Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om retningslinjer for transeuropæiske telenet og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF /* KOM/2011/0657 endelig - 2011/0299 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Generel baggrund Dette initiativ er forankret i Europa
2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[1], hvor digital infrastruktur er
trukket frem i forgrunden som en del af flagskibsinitiativet "En digital
dagsorden for Europa"[2].
Deri blev det fremhævet, at der er behov for at sikre, at alle får bredbånd med
stigende hastighed, både via faste net og trådløs teknologi, og for at fremme
investeringer i de nye, meget hurtige, åbne og konkurrencebaserede net, der vil
blive hovedpulsårerne i en fremtidig økonomi. EU har sat sig ambitiøse mål for
udbredelse og ibrugtagning af bredbånd frem til 2020. Kommissionen vedtog den 29. juni 2011 en
meddelelse med titlen "Et budget for Europa 2020" om den næste flerårige
finansielle ramme (2014-2020) [3], hvori det foreslås at oprette
en facilitet for netforbindelser i Europa, som med én enkelt fond på 40 mia.
EUR skal fremme færdiggørelse af prioriteret energi-, transport- og
digitalinfrastruktur, hvoraf de 9,2 mia. EUR er øremærket til digitale net og
tjenester. Formålet med forslaget Formålet med denne forordning er at opstille
nogle retningslinjer for, hvilke mål og prioriteter der skal gælde for
bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastruktur på teleområdet under Connection
Europe-faciliteten. Retningslinjerne opregner i bilaget projekter
af fælles interesse for udbredelse af bredbåndsnet og
digitaltjenesteinfrastruktur. Disse projekter skal medvirke til at forbedre
konkurrenceevnen i den europæiske økonomi, herunder de små og mellemstore
virksomheder (SMV'er), at fremme indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet
mellem nationale net og adgang til sådanne net samt at støtte udviklingen af en
digitalt indre marked. Der skal kunne ydes finansiel støtte til dem fra EU ved
hjælp af de instrumenter, der stilles til rådighed i den forordning om
Connecting Europe-faciliteten, som ledsager denne forordning. Tilgangen i denne forordning er at sigte efter
at fjerne flaskehalse, som hindrer færdiggørelsen af det digitale indre marked,
dvs. at tilvejebringe konnektivitet til nettet og adgang - også på tværs af
grænserne - til en infrastruktur med offentlige digitale tjenester. For
telenettene forekommer de operationelle hindringer på både udbudssiden og
efterspørgselssiden, i modsætning til fx finansiering af en ringvej omkring en
storby, som er afgørende for trafikafviklingen i en transportkorridor. På
udbudssiden hænger begrænsningerne sammen med en høj grad af markedssvagheder
og de deraf følgende dårlige forretningsmuligheder ved investering i
bredbåndsnet og levering af centrale tjenester af offentlig interesse (fx
e-sundhed, e-identitet og offentlige e-indkøb og disses interoperabilitet på
tværs af grænserne). På udbudssiden afhænger det digitale indre marked og dets
tilhørende vækstpotentiale stærkt af, at alle borgere er koblet på digitale
net. Connecting Europe-faciliteten tager sigte på
at benytte innovative finansielle instrumenter som incitament til at investere
i infrastruktur ved at reducere risikoen ved investeringen og tilbyde mere
langsigtet finansiering for såvel bestående som alternative investorer.
Innovative finansielle instrumenter har en betydelig løftestangseffekt på
private og andre offentlige investeringer, men bygger stadig på
markedsmekanismer. Hvor det er særlig uinteressant at investere i
infrastruktur, giver Connecting Europe-faciliteten desuden mulighed for
medfinansiering i form af tilskud. Inden for bredbåndsnet skal tiltag til fremme
af projekter af fælles interesse understøtte investeringer i net, som i 2020
kan virkeliggøre målene i den digitale dagsorden for Europa på dækning overalt
med 30 Mbps eller tilslutning med hastigheder over 100 Mbps i mindst 50 %
af husholdningerne. Der vil blive udvalgt en passende kombination af 30 Mbps-
og 100 Mbps-projekter, og også medlemsstaternes investeringsbehov, som anslås
til at blive op mod 270 mia. EUR, bør tages i betragtning. For digitaltjenesteinfrastrukturens
vedkommende bliver flaskehalsene for interoperabel udbredelse af tjenesterne
taklet ved hjælp af direkte tilskud, i nogle tilfælde med høj
medfinansieringsandel, da en europæisk interoperabel serviceinfrastruktur ikke
har noget naturligt ejerskab. Hverken en enkelt medlemsstat eller nogen private
investorer ønsker at sikre udbredelser af tjenesterne på interoperable
betingelser. Derfor er der en høj EU-merværdi. Blandt de projekter af fælles interesse inden
for digitaltjenesteinfrastruktur, som er opregnet i bilaget, er der
transeuropæiske højhastighedsbasisforbindelser til offentlige administrationer,
ydelse af e-forvaltningstjenester hen over grænserne på grundlag af
interoperabel identifikation og autentifikation (fx Europadækkende elektroniske
procedurer for etablering af virksomhed, offentlige indkøb tværs over
grænserne, e-justice, grænseoverskridende e-sundhedsydelser); adgang til
information i den offentlige sektor, herunder digitale europæiske
kulturarvsressourcer, data.eu og flersprogede ressourcer; sikkerhed og sikring
(sikrere internet og kritisk serviceinfrastruktur) og intelligente energitjenester.
Blandt projekter af fælles interesse kan også indgå drift af elektroniske
offentlige tjenester, der implementeres under andre EU-programmer såsom
ISA-programmet (interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige
myndigheder). Tiltag, der fremmer projekter af fælles
interesse, skal være berettigede til finansiel EU-støtte fra de instrumenter,
der stilles til rådighed under forordningen om oprettelse af Connecting
Europe-faciliteten[4].
Dette forslag skal derfor ses i sammenhæng med nævnte forordningsforslag.
Forordningen fastsætter også kriterierne for, hvordan nye projekter af fælles
interesse udpeges på grundlag af Kommissionens vurdering af den aktuelle
politiske prioritering, den teknologiske udvikling og situationen på de
relevante markeder. 2. RESULTATER AF
KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER Der er gennemført talrige høringer af
medlemsstaterne, erhvervslivet og interesserede parter i samfundet om
udbredelse af bredbånd. Den mest bemærkelsesværdige var et rundbordsmøde mellem
næstformand Neelie Kroes og administrerende direktører fra verdens førende
indholdsleverandører, udstyrsproducenter, investorer og teleoperatører, fx
Nokia, Alcatel Lucent, Google, Ericsson og News Corp, og det første fællesmøde
om den digitale dagsorden, som fandt sted i Bruxelles den 16.-17. juni 2011, og
hvor der deltog mere end 1000 interesserede parter fra den private og den
offentlige sektor og civilsamfundet. Ved disse og talrige andre lejligheder har
de interesserede parter erklæret sig helt enige i Kommissionens vurdering,
nemlig at den nugældende investeringsmodel på teleområdet ikke er egnet til at
levere økonomisk overkommelig bredbåndsinfrastruktur af høj kvalitet til alle
borgere i Europa. De er tilfredse med Kommissionens planer om at benytte
målrettede offentlige investeringer, fx innovative finansielle instrumenter,
som løftestang til at fremskaffe de nødvendige infrastrukturinvesteringer til
at støtte alternative og mere bæredygtige investeringsmodeller. I et rapportudkast fra Europa-Parlamentet om
den fremtidige flerårige finansielle ramme (MFF) erkendes betydningen af at
bruge budgettet som løftestang til at skaffe investeringer i bredbånd. Kommissionen har i mange år arbejdet sammen
med en række interesserede parter om grænseoverskridende
digitaltjenesteinfrastruktur. I evalueringer af og ekspertudtalelser om
igangværende aktiviteter, fx Europeana (om kulturarven) og Safer
Internet-programmet, opfordres der generelt til videreførelse og udvidelse af
aktiviteterne. I konsekvensanalysen drøftes der to optioner.
