || || 32 01 02 11 01 – Udgifter til tjenesterejser og repræsentation || 0,144 || 0,144 || 0,144 || 0,144 || 0,144 || 0,144 || 0,144 || 1,008 XX 01 02 11 02 – Konferencer og møder || || || || || || || || 32 01 02 11 03 – Udvalgsmøder[103] || 0,027 || 0,027 || 0,027 || 0,027 || 0,027 || 0,027 || 0,027 || 0,189 XX 01 02 11 04 - Undersøgelser og høringer || || || || 0,3 || || || 0,3 || XX 01 02 11 05 – Forvaltnings- og informationssystemer || || || || || || || || XX 01 02 11 06 - Faglig efter- og videreuddannelse || || || || || || || || XX 01 03 01 03 – Udstyr og møbler || || || || || || || || XX 01 03 01 04 – Udgifter til tjenesteydelser og andre driftsudgifter || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || I delegationer: || || || || || || || || XX 01 02 12 01 – Udgifter til tjenesterejser, konferencer og repræsentation || || || || || || || || XX 01 02 12 02 – Faglig efter- og videreuddannelse af personalet || || || || || || || || XX 01 03 02 01 – Udgifter til køb og leje m.m. || || || || || || || || XX 01 03 02 02 – Udstyr, møbler, forsyninger og tjenesteydelser || || || || || || || || Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,171 || 0,171 || 0,171 || 0,471 || 0,171 || 0,171 || 0,471 || 1,797 XX er lig med
politikområdet eller det berørte budgetafsnit i mio. EUR (3 decimaler) || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || År N+4 || År N+5 || År N+6 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || 32 01 04 XX – Administrativ og teknisk bistand (undtagen eksternt personale) finansieret over aktionsbevillinger (tidligere BA-poster) (*) || 3,478 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 15,346 || || || || || || || || - i hovedsædet || || || || || || || || - i delegationer || || || || || || || || XX 01 05 03 – andre administrationsudgifter inden for indirekte forskning || || || || || || || || 10 01 05 03 – andre administrationsudgifter inden for direkte forskning || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 (*) i den flerårige finansielle ramme || 3,478 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 1,978 || 15,346 XX er lig med politikområdet eller det berørte budgetafsnit I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 og uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 (*) i den flerårige finansielle ramme || 3,649 || 2,149 || 2,149 || 2,449 || 2,149 || 2,149 || 2,449 || 17,143 (*) Disse bevillinger
omfatter udgifter til EU's koordinatorer. Desuden kan Agenturet for
Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) inddrages med henblik på
at udføre opgaver, der er fastlagt i bestemmelser i forordningen om
retningslinjer for transeuropæiske energiinfrastrukturer, med forbehold af
senere afgørelser herom. Administrationsbevillingerne vil blive dækket ved hjælp af de
bevillinger, som GD'et allerede har afsat til forvaltningen af aktionen,
og/eller ved omfordeling, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger,
som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure
under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. 3.
Anvendte metoder til beregning af
omkostningsoverslag 3.1.
For menneskelige ressourcer Oplys nærmere om den beregningsmetode, der
anvendes for hver personalekategori (antagelser, gennemsnitlige omkostninger
osv.) UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme Husk: Gennemsnitsomkostninger for hver personalekategori findes på BudgWebstedet: http://www.cc.cec/budg/pre/legalbasis/pre-040-020_preparation_en.html#forms vedrørende stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) Beregninger vedrørende personale blev baseret på erfaringer og data fra a) forvaltningen af den europæiske økonomiske genopretningsplan; b) forvaltningen og overvågningen af nedsatte regionale og tematiske grupper; c) forhenværende europæiske koordinatorers aktiviteter. a) Genopretningsprogrammet for elektricitet og gas med et samlet budget på 2,3 mia. EUR er blevet forvaltet af 15 FTE pr. år over en periode på 3-4 år. Et budget på mellem 1 og 2 mia. EUR vil under de nye rammebestemmelser blive tildelt hvert år, og personalebehovet anslås til gennemsnitligt 8 projektledere pr. år, idet de hver ansættes for en periode på 3 år (= gennemsnitlig projektperiode) og ud fra den antagelse, at synergier mellem projekterne og medarbejdernes erfaring kan udnyttes i periodens løb. Derudover beregnes 2 FTE pr. år til finansiel forvaltning og juridisk rådgivning. Fra 2021 vil der være behov for personale til at forvalte de tilbageværende projekter indtil udgangen af 2023. b) Erfaringen har vist, at for hver nedsat regional eller tematisk gruppe er der behov for mindst 3 personer af hensyn til en effektiv forvaltning. Idet det anslås, at 11 fora vil være aktive, er der behov for 33 FTE hvert år. 3 ekstra FTE er nødvendige for at udforme politikker og yde horisontal støtte, hvilket giver 36 FTE i alt. c) 10 europæiske koordinatorer forventes at være aktive i en periode på 3,5 år for hvert enkelt projekt. Hver koordinator vil blive støttet med 1 FTE af Kommissionens personale svarende til 5 FTE pr. EUkoordinator pr. år. (Koordinatorer (månedlig godtgørelse på 2 500) og deres administrationsomkostninger er medtaget under administrative udgifter uden for udgiftsområde 5). De gennemsnitlige omkostninger for hver enkelt personalekategori er blevet opgjort ifølge Budg webstedet, og der anvendes et gennemsnit på 1/3 kontraktansatte og 2/3 tjenestemænd. vedrørende eksternt personale Jf. ovenstående redegørelser Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme vedrørende stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemandsansat eller midlertidigt ansat forskningspersonale) vedrørende eksternt personale 3.2.
