18.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 113/62

—

minder om, at der er behov for at forny EU-metoden og indføre en mere inklusiv beslutningsproces samt iværksætte en forvaltning på flere myndighedsniveauer;

—

glæder sig over den enstemmige politiske opbakning til udvalgets syn på EU's forvaltning og over EU-institutionernes støtte til udvalgets tiltag;

—

har taget initiativ til at indføre en resultattavle om forvaltning på flere myndighedsniveauer inden for EU, der kan bidrage til en årlig vurdering af, i hvilket omfang de vigtigste mekanismer og redskaber for forvaltning på flere myndighedsniveauer tages i betragtning i Den Europæiske Unions politiske cyklus med særlig fokus på den territoriale dimension af de analyserede politikker og strategier;

—

mener, at man med henblik på at konsolidere Regionsudvalgets overvågning på den næste konference om nærhedsprincippet kunne sætte særligt fokus på praksis med forvaltning på flere myndighedsniveauer;

—

vil i de kommende måneder konkretisere sin ambition om et EU-charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer, der skal føre til større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske demokrati; den åbne og deltagelsesorienterede måde, chartret vil blive udarbejdet på, vil fremme de lokale og regionale folkevalgte repræsentanters medansvar over for det.

Ordfører

Luc VAN DEN BRANDE (BE/PPE), formand for Kontaktkontoret Flandern-EU

1.

bekræfter det politiske engagement, som det påtog sig med vedtagelsen af hvidbogen om forvaltning på flere myndighedsniveauer den 17. juni 2009 (1); har stillet et politisk forslag om "Opbygning af Europa i partnerskab" og vil fremover sikre gennemførelsen af denne målsætning ved at bekæmpe enhver form for modsatrettet udvikling, idet det vil fremme den europæiske integrationsproces (2).

2.

forstår ved forvaltning på flere niveauer et princip om en samordnet indsats af Unionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder, baseret på principperne om nærhed og proportionalitet samt partnerskab, som konkretiseres i et funktionelt og institutionaliseret samarbejde, der tager sigte på at udarbejde og iværksætte Den Europæiske Unions politikker;

3.

minder derfor om, at der er behov for at forny EU-metoden og indføre en mere inklusiv beslutningsproces samt iværksætte en forvaltning på flere myndighedsniveauer, som ville gøre EU's indsats mere effektiv ved at skabe en ny interinstitutionel og politisk samarbejdskultur, som fremmer inddragelsen af de folkevalgte fra alle myndighedsniveauer i EU's beslutningsproces og under alle omstændigheder de folkevalgte i regioner med lovgivningsbeføjelser;

4.

glæder sig over den enstemmige politiske opbakning til udvalgets syn på EU's forvaltning og over EU-institutionernes støtte til udvalgets tiltag; er overbevist om, at den praktiske indførelse af en kultur med forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa forudsætter, at følgende tre betingelser er opfyldt:

5.

minder om, at Lissabontraktaten klart har forankret forvaltning på flere myndighedsniveauer i EU's funktionsmåde, bl.a. ved at styrke dens status i den institutionelle struktur og ved at knæsætte målsætningen om territorial samhørighed og den subnationale dimension af nærhedsprincippet;

6.

mener, at EU's, medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders almene interesse derfor bedst og utvetydigt kan sikres ved at betragte nærhedsprincippet som en naturlig følge af EU's merværdi og forvaltning på flere myndighedsniveauer som en fleksibel og participatorisk forvaltningsform, der styrker EU's værdier, ansvarlighed og solidaritet i mødet med en globaliseret verden, hvis dele bliver mere og mere afhængige af hinanden og indgår i en indbyrdes konkurrence;

7.

mener, at enhver overvejelse over europæiske styreformer giver anledning til at rejse det meget vigtige spørgsmål om respekt for nærhedsprincippet i forbindelse med en dynamisk politisk og lovgivningsmæssig proces, og insisterer på, at nærhedsprincippet og princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer er uadskillelige størrelser: Det ene drejer sig om de forskellige myndighedsniveauers kompetence, mens det andet lægger vægt på interaktionen mellem disse;

8.

at placering af subsidiaritet og proportionalitet i en kontekst med forvaltning på flere myndighedsniveauer fører til den erkendelse, at der er behov for at gøre EU's politiske indsats mere tværgående og vekselvirkende. Om de globale strategier, som i dag er centralt placeret på EU's dagsorden, krones med held, afhænger i stadig højere grad af kvaliteten af delt forvaltning i EU og af overholdelsen af nærhedsprincippet, der forhindrer, at beslutningerne koncentreres på et enkelt myndighedsniveau, og sikrer, at politikker udformes og gennemføres på det bedst egnede niveau;

9.

fremsætter sine forslag i tilknytning til den igangværende europæiske integrationsproces, der lægger op til øget ansvar og solidaritet hos de ansvarlige politikere i EU, medlemsstaterne og på regionalt og lokalt hold i overensstemmelse med gensidighedsprincippet  (3).

