31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 153/35

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. marts 2011"Grønbog om onlinespil i det indre marked" (KOM(2011)0128),

—

der henviser til artikel 51, 52 og 56, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til den protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som er knyttet til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til EU-Domstolens hertil hørende retspraksis (1),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 10. december 2010 og statusrapporterne fra det franske, svenske, spanske og ungarske formandskab om rammen for spil og væddemål i EU’s medlemsstater,

—

der henviser til sin beslutning af 10. marts 2009 om onlinespils integritet (2),

—

der henviser til sin beslutning af 8. maj 2008 om hvidbogen om sport (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (5),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (6),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (7),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2011 med titlen "Bekæmpelse af korruption i EU" (KOM(2011)0308),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (9),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 med titlen "Udvikling af sportens europæiske dimension" (KOM(2011)0012),

—

der henviser til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (10),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (11),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel i det indre marked (12),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Retsudvalget (A7-0342/2011),

A.

der henviser til, at sektoren for onlinespil er stadigt stigende, og at denne vækst i vidt omfang ikke kontrolleres af de nationale regeringer for de borgere, som disse spilletjenester leveres til, samt at den er forskellig fra andre markeder på grund af de involverede risici, for så vidt angår forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet;

B.

der henviser til, at der i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet ikke findes nogen specifik europæisk retsakt om regulering af onlinespil på internettet;

C.

der henviser til, at spilletjenester er underlagt en række EU-retsakter, som f.eks. direktivet om audiovisuelle medier, direktivet om illoyal handelspraksis, fjernsalgsdirektivet, direktivet om hvidvaskning af penge, databeskyttelsesdirektivet, direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation og direktivet om det fælles merværdiafgiftssystem;

D.

der henviser til, at spillesektoren er reguleret forskelligt i de forskellige medlemsstater, og at dette ikke blot gør det vanskeligt for de regulerede udbydere at udbyde lovlige spilletjenester på tværs af landegrænserne, men også for de regulerende myndigheder at beskytte forbrugerne og bekæmpe ulovlige omline-spil og den dermed forbundne mulige kriminalitet på EU-plan;

E.

der henviser til, at merværdien ved en fælles europæisk model for bekæmpelse af kriminalitet og svig er betydelig, navnlig med sigte på at bevare sportens integritet og beskytte spillere og forbrugere;

F.

der henviser til, at artikel 56 i TEUF garanterer fri udveksling af tjenesteydelser, men at onlinespil på grund af deres særlige art blev undtaget fra e-handels-, tjenesteydelses- og forbrugerrettighedsdirektivet;

G.

der henviser til, at der, selv om EU-Domstolen har afklaret en række vigtige spørgsmål vedrørende onlinespil i EU, stadig hersker retsusikkerhed med hensyn til en række andre spørgsmål, som kun kan løses på politisk niveau; der henviser til, at denne retsusikkerhed har ført til en betydelig stigning i antallet af ulovlige spilletilbud og de dermed forbundne store risici;

H.

der henviser til, at onlinespil, hvis de ikke reguleres tilstrækkeligt, rummer en større fare for afhængighed end traditionelle, fysiske spil med direkte kontakt, hvilket bl.a. skyldes lettere adgang og mangel på social kontrol;

I.

der henviser til, at forbrugerne skal oplyses om de mulige skadevirkninger af onlinespil og beskyttes mod farerne på dette område, navnlig ludomani, svig, svindel og mindreåriges spil;

J.

der henviser til, at spil er en betydelig indtægtskilde, som de fleste medlemsstater anvender til almennyttige og velgørende formål, som for eksempel sport;

K.

der henviser til, at det er absolut nødvendigt at sikre sportens integritet ved at intensivere bekæmpelsen af korruption og aftalt spil;

L.

der henviser til, at det for at nå disse mål er vigtigt at indføre mekanismer til på EU-niveau at kontrollere sportskonkurrencer og finansielle strømme, sammen med fælles tilsynsmekanismer;

M.

der henviser til, at samarbejde på internationalt niveau mellem alle interessenter (institutioner, sportsorganisationer og væddemålsoperatører) også er vigtigt for at samle god praksis;

1.

glæder sig over, at Kommissionen har taget initiativ til at iværksætte offentlige høringer i forbindelse med sin grønbog om onlinevæddemål og -spil, hvilket vil gøre det lettere at se pragmatisk og realistisk på fremtiden for denne sektor i Europa;

2.

glæder sig over Kommissionens præcisering af, at hensigten med den politiske proces, som indledes med grønbogen, på ingen måde er at deregulere eller liberalisere onlinespil;

3.

