Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipulation /* KOM/2011/0654 endelig - 2011/0297 (COD) */
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Ved vedtagelsen i begyndelsen af 2003 indførte
direktivet om markedsmisbrug (MAD) 2003/6/EF en samlet ramme til at modvirke
insiderhandel og kursmanipulation, samlet benævnt “markedsmisbrug”. Direktivet
sigter mod at øge investorernes tillid og markedsintegritet ved at forbyde dem,
der besidder intern viden, at handle i beslægtede finansielle instrumenter og
ved at forbyde manipulation af markederne gennem metoder såsom at sprede falske
oplysninger eller rygter og gennemføre handler, som sikrer priserne på unormale
niveauer. For at håndhæve direktiv 2003/6/EF skal
medlemsstaterne i henhold til national lovgivning sikre, at der kan træffes
passende administrative foranstaltninger eller pålægges administrative
sanktioner over for de ansvarlige personer i de tilfælde, hvor de bestemmelser,
der er vedtaget i henhold til direktivet, ikke er blevet overholdt. Dette krav
berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge strafferetlige sanktioner. Rapporten fra Højniveaugruppen vedrørende
Finansielt Tilsyn i EU[1]
anbefaler, at en ”sund ramme for tilsynsregler og god forretningsskik for den
finansielle sektor skal hvile på stærke kontrol- og sanktionsordninger”.
Gruppen mener i den forbindelse, at tilsynsmyndighederne skal være udstyret med
tilstrækkelige beføjelser til at handle og bør være i stand til at stole på
“lige, stærke og afskrækkende sanktionsordninger mod alle økonomiske
forbrydelser, sanktioner, som bør håndhæves effektivt”. En effektiv håndhævelse kræver, at der i overensstemmelse
med artikel 14 i direktiv 2003/6/EF er sanktioner til rådighed for de
kompetente myndigheder, der er “effektive, forholdsmæssige og afskrækkende.
Dertil kommer, at en effektiv håndhævelse også vedrører de ressourcer, de
kompetente myndigheder har, deres beføjelser og deres vilje til at opdage og
efterforske misbrug. Men Højniveaugruppen mener, at “ingen af disse i
øjeblikket er på plads”, og medlemsstaternes sanktionsordninger betragtes som
generelt svage og heterogene. Kommissionen har i den forbindelse udsendt en
meddelelse[2]
om sanktionsordninger i den finansielle sektor. Meddelelsen fremfører, at der
er generel enighed om, at strafferetlige sanktioner, og navnlig fængselsstraffe
sender et stærkt signal om afstandtagen, som kan øge sanktionernes afskrækkende
virkning, hvis de anvendes korrekt af det strafferetlige system. Strafferetlige
sanktioner er dog ikke nødvendigvis hensigtsmæssige for alle typer
overtrædelser og i alle tilfælde. Meddelelsen konkluderer, at Kommissionen vil
vurdere, hvorvidt og på hvilke områder indførelse af strafferetlige sanktioner
og fastsættelse af minimumsregler for, hvad der kan anses for strafbare
handlinger, samt for straffene herfor, kan vise sig absolut nødvendig for at
sikre en effektiv gennemførelse af EU-lovgivningen om finansielle
tjenesteydelser. Forslaget følger den metode, der er beskrevet i
meddelelsen af 20. september 2011 med titlen "På vej mod en EU-politik på
det strafferetlige område: Strafferetlig lovgivning til sikring af en effektiv
gennemførelse af EU's politikker"[3].
