Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 /* KOM/2011/0398 endelig - 2011/0177 (APP) */
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
1.1.
Traktatgrundlag
I henhold til artikel 312 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "traktaten")
skal den flerårige finansielle ramme fastlægges i en forordning, som Rådet
vedtager med enstemmighed. Rammen fastlægger de årlige lofter for
bevillinger til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori og det årlige
loft for bevillinger til betalinger, og den omfatter alle andre
bestemmelser, der kan medvirke til en problemfri afvikling af den årlige
budgetprocedure. Den første flerårige finansielle ramme blev
sammen med bestemmelserne om det interinstitutionelle samarbejde og
budgetdisciplin vedtaget for over 20 år siden[1].
Denne og de efterfølgende finansielle rammer gjorde det muligt markant at
forbedre og lette den årlige budgetprocedure og samarbejdet mellem
institutionerne og samtidig styrke budgetdisciplinen. Ved at forankre den flerårige finansielle
ramme i Unionens primære ret (traktaten) anerkendes rammens betydning som en
hjørnesten i Den Europæiske Unions budgetstruktur. Den nuværende flerårige finansielle ramme for
årene 2007-2013 blev vedtaget af institutionerne i maj 2006 og fastlagt i den
interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk
forvaltning[2] (i
det følgende benævnt "den nuværende interinstitutionelle aftale"). Med henblik på gennemførelse af de nye
traktatbestemmelser fremlagde Kommissionen den 3. marts 2010 forslag til
Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene
2007-2013 og til en ny interinstitutionel aftale om budgetsamarbejde[3] (i det følgende benævnt "forslagene fra
marts 2010"). Når disse to forslag vedtages, erstatter de den nuværende
interinstitutionelle aftale og bringer bestemmelserne om den finansielle ramme
for 2007-2013 og om institutionernes samarbejde under budgetproceduren i
overensstemmelse med traktaten. I mellemtiden forbliver de bestemmelser i den
nuværende interinstitutionelle ramme, som ikke overflødiggøres af traktaten,
gyldige. Denne begrundelse omhandler nye elementer i
forhold til forslagene fra marts 2010, både med hensyn til forslaget til
forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene
2014-2020 (i det følgende benævnt "forordningen om fastlæggelse af den
flerårige finansielle ramme") og udkastet til interinstitutionel aftale om
budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (i det følgende benævnt
"udkastet til interinstitutionel aftale"). Grundlaget for de
ændringer, der er en følge af traktatens ikrafttræden, blev beskrevet i
begrundelsen til forslaget til forordning om fastlæggelse af den flerårige
finansielle ramme for årene 2007-2013 af 3. marts 2010, og er derfor ikke
medtaget her.
1.2.
Forslag til nye bestemmelser i den finansielle
ramme for 2014-2020
1.2.1.
Primære politiske retningslinjer
Forslaget til forordning om fastlæggelse af
den flerårige finansielle ramme, som ledsages af udkastet til
interinstitutionel aftale, udgør den juridiske gennemførelse af Kommissionens
meddelelse om "Et budget for Europa 2020", som blev vedtaget den 29.
juni 2011[4].
Det vil blive suppleret af et forslag til ændring af Kommissionens forslag til
forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens årlige budget med
henblik på indførelse af nogle få nye bestemmelser, som indgår i pakken af
forslag vedrørende den finansielle ramme for 2014 -2020. Meddelelsen beskriver hovedstrukturen og de
vigtigste elementer i de foreliggende forslag – dvs. varigheden, strukturen,
som afspejler Europa 2020-strategien, behovet for øget fleksibilitet og de
beløb, der er fastlagt i selve den finansielle ramme.
1.2.2.
Fleksibilitet
Den finansielle ramme skal sikre
budgetdisciplin, men samtidig en passende fleksibilitet, der gør det muligt
effektivt at tildele midler og sætter Unionen i stand til at reagere hurtigt på
uforudsete omstændigheder. En række parametre, såsom længden af den
periode, som den finansielle ramme dækker, antallet og opbygningen af
udgiftsområder, andelen af EU's bidrag, der på forhånd er allokeret til
medlemsstater og regioner eller på forhånd er fastlagt ved hjælp af
"referencebeløb" i lovgivning vedtaget ved fælles beslutningstagning,
de disponible margener inden for hvert udgiftsloft og margenerne mellem
lofterne i den finansielle ramme og loftet over egne indtægter, har betydning
for graden af fleksibilitet eller usmidighed i en finansiel ramme. Kommissionen
har under udarbejdelsen af forslagene til den næste finansielle ramme taget
hensyn til disse aspekter. De seneste erfaringer viser imidlertid, at de
udfordringer, som er et resultat af uforudsete begivenheder med globale følger,
har fået ny karakter. Lige siden den nuværende finansielle ramme trådte kraft,
har det været nødvendigt at anvende alle tilgængelige
fleksibilitetsbestemmelser og bl.a. foretage en række ændringer af selve rammen.
Unionen vil i stigende grad skulle løse opgaver som følge af økonomiens og
samfundets globalisering, klimaændringer, energiafhængighed, migrationspres og
andre globale udfordringer, primært på områder, hvor Unionen med
Lissabontraktaten har fået et større ansvar og en større rolle. Det vil altid være en vanskelig politisk
opgave at finde den rette balance mellem på den ene side streng budgetdisciplin
og forudsigelige udgifter og på den anden side fleksibilitet, som er nødvendig,
for at Unionen kan imødegå uforudsete udfordringer. Kommissionen foreslår på
grundlag af sin vurdering af den måde, hvorpå den nuværende
interinstitutionelle aftale[5]
fungerer, og på grundlag af yderligere overvejelser i forbindelse med
budgetrevisionen[6]
visse mindre, men målrettede forbedringer af de eksisterende
fleksibilitetsbestemmelser: 1.
For det første har den udbredte og regelmæssige
anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet og nødhjælpsreserven under den
nuværende finansielle ramme bekræftet behovet for disse foranstaltninger.
