8.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 131/66

—

der henviser til EU-traktatens artikel 3 og til artikel 67, kapitel 4 (artikel 82-86) og kapitel 5 (artikel 87-89) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Stockholmprogrammet om frihed, sikkerhed og retfærdighed (1), Kommissionens meddelelse "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere. Handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet" (KOM(2010)0171) og Kommissionens meddelelse "Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis - Fem skridt hen imod et mere sikkert EU" (KOM(2010)0673);

—

der henviser til RIA-Rådets konklusioner af 8. og 9. november 2010 om etablering og gennemførelse af en række EU-politikker til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet;

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (2);

—

der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 15. november 2000 (resolution 55/25) og protokollerne hertil, især protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, navnlig handel med kvinder og børn, protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen og om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil;

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale, Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24.februar 2005 (3) om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet (4), der henviser til Kommissionens rapport KOM(2011)0176 med udgangspunkt i artikel 8 i denne afgørelse,

—

der henviser til Rådets konklusioner om konfiskation og inddrivelse af aktiver (7769/3/10),

—

der henviser til Europarådets konvention om hæleri og efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold og finansiering af terrorisme (CETS nr. 198),

—

der henviser til undersøgelsen "Assessing the effectiveness of EU Member States’ practices in the identification, tracing, freezing and confiscation of criminal assets" (2009), udført på bestilling af Kommissionen,

—

der henviser til Europa-Parlamentets undersøgelse "The EU role in fighting transnational organised crime" (5),

—

der henviser til Europols (6) årlige OCTA-rapporter (European Organised Crime Threat Assessment), navnlig rapporten for 2011,

—

der henviser til den fælles rapport fra Europol, Eurojust og Frontex om status for den indre sikkerhed i EU (2010),

—

der henviser til årsrapporterne for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug om status for narkotikaproblemet i Europa,

—

der henviser til årsrapporterne fra Italiens nationale antimafiadirektorat; der henviser til rapporterne fra det tyske forbundskriminalpoliti (Bundeskriminalamt, BKA) om tilstedeværelsen af 'Ndrangheta i Tyskland, navnlig den seneste rapport, der vedrører San Luca-klanens aktiviteter i Tyskland,

—

der henviser til Europols ROCTA-rapport (Russian Organised Crime Threat Assessment) fra 2008,

—

der henviser til den almindelige beretning om Europols aktiviteter (2009),

—

der henviser til undersøgelsen "Improving coordination between the EU bodies competent in the area of police and judicial cooperation: moving towards a European Prosecutor", udarbejdet på bestilling af Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA af 18. december 2006 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om styrkelse af Eurojust og om ændring af afgørelse 2002/187/RIA om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (7);

—

der henviser til Eurojusts årlige aktivitetsrapporter (2002-2010) (8);

—

der henviser til Rådets afgørelse 2008/976/RIA af 16. december 2008 om Det Europæiske Retlige Netværk (9);

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om Eurojusts og Det Europæiske Retlige Netværks rolle i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme i EU (KOM(2007)0644);

—

der henviser til Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (10);

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (11);

—

der henviser til konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (12) og til Rådets akter af henholdsvis 16. oktober 2001 om udarbejdelse af protokollen herfor og 18. december 1997 om konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndigheder (Napoli II) (13),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne samt senere ændringsretsakter (14);

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen ifølge artikel 34 i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre (KOM(2005)0063) og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (KOM(2006)0008),

—

der henviser til rapporten om gennemførelsen af den europæiske arrestordre, som Kommissionen offentliggjorde den 11. juli 2007, og informationsnoten fra Rådets Generalsekretariat af 11. juni 2008"Replies to questionnaire on quantitative information on the practical operation of the European arrest warrant - Year 2007" (15)

—

der henviser til sin henstilling til Rådet om evalueringen af den europæiske arrestordre (16),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold (17), og beretning fra Kommissionen om implementeringen af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold (KOM(2004)0858),

—

der henviser til Parlamentets undersøgelse fra 2009 "Implementation of the European Arrest Warrant and joint investigation teams at EU and national level" (18),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (19),

—

der henviser til de 40 henstillinger fra Den Finansielle Aktionsgruppe ("FATF") om bekæmpelse af hvidvaskning af penge,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (20),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet (21),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler (22),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (23) og beretning fra Kommissionen til Rådet på grundlag af Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA (COM(2007)0328),

—

der henviser til De Forenede Nationers konvention mod korruption (kendt som Mérida-konventionen),

—

der henviser til Europarådets civilretskonvention om korruption og Europarådets strafferetskonvention om korruption, hvori tjenestemænd fra De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Unions medlemsstater er involveret, og OECD-konventionen om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske offentligt ansatte i internationale forretningstransaktioner,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (24), som ændret,

—

der henviser til Europa-Parlamentets undersøgelse "Financial institutions and Structural Funds implementation in southern Italy" (2009),

—

der henviser til EU's narkotikastrategi (2005-2012) og EU's handlingsplan om narkotika (2009-2012),

—

der henviser til rapporten om narkotika i verden fra FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC),

—

der henviser til årsrapporten for 2010 fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug om status for narkotikaproblemer i Europa,

—

der henviser til undersøgelsen "Examining the Links between Organized Crime and Corruption" (2010), udarbejdet for Kommissionen af Center for the Study of Democracy,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handlen hermed (25) og Kommissionens henstilling af 13. juni 2007 om identificering af en række foranstaltninger til håndhævelse af denne forordning,

—

der henviser til undersøgelsen "Study on extortion racketeering: the need for an instrument to combat activities of organised crime" udarbejdet af Transcrime i 2008 og finansieret af Kommissionen,

—

der henviser til Rådets resolution af 25. september 2008 om en omfattende europæisk plan til bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering og Rådets resolution af 23. oktober 2009 om en styrket strategi for toldsamarbejde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (26),

