23.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/34

—

opfordrer til, at Rio+20 udtrykkeligt anerkender, at urbaniseringen er en af de allervigtigste nye udfordringer, som verden er nødt til at tage op, og at der gives større støtte til at udveksle erfaringer og overføre viden om bæredygtig byudvikling mellem subnationale regeringer og lokale myndigheder på verdensplan;

—

opfordrer til, at Rio+20 vedtager en køreplan for grøn økonomi, som bør indeholde et særligt kapitel om grøn økonomi på lokalt plan, der anerkender den nøglerolle, som subnationale regeringer og lokale myndigheder spiller. Dette kapitel bør især fremme oprettelsen af en international aftale mellem borgmestre og regionale ledere og støtte decentraliseret samarbejde om udvikling. En eventuel kapacitetsudviklingsordning bør forpligte modtagerlandene til at inddrage de subnationale myndighedsniveauer tæt i denne proces;

—

henstiller, at der gøres plads til subnationale regeringer og lokale myndigheder inden for de institutionelle rammer for bæredygtig udvikling ved siden af de nationale regeringer og FN's organer som relevante myndighedsaktører med fuld anerkendelse. Rio+20 bør tilpasse de eksisterende strukturer i de såkaldte "større grupper", f.eks. ved at indføre en ny og rummelig kategori af "myndighedsaktører" og give den fremtidige verdensmiljøorganisation (eller UNEP) eller et fremtidigt råd for bæredygtig udvikling mandat til at nedsætte en stående komité for subnationale og lokale forvaltninger;

—

anmoder Rio+20 om at definere de fremtidige forvaltningsstrukturer, der er nødvendige for yderligere at udvikle Lokal Agenda 21, og støtte udviklingen af et globalt miljødemokrati, f.eks. ved at støtte oprettelsen af andre regionale konventioner i stil med UNECE's Århuskonvention eller ved at indlede forhandlinger om en global konvention om det tiende princip i Rioerklæringen.

Ordfører

Ilmar REEPALU (SE/PSE), medlem af Malmøs byråd

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Rio+20: Mod en grøn økonomi og bedre styring

KOM(2011) 363 endelig

1.

bifalder FN's generalforsamlings beslutning om at indkalde til en FN-konference om bæredygtig udvikling på højest mulige niveau i Rio de Janeiro i juni 2012 (UNCSD eller Rio+20-topmødet) med det formål at sikre fornyet politisk opbakning til bæredygtig udvikling, at vurdere de indtil videre opnåede fremskridt og den manglende gennemførelse af nogle af resultaterne af de tidligere vigtige topmøder om bæredygtig udvikling og at tage nye og fremtidige udfordringer op. Dette vil ske inden for rammerne af to specifikke temaer: en grøn økonomi i sammenhæng med bæredygtig udvikling og udryddelse af fattigdom og de institutionelle rammer for bæredygtig udvikling;

2.

opfordrer alle, der deltager i Rio+20-konferencen eller i de opfølgende foranstaltninger, til at garantere, at konferencen bliver en succes, samt til at foretage virkelige fremskridt hen imod en bæredygtig udvikling;

3.

har ved flere lejligheder understreget betydningen af tiltag og ændringer til støtte for og udvikling af arbejdet med bæredygtig udvikling. Regionsudvalget mener, at alle aktører – globalt, inden for Den Europæiske Union og på de nationale, subnationale og lokale forvaltningsniveauer har et fælles ansvar for at skabe et bæredygtigt samfund med respekt for de ressourcer, der til rådighed. Regionsudvalgets medlemmer, kommuner og subnationale regeringer har her en vigtig rolle at spille og er et langt stykke hen ad vejen drivkræfterne i arbejdet for at realisere bæredygtig udvikling, ikke mindst i kraft af deres nærhed til EU-borgerne;

4.

opfordrer derfor til, at der i alle Rio+20-drøftelserne udtrykkeligt henvises til subnationale og lokale myndigheder  (1) , og til at deres rolle styrkes. Subnationale og lokale myndigheder må inddrages aktivt i forberedelsen af topmødet, under topmødet og i det opfølgende arbejde og gennemførelsen. Medlemsstaterne opfordres til at etablere fora med subnationale og lokale myndigheder, der skal forberede Rio+20;