Vedrørende andre administrationsudgifter Oplys nærmere om den beregningsmetode, der
anvendes for hver budgetpost (f.eks. antal møder pr. år, gennemsnitlige
omkostninger osv.) UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme Tjenesterejser*: 3 gange pr. år for besøg på stedet hos ca. 150 projekter/afgørelser gange 2 personer i syv år + 4 møder i regionale/tematiske grupper uden for Bruxelles x 4 personer pr. år= (3*2*150+4*4*7)* 1000 EUR= 1 012 000 EUR/7 år ≈ 144 000 EUR pr. år. Udvalg: Deltagelse af hver medlemsstats repræsentant for energi i udvalget én gang pr. år: 27x1000 EUR = 27 000 EUR pr. år Undersøgelser: En overvågningsundersøgelse med henblik på midtvejsevaluering og en endelig evaluering på hver 300 000 EUR: 2*300 000=600 000 * omkostninger pr. tjenesterejse pr. person anslås til 1000 EUR på økonomiklasse og 2000 EUR på business class. Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme Forvaltnings- og informationssystemer: Det anslås, at der vil være behov for tjenesteydelser i relation til geografiske informationssystemer, og omkostningerne hertil ved udlicitering anslås til 500 000 EUR om året. Disse opgaver kan eventuelt løses af interne medarbejdere. Desuden forventes det, at der er behov for it-tjenester til projektforvaltningsprogrammer for skønsmæssigt 300 000 EUR om året. GD ENER kan ikke tage del i det it-system, der benyttes af GD MOVE, fordi visse krav til forvaltningen af tilskud til energiprojekter afviger fra kravene til transportprojekter. I modsætning til transport er støttemodtagerne private virksomheder og ikke offentlige enheder, og dermed er der tale om andre risici, som kræver andre forvaltningsværktøjer. Til forvaltningen af det nye TEN-E-program vil GD ENER anvende GIS-data fra eksisterende kilder: Kommissionen, ENTSO-e, ENTSO-g og projektinitiativtagere. Der vil dog stadig være behov for et vist budget, så det bliver muligt at foretage dataintegration med henblik på planlægningen af det samlede net. Opgaver vedrørende afgørelse om omkostningsfordeling på projekter/cost-benefit-analyser: Med forbehold af yderligere afgørelser kan visse opgaver vedrørende afgørelsen om fordeling af omkostningerne på projekter og om bidrag til cost benefit-analyser gennemføres af Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder (ACER) eller ENTSO'er i henhold til gældende regler. Tjenesterejser: - med henblik på at vedtage en liste, som omfatter hele regionen: 4 møder i Bruxelles med ENTSO'er og Kommissionen pr. år x 2 personer = 4*2* 1000 EUR = 8 000 EUR pr. år - med henblik på at deltage i regionale fora: 2 møder pr. år pr. regionalt forum (skønsmæssigt 8) for 2 personer= 2*2*8x1000 EUR = 32 000 EUR pr. år Tjenesterejser i alt pr. år: 8 000 EUR + 32 000 EUR = 40 000 EUR pr. år Undersøgelser: Udvikling af netværksmodel med henblik på omkostningsallokering = 1,5 mio. EUR i 2014 Omkostninger for EU's koordinatorer 10 europæiske koordinatorer forventes at være aktive i en periode på 3,5 år for hvert projekt svarende til 5 aktive koordinatorer pr. år, med en løn på 2 500 EUR pr. måned. 5*2 500 EUR *12 = 150 000 EUR pr. år. Tjenesterejser Tjenesterejser for koordinatoren og dennes assistent: 2 tjenesterejser pr. måned, business class = 2*2*12*2000=96 000 EUR * 5 koordinatorer= 480 000 EUR pr. år I alt 150 000 EUR + 480 000 EUR = 630 000 EUR pr. år BILAG 3 til
FINANSIERINGSOVERSIGTEN TIL FORSLAGET Forslagets/initiativets betegnelse: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af Connecting
Europe-faciliteten…-INFSO…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………… 1.