Denne omfatter en vurdering baseret på klart faktuelt materiale af de
eksisterende nationale håndhævelsesordninger og af merværdien ved fælles
strafferetlige minimumsstandarder på EU-plan under hensyntagen til principperne
om nødvendighed, proportionalitet og nærhed. I overensstemmelse med Stockholmprogrammet og
Rådets (retlige og indre anliggender) konklusioner af 22. april 2010 om
forebyggelse af økonomisk krise og støtte til økonomiske aktiviteter[4] har Europa-Kommissionen
vurderet håndhævelsen af de nationale regler til gennemførelse af MAD og har
identificeret en række problemer, som har negative virkninger med hensyn til
markedsintegritet og investorbeskyttelse. Et af de problemer, der er
identificeret i konsekvensanalysen, er, at de sanktioner, der i øjeblikket er
på plads til at bekæmpe markedsmisbrug, mangler gennemslagskraft og ikke har en
tilstrækkeligt afskrækkende virkning, hvilket resulterer i ineffektiv
håndhævelse af direktivet. Dertil kommer, at definitionen af, hvilken form for
insiderhandel eller kursmanipulation der udgør lovovertrædelser, varierer
betydeligt i de forskellige medlemsstater. For eksempel er der fem
medlemsstater, som ikke har bestemmelser om strafferetlige sanktioner for
videregivelse af intern viden fra primære insidere, og otte medlemsstater gør
det ikke for sekundære insidere. Hertil kommer, at én medlemsstat i øjeblikket
ikke pålægger strafferetlige sanktioner for insiderhandel af en primær insider,
og fire gør det ikke for kursmanipulation. Da markedsmisbrug kan forekomme på
tværs af grænser, underminerer disse afvigelser det indre marked og efterlader
et vist spillerum for gerningsmændene til markedsmisbrug til at udføre et
sådant misbrug i jurisdiktioner, der ikke har bestemmelser om strafferetlige sanktioner
for en bestemt lovovertrædelse. Minimumsregler om strafbare handlinger, samt om
strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug, som ville blive gennemført i
national strafferet og anvendes af de strafferetlige systemer i
medlemsstaterne, kan bidrage til at sikre effektiviteten af denne EU-politik
ved at demonstrere samfundets misbilligelse af en kvalitativt anderledes
karakter end administrative sanktioner eller civilretlige
kompensationsmekanismer. Straffedomme for markedsmisbrug, der ofte resulterer i
omfattende mediedækning, hjælper med til at forbedre afskrækkelseseffekten for
potentielle lovovertrædere, idet det viser, at myndighederne tager strenge
håndhævelsesforanstaltninger, der kan resultere i fængsel eller andre
strafferetlige sanktioner og en plettet straffeattest. Fælles minimumsregler
for, hvad der kan anses for strafbare handlinger for de groveste
markedsmisbrugsovertrædelser, letter samarbejdet mellem de retshåndhævende
myndigheder i EU især i betragtning af, at de strafbare handlinger i mange
tilfælde er begået på tværs af grænserne. Selv om reglerne for forebyggelse og bekæmpelse af
markedsmisbrug har været på plads på EU-niveau siden 2003, viser erfaringerne,
at den ønskede effekt, dvs. at bidrage effektivt til beskyttelsen af de finansielle
markeder, ikke er opnået ved det nuværende system. Mens forslag til at styrke
og sikre sammenhæng i administrative sanktioner er medtaget i forslaget til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. … om insiderhandel og
kursmanipulation, som også sigter mod at afhjælpe andre store problemer i det
eksisterende system, indeholder dette forslag et krav til medlemsstaterne om at
fastsætte minimumsregler for definitionen af de alvorligste
markedsmisbrugsovertrædelser og for minimumsniveauer for strafferetlige
sanktioner knyttet til dem.
2.
RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Initiativet er et resultat af konsultationer med
alle de vigtigste interessenter, herunder offentlige myndigheder (regeringer og
værdipapirtilsyn), udstedere, formidlere og investorer. Det tager hensyn til rapporten, offentliggjort af
Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR), om administrative
foranstaltninger og sanktioner såvel som strafferetlige sanktioner, der er til
rådighed i medlemsstaterne i henhold til direktivet om markedsmisbrug (MAD)[5]. Det tager også hensyn til
resultaterne af den høring, som Kommissionen lancerede i sin meddelelse om
udvidelse af sanktionsordningerne i den finansielle sektor. Den 12. november 2008 afholdt Europa-Kommissionen
en offentlig konference om en revision af markedsmisbrugsordningen[6]. Den 20. april 2009 lancerede
Europa-Kommissionen en indkaldelse af dokumentation om revisionen af direktivet
om markedsmisbrug. Kommissionens tjenestegrene modtog 85 bidrag. Alle
ikke-fortrolige bidrag findes på Kommissionens websted[7]. Den 28. juni 2010 lancerede Kommissionen en
offentlig høring om revisionen af direktivet, som sluttede den 23. juli 2010[8]. Kommissionens tjenestegrene
modtog 96 bidrag. Alle ikke-fortrolige bidrag findes på Kommissionens websted[9]. Et sammendrag findes i bilag 2
til konsekvensanalysen[10].