5.

opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til at udarbejde en klar og utvetydig EU-holdning forud for FN-konferencen og sikre, at de politiske aftaler, der indgås i Rio de Janeiro, følges op af konkret handling. Regionsudvalget betoner i denne forbindelse, at borgernes deltagelse, kompetence og beslutningsdygtighed på subnationalt og lokalt plan er en grundlæggende forudsætning for et bæredygtigt samfund. For at støtte dette må man respektere og udvikle principperne om subsidiaritet og proportionalitet på alle styringsniveauer fra det globale over Den Europæiske Unions planlægnings- og beslutningsproces til de nationale og subnationale niveauer. De subnationale og lokale myndigheder skal anerkendes som fuldt ligeværdige partnere og som det myndighedsniveau, der er bedst egnet i indsatsen for at skabe bæredygtig udvikling, både under forberedelserne til FN-konferencen og i gennemførelsen af resultaterne;

6.

opfordrer til, at Rio+20-topmødet udtrykkeligt anerkender, at urbaniseringen er en af de allervigtigste nye udfordringer, som verden er nødt til at tage op. Urbaniseringen har især betydning for subnationale og lokale myndigheder, da det er dem, der i første række skal tackle de dermed forbundne udfordringer og muligheder. Siden begyndelsen af dette århundrede har situationen været den, at flertallet af verdens 7 milliarder mennesker bor i byer. Verdens befolkning skønnes at ville stige fra de nuværende 7 til 9 milliarder mennesker i 2050, og ifølge nogle scenarier vil 60 procent af denne befolkning i år 2030 bo i byer. Denne tendens er særlig tydelig i udviklingslande og i lande med en rivende udvikling. Bæredygtig byudvikling kræver en holistisk og integreret tilgang til håndteringen af de økonomiske, miljømæssige og sociokulturelle aspekter af byudvikling og fysisk planlægning. Regionsudvalget opfordrer til at intensivere indsatsen for at udvikle og støtte bæredygtig byudvikling;

7.

fremhæver, at "bæredygtig udvikling" bygger på en samklang mellem de sociale, økologiske og økonomiske faktorer, og at bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse bør være et centralt politisk spørgsmål på Rio+20-konferencen, på linje med beskyttelse af ressourcer, bekæmpelse af klimaændringer og andre miljøpolitiske mål;

8.

ser gerne, at der udfoldes større bestræbelser for at frembringe, evaluere, præsentere og udbrede gode eksempler på bæredygtig byudvikling. Der er et udbredt ønske om udveksling af erfaringer og overførsel af viden både om institutionelle aspekter og om en holistisk og integreret systemtilgang i planlægnings- og beslutningsprocesserne. God byforvaltning, fysisk planlægning, jorddyrkningssystemer, lovgivning og politikker, finansiering, offentlig-privat samarbejde, folkelig deltagelse, almen og faglig uddannelse samt information er alle områder, hvor der er et stort behov for udveksling af erfaringer og overførsel af viden mellem subnationale regeringer og lokale myndigheder på verdensplan;

9.

ønsker at understrege, hvor vigtigt det er at fokusere på og udbygge de forskellige former for partnerskaber og samspillet mellem byer og deres opland. En voksende bybefolkning medfører en kraftig efterspørgsel efter produktion og forsyning af varer såsom fødevarer og den dermed følgende behandlingen af affaldsprodukter og husholdningsaffald. Et konkret eksempel på behovet for større samarbejde mellem byer og deres opland er behandlingen af bioaffald, hvor der er brug for velfungerende ordninger for tilbageførsel af plantenæringsstof til landbrugsjorden, så den biologiske cyklus kan fungere hensigtsmæssigt i et lukket kredsløb;

10.

mener, at almen og faglig uddannelse samt informationsformidling er af afgørende betydning for at skabe større offentlig bevidsthed. Udvikling af undervisningsprogrammer, som omfatter ikke alene teknisk viden om specifikke aspekter, men også en holistisk og integreret systemtilgang, er særlig vigtig for overgangen til en grøn økonomi;

11.

