11.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 380/51

—

der henviser til artikel 208 til 211, artikel 290 og 291, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (1) (DCI),

—

der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000, der opstiller millenniumudviklingsmålene som det internationale samfunds fælles kriterier for udryddelse af fattigdom,

—

der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om Den Europæiske Unions udviklingspolitik: den europæiske konsensus om udvikling, som blev undertegnet den 20. december 2005 (2),

—

der henviser til fælleserklæringen om demokratisk kontrol og sammenhæng i eksterne indsatser og Kommissionens erklæring om demokratisk kontrol og sammenhæng i foranstaltningerne udadtil vedføjet den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3),

—

der henviser til erklæringer fra Kommissionen, der er indføjet i referatet fra Rådet og formelt godkender Rådets fælles holdning angående vedtagelsen af DCI (4) og især Kommissionens erklæring vedrørende artikel 5 i DCI-forordningen,

—

der henviser til skrivelse D (2007) 303749 af 5. marts 2007 fra Josep Borrell Fontelles, daværende formand for Udviklingsudvalget, til daværende kommissærer Ferrero-Waldner og Michel (5),

—

der henviser til skrivelse A (2007) 5238 af 26. marts 2007 fra daværende kommissær Ferrero-Waldner til Josep Borrell Fontelles, daværende formand for Udviklingsudvalget (6),

—

der henviser til "Reporting Directives for the Creditor Reporting System" fra OECD's Komité for Udviklingsbistand (OECD/DAC) (7),

—

der henviser til Domstolens dom af 23. oktober 2007 i sag C-403/05 (Parlamentet mod Kommissionen), Annullationssøgsmål - Kommissionens beslutning om godkendelse af et projekt vedrørende sikkerheden ved Filippinernes grænser (beslutning truffet med hjemmel i forordning (EØF) nr. 443/92),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1337/2008 af 16. december 2008 om etablering af en facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene (8),

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd den 29.-30. oktober 2009 (dok. 15265/2009),

—

der henviser til Rådets afgørelse af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) skal tilrettelægges og fungere (9),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2010 om revision af EU's budget (KOM(2010)0700),

—

der henviser til Kommissionens grønbog af 19. oktober 2010, "EU's budgetstøtte til tredjelande i fremtiden" (KOM(2010)0586),

—

der henviser til Kommissionens grønbog af 10. november 2010"EU's udviklingspolitik til støtte for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling - Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik" (KOM(2010)0629),

—

der henviser til sin beslutning af 15. februar 2007 om udkast til Kommissionens beslutninger om landestrategidokumenter og vejledende programmer for Malaysia, Brasilien og Pakistan (10),

—

der henviser til sin beslutning af 7. juni 2007 om Kommissionens forslag til beslutning om udarbejdelse af regionale strategidokumenter og regionale vejledende programmer om Mercosur og Latinamerika (11),

—

der henviser til sin beslutning af 21. juni 2007 om Kommissionens udkast til beslutning om udarbejdelse af regionale strategidokumenter 2007-2013 og regionale vejledende programmer for Asien (12),

—

der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om den demokratiske kontrol med gennemførelsen af finansieringsinstrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) (13),

—

der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2007 om Kommissionens udkast til afgørelse om særlige foranstaltninger i 2007 vedrørende Irak (14),

—

der henviser til sin beslutning af 9. juli 2008 om udkast til Kommissionens beslutninger om årlige handlingsprogrammer for Brasilien og for Argentina for 2008 (15),

—

der henviser til sin beslutning af 15. marts 2007 om lokale myndigheder og udviklingssamarbejde (16),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om "lokale myndigheder: igangsættere af udvikling" (KOM(2008)0626),

—

der henviser til den strukturerede dialog, der blev igangsat af Kommissionen i 2010 med det formål at inddrage civilsamfundsorganisationerne og de lokale myndigheder i EU's udviklingssamarbejde,

—

der henviser til sin beslutning af 6. maj 2009 om udkast til Kommissionens afgørelse om den årlige handlingsplan 2009 for ikke-statslige aktørers og lokale myndigheders rolle i forbindelse med udvikling (Del II: Målrettede projekter) (17),

—

der henviser til sin holdning af 3. februar 2011 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (18),

—

der henviser til sin holdning af 3. februar 2011 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (19),

—

der henviser til sin holdning af 3. februar 2011 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier (20),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A7-0187/2011),

A.