10.

understreger, at princippet om institutionel ligevægt  (4), som er kernen i Den Europæiske Unions struktur, er en grundlæggende garanti for europæisk demokrati, og mener, at ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten, som giver Regionsudvalget en styrket institutionel og juridisk status med hensyn til at kunne forsvare sine beføjelser ved EU-Domstolen, kræver fuld overholdelse af dette princip i forhold til Regionsudvalget;

11.

mener at udarbejdelsen af et EU-charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer, som vil bidrage til at indskrive en fælles opfattelse af europæiske styreformer i EU's værdigrundlag, vil være et afgørende skridt i gennemførelsen af EU's politiske dagsorden;

12.

konstaterer, at der ikke findes nogen sammenhængende europæisk administrativ lovgivning, som sikrer minimumsstandarder for anvendelse af procedurer for høring, koordinering og deltagelse af regioner og byer, og opfordrer derfor Kommissionen til på længere sigt at overveje at udarbejde en akt om EU's administrative procedurer, som kunne udmønte det kommende charters centrale værdier og principper i nogle mere participatoriske procedurer;

13.

mener, at revisionen af samarbejdsaftalen mellem Kommissionen og Regionsudvalget, som i øjeblikket er til forhandling, i højere grad bør fremhæve de lokale og regionale myndigheders legitimitet og ansvar i Den Europæiske Unions virke og – til gavn for den samlede beslutningsproces i EU – sikre respekten for de to ledende principper for EU's indsats: nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, samt fastslå princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer som et grundlæggende princip;

14.

mener, at denne revision skal ledsages af en dynamisk proces, som fører til, at udvalget sammen med Kommissionen vedtager en rullende handlingsplan, som indkredser de initiativer, der vil kunne have en effekt på lokalt og regionalt niveau, og den forudgående og efterfølgende analyse, som udvalget kunne bidrage med ved at mobilisere medlemmernes ekspertise og de platforme af lokale og regionale myndigheder, som det råder over (Europa 2020-platformen, nærhedsovervågningsplatformen, EGTS-platformen) (5);

15.

opfordrer Europa-Parlamentet til at styrke sin institutionelle mobilisering for at gennemføre principperne for og mekanismerne i forvaltning på flere myndighedsniveauer og integreret tilgang og støtter forslaget om et europæisk mærke for forvaltning på flere myndighedsniveauer (6);

16.

hilser det velkomment, at Rådet for Den Europæiske Union i marts 2010 (7) tog initiativ til at holde det første uformelle ministermøde om forvaltning på flere myndighedsniveauer. I konklusionerne herfra opfordres Regionsudvalget udtrykkeligt til "løbende at fremme en politisk evaluering af fremskridt for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Den Europæiske Union"; beder de kommende formandskaber videreføre dette arbejde; konstaterer desuden, at en mere systematisk deltagelse fra Regionsudvalgets side i rådsmøder og tværstatslige regeringsmøder medfører, at der i højere grad tages højde for denne forvaltningsform;

17.

er tilfreds med udsigten til et tættere forhold til formandskabet for Det Europæiske Råd og med formandskabets lydhørhed over for virkningerne for de lokale og regionale myndigheder af de politiske beslutninger, der træffes af stats- og regeringscheferne, og finder det i den sammenhæng passende, at der hvert år afholdes et møde forud for Det Europæiske Råds forårstopmøde;

18.

har til hensigt at indgå i en mere systematisk dialog med Domstolen om overholdelse af nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og princippet om territorial samhørighed, for så vidt angår korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen og indvirkningen på de lokale og regionale myndigheder, samt om overholdelse af de fire friheder, og med Revisionsretten om god forvaltning af EU's finanser og indvirkningen af forvaltningen heraf på den territoriale samhørighed og byernes og regionernes konkurrenceevne.