ønsker at understrege, at mange af de udfordringer og konkrete tiltag, som det internationale samfund må tage fat på i arbejdet for at skabe bæredygtig udvikling, ikke kan klares alene ved hjælp af ny teknologi og større finansielle investeringer. Der er også brug for at opbygge viden for at tilpasse og ændre folks adfærd, forbrugsmønstre osv.;

12.

understreger, at såvel traditionelle som sociale medier er særligt vigtige redskaber i denne forbindelse. Man bør tage skridt til at støtte udviklingen af sociale medier som redskaber til at udveksle information, mobilisere borgerne, sammenkoble initiativer og skabe en kritisk offentlighed for dermed at fremme et bæredygtigt samfund;

13.

understreger, at et af de redskaber, der er taget i brug i bestræbelserne på at skabe et bæredygtigt samfund, er venskabsbyer. Mange venskabsbyprojekter med et bi- eller multilateralt islæt og tematisk grundlag er allerede iværksat eller er ved at blive det på lokalt og subnationalt plan. En lang række aktører deltager i denne proces både på nationalt, subnationalt og lokalt plan i Den Europæiske Union og internationalt. Venskabsbyprojekter er et særligt effektivt redskab, når de har et tematisk fokus, tager sigte på bæredygtighed og ikke blot involverer nationale regeringer og lokale myndigheder, men også civilsamfundsorganisationer, hvilket er endnu vigtigere for deres succes;

14.

fremhæver, at internationale, regionale og nationale sammenslutninger af subnationale myndighedsniveauer også har en vigtig rolle at spille, idet de kan fremme udvekslingen og sikre, at regionale og lokale myndigheder bliver hørt på internationalt plan. Regionsudvalget er selv en vigtig institutionel aktør på området i EU og er overbevist om, at der bør sættes mere ind på at koordinere de eksisterende strukturer og netværk og forbedre evalueringen af innovative projekter og formidlingen af bedste praksis.

15.

vil gerne understrege, at bæredygtig udvikling med de tre dimensioner: økonomisk, økologisk og social, er grundlaget for vækst, flere jobmuligheder, en grøn økonomi, større velfærd og et renere og sundere miljø;

16.

konstaterer, at det nuværende økonomiske system overskrider grænsen for planetens kapacitet med hensyn til bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, og at Den Europæiske Union i øvrigt importerer stigende mængder af fossile energikilder og råstoffer, hvoraf nogle – som er af strategisk betydning for Unionen nu og i fremtiden – kan blive en mangelvare i de kommende årtier. Det følger af denne konstatering, at økonomien nødvendigvis må lægges om i retning at en udvikling, som er mere bæredygtig og hensynsfuld over for disse ressourcer;

17.

understreger kraftigt, at overgangen til et mere bæredygtigt udviklingsmønster ikke kun er et problem, men derimod frembyder en række muligheder, især når der skabes forståelse for, at forbedringen af miljøet går hånd i hånd med skabelsen af økonomisk og social merværdi. Disse muligheder skal udnyttes gennem relevante foranstaltninger på områder som økonomisk politik, uddannelse og forandringer i samfundet;

18.

fastslår, at man også under de nuværende finansielle vilkår i Den Europæiske Union og internationalt bør stræbe efter en holdbar økonomi og en bæredygtig beskæftigelse;

19.

understreger vigtigheden af grønt arbejde og fremme af dette, når det forstås som anstændigt arbejde inden for de økonomiske sektorer, der omfatter bæredygtighed (både nye og eksisterende sektorer), på grund af den mulighed, det grønne arbejde giver for at bidrage til den sociale samhørighed. I denne sammenhæng er uddannelse og kapacitetsopbygning inden for bæredygtighed vigtige elementer i bestræbelserne på at muliggøre en fuldstændig udvikling af disse vigtige sektorer;

20.

anbefaler, at der på Rio+20-topmødet opstilles en ny alternativ model til at måle vækst og velfærd hinsides BNP. Dette er nødvendigt for at nyorientere den politiske debat og opnå en grundlæggende ændring af opfattelsen af "fremskridt". Der er brug for indikatorer til at tage klimaændring, biodiversitet, ressourceeffektivitet og social integration med i betragtning;

21.

mener, at EU især kan spille en vigtig rolle på FN-topmødet, hvis man selv går foran med et godt eksempel. EU vil kunne styrke sin forhandlingsposition, hvis man opstiller ambitiøse mål for sig selv på vejen mod en "grøn økonomi", f.eks. inden for de områder, der indgår i Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativ om "et ressourceeffektivt Europa";