der henviser til, at det overordnede mål for samarbejdet i forbindelse med dette instrument i henhold til artikel 2, stk. 1, i DCI-forordningen "er udryddelse af fattigdom i partnerlande", herunder "en indsats for at nå årtusindudviklingsmålene",

B.

der henviser til, at alle foranstaltningerne under geografiske programmer og 90 % af de udgifter, der påregnes under de tematiske programmer, i henhold til artikel 2, stk. 4, i DCI-forordningen skal opfylde kriterierne for statslig udviklingsbistand (ODA), der er fastlagt af OECD/DAC,

C.

der henviser til, at det kun er 0,2 % af de forpligtelser, der finansieres under DCI's tematiske programmer mellem 2007 og 2009, som ifølge Kommissionens beregninger ikke opfylder ODA-kriterierne,

D.

der henviser til, at Parlamentet i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF ("Komitologiafgørelsen" (21)) i 2007 indledte en procedure med demokratisk kontrol af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1905/2006, herunder alle landestrategidokumenter (CSP), regionale strategidokumenter (RSP), tematiske strategidokumenter (TSP) samt de flerårige vejledende programmer og størsteparten af de årlige handlingsprogrammer (AAP),

E.

der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med fælleserklæringen om demokratisk kontrol og sammenhæng i foranstaltningerne udadtil og erklæringen fra Kommissionen om demokratisk kontrol og sammenhæng i foranstaltningerne udadtil, der er vedføjet den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, har forpligtet sig til at tage behørigt hensyn til Europa-Parlamentets holdning, når den gennemfører strategierne,

F.

der henviser til, at principperne om "ejerskab", deltagelse og god regeringsførelse indebærer en tilgang med flere aktører, hvor de forskellige udviklingspartnere, dvs. lokale myndigheder eller ikke-statslige aktører, bidrager på en supplerende og sammenhængende måde; der henviser til, at det imidlertid er vigtigt at sondre klart mellem de lokale myndigheders særlige rolle og de ikke-statslige aktørers rolle, når det gælder kompetenceområde, legitimitet og demokratisk kontrol, erfaring med forvaltning af lokale anliggender og inddragelse i gennemførelsen af offentlige politikker,

G.

der henviser til, at EU's midler til finansiering af internationalt samarbejde med Afrika hidrører fra fire geografiske instrumenter: EUF for afrikanske AVS-lande, TDCA for Sydafrika, ENPI for fem nordafrikanske lande og DCI for de tematiske programmer,

H.

der henviser til, at Kommissionen påtog sig at sikre, at 20 % af den bistand, som ydes under landeprogrammerne omfattet af DCI-forordningen, senest i 2009 ville blive afsat til grundskole- og sekundærskoleuddannelse og grundlæggende sundhedspleje gennem projekt-, program- eller budgetstøtte knyttet til disse sektorer og ved hjælp af en ligelig fordeling over alle geografiske områder,

I.

der henviser til, at EU har forpligtet sig til et samlet mål om at anvende 0,7 % af sin bruttonationalindkomst (BNI) på ODA senest i 2015,

J.

der henviser til, at FN's miljøtopmøde i 2012 har til formål at opnå fornyet politisk engagement til fremme af bæredygtig udvikling, at vurdere de fremskridt, der er gjort i retning af internationalt vedtagne mål vedrørende bæredygtig udvikling og at tage nye og fremtidige udfordringer op,

K.

der henviser til, at det i artikel 290 i TFEU er fastsat, at Kommissionen i en lovgivningsmæssig retsakt kan få delegeret beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt,

1.

bifalder Kommissionens vilje til at leve op til sin forpligtelse til at indgå i en regelmæssig og indgående dialog med Parlamentet angående gennemførelsen af DCI; anerkender den indsats, der er gjort for at holde Parlamentets DCI-arbejdsgrupper informeret om, hvorledes der er blevet taget højde for dets kommentarer om strategidokumenter ved udarbejdelsen af de årlige handlingsprogrammer;

2.

bemærker, at dialogen mellem Kommissionen og Parlamentet som en del af de demokratiske kontrolaktiviteter især under midtvejsrevisionen har hjulpet til med at undgå vedtagelsen af strategidokumenter, der indeholder bestemmelser, som overskrider beføjelser, og til at gøre strategidokumenterne forenelige med kravene i DCI-forordningen og især ODA's udvælgelseskriterier;

3.

finder det beklageligt, at flere af Parlamentets synspunkter, der blev rejst i løbet af den demokratiske kontrolprocedure, især angående manglende fokus på fattigdom og 2015-målene, ikke er blevet taget tilstrækkeligt i betragtning af Kommissionen;