—

der henviser til Europa-Parlamentets skriftlige erklæring 2/2010 om Unionens bestræbelser for at bekæmpe korruption,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 20. november 2008 "Udbytte af organiseret kriminalitet: Skabe sikkerhed for, at "forbrydelse ikke betaler sig" (KOM(2008)0766),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0333/2011),

A.

der henviser til et af hovedmålene med Den Europæiske Union er at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor kriminalitet forebygges og bekæmpes (artikel 3 i TEU), og sikre et højt sikkerhedsniveau ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, racisme og fremmedhad, ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem politimyndigheder, strafferetlige myndigheder og øvrige kompetente myndigheder samt ved gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser og om nødvendigt indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes straffelovgivning (artikel 67 i TEUF);

B.

der påpeger, at organiseret kriminalitet har væsentlige sociale omkostninger, idet den krænker menneskerettighederne, undergraver de demokratiske principper, bortleder og spilder finansielle, menneskelige og andre ressourcer, forvrider det frie indre marked, infiltrerer forretningsområder og lovlige økonomiske aktiviteter, fremmer korruption og forurener og ødelægger miljøet;

C.

der henviser til, at der via retssager og efterforskningsarbejde udført af politi og journalister er fremkommet alarmerende dokumentation for, at organiseret kriminalitet i nogle medlemsstater har infiltreret og er blevet dybt rodfæstet i politiske kredse, den offentlige sektor og den legitime erhvervssektor; der anser det for en realistisk mulighed, at en lignende infiltration har fundet sted i resten af Den Europæiske Union og således har styrket den organiserede kriminalitets stilling;

D.

der påpeger, at formålet med og grundlaget for den organiserede kriminalitet er at opnå en økonomisk fortjeneste, og effektive foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af problemet derfor må fokusere på at identificere, indefryse, beslaglægge og konfiskere indtægterne fra kriminel virksomhed; der henviser til, at de juridiske rammer, som eksisterer på nuværende tidspunkt i EU, ikke giver det fornødne grundlag for at træffe seriøse skridt til at tackle problemet, og at der er behov for lovgivning, som f.eks. kan gøre det muligt at anvende såkaldt "udvidet konfiskation", og foranstaltninger rettet mod aktiver, der er registreret i stråmænds eller dækorganisationers navn; der henviser til, at genbrug af konfiskerede aktiver til sociale formål endvidere fremmer en positiv holdning til strategierne for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, idet konfiskationen af aktiver derved ikke længere udelukkende ses som et middel til at fratage en kriminel organisation dens ressourcer, men er konstruktiv i dobbelt forstand ved både at bidrage til forebyggelsen af organiseret kriminalitet og fremme den økonomiske og sociale udvikling;

E.

der henviser til, at kriminelle organisationer koncentrerer deres aktiviteter om en lang række områder i konstant vækst, såsom international narkotikahandel, handel med og udnyttelse af mennesker, finansiel kriminalitet, international våbenhandel, forfalskning, internetkriminalitet, miljøkriminalitet, misbrug af offentlige midler, svig og pengeafpresning, hvoraf de fleste er aktiviteter af transnational og paneuropæisk karakter; der henviser til, at en stor del af indtægterne fra disse kriminelle aktiviteter hvidvaskes;

F.

der henviser til, at indvandrerkvinder og -piger med ulovligt ophold er mere sårbare over for organiseret kriminalitet i form af f.eks. prostitution og menneskehandel end kvinder og piger, som er EU-statsborgere;

G.

der henviser til, at selv om der ikke foreligger nogen udtømmende undersøgelse af spørgsmålet, har de mafialignende kriminelle organisationer, der opererer i Europa, en imponerende stor omsætning, navnlig de italienske organiserede kriminelle grupper, som ud fra et konservativt skøn, der bygger på en række undersøgelser (herunder Eurispes' undersøgelse) og bekræftes i den fælles rapport fra Eurojust, Europol og Frontex fra 2010, menes at have indtægter på mindst 135 mia. EUR - et tal, som er højere end det samlede BNP i seks EU-medlemsstater, og at det tydeligste eksempel herpå er ‘Ndrangheta, som er den dybest rodfæstede mafiagruppe i EU-landene og i verden og anslås at have en årlig omsætning på mindst 44 mia. EUR;

H.

der henviser til, at truslen mod Den Europæiske Union fra den organiserede kriminalitet også rækker ud over Unionens grænser og derfor skal håndteres med behørig hensyntagen til behovet for en global og international tilgang, der kræver tæt samarbejde med tredjelande og internationale organisationer såsom Interpol og FN's Kontor for Bekæmpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC);

I.

der henviser til, at korruption i form af pengeafpresning og bestikkelse er den standardmetode, de organiserede kriminelle anvender med henblik på at omdirigere offentlige midler og infiltrere lokal politik, den offentlige administration og den private sektor;

J.

der henviser til, at hvidvaskning af penge er en af de mest udspekulerede måder, hvorpå lovlige aktiviteter kan besmittes af ulovlige ditto, og samtidig en nødvendig overgangsproces, uden hvilken den købekraft, der opnås gennem kriminalitet, kun ville kunne anvendes inden for kriminelle kredse, men ikke omsættes til reel økonomisk magt; der henviser til, at samarbejde, herunder på internationalt plan, er afgørende for at kunne bekæmpe hvidvaskning af penge effektivt;

K.

der henviser til, at den internationale narkotikahandel er hovedindtægtskilde for mafiaer og andre organiserede kriminelle og sætter dem i stand til at konsolidere sig økonomisk og socialt; der henviser til, at EU både er et af de største markeder for narkotikahandel (heroin, kokain og cannabis) og et produktionssted (oftest for syntetiske stoffer); der henviser til, at handelen ligeledes involverer en lang række let identificerbare ikke-europæiske produktions- og transitlande, særlig i Latinamerika, Vestafrika og Asien;

L.

