BEGRUNDELSE

BAGGRUND FOR FORSLAGET

- Begrundelse og formål

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik tilstræber den fælles fiskeripolitik at sikre, at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er), kvoter og begrænsninger af fiskeriindsatsen er et vigtigt værktøj i den henseende.

Formålet med forslaget er at fastsætte medlemsstaternes fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste fiskebestande i Østersøen for 2012.

- Generel baggrund

Kommissionens meddelelse om høringen om fiskerimuligheder (KOM(2011) 298 endelig) beskriver baggrunden for forslaget. For at forenkle og tydeliggøre de årlige TAC- og kvotebeslutninger er fiskerimulighederne i Østersøen siden 2006 fastsat ved en separat forordning.

Den videnskabelige rådgivning om bestande i Østersøen i 2012 blev afgivet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i maj 2011 og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) i juni 2011.

Forslaget består af to afdelinger, der er vigtige for forvaltningen af fiskeriet i kraft af fiskerimuligheder i Østersøen i 2012: den første afdeling vedrører fastsættelse af TAC'er og kvoter, og den anden afdeling vedrører begrænsning af fiskeriindsatsen ved at pålægge begrænsninger for deres aktiviteter (antal havdage).

- Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

Hvert år reguleres fiskerimulighederne og den måde, hvorpå disse fordeles på medlemsstaterne. Dette skete senest ved Rådets forordning (EU) nr. 1124/2010 af 29. november 2010 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 er også relevant for forvaltningen af fiskeriet i Østersøen.

I Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 779/97 fastlægges der kontrol- og overvågningsforanstaltninger med henblik på genopbygning af de pågældende torskebestande. Samme forordning indeholder også regler for fastsættelse af TAC'er for den vestlige og østlige torskebestand og dertil knyttede fiskeriindsatsbegrænsninger.

- Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

De foreslåede foranstaltninger er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og er i tråd med EU's politik for bæredygtig udvikling.

RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSE

- Ekspertbistand

De vigtigste af de hørte organisationer/eksperter

Af videnskabelige organisationer er Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) blevet hørt.

Den Europæiske Union indhenter hvert år videnskabelig rådgivning om vigtige fiskebestandes tilstand fra ICES og STECF. Der er modtaget rådgivning om alle østersøbestande, som der foreslås TAC'er for.

- Høring af interesserede parter

Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen (BSRAC) blev hørt på det fælles arbejdsgruppemøde om demersale og pelagiske arter og laks i juni 2011 på grundlag af Kommissionens meddelelse om høringen vedrørende fiskerimuligheder. Det videnskabelige grundlag for forslaget blev tilvejebragt af ICES og STECF. På dette møde blev der gjort rede for reglerne for fastsættelse af TAC'er og kvoter for 2012 på grundlag af meddelelsen. De foreløbige synspunkter, som kom til udtryk på disse møder om alle berørte fiskebestande, blev taget i betragtning i forslaget i videst muligt omfang og i det omfang, dette ikke strider mod nuværende politikker eller medfører forringelse af en sårbar ressources tilstand.

BSRAC støtter Kommissionens bestræbelser på at fastsætte TAC'er, der stemmer bedre overens med den videnskabelige rådgivning, og anvendelsen af den flerårige plan for torsk for så vidt angår fastlæggelsen af TAC'erne. Det er dog uenig i Kommissionens politik om at nedsætte TAC med 25 % for bestande, for hvilke der ikke foreligger data, og hvor videnskabsfolkene ikke kunne afgive en analytisk vurdering af bestanden.

- Konsekvensanalyse

TAC'en for torsk i den østlige og vestlige del af Østersøen er forhøjet med 14 % i gennemsnit i overensstemmelse med den flerårige plan. TAC'er for to af de fem pelagiske arter sættes op, og de resterende tre TAC'er sættes ned. Overordnet set vil de foreslåede foranstaltninger generelt reducere fiskerimulighederne (i fangstvolumen) for EU-fartøjer i Østersøen med ca. 16 % for alle arter undtagen laksebestande.

