14.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 168/45

—

der henviser til chartret om grundlæggende rettigheder, artikel 2, 3 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union og de relevante artikler i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003 (1) og gennemførelsesrapporten hertil fra 2008 (2),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 (3) om bekæmpelse af terrorisme, som ændret ved rammeafgørelse 2008/919/RIA (4), og dennes artikel 10 om beskyttelse og hjælp til ofre,

—

der henviser til Den Europæiske Unions terrorbekæmpelsesstrategi fra 2005 (5),

—

der henviser til Den Europæiske Unions strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering af terrorister (6),

—

der henviser til Stockholmprogrammet - Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse (7) og Kommissionens meddelelse af 20. april 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere: Handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet" (KOM(2010)0171),

—

der henviser til Europols rapport fra 2011 om situationen og tendenserne inden for terrorisme (TE-SAT 2011),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 20. juli 2010 "EU's terrorbekæmpelsespolitik: vigtigste resultater og fremtidige udfordringer (KOM(2010)0386),

—

der henviser til udtalelsen af 24. november 2010 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om Kommissionens meddelelse "EU's terrorbekæmpelsespolitik: vigtigste resultater og fremtidige udfordringer" (8),

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs kommende udtalelse om Kommissionens meddelelse "EU's terrorbekæmpelsespolitik: vigtigste resultater og fremtidige udfordringer" (9),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet "Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis: Fem skridt hen imod et mere sikkert EU" (KOM(2010)0673),

—

der henviser til Europarådets konvention fra 1983 om erstatning til ofre for voldsforbrydelser (CETS nr. 116), Europarådets konvention fra 2005 om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. 196), Europarådets retningslinjer fra 2005 om beskyttelsen af ofre for terrorhandlinger og Europarådets henstilling Rec(2006)8 fra 2006 om bistand til ofrene for kriminalitet samt Kommissionens forslag fra 2011 til direktiv om indførelse af minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (KOM(2011)0275),

—

der henviser til midtvejsrevisionen af det syvende rammeprogram for forskning og grønbogen "Fra udfordringer til muligheder: Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation",

—

der henviser til sine forskellige beslutninger om terrorbekæmpelse,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (10) og til Rådet fælles holdning 2001/931/FUSP af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (11),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Retsudvalget (A7-0286/2011),

A.

der henviser til, at de første ti år af det 21. århundrede efter de horrible angreb, der fandt sted den 11. september 2001, har været præget af "krigen mod terror", navnlig for så vidt angår USA's politik; der henviser til, at til trods for at disse angreb eller andre af lignende omfang ikke fandt sted på europæisk jord, fandt planlægningen og forberedelserne til dels sted i Europa, og mange europæere følte, at de var et angreb på deres værdier og livsstil;

B.

der henviser til, at EU i stigende grad er blevet et mål og et offer for terrorisme i det 21. århundrede og står over for en allestedsnærværende trussel;

C.

der henviser til, at alvorlige terrorangreb i EU siden angrebene den 11. september 2001 i USA, herunder terrorangrebene i Madrid i 2004 og i London i 2005, har haft en betydelig indflydelse på følelsen af fælles sikkerhed blandt EU-borgerne;

D.

der henviser til, at Europols rapport fra 2010 om situationen og tendenserne inden for terrorisme (TE-SAT 2011) indikerer, at truslen om terrorangreb i EU fortsat er alvorlige, og at sammenhængen mellem terrorisme og organiseret kriminalitet synes at være voksende, og peger på det faktum, at der er en faldende tendens for terrorangreb, som separatistiske terrororganisationer har taget ansvar for, eller formodes at have udført, i forhold til 2006, selv om de stadig tegner sig for størstedelen af de samlede terrorangreb i EU;

E.

der henviser til, at Stockholmprogrammet udpeger to trusler mod den indre sikkerhed - international terrorisme og organiseret kriminalitet - som i mange tilfælde opererer på samme aktivitetsområder, såsom eksempelvis våben og narkotika;

F.