Samtidig har erfaringen med forvaltningen af navnlig foranstaltninger udadtil i
løbet af de seneste få år vist, at Unionen med besvær har skullet anvende
forskellige instrumenter (f.eks. nødhjælpsreserven, stabilitetsinstrumentet,
ikke-udnyttede margener og fleksibilitetsinstrumentet) for at kunne holde trit
med den internationale udvikling og imødegå nye udfordringer. Det foreslås derfor, at forhøje de årlige
disponible maksimumbeløb for både fleksibilitetsinstrumentet og
nødhjælpsreserven. Muligheden for at anvende uudnyttede andele af de årlige
maksimumbeløb i efterfølgende regnskabsår udvides til år n+3 for
fleksibilitetsinstrumentets vedkommende og som noget nyt til år n+1 for
nødhjælpsreservens vedkommende (sidstnævnte under forudsætning af indførelsen
af en bestemmelse i finansforordningen). Muligheden for at anvende
nødhjælpsreserven udvides til også at omfatte særligt pressede situationer ved
Unionens ydre grænser som følge af migrationsstrømme. Dette burde sikre, at de to instrumenter i højere
grad kan bidrage til, at Unionen hurtigt kan reagere på uforudsete situationer
af begrænset omfang. 2.
For det andet har Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
(Globaliseringsfonden) vist sig at være nyttige, men det årlige maksimumbeløb
for Globaliseringsfonden under den nuværende finansielle ramme
(500 mio. EUR) er aldrig blevet anvendt. Der foreslås en beskeden
nedsættelse af det disponible beløb til 429 mio. EUR samt en forenkling af
procedurerne for finansiering og frigivelse af støtte og en udvidelse af
fondens anvendelsesområde, så den også kan anvendes til at afbøde
globaliseringens konsekvenser for landbrugerne. 3.
For det tredje foreslås det at øge fleksibiliteten
inden for udgiftsområderne ved at give mulighed for afvigelser på 10 % mod
i dag 5 % fra de vejledende beløb i de programmer, der er vedtaget ved
fælles beslutningstagning. 4.
For det fjerde vil Kommissionen foreslå, at der
indføres en ny bestemmelse i finansforordningen med henblik på at øge fleksibiliteten
i projekter, der finansieres under den nyoprettede infrastrukturfacilitet. Infrastrukturprojekter vil i kraft af deres
karakter i mange tilfælde indebære komplekse kontraktforhold. Selv mindre
forsinkelser kan under disse omstændigheder føre til et tab af årlige
forpligtelsesbevillinger og undergrave projekternes gennemførlighed og dermed
Unionens politiske ønske om at modernisere sine net og sin infrastruktur på
områderne transport, energi og telekommunikation. For at forhindre dette bør finansforordningen
give mulighed for automatisk overførsel til efterfølgende regnskabsår af
forpligtelsesbevillinger, der ikke er blevet anvendt ved udgangen af et
regnskabsår, for projekter, der finansieres under infrastrukturfaciliteten. 5.
For det femte foreslås det i lyset af
landbrugssektorens sårbarhed over for større kriser at oprette en ny særlig
reserve til kriser i landbrugssektoren med et årligt budget på 500 mio. EUR,
som kan anvendes ud over lofterne i den finansielle ramme. Proceduren for anvendelse
af denne reserve er den samme som for anvendelse af nødhjælpsreserven. De
nærmere støtteberettigelseskrav, der skal gælde for denne reserve, vil blive
fastsat i en specifik lovgivningsmæssig retsakt. 6.
Endelig vil der fortsat være behov for en revision
af den finansielle ramme med henblik på håndtering af uforudsete omstændigheder
med alvorlige finansielle følger. For at sikre en tilsvarende grad af
fleksibilitet i forhold til den nuværende interinstitutionelle aftale foreslås
det at indføre en margen til uforudsete udgifter på op til 0,03 % af
Unionens bruttonationalindkomst, som kan anvendes ud over lofterne i den
finansielle ramme via den samme procedure, som er fastsat under punkt 22 i den
nuværende interinstitutionelle aftale. De fleksibilitetsbestemmelser, som foreslås
indført i forordningen om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme og i
udkastet til interinstitutionel aftale, følger oplægget i forslagene fra marts
2010: I forordningens artikel 2 gives mulighed for at anvende midler fra særlige
instrumenter, der ikke indgår i den finansielle ramme, ud over de lofter, der
er fastsat i den finansielle ramme. Bestemmelserne om selve instrumenterne,
deres beløb og anvendelsesprocedurerne findes i den interinstitutionelle
aftale. På den måde sikres der sammenhæng mellem procedurerne og
budgetmyndighedens to parters roller (se punkt 10-15 i udkastet til
interinstitutionel aftale).
1.2.3.
Særlige bestemmelser om garantier
Hvis tilbagebetalingen af et garanteret lån,
der er ydet under betalingsbalancemekanismen eller under den europæiske
finansielle stabiliseringsmekanisme, skal dækkes over Unionens budget, giver
forordning nr. 1150/2000 mulighed for opkrævning af supplerende egne indtægter
med henblik på overholdelse af Unionens juridiske forpligtelser i budgettet.
Denne kontanttransaktion vil skulle følges op af en budgettransaktion – f.eks.
fremlæggelsen af et ændringsbudget. Eventuelle ændringsbudgetter skal overholde
lofterne i den flerårige finansielle ramme. I betragtning af de beløb der er
tale om (garanterede lån under den europæiske finansielle
stabiliseringsmekanisme og under betalingsbalancemekanismen), vil der næsten
med sikkerhed være behov for en ændring af den flerårige finansielle ramme. Det er højst usandsynligt, at denne situation
nogen sinde vil opstå, men for at undgå eventuelle problematikker, foreslås det
at indføje en bestemmelse i den flerårige finansielle ramme om, at sådanne
eventuelle udgifter ikke medtages i den finansielle ramme (dvs. hvis behovet
opstår, vil beløbene blive mobiliseret ud over lofterne i den finansielle
ramme). Det loft, der begrænser Unionens mulighed for
at garantere lån via Unionens budget, er loftet over egne indtægter, ikke
loftet i den flerårige finansielle ramme. Et krav om revision af den flerårige
finansielle ramme, i tilfælde af anvendelse af sådanne garantier, ville
forekomme at være imod lovgiverens hensigter.