19.

tilslutter sig den nye tilgang, som indvarsles med konceptet intelligent regulering baseret på en EU-lovgivningsproces, hvor lovgivningen løbende tilpasses til nye udfordringer og omstændigheder, og dens gennemførelse underkastes en omhyggelig evaluering; mener imidlertid, at den bør ledsages af en større hensyntagen til virkningerne for regioner og kommuner (8);

20.

gentager sit krav om i forbindelse med den kommende revision af den interinstitutionelle aftale "Bedre lovgivning" at få tilføjet en særlig protokol, der dækker visse bestemmelser, hvor udvalget skal inddrages fuldt ud, dvs. særligt dem, der vedrører konsekvensanalyser og efterfølgende evaluering af lovgivningen;

21.

agter at styrke sin deltagelse i opfølgningen af handlingsplanen "Bedre lovgivning", navnlig ved at få sin årlige rapport om opfølgningen af nærhedsprincippet medtaget som et anerkendt bidrag til Kommissionens årlige rapport "Bedre lovgivning";

22.

opfordrer til en revision af de retningslinjer for konsekvensanalyser, som Kommissionen har foreslået, da det ville være befordrende for en systematisk gennemførelse af forudgående og efterfølgende territoriale konsekvensanalyser og udvikling af territoriale indikatorer og inklusiv forvaltning; vil fremlægge konkrete forslag herom baseret på erfaringerne fra det samarbejde, der allerede er indledt med Kommissionen;

23.

støtter fuldt ud det overordnede mål for arbejdet i gruppen på højt niveau om at mindske de administrative byrder (Stoiber-gruppen) og understreger sit engagement i denne gruppe med det sigte at lette den byrde, der tynger de lokale og regionale myndigheder;

24.

beklager den manglende inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i udvalgsproceduren og opfordrer Kommissionen til at afhjælpe denne mangel, som hæmmer en korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen på lokalt og regionalt plan.

25.

ser positivt på anbefalingerne fra den refleksionsgruppe, som Det Europæiske Råd har pålagt at hjælpe EU med at påpege de udfordringer, som EU sandsynligvis vil blive stillet over for på længere sigt (2020-2030), og undersøge, hvordan de kan tackles. Gruppen foreslår en ny pagt og erkender dermed berettigelsen af et system med "flerniveaustyring, hvor kompetencerne deles – i stedet for at de opsplittes – mellem forskellige myndighedsniveauer", som "kan og skal præge den politiske beslutningstagning i EU og relationerne på alle niveauer, mellem enkeltpersoner og generationer og mellem lokalsamfundene, regionerne og medlemsstaterne"; glæder sig over vismandsgruppens anbefaling om, "at Regionsudvalget skal høres og inddrages for at styrke det politiske medborgerskab i Europa og således sikre, at borgerne tager det europæiske projekt til sig" (9);

26.

finder det relevant at foretage en evaluering på årsbasis af, hvor langt man er kommet med regionaliseringen og decentraliseringen i EU, for at få et barometer for udviklingen af de lokale og regionale myndigheders politiske, juridiske og skattemæssige selvstændighed; mener, at en sådan evaluering er et godt supplement til Regionsudvalgets forpligtelse til at overvåge nærhedsprincippet og bør indgå i et udvidet samarbejde med Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder;

27.

støtter iværksættelsen af et Erasmus-program for lokale og regionale folkevalgte politikere, som bør planlægges i et institutionelt samarbejde med Europa-Parlamentet og Kommissionen, og bifalder, at der afsættes midler til et pilotprojekt som foreslået af Europa-Parlamentet;

28.

fremhæver, at det agter at bidrage til gennemførelsen af det nye instrument for direkte demokrati, det europæiske borgerinitiativ, navnlig kan det udnytte sine egne og sine medlemmers informationskanaler og netværk til at skabe større bevidsthed om borgerinitiativet og til at støtte Kommissionen på en måde, der vil kunne være en hjælp for eksempel i forbindelse med den forudgående kontrol af, om foreslåede initiativer er antagelige for så vidt angår deres indvirkning på nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Derudover kan udvalget være behjælpelig med at indsamle og formidle information om planlagte og igangsatte europæiske borgerinitiativer og med at iværksætte debatter med bred deltagelse i Bruxelles og andre steder (10). Endelig ønsker udvalget at blive fuldt inddraget i og tilbyder at bistå ved de høringer, der vil blive tilrettelagt af Europa-Parlamentet som reaktion på succesrige europæiske borgerinitiativer;

29.