der henviser til, at organiseret pengeafpresning og pengeudlån til ågerrenter er blandt de måder, de organiserede kriminelle infiltrerer den lovlige økonomi på, hvilket i alvorlig grad forvrider enhver form for frit marked og indskrænker borgernes, iværksætternes, arbejdstagernes og de erhvervsdrivendes rettigheder; der henviser til, at dette fænomen i henhold til den af Kommissionen finansierede Transcrime-undersøgelse "Study on Extortion Racketeering: the Need for an Instrument to Combat Activities of Organised Crime" antager alarmerende proportioner i mindst halvdelen af EU's medlemsstater og eksisterer i betydeligt omfang i den anden halvdel; der henviser til, at udbredelsen af organiseret pengeafpresning hænger direkte sammen med omfanget af den kontrol, som organiserede kriminelle udøver over et land og dets økonomiske/erhvervsmæssige og politiske aktiviteter; der påpeger, at det for at kunne bekæmpe organiseret pengeafpresning effektivt er afgørende, at man starter med at tilskynde ofrene til at anmelde forbrydelserne og sørge for en stærk tilstedeværelse af officielle myndigheder;

1.

glæder sig over de initiativer til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der er foreslået i Stockholmprogrammet, i den tilhørende handlingsplan og i strategien for den indre sikkerhed og håber, at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet under den nye formandskabstrio vil blive inddraget i de politiske prioriteter, og at der vil blive opnået konkrete resultater;

2.

er overbevist om, at mafiavirksomhed og andre former for organiseret kriminalitet er en af de største trusler mod EU's indre sikkerhed og borgernes frihed; mener, at selv om der er en risiko for, at de kriminelle organisationer stadig hyppigere samarbejder med terrororganisationer, bør den organiserede kriminalitet behandles særskilt i forhold til terrorisme og opfordrer til en specifik horisontal EU-strategi omfattende lovgivningsmæssige og operationelle foranstaltninger, tildeling af bevillinger og en stram tidsplan for gennemførelsen; støtter Rådets konklusioner af 8.-9. november 2010 om en EU-politikcyklus for organiseret kriminalitet, men opfordrer Rådet til at revidere afgørelsen med henblik på at inddrage Parlamentet i fastlæggelsen af prioriteringer, drøftelsen af de strategiske mål og vurderingen af politikcyklussens resultater;

3.

støtter medlemsstaterne i deres indsat for at bekæmpe organiseret kriminalitet og opfordrer dem til at styrke deres retlige myndigheder og politi på grundlag af nuværende bedste praksis, herunder ved at sammenligne den lovgivning og de ressourcer, der er beregnet til at støtte deres aktiviteter, og afsætte tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til dette formål; opfordrer medlemsstaterne til at anvende en proaktiv tilgang til efterforskning, udarbejde nationale planer for bekæmpelse af organiseret kriminalitet og sikre en central koordinering af aktiviteterne via passende specifikke strukturer og i den forbindelse lade sig inspirere af de medlemsstater, som har haft de mest positive erfaringer; anmoder om, at COSI arrangerer et årligt møde, som mindst skal have deltagelse af medlemsstaterne, Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet, Europol og Eurojust, og hvor de opnåede resultater og de fremtidige planer for bekæmpelse af organiseret kriminalitet på EU- og medlemsstatsplan kan præsenteres;

4.

understreger, at alle foranstaltninger til bekæmpelse af organiseret kriminalitet i fuldt omfang skal respektere de grundlæggende rettigheder og stå i forhold til de forfulgte mål, og at disse mål skal være nødvendige i et demokratisk samfund, jf. artikel 52 i chartret om grundlæggende rettigheder, uden at indskrænke den enkeltes frihed unødigt, jf. den europæiske menneskerettighedskonvention, EU's charter om grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes fælles forfatningsprincipper;

5.

bemærker, at Unionen og dens medlemsstater retligt er forpligtet til at handle i overensstemmelse med solidaritetsbestemmelsen i artikel 222 i TEUF, og udtrykker i den forbindelse dyb foruroligelse over kriminelle organisationers forsøg på at infiltrere politiske kredse, styringsorganer på alle niveauer samt den økonomiske og finansielle sektor; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at fokusere deres afskrækkende indsats på bekæmpelsen af kriminelle aktiver, herunder sådanne, som ofte er skjult bag et netværk af stråmænd og støttegrupper, politiske institutioner og lobbygrupper; understreger nødvendigheden af, at bestræbelserne på at bekæmpe organiseret kriminalitet tager fuldt hensyn til den såkaldte white-collar-kriminalitet,

6.

påpeger, at de internationale kriminelle netværk er yderst aktive, og at de kriminelle organisationer bliver stadig større og mere avancerede, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at forbedre deres indbyrdes samarbejde og koordination og tilpasse deres lovgivninger, især med hensyn til udformning af fælles standardprocedurer og definitioner af strafbare handlinger, og i den forbindelse tage udgangspunkt i praksis inden for de retssystemer, som er de højest udviklede inden for bekæmpelse af organiseret kriminalitet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en rettidig og effektiv ratifikation og/eller gennemførelse af alle europæiske og internationale retsinstrumenter, som direkte eller indirekte vedrører bekæmpelse af organiseret kriminalitet;

7.

påpeger, at rammeafgørelse 2008/841/RIA om organiseret kriminalitet har haft yderst ringe indvirkning på de lovgivningsmæssige systemer i medlemsstaterne, idet den ikke har medført nogen væsentlig forbedring af de nationale love eller af operationelle samarbejde omkring bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, og opfordrer på den baggrund Kommissionen til inden udgangen af 2013 at forelægge et forslag til et direktiv, som indeholder en mere konkret definition af organiseret kriminalitet og en mere præcis indkredsning af fænomenets vigtigste elementer, med særlig fokus på nøglebegrebet "organisation", og som også tager hensyn til nye former for organiseret kriminalitet; opfordrer med hensyn til strafbarheden af at være medlem af en kriminel organisation og under behørig hensyntagen til de nationale retssystemers specifikke kendetegn til gennemførelse af en undersøgelse vedrørende spørgsmålet om afskaffelse af den nuværende metode med dobbelt strafbarhed (af både medlemskab og såkaldt "sammensværgelse") og identifikation af en række typiske lovovertrædelser, som uafhængigt af den maksimale strafferamme i medlemsstaternes retssystemer kan siges at udgøre et sådant strafbart forhold; opfordrer ligeledes til en mere stringent undersøgelse af spørgsmålet vedrørende kriminalisering af alle former for støtte til kriminelle organisationer;