1.2.4.
Bidrag til finansieringen af storstilede projekter
Karakteren af større teknologiske
udviklingsprogrammer, der er baseret på storstilede infrastrukturprojekter,
navnlig de europæiske satellitnavigationsprogrammer Egnos og Galileo, kræver
specifikke bestemmelser, der "øremærker" de beløb, der svarer til
bidraget fra Unionens budget. I lyset af erfaringen med den finansielle ramme
for 2007-2013 er disse nye bestemmelser nødvendige, for at sikre en ordnet
udvikling af Unionens udgifter og en problemfri afvikling af den årlige
budgetprocedure. De lovgivningsmæssige retsakter, der vedrører
ovennævnte programmer, skal overholde de finansielle bestemmelser i denne
forordning.
2.
FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
2.1.
Forordningen om fastlæggelse af den flerårige
finansielle ramme
Artikel 1 Artikel 1 fastsætter den periode, som den
finansielle ramme dækker, og henviser til bilaget, som indeholder tabellen over
den finansielle ramme. Artikel 2 – Overholdelse af loftet i den
flerårige finansielle ramme Artikel 2, stk. 1, pålægger institutionerne at
overholde lofterne under budgetproceduren i overensstemmelse med traktatens
bestemmelser. Stk. 2 giver mulighed for om nødvendigt
at overskride lofterne i forbindelse med anvendelsen af de instrumenter, som
ikke indgår i den finansielle ramme. Nødhjælpsreserven, Solidaritetsfonden,
fleksibilitetsinstrumentet, Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen, den nyoprettede reserve til kriser i landbrugssektoren og
margenen til uforudsete udgifter er beskrevet i punkt 10-15 i udkastet til
interinstitutionel aftale. De indgår ikke i den finansielle ramme og sikrer, at
der om nødvendigt og under særlige omstændigheder, kan stilles midler til
rådighed ud over lofterne i den finansielle ramme. De gør den finansielle ramme
mere fleksibel og skal anvendes af budgetmyndighedens to parter i fællesskab.
For at bevare den nuværende fleksibilitet og fastholde institutionernes rolle i
forbindelse med anvendelsen af disse instrumenter, medtages bestemmelserne om
instrumenterne i udkastet til interinstitutionel aftale. Stk. 3 fritager proceduren for anvendelse af
garantier, der er stillet via Unionens budget, for lån ydet under
betalingsbalancemekanismen eller den europæiske finansielle
stabiliseringsmekanisme fra kravet om overholdelse af lofterne i den
finansielle ramme og dermed fra kravet om revision af den flerårige finansielle
ramme. Det loft, der skal overholdes, er loftet over egne indtægter. Artikel 3 –
Overholdelse af loftet over egne indtægter Der foreslås en ændring af denne artikel i
forhold til forslaget fra marts 2010, idet det direkte anføres, at anvendelsen
af instrumenter, som kan mobiliseres uden for den finansielle ramme, og anvendelsen
af garantier, der er stillet via Unionens budget, for et lån ydet i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 332/202 eller forordning (EU) nr.
407/2010 også skal overholde loftet over egne indtægter. Artikel 4 – Teknisk justering af den
finansielle ramme Den finansielle ramme er udtrykt i
2011-priser. Proceduren for den tekniske justering af rammen fastholdes,
hvilket også gælder deflatoren på 2 %. Der indføres et nyt element i stk. 1,
litra c), idet det absolutte beløb for margenen til uforudsete udgifter
fastsættes til 0,03 % af Unionens bruttonationalindkomst som defineret i
punkt 15 i udkastet til interinstitutionel aftale. Artikel 5 – Justeringer af rammebeløbene
for samhørighedspolitikken Denne artikel gengiver teksten i punkt 17 i
den nuværende interinstitutionelle aftale og artikel 5 i forslaget fra marts
2010. Der er foretaget ændringer for at afspejle tidsplanen for den finansielle
ramme for 2014-2020 og ændringen af strukturen i den finansielle ramme. Artikel 6 –
Tilpasninger i forbindelse med budgetgennemførelsen Ordlyden i denne artikel, som fastsætter
regler for justeringer i forbindelse med budgetgennemførelsen, svarer til
punkt 18 i den nuværende interinstitutionelle aftale. Der foreslås ingen
ændringer i forhold til forslaget fra marts 2010. Artikel 7 – Tilpasning af strukturfondene,
Samhørighedsfonden, Fonden for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske
Fiskerifond Denne artikel gengiver teksten i punkt 48
i den nuværende interinstitutionelle aftale. Forberedelsen af retsgrundlaget og
senere programmeringsdokumenterne er normalt en ret langvarig proces, og der må
derfor forudses en sen vedtagelse af retsakterne eller programmerne. Artikel 8 – Justeringer i forbindelse med
uforholdsmæssigt store offentlige underskud Ordlyden i denne artikel, som fastsætter
regler for justeringer i forbindelse med uforholdsmæssigt store offentlige
underskud, gengiver teksten i punkt 20 i den nuværende
interinstitutionelle aftale og er ikke blevet ændret i forhold til forslaget
fra marts 2010. Artikel 9 – Revision af den finansielle
ramme Ordlyden i denne artikel svarer til punkt
21-23 i den nuværende interinstitutionelle aftale og artikel 8 i forslaget fra
marts 2010. Der er foretaget enkelte ændringer. 1) Den generelle bestemmelse om
fristen for fremsættelse af et forslag til revision, som var medtaget i
artikel 8, stk. 2, i forslaget fra marts 2010, udgår, eftersom den
ikke svarede til den aktuelle praksis i betragtning af behovet for at kunne
håndtere uforudsete situationer, når de opstår. 2) Muligheden for at
tilpasse den finansielle ramme ved kvalificeret flertal som foreslået i artikel
8, stk. 3, i forslaget fra marts 2010, er trukket tilbage (i lyset af den
foreslåede udvidelse af fleksibilitetsinstrumenterne, herunder indførelsen af
margenen til uforudsete udgifter). 3) Der indføres et nyt stk. 5, som
præciserer, at de justeringer og tilpasninger af den finansielle ramme, der er
omhandlet i andre artikler, også skal betragtes som en revision af den
finansielle ramme. Artikel 10 – Tilpasning af den finansielle
ramme i tilfælde af en revision af traktaten Ordlyden i denne artikel, som fastsætter
regler for tilpasninger i tilfælde af en revision af traktaten, gengiver