der henviser til, at terrorisme ikke er noget nyt fænomen; der henviser til, at terrorisme i de seneste årtier har taget nye former som f.eks. cyberterrorisme, og at terrornetværk er blevet mere komplekse i deres struktur, midler og finansiering, hvilket har gjort terrortruslen endnu mere kompleks; og at terrorbekæmpelse altid har henhørt under medlemsstaternes kompetence og den almindelige retshåndhævelse; men at angrebene den 11. september 2001 samt i Madrid i og London førte til grundlæggende ændringer i opfattelsen af terrorismefænomenet og i de metoder og instrumenter, der anvendes til at bekæmpe terrorisme; og at terrorisme som følge af disse angreb er blevet et spørgsmål, der påvirker sikkerheden i hele EU og ikke blot medlemsstaternes nationale sikkerhed, hvilket har resulteret i et helt andet retsgrundlag;

G.

der henviser til, at selv om der ikke findes nogen utvetydige internationale definitioner af terrorisme, har EU defineret terrorhandlinger i rammeafgørelsen 2002/475/RIA;

H.

der henviser til, at internationalt samarbejde er af afgørende betydning for at fratage terrorismen sine finansielle, logistiske og operationelle baser;

I.

der henviser til, at selv om erfaringerne fra terrorisme samt trusselsniveauet er forskellige på tværs af EU's medlemsstater, er en fælles EU-tilgang nødvendig, eftersom terroraktioner ofte er paneuropæiske, og terrorister udnytter den europæiske mangfoldighed i forbindelse med love og antiterror-kapaciteter samt afskaffelsen af grænsekontrollen, når de begår deres handlinger;

J.

der henviser til, at EU-borgere og andre personer også vil have deres sikkerhed garanteret inden for EU og andre steder, og at EU har en vigtig rolle at spille i denne forbindelse;

K.

der henviser til, at terrorhandlinger udgør en alvorlig fare for menneskerettighederne, truer demokratiet, har til formål at destabilisere lovligt sammensatte regeringer, underminerer pluralistiske civilsamfund og udfordrer alles ideal om at leve et liv uden frygt;

L.

der henviser til, at terrorbekæmpelsespolitikker bør tage sigte på at bekæmpe terrorismens mål og udførelsen af terrorhandlinger, som søger at ødelægge frie, åbne og demokratiske samfunds rygrad; samt at det primære mål for terrorbekæmpelse skal være at beskytte og styrke det demokratiske samfunds rygrad ved at styrke de borgerlige rettigheder og den demokratiske kontrol, ved at sørge for de europæiske borgeres sikkerhed, ved at identificere dem, der er ansvarlige for terrorhandlinger, og retsforfølge dem og ved at reagere på følgerne af et terrorangreb ved hjælp af integrationspolitikker, grænseoverskridende retligt og politimæssigt samarbejde og en effektiv og koordineret strategi på EU-plan; samt at terrorbekæmpelsespolitikkernes effektivitet skal måles i forhold til disse mål; og at den terrorbekæmpelsestilgang, der har størst sandsynlighed for at lykkes, er at fokusere på forebyggelse af voldelig ekstremisme og optrapning;

M.

der henviser til, at EU's terrorbekæmpelsesstrategi derfor ikke blot bør fokusere på konsekvenserne af terrorisme, men også på dens årsager;

N.

der henviser til, at kampen mod voldelig ekstremisme udgør et væsentligt element i forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme;

O.

der henviser til, at terrorbekæmpelse betyder bekæmpelse af alle former for terrorisme, herunder cyberterrorisme, narkoterrorisme og terrorgruppers forbindelser til forskellige kriminelle operationer såvel som den taktik, der bruges for at være operationel, såsom ulovlig finansiering, økonomisk afpresning, hvidvaskning af penge og at skjule terroristgruppers operationer ved hjælp af enheder eller institutioner, der foregiver at være lovlige;

P.

der henviser til, at terrorisme er et statsproblem, og at det derfor er de demokratiske institutioners opgave at udarbejde og bevare hovedlinjerne i antiterrorpolitikken i en søgen efter størst mulige politiske og sociale konsensus; der henviser til, at den demokratiske kamp mod terrorisme, der nødvendigvis må finde sted inden for retsstatens rammer, er et anliggende for alle de politiske partier, der er repræsenteret i de demokratiske institutioner, uanset om de er i regering eller opposition; der henviser til, at dette gør det tilrådeligt at bevare definitionen på antiterrorpolitik, ifølge hvilken det i ethvert demokratisk samfund er et anliggende for regeringerne, som opstår af den lovlige konfrontation mellem de politiske partier og dermed fra konkurrencen om vælgerne;

Q.

der henviser til, at det er rimeligt at måle omkostningerne og fordelene ved terrorbekæmpelsespolitikker, eftersom politikerne bør vide, om deres afgørelser har den ønskede virkning, og borgerne har ret til at stille deres valgte repræsentanter til regnskab;