minder om den stigende økonomiske betydning af sektoren for onlinespilletjenester, hvis årlige indtægter i 2008 beløb sig til over 6 mia. EUR, hvilket svarer til 45 % af verdensmarkedet; mener ligesom EU-Domstolen, at der er tale om en økonomisk aktivitet af særlig karakter; minder om, at denne stigning også medfører stigende omkostninger for samfundet som følge af ludomani og ulovlige metoder;

4.

mener, at en effektiv regulering af markedet for onlinespil navnlig bør:

5.

mener, at en sådan lovgivning har potentiale til at sikre, at sportskonkurrencer er attraktive for forbrugerne og offentligheden, at sportsresultaterne er troværdige, og at konkurrencerne bevarer deres prestige;

6.

understreger EU-Domstolens synspunkt (13) om, at internettet blot er en kanal til at udbyde spil med sofistikerede teknologier, som kan anvendes til at beskytte offentligheden og opretholde den offentlige orden, men at dette dog ikke påvirker medlemsstaternes beføjelse til at fastsætte deres specifikke regulatoriske model for onelinespil og til at begrænse eller udelukke udbud af visse tjenester til deres forbrugere;

7.

understreger, at enhver regulering af spillesektoren er underlagt og skal understøttes af nærhedsprincippet på baggrund af de forskellige traditioner og kulturer i medlemsstaterne, hvilket skal opfattes som "aktiv subsidiaritet" i form af et samarbejde mellem de nationale forvaltninger; mener imidlertid, at dette princip medfører overholdelse af bestemmelserne på det indre marked, i den udstrækning disse kan anvendes i overensstemmelse med Domstolens praksis vedrørende spil;

8.

mener, at et attraktivt, velreguleret udbud af spilletjenester, både på internettet og via traditionelle fysiske spillekanaler, er nødvendigt for at sikre, at forbrugerne ikke benytter operatører, som ikke opfylder nationale licenskrav;

9.

afviser derfor en europæisk retsakt om fælles regulering af hele spillemarkedet, men mener dog, at et fælles europæisk initiativ på visse områder som supplement til den nationale regulering vil give en klar merværdi på grund af spilletjenesternes grænseoverskridende karakter;

10.

anerkender medlemsstaternes ret til at beslutte, hvordan spil skal organiseres under overholdelse af de grundlæggende principper i EU-traktaten om ikke-diskriminering og proportionalitet; respekterer i denne forbindelse en række medlemsstaters beslutning om at forbyde alle eller bestemte typer af onlinespil eller at bevare det offentlige monopol i denne sektor i overensstemmelse med Domstolens praksis, når de blot vedtager en sammenhængende tilgang;

11.

påpeger, at Domstolen i en række afgørelser har accepteret, at tildeling af eksklusive rettigheder til en enkelt operatør under tæt myndighedskontrol kan være et middel til at forbedre beskyttelsen af forbrugerne mod svig og bekæmpe kriminalitet inden for onlinespillesektoren mere effektivt;

12.

påpeger, at der ved onlinespil er tale om en økonomisk virksomhed af særlig art, som ikke ubetinget kan være omfattet af reglerne om det indre marked, navnlig om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser; anerkender imidlertid Domstolens faste praksis, der understreger, at nationale kontroller bør vedtages og anvendes på en konsistent, forholdsmæssig og ikke-diskriminerende måde;

13.

understreger dels, at udbydere af onlinespil til enhver tid skal efterleve den nationale lovgivning i de lande, hvor de pågældende spil udbydes, og dels, at medlemsstaterne bevarer retten til at træffe foranstaltninger for at kunne gribe ind over for ulovlige onlinespil med det formål at håndhæve national lovgivning og spærre adgangen til markedet for ulovlige spil;

14.

mener, at princippet om gensidig anerkendelse af licenser ikke finder anvendelse i spillesektoren, men kræver i overensstemmelse med principperne for det indre marked dog, at medlemsstater, der åbner sektoren for onlinespil for konkurrence for alle eller visse typer af spil, sikrer gennemskuelighed og muliggør ikke-diskriminatorisk konkurrence; foreslår i denne forbindelse, at medlemsstaterne indfører en licensmodel, der gør det muligt for de europæiske udbydere af spil, der opfylder værtsmedlemsstatens betingelser, at ansøge om en licens; mener, at procedurer til ansøgning om licens, der reducerer de administrative byrder ved at undgå den unødvendige duplikering af krav og kontroller udført i andre medlemsstater, kan gennemføres i de medlemsstater, der har indført et licenssystem, idet det sikres, at tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet, spiller en styrende rolle; mener derfor, at den gensidige tillid blandt de nationale tilsynsmyndigheder skal forbedres gennem et tættere administrativt samarbejde; respekterer medlemsstaternes afgørelse om at fastlægge antallet af udbydere samt af typer og mængder af spil, der udbydes for at beskytte forbrugerne og hindre kriminalitet, forudsat at disse begrænsninger er proportionale og afspejler et ønske om at begrænse aktiviteterne i denne sektor på konsistens og systematisk vis;