teksten i punkt 4 i den nuværende interinstitutionelle aftale og svarer
til artikel 9 i forslaget fra marts 2010. Artikel 11 – Justering af den finansielle
ramme i tilfælde af en udvidelse Ordlyden i denne artikel gengiver teksten i
punkt 29 i den nuværende interinstitutionelle aftale og artikel 11 i forslaget
fra marts 2010. Der indsættes et nyt afsnit, der specifikt
omhandler en mulig samlet løsning på Cypern-problematikken i løbet af den
periode, som den finansielle ramme dækker. Artikel 12 – Interinstitutionelt samarbejde
under budgetproceduren Bestemmelserne i denne artikel svarer til
forslaget fra marts 2010. De generelle bestemmelser for samarbejde under
budgetproceduren findes i den flerårige finansielle ramme, mens udkastet til
interinstitutionel aftale og bilag til denne aftale indeholder mere detaljerede
bestemmelser. Artikel 13 – Finansiering af den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) Bestemmelsen i forslaget fra marts 2010
fastholdes med undtagelse af fastsættelsen af et minimumsbeløb for FUSP. Artikel 14 – Bidrag til finansieringen af
storstilede projekter Der er behov for specifikke bestemmelser
vedrørende større teknologiske udviklingsprogrammer, der er baseret på
storstilede infrastrukturprojekter, navnlig de europæiske
satellitnavigationsprogrammer Egnos og Galileo. Sådanne bestemmelser er
påkrævet på grund af projekternes særlige karakter, dvs. en varighed, der
rækker langt ud over den flerårige finansielle ramme, projektrisici, der kan
medføre store budgetoverskridelser, begrænset eller ingen privat kapital i
finansieringen og ingen eller kun begrænset mulighed for at generere indtægter
ved kommerciel udnyttelse på kort til mellemlang sigt. I henhold til den foreslåede bestemmelse skal
det beløb, der er afsat til de europæiske satellitnavigationsprogrammer Egnos
og Galileo i den finansielle ramme for 2014-2020, derfor "øremærkes".
Artikel 15 – Midtvejsevaluering af
gennemførelsen af den finansielle ramme Der indføjes en ny bestemmelse, som fastsætter
fristen for midtvejsevalueringen af, hvordan den finansielle ramme fungerer.
Der var en lignende bestemmelse i den nuværende interinstitutionelle aftale
(punkt 7 og erklæring nr. 1). Artikel 16 – Overgangen til den næste
finansielle ramme Denne artikel pålægger Kommissionen at
fremlægge en ny finansiel ramme inden den 1. januar 2018, dvs. tre år
inden udløbet af den finansielle ramme. I andet afsnit erindres om reglerne i tilfælde
af, at der ikke vedtages en ny finansiel ramme inden udløbet af den finansielle
ramme i denne forordning. Artikel 17 I den afsluttende artikel i forordningen om
den flerårige finansielle ramme fastsættes forordningens ikrafttrædelsesdato.
Den interinstitutionelle ramme træder i kraft samme dag, eftersom de to
retsakter supplerer hinanden.
2.2.
Interinstitutionel aftale om budgetsamarbejde og
forsvarlig økonomisk forvaltning
Indledning – Punkt 1-6 i udkastet til
interinstitutionel aftale I indledningen til udkastet til
interinstitutionel aftale nævnes traktaten (artikel 295), aftalens bindende
karakter og dens forbindelse til andre lovgivningsmæssige retsakter, som har
tilknytning til den flerårige finansielle ramme og budgetproceduren. Desuden
beskrives aftalens opbygning, og ikrafttrædelsestidspunktet (den samme dato som
for forordningen om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme)
fastsættes. Indledningen gengiver ordlyden i punkt 1-6 i
forslaget fra marts 2010. Del I – Bestemmelser vedrørende den
finansielle ramme og de særlige instrumenter, der ikke indgår i den finansielle
ramme A. Bestemmelser vedrørende den finansielle
ramme Punkt 7 fastsætter reglerne for fremlæggelse
af oplysninger om transaktioner, der ikke indgår i budgettet (dvs. Den
Europæiske Udviklingsfond), og om udviklingen i de forskellige kategorier af
egne indtægter. Praksis med at give disse oplysninger bibeholdes, men det
foreslås, at de ikke længere fremlægges i forbindelse med den tekniske
justering af den finansielle ramme, men sammen med de dokumenter, som ledsager
budgetforslaget, hvor de mere logisk hører til. Tidspunktet for fremlæggelse er
stort set uændret (slutningen af april/begyndelsen af maj). Denne ændring var
også med i forslaget fra marts 2010. Punkt 8 i den nye interinstitutionelle
aftale vedrører margenerne under lofterne. Forordningen om den flerårige
finansielle ramme fastsætter lofter for alle udgiftsområderne, som skal
overholdes under hver årlig budgetprocedure i overensstemmelse med traktatens
krav. Praksis med så vidt muligt at sikre, at der er tilstrækkelige margener
under lofterne, bør imidlertid bibeholdes. Denne praksis indgår i det
interinstitutionelle samarbejde og er udtryk for institutionernes velvillige
indstilling under budgetproceduren og hører derfor til i den
interinstitutionelle aftale. Bestemmelsen bibeholdes uændret i forhold til den
nuværende praksis og også i forhold til forslaget fra marts 2010. Punkt 9 fastsætter, at der skal foretages en
ajourføring af overslagene over betalingsbevillinger efter 2020 i den
finansielle rammes fjerde år i henhold til den nuværende praksis og forslaget
fra marts 2010. B. Bestemmelser vedrørende de særlige
instrumenter, der ikke indgår i den finansielle ramme De eksisterende instrumenter, som ikke indgår
i den finansielle ramme (nødhjælpsreserven, Solidaritetsfonden,
fleksibilitetsinstrumentet og Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen), bibeholdes i den interinstitutionelle aftale. Artikel 2
i forordningen om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme giver
mulighed for om nødvendigt at anvende instrumenterne ud over de lofter, som er
fastsat i den finansielle ramme. Opdelingen af bestemmelserne følger logikken i
forslagene fra marts 2010. De ændringer, der er foretaget i forhold til
forslaget fra marts 2010, består af en forhøjelse af beløbene for
fleksibilitetsinstrumentet og nødhjælpsreserven, en nedsættelse af beløbet til
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, indførelse (under