opfordrer til, at der etableres et samarbejde med Kommissionen og de andre institutioner om at fremme denne proces; dette instrument bør nemlig fremmes via partnerskaber, og samtidig bør man fremme diskussioner blandt de lokale og regionale myndigheder og de regionale parlamenter og mobilisere de lokale og regionale medier;

30.

mener, at integrationen af EU's charter om grundlæggende rettigheder i EU's primære ret og udsigten til EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention vil være befordrende for en beskyttelse på flere myndighedsniveauer af disse rettigheder; anmoder derfor om at blive inddraget i den interinstitutionelle dialog om Kommissionens årsberetning om anvendelsen af chartret, som efterlyses af Rådet, der mener, "at en effektiv anvendelse af chartret bør understøttes af foranstaltninger i alle EU's institutioner og organer, kontorer og agenturer" (11);

31.

agter at styrke sit samarbejde med Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, især inden for rammerne af en årlig dialog om beskyttelse og fremme på flere myndighedsniveauer af grundlæggende rettigheder, og vil tage nye initiativer med henblik på det europæiske år for aktivt medborgerskab i 2013;

32.

opfordrer til decentrale kommunikationstiltag i EU's kommuner og regioner om EU's resultater og deres indvirkning på borgerne og understreger, at der er et presserende behov for at give tilstrækkelige midler til at støtte samarbejdet med de regionale og lokale medier, som har et stort publikum blandt borgerne.

33.

mener, at den foreslåede forvaltningsstruktur for Europa 2020-strategien ligesom den, der bør gælde for reformen af samhørighedsreformen, skal sikre et dobbelt paradigmeskift:

34.

konstaterer, at i lyset af den budgetkrise, som Europa i øjeblikket er ramt af, og hvis økonomiske og sociale konsekvenser er borgernes største bekymring, er spørgsmålet om EU's merværdi og de midler, EU råder over til dette formål, af afgørende betydning;

35.

støtter "konventstilgangen", som Europa-Parlamentet har foreslået og det polske formandskab har iværksat – og som Regionsudvalget bør inddrages i – så man i partnerskab kan fastlægge de politiske prioriteter for EU's udgifter og finansieringen heraf i perioden 2014-2020;

36.

ønsker at blive inddraget i denne tilgang i betragtning af, at den økonomiske genopretning i EU er afhængig af bidraget fra de regionale og lokale myndigheder, som tegner sig for 16 % af EU's BNP og 58 % af de offentlige investeringer i Europa (12);

37.

gør i den forbindelse opmærksom på den bekymrende situation omkring de lokale og regionale myndigheders offentlige finanser, som har negativ indflydelse på genopretningen af den europæiske økonomi og dermed er til hinder for en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien; mener derfor, at det bør overvejes at gøre status over de lokale og regionale offentlige finanser i forbindelse med den kommende flerårige finansielle ramme.

38.

bemærker, at samtlige EU-institutioner klart erkender, at der er behov for at indføre forvaltning på flere myndighedsniveauer for at opnå de centrale mål i Europa 2020-strategien og de syv flagskibsinitiativer;

39.

støtter i denne henseende navnlig henstillingen fra Det Europæiske Råd, der i sine konklusioner fra samlingen den 25. marts 2011 (13) anerkender, at opfyldelsen af målsætningerne for Europa 2020-strategien i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske halvår kræver en tæt inddragelse af Regionsudvalget og regionerne sammen med andre politiske og økonomiske hovedaktører;

40.

glæder sig over, at de nationale reformprogrammer i en række medlemsstater tager bedre højde for potentialet i et partnerskab mellem de forskellige forvaltningsniveauer; beklager dog den klare mangel på troværdige mekanismer og procedurer, som kunne virkeliggøre princippet om forvaltning på flere myndighedsniveauer og sikre en reel samordning af de forskellige forvaltningsniveauers politikker og afstemning af deres dagsordener og budgetter i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

41.

opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at inddrage de regionale og lokale myndigheder i processen med udvikling og gennemførelse af de nationale reformprogrammer og i stabilitets- og konvergensprogrammerne, for der kan kun slås bro over kløften mellem de overordnede mål for Europa 2020-strategien og de bebudede bidrag i de nationale reformprogrammer ved hjælp af et partnerskab mellem de forskellige forvaltningsniveauer (14);

42.

beder desuden Kommissionen om at styrke overvågningen af den forvaltningsmæssige side af de nationale reformprogrammer og medlemsstaternes årlige statusrapporter, således at Rådet for Den Europæiske Union er i stand til at vedtage eksplicitte anbefalinger, som kan tilskynde medlemsstaterne til at udvide og styrke partnerskaber mellem de forskellige forvaltningsniveauer i gennemførelsen af de nationale reformprogrammer;