22.

støtter Kommissionens forslag om, at der på Rio+20-topmødet vedtages en køreplan for en grøn økonomi, som opstiller mål og passende indikatorer og omfatter både direkte internationale indgreb og klare rammer for initiativer på globalt, regionalt (herunder EU-), nationalt og subnationalt plan, såvel som en frist for deres gennemførelse;

23.

støtter i denne forbindelse endvidere EU's opfordring til, at Rio+20 etablerer en kapacitetsudviklingsordning til at yde konkret, landespecifik vejledning til alle interesserede lande om overgangen til en grøn økonomi og om, hvordan de kan få adgang til de til rådighed værende midler. Udvalget understreger, at landene under en sådan ordning bør forpligtes til at inddrage de subnationale myndighedsniveauer tæt i denne proces;

24.

mener, at køreplanen bør indeholde et særligt kapitel om grøn økonomi på lokalt plan, der anerkender den nøglerolle, som subnationale og lokale myndigheder spiller i overgangen til en grøn økonomi. Dette kapitel bør især tage fat på de store udfordringer, der ligger i urbanisering og skabelsen af en grøn økonomi, fremme oprettelsen af en international aftale mellem borgmestre og regionale ledere og støtte decentraliseret samarbejde om udvikling mellem subnationale og lokale myndigheder;

25.

anmoder om, at de mange eksempler på subnationale og lokale myndigheders succesrige initiativer til fremme af en grøn økonomi bliver opført blandt de redskaber til skabelse af en grøn økonomi, som Kommissionen har foreslået med henblik på Rio+20;

26.

minder om de subnationale og lokale myndigheders vigtige rolle og mange aktiviteter på områder som udviklingsbistand og decentraliseret samarbejde, i tæt samarbejde med Regionsudvalget, dets medlemmer og Kommissionen, f.eks. Regionsudvalgets "Atlas", internetportalen og konferencerne om decentraliseret samarbejde;

27.

så gerne foranstaltninger på globalt plan for at støtte udviklingen af en miljøbaseret erhvervssektor, som kan blive en realitet ved at:

28.

anerkender behovet for at gøre fremskridt i udviklingen af nye mekanismer og instrumenter inden for samarbejde mellem den offentlige og den private sektor (socioøkonomiske aktører) med henblik på udarbejdelse og gennemførelse af grønne økonomiske politikker med fokus på fremme og sikring af partnerskaber med flere aktører;

29.

understreger atter, at en af de største udfordringer i dag er at reducere klimapåvirkningen drastisk både på globalt og lokalt plan, samtidig med at man sikrer energiforsyning og velfærd. Kommuner og subnationale regeringer myndigheder har en stor rolle at spille i denne proces. I Den Europæiske Union er de ansvarlige for en bred vifte af initiativer med henblik på at reducere klimapåvirkningen, sikre energiforsyningen og tilpasse sig til klimaforandringerne. Cancunaftalerne, der blev undertegnet i december 2010, anerkender lokale myndigheder som offentlige aktører og åbner adgang til internationale finansieringsfaciliteter for byer. Subnationale og lokale myndigheder må nødvendigvis inddrages aktivt i nationale klimaindsatsplaner og kunne forvente at få adgang til finansiel støtte;

30.

understreger, at der må træffes foranstaltninger for at beskytte, sikre og genudvikle vigtige ressourcer, materialer og naturkapital. Især håber Regionsudvalget, at Rio+20-topmødet vil fokusere specielt på vand. Adgang til vand er et hastigt stigende problem og en stor opgave, især for store byer. Regionsudvalget støtter derfor etableringen af et internationalt partnerskab om vand for at tackle dette problem. I den forbindelse henviser Regionsudvalget til sine anbefalinger om de subnationale regeringer og lokale myndigheders rolle angående fremme af bæredygtig vandforvaltning (udtalelse CdR 5/2011 fin);

31.

understreger behovet for at forbedre forvaltningen og beskyttelsen af havmiljøet og havene og mener, at det bør gøres til en af de centrale søjler i Rio-samarbejdet på linje med klimaet og biodiversitet;

32.