15.

opfordrer - i overensstemmelse med princippet om "aktiv subsidiaritet" - Kommissionen til at undersøge alle mulige redskaber og foranstaltninger, der på EU-plan sigter mod at beskytte sårbare forbrugere, hindre ludomani og bekæmpe ulovlige udbydere af spil, herunder et formaliseret samarbejde mellem de nationale regulerende myndigheder, fælles standarder for udbydere og et rammedirektiv; mener, at en fælles europæisk adfærdskodeks for onlinespil, aftalt mellem regulerende myndigheder og udbyderne, vil kunne være et første skridt;

16.

mener, at en fælles europæisk adfærdskodeks for onlinespil bør omhandle både udbydernes og forbrugernes rettigheder og forpligtelser; mener, at denne adfærdskodeks bør bidrage til at sikre ansvarlige spil, et højt beskyttelsesniveau for spillerne, navnlig for mindreårige og andre sårbare personer, støtte mekanismer til bekæmpelse af internetkriminalitet, svig og vildledende reklame både på EU-niveau og nationalt og i sidste ende skabe en ramme af principper og regler, som sikrer, at forbrugerne er ens beskyttet i hele EU;

17.

understreger, at medlemsstaterne bør gøre mere for at hindre ulovlige spiludbydere i at tilbyde deres tjenester online, f.eks. ved at sortliste ulovlige spiludbydere; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at forelægge retligt bindende instrumenter, der forpligter banker, kreditkortselskaber og andre udbydere af betalingssystemer i EU til, på grundlag af nationale sorte lister, at blokere transaktioner mellem deres kunder og spiludbydere, der ikke har licens på deres retsområde, men uden at hindre lovlige transaktioner;

18.

respekterer medlemsstaternes ret til at anvende en bred vifte af repressive foranstaltninger mod ulovlige onlinespilletilbud; støtter, at der for at gøre bekæmpelsen af disse ulovlige udbud mere effektiv indføres et reguleringsprincip, hvorefter en spiloperatør kun kan virke (eller søge om den obligatoriske statslige licens) i en medlemsstat, hvis den pågældende ikke virker i strid med loven i nogen medlemsstat;

19.

opfordrer Kommissionen, som "traktaternes vogter", og medlemsstaterne til fortsat at udføre effektive at kontroller af, at EU-retten overholdes;

20.

konstaterer, at der kunne være gjort større fremskridt i de traktatbrudssager, der har været under behandling, siden 2008, og at ingen medlemsstater hidtil er blevet indbragt for EU-Domstolen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte undersøgelsen af eventuelle uoverensstemmelser mellem medlemsstaternes lovgivning om spil (offline og online) og TEUF og om nødvendigt fortsætte de traktatbrudsprocedurer, der har verseret siden 2008, for at sikre sådan overensstemmelse; minder Kommissionen om, at den som "traktaternes vogter" har pligt til at handle hurtigt, når den modtager klager over overtrædelser af frihedsrettighederne i traktaterne;

21.

mener, at samarbejdet mellem de nationale reguleringsmyndigheder skal udvides betragteligt, idet disse tildeles tilstrækkelige beføjelser og med Kommissionen som koordinator, med henblik på at udvikle fælles standarder og gennemføre fælles aktioner mod udbydere af onlinespil, som virker uden den krævede nationale licens; fastslår, at rent nationale løsninger ikke er tilstrækkelige til at identificere sortlistede spillere og bekæmpe hvidvaskning af penge, svindel og andre, ofte organiserede kriminalitetsformer; i denne forbindelse: mener, at det vil være nødvendigt at etablere en regulerende myndighed med passende beføjelser i hver medlemsstat for at opnå et mere effektivt reguleringsmæssigt samarbejde; mener, at informationssystemet for det indre marked vil kunne tjene som grundlag for et mere effektivt samarbejde mellem de nationale reguleringsmyndigheder; noterer sig de nationale reguleringsmyndigheders initiativer med sigte på et tættere samarbejde, f.eks. GREF-netværket (Gaming Regulators European Forum) og "European Regulatory Platform"; opfordrer til tættere samarbejde og bedre koordination mellem EU's medlemsstater, Europol og Eurojust i bekæmpelsen af ulovligt spil, svig, hvidvaskning af penge og andre finansielle forbrydelser I forbindelse med onlinespil;