R.

der henviser til, at det nu, hvor der er gået ti år siden terrorangrebene, der rystede verden, er på tide at gøre status over de opnåede resultater af terrorbekæmpelsen; samt at evaluering giver mulighed for mere effektiv politisk beslutningstagning, og at politiske beslutninger i ethvert moderne demokrati bør være genstand for hyppig evaluering og revision;

S.

der henviser til, at der er blevet gjort bemærkelsesværdigt lidt for at vurdere, i hvilket omfang EU's terrorbekæmpelsespolitikker har nået de erklærede mål; og at Parlamentet gentagne gange har opfordret til en grundig evaluering af EU's terrorbekæmpelsespolitikker, da evaluering og vurdering er forudsætninger for gennemsigtighed og ansvarlighed blandt politikere; og at det forhold, at der ikke foreligger en ordentlig evaluering af EU's terrorbekæmpelsespolitikker, hovedsageligt skyldes, at en stor del af terrorbekæmpelsen gennemføres inden for efterretnings- og sikkerhedspolitikker, hvor der er tradition for hemmeligholdelse;

T.

der henviser til, at terrorangreb gentagne gange har haft som mål at forårsage omfattende død of lemlæstelse og således udfordre den til rådighed stående institutionelle kapacitet;

U.

der henviser til, at terrorister går målrettet efter uskyldige civile for at nå deres mål om at ødelægge demokratiet; der henviser til, at de, der er blevet såret eller har lidt skade eller har mistet deres nærmeste i terrorangreb, er berettiget til vores støtte og solidaritet og til at modtage erstatning, kompensation og bistand;

V.

der henviser til, at det er afgørende, at retfærdigheden sker fyldest, at de skyldige bliver stillet for en domstol, og at terrorhandlinger ikke forbliver ustraffede, samt at ofrenes stilling som vidner i en retssag kræver særlig opmærksomhed;

W.

der henviser til, at kontrol og ansvarliggørelse er afgørende for terrorbekæmpelsespolitikkernes demokratiske legitimitet, og at fejl, ulovlige handlinger og overtrædelser af folkeretten og menneskerettighedslovgivningen skal undersøges og retsforfølges;

X.

der henviser til, at bekæmpelse af terrorisme skal respektere rettighederne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og enhver foranstaltning, der vedtages på dette område, har en gensidig indflydelse på de borgerlige frihedsrettigheder;

Y.

der henviser til, at masseovervågning er blevet en central faktor i terrorbekæmpelsespolitikken, og at omfattende indsamling af personoplysninger, sporings- og identifikationsteknologier, "tracking and tracing", data mining og profilering, risikovurdering og adfærdsanalyser anvendes til terrorismeforebyggelse, og at der ved disse instrumenter er en risiko for, at bevisbyrden flyttes over på borgeren, og at effektiviteten og succesraten for disse instrumenter til terrorismeforebyggelse er tvivlsomme; samt at udvekslingen af oplysninger mellem tjenester er utilstrækkelig;

Z.

der henviser til, at offentlige myndigheder stadig oftere anvender data, der er indsamlet i kommercielt eller privat øjemed; og at private virksomheder i forskellige sektorer er forpligtet til at lagre og give personlige oplysninger fra deres kundedatabaser; samt at omkostningerne i forbindelse med lagring og fremfinding af data (både infrastrukturinvesteringer og driftsomkostninger) er betydelige;

AA.

der henviser til, at der er et presserende behov for en ensartet juridisk definition af begrebet "profilering" baseret på de relevante grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesstandarder med henblik på at nedbringe usikkerheden, med hensyn til hvilke aktiviteter der er forbudt, og hvilke der ikke er,

1.

hilser Kommissionens meddelelse velkommen og erindrer om, at den skal hænge sammen med den fremtidige strategi for EU's indre sikkerhed; beklager imidlertid, at rammerne for denne meddelelse er temmelig snævre, er begrænset til gennemførelse af de aftalte politiske foranstaltninger og ikke omfatter nationale terrorbekæmpelsespolitikker eller nationale foranstaltninger til gennemførelse af politikker, der er vedtaget på EU-plan eller på nationalt plan, samt at der ikke har været en mere grundig undersøgelse af mulige juridiske smuthuller eller eventuelle overlapninger eller dobbeltarbejde i forbindelse med terrorbekæmpelsesforanstaltninger og -instrumenter i fællesskabsretten, der er vedtaget på EU-plan; understreger betydningen af en konsekvent tilgang på EU- og medlemsstatsplan til initiativer inden for den indre sikkerhed med særlig henvisning til terrorisme og organiseret kriminalitet;