forudsætning af indførelsen af en bestemmelse i finansforordningen) af
muligheden for at anvende uudnyttede andele af de årlige beløb, der er til
rådighed under nødhjælpsreserven, frem til år n+1, og en udvidelse af reservens
anvendelsesmuligheder til også at omfatte særligt pressede situationer ved
Unionens ydre grænser som følge af migrationsstrømme, og en forlængelse af
denne mulighed for fleksibilitetsinstrumentets vedkommende fra år n+2 til år
n+3. Samtidig udgår de bestemmelser, som lægger et loft over de årlige beløb,
der er til rådighed under Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen i form af uudnyttede og frigivne beløb fra de forrige to år, og
der gives mulighed for at anvende fonden til afbødning af de konsekvenser af
globaliseringen, som rammer landbrugerne. Alle beløb er udtrykt i 2011-priser
for at sikre overensstemmelse med den generelle fremstilling af den finansielle
ramme. Procedurerne for mobilisering af instrumenterne er blevet forenklet i
forhold til den nuværende praksis. Det foreslås at oprette en ny reserve til
afbødning af større kriser i landbrugssektoren. De nærmere
støtteberettigelseskrav, der skal gælde for denne reserve, vil blive fastsat i
en specifik lovgivningsmæssig retsakt. Den interinstitutionelle ramme
fastlægger beløbets størrelse og reglerne for mobilisering af det. Det foreslås at oprette et nyt instrument uden
for den finansielle ramme, nemlig "margenen til uforudsete udgifter".
Ordlyden svarer indholdsmæssigt til de bestemmelser, som Rådet vedtog i sin
holdning af 18. januar 2011 til forslagene fra marts 2010. Opdelingen af
bestemmelserne om margenen til uforudsete udgifter følger imidlertid logikken i
forslagene fra marts 2010, dvs. den interinstitutionelle aftale indeholder
fortsat alle bestemmelser vedrørende de særlige instrumenter, der ikke indgår i
den finansielle ramme. Del II
– Forbedring af det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren A. Proceduren for interinstitutionelt
samarbejde Bestemmelserne om interinstitutionelt
samarbejde under budgetproceduren er blevet ændret markant i forhold til de
nuværende regler for at sikre overensstemmelse med den nye budgetprocedure, der
blev indført med traktaten. Alle bestemmelserne er indføjet i bilaget til den
interinstitutionelle aftale som foreslået i marts 2010. Bestemmelserne i bilaget svarer til forslaget
fra marts 2010, men indeholder desuden de ændringer, som siden er blevet
vedtaget i erklæringerne fra institutionerne. B. Indføjelse af finansielle bestemmelser i
lovgivningsmæssige retsakter Bestemmelserne i den nuværende
interinstitutionelle aftale og derfor også i forslaget fra marts 2010
fastholdes. Der bliver mulighed for større afvigelser fra beløbene i de
lovgivningsmæssige retsakter, nemlig på 10 % mod i dag 5 %, for at
øge fleksibiliteten inden for udgiftsområderne. Denne bestemmelse gælder ikke
beløb, som medlemsstaterne på forhånd er blevet tildelt for hele den periode,
som den finansielle ramme dækker, og som noget nyt heller ikke de storstilede
projekter, der er omhandlet i artikel 13 i forordningen om den flerårige
finansielle ramme. C. Udgifter vedrørende fiskeriaftaler Det foreslås at tilpasse den nuværende
interinstitutionelle aftales bestemmelser om udgifter vedrørende fiskeriaftaler
til de nye budgetregler. Den foreslåede ændring af ordlyden afspejler de dele
af den eksisterende tekst, som stadig er relevante; de vedrører udelukkende
godt samarbejde og forpligtelsen til at holde institutionerne informeret om
udviklingen. Bestemmelserne svarer til forslaget fra marts 2010, og det
vurderedes ikke at være nødvendigt at foretage ændringer. D. Finansiering af den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik Bestemmelserne svarer til forslaget fra marts
2010, og det vurderedes ikke at være nødvendigt at foretage ændringer. E. Inddragelse af institutionerne i
forvaltningen af Den Europæiske Udviklingsfond For at forbedre den parlamentariske kontrol
med Den Europæiske Udviklingsfond og bringe kontrollen tættere på de regler,
der gælder for udviklingssamarbejde, som finansieres over Unionens budget,
foreslås det at indføre en ny bestemmelse vedrørende dialogen med
Europa-Parlamentet om de programmeringsdokumenter, der skal finansieres via Den
Europæiske Udviklingsfond. F. Institutionernes samarbejde under
budgetproceduren om administrative udgifter Der indføres en ny bestemmelse, som skal
sikre, at institutionerne hvert år på et tidligt tidspunkt i budgetproceduren
(tidsplan fastlagt i bilaget) når til enighed om fordelingen af de
administrative udgifter. Det årlige udsving i det administrative udgiftsniveau
for hver institution bør desuden afspejle de mulige budgetmæssige følger af
ændringer af bestemmelser i personalevedtægten og konsekvenserne af den
gradvise nedbringelse af antallet af ansatte med 5 % mellem 2013 og 2018 i
alle institutioner, organer og agenturer. Del III – Forsvarlig forvaltning af
EU-midlerne Denne del gengiver teksten i forslaget fra
marts 2010 om den finansielle programmering (med nogle få tilpasninger, som
skal bringe teksten tættere på den nuværende praksis) og om agenturer og
Europaskoler (med en tilføjelse om, at de samme regler som for oprettelse af et
nyt agentur skal følges, at den relevante lovgivningsmæssige retsakt eller et
givet agenturs opgaver skal ændres, samt en specifikation af de oplysninger,
der skal indgå i den konsekvensanalyse, som Kommissionen skal foretage, inden
den fremlægger et forslag om oprettelse af et nyt agentur eller en ny
Europaskole). Afsnittet om nye eller innovative finansielle
instrumenter er ikke længere nødvendigt, eftersom finansforordningen vil
indeholde et nyt afsnit, der alene vedrører finansielle instrumenter, og
detaljerede regler for rapportering om disse instrumenter. 2011/0177 (APP) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastlæggelse af den flerårige finansielle
ramme for årene 2014-2020 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 312, sammenholdt med traktaten