Den 2. juli 2010 afholdt Kommissionen endnu en offentlig konference om
revisionen af direktivet[11]. I overensstemmelse med sin handlingsplan for en
bedre lovgivning foretog Kommissionen en konsekvensanalyse af
politikalternativer. Politikalternativer i forbindelse med strafferetlige
sanktioner blev anset som en del af dette forberedende arbejde.
Konsekvensanalysen konkluderede på dette punkt, at det er af afgørende betydning
for at sikre en effektiv gennemførelse af EU's politik om markedsmisbrug, at
medlemsstaterne indfører strafferetlige sanktioner for de mest alvorlige
markedsmisbrugsovertrædelser. Kombineret med de foretrukne politikalternativer,
der er behandlet i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. … om insiderhandel og kursmanipulation, vil dette have en positiv
indvirkning på investorernes tillid og vil bidrage yderligere til finansiel
stabilitet på de finansielle markeder.
3.
FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD
3.1.
Lovgrundlag
Forslaget er baseret på artikel 83, stk. 2, i
TEUF.
3.2.
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
I overensstemmelse med nærhedsprincippet (artikel
5, stk. 3, i TEU) skal der kun handles på EU-niveau, hvis de forventede mål
ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor bedre
kan gennemføres på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af den
foreslåede handling. Markedsmisbrug kan forekomme på tværs af grænserne
og skader integriteten af de finansielle markeder, som i stigende grad er
integreret i EU. De forskellige tilgange til indførelsen af strafferetlige
sanktioner for markedsmisbrug blandt medlemsstaterne giver et vist spillerum
for gerningsmænd, der ofte kan udnytte de mest lempelige sanktionsordninger.
Det underminerer både den afskrækkende virkning af hver national
sanktionsordning og effektiviteten af håndhævelsen af EU's lovgivningsramme for
markedsmisbrug. EU-dækkende regler om mindstekrav for former for
markedsmisbrug, der skal anses som kriminel adfærd, bidrager til en løsning af
dette problem. På denne baggrund forekommer handling på EU-niveau
at være relevant ud fra nærhedsprincippet. Proportionalitetsprincippet kræver, at enhver
intervention er målrettet og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå
målene. Dette princip har styret processen fra identificering og vurdering af
forskellige politikalternativer til udarbejdelsen af dette forslag.
3.3.
Nærmere beskrivelse af forslaget
3.3.1.
Strafbare handlinger
Forslagets artikel 3 definerer sammen med artikel
2 markedsmisbrug, som bør betragtes som strafbare handlinger af medlemsstaterne
og derfor være genstand for strafferetlige sanktioner. To former for markedsmisbrug, nemlig insiderhandel
og kursmanipulation, bør betragtes som strafbare handlinger, hvis de begås
forsætligt. Forsøg på at begå insiderhandel og kursmanipulation bør også være
strafbart som en kriminel lovovertrædelse. Overtrædelsen vedrørende intern viden bør være
anvendelig i forhold til personer, der besidder intern viden, som de ved er
intern viden. Overtrædelsen vedrørende kursmanipulation gælder for alle.
3.3.2.
Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse og forsøg
Artikel 4 sikrer, at anstiftelse samt medvirken og
tilskyndelse til de definerede kriminelle handlinger også er strafbar i
medlemsstaterne. Forsøg på at begå en af de overtrædelser, som er defineret i
artikel 3 og 4, er også omfattet af direktivet med undtagelse af uretmæssig
meddelelse af intern viden og udbredelse af oplysninger, der giver urigtige
eller vildledende signaler, da det ikke er passende at definere forsøg på at
begå disse overtrædelser som kriminelle overtrædelser.
3.3.3.
Strafferetlige sanktioner
Artikel 5 kræver, at medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kriminelle overtrædelser som
identificeret i artikel 3 og 4 bliver underlagt strafferetslige sanktioner.
Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.
3.3.4.