Forslaget afspejler ikke kun betænkeligheder på kort sigt, men indgår også i en mere langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis begrænses til niveauer, som er bæredygtige på langt sigt.

Den strategi, der er udstukket i forslaget, vil derfor på mellemlang til lang sigt føre til en reduceret fiskeriindsats, men stabile eller stigende kvoter. Strategiens langsigtede konsekvenser forventes derfor at blive reduceret miljøpåvirkning som følge af den faldende fiskeriindsats, indskrænkninger i fangstsektoren i form af reduktioner i antallet af fiskerfartøjer og/eller i den gennemsnitlige fiskeriindsats pr. fartøj og uændrede eller øgede landinger. Fiskeriaktiviteterne vil blive mere bæredygtige på langt sigt.

FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

- Resumé af forslaget

I forslaget fastsættes der fangst- og indsatsbegrænsninger for EU-fiskeriet med henblik på at nå den fælles fiskeripolitiks mål om at sikre, at fiskeriet er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt.

- Retsgrundlag

Artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

- Subsidiaritetsprincippet

Forslaget henhører under Unionens enekompetence, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

- Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:

Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF skal Rådet vedtage foranstaltningerne i forbindelse med fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

Ved denne rådsforordning fordeles fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. Det står medlemsstaterne frit at tildele sådanne fiskerimuligheder til regioner eller operatører efter eget skøn, jf. artikel 20, stk. 3, i forordning 2371/2002. Medlemsstaterne har således rige muligheder for at selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil anvende i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder.

Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning vedtages af Rådet hvert år, og de offentlige og private midler til gennemførelse af den foreligger allerede.

- Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået reguleringsmiddel: forordning.

Dette forslag vedrører fiskeriforvaltning på grundlag af artikel 43, stk. 3, i TEUF og i henhold til artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002.

VIRKNING FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen virkninger for Den Europæiske Unions budget.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

- Forenkling

Forslaget indebærer en yderligere forenkling af de administrative procedurer for de offentlige myndigheder (i EU og medlemsstaterne), da dets bestemmelser svarer til forordningen af 2011 om fiskerimulighederne i Østersøen.

- Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul

Forslaget vedrører en årlig forordning for 2012, og der er derfor ingen revisionsklausul.

- Detaljeret redegørelse

Med forslaget fastsættes fiskerimulighederne for 2012 for visse fiskebestande eller grupper af fiskebestande for medlemsstaternes fiskeri i Østersøen.

De foreslåede tal er baseret på den videnskabelige rådgivning, på drøftelser med BSRAC og svarer til de rammer, der er udstukket for fastsættelsen af TAC'er og kvoter i meddelelsen fra Kommissionen om høringen angående fiskerimulighederne. I de relevante tilfælde blev de teoretiske fangstmængder, som deles med Den Russiske Føderation, fradraget de foreslåede TAC'er.

På baggrund af Kommissionens hensigter om at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i tråd med EU's politik og internationale forpligtelser, samtidig med at fiskerimulighederne forbliver stabile, begrænses de årlige udsving i TAC'erne i det omfang, det er praktisk muligt under hensyntagen til en given fiskebestands tilstand.

TAC'er og kvoter, som er tildelt medlemsstaterne, er anført i bilag I, og begrænsningerne for fiskeriindsatsen er fastlagt i bilag II til forordningen.

For torskebestandene afspejler de foreslåede TAC'er og fiskeriindsatsbegrænsninger kravene i den flerårige plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande. Det centrale element i planen er en gradvis begrænsning af fiskeridødeligheden til et på langt sigt bæredygtigt niveau, der sikrer genopbygning af bestandene og giver et højt og stabilt udbytte. Da fiskeridødeligheden i torskebestandene allerede er faldet til de niveauer, som er anført i den flerårige plan, er der ikke behov for yderligere at begrænse fiskeriindsatsen, dvs. antallet af havdage, og derudover kan TAC'en forhøjes.