PERSONALEBEHOV OG PERSONALEOMKOSTNINGER 2.
ANDRE OMKOSTNINGER AF ADMINISTRATIV ART 3.
METODER TIL BEREGNING AF OMKOSTNINGER 3.1.
For menneskelige ressourcer 3.2.
For andre administrationsudgifter Dette bilag vil ledsage
finansieringsoversigten i forbindelse med høringen af tjenestegrenene. Nedenstående tabeller tjener til at udbygge
tabellerne i finansieringsoversigten. Dette bilag er et internt dokument, som skal
holdes inden for Kommissionen. 1.
Personalebehov og personaleomkostninger ¨ Forslaget/initiativet
indebærer intet behov for menneskelige ressourcer. X Forslaget/initiativet
kræver følgende menneskelige ressourcer: i mio. EUR (3 decimaler) UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) 09 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer i medlemsstaterne) || AD || 55 || 6,985 || 62 || 7,874 || 72 || 9,144 || 76 || 9,652 || 81 || 10,287 || 85 || 10,795 AST || 28 || 3,556 || 31 || 3,937 || 36 || 4,572 || 38 || 4,826 || 40 || 5,080 || 42 || 5,334 XX 01 01 02 (i delegationer) || AD || || || || || || || || || || || || AST || || || || || || || || || || || || Eksternt personale[104] 09 01 02 01 (samlet budget) || KA || 9 || 0,576 || 10 || 0,640 || 12 || 0,768 || 13 || 0,832 || 14 || 0,896 || 14 || 0,896 V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || XX 01 02 02 (i delegationer) || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UED || || || || || || || || || || || || LA || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || || || || || || Subtotal – UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || 92 || 11,117 || 103 || 12,451 || 120 || 14,484 || 127 || 15,310 || 135 || 16,263 || 141 || 17,025 UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || År 2020 || I ALT || || || || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || || || || || || || || Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) 09 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer i medlemsstaterne) || AD || 86 || 10,922 || 517 || 65,617 || || || || || || || || AST || 43 || 5,461 || 258 || 32,808 || || || || || || || || XX 01 01 02 (i delegationer) || AD || || || || || || || || || || || || AST || || || || || || || || || || || || Eksternt personale[105] 09 01 02 01 (samlet budget) || KA || 14 || 0,896 || 86 || 5,504 || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || XX 01 02 02 (i delegationer) || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UED || || || || || || || || || || || || LA || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || || || || || || Subtotal – UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || 143 || 17,279 || 861 || 103,929 || || || || || || || || i mio. EUR (3 decimaler) UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne || I ALT FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger || FTE || Bevillinger Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) XX 01 05 01 (indirekte forskning) || AD || || || || || || || || || || || || AST || || || || || || || || || || || || 10 01 05 01 (direkte forskning) || AD || || || || || || || || || || || || AST || || || || || || || || || || || || Eksternt personale[106] XX 01 04 yy Bevillinger til eksternt personale under tidligere BA-poster || I hovedsædet || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || I delegationer || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UED || || || || || || || || || || || || LA || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || XX 01 05 02 (indirekte forskning) || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || 10 01 05 02 (direkte forskning) || KA || || || || || || || || || || || || V || || || || || || || || || || || || UNE || || || || || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || || || || || || Subtotal – Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || || || || || || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 og uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || || || || || || Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af
det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne
rokader i GD'et, hvortil kommer de eventuelle yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure
under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Beløb og imputeringer vil
blive tilpasset afhængig af resultaterne af den påtænkte overdragelsesproces. 2.