8.

opfordrer Kommissionen til snarest at forelægge det forslag til rammedirektiv om proceduren for beslaglæggelse og konfiskation af indtægter fra kriminalitet som den bebudede i sit 2011-arbejdsprogram, og opfordrer endvidere Kommissionen til, under hensyntagen til nødvendigheden af at respektere de grundlæggende rettigheder, der er fastlagt i chartret om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention:

9.

opfordrer Kommissionen til at acceptere og støtte det presserende behov for europæisk lovgivning vedrørende genanvendelse af udbyttet fra strafbare handlinger til sociale formål, herunder vidnebeskyttelse, således at kapital hidrørende fra kriminelle organisationer eller deres samarbejdspartnere kan geninvesteres i lovlige, pletfri, gennemsigtige og retlinede økonomiske aktiviteter;

10.

går ind for et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne vedrørende anerkendelse og korrekt fuldbyrdelse af beslaglæggelses- og konfiskationsafgørelser; mener, at kontorerne til inddrivelse af aktiver er et afgørende redskab i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, og at de hurtigst muligt bør udstyres med de nødvendige ressourcer, eksperter og beføjelser; støtter Kommissionen analyse af de vigtigste hindringer for det arbejde, der udføres af de eksisterende kontorer til inddrivelse af aktiver; opfordrer Kommissionen til at styrke rollen og beføjelserne for kontorerne til inddrivelse af aktiver og give dem en mere fleksibel og ensartet adgang til information under iagttagelse af EU's grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesstandarder;

11.

opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2013 at udarbejde en undersøgelse vedrørende efterforskningspraksis i medlemsstaterne i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, navnlig med hensyn til anvendelsen af redskaber såsom telefonaflytning, rumaflytning, eftersøgningsprocedurer, udskudt anholdelse, udskudt beslaglæggelse, undercoveroperationer samt kontrollerede og overvågede leveringsoperationer; opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til et direktiv inden udgangen af 2014 vedrørende fælles efterforskningsmetoder i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, jf. artikel 87, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

12.

understreger betydningen af at sikre passende beskyttelse for primære og sekundære ofre for organiseret kriminalitet samt for vidner, informanter, whistleblowers og deres familier; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens forslag til direktiv om indførelse af minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, men mener, at der også bør være EU-lovgivning, som dækker vidner, informanter, whistleblowers og deres familier; opfordrer til, at alle typer af ofre (navnlig personer, der er ofre for organiseret kriminalitet og terrorisme, og personer, som kommer til skade under udførelsen af deres hverv) behandles ens, og at beskyttelsen af vidner, informanter, whistleblowers og deres familier opretholdes ud over varigheden af retssagen; understreger, at mindreårige ofre for organiseret kriminalitet har behov for for særlig opmærksomhed, behandling, beskyttelse, hjælp og vejledning; opfordrer Kommissionen til at udarbejde klare retningslinjer for hjælp til vidner, informanter, whistleblowers og deres familier, give dem transnational europæisk juridisk status og sikre dem enhver beskyttelse, de har adgang til i medlemsstaterne, hvis informanternes, vidnernes eller whistleblowernes oprindelsesmedlemsstat anmoder herom; foreslår, at der oprettes en europæisk fond til støtte og hjælp for ofre for organiseret kriminalitet og vidner, herunder støtte til ikke-statslige antimafia- og antikriminalitetssammenslutninger, som anerkendt af medlemsstaterne; hilser det velkomment, at nogle medlemsstaters har vedtaget lovgivningsmæssige bestemmelser til forbedring af beskyttelsen af vidner og informanter i sager forbundet med organiseret kriminalitet (eksempelvis ved at give mulighed for fjernafhøring);

13.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den rolle, som sammenslutninger af ofres familier spiller, samt dialogen mellem sådanne foreninger og institutionerne og etablering af et EU-forum for sammenslutninger af ofres familier;

14.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde et direktivforslag, der gør det strafbart i alle medlemsstater at pleje omgang med mafiaer eller andre forbryderringe, for at kunne straffe kriminelle organisationer, der udnytter selve deres eksistens og evne til at intimidere - selv uden at begå nogen konkret voldshandling eller fremkomme med specifikke trusler - til at begå kriminalitet og øve indflydelse på erhvervslivet, den offentlige administration, de offentlige tjenesteydelser og valgsystemet;

15.

vil inden for tre måneder efter vedtagelsen af denne beslutning nedsætte et særligt udvalg om udbredelsen af kriminelle organisationer, herunder mafiaer, der opererer på tværs af grænserne, som bl.a. skal have til formål at foretage en tilbundsgående undersøgelse af fænomenets omfang og negative sociale og økonomiske konsekvenser i hele EU, herunder spørgsmålet om kriminelle organisationers og mafiaers ulovlige tilegnelse af offentlige midler og infiltration af den offentlige sektor samt af den lovlige økonomi og finanssektor, medens et andet mål vil være at identificere en række lovgivningsmæssige foranstaltninger til imødegåelse af denne konkrete og anerkendte trussel mod Den Europæiske Union og dennes borgere; opfordrer derfor Formandskonferencen til at forelægge et forslag i henhold til forretningsordenens artikel 184;