Juridiske personers ansvar
Artikel 6 kræver, at medlemsstaterne sikrer, at
juridiske personer kan holdes ansvarlige for de kriminelle overtrædelser, der
er defineret i artikel 3 og 4.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen indvirkninger på EU's budget. 2011/0297 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om strafferetlige sanktioner for
insiderhandel og kursmanipulation EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde, særlig artikel 83, stk. 2, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkastet til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[12],
efter den almindelige lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1)
Et integreret og effektivt finansmarked forudsætter
markedsintegritet. Det er en betingelse for økonomisk vækst og velstand, at
værdipapirmarkederne fungerer gnidningsløst, og at offentligheden har tillid
til markederne. Markedsmisbrug skader finansmarkedernes integritet og
offentlighedens tillid til værdipapirer og derivater. (2)
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2003/6/EF[13] om insiderhandel og
kursmanipulation (markedsmisbrug) kræver, at medlemsstaterne sikrer, at de
kompetente myndigheder har beføjelser til at opdage og efterforske
markedsmisbrug. Uden at dette berører medlemsstaternes ret til at indføre
strafferetlige sanktioner, kræver direktiv 2003/6/EF også, at medlemsstaterne
sikrer, at de relevante administrative foranstaltninger kan blive truffet,
eller at administrative sanktioner kan anvendes mod personer, der er ansvarlige
for overtrædelser af de nationale regler, der implementerer direktivet. (3)
Rapporten fra Højniveaugruppen vedrørende
Finansielt Tilsyn i EU anbefalede, at en sund ramme for tilsynsregler og god
forretningsskik for den finansielle sektor skal hvile på stærke kontrol- og
sanktionsordninger. Gruppen mente i den forbindelse, at tilsynsmyndighederne
skal være udstyret med tilstrækkelige beføjelser til at handle, og at der også
bør være lige, stærke og afskrækkende sanktionsordninger mod alle økonomiske
forbrydelser, sanktioner, som bør håndhæves effektivt. Gruppen konkluderede, at
medlemsstaternes sanktionsordninger generelt er svage og heterogene. (4)
En velfungerende lovramme vedrørende markedsmisbrug
kræver effektiv håndhævelse. En evaluering af de nationale ordninger for
administrative sanktioner under direktiv 2003/6/EF viste, at ikke alle
nationale ansvarlige myndigheder havde fuldstændige beføjelser til rådighed til
at sikre, at de kunne reagere på markedsmisbrug med en passende sanktion. Ikke
alle medlemsstater havde nemlig økonomiske administrative sanktioner til deres
rådighed for insiderhandel og kursmanipulation, og niveauet for disse sanktioner
varierede meget fra medlemsstat til medlemsstat. (5)
Medlemsstaternes vedtagelse af administrative
sanktioner har vist sig utilstrækkelig til at sikre overholdelse af reglerne om
forebyggelse og bekæmpelse af markedsmisbrug. (6)
Det er essentielt, at overholdelsen bliver styrket
via tilgængelige strafferetlige sanktioner, som demonstrerer en social
misbilligelse af en kvalitativt anderledes karakter end administrative straffe.
Etableringen af kriminelle overtrædelser for de mest alvorlige former for
markedsmisbrug sætter klare grænser i lovgivningen om, at en sådan adfærd
betragtes som uacceptabel, og sender et budskab til offentligheden og
potentielle overtrædere om, at dette vil blive taget meget alvorligt af de
relevante myndigheder. (7)
Ikke alle medlemsstater har strafferetlige
sanktioner for visse former for alvorlige overtrædelser af national lovgivning,
der implementerer direktiv 2003/6/EF. Disse forskellige tilgange underminerer
de ensartede funktionsvilkår på det indre marked og kan give et incitament for
personer til at begå markedsmisbrug i medlemsstater, der ikke har
strafferetlige sanktioner for disse overtrædelser. Derudover har der indtil nu ikke været en forståelse på EU-plan
af, hvilken adfærd der skal betragtes som en alvorlig overtrædelse. Derfor bør
der indføres minimumsregler og sanktioner vedrørende definitionen af kriminelle
overtrædelser udøvet af fysiske og juridiske personer. Fælles regler vil også
give mulighed for at bruge mere effektive efterforskningsmetoder og sikre et
mere effektivt samarbejde i og mellem medlemsstaterne. Domme for strafferetlig
markedsmisbrug resulterer ofte i omfattende mediedækning, hvilket hjælper med
til at afskrække potentielle lovovertrædere, da det giver offentlig
opmærksomhed omkring de kompetente myndigheders vilje til at tackle
markedsmisbrug. (8)
Samtlige medlemsstaters indførelse af
strafferetlige sanktioner for de mest alvorlige markedsmisbrugsovertrædelser er
derfor essentiel for at sikre en effektiv implementering af EU's politik
vedrørende bekæmpelse af markedsmisbrug i overensstemmelse med kravene i
meddelelsen med titlen "På vej mod en EU-politik på det strafferetlige
område: Strafferetlig lovgivning til sikring af en effektiv gennemførelse af
EU's politikker"[14]. (9)