For de to sildebestandes vedkommende (den vestlige bestand hhv. bestanden i Den Botniske Vig/Det Botniske Hav) svarer den foreslåede TAC til fiskeridødeligheden ved det maksimale niveau for et bæredygtigt udbytte. For de øvrige pelagiske bestande svarer den foreslåede TAC til en begrænsning af fiskeridødeligheden, som ligger midt mellem det aktuelle niveau og fiskeridødeligheden ved det maksimale niveau for et bæredygtigt udbytte, med undtagelse af sildebestanden i den centrale del. I dette særlige tilfælde ville denne fiskeridødelighed ligge uden for forsigtighedsniveauet, og derfor foreslås en TAC midt mellem den, som svarer til fiskeridødeligheden ved det maksimale niveau for et bæredygtigt udbytte, og den, som svarer til den efter forsigtighedsprincippet anbefalede fiskeridødelighed.

For rødspætter – en bestand for hvilken der findes sparsomme data – svarer TAC'en til en nedsættelse på 25 % af TAC'en for 2011. BSRAC's udtalelse om en mindre nedsættelse kunne ikke tages i betragtning, idet manglende data, jf. den fremgangsmåde der beskrives i meddelelsen om fiskerimuligheder, ikke kan benyttes til at begrunde en videreførelse af de nuværende fangstniveauer, men at forsigtighedsprincippet vil skulle anvendes.

Angående laksebestande tilrettelagde BSRAC et møde med ICES i august på baggrund af usikkerheden med hensyn til ICES' videnskabelige rådgivning i maj. Efter mødet stadfæstede ICES den tidligere afgivne rådgivning.

2011/0240 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

1. I henhold til traktatens artikel 43, stk. 3, bør Rådet på forslag af Kommissionen vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

2. Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik[1] skal der fastsættes foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige rådgivning, herunder især rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

3. Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder opdelt på fiskerier eller fiskerigrupper, herunder visse funktionelt tilknyttede betingelser, hvor det er relevant. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres en relativ stabilitet i fiskeriet for hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EF) nr. 2371/2002.

4. De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør fastlægges på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning, idet der tages hensyn til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og til de synspunkter, der fremsættes under høringen af interesseparterne, herunder navnlig under møderne med Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur og de berørte rådgivende regionale råd.

5. For bestande, som er underlagt specifikke flerårige planer, bør fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i disse planer. Det vil sige, at fangst- og fiskeriindsatsbegrænsninger for torskebestanden i Østersøen bør fastlægges i overensstemmelse med reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande[2].

6. Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes ved nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik[3], herunder navnlig artikel 33 og 34, om hhv. registrering af fangster og indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at præcisere, hvilke koder medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen vedrørende landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning.

7. I overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år[4] er det nødvendigt at fastslå, hvilke bestande der omfattes af de forskellige foranstaltninger, der er fastsat i nævnte forordning.

8. For at sikre EU-fiskernes udkomme er det vigtigt at åbne for disse fiskerier fra den 1. januar 2012 –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1 Genstand

Ved denne forordning fastsættes for 2012 fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.

Artikel 2 Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for EU-fartøjer, der fisker i Østersøen.

Artikel 3 Definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning gælder ud over definitionerne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2371/2002 følgende definitioner:

a) "ICES-områder": de geografiske områder, som fastsat af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), der er specificeret i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger[5]

b) "Østersøen": ICES-underområde 22-32

c) "EU-fartøj": et fiskerfartøj, der fører en EU-medlemsstats flag og er registreret i Unionen

d) "samlet tilladt fangstmængde (TAC)": den mængde, der hvert år kan tages af hver bestand

e) "kvote": en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

f) "dage ude af havn": enhver sammenhængende periode på 24 timer eller del deraf, hvor et fartøj er ude af havn.

Kapitel IIFiskerimuligheder

Artikel 4 TAC'er og fordeling heraf

TAC'erne, fordelingen af sådanne TAC'er mellem medlemsstaterne og i givet fald de betingelser, der funktionelt er knyttet hertil, er fastsat i bilag I.