43.

bekræfter på ny målet om kontraktindgåelse på flere myndighedsniveauer som metode til gennemførelse af de syv flagskibsinitiativer og iværksættelse af innovative mekanismer (15) i overensstemmelse med de lokale digitale dagsordener og de "interessentarrangementer", der er foreslået inden for rammerne af "Den digitale dagsorden for Europa" (16), "Platformen for intelligent specialisering", som Kommissionen har lanceret, og gennemførelsen af målsætningerne for flagskibsinitiativerne "Unge på vej" og "Innovation i EU", og samtidig styrke samhørigheden mellem alle aktører og strategier på samtlige niveauer (17);

44.

beklager manglen på direkte inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i alle faser af den åbne koordinationsmetode med henblik på at gennemføre Europa 2020-strategien og insisterer på det kraftigste på, at de inddrages i processen;

45.

minder om merværdien af en integreret tilgang, især når det gælder om, i overensstemmelse med nærhedsprincippet, at styrke synergien mellem EU's strategi for bæredygtig udvikling og Europa 2020-strategien og anvendelsen af strukturfondsmidler til energiinvesteringer samt indarbejdelsen af målet om afbødning af og tilpasning til klimaændringerne i alle EU's eksisterende strategiske rammer, navnlig landbrugspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikterne.

46.

påpeger, at resultaterne af høringen om Kommissionens femte samhørighedsrapport bekræfter opfordringen fra udvalget og de samlede regionale og lokale myndigheder til at styrke partnerskabsprincippet, en fremgangsmåde, som bifaldes af Rådet, der erkender betydningen af forvaltning på flere niveauer for gennemførelsen af Europa 2020-strategien gennem den nye samhørighedspolitik (18);

47.

konstaterer med tilfredshed, at "EU's territoriale dagsorden 2020", som Rådet vedtog i maj 2011, slår til lyd for at anvende forvaltning på flere myndighedsniveauer til at gennemføre territorial samhørighed og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den territoriale dimension i sine konsekvensanalyser og Regionsudvalget til at videreformidle input fra de lokale og regionale myndigheder;

48.

konstaterer med tilfredshed, for så vidt angår samhørighedspolitikken efter 2013, at Kommissionen har levet op til udvalgets forventninger, idet den har inddraget visse principper og mekanismer for forvaltning på flere myndighedsniveauer og den integrerede og multifunktionelle fremgangsmåde  (19) og således i sit forslag til en ny rammeforordning om strukturfondene og Samhørighedsfonden taget hensyn til de anmodninger, der sigter mod:

49.

ser positivt på Kommissionens forslag om at skabe en fælles strategisk ramme og kombinere de forskellige løftestænger for EU's tiltag til fremme af lokal og regional udvikling (ELFUL, strukturfondene EFRU og ESF, Samhørighedsfonden, EFF); anmoder ligeledes om, at de regionale og lokale myndigheder også i denne sammenhæng inddrages rent praktisk i udarbejdelsen af partnerskabskontrakterne;

50.

beder derfor EU's lovgivende myndighed om at bekræfte disse foranstaltninger og at styrke dem for navnlig at sikre:

51.

opfatter territorialt samarbejde som en fast bestanddel af regionalpolitikken og påpeger, at den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) er et sandt laboratorium for forvaltning på flere niveauer (20);

52.

glæder sig over, at forslaget om revision af EGTS-forordningen, forelagt af Kommissionen i oktober 2011, ligger på linje med ønsket om gennemførelse af målet om territorial samhørighed og indeholder en række forslag fremsat tidligere i processen af Regionsudvalget, navnlig hvad angår oprettelsen af bilaterale EGTS med myndigheder fra tredjelande (21); henleder opmærksomheden på mulighederne i EGTS som samarbejdsstruktur i forbindelse med andre EU-sektorpolitikker end blot regionalpolitikken;

53.

understreger betydningen af Regionsudvalgets EGTS-platform, når det drejer sig om at fremme dette instrument og yde praktisk støtte til etablering af nye europæiske grupper for territorialt samarbejde, især ved hjælp af udveksling af bedste praksis;

54.

anmoder i forbindelse med udviklingen af makroregionale strategier Kommissionen om at være særlig opmærksom på:

55.