For at bringe anvendelsesområdet for dette direktiv
i overensstemmelse med anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. … om insiderhandel og kursmanipulation bør handel med egne
aktier i stabiliserings- og tilbagekøbsprogrammer samt transaktioner, ordrer
eller adfærd udført med henblik på monetære eller offentlige
gældsstyringsaktiviteter og aktiviteter vedrørende udledningstilladelser med
henblik på forfølgelse af EU's klimapolitik være undtaget fra dette direktiv. (10)
Medlemsstaterne bør kun være forpligtet til at
underlægge overtrædelserne af insiderhandel og kursmanipulation strafferetlige
sanktioner i henhold til dette direktiv, hvis de er udført med forsæt. (11)
På grund af de skadelige virkninger, som forsøg på
insiderhandel og kursmanipulation har på integriteten af de finansielle
markeder og på investorernes tillid på disse markeder, bør disse typer adfærd
også straffes som kriminelle lovovertrædelser. (12)
Dette direktiv bør også pålægge medlemsstaterne at
sikre, at opfordring til såvel som medvirken og tilskyndelse til kriminelle
lovovertrædelser ligeledes er strafbar. I denne sammenhæng bør opfordring eller
overtalelse af andre til på grundlag af intern viden at erhverve eller afhænde
finansielle instrumenter, som denne viden vedrører, også betragtes som
opfordring til insiderhandel. (13)
Dette direktiv bør anvendes under hensyntagen til
lovgrundlaget, som er etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. … om insiderhandel og kursmanipulation, og dets
gennemførselsforanstaltninger. (14)
For at sikre en effektiv implementering af
EU-politikken for sikring af integriteten af de finansielle markeder, der er
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. … om insiderhandel
og kursmanipulation, bør medlemsstaterne også udvide juridiske personers
ansvar, inklusive så vidt muligt juridiske personers kriminelle ansvar. (15)
Da direktivet
fastsætter minimumsregler, kan medlemsstaterne selv indføre eller opretholde en
skrappere straffelovgivning for markedsmisbrug. (16)
Enhver behandling af personoplysninger, der
foretages som led i gennemførelsen af dette direktiv, bør ske i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[15]. (17)
Da målet for dette direktiv, nemlig tilgængelighed
af strafferetlige sanktioner for de mest alvorlige markedsmisbrugsovertrædelser
over hele EU, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og som
følge af dette direktivs omfang og virkninger derfor bedst kan opnås på
EU-plan, kan EU derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens Artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud
over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (18)
Dette direktiv respekterer de grundlæggende
rettigheder og overholder de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder som anført i traktaten. Det bør specifikt
anvendes med respekt for friheden til at drive egen virksomhed (artikel 16),
retten til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang (artikel 47),
uskyldsformodningen og retten til et forsvar (artikel 48), legalitetsprincippet
og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf (artikel 49)
og retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme
lovovertrædelse (artikel 50). (19)
Kommissionen bør også vurdere gennemførelsen af
dette direktiv i medlemsstaterne med henblik på en vurdering af et eventuelt
fremtidigt behov for at indføre en minimumsharmonisering af typer og niveauer
af strafferetlige sanktioner. (20)
[I overensstemmelse med artikel 1, 2, 3 og 4 i
protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt
angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag
til traktaten, har Det Forenede Kongerige meddelt, at det ønsker at deltage i
vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv] ELLER [Uden at dette berører
artikel 4 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges stilling for så vidt
angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag
til traktaten, vil Det Forenede Kongerige ikke deltage i vedtagelsen af dette
Direktiv, som derfor ikke er bindende og ikke finder anvendelse]. (21)
[I overensstemmelse med artikel 1, 2, 3 og 4 i
protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt
angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag
til traktaten, har Irland meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og
anvendelsen af dette direktiv] ELLER [Med forbehold af artikel 4 i protokol
(nr. 21) om Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og
retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten, vil Irland ikke deltage i
vedtagelsen af dette direktiv, som derfor ikke er bindende og ikke finder
anvendelse]. (22)
I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokol
(nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten, deltager
Danmark ikke i vedtagelsen af dette Direktiv, som derfor ikke er bindende og
ikke finder anvendelse — VEDTAGET DETTE DIREKTIV: Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde 1.