fremhæver Kommissionens udsagn om, at "bæredygtig landanvendelse og landbrug bliver en hjørnesten i den grønne økonomi". Det er derfor udvalgets opfattelse, at en bæredygtig byudvikling og fysisk planlægning forudsætter, at produktiv landbrugsjord i mindst muligt omfang anvendes til bebyggelse på en sådan måde, at fremtidig dyrkning af jorden umuliggøres;

33.

mener, at der skal skaffes store finansielle midler til veje for at muliggøre overgangen til en global grøn økonomi. Afgifter og priser bør afspejle miljøomkostninger og -fordele bedre. Regionsudvalget gentager sin opfordring til at inddrage forureneren betaler-princippet og udvidet producentansvar i alle tiltag og til at indføre omkostningsudligningsmodeller til forvaltning af naturressourcer. Køreplanen for en grøn økonomi skulle kunne sætte skub i nye offentlige og private finansieringstiltag og partnerskaber;

34.

foreslår, at køreplanen desuden bør omfatte en række konkrete og tidsmæssigt begrænsede skridt, der sigter mod at afvikle alle miljøskadelige støtteordninger inden 2020. Dermed vil man kunne frigøre yderligere finansielle midler til andre aktiviteter. Desuden burde de sparemål og effektivitetsstandarder, som man har udviklet i EU for en række produkter og processer, anvendes på internationalt plan.

35.

anbefaler, at De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP) omdannes til en verdensmiljøorganisation (WEO). Med en omdannelse af UNEP til en særorganisation under FN vil der blive skabt en global multilateral miljøorganisation, som er den mest lovende vej frem, hvis man vil forbedre den internationale miljøstyring. Dens mandat bør revideres og styrkes, og organisationen bør fungere på lige fod med andre særorganisationer under FN. Den bør endvidere have en afdeling til at forestå gennemførelsen, som bør være decentraliseret på regionalt og nationalt niveau og rettet mod at yde lande og subnationale og lokale myndigheder mere direkte støtte til den effektive gennemførelse af multilaterale miljøaftaler om f.eks. klimaændringer eller biodiversitet;

36.

anbefaler også, at der oprettes et Råd for Bæredygtig Udvikling (SDC) i stedet for den nuværende Kommissionen for Bæredygtig Udvikling (CSD). Sigtet med dette forslag er at opnå bedre styring, en fælles holdning og koordination i arbejdet med bæredygtig udvikling på alle niveauer;

37.

støtter udviklingen af målsætninger for bæredygtig udvikling (SDG), især på langt sigt, i stil med millenniumudviklingsmålene. Et bredt politisk engagement baseret på fælles mål kunne så udmøntes i en række specifikke, konkrete mål og fremgangsmåder til at måle dem;

38.

insisterer på, at Rio+20-topmødet anerkender, at styring nødvendigvis må omfatte alle myndighedsniveauer lige fra det lokale og subnationale over det nationale og regionale til det globale niveau. Rio+20 bør støtte en konsekvent forvaltning på flere niveauer baseret på interaktion, synergi og komplementaritet mellem alle forvaltningsniveauer;

39.

gør opmærksom på den nylige øgede anerkendelse af de subnationale og lokale myndigheders særlige status som offentlige institutioner i Riokonventionerne: for eksempel anerkendes de som offentlige aktører ("governmental stakeholders") i Cancunaftalen og i afgørelse X/22 om en handlingsplan for subnationale myndigheder, byer og andre lokale myndigheder fra den tiende konference mellem parterne (COP 10) i konventionen om biodiversitet (CBD). Regionsudvalget har aktivt støttet denne udvikling;

40.

henstiller, at der gøres plads til subnationale og lokale myndigheder inden for de institutionelle rammer for bæredygtig udvikling ved siden af de nationale regeringer og FN's organer som relevante statslige aktører med fuld anerkendelse. Rio+20-topmødet bør gribe muligheden for at tilpasse de eksisterende strukturer i de såkaldte "større grupper" for at afspejle udviklingen siden 1992, særligt hvordan den lokale og subnationale forvaltnings rolle har ændret sig, og f.eks. indføre en ny og rummelig kategori af "myndighedsaktører". Regionsudvalget beklager, at de subnationale myndighedsniveauer trods deres specifikke og stadig vigtigere forvaltningsmæssige rolle i den nuværende internationale styringsstruktur er repræsenteret i FN-organer på samme niveau som civilsamfundet, erhvervslivet eller andre grupper, der er defineret af socioøkonomiske kriterier og ikke af deres forvaltningsmæssige rolle;