Artikel 5 Særlige fordelingsbestemmelser

9. Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat ved denne forordning, er ikke til hinder for:

a) udveksling, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b) omfordeling, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

c) supplerende landing, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d) tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e) nedsættelse, jf. artikel 37, 105, 106 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

10. Medmindre andet er anført i bilag I til denne forordning, finder artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i den pågældende forordning på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

Artikel 6 Betingelser for landing af fangster og bifangster

11. Fisk fra bestande, for hvilke der er fastsat fangstbegrænsninger, må kun opbevares om bord eller landes, hvis:

a) fangsterne er taget af fartøjer fra en medlemsstat, der har en kvote, og denne kvote ikke er opbrugt, eller

b) fangsterne udgør en del af en EU-kvote, der ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, og denne EU-kvote ikke er opbrugt.

Artikel 7 Fiskeriindsatsbegrænsninger

12. Der er fastsat fiskeriindsatsbegrænsninger i bilag II.

13. De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder også anvendelse for ICES-underområde 27 og 28.2, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet at udelukke disse underområder fra begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 3, 4 og 5, og artikel 13 i nævnte forordning.

14. De i stk. 1 omhandlede begrænsninger finder ikke anvendelse på ICES-underområde 28.1, medmindre Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1098/2007 har besluttet, at begrænsningerne i artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 3, 4 og 5, i forordning (EF) nr. 1098/2007 finder anvendelse for dette underområde.

Kapitel IIIAfsluttende bestemmelser

Artikel 8 Dataindberetning

Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af de enkelte bestande, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 9 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Den anvendes fra den 1. januar 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i

På Rådets vegne

Formand

BILAG I TAC’ER FOR EU-FARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC’ER, OPDELT EFTER ART OG OMRÅDE

I nedenstående skemaer fastsættes TAC’er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og i givet fald de betingelser, der funktionelt er knyttet dertil.

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder.

Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navn. Nedenfor gives en oversigt over de almindeligt anvendte navne og de latinske navne til brug i forbindelse med denne forordning.

Videnskabeligt navn | 3-alfa-kode | Almindeligt anvendt navn |

Clupea harengus | HER | Sild |

Gadus morhua | COD | Torsk |

Pleuronectes platessa | PLE | Rødspætte |

Salmo salar | SAL | Laks |

Sprattus sprattus | SPR | Brisling |

Art: | Sild | Område: | Underområde 30-31 |

Clupea harengus | HER/3D30.; HER/3D31. |

Finland | 86 905 | (1) | Analytisk TAC |

Sverige | 19 095 | (2) |

Unionen | 106 000 | (3) |

TAC | 106 000 | (3) |

__________ |

(1) Der må højst tages 1 640 i underområde 31 (2) Der må højst tages 360 i underområde 31 (3) Der må højst tages 2 000 i underområde 31 |

Art: | Sild | Område: | Underområde 22-24 |

Clupea harengus | HER/3B23.; HER/3C22.; HER/3D24. |

Danmark | 2 930 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke |

Tyskland | 11 532 |

Finland | 1 |

Polen | 2 719 |

Sverige | 3 718 |

Unionen | 20 900 |

TAC | 20 900 |

Art: | Sild | Område: | EU-farvande i underområde 25-27, 28.2, 29 og 32 |

Clupea harengus | HER/3D25.; HER/3D26.; HER/3D27.; HER/3D28.; HER/3D29.; HER/3D32. |

Danmark | 1 588 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke |

Tyskland | 421 |

Estland | 8 109 |

Finland | 15 829 |

Letland | 2 001 |

Litauen | 2 107 |

Polen | 17 983 |

Sverige | 24 140 |

Unionen | 72 178 |

TAC | Ikke relevant |

Art: | Sild | Område: | Underområde 28.1 |

Clupea harengus | HER/03D.RG |

Estland | 13 336 | Analytisk TAC |

Letland | 15 542 |

Unionen | 28 878 |

TAC | 28 878 |

Art | Torsk | Område: | EU-farvande i underområde 25-32 |

Gadus morhua | COD/3D25.; COD/3D26.; COD/3D27.; COD/3D28.; COD/3D29.; COD/3D30.; COD/3D31.; COD/3D32. |