Andre omkostninger af administrativ art ¨ Forslaget/initiativet indebærer ikke, at der skal anvendes bevillinger
af administrativ art. X Forslaget/initiativet kræver følgende
bevillinger af administrativ art: i mio. EUR (3 decimaler) || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || I hovedsædet: || || || || || || || || 09 01 02 11 01 – Udgifter til tjenesterejser og repræsentation || 0,050 || 0,055 || 0,060 || 0,060 || 0,065 || 0,070 || 0,070 || 0,430 09 01 02 11 02 – Konferencer og møder || 0,100 || 0,100 || 0,100 || 0,110 || 0,110 || 0,110 || 0,120 || 0,750 09 01 02 11 03 – Udvalgsmøder[107] || 0,050 || 0,055 || 0,060 || 0,060 || 0,065 || 0,070 || 0,070 || 0,430 09 01 02 11 04 – Undersøgelser og konsultationer || || || || || || || || 09 01 02 11 05 – Forvaltnings- og informationssystemer || || || || || || || || 09 01 02 11 06 – Faglig efter- og videreuddannelse || || || || || || || || XX 01 03 01 03 – Udstyr og møbler || || || || || || || || XX 01 03 01 04 – Udgifter til tjenesteydelser og andre driftsudgifter || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || I delegationer: || || || || || || || || XX 01 02 12 01 – Udgifter til tjenesterejser, konferencer og repræsentation || || || || || || || || XX 01 02 12 02 – Faglig efter- og videreuddannelse af personalet || || || || || || || || XX 01 03 02 01 – Udgifter til køb og leje m.m. || || || || || || || || XX 01 03 02 02 – Udstyr, møbler, forsyninger og tjenesteydelser || || || || || || || || Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,200 || 0,210 || 0,220 || 0,230 || 0,240 || 0,250 || 0,260 || 1,610 i mio. EUR (3 decimaler) || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || 09 01 04 yy – administrativ og teknisk bistand (undtagen eksternt personale) finansieret over aktionsbevillinger (tidligere BA-poster) || || || || || || || || - i hovedsædet || 2,000 || 2,200 || 2,400 || 2,600 || 2,800 || 3,000 || 3,000 || 18,000 - i delegationer || || || || || || || || XX 01 05 03 – andre administrationsudgifter inden for indirekte forskning || || || || || || || || 10 01 05 03 – andre administrationsudgifter inden for direkte forskning || || || || || || || || Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || || || Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 2,000 || 2,200 || 2,400 || 2,600 || 2,800 || 3,000 || 3,000 || 18,000 XX er lig med politikområdet eller det berørte budgetafsnit I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 og uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 2,200 || 2,410 || 2,620 || 2,830 || 3,040 || 3,250 || 3,260 || 19,610 Administrationsbevillingerne vil blive dækket
ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til forvaltningen af
aktionen, og/eller ved omfordeling, hvortil kommer de eventuelle yderligere
bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. 3.
Anvendte metoder til beregning af
omkostningsoverslag 3.1.
For menneskelige ressourcer Oplys nærmere om den beregningsmetode, der
anvendes for hver personalekategori (antagelser, gennemsnitlige omkostninger
osv.) UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme Husk: Gennemsnitsomkostninger for hver personalekategori findes på BudgWebstedet: http://www.cc.cec/budg/pre/legalbasis/pre-040-020_preparation_en.html#forms vedrørende stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) Antallet bygger på overslag over personalebehov ud fra mangeårige erfaringer med gennemførelsen af programmer, f.eks. rammeprogrammerne og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation CIP. Antallet svarer ligeledes til en intern organisationstilpasning, der for nylig er afsluttet i GD INFSO: erfaringsmæssigt forvalter 1,5 FTE 40 mio. EUR i form af tilskud i løbet af tre år. Dertil kommer personale, som arbejder med politik/strategi og horisontal støtte samt forvaltning af finansielle instrumenter i samarbejde med finansielle institutioner som f.eks. EIB. vedrørende eksternt personale Behovet for INFSO-personale er beregnet under antagelse af et forhold på 90 % i stillingsfortegnelsen og 10 % eksternt personale. Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme vedrørende stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemandsansat eller midlertidigt ansat forskningspersonale) vedrørende eksternt personale 3.2.