41.

foreslår på denne baggrund, at Rio+20-topmødet giver UNEP (eller den fremtidige verdensmiljøorganisation) eller Rådet for Bæredygtig Udvikling (SDC) mandat til at nedsætte en stående komité for subnationale og lokale forvaltninger som en ny struktur, der på passende vis repræsenterer forvaltning på flere niveauer og udgør et permanent forum for høring af og samarbejde med subnationale og lokale myndigheder over hele verden. Regionsudvalget kan her tjene som model;

42.

erkender, at de subnationale og lokale niveauers ansvar og roller er vidt forskellige både inden for Den Europæiske Union og globalt, og at subnationalt og lokalt selvstyre er i konstant udvikling. Det er derfor nødvendigt at tage højde for disse forskelle, når man søger at inddrage subnationale og lokale myndigheder så tæt som muligt i arbejdet med at udvikle bæredygtige samfund;

43.

vil gerne understrege betydningen af at udvikle fælles holdninger og koordination i arbejdet med bæredygtig udvikling på verdensplan. I denne proces er byer og subnationale regeringer hovedaktører. Vigtige platforme for koordination og udveksling af erfaringer er borgmesteraftalen, Agenda 21 og strategierne for bæredygtig udvikling;

44.

understreger, at Kommissionens fokusering på den private sektor ikke bør overskygge behovet for, at Rio+20-topmødet, EU og medlemsstaterne arbejder for at fremme bæredygtig udviklingsstyring på de subnationale og lokale myndigheders niveau, herunder styrkelse af borgernes indflydelse;

45.

vil gerne understrege betydningen af at sætte borgerne i centrum i arbejdet for at skabe et bæredygtigt samfund. Derfor må målsætninger og foranstaltninger i denne proces nødvendigvis tilpasses forskellige lokale situationer. Dialogen om såvel fysiske og finansielle tiltag som ændringer i forbrug og adfærd skal baseres på de eksisterende vilkår på subnationalt og lokalt plan. Der må gøres noget for at støtte borgernes direkte deltagelse i arbejdet for at skabe et bæredygtigt samfund, f.eks. ved at:

46.

håber, at Rio+20-topmødet vil støtte udviklingen af et globalt miljødemokrati. Dette kan ske ved, at Århuskonventionens parter på Rio+20-topmødet understreger deres vilje til at åbne konventionen op for hele verden, men også på anden vis – for eksempel ved at støtte oprettelsen af andre regionale konventioner i stil med Århuskonventionen eller ved at indlede forhandlinger om en global konvention om det tiende princip i Rioerklæringen (2);

47.

håber, at Agenda 21-arbejdet bliver genoplivet og ført videre. Rio+20 bør definere de fremtidige forvaltningsstrukturer, der er nødvendige for yderligere at udvikle Lokal Agenda 21 i denne henseende. Lokal Agenda 21, som blev introduceret efter Riotopmødet i 1992, er et godt eksempel på en græsrodsproces, som har givet gode og varige resultater i form af såvel konkrete foranstaltninger som større indsigt i og øget medvirken i bæredygtige mærkesager fra samfundsaktørernes side. Indsigt og borgerdeltagelse er grundlaget for Lokal Agenda 21. I mange tilfælde har Lokal Agenda 21-arbejdet ført til nye grønne job;

48.

ønsker især, at der stilles bedre videnstøtte til rådighed for de subnationale og lokale niveauer. For at arbejdet for et bæredygtigt samfund kan blive effektivt, har alle aktører brug for et tilgængeligt planlægnings- og beslutningsgrundlag. Dette gælder også i forbindelse med opfølgning, evaluering af og feedback på de resultater og erfaringer, der indvindes i arbejdet for et bæredygtigt samfund;

49.

forventer, at Kommissionen i sit fortsatte arbejde med at forberede Rio+20-topmødet vil udvikle og styrke dialogen med Regionsudvalget og dets medlemmer. Regionsudvalget håber, at EU's delegation til Rio+20-topmødet vil omfatte et passende antal delegerede fra Regionsudvalget.