I den første option, basisscenariet, regnes der ikke med anden EU-finansiering
til bredbånd end eventuelt fra strukturfondene og en videreførelse af
rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation for
digitaltjenesteinfrastruktur og kun i pilotskala. I dette scenarie vil de
digitale tjenester ikke nå op på den kritiske masse og ikke blive udbredt, og
investeringer i bredbånd vil fortsat være utilstrækkelige i mange regioner på
grund af manglende konkurrencemæssigt pres og høj kommerciel risiko. På
tilsvarende måde må offentlige online-tjenester ventes at forblive
underudviklede og ikke-interoperable på tværs af grænserne som følge af
opsplitning af indsatsen, suboptimale tekniske løsninger, ikke opnåelse af den
kritiske masse samt høje omkostninger for tjenesteudbyderne og brugerne af
tjenesterne. Denne option vil således ikke bidrage til virkeliggørelse af det
digitale indre marked, og mange af Europas borgere vil blive snydt for de
digitale muligheder. I option 2 foreslås der et finansieringsredskab,
der supplerer de finansieringsressourcer, der er til rådighed under option 1.
Det er i overensstemmelse med, at det i Europa-Kommissionens MFF-forslag af 29.
juni 2011 foreslås at oprette en Connecting Europe-facilitet til finansiering af
infrastruktur. Den nye facilitet skal finansiere infrastrukturprojekter med høj
EU-merværdi, og ikke blot "hård" infrastruktur, men også "blød
og intelligent" infrastruktur og forvaltningsstrukturer, der kan gøre
transporthovednettet, de prioriterede korridorer på energiområdet og en digital
infrastruktur til virkelighed. Faciliteten skal tage sigte på projekter med høj
EU-merværdi såsom sammenkobling på tværs af grænserne og ibrugtagning af
EU-dækkende systemer, og de skal være implementeret inden 2020. For at opnå den
størst mulige virkning skal der med passende regler sikres en kombination af
markedsbaserede instrumenter og direkte EU-støtte, således at man tiltrækker
specialiserede infrastrukturinvestorer. For tilskuddenes vedkommende bliver
Kommissionen ansvarlig for den overordnede planlægning og projektudvælgelse,
eventuelt med bistand fra et forvaltningsorgan, mens den konkrete gennemførelse
af projekterne forestås af projektledere. For de finansielle instrumenters
vedkommende vil implementeringen blive uddelegeret til specialiserede
finansielle institutioner, mens Kommissionen tager stilling til
støtteberettigelsen. Medlemsstaternes bidrag til indsatsen består i at
udarbejde nationale planer for højhastighedsinternet, som er afstemt efter med
bredbåndsmålene. Ved at udarbejde kort over bredbåndsinfrastruktur og
-tjenester (på EU-niveau og nationalt/regionalt niveau) kan man påvise huller i
dækningen og stimulere initiativer fra mange forskellige private og offentlige
investorer. 3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD Retsgrundlag Forordningen ophæver og erstatter
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1336/97/EF af 17. juni 1997 om et
sæt retningslinjer for transeuropæiske telenet. De foreslåede tiltag har hjemmel i
EUF-traktatens artikel 172, som udgør retsgrundlaget for, at EU bidrager til
oprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transport-,
telekommunikations- og energiinfrastrukturområdet. Nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet Koordineret udvikling af transeuropæiske
telenet, der skal understøtte udbredelse af bredbåndsinfrastruktur, ydelse af
tjenester på det europæiske indre marked og økonomisk, social og territorial
samhørighed, kræver en indsats på EU-plan, da en indsats fra medlemsstaterne
enkeltvis ikke vil være tilstrækkelig. Forslaget er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet og er omfattet af indsatsområdet for det
transeuropæiske telenet som fastlagt i artikel 170 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde. Reguleringsmiddel De nugældende retningslinjer på teleområdet er
vedtaget i form af en beslutning fra Europa-Parlamentet og Rådet, som er
specifikt rettet til medlemsstaterne, således at de er bindende i alle
enkeltheder i alle medlemsstaterne. Instrumentet skal imidlertid især fremme
udbredelse af teleinfrastruktur og fremme tjenester, der ydes af private
enheder (deriblandt operatører, forsyningsselskaber, udstyrsproducenter mv.) og
regionale og lokale myndigheder. Da det ikke kun er medlemsstaterne, der
deltager i planlægningen, udviklingen og driften af digitale telenet, er det
vigtigt at sikre, at retningslinjerne er bindende for alle. Kommissionen har
derfor valgt en forordning som retsakt i forbindelse med dette forslag. Finansiering Projekter af fælles interesse skal være
berettigede til finansiel EU-støtte fra de instrumenter, der stilles til
rådighed under forordningen om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten
[XX/20012]. Den finansielle støtte skal ydes i overensstemmelse med de
relevante regler og procedurer, som EU har vedtaget, finansieringsprioriteter
og de til rådighed værende ressourcer. Delegation af beføjelser Udviklingen inden for telenet går hurtigt, og
det kan senere blive nødvendigt at ændre listen over projekter af fælles
interesse, så den afspejler denne hastige udvikling. Derfor foreslås det, at
beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Forordningen medfører ingen medudgifter for
EU-budgettet. Forslaget til forordning om retningslinjer for
implementering af transeuropæiske telenet er knyttet til forslaget til
forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (CEF), hvori den
lovgivningsmæssige og finansielle ramme er opstillet. Der er inden for
tildelingen til CEF øremærket 9,2 mia. EUR[5]
til telekommunikation. 2011/0299 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om retningslinjer for transeuropæiske telenet
og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[6],
under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[7],
efter den almindelige lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1) Telenet og -tjenester er
infrastrukturer, der i stigende grad er internetbaseret, idet der er tæt
tilknytning mellem bredbåndsnet og digitale tjenester. Internettet er ved at
blive den dominerende platform til at kommunikere, yde service og drive forretning
på. Derfor er det afgørende for den økonomiske vækst og det indre marked, at
der overalt i Europa er hurtig internetadgang og digitale tjenester af
offentlig interesse til rådighed. (2) Den 26. marts 2010 bifaldt
Det Europæiske Råd Kommissionens forslag om at lancere Europa 2020-strategien.
En af de tre prioriteter i Europa 2020 er intelligent vækst via udvikling af en
økonomi baseret på viden og innovation. Investeringer i telekommunikation,
herunder især bredbåndsnet og infrastruktur til digitale tjenester, er en
forudsætning for intelligent, men også bæredygtig og inklusiv vækst i Unionen. (3) Det Europæiske Råd godkendte
den 17. juni 2010 den digitale dagsorden for Europa[8] og opfordrede alle
institutionerne til at medvirke til dens fuldstændige gennemførelse. Målet
for den digitale dagsorden er at stikke en kurs ud, som kan maksimere
informations- og kommunikationsteknologiens sociale og økonomiske potentiale,
især ved at udbrede højhastighedsbredbåndsnet, dvs. tilstræbe, at alle
europæiske borgere i 2020 har adgang til internethastigheder på mere end 30
Mbps, og at mindst 50 % af husholdningerne i Europa har en
internettilslutning på mindst 100 Mbps. Den digitale dagsorden tager sigte på
at opstille en stabil retlig ramme, der stimulerer investeringer i en åben og
konkurrencepræget infrastruktur til højhastighedsinternet og tilknyttede
tjenester; et ægte indre marked for online-indhold og -tjenester; aktiv støtte
til digitalisering af Europas rige kulturarv og fremme af adgang til
internettet og dets udbredelse til alle europæiske borgere, navnlig gennem
foranstaltninger til støtte for it-kundskaber og it-adgang. Medlemsstaterne bør
derudover lægge operationelle nationale planer for højhastighedsinternet og
bringe dem til udførelse ved på én gang at målrette offentlig finansiering til
områder, der ikke fuldt ud finansieres via private investeringer, og fremme
udbredelsen og brugen af moderne tilgængelige onlinetjenester. (4) I meddelelsen fra
Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Bredbånd i Europa: Investering i digitalt
drevet vækst[9],
konkluderes det, at på grund af internettets kritiske rolle synes fordelene for
samfundet som helhed langt større end de private incitamenter til at investere
i hurtigere net. Offentlig støtte til dette området er derfor påkrævet, men den
bør ikke unødigt forvride konkurrencen. (5) I meddelelsen fra
Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Et budget for Europa 2020[10], beskrives oprettelsen af en
facilitet for netforbindelser i Europa i forbindelse med den flerårige
finansielle ramme som et middel til at skabe den infrastruktur, der er brug for
inden for transport, energi og informations- og kommunikationsteknologi.