Vedrørende andre administrationsudgifter Oplys nærmere om den beregningsmetode, der
anvendes for hver budgetpost (f.eks. antal møder pr. år, gennemsnitlige
omkostninger osv.) UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme Tjenesterejser: Gennemsnitlig udgift på 650 EUR pr. tjenesterejse; der skønnes at være behov for 6,5 tjenesterejser pr. måned i begyndelsen og en gradvis moderat stigning i hele programmets løbetid. Udvalg: Skønsmæssigt tre møder om året med 27 nationale repræsentanter til en gennemsnitlig omkostning på 600 EUR pr. repræsentant og en gradvis moderat stigning i hele programmets løbetid. Møder og konferencer: Et første skøn på 100 eksperter pr. år til en gennemsnitlig omkostning på 600 EUR pr. ekspert plus et fast beløb til ad hoc-konferencer i EU og en gradvis moderat stigning i hele programmets løbetid. Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme Et skøn på 50 evalueringseksperter til en gennemsnitlig omkostning på 4 000 EUR pr. evalueringsekspert ved programmets påbegyndelse; dette vil blive gradvist øget i hele programmets løbetid i overensstemmelse med stigningen i driftsbudgettet. [1] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Et
budget for Europa 2020" af 29.6.2011, KOM(2011) 500 endelig. [2] 20 % mindre drivhusgasser, 20 % vedvarende
energi i EU's endelige energiforbrug og 20 % større energieffektivitet i
2020. [3] "A new strategy for the single market - at the
service of Europe’s economy and society’ (En ny strategi for det indre marked –
til gavn for Europas økonomi og samfund)". Rapport fra Mario Monti til
Europa-Kommissionens formand den 9. maj 2010, s. 64-65. [4] KOM(2011) XXX om iværksættelsen af pilotfasen i Europa
2020-initiativet med projektobligationer. [5] KOM(2011) 500. [6] Meddelelse fra Kommissionen om gennemgang af EU's budget
(KOM(2010) 700), om smart regulering (KOM(2010) 543) og om et budget for Europa
2020 (KOM(2011) 500). [7] KOM(2010) 700, s. 5. [8] Se konsekvensanalyserapporter om reviderede
retningslinjer for TEN-T, SEK(2011) xxx, om reviderede retningslinjer for
TEN-E, SEK(2011) xxx og retningslinjer for e-TEN, SEK(20111) xxx. [9] Alle tal i faste 2011-priser. De tilsvarende beløb
udtrykt i løbende priser, findes i finansieringsoversigten. [10] KOM(2011) 144. [11] EUT C af …, s. . [12] EUT C af …, s. . [13] EUT C af …, s. . [14] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "En digital
dagsorden for Europa" af 26.8.2010, KOM(2010) 245 endelig/2. [15] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Akten for det indre
marked. Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid. Sammen om fornyet
vækst" af 13.4.2011, KOM(2011) 206 endelig. [16] Europa-Parlamentets beslutning 2010/2211 (INI). [17] En køreplan for et fælles transportområde (KOM(2011) 144). [18] Europa-Parlamentets beslutning 2009/2096 (INI). [19] Rådsdokument 10850/09. [20] EUT L … af … , s. … . [21] http://ec.europa.eu/transport/infrastructure/ten-t-policy/review/doc/expert-groups/expert_group_5_final_report.pdf [22] I 2011-priser. [23] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
"Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter – en
plan for et integreret europæisk energinet" af 17.11.2010, KOM(2010) 677
endelig. [24] Rådsdokument 6950/11. [25] EUCO 2/1/11. [26] EUT L … af … , s. … . [27] KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010. [28] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "En digital
dagsorden for Europa" af 26.8.2010, KOM(2010) 245 endelig/2. [29] Det Europæiske Råds konklusioner om en ny EU-strategi for vækst og
beskæftigelse – afsluttende behandling og gennemførelse af Europa
2020-strategien af 17. juni 2010. [30] Rådets konklusioner vedrørende en digital dagsorden for Europa, 3017.