bifalder de tolv løftestænger for vækst, konkurrenceevne og sociale fremskridt, som foreslås i akten for det indre marked, og støtter Rådet, der har understreget behovet for at styrke styringen af det indre marked, i dets opfordring til Kommissionen om at fortsætte sit arbejde hermed (22);

56.

konstaterer, at Europa-Parlamentet i sin betænkning om styring og partnerskab i det indre marked peger på, "at det indre markeds regler ofte gennemføres af lokale og regionale myndigheder; [EP] opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at videreudvikle og udvide partnerskabet med de lokale og regionale myndigheder fra samhørighedspolitikken til det indre markeds politikker" (23);

57.

anmoder derfor om, at der etableres overvågning af den samlede gennemførelse af akten for det indre marked for at sikre, at tilgangen er sammenhængende, og at det indre marked gennemføres i partnerskab; mener, at en sådan opgave bør varetages af platformen til overvågning af 2020-strategien, som bl.a. går ud på at relancere det indre marked;

58.

understreger, at Regionsudvalget med sit kvalitetsmærke "europæiske iværksætterregioner" bidrager til udvikling af en strategisk vision for en integreret regionaludvikling på grundlag af principperne i Small Business Act (24); anmoder desuden om, at der etableres Small Business Act-partnerskaber til iværksættelse af Small Business Act på regionalt plan, og at der på nationalt og regionalt/territorialt plan udpeges SMV-repræsentanter, samt foreslår, at udvalget inddrages i den rådgivende gruppe om Small Business Act, der skal nedsættes;

59.

gentager, at det er nødvendigt at inddrage de decentrale myndigheder, herunder navnlig regioner med lovgivningsbeføjelser, i de participatoriske mekanismer for at opnå optimal gennemførelse og anvendelse af lovgivningen om det indre marked.

60.

opfordrer indtrængende de internationale institutioner og EU til at tage hensyn til den merværdi, som de regionale og lokale myndigheder tilfører den globale miljøforvaltning og bæredygtige udvikling, herunder gennemførelsen af multilaterale miljøaftaler, såsom FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD) såvel som Rio+20-dagsordenen, som sigter mod en grøn økonomi og en forvaltning baseret på bæredygtig udvikling (27);

61.

er af den opfattelse, at en konstruktiv måde for de lokale og nationale niveauer at samarbejde om klimatilpasningstiltag på er at indgå resultatorienterede aftaler, hvorved de enkelte forvaltningsniveauer på frivillig basis kan forpligte sig til at arbejde hen imod bestemte klimamål og i fællesskab tager ejerskab og ansvar for deres respektive bidrag (28);

62.

understreger, at sektorspecifikke eller tværsektorielle energi- og klimaalliancer mellem regioner og virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle. Disse alliancer bør udtrykkeligt fremmes med henblik på yderligere udvikling og indførelse af kulstoffattige teknologier så hurtigt som muligt med partnerskaber mellem beslutningstagere på lokalt og regionalt plan og små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

63.

konstaterer, at byområder tegner sig for 75 % af CO2-udledningen, og understreger, at en effektiv global indsats kræver "flerniveaustyring", en fremgangsmåde, der indebærer koordinering af indsatsen på de lokale, regionale, nationale og overnationale myndighedsniveauer baseret på nærhedsprincippet; understreger i den forbindelse sit forslag om en "territorial pagt for regionale og lokale myndigheder om Europa 2020-strategien" som et effektivt redskab til håndtering af klimaændringerne;

64.

understreger, at det er vigtigt nøje at undersøge, hvordan Energi 2020-strategiens retningslinjer og lovgivningsbestemmelser indvirker på de lokale og regionale myndigheders administrative og finansielle byrder, og sikre, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet overholdes; går varmt ind for oprettelsen af innovative instrumenter til gennemførelse af denne strategi (29);

65.

bekræfter endnu en gang sit engagement i Borgmesteraftalens fælles mål om reduktion af CO2-emissioner og anbefaler en emnemæssig udvidelse af aftalen til andre områder af den bæredygtige økonomi, f.eks. forvaltning af vandressourcerne, og en geografisk udvidelse til Middelhavsunionen og Østpartnerskabet med de politiske platforme, som Regionsudvalget har taget initiativ til, nemlig ARLEM (Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling) og CORLEAP (Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet og EU), samt til hele verden med en "Verdensborgmesteraftale".