2.

beklager desuden, at meddelelsen ikke i tilstrækkeligt omfang omfatter og uddyber de foranstaltninger, der træffes af andre generaldirektorater end GD for Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed (f.eks. TRAN, ENTER eller MARKT), og ikke giver en klar idé om, hvilken vekselvirkning der er mellem foranstaltningerne, og hvor der er overlapning eller huller; er af den opfattelse, at alle de ovennævnte niveauer også bør tages med i betragtning, eftersom europæiske, nationale og internationale foranstaltninger supplerer hinanden, og eftersom en vurdering af de enkelte foranstaltninger ikke giver et fuldstændigt billede af virkningerne af terrorbekæmpelsespolitikkerne i Europa;

3.

beklager, at man har forsømt anledningen til at forklare, hvordan visse af EU's terrorbekæmpelsesinstrumenter såsom dataopbevaring, indsamling af PNR-oplysninger samt SWIFT-aftalen passer ind i EU's strategi for terrorbekæmpelse;

4.

mener, at charteret om grundlæggende rettigheder altid bør være ledestjernen for EU-politikkerne på dette område og for medlemsstaterne ved gennemførelsen heraf samt i forbindelse med samarbejde med tredjemand og tredjelande;

5.

understreger, at det er nødvendigt, at EU, dens medlemsstater og partnerlande baserer deres strategi for bekæmpelse af international terrorisme på retsstatsprincipperne og respekt for de grundlæggende rettigheder; understreger desuden, at EU's eksterne aktioner til bekæmpelse af international terrorisme i første omgang bør være rettet mod forebyggelse, og understreger nødvendigheden af at fremme dialog, tolerance og forståelse mellem forskellige kulturer, civilisationer og religioner;

6.

minder om, at terrorbekæmpelsespolitikkerne bør opfylde de fastsatte standarder med hensyn til nødvendighed, effektivitet, proportionalitet, borgerlige rettigheder, retsstatsprincippet og demokratisk kontrol og ansvarliggørelse, som Unionen har forpligtet sig til at overholde og udvikle, og at vurderingen af, om disse standarder er opfyldt, skal være en integrerende del af en evaluering af EU's samlede indsats mod terrorisme; er af den opfattelse, at disse politikker må udvikles i overensstemmelse med bestemmelserne i den primære EU-ret og navnlig prioriterer overholdelsen af de rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

7.

bekræfter, at restriktive foranstaltninger for at beslaglægge, konfiskere eller indefryse aktiver og pengemidler, der er knyttet til fysiske og/eller juridiske personer og organisationer, der arbejder for eller er indblandet i terrorhandlinger, kan være nyttige som terrorbekæmpelsesredskab, men at de skal være i fuld overensstemmelse med artikel 75 i TEUF og den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

8.

mener, at forebyggelse, sporing og forfølgelse af terroraktiviteter er kritiske politikker på EU-plan og skal være en del af en systematisk tilgang, der ikke er baseret på akutte normer, men på en sammenhængende nødvendighedsbaseret strategi, der er formålstjenlig og omkostningseffektiv, og som undgår overlappende foranstaltninger og funktionsskred hos de kompetente institutioner, agenturer og organer;

9.

understreger, at evalueringen af EU's terrorbekæmpelsespolitikker i de sidste ti år bør medføre klart definerede politiske målsætninger;

10.

er af den holdning, at eftersom terrorisme er et fænomen i stadig forandring, skal den bekæmpes med en terrorbekæmpelsespolitik, der kan holde trit hermed;

11.

tilslutter sig tanken om at uddybe og udbygge de fire hovedaspekter af terrorbekæmpelsesstrategien: forebygge, beskytte, forfølge og reagere;

12.

mener, at forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger bør baseres på en styrkelse af det retlige og politimæssige samarbejde på EU-plan, kombineret med fuld parlamentarisk kontrol og en fuldstændig og rettidig færdiggørelse af køreplanen for en række ensartede proceduremæssige garantier på højt niveau;

13.