samling i Rådet for Den Europæiske Union (transport, telekommunikation og
energi), den 31. maj 2010 i Bruxelles. [31] EUT L … af … , s. … . [32] KOM(2011) xxx, en ramme for næste generation af
finansielle instrumenter. [33] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Private og
offentlige investeringer til fordel for genopretningen og langsigtede
strukturændringer: udvikling af offentlig-private partnerskaber",
KOM(2009) 615 endelig. [34] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og de nationale
parlamenter "Gennemgang af EU's budget" af 19.10.2010,
KOM(2010) 700 endelig. [35] EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1. [36] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [37] EFT L 228 af 23.9.1995, s. 1. [38] EUT L … af … , s. … . [39] EUT L … af … , s. … . [40] EUT L … af … , s. … . [41] EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33. [42] Op til 30 % på visse betingelser. [43] Alle tal i faste 2011-priser. De
tilsvarende beløb udtrykt i løbende priser findes i finansieringsoversigten. [44] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni
2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de
transeuropæiske transport- og energinet, EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1. [45] KOM(2011) 615 endelig. [46] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2. [47] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Et budget for
Europa 2020 – Del II: Politikker, KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011, s. 7. [48] ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)
– ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning). [49] Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) eller b), i
finansforordningen. [50] Roman Friedrich, Karim
Sabbagh, Bahjat El-Darwiche og Milind Singh (2009): Digital Highways. The Role
of Government in 21st Century Infrastructure. Booz & Company. [51] OECD(2010), OECD Information Technology Outlook 2010, OECD
Publishing. Findes på http://dx.doi.org/10.1787/it_outlook-2010-en
pr. 17. maj 2011. [52] Dette er prognosen over de investeringer, der foretages
uafhængigt af og uden indsats fra CEF. [53] Dette er prognosen for, hvad der kan opnås med CEF. [54] Under antagelse af, at CEF-midler 6,5 mia. EUR anvendes
som løftestang for private og (andre) offentlige investeringer med en faktor 7. [55] Målt værdi: borgere og virksomheder, der benytter
eForvaltningstjenester. [56] Offentlige serviceydelser på tværs af grænserne: Dette kan
endnu ikke måles, da medlemsstaterne stadig arbejder på at fastlægge listen
over tjenester (den digitale dagsordens satsningsområde nr. 91, som skal være
afsluttet ved udgangen af 2011). [57] Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og referencer
til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html [58] Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185. [59] OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger. [60] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning [61] Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande
fra Vestbalkan. [62] OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger. [63] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning [64] Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande
fra Vestbalkan. [65] OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger. [66] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning [67] Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande
fra Vestbalkan. [68] OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger. [69] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning [70] Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande
fra Vestbalkan. [71] År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af
forslaget/initiativet begynder. [72] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
gennemførelse af EU's programmer og/eller EU aktioner (tidl. BA-poster),
indirekte forskning, direkte forskning. [73] År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af
forslaget/initiativet begynder. [74] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
gennemførelse af EU's programmer og/eller EU aktioner (tidl. BA-poster),
indirekte forskning, direkte forskning. [75] År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af
forslaget/initiativet begynder. [76] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
gennemførelse af EU's programmer og/eller EU aktioner (tidl. BA-poster),
indirekte forskning, direkte forskning. [77] År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af
forslaget/initiativet begynder. [78] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
gennemførelse af EU's programmer og/eller EU aktioner (tidl. BA-poster),
indirekte forskning, direkte forskning. [79] År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af
forslaget/initiativet begynder. [80] År N er lig med det år, hvor iværksættelsen af
forslaget/initiativet begynder. [81] Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal
leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej
osv.). [82] Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål ...". [83] Den endelige fordeling mellem den del af budgettet, som
ydes via finansielle instrumenter, og den del, som ydes i form af tilskud, vil
afhænge af, hvordan markedet tager de finansielle instrumenter i brug. [84] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
gennemførelse af EU's programmer og/eller EU aktioner (tidl. BA-poster),
indirekte forskning, direkte forskning. [85] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
gennemførelse af EU's programmer og/eller EU aktioner (tidl. BA-poster),
indirekte forskning, direkte forskning. [86] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
gennemførelse af EU's programmer og/eller EU aktioner (tidl. BA-poster),
indirekte forskning, direkte forskning. [87] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationer; LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter. [88] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [89] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationer; LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter. [90] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [91] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF). [92] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationer; LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter. [93] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [94] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF). [95] Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale. [96] Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told,
sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra
opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket. [97] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationer; LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter. [98] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationer; LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter. [99] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken
gruppe det tilhører. [100] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationer; LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter. [101] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationer; LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter. [102] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationer; LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter. [103] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken
gruppe det tilhører. [104] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationer; LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter. [105] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationer; LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter. [106] KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationer; LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter. [107] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken
gruppe det tilhører.