Synergien mellem disse sektorer indbyrdes og med andre
EU-investeringsprogrammer er helt central, da der opstår tilsvarende problemer,
der skal løses for at sætte væksten i gang, bekæmpe fragmentering, styrke
sammenhængskraften, fremme brug af innovative finansielle instrumenter og rette
op på markedssvagheder samt fjerne flaskehalse for færdiggørelsen af det indre
marked. (6) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. […/…] af […] om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten[11] fastsætter betingelser,
metoder og procedurer for at yde finansiel bistand fra til transeuropæiske net
til støtte for projekter inden for transport‑, energi‑ og
teleinfrastruktur. (7) Foranstaltninger inden for
bredbåndsnet vil være i overensstemmelse med relevante EU-politikker, -regler
og -vejledninger. Blandt dem er reglerne og retningslinjerne for
telemarkederne, særlig de rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet,
der blev vedtaget i 2009, og som rummer en sammenhængende, pålidelig og smidig
tilgang til regulering af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester på
markeder, der er i hastig udvikling. Disse regler implementeres af de nationale
tilsynsmyndigheder og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden
for Elektronisk Kommunikation (BEREC). Målet med NGA-henstillingen[12], der blev vedtaget i 2010, er
at befordre udviklingen af det indre marked gennem styrkelse af retssikkerheden
og fremme af investeringer, konkurrence og innovation på markedet for
bredbåndstjenester, navnlig i overgangen til næste generation af accesnet
(NGA-net). (8) Foranstaltningerne vil
ligeledes være i overensstemmelse med artikel 101, 102 og 106 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde og EF-retningslinjerne for
statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af
bredbåndsnet, som blev vedtaget i 2009, og som opstiller rammerne for, hvordan
interesseparter og medlemsstaterne kan fremskynde etablering og udbygning af
bredbåndsnet. EU-retningslinjerne for NGA-investeringsmodeller til brug for
EU-forvaltningsmyndigheder og andre relevante organer (offentliggjort i 2011)
beskriver en trinvis implementering af en række modeller, som sikrer loyal
konkurrence blandt alle leverandører og tager sigte på målene for
samhørighedspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter. (9) I en situation med åbne og
konkurrenceprægede markeder er EU-indgreb påkrævede, når der skal rettes op på
markedssvagheder. EU kan ved at yde finansiel støtte til infrastrukturprojekter
og være løftestang for supplerende finansiering til dem medvirke til oprettelse
og udbygning af transeuropæiske telenet og dermed skabe større nytteværdi i
form af større indvirkning på markedet, mere effektiv administration og bedre
ressourceudnyttelse. (10) Større bredbåndshastigheder
vil bringe betydelige økonomiske og sociale gevinster, som investorer hverken
kan erkende eller måle i penge. Hurtigt og ultrahurtigt bredbånd er den
centrale støtteinfrastruktur for udvikling og udbredelse af digitale tjenester,
som er afhængige af tilgængelige, hurtige, pålidelige og robuste fysiske net.
Udbredelsen af hurtigere net åbner mulighed for innovative tjenester, der
udnytter de højere hastigheder. Foranstaltninger på EU-niveau er nødvendige
for, at synergien mellem disse to komponenter i digitale telenet og deres
gensidige påvirkning kan maksimeres. (11) Udbredelse af ultrahurtigt
bredbånd vil især være til gavn for små og mellemstore virksomheder (SMV'er),
som ofte er afskåret fra webbaserede tjenester såsom "cloud
computing", fordi de eksisterende bredbåndsforbindelser har utilstrækkelig
konnektivitet og hastighed. Dette vil skabe potentiale for betydelige
produktivitetsgevinster i SMV'er. (12) Udbredelse af bredbåndsnet og
infrastruktur til digitale tjenester vil åbne nye forretningsmuligheder og
dermed stimulere jobskabelsen i Unionen. Nedlægning af bredbåndsnet vil tillige
have en umiddelbar virkning på beskæftigelsen, navnlig i anlægssektoren. (13) Udbygning af bredbåndsnet og
infrastruktur til digitale tjenester vil bidrage til, at Unionen når sine mål
for reduktion af udledningen af drivhusgasser, ved at muliggøre energieffektive
løsninger i mange af den europæiske økonomis sektorer. Denne positive virkning
vil, i hvert fald til en vis grad, blive reduceret af den stigning i energi- og
ressourceforbruget, som navnlig nedlægning af bredbåndsnet og drift af
infrastruktur til digitale tjenester fører med sig. (14) Interoperabilitet mellem
bredbåndsnettene og den infrastruktur til digital kommunikation, som er knyttet
til energinettene, fører til konvergerende kommunikation, som fremmer
udbredelse af energieffektive, pålidelige og omkostningseffektive digitale net.
Endvidere vil konvergensen række videre end konnektiviteten, idet energi- og
teletjenesteleverandører får mulighed for hver især at levere én pakke med både
energi- og teletjenester. (15) Udvikling, udbredelse og
vedvarende levering af interoperable e-forvaltningstjenester på tværs af
grænserne får det indre marked til at fungere bedre. Det bliver påskønnet, når
statsadministrationer stiller offentlige tjenester til rådighed online, som
bidrager til større effektivitet i den offentlige og den private sektor. (16) Drift af fælles elektroniske
offentlige tjenester, der er implementeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse nr. 922/2009/EF af 16. september 2009[13], vil tage sigte på at stille
fælles tjenester til rådighed til støtte for europæiske offentlige
administrationers indbyrdes kontakt på tværs af grænser og sektorer. (17) Med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse
med grænseoverskridende sundhedsydelser[14]
opstilles de retlige rammer for grænseoverskridende levering af
sundhedsydelser, herunder e-sundhedsløsninger, i Europa. Derved ventes det, at
behandlingens kvalitet og patienternes sikkerhed forbedres, at udgifterne til
lægemidler falder, at moderniseringen af de nationale sundhedsvæsener og
forøgelse af deres effektivitet fremmes, og at de tilpasses bedre til den
enkelte borgers, patients og sundhedsmedarbejders behov og til de udfordringer,
et aldrende samfund byder på. (18) At øge og bevare adgangen til
Europas rige og mangeartede kulturindhold og ‑data, som befinder sig hos
organer i den offentlige sektor, og åbne for videre anvendelse af dem under
nøje overholdelse af ophavsret og lignende rettigheder vil stimulere til
kreativitet, innovation og iværksætteri. Uhindret adgang til flersprogede
ressourcer, der kan bruge igen, vil være med til at overvinde sprogbarrierer,
som undergraver det indre marked for online-tjenester og begrænser adgangen til
viden. (19) På sikkerhedsområdet vil en
EU-dækkende platform, hvor ressourcer, informationssystemer og
softwareværktøjer til fremme af online-sikkerheden kan deles, medvirke til et
sikrere miljø for børn, når de er online. Dermed vil centre, der håndterer
hundredtusindvis af forespørgsler og advarsler om året, kunne fungere overalt i
Europa. Kritiske informationsinfrastrukturer vil sætte EU som helhed i stand
til at forbedre beredskab, informationsdeling, koordinering og indsats i
tilfælde af trusler mod sikkerheden på internettet. (20) Det ventes, at der opstår
innovative applikationer af kommerciel karakter, som kører på
digitaltjenesteinfrastrukturen. Udforskning og afprøvning af dem kan
medfinansieres som led i forsknings- og innovationsprojekter under Horisont
2020-programmet, og deres udbredelse under samhørighedspolitikken (21) For at tage hensyn til
udviklingen på informations- og kommunikationsteknologiens område bør Kommissionen
i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
have beføjelse til at vedtage retsakter om ændring af bilagene i denne
forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante
høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Målet med
at uddelegere disse beføjelser er at reagere på nyudviklinger af teknologisk
eller markedsmæssig karakter, nyopståede politiske prioriteter og muligheder
for at udnytte synergier mellem forskellige infrastrukturer, bl.a. inden for
transport og energi. Beføjelserne begrænses til at foretage ændringer i
beskrivelsen af projekter af fælles interesse, at tilføje et projekt af fælles
interesse eller at fjerne et forældet projekt af fælles interesse ud fra forud
fastsatte, klare og gennemsigtige kriterier. (22) Kommissionen bør i forbindelse
med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig,
rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til
Europa-Parlamentet og Rådet. (23) Europa-Parlamentets og Rådets
beslutning nr. 1336/97/EF af 17. juni 1997 om et sæt retningslinjer for
transeuropæiske telenet[15]
omfatter mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes
gennemført for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktursektoren.