16.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Europol og Eurojust og inden juni 2013 at gennemføre en undersøgelse for at vurdere de negative virkninger i Den Europæiske Union af grænseoverskridende organiseret kriminalitet; opfordrer Europol til inden udgangen af 2012 at udarbejde en tematisk OCTA-rapport om truslen fra kriminelle organisationer af mafiatypen i EU;

17.

understreger, at kriminelle organisationer i henhold til den OCTA-rapport (en vurdering gennemført af Den Europæiske Union vedrørende trusler fra organiseret kriminalitet), som Europol har offentliggjort i 2011, udviser en reel tilpasningskapacitet og evne til hurtigt at identificere og udnytte nye ulovlige markeder; mener, at det er nødvendigt ikke kun at bekæmpe traditionel organiseret kriminalitet, men også at være særligt opmærksom på de nye former for organiseret kriminalitet;

18.

opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre og implementere Rådets afgørelse 2009/426/RIA om styrkelse af Eurojust og at følge alle henstillingerne heri; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres nationale medlemmer af Eurojust straks informeres i tilfælde af forbrydelser, der omfatter mindst to medlemsstater, og hvor der er tydelige indikationer for, at der er en kriminel organisation involveret; understreger betydningen af en styrkelse af Eurojust for at opnå større effektivitet i bekæmpelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet under henvisning til Eurojusts initiativbeføjelser, herunder især beføjelsen til at iværksætte efterforskning, og øvrige beføjelser i henhold artikel 85 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; opfordrer de europæiske institutioner til at gøre deres politiske indflydelse gældende på internationalt niveau med henblik på at iværksætte en undersøgelse af mulighederne for udveksling af noget af den erfaring, som EU, herunder Eurojust, har opnået, på internationalt plan og eventuelt stille den knowhow til rådighed, som der indtil videre er opnået på EU-niveau;

19.

opfordrer Kommissionen til så snart som muligt at udarbejde en konsekvensanalyse af merværdien af oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed og i den forbindelse overveje muligheden for at udvide dens kompetence til også at omfatte bekæmpelse af grov grænseoverskridende kriminalitet og korruption, jf. artikel 86, stk. 4, i traktaten om Europæiske Unions funktionsmåde, under hensyntagen til indvirkningen på de grundlæggende rettigheder, herunder navnlig retten til forsvar, og behovet for en forudgående harmonisering af standarderne inden for strafferetspleje og materiel strafferet samt reglerne for strafferetlig jurisdiktion; opfordrer Kommissionen til at høre alle relevante interessenter, herunder Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Europarådet, Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og civilsamfundet, om virkningerne af oprettelsen af den europæiske anklagemyndighed;

20.

støtter den femårige strategi for udvikling af Europol, som fastlagdes i 2009; opfordrer Europol til at optrappe sine møder og forbindelser med Europa-Parlamentet med henblik på i fællesskab og med jævne mellemrum at gennemgå fremskridtene i forbindelse med denne strategi og problemer af enhver art; opfordrer Europol til at engagere sig mere effektivt i spørgsmålet om organiseret kriminalitet og mafialignende kriminalitet ved at etablere og styrke en specifik afdeling herfor i sin organisation og ved at gøre større brug af de tildelte midler på dette område; opfordrer Europol til at samarbejde endnu tættere med Interpol med henblik på at bekæmpe kriminelle organisationer på internationalt niveau, navnlig med hensyn til informationsudveksling; opfordrer Europol til at skabe tættere bånd og indgå strategiske og operationelle aftaler med de kompetente myndigheder i tredjelande;

21.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre samarbejdet mellem de nationale polititjenester i praksis og så vidt muligt fjerne formelle forhindringer;

22.

understreger igen betydningen af forbedret praktisk samarbejde mellem politi og retslige myndigheder i medlemsstaterne med henblik på at udveksle data om kriminelle organisationer og koordinere efterforskningen; opfordrer Kommissionen og Eurojust til at oprette et mere effektivt netværk af nationale kontaktpunkter med henblik herpå; anmoder derudover Kommissionen om at forelægge årlige rapporter om fremskridtene i forbindelse med det styrkede samarbejde mellem politi og retlige myndigheder omkring organiseret kriminalitet;

23.

erkender, at der på trods af de protokoller og bilaterale aftaler, der er indgået mellem Europol, Eurojust og OLAF, stadig er betydelige muligheder for forbedring af samarbejdet mellem disse institutioner; opfordrer derfor Europol, Eurojust, OLAF og EU's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel til i fællesskab at tage konkrete skridt, såvel til at evaluere og løbende ajourføre deres samarbejdsaftaler som til at implementere dem, navnlig med hensyn til udveksling af sagsresuméer, oplysninger om konkrete sager samt oplysninger og data af strategisk karakter; mener, at der, for at samarbejdet mellem de to agenturer og OLAF kan være fuldt ud effektivt, skal foretages en klar opdeling af ansvarsområder, således at dobbeltarbejde undgås; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af effektiviteten af EU's og medlemsstaternes kriminalitetsbekæmpende agenturer;

24.

er vidende om, at der for at overvinde de praktiske hindringer for det retlige samarbejde bør ofres betydelig opmærksomhed på information og bevidstgørelse af retlige myndigheder og politimyndigheder, og opfordrer medlemsstaterne til at betragte uddannelse inden for retsvæsenet og politiet som en politisk prioritet; opfordrer samtidig Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder af finansiel karakter, for at støtte medlemsstaternes aktiviteter;

25.

erkender, at det retlige samarbejde, bl.a. mellem medlemsstater, er en af hjørnestenene i bekæmpelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og for etableringen af et fælles område med sikkerhed og retfærdighed, og opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser og omgående gennemføre alle de instrumenter for retligt samarbejde, som allerede eksisterer på EU-plan, navnlig konventionen fra år 2000 om gensidig retshjælp og 2001-protokollen hertil samt rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold; er bevidst om, at der for at overvinde de praktiske hindringer for det retlige samarbejde bør ofres betydelig opmærksomhed på information og bevidstgørelse af retlige myndigheder og politimyndigheder samt forsvarsadvokater, og opfordrer medlemsstaterne til at betragte uddannelse inden for retsvæsenet og politiet samt forsvarsrettigheder som en politisk prioritet; opfordrer samtidig Kommissionen til at tilvejebringe de nødvendige ressourcer, herunder af finansiel karakter, til støtte for medlemsstaternes aktiviteter;

