Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastsættelse af de finansielle bidrag, som medlemsstaterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond i 2011, inklusive anden tranche for 2011 /* KOM/2011/0331 endelig udg.- NLE 2011/0145 */
BEGRUNDELSE I overensstemmelse med artikel 57, stk. 3, i finansforordningen for Den Europæiske Udviklingsfond (i det følgende benævnt "EUF") vedrører dette forslag: anden tranche af bidraget for 2011 ("n+1" efter den i denne artikel fastsatte faste procedure). I overensstemmelse med artikel 57, stk. 7, i finansforordningen for EUF angives det beløb, der forvaltes af Kommissionen, og det beløb, der forvaltes af EIB. EIB har i overensstemmelse med artikel 145 i finansforordningen for EUF tilsendt Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger for de instrumenter, den forvalter. I overensstemmelse med artikel 57, stk. 3, i finansforordningen for EUF skal Rådet træffe afgørelse om dette forslag senest 21 kalenderdage efter Kommissionens forelæggelse af forslaget, og medlemsstaterne skal betale anden tranche af bidraget senest 21 kalenderdage efter den dato, hvor de blev underrettet om Rådets afgørelse. Det fremgår af artikel 58, stk. 2, i finansforordningen for EUF, at ved indkaldelse af bidrag skal de beløb, der er fastsat for de forudgående EUF'er, opbruges først, det ene efter det andet. De indkaldelser af bidrag, der er omhandlet i dette forslag, vedrører derfor beløb, der forvaltes af Kommissionen under den 10. EUF, og beløb, der forvaltes af EIB under den 9. EUF. Det skal bemærkes, at artikel 60, stk. 1, i finansforordningen for EUF fastsætter, at medlemsstater, som ikke betaler den skyldige bidragstranche inden udløbet af den fastsatte frist, skal betale morarenter af det ikke-betalte beløb. Ordningen for rentebetalingen er fastsat i samme artikel. 2011/0145 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastsættelse af de finansielle bidrag, som medlemsstaterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond i 2011, inklusive anden tranche for 2011 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse[1], særlig artikel 10, stk. 1, under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse[2], særlig artikel 7, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond (i det følgende benævnt "finansforordningen for den 10. EUF")[3], særlig artikel 57, stk. 3, under henvisning til forslag fra Kommissionen[4], og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionen skal i overensstemmelse med artikel 57-61 i finansforordningen for den 10. EUF senest den 15. juni fremlægge et forslag, som indeholder a) beløbet for anden tranche af bidraget for år 2011 og b) et revideret årligt beløb for bidraget for år n + 1 under hensyn til de faktiske behov i de tilfælde, hvor det årlige beløb afviger fra de faktiske behov, jf. artikel 7, stk. 3, i den interne aftale. (2) Rådet besluttede den 17. november 2010 efter forslag fra Kommissionen, at Kommissionens andel af medlemsstaternes årlige bidrag til EUF for 2011 fastsættes til 3 690 000 000 EUR, og at EIB's andel fastsættes til 210 000 000. (3) I overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i den interne aftale om den 10. EUF forelægger Kommissionen Rådet et forslag om at ændre bidragsbeløbene uden at overskride det allerede fastsatte loft, hvis de vedtagne bidrag afviger fra EUF's faktiske behov. Kommissionens andel af medlemsstaternes årlige bidrag til EUF for 2011 bør derfor fastsættes til 3 100 000 000 EUR. (4) Den Europæiske Investeringsbank har i overensstemmelse med artikel 145, stk. 1, i finansforordningen for den 10. EUF tilsendt Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger for de instrumenter, som den forvalter. (5) Ved indkaldelse af bidrag anvendes de beløb, der er fastsat for de forudgående EUF'er, først, jf. artikel 58, stk. 2, i finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond. Der bør derfor på grundlag af artikel 58, stk. 2, i finansforordningen for den 10. EUF også indkaldes bidrag, der forvaltes af EIB under den 9. EUF — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Kommissionens andel af medlemsstaternes årlige bidrag til EUF for 2011 fastsættes til 3 100 000 000 EUR. Artikel 2 De bidrag, som medlemsstaterne hver især skal indbetale til Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank i form af anden tranche for 2011, er angivet i tabellen i bilaget. Artikel 3 Denne afgørelse anvendes fra dagen for vedtagelsen. Artikel 4 Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand BILAG [pic] [1] EUT L 317 af 15.12.2000, s. 355. [2] EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32. [3] EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1. [4] EUT C … af …, s. …