På baggrund af den seneste udvikling bør den beslutning erstattes. (24) Beslutning nr. 1336/97/EF bør
derfor ophæves — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1
Genstand Denne forordning opstiller retningslinjer for udpegning
af de transeuropæiske telenet, hvortil der i overensstemmelse med forordning
XXX (forordningen om Connecting Europe-faciliteten) kan ydes støtte til
udvikling, implementering, udbredelse, indbyrdes sammenkobling og
interoperabilitet. Retningslinjerne rummer mål og prioriteter for
projekter af fælles interesse, udpeger projekter af fælles interesse og
fastsætter kriterier for udpegning af nye projekter af fælles interesse. Artikel
2
Mål Projekter af fælles interesse skal: 1) bidrage til den økonomiske vækst og
støtte det indre markeds udvikling og dermed forbedre konkurrenceevnen i den
europæiske økonomi, herunder de små og mellemstore virksomheders (SMV'ers)
konkurrenceevne 2) bidrage til at forbedre hverdagen for
borgere, virksomheder og offentlige instanser ved at fremme sammenkobling af de
nationale telenet, øge deres interoperabilitet og give bedre adgang til sådanne
net 3) stimulere udbredelse af hurtige og
ultrahurtige bredbåndsnet over hele Europa, hvilket igen vil fremme udvikling
og udbredelse af transeuropæiske digitale tjenester 4) fremme bæredygtig udbredelse af
transeuropæisk digitaltjenesteinfrastruktur, dens interoperabilitet og
koordinering på europæisk plan samt dens drift, vedligehold og opgradering 5) bidrage til at nedbringe udledningerne af
drivhusgasser og til at beskytte og forbedre miljøet. Artikel 3
Definitioner I denne forordning forstås ved: 1. "telenet":
bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastruktur 2. "bredbåndsnet":
kablede og trådløse (herunder satellitbaserede) accesnet, tilhørende
infrastruktur og basisnet, der kan levere tilslutning med meget høj hastighed 3. "digitaltjenesteinfrastruktur":
netbaserede tjenester, der tilbydes elektronisk, typisk over internettet,
stiller transeuropæiske interoperable tjenester til rådighed i offentlighedens
interesse og er af understøttende karakter for borgere, virksomheder og/eller
offentlige instanser 4. "EU-merværdi": den
værdi, som følger af et EU-tiltag, og som forøger den værdi, som ellers ville
være opnået ved en enkelt medlemsstats eller en gruppe medlemsstaters handling.
I denne forordning gælder endvidere definitionerne i forordning XXX
(forordningen om Connecting Europe-faciliteten). Artikel 4
Prioritering af projekter af fælles interesse På baggrund af målene i artikel 2 bliver der givet
prioritet til projekter af fælles interesse om følgende: a) udbredelse af ultrahurtige bredbåndsnet,
der garanterer en datatransmissionshastighed på mindst 100 Mbps b) udbredelse af bredbåndsnet, som forbinder
øområder, indlandsområder og randområder med EU's centrale områder, således at
disse områder garanteres tilstrækkelige datatransmissionshastigheder til at
muliggøre bredbåndstilslutning på mindst 30 Mbps c) støtte til centrale tjenesteplatforme
inden for digitaltjenesteinfrastruktur d) tiltag, der giver mulighed for at opnå
synergivirkninger og interoperabilitet mellem forskellige projekter af fælles
interesse inden for telekommunikation, mellem projekter af fælles interesse,
som vedrører forskellige typer infrastruktur, herunder til transport og energi,
mellem projekter af fælles interesse inden for telekommunikation og projekter,
der modtager støtte fra strukturfondene og Samhørighedsfonden, samt relevant
forskningsinfrastruktur. Artikel 5
Projekter af fælles interesse 1. Projekter af fælles interesse
som omhandlet i bilaget skal bidrage til virkeliggørelse af målene i artikel 2.
2. Et projekt af fælles
interesse kan omfatte hele projektforløbet, herunder
gennemførlighedsundersøgelser, implementering, kontinuerlig drift, koordinering
og evaluering. 3. Medlemsstaterne og/eller
andre enheder, der er ansvarlige for implementering af projekter af fælles
interesse eller bidrager til deres implementering, træffer alle nødvendige
juridiske, administrative, tekniske og finansielle foranstaltninger i
overensstemmelse med de pågældende specifikationer i denne forordning. 4. EU kan lette implementeringen
af projekter af fælles interesse ved hjælp af forskrifter, hvis det er
hensigtsmæssigt, koordinering, støtteforanstaltninger og finansiel støtte for
at fremme deres udbredelse og ibrugtagning og tiltrække offentlige og private
investeringer. 5. Tiltag, der fremmer projekter
af fælles interesse, er berettigede til finansiel EU-støtte fra de
instrumenter, der stilles til rådighed under forordningen om oprettelse af
Connecting Europe-faciliteten, og på betingelserne deri. Den finansielle støtte
ydes i overensstemmelse med de relevante regler og procedurer, som EU har
vedtaget, finansieringsprioriteter og de til rådighed værende ressourcer. 6. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som ændrer beskrivelsen af
projekter af fælles interesse i bilaget, tilføjer nye projekter af fælles
interesse i bilaget eller fjerner forældede projekter af fælles interesse fra
bilaget, i overensstemmelse med stk. 7, 8 og 9 og artikel 8. 7. Når Kommissionen vedtager en
delegeret retsakt som omhandlet i stk. 6, vurderer den, om ændringen af
beskrivelsen af et projekt af fælles interesse eller tilføjelsen af et nyt
projekt af fælles interesse er begrundet i a) nyudviklinger af teknologisk eller
markedsmæssig karakter eller b) nyopståede politiske prioriteter eller c) nye muligheder for at udnytte synergier
mellem forskellige infrastrukturer, bl.a. inden for transport og energi. 8. Hvis den delegerede retsakt
omhandler tilføjelse af et nyt projekt af fælles interesse, vurderer
Kommissionen, ud over at anvende kriterierne i stk. 7, om et sådan projekt
opfylder samtlige følgende kriterier: a) bidrager til at nå målene i artikel 2 b) bygger på moden teknologi, der er klar
til udbredelse c) indebærer EU-merværdi. 9. Når Kommissionen vedtager en
delegeret retsakt om fjernelse af et forældet projekt af fælles interesse fra
bilaget, vurderer den, om et sådant projekt ikke længere opfylder begrundelserne
i stk. 7 eller ikke længere opfylder kriterierne i stk. 8. Artikel 6 Samarbejde med tredjelande og
internationale organisationer 1. Unionen kan etablere kontakt,
føre drøftelser, udveksle oplysninger og samarbejde med offentlige myndigheder
og andre organisationer i tredjelande for at nå et eller flere af målene i
disse retningslinjer, hvis et sådant samarbejde medfører en EU-merværdi.