om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen[7], under henvisning til Europa-Parlamentet
godkendelse[8], efter fremsendelse af udkastet til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, efter en særlig lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1)
De årlige lofter over bevillinger til forpligtelser
for hver enkelt udgiftskategori og de årlige lofter for bevillinger til
betalinger, som er fastsat i denne forordning, skal overholde lofterne for
forpligtelser og egne indtægter i [Rådets afgørelse XXXX/XX/EU, Euratom]. (2)
Under hensyntagen til behovet for en passende
forudsigelighed med henblik på forberedelse og gennemførelse af investeringer
på mellemlangt sigt bør den periode, som den finansielle ramme dækker,
fastsættes til syv år regnet fra den 1. januar 2014, og der bør foretages en
midtvejsevaluering af den finansielle rammes gennemførelse. Der bør tages
hensyn til resultaterne af denne evaluering i de sidste tre år af den periode,
som den finansielle ramme dækker. (3)
Der er behov for særlige instrumenter –
nødhjælpsreserven, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond,
fleksibilitetsinstrumentet og Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen, reserven til kriser i landbrugssektoren og margenen til
uforudsete udgifter – for at sætte Unionen i stand til at reagere på nærmere
beskrevne uforudsete omstændigheder og muliggøre finansieringen af nøje
fastlagte udgifter, som ikke kan finansieres inden for de disponible lofter
under et eller flere udgiftsområder som fastsat i den finansielle ramme. Der
er derfor behov for specifikke bestemmelser, som giver mulighed for at opføre
forpligtelsesbevillinger på budgettet ud over lofterne i den finansielle ramme,
når det er nødvendigt at anvende særlige instrumenter. (4)
Hvis det er nødvendigt at anvende garantier, der er
stillet via Unionens budget, for lån ydet under betalingsbalancemekanismen
eller den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme som beskrevet i Rådets
forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en
mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne[9] og i Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af
11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme[10], bør det påkrævede beløb mobiliseres ud
over de lofter over forpligtelses- og betalingsbevillinger i den finansielle
ramme under overholdelse af loftet over egne indtægter. (5)
Den finansielle ramme bør fastlægges i 2011-priser.
Der bør desuden fastsættes regler for tekniske justeringer af den finansielle
ramme med henblik på en ny beregning af lofterne og margenerne. (6)
I den finansielle ramme bør der ikke tages hensyn
til budgetkonti finansieret af formålsbestemte indtægter som omhandlet i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. [xxx/201x] af […] om de
finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget[11]. (7)
Der bør fastsættes regler for andre situationer,
som kan kræve, at den finansielle ramme tilpasses. Disse tilpasninger kan
vedrøre gennemførelsen af budgettet, uforholdsmæssigt store offentlige
underskud, en revision af traktaten, udvidelser eller forsinket vedtagelse af
nye regler på bestemte politikområder. (8)
De nationale rammebeløb til samhørighed for vækst
og beskæftigelse er fastsat på grundlag af skøn over bruttonationalproduktet (i
det følgende benævnt "BNP") for foråret 2011. I betragtning af de
skønsmæssige usikkerheder og konsekvenserne for de medlemsstater, der har et
nedsat momsberegningsgrundlag, bør der foretages en midtvejsevaluering for at
sammenligne det forventede og det faktiske BNP og dets betydning for
rammebeløbene. Hvis BNP for 2014-2016 afviger mere end +/- 5 % fra det
skøn, der blev anvendt i 2011, er det nødvendigt at tilpasse rammebeløbene for
2018-2020 for de berørte medlemsstater. Det er nødvendigt at fastsætte regler
for denne tilpasning. (9)
Det kan være nødvendigt at revidere den finansielle
ramme i tilfælde af uforudsete omstændigheder, som ikke kan håndteres inden for
de fastsatte lofter i den finansielle ramme. Det er derfor nødvendigt at
indføre bestemmelser om revision af den finansielle ramme i sådanne tilfælde. (10)
Det er nødvendigt at fastsætte generelle regler for
det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren. (11)
For at medvirke til en problemfri afvikling af
budgetproceduren er det nødvendigt at fastsætte de grundlæggende regler for
opførelsen af udgifterne til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på
budgettet og at fastsætte et samlet beløb for den periode, som den finansielle
ramme dækker. (12)
De nærmere regler for det interinstitutionelle
samarbejde under budgetproceduren og for opførelse af udgifterne til den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik på budgettet er fastsat i den
interinstitutionelle aftale af […] 201x mellem Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning[12]. (13)
Der er også behov for specifikke regler for
håndtering af storstilede infrastrukturprojekter, der strækker sig langt ud
over den periode, som den finansielle ramme dækker. Det er nødvendigt at
fastsætte maksimumbeløb for bidragene fra Unionens budget til disse projekter.
Dette bør ikke få betydning for andre projekter, der finansieres over Unionens
budget. (14)
Kommissionen bør fremlægge et forslag til en ny
flerårig finansiel ramme inden den 1. januar 2018 for at sætte institutionerne
i stand til at vedtage rammen i tilstrækkelig god tid inden, den skal træde i
kraft. Den finansielle ramme, som fastlægges i denne forordning, bør fortsat
finde anvendelse, hvis forordningen om den nye finansielle ramme ikke vedtages
inden udløbet af den finansielle ramme, som fastlægges i denne
forordning — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1
Den
flerårige finansielle ramme Den flerårige finansielle ramme for perioden
2014-2020 (i det følgende benævnt "den finansielle ramme") findes i
bilaget. Artikel 2
Overholdelse
af lofterne i den finansielle ramme 1.