66.

mener, at etablering af en ramme for forvaltning på flere myndighedsniveauer er en betingelse for en vellykket reform af den fælles landbrugspolitik efter 2013; dette vil sikre, at de regionale og lokale myndigheder inddrages i valget af retningslinjer og regler for gennemførelse og forvaltning af denne politik, og at der skabes synergier mellem politikken for udvikling af landdistrikterne og de andre EU-politikker, især samhørighedspolitikken (30);

67.

beder om at blive fuldt ud inddraget i det forberedende arbejde i Kommissionens rådgivende udvalg med det sigte at færdiggøre mekanismen til inddragelse af de lokale og regionale myndigheder forud for fastlæggelsen af den fælles landbrugspolitik og politikken for udvikling af landdistrikterne;

68.

er af den opfattelse, at den integrerede tilgang bør inspirere den nye fiskeripolitik til at sikre et bæredygtigt fiskeri og en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne; stiller sig positivt til decentraliseringen af beslutningsprocessen, som sigter mod at mindske uoverensstemmelser forårsaget af europæisk mikroforvaltning, hvor der i visse tilfælde gøres brug af udvalgsproceduren, og hvor forvaltningen af visse former for fiskeri inden for rammerne af EU-lovgivningen overdrages til medlemsstaterne, regionerne og fiskerisektoren selv;

69.

opfordrer til koordinering af de sektorpolitikker, der handler om anvendelsen af havområder, og til etablering af en fælles EU-fond for maritime anliggender og fiskeri, som samler alle eksisterende instrumenter på disse områder på ét sted; støtter derfor oprettelsen af en europæisk havplatform omfattende lokale og regionale myndigheder og andre berørte aktører, der kan bidrage til ansvarsdeling og udveksling af bedste praksis (31).

70.

minder om sin dybe involvering i iværksættelsen af handlingsplanen for Stockholmprogrammet og i udarbejdelsen af evalueringsmetoderne for at sikre større hensyntagen til de lokale og regionale myndigheders erfaringer;

71.

mener, at det vil styrke EU-indsatsens legitimitet, hvis de regionale og lokale myndigheder inddrages i udarbejdelsen af en EU-ramme for lovlig indvandring, fastlæggelse af foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring, beskyttelse af indvandrernes grundlæggende rettigheder og gennemførelse af udviklingssamarbejdet med emigrationslandene, forudsat at nærhedsprincippet overholdes nøje;

72.

opfordrer til anvendelse af territoriale konsekvensanalyser, der skal evaluere de krav, der stilles til regioner og kommuner i forbindelse med de retlige gennemførelsesforanstaltninger, der er besluttet på EU-niveau eller på nationalt niveau;

73.

konstaterer med tilfredshed, at udvalgets deltagelse i de årlige tværministerielle konferencer om integration samt dets bidrag til det europæiske integrationsforum, til Kommissionens håndbog om integration med en beskrivelse af de lokale og regionale myndigheders bedste praksis og til fastlæggelsen af den europæiske integrationsfonds årlige og flerårige prioriteter har ført til anerkendelse af flerniveautilgangen i den anden europæiske dagsorden for integration (32), der forudser:

74.

ser positivt på, at instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA) justeres for at tage højde for de lokale og regionale myndigheders behov i de støttemodtagende lande og for udviklingen af det territoriale samarbejde, især EGTS-instrumentet (europæiske grupper for territorialt samarbejde); disse instrumenter er afgørende for konsolideringen af flerniveauforvaltning på paneuropæisk plan.

75.

minder om, at Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM) og Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP), som samler lokale og regionale folkevalgte repræsentanter fra henholdsvis EU og landene i Middelhavsunionen og fra Østpartnerskabet og EU, kompletterer den institutionelle ramme for disse to processer;

76.

mener, at et demokrati med forvaltning på flere myndighedsniveauer og en inklusiv tilgang er absolutte betingelser for processernes succes, og konstaterer, at disse to politiske initiativer, som styrker naboskabspolitikkens territoriale dimension, imødekommer det reelle behov for at indføre stabile politiske og administrative strukturer på lokalt og regionalt plan, anvende finansieringsinstrumenterne effektivt og etablere mekanismer, der fremmer partnerlandenes økonomiske, sociale og territoriale udvikling, bl.a. via et frugtbart tværregionalt samarbejde;

77.

arbejder på at sikre, at ARLEM knyttes tæt til forvaltningen af Middelhavsunionen, så de lokale og regionale myndigheder fra de tre sider af Middelhavet kan deltage i den politiske dialog i Unionens forskellige organer og få adgang til de mekanismer og instrumenter, der er oprettet for at styrke samarbejdet;

78.