Dette direktiv fastsætter minimumsregler for
strafferetlige sanktioner for de mest alvorlige markedsmisbrugsovertrædelser,
nemlig insiderhandel og kursmanipulation. 2.
Dette direktiv gælder ikke for handel med egne
aktier i tilbagekøbsprogrammer eller for stabiliseringen af et finansielt
instrument, hvor sådan handel udføres i overensstemmelse med artikel 3 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. … om insiderhandel og
kursmanipulation, eller for transaktioner, ordrer eller adfærd udført med
henblik på monetære eller offentlige gældsstyringsaktiviteter og aktiviteter
vedrørende udledningstilladelser med henblik på forfølgelse af EU's
klimapolitik, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
… om insiderhandel og kursmanipulation. 3.
Dette direktiv gælder også for adfærd eller
transaktioner, herunder bud, i forbindelse med auktioner over kvoter for
drivhusgasemissioner eller andre auktionsprodukter baseret herpå i henhold til
Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010. Alle bestemmelser i dette
direktiv, der vedrører handelsordrer, gælder for bud afgivet som led i en auktion[16]. Artikel 2
Definitioner Med henblik på dette direktiv forstås ved: 1.
“finansielt instrument": ethvert instrument
som omhandlet i artikel 2, stk. 1-8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. … om markeder for finansielle instrumenter. 2.
“intern viden”: information som omhandlet i artikel
6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. … om insiderhandel og
kursmanipulation. Artikel 3
Insiderhandel Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at følgende adfærd betragtes som en
strafferetlig overtrædelse, når den begås med forsæt: a) brug af intern viden, når sådan viden
besiddes, til for egen eller tredjemands regning at erhverve eller afhænde
finansielle instrumenter, som denne viden vedrører. Dette inkluderer også brug
af intern viden til at aflyse eller tilpasse en ordre vedrørende et finansielt
instrument, som denne viden vedrører, hvor ordren var placeret før modtagelse
af den interne viden; eller b) videregivelse af intern viden til andre,
medmindre det sker som led i lovlig udøvelse af ansættelses- eller
erhvervsmæssige funktioner. Artikel 4 Kursmanipulation Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at følgende adfærd betragtes som en
strafferetlig overtrædelse, når den begås med forsæt: a) afgivelse af urigtige eller vildledende
signaler vedrørende udbud af, efterspørgsel efter eller prisen på et finansielt
instrument eller en relateret spotråvarekontrakt b) sikring af prisen på et eller flere
finansielle instrumenter eller en relateret spotråvarekontrakt på et unormalt
eller kunstigt niveau c) indgåelse af en transaktion, placering af
en handelsordre eller enhver anden aktivitet på finansielle markeder, der
påvirker prisen på et eller flere finansielle instrumenter eller en spotråvarekontrakt,
som bruger et fiktivt instrument eller anden form for bedrag eller påfund d) videregivelse af oplysninger, der giver
falske eller misvisende signaler om finansielle instrumenter eller relaterede
spotråvarekontrakter, hvor disse personer for egen eller tredjemands regning
drager fordel eller får udbytte af videregivelsen af de pågældende oplysninger. Artikel 5
Opfordring, medvirken og tilskyndelse og forsøg 1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at anstiftelse, medvirken og tilskyndelse til
strafbare overtrædelser, jf. artikel 3 og 4, straffes som strafferetlige
overtrædelser. 2.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at forsøg på at begå nogle af de overtrædelser,
der er omhandlet i artikel 3, litra a), og artikel 4, litra a), b) og c),
straffes som strafferetlige overtrædelser. Artikel 6
Strafferetlige sanktioner Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 3 til 5 omhandlede strafbare
handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i
et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Artikel 7 Juridiske personers
ansvar 1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar for
de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3 til 5, og som begås til
deres fordel af en person, der beklæder en ledende stilling hos den juridiske
person, og som handler enten individuelt eller som en del af den juridiske
persons organisation på grundlag af: a) en bemyndigelse til at repræsentere den
juridiske person b) en beføjelse til at træffe beslutninger
på den juridiske persons vegne eller c) en beføjelse til at udøve kontrol inden
for den juridiske person. 2.