4.

beklager, at de nationale parlamenter i praksis kun yderst sjældent er blevet inddraget i udarbejdelsen af landestrategidokumenterne, selv om den europæiske konsensus om udvikling (2005) og DCI fremhæver betydningen af ejerskab; finder det beklageligt, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har gennemført bestemmelserne i artikel 19, 20 og 33 i forordning (EF) nr. 1905/2006 i samråd med ikke-statslige aktører og lokale myndigheder;

5.

noterer sig, at en "pro-vækst-strategi" ikke bør forveksles med en langsigtet udviklingsstrategi, som indebærer finansiering af langsigtede målsætninger med hensyn til f.eks. sundhed, uddannelse, adgang til energi i landdistrikter og støtte til fordel for små landbrug;

6.

beklager, at Kommissionen som svar på Parlamentets resolutioner, der påpegede en manglende respekt for kravene i ODA's udvælgelseskriterier som fastlagt i artikel 2, stk. 4, i forordningen, kun ændrede eller tilbagetrak 3 ud af 11 udkast til gennemførelsesforanstaltninger;

7.

finder det beklageligt, at det udvalg, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 35 i forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, ikke har reageret på Parlamentets beslutninger, hvori det anføres, at Kommissionen har overskredet sine gennemførelsesbeføjelser; bemærker med bekymring, at det omfattende kontrolarbejde, som Parlamentet har udført, ikke har vundet genklang hos medlemsstaternes repræsentanter i DCI-udvalget, og tilskynder medlemsstaterne til at påtage sig deres ansvar og i tæt samarbejde med Parlamentet sikre, at de foranstaltninger, der foreslås af Kommissionen, er i fuld overensstemmelse med forordningens bestemmelser;

8.

anmoder Kommissionen om i rækkefølge efter prioriteter og med den respektive vægtning at angive, hvilke kriterier den anvender for fordeling af midler mellem DCI-lande og -regioner og de forskellige aktivitetssektorer inden for de enkelte geografiske og tematiske programmer;

9.

mener, at der i mange lande- og regionalstrategidokumenter ikke tildeles tilstrækkelige midler til DCI's overordnede mål om udryddelse af fattigdom i forbindelse med bæredygtig udvikling, og at det i mange dokumenter ikke præciseres klart, i hvilken udstrækning de foreslåede foranstaltninger vil bidrage til 2015-målene;

10.

henleder navnlig opmærksomheden på kravet om ODA-berettigelse for de geografiske programmer under DCI og opfordrer kraftigt Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til hver eneste gang at sikre fuld overensstemmelse med denne juridiske forpligtelse;

11.

påpeger, at udviklingsvenlig politikkohærens, ejerskab i udviklingssammenhæng og en bistand, der ikke opsplittes, er afgørende forudsætninger for bistandens nyttevirkning;

12.

understreger, at EU fortsat har brug for et specifikt instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, som udelukkende er rettet mod udviklingslande og udtrykkeligt forfølger de mål, der er defineret i artikel 208 i TEUF; insisterer på, at de årlige tal for ODA i den næste periode for den flerårige finansielle ramme skal øges i faste priser for at nå det samlede mål om at anvende 0,7 % af BNI på ODA senest i 2015;

13.

understreger, at fuld overensstemmelse med ODA-kriterierne og i særdeleshed med OECD/DAC-kravet om, at hver transaktion administreres med det hovedformål (22) at fremme økonomisk udvikling og velfærd i udviklingslandene, fortsat skal være en betingelse, så alle foranstaltninger finansieres som en del af de geografiske programmer under det nye instrument; efterlyser en mere stringent ODA-kvote for tematiske programmer end under den aktuelle DCI, især for programmer vedrørende "migration og asyl", hvor Kommissionen ikke har tilkendegivet klart, hvordan foranstaltninger, der finansieres i forbindelse med grænsekontrol, opfylder ODA-kriterierne i overensstemmelse med OECD/DAC-kriterierne;

14.

understreger, at opnåelse af 2015-udviklingsmålene fortsat skal være instrumentets primære mål for perioden indtil 2015; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at EU's hjælp fortsat er i overensstemmelse med de internationalt aftalte målsætninger og mål for udvikling, der vedtages af FN og andre kompetente internationale organisationer for perioden efter 2015;

15.