mener, at uddannelse og øget bevidsthed blandt rets- og politimyndigheder bør være en prioritet for at forbedre beredvilligheden rundt om i bekæmpelsen af terrorisme;

14.

påpeger i denne forbindelse betydningen af samarbejde mellem medlemsstaterne og OLAF samt med andre EU-agenturer såsom Europol, Eurojust og CEPOL;

15.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at vurdere mængden af vedtagne terrorbekæmpelsespolitikker og -foranstaltninger og fokusere på fremtidige udfordringer, herunder reformen af Europol og Eurojust i lyset af de nye muligheder, som Lissabontraktaten giver, behovet for ensartede standarder for at indsamle bevismateriale og foretage efterforskninger, fuld gennemførelse af fælles efterforskningshold, en stærkere EU-ramme for retlig og politimæssig uddannelse samt ordentlige inklusions- og integrationspolitikker;

16.

er af den holdning, at terrorbekæmpelsesforanstaltninger skal stå i forhold til trusselsniveauet, og at de skal justeres efter både stigninger og fald i trusselsniveauet; bemærker, at terrorbekæmpelsesforanstaltninger, hvad angår både nye statslige beføjelser og agenturer, skal være konstrueret på en sådan måde, at de kan skaleres op og ned afhængig af forholdene;

17.

minder om, at radikalisering og rekruttering udgør den mest markante og vedvarende langsigtede trussel, som understreget i Kommissionens meddelelse, og udgør dermed den akse, hvorpå EU helt i begyndelsen af kæden skal fokusere sine forebyggende strategier for at bekæmpe terrorisme; understreger, at investering i politikker til bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling udgør et afgørende instrument til at tackle og forebygge radikalisering og rekruttering af potentielle terrorister;

18.

erindrer om det betydelige bidrag, som mange ngo'er og civilsamfundet, ofte samfinansieret af EU og dens medlemsstater, har ydet til samfundsøkonomisk udvikling, fredsskabelse, statsopbygning og demokratisering, som alt sammen er essentielt til imødegåelse af radikalisering og rekruttering;

19.

kræver, at der udarbejdes en omfattende strategi for forbindelserne mellem international organiseret kriminalitet, narkotikahandel og terrorisme; og opfordrer til en løbende analyse af nye tendenser og træk inden for diversificering, radikalisering og rekruttering og med hensyn til internationale ngo'ers rolle i finansiering af terrorisme;

20.

opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at forebygge den stigende ekstremisme;

21.

henleder opmærksomheden på behovet for at udvide og udvikle eksisterende og nye terrorbekæmpelsesrelaterede strategiske partnerskaber med lande uden for Europa, så længe disse partnerskaber respekterer menneskerettighederne; understreger det strategiske samarbejde mellem Unionen og USA og understreger behovet for at samarbejde med andre partnere, idet det gentager den betydning, Unionen tillægger beskyttelsen af borgernes personoplysninger og deres menneskerettigheder og borgerlige rettigheder;

22.

understreger, at terrorbekæmpelse er en integrerende del af Unionens forbindelser med tredjelande; anmoder om en forhøjelse af bevillingerne til terrorbekæmpelsesforanstaltninger i det næste stabilitetsinstrument for at forebygge staters sammenbrud; er i denne forbindelse enig i, at de prioriterede områder er Sydasien, navnlig Pakistan og Afghanistan, Sahel-regionen (Mauretanien, Mali, Niger), Somalia og Yemen; hilser forelæggelsen af EU-strategien for sikkerhed og udvikling i Sahel den 21. marts 2011 velkommen og opfordrer Rådet til at vedtage strategien i samråd med Europa-Parlamentet; er positiv over for indskrivningen af terrorbekæmpelsesklausuler i internationale aftaler;

23.

opfordrer Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Rådet til hurtigt at tilvejebringe praktiske arrangementer for den solidaritetsbestemmelse, der indførtes med Lissabontraktaten;

24.

insisterer på betydningen af at fastsætte et ensartet sæt af normer for særlig beskyttelse og støtte af ofrene for terrorisme, herunder vidner, herunder inden for rammerne af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse (KOM(2011)0275);

25.