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen
overholder under hver budgetprocedure og i forbindelse med gennemførelsen af
budgettet for det pågældende regnskabsår de årlige udgiftslofter, som er
fastsat i den finansielle ramme. 2.
Når det er nødvendigt at anvende midler fra
nødhjælpsreserven, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond,
fleksibilitetsinstrumentet, Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen, reserven til kriser i landbrugssektoren og margenen til
uforudsete udgifter i overensstemmelse med Rådets forordning (EF)
nr. 2012/2002[13], Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006[14], Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. xxxx/201x[15] og den
interinstitutionelle aftale af […] 201x om budgetsamarbejde og forsvarlig
økonomisk forvaltning (i det følgende benævnt "den interinstitutionelle
aftale"), kan der opføres forpligtelsesbevillinger på budgettet ud over de
lofter for de pågældende udgiftsområder, som er fastsat i den finansielle
ramme. 3.
Når det er nødvendigt at anvende en garanti, der er
stillet via Unionens budget, for et lån ydet i overensstemmelse med forordning
(EF) nr. 332/2002 eller forordning (EU) nr. 407/2010, skal garantien ligge ud
over de lofter, der er fastsat i den finansielle ramme. Artikel 3
Overholdelse
af loftet over egne indtægter 1. For hvert af de regnskabsår,
som den finansielle ramme dækker, må de samlede nødvendige
betalingsbevillinger, efter den årlige justering og under hensyntagen til
eventuelle andre tilpasninger, justeringer og revisioner samt anvendelsen af
artikel 2, stk. 2 og 3, ikke føre til, at opkrævningssatsen for egne
indtægter overstiger det loft over egne indtægter, der er fastsat i
overensstemmelse med [afgørelse XXXX/XX/EU, Euratom]. 2. Om nødvendigt nedsættes
lofterne i den finansielle ramme for at sikre overholdelsen af det loft over
egne indtægter, der er fastsat i overensstemmelse med [afgørelse XXXX/XX/EU,
Euratom]. Artikel 4
Tekniske justeringer 1. Hvert år foretager
Kommissionen forud for budgetproceduren for regnskabsåret n+1 følgende tekniske
justeringer af den finansielle ramme: a) opskrivning til år n+1-priser af lofterne
og af de samlede tal for forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger b) beregning af den disponible margen under
det loft over egne indtægter, der er fastsat i overensstemmelse med [afgørelse
XXXX/XX/EU, Euratom]. c) beregning af det absolutte beløb for
margenen til uforudsete udgifter som omhandlet i punkt 15 i den
interinstitutionelle aftale. 2. Kommissionen foretager de
tekniske justeringer, der er omhandlet i stk. 1, på grundlag af en fast
deflator på 2 % årligt. 3. Kommissionen underretter
Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af de tekniske justeringer, der er
omhandlet i stk. 1, og om de underliggende økonomiske prognoser. 4. Der må ikke foretages andre
tekniske justeringer for det pågældende regnskabsår, hverken i løbet af
regnskabsåret eller i de følgende regnskabsår i form af efterfølgende
korrektioner. Artikel 5
Justeringer af rammebeløbene for samhørighedspolitikken 1.
Hvis det konstateres, at en medlemsstats kumulerede
bruttonationalprodukt ("BNP") for årene 2014-2016 afviger mere end
+/- 5 % fra det kumulerede BNP, der blev anslået i 2011 i forbindelse med
fastsættelsen af rammebeløbene for samhørighedspolitikken til medlemsstaterne
for perioden 2014-2020, tilpasser Kommissionen i forbindelse med sin tekniske
justering for 2018 de beløb, der fra midlerne til støtte for samhørighed er
tildelt den pågældende medlemsstat i denne periode. 2.
Den samlede nettovirkning af de justeringer, der er
omhandlet i stk. 1, uanset om den er positiv eller negativ, må ikke
overstige 3 mia. EUR. 3.
De nødvendige justeringer fordeles ligeligt over
årene 2018-2020, og de tilsvarende lofter i den finansielle ramme ændres i
overensstemmelse hermed. Artikel 6
Tilpasninger i forbindelse med budgetgennemførelsen Når Kommissionen underretter
Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af de tekniske justeringer af den
finansielle ramme forelægger den dem samtidig forslag til tilpasninger af de
samlede betalingsbevillinger, som den under hensyntagen til
budgetgennemførelsen skønner er nødvendige for at sikre en ordnet udvikling i
forhold til forpligtelsesbevillingerne. Der træffes afgørelse om disse forslag
inden den 1. maj i år n. Artikel 7
Tilpasning
af strukturfondene, Samhørighedsfonden, Fonden for Udvikling af
Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond 1.
Hvis der efter 1. januar 2014 vedtages nye regler
eller programmer vedrørende strukturfondene, Samhørighedsfonden, Fonden for
Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond, justeres den
finansielle ramme med henblik på overførsel til efterfølgende år – ud over de
tilsvarende udgiftslofter – af bevillinger, der ikke blev udnyttet i 2014. 2.
Tilpasningen vedrørende overførslen af uudnyttede bevillinger
for år 2014 skal vedtages inden 1. maj 2015. Artikel 8
Justeringer i forbindelse med uforholdsmæssigt store offentlige underskud Hvis en suspension af budgetmæssige
forpligtelser vedrørende Samhørighedsfonden ophæves i forbindelse med en procedure
for uforholdsmæssigt store offentlige underskud, træffer Rådet i
overensstemmelse med traktaten og den relevante basisretsakt afgørelse om
overførsel af de suspenderede forpligtelser til de følgende år. Suspenderede
forpligtelser for år n kan ikke genopføres på budgettet efter år n+2. Artikel 9
Revision af den finansielle ramme 1.
I tilfælde af uforudsete omstændigheder kan den
finansielle ramme revideres under overholdelse af det loft over egne indtægter,
der er fastsat i overensstemmelse med [afgørelse XXXX/XX/EU, Euratom]. 2.