ønsker i forbindelse med konsolideringen af den institutionelle platform, der er oprettet med CORLEAP, at indlede en permanent dialog med Kommissionen og partnerlandene med henblik på at finde konkrete måder, hvorpå Østpartnerskabets lokale og regionale myndigheder kan deltage i arbejdet i partnerskabets fire platforme, inddrages i forberedelsen af associeringsaftaler, strategiske dokumenter og handlingsplaner og især gennemføre og evaluere de nationale vejledende programmer.

79.

går ind for en territorial tilgang i revisionen af EU's udviklingspolitik og øget deltagelse af lokale og regionale myndigheder i milleniummålene (33); understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt at støtte udviklingen af de lokale og regionale myndigheders tekniske og finansielle kapacitet i partnerlandene;

80.

påpeger merværdien af det decentraliserede samarbejde og af initiativer som "kongressen om decentraliseret udviklingssamarbejde", der har til formål at lette udveksling og politisk dialog mellem de lokale og regionale myndigheder i EU, udviklingslandene og EU's institutioner, internetportalen for decentraliseret samarbejde og børsen for decentraliseret samarbejde – redskaber, der skal konsolideres som led i et institutionelt samarbejde på EU-niveau;

81.

noterer med tilfredshed, at vigtige bidrag fra flere internationale organisationer til høringen om Regionsudvalgets grønbog om forvaltning på flere myndighedsniveauer (34) har vist, hvor stor betydning de tillægger dette EU-initiativ for udviklingen af deres aktiviteters territoriale dimension og etableringen af partnerskaber i andre egne af verden, som fremmer komplementariteten mellem sektorpolitikkerne;

82.

understreger i forbindelse med bekræftelsen af de lokale og regionale myndigheders rolle i de globale forvaltningsmekanismer:

83.

konkluderer på denne baggrund, at udviklingen i retning af decentralisering og subnationale aktørers øgede magt i det internationale samfund nødvendigvis må føre til, at disse aktører inddrages i globaliseringens forvaltningsmekanismer, og at der opstår en ny multilateralisme.

84.

har taget initiativ til at indføre en resultattavle om forvaltning på flere myndighedsniveauer inden for EU, der kan bidrage til en årlig vurdering af, i hvilket omfang de vigtigste mekanismer og redskaber for forvaltning på flere myndighedsniveauer tages i betragtning i Den Europæiske Unions politiske cyklus med særlig fokus på den territoriale dimension af de analyserede politikker og strategier. Den første resultattavle viser de fremskridt og hindringer, som er blevet identificeret i den europæiske beslutningsproces, for fire afgørende strategier og politikker i EU's politiske program for 2010: Europa 2020-strategien, Energistrategien 2011-2020, Stockholmprogrammet og forårsdagsordenen for udviklingspolitikken (37);

85.

konstaterer, hvad angår den første resultattavle:

86.

mener, at man med henblik på at konsolidere Regionsudvalgets overvågning på den næste konference om nærhedsprincippet kunne sætte særligt fokus på praksis med forvaltning på flere myndighedsniveauer og analysere tendenserne i den første resultattavle og deres indvirkning på den europæiske beslutningsproces;

87.

vil i de kommende måneder konkretisere sin ambition om et EU-charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer, der skal føre til større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i det europæiske demokrati; den åbne og deltagelsesorienterede måde, chartret vil blive udarbejdet på, vil fremme de lokale og regionale folkevalgte repræsentanters medansvar over for det.

i to tredjedele af medlemsstaterne (19 ud af 27) har de lokale og regionale myndigheder spillet en rolle i udarbejdelsen af det nationale reformprogram

i de fleste medlemsstater er de lokale og regionale myndigheder blevet hørt, og i otte af dem har de deltaget direkte i formuleringen af det nationale reformprogram

i tretten medlemsstater (inklusive de fem mest folkerige) nævnes initiativer, som er baseret på forvaltning på flere myndighedsniveauer

to medlemsstater (BE og PT) har vedtaget regionalt differentierede målsætninger

en medlemsstat (RO) har erklæret, at den vil følge Regionsudvalgets forslag med territoriale pagter, og nævner forslaget specifikt

nogle medlemsstater har opstillet det mål at iværksætte en integreret strategi og styrke synergien mellem de forskellige forvaltningsniveauer ved hjælp af nogle mere effektive koordinations- og dialogstrukturer.