22.

mener, at forskellige former for onlinespil - f.eks. hurtige interaktive hasardspil, som afvikles med sekundfrekvens, væddemål og lottospil med ugentlige trækninger - er meget forskellige fra hinanden og derfor kræver forskellige løsninger, eftersom mulighederne for svindel er større inden for nogle spilformer end andre; bemærker navnlig, at mulighederne for hvidvaskning af penge afhænger af identifikationens pålidelighed, spiltypen og de anvendte betalingsformer, hvorfor det for nogle spilformer er nødvendigt at overvåge spilafviklingen i realtid og at føre en skrappere kontrol end det er tilfældet med andre spilformer;

23.

understreger, at det er nødvendigt at overveje beskyttelse af de konti, som kunderne åbner for at kunne spille online, for det tilfælde, at tjenesteudbyderen bliver insolvent; foreslår derfor, at enhver fremtidig lovgivning skal tilstræbe at beskytte indsatserne i tilfælde, hvor spillewebsteder pålægges bøder, eller der indledes retsforfølgelse af dem;

24.

opfordrer Kommissionen til at hjælpe forbrugere, der er ofre for ulovlige metoder, og tilbyde dem juridisk bistand;

25.

anbefaler indførelse af fælles europæiske mindstestandarder for elektronisk identifikation; mener, at registreringen bør gennemføres på en sådan måde, at spillernes identitet fastslås, og det samtidig sikres, at spillerne råder over højst en spillekonto pr. spilleselskab; understreger, at solide registrerings- og verifikationssystemer er centrale redskaber til at forhindre svindel med onlinespil, f.eks. pengehvidvaskning;

26.

Mener, at EU for effektivt at beskytte forbrugerne, navnlig sårbare og unge spillere, mod onlinespillenes negative konsekvenser bør vedtage fælles standarder for forbrugerbeskyttelse; understreger i denne forbindelse, at kontrol- og beskyttelsesprocesserne skal være etableret, inden der indledes nogen form for spilleaktiviteter, og bl.a. vil kunne omfatte aldersverifikation, begrænsninger for elektronisk betaling og overførsler af beløb mellem spillerkonti samt et krav om, at udbyderne på deres spilleplatforme skal anføre oplysninger om lovpligtig alder, risikoadfærd, ludomani og nationale kontaktsteder;

27.

opfordrer til, at der anvendes effektive metoder til at håndtere problematisk spilleadfærd, bl.a. ved hjælp af spilleforbud og obligatoriske grænser for udgifterne i en vis periode, om end fastsat af spilleren selv; understreger, at det, hvis en udgiftsgrænse kan hæves, skal ske med en tidsforsinkelse, før det kan træde i kraft;

28.

understreger, at afhængighed af hasardspil er en patologisk spilleadfærd, hvis udbredelse menes at nå op på 2 % af befolkningen i nogle lande; ønsker derfor, at der foretages en undersøgelse af udbredelsen af spilleafhængighed i EU's medlemsstater som grundlag for en samlet strategi til beskyttelse af forbrugerne mod denne form for afhængighed; mener, at der, så snart der er åbnet en spillerkonto, bør tilbydes udtømmende og sandfærdig information om hasardspil, ansvarlig spilleadfærd og mulighederne for behandling mod spilafhængighed;

29.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på allerede gennemførte undersøgelser på dette område, at fokusere på forskning i forekomst, udvikling og behandling af ludomani og indsamle og offentliggøre statistiske data om alle (online- og offline-) spillemarkederne og om ludomani med henblik på at samle omfattende data om hele spillemarkedet i EU; understreger behovet for statistikker fra uafhængige kilder navnlig vedrørende ludomani;

30.

opfordrer Kommissionen til at fremme oprettelsen af et netværk af nationale organisationer, som beskæftiger sig med ludomaner, for at muliggøre en udveksling af erfaringer og bedste praksis;

31.

konstaterer, at spillesektoren ifølge en for nylig offentliggjort undersøgelse (14) blev udpeget som den sektor, hvor der hyppigst savnes en mekanisme til alternativ tvistbilæggelse; foreslår derfor, at de nationale reguleringsinstanser skal kunne oprette mekanismer til alternativ tvistbilæggelse i onlinespillesektoren;

32.

konstaterer, at risikoen for svindel i sportskampe - selv om den har været til stede fra begyndelsen - er øget efter at onlinespilsektoren er kommet til og derfor udgør en risiko for sportens integritet; mener derfor, at der bør udvikles en fælles definition af svindel og snyd i forbindelse med sportskampe og at svindel i forbindelse med væddemål bør gøres strafbart i hele Europa;

33.