I forbindelse med enhver revision af den
finansielle ramme i overensstemmelse med stk. 1 tages der hensyn til
mulighederne for omfordeling af udgifterne mellem de programmer, der henhører
under det af revisionen berørte udgiftsområde, navnlig med hensyn til enhver
forventet underudnyttelse af bevillingerne. Et betydeligt beløb, både i
absolutte tal og som procentdel af den nye påtænkte udgift, skal om muligt
ligge inden for det eksisterende loft over det pågældende udgiftsområde. 3.
I forbindelse med enhver revision af den
finansielle ramme i overensstemmelse med stk. 1 tages der hensyn til
mulighederne for at udligne enhver forhøjelse af loftet over ét udgiftsområde
ved at nedsætte loftet over et andet udgiftsområde. 4.
I forbindelse med enhver revision af den
finansielle ramme i overensstemmelse med stk. 1 skal der fortsat være et
rimeligt forhold mellem forpligtelser og betalinger. 5.
De justeringer og tilpasninger, der er omhandlet i
artikel 3, stk. 2, artikel 6, 7, 8, 10, 11 og 16, udgør også en revision af den
finansielle ramme. Artikel 10
Tilpasning af den finansielle ramme i tilfælde af en revision af traktaterne Ændres traktaterne i løbet af den periode, som
den flerårige finansielle ramme dækker, og påvirker dette budgettet, foretages de
tilpasninger af den finansielle ramme, der som følge heraf er nødvendige. Artikel 11
Justering af den finansielle ramme i tilfælde af en udvidelse eller Cyperns
genforening Såfremt nye medlemsstater tiltræder Den
Europæiske Union i løbet af den periode, som den finansielle ramme dækker,
justeres den finansielle ramme for at tage hensyn til de udgiftsbehov, der
følger af resultatet af tiltrædelsesforhandlingerne. I tilfælde af Cyperns genforening i løbet af
den periode, som den finansielle ramme dækker, justeres den finansielle ramme
for at tage hensyn til en samlet løsning på Cypern-problematikken og de ekstra
finansielle behov, der følger af en genforening. Artikel 12
Det interinstitutionelle samarbejde under budgetproceduren Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (i
det følgende benævnt "institutionerne") træffer enhver foranstaltning
til at lette den årlige budgetprocedure. Institutionerne samarbejder loyalt under hele
budgetproceduren med henblik på at tilnærme deres holdninger til hinanden. Institutionerne
samarbejder gennem passende interinstitutionelle kontakter for på alle stadier
af proceduren at følge fremskridtet i arbejdet og undersøge, hvorvidt der er
overensstemmelse. Institutionerne sørger for så vidt muligt at
samordne deres respektive tidsplaner med henblik på at sikre en sammenhængende
og samordnet afvikling af arbejdet indtil den endelige vedtagelse af budgettet.
Der kan holdes trepartsmøder på alle stadier
af proceduren og på forskellige repræsentationsniveauer afhængig af de forventede
drøftelsers karakter. Hver institution udpeger i overensstemmelse med sin egen
forretningsorden sine deltagere i hvert møde, definerer sit mandat til
forhandlingerne og informerer i god tid de andre institutioner om de nærmere
detaljer vedrørende møderne. Artikel 13
Finansiering af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Samtlige aktionsudgifter vedrørende den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik (i det følgende benævnt "FUSP")
opføres under ét og samme kapitel med overskriften FUSP. Beløbet skal dække de
reelle, forudsigelige behov, som de vurderes i forbindelse med udarbejdelsen af
budgetforslaget på grundlag af årlige overslag udarbejdet af Unionens
højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og en
rimelig margen til uforudsete aktioner. Der hensættes ikke midler til en
reserve. Artikel 14
Bidrag til finansieringen af storstilede projekter Der afsættes et maksimumbeløb på 7 000
mio. EUR i 2011-priser til de europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos
og Galileo) på EU-budgettet i perioden 2014-2020. Artikel
15
Midtvejsevaluering af gennemførelsen af den finansielle
ramme Kommissionen fremlægger i 2016 en vurdering af
gennemførelsen af den finansielle ramme, der om nødvendigt ledsages af
relevante forslag. Artikel 16
Overgangen til den næste finansielle ramme Kommissionen fremlægger inden den 1. januar
2018 et forslag til en ny flerårig finansiel ramme. Hvis der ikke inden den 31. december 2020 er
vedtaget en rådsforordning om fastlæggelse af en ny flerårig finansiel ramme,
videreføres lofterne og de øvrige bestemmelser for det sidste år i den
finansielle ramme, indtil der vedtages en forordning om fastlæggelse af en ny
finansiel ramme. Såfremt nye medlemsstater tiltræder Den Europæiske Union efter
2020, justeres den videreførte finansielle ramme om nødvendigt for at tage
hensyn til resultaterne af tiltrædelsesforhandlingerne. Artikel 17
Ikrafttrædelse Denne forordning træder i kraft på tredjedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i …, den På
Rådets vegne Formand
BILAG Tabel
over den flerårige finansielle ramme [1] Aftale mellem institutionerne om budgetdisciplin og
forbedring af budgetproceduren, underskrevet af Parlamentet, Rådet og
Kommissionen den 29. juni 1988 (EFT L 185 af 15.7.1988, s. 33). [2] Interinstitutionel aftale af 17. maj 2006 mellem
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig
økonomisk forvaltning (EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1). [3] KOM(2010) 72 og KOM(2010) 73. [4] KOM(2011) 500 af 29.6.2011. [5] KOM(2010) 185 endelig af 27.4.2010, kapitel 2 (side
4-13). [6] KOM(2010) 700 endelig af 19.10.2010, særlig afsnit 4.5
til 4.7 (side 23-25). [7] EUT C […] af […], s. […]. [8] EUT C […] af […], s. […]. [9] EUT L 53 af 23.2.2002, s. 1. [10] EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1. [11] EUT L […] af […], s. […]. [12] EUT C […] af […], s. […]. [13] EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3. [14] EFT L 406 af 30.12.2006, s. 1. [15] EUT L […] af […], s. […].