Samarbejdet skal bl.a. tilstræbe at fremme interoperabiliteten mellem
transeuropæiske telenet og tredjelandes telenet. 2. Unionen kan endvidere
etablere kontakt, føre drøftelser, udveksle oplysninger og samarbejde med
internationale organisationer og retlige enheder, der er etableret i
tredjelande, for at nå et eller flere af målene i disse retningslinjer. Artikel 7
Informationsudveksling, overvågning og revurdering 1. På grundlag af information,
der modtages i henhold til artikel 21 i forordning XXX om oprettelse af
Connecting Europe-faciliteten, udveksler medlemsstaterne og Kommissionen
information om, hvorledes implementeringen af disse retningslinjer skrider
frem. 2. Kommissionen bistås ved
overvågning af implementeringen af disse retningslinjer, planlægning ud fra de
nationale strategier for højhastighedsinternet, kortlægning af infrastruktur og
informationsudveksling af en ekspertgruppe, der består af en repræsentant for
hver medlemsstat. Ekspertgruppen kan også behandle andre spørgsmål med relation
til udvikling af transeuropæiske telenet. 3. I forbindelse med
midtvejsevalueringen og den efterfølgende evaluering under forordning XXX om
oprettelse af Connecting Europe-faciliteten offentliggør Kommissionen efter
høring af ekspertgruppen en rapport om de fremskridt, der er gjort med
implementeringen af disse retningslinjer. Rapporten forelægges for Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. 4. I rapporterne vurderer
Kommissionen desuden, om sigtet med projekterne af fælles interesse fortsat er
i overensstemmelse med den politiske prioritering, den teknologiske udvikling
og situationen på de relevante markeder. For større projekter skal disse
rapporter indeholde en analyse af deres miljøvirkninger, herunder den
nødvendige tilpasning til og afbødning af klimaændringer, og deres
modstandsdygtighed i en katastrofesituation. En sådan revurdering kan også
foretages når som helst, det anses for hensigtsmæssigt. Artikel 8
Udøvelse af delegerede beføjelser 1. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte
betingelser. 2. De delegerede beføjelser i
artikel 5, stk. 6, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen
for denne forordnings ikrafttræden. 3. Den i artikel 5, stk. 6,
omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der
allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen
vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget
i henhold til artikel 5, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist
begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 9
Ophævelse Beslutning nr. 1336/97/EF som ændret ved
beslutning nr. 1376/2002 ophæves. Artikel 10
Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2014. Denne
forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand BILAG PROJEKTER
AF FÆLLES INTERESSE Projekter af fælles interesse skal tage sigte på
at fjerne flaskehalse, som hindrer færdiggørelsen af det digitale indre marked,
dvs. tilvejebringe konnektivitet til nettet og adgang - også på tværs af
grænserne - til digitaltjenesteinfrastruktur. Udbredelse og forbedring af transeuropæiske
telenet (bredbåndsnet og digitaltjenesteinfrastruktur) vil medvirke til at
skabe økonomisk vækst, arbejdspladser og et blomstrende digitalt indre marked.
Deres udbredelse vil især giver hurtigere internetadgang, føre til
informationsteknologibaserede forbedringer i hverdagen for alle borgere - også
børn og unge, virksomheder og offentlige instanser ‑ forbedre
interoperabiliteten og fremme tilpasning til eller konvergens henimod fælles
vedtagne standarder. Afsnit 1. Horisontale prioriteter Udbredelse af transeuropæiske telenet, som er med
til at fjerne flaskehalsene i det digitale indre marked, skal ledsages af
undersøgelser og tiltag til støtte for programmet. Der er tale om følgende: a) Innovativ forvaltning, kortlægning og
tjenester. Teknisk bistand, som måtte være nødvendig for udbredelse og
styring, kan omfatte projekt-, investeringsplanlægnings- og
gennemførlighedsundersøgelser til støtte for investeringsforanstaltninger og
finansielle instrumenter. Kortlægning af paneuropæiske bredbåndsinfrastrukturer
vil indebære en løbende detaljeret fysisk afdækning og dokumentation af
relevante muligheder, analyse af adgangsrettigheder, vurdering af potentialet
for opgradering af eksisterende faciliteter osv. Principperne i direktiv
2007/2/EF (Inspire-direktivet) og lignende standardiseringsaktiviteter bør følges.
Teknisk bistand kan også bestå i støtte til kopiering af vellykkede
investerings- og udbredelsesmodeller.
Disse tiltag kan også omfatte klimasikring, dvs. vurdering af klimarisici og
sikring af, at infrastrukturen kan modstå katastrofer, på baggrund af relevante
krav i EU's eller den nationale lovgivning. b) Støttetiltag og anden teknisk støtte.
Disse tiltag er påkrævede til at forberede eller støtte implementeringen af
projekter af fælles interesse eller fremskynde deres ibrugtagning. Inden for
digitale tjenester skal støttetiltag desuden stimulere og fremme ibrugtagning
af ny digitaltjenesteinfrastruktur, som måtte blive nødvendig eller nyttig som
følge af den teknologiske udvikling, ændringer på de relevante markeder eller
nye politiske prioriteter. Afsnit 2. Bredbåndsnet Alle investeringer i bredbånd inden for EU's
område øger nettets kapacitet og giver fordele for alle potentielle brugere,
deriblandt brugere i andre medlemsstater end den, investeringerne foretages i.
Investeringer i bredbåndsnet vil skabe større konkurrence og mere innovation i
økonomien, gøre den offentlige service mere effektiv, medvirke til, at EU når
sit mål om en lav-CO2-økonomi, og bidrage til at øge
konkurrenceevnen og produktiviteten i EU som helhed. Hidtil er det først og fremmest private investorer,
der har investeret i bredbåndsinfrastruktur, og det ventes at fortsætte. At nå
målene i den digitale dagsorden vil imidlertid kræve investeringer i områder,
hvor det ikke er åbenlyst forretningsmæssigt interessant, eller hvor det er
nødvendigt at forbedre forretningsmulighederne inden for tidshorisonten for
målene. Områderne kan opdeles i følgende typer efter, hvor sandsynligt det er,
at der bliver investeret i dem: Områder med middeltæt bebyggelse er typisk
udstyret med forbindelser med middelhøj hastighed, men ikke de helt høje
hastigheder. Hvor det kan påvises, at investeringer i avanceret teknologi ikke
har tilstrækkeligt forretningsmæssigt grundlag for private investorer på kort
sigt, vil finansiel støtte, der lukker rentabilitetsgabet, kunne gøre
investeringerne rentable på længere sigt og stimulere konkurrencen. Landdistrikter og områder med ringe bebyggelse har
typisk tilslutninger med lav hastighed, i nogle tilfælde endda slet ingen
tilslutninger. Investeringer anses for urentable og forretningsmæssigt
uinteressante, og Europas mål for 2020 vil formentlig ikke blive nået.