26.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte deres bestræbelser med henblik på en effektiv implementering af den europæiske arrestordre; opfordrer Kommissionen til at overveje, hvorvidt de fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre, der er omtalt i artikel 4 i rammeafgørelsen, bør omformuleres med henblik på at opfylde EU's forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder samt i lyset af de erfaringerne fra de efterfølgende instrumenter for gensidig anerkendelse for så vidt angår lovovertrædelser, der generelt er forbundet med organiseret kriminalitet, herunder omgang med mafiagrupper; opfordrer de retlige myndigheder i medlemsstaterne til at gøre enhver indsats for at sikre, at de europæiske arrestordrer, de udsteder, altid videresendes til Interpol;

27.

anerkender den grundlæggende rolle, som de fælles efterforskningshold spiller i forbindelse med bekæmpelsen af den grænseoverskridende organiserede kriminalitet, og udtrykker bekymring over det faktum, at dette efterforskningsinstrument på grund af den mangelfulde gennemførelse af den relevante rammeafgørelse og nølen fra nogle nationale retsmyndigheders side ikke udnyttes bedst muligt; opfordrer Kommissionen og Rådet til at skabe ny fremdrift i de fælles efterforskningsholds indsats, både ved at sikre den fuldstændige gennemførelse af rammeafgørelse 2002/465/RIA i alle medlemsstater og ved at give dem tilstrækkelig finansielle støtte; understreger, at de resultater, der opnås af de fælles efterforskningshold, kan vurderes på europæisk plan (f.eks. på grundlag af værdien af de konfiskerede genstande) og på nationalt plan (f.eks. på grundlag af effektiviteten af de enkelte holdmedlemmer), og opfordrer Kommissionen til at tage dette spørgsmål op i samarbejde med Eurojust og Europol;

28.

understreger, at grænser ikke udgør en hindring for organiseret kriminalitet; mener derfor, at det er nødvendigt at integrere den eksterne dimension af organiseret kriminalitet i rammerne for Europas bestræbelser for at bekæmpe fænomenet; bemærker, at det med henblik herpå er vigtigt, at man i højere grad inddrager EU-Udenrigstjenesten og Det Fælles Situationscenter (SitCen); opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at forbedre effektiviteten af og jævnligt opdatere aftalerne vedrørende retligt og efterforskningsrelateret samarbejde med ikke-EU-lande med henblik på bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet; opfordrer yderligere til, at der i forbindelse med udarbejdelsen af disse aftaler på behørig vis tages hensyn til de specifikke trusler, som den organiserede kriminalitet i de enkelte lande udgør for EU's interne og eksterne sikkerhed; opfordrer Europol til at gennemføre flere og mere detaljerede analyser af de ikke-europæiske kriminelle organisationer, hvis aktiviteter har en direkte eller indirekte indvirkning på Den Europæiske Union; anser det for væsentligt at fortsætte og optrappe EU's og de internationale institutionernes indsats på Balkan, navnlig i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Europol at udarbejde et fælles projekt med Interpol til støtte for oprettelse og implementering af et regionalt system til udveksling af politimæssige og retlige data med Vestafrika og samtidig stille den nødvendige knowhow og ressourcer, ikke mindst inden for uddannelse og opfølgning, til rådighed for Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater;

29.

understreger betydningen af at fremme lovlydigheden og øge kendskabet til og viden om dette spørgsmål hos borgere og offentligheden i almindelighed; understreger i denne forbindelse den grundlæggende betydning af en presse, som ikke lader sig påvirke af udenforstående kræfter og dermed kan undersøge og offentliggøre forbindelserne mellem de organiserede kriminalitet og særinteresser i samfundet; finder, at udøvelsen af sådanne aktiviteter skal garanteres under den fornødne respekt for de grundlæggende rettigheder, herunder retten til personlig værdighed og ære samt privatlivets fred; opfordrer Kommissionen til at udarbejde særlige handlingsplaner med henblik på at udvikle en lovlydighedskultur, bl.a. i form af oprettelse af specifikke budgetposter til disse formål;

30.

understreger, at EU-institutionerne og medlemsstaterne skal fastlægge en holistisk strategi for bekæmpelse af handel med børn, der integrerer flere interventioner i flere sektorer for at beskytte rettighederne for børn, der har været eller risikerer at blive genstand for menneskehandel; fastholder, at medlemsstaterne bør deltage aktivt i kampen mod ulovlig adoption og udvikle et grundlag for at sikre gennemsigtigheden og den effektivt overvågning af udviklingen i situationen for forladte og adopterede børn;

31.

understreger den grundlæggende betydning af gennemsigtighed i den offentlige sektor for kampen mod organiseret kriminalitet og anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger til at fastlægge de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at tildelingen og anvendelsen af EU-midler er fuldt ud sporbar og kan overvåges af såvel de kompetente institutioner som af borgerne og pressen; opfordrer til, at disse oplysninger omgående gøres tilgængelige på et passende websted i et format, der er maskinlæsbart, sammenligneligt og med åbne data, og på mindst ét af EU's arbejdssprog med henblik på at sikre, at disse oplysninger er nemt tilgængelige og kan genanvendes og behandles af civilsamfundet; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage tilsvarende foranstaltninger for at gøre enhver form for anvendelse af offentlige midler gennemsigtig, navnlig med hensyn til de lokale administrationer, som er mest udsat for at blive infiltreret af den organiserede kriminalitet, idet der tages højde for den i sagens natur fortrolige karakter af foranstaltninger til bekæmpelse af organiseret kriminalitet;