Medlemsstaterne træffer også de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person kan drages til ansvar, når
manglende tilsyn eller kontrol fra den i stk. 1 omhandlede persons side har
gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons
myndighed, at begå en af de i artikel 3 til 5 omhandlede strafbare handlinger
til fordel for den juridiske person. 3.
Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og
2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der er med til
at begå, anstifte til eller medvirke i de i artikel 3 til 5 omhandlede
strafbare handlinger. Artikel 8
Sanktioner over for juridiske personer Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer, der drages til
ansvar i henhold til artikel 7, kan straffes med sanktioner, der er
effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende
virkning. Artikel 9 Rapport Senest [4 år efter dette direktivs ikrafttrædelse] aflægger
Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette
direktiv og om nødvendigt om behovet for at nyvurdere det, særlig med hensyn
til, om det er hensigtsmæssigt at indføre fælles minimumsregler for de
strafferetlige sanktioners typer og niveauer. Kommissionens
rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag. Artikel 10 Gennemførelse 1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den
[24 måneder efter direktivets ikrafttrædelsesdato] de love og administrative
bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender
straks Kommissionen disse love og bestemmelser med en sammenligningstabel, som
viser sammenhængen mellem de pågældende love og bestemmelser og dette direktiv. De anvender disse love og bestemmelser fra den [24
måneder efter direktivets ikrafttrædelsesdato ] og med forbehold af og på
ikrafttrædelsesdatoen for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …
om insiderhandel og kursmanipulation. Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen
ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes
af medlemsstaterne. 2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til
de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er
omfattet af dette direktiv, med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen
mellem de pågældende love og bestemmelser og dette direktiv. Artikel 11
Ikrafttrædelse Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 12
Adressater Dette direktiv
er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand [1] Rapport fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt
Tilsyn i EU, Bruxelles, 25.2.2009, s. 23. [2] Se meddelelse fra Kommissionen om "Udvidelse af
sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser",
KOM(2010) 716 af 8.12.2010. [3] KOM(2011) 573 endelig. [4] I "Stockholmprogrammet — et åbent og sikkert Europa
i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse" af 2.12.2009 understregede
Det Europæiske Råd behovet for at regulere de finansielle markeder og forebygge
misbrug og opfordrede Medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre påvisningen
af markedsmisbrug og misbrug af midler. I sine konklusioner om forebyggelse af
økonomisk krise og støtte til økonomiske aktiviteter understregede Rådet
(retlige og indre anliggender), at det kunne overvejes, om det vil være muligt
eller eventuelt hensigtsmæssigt at harmonisere strafferetten vedrørende
alvorlig aktiekursmanipulation og andre ulovlige aktiviteter, der vedrører
værdipapirmarkederne. Jf. dok. 8920/10 af 22.4.2010 og 7881/10 af 29.3.2010. [5] CESR/08-099, februar 2008. [6] Se http://ec.europa.eu/internal_market/securities/abuse/12112008_conference_en.htm. [7] Se
http://ec.europa.eu/internal_market/consultations/2009/market_abuse_en.htm [8] Se.
http://ec.europa.eu/internal_market/consultations/docs/2010/mad/consultation_paper.pdf [9] Se http://ec.europa.eu/internal_market/consultations/2010/mad_en.htm [10] Konsekvensanalysen kan findes på http://ec.europa.eu/internal_market/securities/abuse/index_en_htm. [11] Se bilag 3 i konsekvensanalysen for et sammendrag af
drøftelserne. [12] EFT C , , s. . [13] EUT L 16 af 12.4.2003, s. 16. [14] KOM(2011) 573 endelig. [15] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [16] Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12.
november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over
kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne
auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en
ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, EUT L
302 af 18.11.2010, s. 1.