Investeringer i disse områder kræver finansiel støtte i form af tilskud,
eventuelt i kombination med finansielle instrumenter. Disse områder omfatter
også afsides liggende og tyndt befolkede regioner, hvor
investeringsomkostningerne er meget høje eller indkomsterne er lave. Støtte fra
Connecting Europe-faciliteten i disse områder vil sandsynligvis supplere
eksisterende samhørighedsmidler eller støtte, der ydes til udvikling af
landdistrikter, og anden direkte støtte. Tæt befolkede byområder, undtagen nogle få
regioner med lave indkomster, er typisk veludstyret med tilslutninger med
middelhøj til høj hastighed, der ofte tilbydes i konkurrence mellem kabeloperatører
og teleoperatører. Til trods for denne forholdsvis tilfredsstillende situation
er der på markedet intet større incitament til at investere i meget hurtige net
såsom FTTH (Fibre To The Home). Det kan derfor også komme på tale at yde
finansiel støtte til investeringer i tæt befolkede byområder, som ikke
tiltrækker tilstrækkelige investeringer til trods for de samfundsmæssige goder,
de ville skabe; der forudsættes fuld overholdelse af artikel 101, 102 og 106 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og, hvis det er relevant,
EF-retningslinjerne for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med
hurtig etablering af bredbåndsnet. I de mindre udviklede regioner bør støtten til
udbredelse af bredbåndsnet primært ydes ved hjælp af instrumenterne under
strukturfondene og Samhørighedsfonden. Tilskud og/eller finansielle
instrumenter under Connecting Europe-faciliteten kan supplere den nævnte
støtte, hvis det er nødvendigt for at nå målene i denne forordning. Ved hjælp
af en passende koordineringsmekanisme[16]
vil der muligvis kunne opnås større synergivirkning mellem
CEF-foranstaltningerne i disse regioner og støtten fra strukturfondene og
Samhørighedsfonden. Fordelingen af regionerne på ovennævnte kategorier
er vist med tilnærmelse på nedenstående kort. Foranstaltninger under projektet af fælles
interesse inden for bredbåndsnet skal tilsammen udgøre en passende kombination
af foranstaltninger, der bidrager til begge den digitale dagsordens mål, nemlig
30 Mbps og 100 Mbps, især i middeltæt bebyggede områder og landdistrikter, og
er fordelt over hele Den Europæiske Union. Foranstaltninger under projektet af fælles
interesse inden for bredbåndsnet skal uanset den anvendte teknologi a) støtte investeringer i bredbåndsnet, der
kan opfylde målet i den digitale dagsorden 2020 om almen dækning med en
hastighed på 30 Mbps, eller b) støtte investeringer i bredbåndsnet, der
kan opfylde målet i den digitale dagsorden 2020 om, at mindst 50 % af
husholdningerne har en tilslutning med en hastighed på mere end 100 Mbps c) være i overensstemmelse med gældende ret,
især konkurrenceretten og bestå i en eller flere af følgende
foranstaltninger: a) udbredelse af passiv fysisk infrastruktur
eller udbredelse af en kombination af passiv og aktiv infrastruktur og tilhørende
infrastrukturelementer, inklusive tilhørende tjenester, som er nødvendige for
driften af denne infrastruktur b) tilknyttede anlæg og tjenester såsom
kabler i bygninger, antenner, master og lignende hjælpeanlæg, kanaler, rør,
mandehuller og skabe c) udnyttelse af potentielle
synergivirkninger mellem etablering af bredbåndsnet og andre forsyningsnet
(energi, transport, vand, spildevand, mv.), især når de er knyttet til
intelligent eldistribution. Udbredelse af bredbåndsnet, som forbinder
øområder, indlandsområder og randområder med EU's centrale områder, herunder
eventuelt søkabler, kan modtage støtte, hvis det er afgørende for at sikre de
afsides liggende samfund adgang til bredbånd med mindst 30 Mbps. Denne støtte
skal være et supplement til andre midler, som EU eller medlemsstaterne stiller
til rådighed til dette formål. For at undgå enhver tvivl skal det bemærkes, at
tjenester, der omfatter udbud eller udøvelse af redaktionel kontrol over
indhold, der fremføres via elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, og
informationssamfundets tjenester, som defineret i artikel 1 i direktiv
98/34/EF, der ikke udelukkende eller hovedsagelig består i fremføring af
signaler via elektroniske kommunikationsnet, ikke er blandt de
foranstaltninger, der bidrager til projektet af fælles interesse inden for
bredbåndsnet. Der kan ydes EU-støtte til projekter af fælles
interesse på bredbåndsområdet til bl.a. følgende: a) teleoperatører (etablerede selskaber,
uanset om de investerer direkte eller gennem et datterselskab, og nytilkomne
selskaber), når de investerer i hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet b) forsyningsselskaber (fx vand, spildevand,
energi, transport), som ventes at investere i passive bredbåndsnet, enten på
egen hånd eller i partnerskab med operatører c) regionale beslutningstagere, herunder
kommuner, som kan give bredbåndsinfrastruktur i koncession; udstyrsleverandører
kan være interesserede i en sådan ordning, hvor der oprettes et særligt selskab
til formålet d) partnerskaber mellem flere operatører, der
er aktive inden for kabelnet og trådløse net, om opbygning af en ny generation
af infrastruktur. Når projektudvalget sættes sammen, skal der tages
behørigt hensyn til medlemsstaternes investeringsbehov udtrykt i det antal
husholdninger, der skal tilsluttes med støtte fra Connecting
Europe-faciliteten. Desuden kan der også ydes støtte til
højhastighedstilslutninger til offentlige internetadgangspunkter, fx på sådanne
offentlige steder som skoler, hospitaler, lokale forvaltninger og biblioteker. Afsnit 3. Digitaltjenesteinfrastruktur Implementering af digitaltjenesteinfrastruktur
skal medvirke til at virkeliggøre det digitale indre marked ved at fjerne
eksisterende flaskehalse for tjenesternes udbredelse. Det skal opnås ved at
oprette og/eller forbedre interoperable platforme for digitaltjenesteinfrastruktur,
ledsaget af uundværlig grundlæggende digitaltjenesteinfrastruktur. Tilgangen
består af to lag: 1) Centrale tjenesteplatforme er
de(t) centrale element(er) eller knudepunkt(er) i den digitaltjenesteinfrastruktur,
der er afgørende for konnektivitet, adgang og interoperabilitet på tværs af
Europa. Heri kan også indgå fysisk udstyr såsom servere, dedikerede net og
softwareværktøjer. Centrale tjenesteplatforme er åbne for enheder i alle
medlemsstaterne. 2) Generiske tjenester giver
digitaltjenesteinfrastrukturen dens funktionalitet og indhold. De kan være
indbyrdes forbundne via en central tjenesteplatform. Der er følgende projekter af fælles interesse
inden for digitaltjenesteinfrastruktur: Transeuropæiske højhastighedsbasisforbindelser
til offentlige administrationer En offentlig transeuropæisk
basistjenesteinfrastruktur vil give høj hastighed og konnektivitet mellem
offentlige institutioner i EU inden for områderne offentlig administration,
kultur, uddannelse og sundhed. En sådan basisinfrastruktur vil understøtte
offentlig service af europæisk værdi ved at tilbyde kontrolleret
tjenestekvalitet og sikker adgang. Den vil derfor tilvejebringe sammenhængende
digital offentlig service til fordel for borgere, virksomheder og administrationer.