32.

opfordrer til, at der under fuld respekt for alle menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder indføres et system med straffe- og fængslingsbestemmelser for lovovertrædelser i forbindelse med organiseret kriminalitet, både med henblik på at afskrække fra begåelsen af sådanne lovovertrædelser og for at forhindre indsatte i at fortsætte med at lede organisationerne under afsoningen eller i at hjælpe dem med at nå deres mål ved at begå nye forbrydelser;

33.

er overbevist om, at der er en iboende sammenhæng mellem organiseret kriminalitet og korruption, og gentager med eftertryk den opfordring, der allerede blev givet i skriftlig erklæring 02/2010, både med hensyn til etablering af en mekanisme, af objektiv og målbar art, til evaluering og overvågning af de 27 medlemsstaters politikker for korruptionsbekæmpelse og med hensyn til formuleringen af en samlet korruptionsbekæmpelsespolitik for EU-institutionerne; understreger behovet for en proaktiv tilgang til korruptionsbekæmpelse og anmoder Kommissionen om at fokusere på foranstaltninger til imødegåelse af korruptionen i såvel den offentlige som den private sektor; finder det desuden vigtigt at prioritere udviklingen af effektive foranstaltninger til bekæmpelse af korruption i naboskabspolitikken, såvel på førtiltrædelsesområdet som i anvendelsen af midler afsat til udviklingsbistand, navnlig af Den Europæiske Investeringsbank og af de nye organer, der er ved at blive oprettet under EU-Udenrigstjenesten; opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentet og indføre en effektiv overvågning af de trufne foranstaltninger og de opnåede resultater;

34.

opfordrer medlemsstaterne til omgående at ratificere de internationale instrumenter til bekæmpelse af korruption, særlig De Forenede Nationers konvention mod korruption samt Europarådets henholdsvis strafferetlige og civilretlige konvention om korruption (1999);

35.

påtager sig at vedtage regler, der sikrer, at personer, som ved retskraftig dom er dømt for medlemskab af kriminelle organisationer eller for strafbare handlinger, der typisk begås i forbindelse med sådanne organisationer (såsom menneskehandel, international narkotikahandel, hvidvaskning af penge, svig, korruption og afpresning), ikke kan opstille til valg til Europa-Parlamentet; opfordrer medlemsstaterne til at etablere lignende regler for nationale og lokale valg;

36.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde klare retningslinjer og fremlægge fyldestgørende lovgivningsforslag med henblik på at forhindre virksomheder, der har tilknytning til organiseret kriminalitet og mafiaer, i at deltage i offentlige udbud og forvaltning af udbudsprocedurer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sporbarheden af de finansielle strømme i forbindelse med kontrakter om offentlige arbejder, tjenesteydelser og leverancer og vurdere indførelsen af sanktionsregler mod forsøg på at obstruere administrative udvælgelsesprocedurer med henblik på tildeling af offentlige kontrakter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at artikel 45 i direktiv 2004/18/EF anvendes fuldt ud og korrekt, ved i princippet at udelukke "selvrensningsmekanismer" og gøre det klart, at domme mod såvel juridiske som fysiske personer vil medføre udelukkelse, samt sikre, at disse udelukkelsesgrunde gøres permanente eller gyldige i en rimelig periode frem for at være begrænset til den periode, som dommen vedrører; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag om fastsættelse af grunde til udelukkelse fra offentlige udbudsprocedurer og særlige forholdsregler over for personer, der er genstand for efterforskning eller retsforfølgning; opfordrer til, at den række af lovovertrædelser, der medfører udelukkelse, udvides til at omfatte alle de lovovertrædelser, der typisk begås i forbindelse med organiseret kriminalitet, og at der træffes foranstaltninger til at forhindre, at den relevante lovgivning omgås gennem anvendelse af stråmænd og støttegrupper; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage lignende foranstaltninger for alle typer af aftaler, koncessioner, licenser og statstilskud, uanset om disse ikke er omfattet af EU-lovgivningen; opfordrer Kommissionen til at udvikle passende lovgivningsmæssige og operationelle instrumenter til udveksling af information mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og EU's institutioner og agenturer og til at udarbejde sorte lister med henblik på at forhindre misbrug af offentlige midler i EU;

37.

glæder sig over vedtagelsen af direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, et fænomen, som ofte er forbundet med aktiviteter inden for organiseret kriminalitet i form af udnyttelse af prostitution og arbejdskraft, fjernelse af organer og slaveri; understreger, at det er overordentligt vigtigt, at dette direktiv gennemføres hurtigt og effektivt;

38.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne og EU-institutionerne til at tage behørigt hensyn til det faktum, at den organiserede kriminalitet fortsætter med at fremme sine egne aktiviteter og interesser, bl.a. gennem narkotikahandel, og bestræber sig på at udvide den globale handel med ulovlig narkotika til nye markeder og nye stoffer;

39.

opfordrer Den Europæiske Investeringsbank og alle medlemsstaternes udviklingsfinansieringsinstitutter til at forbedre deres politikker for offshorefinanscentre og ikke-samarbejdsvillige lande og territorier, navnlig ved at vedtage en liste over lande og territorier, som skal overvåges mere strengt med reference til OECD's sorte liste og grå liste og ved om nødvendigt at gennemføre specifikke due-diligence-undersøgelser af hvert land, samtidig med at enhver form for støtte til finansielle mellemmænd forbydes i lande og territorier, som er placeret i højrisikokategorien, samt ved at kræve udflytning af registrerede virksomheder med hjemsted i ikke-samarbejdsvillige lande og territorier og offshorefinanscentre som en afgørende forudsætning for finansiel støtte til specifikke aktiviteter; opfordrer de europæiske institutioner og medlemsstaterne til aktivt at gøre en indsats for at sikre den korrekte gennemførelse af alle 40 henstillinger fra Den Finansielle Aktionsgruppe gennem vedtagelse af specifikke politikker for hver institution, herunder forbedrede due diligence-procedurer, navnlig i politisk følsomme sager;