ønsker instrumenter, som kan øge det grænseoverskridende politi- og retssamarbejde, og som omfatter alle medlemsstaternes kompetente myndigheder for forebyggelse, opdagelse og efterforskning af aftalt spil i forbindelse med sportsvæddemål; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at overveje særlige retsforfølgningstjenester med særligt ansvar for at efterforske tilfælde af aftalt spil; ønsker en ramme for samarbejdet med arrangører af sportskonkurrencer med henblik på at lette udveksling af oplysninger mellem sportens disciplinære organer og staternes efterforsknings- og påtalemyndigheder, f.eks. ved at oprette særlige nationale netværk og kontaktpunkter til at tage sig at tilfælde af aftalt spil; dette bør, hvor det er hensigtsmæssigt, ske i samarbejde med spiludbyderne;

34.

mener derfor, at der bør indføres en fælles definition af svindel i forbindelse med sport på europæisk niveau, som bør inkluderes i alle medlemsstaternes straffelove;

35.

udtrykker sin bekymring over forbindelserne mellem kriminelle organisationer og udviklingen af aftalt spil i forbindelse med onlinevæddemål, hvor overskuddet anvendes til andre kriminelle aktiviteter;

36.

konstaterer, at flere europæiske lande allerede har vedtaget streng lovgivning mod hvidvaskning af penge gennem sportsvæddemål, svig inden for sport (som klassificeres som en specifik straffelovsovertrædelse) og interessekonflikter mellem væddemålsoperatører og sportsklubber, hold eller aktive atleter;

37.

konstaterer, at onlineoperatører med licens i EU allerede spiller en rolle i forbindelse med udpegning af potentielle tilfælde af korruption inden for sporten;

38.

understreger betydningen af uddannelse for beskyttelse af integriteten inden for sporten; opfordrer medlemsstaterne og sportsorganisationerne til i passende grad at oplyse og uddanne sportsfolk og forbrugere allerede i en ung alder og på alle niveauer (både amatører og professionelle);

39.

er opmærksom på den særlige betydning af det bidrag, som indtægterne fra spil yder til finansiering af alle niveauer inden for professionel sport og amatørsport i medlemsstaterne, inklusive foranstaltninger til at sikre sportskonkurrencernes integritet mod manipulation; anmoder Kommissionen om, idet den respekterer praksis i medlemsstaterne, at overveje alternative finansieringsmåder, hvorpå indtægter fra sportsvæddemål rutinemæssigt kan blive brugt til at beskytte sportskonkurrencers integritet mod manipulerende væddemål, og om samtidig at sikre, at ingen finansieringsmekanisme fører til en situation, som kun nogle få professionelle sportsgrene, der i vidt omfang transmitteres i tv, drager fordel af, mens andre sportsgrene, især breddeidrætten, oplever, at finansieringen fra sportsvæddemål mindskes;

40.

gentager sin holdning, at sportsvæddemål er en kommerciel udnyttelse af sportskonkurrencer; anbefaler, at sportskonkurrencer beskyttes mod al uautoriseret kommerciel udnyttelse, navnlig ved at anerkende sportsorganisationernes ejendomsret til de konkurrencer, de organiserer, ikke kun for at sikre et fair økonomisk afkast til gavn for alle sportens niveauer, professionelle som amatører, men også som et middel til at styrke bekæmpelsen af svindel inden for sport, især aftalt spil;

41.

understreger, at det vil sikre et mere afbalanceret forhold mellem arrangører af sportskonkurrencer og onlinespiloperatører, hvis der indgås retsligt bindende aftaler mellem dem;

42.

fremhæver betydningen af gennemsigtighed i sektoren for onlinespil; gør i denne forbindelse opmærksom på behovet for en årlig rapport, som bl.a. skal afdække, hvilke aktiviteter af offentlig interesse og/eller sportsbegivenheder der finansieres og/eller sponsoreres med indtægter fra spil; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for obligatorisk årlig rapportering.

43.

understreger nødvendigheden af at skabe et pålideligt alternativ til de ulovlige spiltjenester; understreger nødvendigheden af pragmatiske løsninger, for så vidt angår onlinespiludbyderes annoncering for og sponsorering af sportskonkurrencer; mener, at der bør vedtages fælles standarder for reklame, som i tilstrækkelig grad beskytter svage forbrugere, men som samtidig gør det muligt at sponsorere internationale arrangementer;

44.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med alle sportens interessenter med henblik på at finde de egnede og nødvendige mekanismer til at bevare sportens integritet og finansieringen af breddeidrætten;

45.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.