Den vil give mulighed for aggregering af efterspørgslen efter konnektivitet,
hvorved den kritiske masse nås og omkostningerne reduceres. Central tjenesteplatform: Infrastrukturen bliver baseret på det eksisterende
internetskelet, og der vil om nødvendigt blive etableret nye net. Tilslutning
skal ske direkte eller via regionalt eller nationalt administreret
infrastruktur. Der vil navnlig kunne tilbydes konnektivitet for andre
transeuropæiske tjenester som fx dem, der er nævnt i dette bilag. Denne
infrastruktur vil blive fuldt integreret i internettet som en central
forudsætning for transeuropæisk offentlig tjeneste og vil fremme indførelse af
nylige standarder (fx internetprotokoller såsom IPv6[17]). Det kan overvejes at benytte
dedikeret underliggende infrastruktur til tilslutning af offentlige
administrationer, hvis det er nødvendigt af sikkerhedsårsager. Generiske tjenester: Integration af den centrale platform i de
europæiske offentlige tjenester vil blive fremmet af, at følgende generiske
tjenester udbydes: autorisering, autentificering, inter-domain security og
bandwidth-on-demand, mobilitetshåndtering, kvalitets- og præstationskontrol
samt integration af national infrastruktur. En interoperabel "cloud computing"-tjeneste
vil give basisinfrastrukturen den funktionalitet, som kan danne grundlag for,
at der tilbydes clouds til transeuropæiske offentlige tjenester. Heri indgår
transeuropæiske netlignende tjenester såsom videomøde, virtuel lagring og
støtte til beregningstunge applikationer, også dem, som har relation til andre
projekter af fælles interesse. Levering af e-forvaltningstjenester på tværs af
grænserne E-forvaltning dækker over digital kontakt mellem
offentlige myndigheder og borgerne, mellem offentlige myndigheder og
virksomheder eller organisationer og mellem offentlige myndigheder i
forskellige lande indbyrdes. Standardiserede grænseoverskridende og
brugervenlige interaktionsplatforme vil føre til effektivitetsgevinster i alle
dele af erhvervslivet og i den offentlige sektor og bringe det indre marked
nærmere. Central tjenesteplatform: Interoperabel elektronisk identifikation og
autentificering overalt i Europa. Der skal oprettes et
sæt indbyrdes forbundne sikrede autentificeringsservere og ‑protokoller,
som kan sørge for interoperabilitet mellem de mange forskellige
autentificerings-, identificerings- og autoriseringssystemer, der findes i
Europa. Denne platform vil sætte borgere og virksomheder i stand til at få
adgang til online-tjenester, når de har behov for det fx for at studere,
arbejde, rejse, få sundhedspleje eller gøre forretninger i udlandet. Den skal
udgøre kernelaget i alle de digitale tjenester, der har behov for elektronisk
identifikation og autentificering, fx elektroniske offentlige indkøb, online
sundhedstjenester, standardiseret aflæggelse af beretning for virksomheder,
elektronisk udveksling af retlige oplysninger, transeuropæisk
online-registrering af virksomheder, e-forvaltningstjenester til erhvervslivet,
herunder kommunikation mellem virksomhedsregistre i forbindelse med fusioner på
tværs af grænserne og udenlandske filialer. Denne platform kan muligvis også
udnytte ressourcer og værktøjer fra den flersprogede kerneplatform. Generiske tjenester: a) Elektroniske procedurer for at etablere
og drive en virksomhed i et andet europæisk land: Med denne tjeneste skal
alle nødvendige administrative formaliteter kunne afvikles elektronisk på tværs
af grænserne ved kvikskranker. Denne tjeneste er der også krav om i direktiv
2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked. b) Interoperable grænseoverskridende
elektroniske udbud: Med denne tjeneste vil ethvert selskab i EU kunne
reflektere på europæiske offentlige udbud i alle medlemsstaterne, idet den
dækker alle faserne i elektroniske udbud før og efter kontrakttildelingen og
har indbygget sådanne aktiviteter som elektronisk indgivelse af bud, Virtual
Company Dossier, eCatalogues, eOrders og eInvoices. c) Interoperable grænseoverskridende
e-Justice-tjenester: Disse tjenester skal give borgere, virksomheder,
organisationer og aktører inden for retsvæsenet mulighed for online-adgang på
tværs af grænserne til retsmidler, retlige dokumenter og søgsmål. Den vil give
mulighed for kontakt (ved hjælp af online-udveksling af data og dokumenter)
mellem de retlige myndigheder i forskellige medlemsstater og dermed forbedre
mulighederne for mere effektiv håndtering af grænseoverskridende retssager. d) Interoperable grænseoverskridende
e-sundhedstjenester: Sådanne tjenester vil åbne mulighed for kontakt mellem
borgere/patienter og udbydere af sundhedstjenester, udveksling af data fra
institution til institution og fra organisation til organisation samt
peer-to-peer-kommunikation mellem borgere/patienter og/eller personale og
institutioner i sundhedssektoren. Den tilbudte infrastruktur skal være i
overensstemmelse med databeskyttelsesprincipperne i bl.a. direktiv 95/46/EF og
2002/58/EF og internationale og nationale etiske regler for brug af
patientjournaler og andre persondata.
Tjenesterne kommer til at bestå i grænseoverskridende adgang til elektroniske
patientjournaler og elektroniske receptsystemer samt fjernleverede
sundheds/hjemmebistandstjenester, grænseoverskridende flersprogede semantiske
tjenester knyttet til den flersprogede kerneplatform, adgang til socialsikringsoplysninger
på grundlag af EESSI-infrastrukturen (Electronic Exchange of Social Security
Information), mv. e) Europæisk platform for indbyrdes
forbindelse af europæiske virksomhedsregistre: Denne facilitet vil stille
et sæt centrale værktøjer og tjenester til rådighed, som sætter
virksomhedsregistre i alle medlemsstaterne i stand til at udveksle oplysninger
om registrerede virksomheder og deres filialer samt virksomhedsfusioner og ‑afviklinger.
Den skal også stille en søgetjeneste, som dækker flere lande og flere sprog,
til rådighed for brugerne, som de kan benytte fra et centralt adgangspunkt, som
der er adgang til via e-justice-portalen. Etablering af adgang til den offentlige sektors
information og flersprogede tjenester Adgang til digitale europæiske
kulturarvsressourcer Hensigten med denne infrastruktur er at stille
store samlinger af europæiske kulturelle ressourcer til rådighed i digital form
og fremme tredjemands videre anvendelse af dem under nøje overholdelse af
ophavsret og lignende rettigheder. Central tjenesteplatform: Udviklingen af den centrale tjenesteplatform skal
bygge videre på den eksisterende Europeana-portal. Platformen, som kræver
udvikling, drift og administration af distribueret databehandling, datalagre og
software, skal etablere ét enkelt kontaktpunkt for adgang til den europæiske
kulturarv på objektniveau, et sæt interfacespecifikationer for udveksling af
data med infrastrukturen (datasøgning, download af data), støtte til tilpasning
af metadata og optagelse af nyt indhold samt oplysninger om betingelserne for
videre anvendelse af det indhold, der er adgang til via infrastrukturen. Den skal også åbne mulighed for at etablere
gensidig kontakt med indholdsleverandører, brugere (borgere, der konsulterer
portalen) og aktive brugere (kreative brancher) med henblik på at gøre reklame
for platformen, koordinere med lignende net og udveksle information. Generiske tjenester: a) aggregering af indhold, som befinder sig
i kulturinstitutioner og hos private ejere i medlemsstaterne b) crowdsourcing-faciliteter, der fremmer
interaktivitet og sætter brugerne i stand til at bidrage aktivt til webstedet c) brugervenlige tjenester på portalen, som
sørger for eksempelvis forbedring af søgning og bladning samt adgang på tværs
af sprogene d) udveksling af rettighedsoplysninger og
licensgivningsinfrastruktur e) kompetencecentre om digitalisering og
bevarelse af kulturarven i digital form f) indholdsdepoter til kulturinstitutioner
og brugergenereret indhold og dets bevarelse på lang sigt. Adgang til offentlig information, der kan
bruges igen Denne digitaltjenesteinfrastruktur vil give adgang
til offentligt tilgængelig information, der befinder sig i den offentlige
sektor i EU, med henblik på fornyet anvendelse. Central tjenesteplatform: Faciliteter til distribueret databehandling,
datalagring og software vil: stille ét enkelt kontaktpunkt til rådighed til
flersprogede (alle officielle EU-sprog) datasæt, som offentlige organer i EU på
europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau ligger inde med; tilbyde
værktøjer til søgning i og visning af datasættene; give garanti for, at de
tilgængelige datasæt er omfattet af tilladelse til offentliggørelse og
distribution, herunder et revisionsspor for dataenes oprindelse; stille et sæt
applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er) til rådighed til udvikling af
tredjepartsapplikationer, således at softwareklienter kan interagere med
infrastrukturen (søgning, indhentning af statistikker, downloading af data
osv.). Der vil ligeledes blive mulighed for at indsamle og offentliggøre
statistikker om portalens brug, rådigheden over data og applikationer samt den
måde, de bruges på. Generiske tjenester: Gradvis udvidelse, så der bliver adgang til
praktisk talt alle de datasæt, som offentlige administrationer i EU ligger inde
med og har offentliggjort; det skal opnås ved hjælp af følgende: a) aggregering af
internationale/europæiske/nationale/regionale/lokale datasæt b) interoperable datasæt, herunder afklaring
af juridiske og licensmæssige spørgsmål, med henblik på bedre videreanvendelse c) interface til åben datainfrastruktur i
tredjelande d) datadepoter og
langtidsopbevaringstjenester. Flersproget adgang til onlinetjenester Denne tjenesteinfrastruktur skal sætte nuværende
og kommende online-tjenesteudbydere i stand til at tilbyde deres indhold og
tjenester på flest mulige EU-sprog på den mest omkostningseffektive måde. Central tjenesteplatform: Platformen skal muliggøre etablering, vedligehold
og tilrådighedsstillelse af store samlinger af levende sprogdata og
genanvendelige sprogteknologiske værktøjer. Den skal dække alle EU-sprogene og
være i overensstemmelse med de relevante standarder og fastlagte tjenstlige og
lovmæssige krav. Platformen vil tillade bidragyderne at tilføje, konservere og
raffinere sprogdata og værktøjer på fleksibel måde og sikre organisationer, der
tilbyder eller udvikler sprogafhængige tjenester, let, lige og sikker adgang
til sådanne ressourcer og omdefinering af deres formål. Platformen vil også
støtte samarbejde med lignende initiativer og datacentre - såvel eksisterende
som nye - i og uden for EU. Generiske tjenester: Platformen bliver hjemsted for et bredt udvalg af
data- og softwareressourcer, der kan bruges igen, og som dækker alle
EU-sprogene. Den skal samle, harmonisere og integrere sådanne data- og
softwareelementer i en distribueret tjenesteinfrastruktur. Den skal stille
data- og softwareressourcer til rådighed og på nogle områder udbygge eller
udvide dem, så de kan benyttes som byggesten, når der udvikles, skræddersys og
leveres flersprogede tjenester eller flersprogede gateways til onlinetjenester. Sikkerhed Tjenesteinfrastruktur, der gør internettet
sikrere Der skal udbydes integrerede og interoperable
tjenester på EU-plan, som bygger på deling af kendskab, ressourcer, værktøjer
og praksis og tager sigte på at give børnene og deres forældre, pædagoger og
lærere medansvar for den bedste brug af internettet. Central tjenesteplatform: Den centrale tjenesteplatform skal muliggøre
anskaffelse, drift og vedligehold af fælles databehandlingsfaciliteter,
databaser og softwareværktøjer til medlemsstaternes Safer Internet-centre (SIC)
samt backoffice-håndtering af indberetninger om indhold, der vedrører seksuelt
misbrug, herunder forbindelsen til det politiske niveau, bl.a. også internationale
organisationer såsom Interpol, og i de relevante tilfælde håndteringen af
fjernelse af dette indhold fra de pågældende websteder. Dette skal understøttes
af fælles databaser. Generiske tjenester: a) helplines for børn, forældre og pædagoger
om, hvordan børn bedst kan benytte internettet og samtidig undgå at blive udsat
for ulovligt og skadeligt indhold og adfærd, og dertil hørende understøttende
backoffice-infrastruktur b) hotlines til indberetning af ulovligt
indhold med seksuelt misbrug af børn på internettet c) værktøjer til sikring af adgangen til
indhold og tjenester, der er aldersmæssigt passende d) software, som gør det let og hurtigt at
indberette ulovligt indhold og fjerne det samt indberette grooming og mobning e) softwaresystemer, der giver mulighed for
bedre lokalisering af (endnu ikke indberettet) indhold med seksuelt misbrug af
børn på internettet, samt teknologi, der kan understøtte politiets
undersøgelser, især ved at finde frem til de forulempede børn, gerningsmændene
og handel med sådant indhold. Kritiske informationsinfrastrukturer Der skal udvikles og etableres
kommunikationskanaler og -platforme for at forbedre beredskabs-,
informationsdelings-, koordinerings- og indsatskapaciteten på EU-plan. Central tjenesteplatform: Den centrale tjenesteplatform kommer til at bestå
af et net af nationale/statslige it-beredskabsenheder (CERT), som bygger på et
minimumssæt af basiskapaciteter. Nettet skal danne rygraden i det europæiske
informationsudvekslings- og varslingssystem (EISAS) for EU-borgere og SMV'er. Generiske tjenester: a) proaktive tjenester –
teknologiovervågning og -formidling samt deling af sikkerhedsrelateret
information; sikkerhedsvurderinger; opstilling af retningslinjer for
sikkerhedskonfigurering; ydelse af tjenester til afsløring af uautoriseret
indtrængning b) reaktive tjenester – hændelseshåndtering
og -indsats; udsendelse af alarmer og advarsler; sårbarhedsanalyser og
-håndtering, håndtering af artefakter (pålidelige alarmer om ny malware og
andre artefakter). Udbredelse af informations- og
kommunikationsteknologiske løsninger til intelligente energinet og
tilrådighedsstillelse af intelligente energitjenester Intelligente energitjenester benytter sig af
moderne informations- og kommunikationsteknologi til at opfylde de behov, der
er hos borgerne (der både kan producere og forbruge energi),
energileverandørerne og de offentlige myndigheder. Intelligente energitjenester
omfatter den indbyrdes påvirkning mellem borgerne og energileverandørerne,
datatransmission mellem organisationer og peer-to-peer-kommunikation mellem
borgere. De byder på nye muligheder for eksisterende og nye aktører på såvel
telemarkederne som energimarkederne (fx energitjenesteselskaber (ESCO'er)). De
kan desuden sætte virksomheder og enkeltpersoner i stand til at følge med i,
hvilke drivhusgasudledninger der følger af deres købsbeslutninger. Centrale tjenesteplatforme: Kommunikationsinfrastruktur, som typisk udlægges
af forsyningsselskaber i partnerskab med teleoperatører, og den nødvendige
it-hardware, som skal indbygges i energikomponenter (fx transformerstationer).
Den omfatter også de kernetjenester, der muliggør overvågning af anlæg, kontrol
til brug ved effektstyring, automatisering og dataforvaltning samt
kommunikation mellem de forskellige aktører (tjenesteudbydere, netoperatører og
andre forsyningsselskaber, forbrugere, m.fl.). Generiske tjenester: Generiske tjenester vil typisk blive leveret af en
bred vifte af nye og innovative aktører såsom energitjenesteudbydere,
energitjenesteselskaber og energiaggregatorer, hvilket især letter adgangen for
forskellige typer lokale SMV'er til detailmarkedet og forebygger monopolisering
af det. De vil stille sådan funktionalitet til rådighed
for kunderne, at de kan styre deres energiforbrug, deres vedvarende
energikilder og deres lagerkapacitet og dermed optimere deres energiudnyttelse,
reducere energiudgifterne og drivhusgasudledningerne, samtidig med at dataenes
fortrolighed og sikkerhed garanteres. a) Intelligent metrologiinfrastruktur til
måling af energiforbruget og transmission af denne information. Generiske
tjenester omfatter også energistyringsudstyr hos kunderne, dvs. it-hardware,
der hører til det hjemmenet, som den intelligente måler er sluttet til. b) Softwareagenter, der kan beslutte,
hvornår man skal købe eller sælge energi, hvornår der skal tændes eller slukkes
for apparater, alt efter prissignalerne fra energileverandøren, vejrudsigter,
dataforvaltning og -kommunikation, regulerings- og automatiseringsudstyr og
deres netbaserede løsninger. [1] KOM(2010) 2020. [2] KOM(2010) 245. [3] KOM(2011) 500/I endelig og KOM(2011)
500/II endelig (politikker). [4] Reference indsættes. [5] Tallene er i faste priser (2011). [6] EUT C […] af […], s. […]. [7] EUT C […] af […], s. […]. [8] KOM(2010) 245 endelig/2. [9] KOM(2010) 472. [10] KOM(2011) 500 endelig. [11] EUT …. af […].[…], s. […]. [12] L 251 af 25.9.2010, p. 35. [13] EUT L 260 af 3.10.2009, s. 20 [14] EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45 [15] EFT L 183 af 11.7.1997, s. 12 [16] Som fastsat i artikel 11, litra e), i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om
generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den
Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets
forordning (EF) nr. 1083/2006. KOM(2011) 615 endelig. [17] Der henvises til meddelelsen KOM(2008) 313:
"Videreudvikling af internettet. Handlingsplan for iværksættelsen af
internetprotokol version 6 (IPv6) i Europa".