understreger, at en korrekt evaluering af ti års terrorbekæmpelsespolitikker bør fokusere på at undersøge, om de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge og bekæmpe terrorisme i EU, er evidensbaserede (og ikke baseret på antagelser), behovsbaserede og sammenhængende og udgør en del af en omfattende terrorbekæmpelsesstrategi for EU, der er baseret på en grundig og fuldstændig evaluering udført i overensstemmelse med artikel 70 i TEUF, og at Kommissionen skal aflægge rapport til et fælles parlamentarisk møde for Europa-Parlamentet og de nationale parlamentsudvalg, der har ansvar for at føre tilsyn med terrorbekæmpelsesaktiviteter, senest seks måneder efter at undersøgelsen er blevet bestilt, og som skal trække på rapporter, der bestilles hos relevante organisationer såsom Europol, Eurojust, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Europarådet og FN;

26.

slår til lyd for en omfattende helhedstilgang til terrorbekæmpelsespolitikken i form af en tilpasning af den europæiske sikkerhedsstrategi og strategien for den indre sikkerhed og en styrkelse af de eksisterende samordningsmekanismer mellem Rådets strukturer og organer inden for retlige og indre anliggender og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil; understreger, at gode efterretningsoplysninger er afgørende for terrorbekæmpelsen, og at EU befinder sig i en enestående position til at kunne fremme udveksling af efterretninger mellem medlemsstaterne, forudsat at der er et tilstrækkeligt retsgrundlag for dette samarbejde, og at det indgår i den regelmæssige beslutningstagningsproces, men at dette skal være underlagt de samme normer for ansvarlighed, der gælder i medlemsstaterne; understreger desuden, at efterretninger fra menneskelige kilder, ud over alle tilgængelige tekniske hjælpemidler, fortsat er absolut nødvendige, når man skal tackle terroristnetværk og forebygge angreb i tide;

27.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en fuldstændig og detaljeret vurdering på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger og oplysninger, som medlemsstaterne har forelagt i forbindelse med artikel 70 i TEUF, der som minimum omfatter følgende elementer:

28.

opfordrer Kommissionen til at kortlægge, hvilke foranstaltninger der har andre mål end terrorbekæmpelse, eller hvor der er blevet føjet yderligere mål (opgave- og funktionsglidning), som f.eks. retshåndhævelse, indvandringspolitik, folkesundhed eller den offentlige orden, til det oprindelige terrorbekæmpelsesmål;

29.

opfordrer Kommissionen til fuldstændigt og detaljeret at kortlægge alle terrorbekæmpelsespolitikker i Europa, med særligt fokus på EU-lovgivning og hvordan den er blevet omsat og gennemført på EU-plan; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at foretage en omfattende evaluering af deres terrorbekæmpelsespolitikker med særligt fokus på samspil med EU-politikker, overlapninger og huller med henblik på at sikre et bedre samarbejde om evalueringen af EU-politikker - herunder med opstilling af sammenlignende tabeller, som viser, hvilke bestemmelser i medlemsstaternes love der omsætter bestemmelserne i EU-retsakter, og ved at forelægge deres resultater inden for de fastsatte tidsfrister, således som det skete i forbindelse med direktivet om lagring af data;

30.

opfordrer Kommissionen til inden marts 2012 at udarbejde en fuldstændig og detaljeret rapport på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger og oplysninger, som medlemsstaterne har forelagt i forbindelse med artikel 70 i TEUF om alle de midler, Den Europæiske Union, EU-medlemsstaterne og private virksomheder har brugt på foranstaltninger, der direkte eller indirekte er blevet anvendt til terrorbekæmpelsesformål, herunder de foranstaltninger, som særligt er beregnet til foranstaltninger til terrorbekæmpelse, personale, systemer og databaser til it-systemer vedrørende terrorbekæmpelse, beskyttelse af grundlæggende rettigheder og databeskyttelse, demokrati og retsstatsprincippet, finansiering af forskning i terrorbekæmpelse og udvikling af de relevante poster i EU-budgettet siden 2001, hvor der også redegøres for de midler, som tredjelande har afsat til dette område;

31.

opfordrer Kommissionen til at kontrollere, om terrorbekæmpelsesforanstaltningerne implementeres korrekt, og rapportere regelmæssigt herom til Parlamentet og Rådet;

32.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvor store omkostninger til terrorbekæmpelsespolitikker der bæres af den private sektor, og udarbejde en oversigt over sektorer, der drager fordel af terrorbekæmpelsespolitikkerne;

33.

opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse for at undersøge, om terrorbekæmpelsespolitikkerne er underlagt en effektiv demokratisk kontrol på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger og oplysninger, som medlemsstaterne har forelagt i forbindelse med artikel 70 i TEUF, der som minimum omfatter følgende elementer:

34.

anmoder endvidere om, at de foranstaltninger, der træffes som led i terrorbekæmpelsen, tager hensyn til proportionalitetsprincippet og respekterer borgernes grundlæggende rettigheder, idet alle sådanne foranstaltninger skal være i overensstemmelse med lovene og retsstatsprincipperne;

35.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de kompetente retlige myndigheder til at undersøge enhver ulovlig handling eller krænkelse af menneskerettighederne, folkeretten og retsreglerne, såfremt der er beviser på eller mistanke om en sådan handling eller krænkelse, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de korrigeres;

36.

ser frem til konklusionerne i opfølgningsrapporten om Europa-Parlamentets TDIP-Udvalg om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger og opfordrer til gennemførelse af alle relevante EP-henstillinger;

37.

understreger, at EU skal hjælpe USA med at finde passende løsninger på spørgsmålet om at lukke Guantánamo og sikre, at de indsatte får en retfærdig rettergang;

38.

opfordrer i denne forbindelse Rådet og Kommissionen til, når de reviderer den sorte liste og foranstaltninger til at indefryse aktiver, særligt at overveje ngo'ers og civilsamfundets stilling, for at sikre, at ngo'er ikke registreres "på grund af tilknytning", og at de ikke uretmæssigt hindres i at arbejde med deres partnerorganisationer;

39.

er klar over, at Kommissionen har appelleret Domstolens dom i sagen Kadi mod Kommissionen; opfordrer alle aktører til at gå videre med en grundig revision af sanktionsordningen og sikre, at den er fuldt på linje med internationale menneskerettighedsstandarder og retsstatsprincipper, i overensstemmelse med al relevant retspraksis; mener, at de, der er mål for sanktioner, bør informeres om begrundelsen herfor og bør have adgang til effektive retsmidler;

40.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at undersøge indsamlingen af personoplysninger - hvis en sådan indsamling har fundet sted - til retshåndhævelsesformål uden passende retsgrundlag eller ved anvendelse af ukorrekte eller endog ulovlige procedurer;

41.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre en obligatorisk proportionalitetstest og en fuldstændig konsekvensvurdering for ethvert forslag, der indebærer omfattende indsamling af personoplysninger, sporings- og identifikationsteknologier, "tracking and tracing", data mining og profilering, risikovurdering og adfærdsanalyser eller lignende teknikker;

42.

understreger behovet for at forbedre udnyttelsen af oplysninger: Indsamling af oplysninger bør kun tillades efter behovsprincippet, efter at der eksplicit er fastslået, at der ikke foreligger eventuel overlapning med andre eksisterende foranstaltninger, og at der ikke foreligger eventuelle mindre påtrængende foranstaltninger, og kun på grundlag af en nøje begrænsning af formålet og dataminimering og med en drastisk forbedring af deling og behandling af data;

43.

opfordrer Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at udarbejde en rapport om omfanget af beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og personoplysninger i forbindelse med EU's terrorbekæmpelsespolitik;

44.

opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til fuldt ud at klargøre arbejdsdelingen mellem antiterrorkoordinatoren og den høje repræsentant;

45.

opfordrer antiterrorkoordinatoren til at udarbejde en rapport om anvendelsen af efterretninger fra menneskelige kilder og om samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester i terrorbekæmpelsespolitikkerne i Europa;

46.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag, der skal styrke beskyttelsen af borgerlige rettigheder, gennemsigtighed og demokratisk kontrol i forbindelse med terrorbekæmpelsespolitikker, herunder forbedre adgangen til dokumenter ved at indføre en EU-lov om informationsfrihed og ved at styrke Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og artikel 29-gruppen;

47.

opfordrer Kommissionen til at foreslå ændringer til Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme, der senest blev ændret i 2008, med henblik på at hæve standarden for beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, blandt andet ved at ajourføre definitionen af terrorhandlinger og knytte den bedre til de eksisterende menneskerettighedsinstrumenter på EU-plan, navnlig chartret om grundlæggende rettigheder;

48.

opfordrer Kommissionen til at indarbejde en ensartet juridisk definition af begrebet "profilering";

49.

opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om en lovramme om beskyttelse af personoplysninger, der også dækker den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, på grundlag af artikel 16 i TEUF og med forbehold for de specifikke bestemmelser i artikel 39 i TEU;

50.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.