40.

understreger, at organiseret kriminalitet gør brug af kommunikations- og informationsteknologier til ulovlige formål med henblik på at begå forbrydelser, der involverer identitetstyveri, internetkriminalitet, svig, ulovlig spillevirksomhed og manipulerede sportsbegivenheder; opfordrer i denne sammenhæng til, at der udvikles sammenhængende europæiske lovgivningsrammer; anmoder EU-institutionerne om at opfordre så mange af deres internationale partnere som muligt til at underskrive og ratificere 2001-konventionen om internetkriminalitet; understreger tendensen til, at kriminelle organisationer i stigende grad fokuserer på mulighederne for hvidvaskning af penge eller finansiel kriminalitet, hvilket kan medføre en stadig større udbredelse af internetbaserede kriminelle aktiviteter;

41.

anmoder EU-institutionerne om at sende et stærkt signal på EU-plan og internationalt om bekæmpelse af alle former for hvidvaskning af penge gennem anvendelse af de finansielle markeder, navnlig ved at overveje eventuelle foranstaltninger til kapitalkontrol som nyligt foreslået af Den Internationale Valutafond selv, tilskynde til en reduktion af de finansielle markeders dominans i forbindelse med kortfristede operationer, kræve øget gennemsigtighed i anvendelsen af offentlige midler, herunder primært midler til støtte for udviklingen af den private sektor, og gennemføre en effektiv offensiv mod skattely gennem indførelse af landebaseret regnskabsaflæggelse for alle multinationale økonomiske aktører, samt fremme en multilateral aftale om udveksling af skatteoplysninger og sideløbende udarbejde en ny definition af skattely og ajourføre listen over sådanne lande og territorier med bankhemmelighed; opfordrer Kommissionen til at udarbejde klare retningslinjer vedrørende sporbarhed af penge, således at det gøres nemmere at identificere tilfælde af hvidvaskning af penge hidrørende fra ulovlige aktiviteter; opfordrer Kommissionen til med henblik på til dens lovgivningsmæssige forslag om ajourføring af direktivet om hvidvaskning, at sikre en så generel kriminalisering af hvidvaskning af udbyttet fra kriminalitet som muligt og tilvejebringe et retsgrundlag for den bredest mulige vifte af efterforskningsmæssige beføjelser på dette område; opfordrer i denne sammenhæng til, at alle medlemsstater forpligtes til at kriminalisere "self-laundering", dvs. hvidvaskning af ulovlige midler foretaget af selve den person eller enhed, der har erhvervet disse midler på ulovlig vis; opfordrer ligeledes Kommissionen til i sit forslag at overveje muligheden for at udvide kriminaliseringen af hvidvaskning til at omfatte sager, hvor gerningsmanden burde have vidst, at de pågældende aktiver var udbytte fra kriminalitet;

42.

anmoder Kommissionen om nøje at overvåge medlemsstaternes gennemførelse af EU-direktivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet for at sikre, at det sker hurtigt og effektivt; opfordrer Kommissionen til at udvikle innovative instrumenter til retsforfølgning af personer, som begår miljøkriminalitet, hvori kriminelle organisationer spiller en rolle, f.eks. ved at fremsætte et forslag om overførsel til EU-regi af de positive italienske erfaringer med lovovertrædelsen "organiseret ulovlig handel med affald", der siden 2011 har været klassificeret som en lovovertrædelse "med store sociale indvirkninger" (og derfor skal behandles af det stedlige antimafiakontor); opfordrer til, at CITES-kontorerne gør en større indsats, og til tættere samarbejde mellem disse kontorer på europæisk plan i forbindelse med bekæmpelsen af ulovlig handel med beskyttede og truede dyre- og plantearter;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at anvende en proaktiv tilgang til efterforskningen af sager vedrørende afpresning, eksempelvis gennem incitamenter og forskellige former for finansiel støtte, der kan sætte klagere i stand til at fortsætte deres forretningsaktiviteter, kombineret med iværksættelse af efterforskning på grundlag af efterretningsarbejde; mener, at det er vigtigt at styrke både civilsamfundets rolle og partnerskaberne mellem civilsamfundet, retssystemet og politiet, og at dette skal fremmes; opfordrer medlemsstaterne til at fremme underskrivelsen af aftalememoranda mellem offentligheden og erhvervsdrivende, der klager over pengeafpresning, med henblik på at sætte dem i stand til at arbejde på trods af de dermed forbundne problemer; opfordrer Kommissionen til i sit forslag til direktiv om konfiskation af udbytte fra organiseret kriminalitet at udvide de foranstaltninger, der pt. er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i rammeafgørelse 2005/212/RIA, til afpresningskriminalitet;

44.

opfordrer Kommissionen til at indarbejde specifikke bestemmelser vedrørende den organiserede kriminalitets rolle i de lovgivningsmæssige rammer, som finder anvendelse på bekæmpelse af forfalskning; støtter de afgørelser, der er indeholdt i Rådets resolution af 23. oktober 2009 om en styrket toldsamarbejdsstrategi, navnlig hvad angår udviklingen af nye former for samarbejde og nye efterforskningsteknikker, indførelsen af en institutionel tilgang baseret på samarbejde mellem toldtjenester, politiet og andre kompetente myndigheder og forbedringer af den eksisterende samarbejdsproces med henblik på at udvikle en effektiv strategi for bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og konfiskation af ulovlige varer i hele EU; fastholder, at det største fokus bør ligge på disse aspekter i forbindelse med vedtagelsen og gennemførelsen af den femte handlingsplan for toldsamarbejde;

45.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de nationale parlamenter, Europol, Eurojust, Den Europæiske Investeringsbank, Interpol og UNODC.