Danmark | 15 587 | Analytisk TAC |

Tyskland | 6 200 |

Estland | 1 519 |

Finland | 1 193 |

Letland | 5 795 |

Litauen | 3 818 |

Polen | 17 947 |

Sverige | 15 791 |

Unionen | 67 850 |

TAC | Ikke relevant |

Art: | Torsk | Område: | Underområde 22-24 |

Gadus morhua | COD/3B23.; COD/3C22.; COD/3D24. |

Danmark | 9 298 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke |

Tyskland | 4 546 |

Estland | 206 |

Finland | 183 |

Letland | 769 |

Litauen | 499 |

Polen | 2 487 |

Sverige | 3 312 |

Unionen | 21 300 |

TAC | 21 300 |

Art: | Rødspætte | Område: | EU-farvande i underområde 22-32 |

Pleuronectes platessa | PLE/3B23.; PLE/3C22.; PLE/3D24.; PLE/3D25.; PLE/3D26.; PLE/3D27.; PLE/3D28.; PLE/3D29.; PLE/3D30.; PLE/3D31.; PLE/3D32. |

Danmark | 1 634 | Præventiv TAC Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke |

Tyskland | 182 |

Polen | 342 |

Sverige | 123 |

Unionen | 2 281 |

TAC | 2 281 |

Art: | Laks | Område: | EU-farvande i underområde 22-31 |

Salmo salar | SAL/3B23.; SAL/3C22.; SAL/3D24.; SAL/3D25.; SAL/3D26.; SAL/3D27.; SAL/3D28.; SAL/3D29.; SAL/3D30.; SAL/3D31. |

Danmark | 10 977 | (1) | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke |

Tyskland | 1 221 | (1) |

Estland | 1 116 | (1) |

Finland | 13 688 | (1) |

Letland | 6 982 | (1) |

Litauen | 821 | (1) |

Polen | 3 330 | (1) |

Sverige | 14 839 | (1) |

Unionen | 52 974 | (1) |

TAC | Ikke relevant |

__________ |

(1) Antal fisk. |

Art: | Laks | Område: | EU-farvande i underområde 32-32 |

Salmo salar | SAL/3D32. |

Estland | 1 116 | (1) | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke |

Finland | 9 768 | (1) |

Unionen | 10 884 | (1) |

TAC | Ikke relevant |

__________ |

(1) Antal fisk. |

Art: | Brisling | Område: | EU-farvande i underområde 22-32 |

Sprattus sprattus | SPR/3B23.; SPR/3C22.; SPR/3D24.; SPR/3D25.; SPR/3D26.; SPR/3D27.; SPR/3D28.; SPR/3D29.; SPR/3D30.; SPR/3D31.; SPR/3D32. |

Danmark | 21 022 | Analytisk TAC Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke |

Tyskland | 13 318 |

Estland | 24 411 |

Finland | 11 004 |

Letland | 29 483 |

Litauen | 10 665 |

Polen | 62 568 |

Sverige | 40 639 |

Unionen | 213 110 |

TAC | Ikke relevant |

BILAG II FISKERIINDSATSBEGRÆNSNINGER

15. For så vidt angår fiskerfartøjer, der fører deres flag, sørger medlemsstaterne med hensyn til deres aktiviteter for, at fiskeri med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm, fiskeri med gællegarn, indfiltringsgarn og toggergarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm og fiskeri med bundliner, langliner (bortset fra flydeliner), håndliner og pilkeudstyr tillades i:

a) 163 dage ude af havn i underområde 22-24, undtagen i perioden fra den 1. til den 30. april, når artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1098/2007 anvendes, og

b) 160 dage ude af havn i underområde 25-28 undtagen i perioden fra den 1. juli til den 31. august, når artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1098/2007 anvendes.

16. Det maksimale antal dage ude af havn om året, hvor et fartøj må opholde sig i de to områder som fastsat i punkt 1, litra a) og b), og fiske med de i punkt 1 omhandlede redskaber, må ikke overstige det højeste antal dage, der er tildelt for et af de to områder.

[1] EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

[2] EUT L 248 af 22.09.2007, s. 1.

[3] EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

[4] EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3.

[5] EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1.