anerkender behovet for et samarbejde uden for ODA med mange udviklingslande for at få globale offentlige goder; mener, at denne type samarbejde bør reguleres, og at midler bør kanaliseres via et eller flere separate instrumenter for at sikre gennemsigtighed og for at beskytte udviklingssamarbejdes særlige karakter som et selvstændigt politikområde inden for eksterne relationer; insisterer på linje med løftet på Det Europæiske Råd den 29.-30. oktober 2009 på, at finansiering i forbindelse med klimaændringer ikke bør underminere eller skade kampen mod fattigdom og den fortsatte udvikling mod 2015-udviklingsmålene, og at de begrænsede ODA-midler, der er tilgængelige til at mindske fattigdom, ikke må omdirigeres til ikke-udviklingsmål i udviklingslande; understreger, at OECD-definitionen af ODA ikke bør ændres, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle udviklingsprojekter, der finansieres af EU, ikke modarbejder bestræbelserne på at modvirke de globale klimaændringer, og at alle sådanne projekter er "klimasikret", især store infrastrukturprojekter eller projekter på mindre øer, der vil være de første, der bliver ramt af følgerne af klimaændringerne;

16.

er i en tid med alvorlige problemer for de offentlige finanser bekymret over, at der fokuseres kraftigt på investeringer i den private sektor som et middel til at fremskaffe flere finansieringsmidler på udviklingsområdet; påpeger, at udviklingssamarbejde er det eneste politikområde i foranstaltningerne udadtil (ud over humanitær bistand), der ikke er beregnet på at tjene EU's interesser, men derimod i højere grad på at forsvare interesserne for jordens mest marginaliserede og sårbare befolkninger; tilskynder derfor Kommissionen til at sikre, at offentlige midler, der anvendes til at støtte den private sektors investeringer i Syd, ikke bortdirigeres fra i forvejen underfinansierede sektorer (som det f.eks. har været tilfældet med programmerne til fordel for ikke-statslige aktører og lokale myndigheder), og at denne støtte effektivt vil gøre det muligt at udvikle den lokale private sektor og små og mellemstore virksomheder i lavindkomstlande;

17.

er enig i, at der er brug for en differentieret tilgang til den blandede gruppe af udviklingslande, og at den traditionelle økonomiske støtte kan blive mindre relevant for vækstlande; mener, at støtte til vækstlande godt nok kan fremme bæredygtig økonomisk vækst, men stadig bør fokusere på at styrke partnerlandets finanspolitik og fremme mobilisering af indenlandske indtægter, der kan føre til nedbringelse af fattigdom og støtteafhængighed;

18.

opfordrer kraftigt Kommissionen til gennem øget støtte at bistå udviklingslandene og vækstlandene med at gennemføre skattereformer med det formål at støtte effektive, rimelige og bæredygtige skattesystemer; opfordrer endvidere Kommissionen til effektivt at indføre princippet om god forvaltningspraksis på skatteområdet i planlægningen, gennemførelsen og overvågningen af lande- og regionalstrategidokumenterne og træffe de nødvendige forholdsregler for at håndhæve en ordning med landeopdelt indberetning for transnationale selskaber;

19.

understreger, at det fremtidige udviklingssamarbejdsinstrumentet fortsat bør dække alle udviklingslande i de geografiske områder, som det finder anvendelse på ifølge OECD/DAC's liste over udviklingslande;

20.

opfordrer til en udvidet koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at overholde traktatens bestemmelse i artikel 210 TEUF og støtter udviklingen af fælles europæiske strategidokumenter; er af den opfattelse, at alle EU-programmeringsdokumenter for hvert land og region bør indeholde detaljeret og ajourført information om hoveddonorer og et særligt kapitel om effektiviteten af EU's bistand med præcisering af de foranstaltninger, der iværksættes for at øge koordineringen, harmoniseringen og komplementariteten på donorområdet og forbedre arbejdsdelingen blandt donorerne og især blandt EU-medlemsstaterne;

21.

gentager sin anmodning om, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) medtages i EU's budget, hvilket ville forenkle procedurerne og øge effektiviteten af EU-bistanden; insisterer på, at dette ikke bør føre til nogen reduktion af det samlede finansieringsbeløb på EU-niveau for DCI og for EUF og af det samlede beløb, der stilles til rådighed for ODA på EU-niveau;

22.

mener, at støtten til udsatte grupper (kvinder, handicappede, unge, arbejdsløse og indfødte) og til integrering af kønsaspektet og tackling af andre "tværgående" spørgsmål bør øges; ønsker, at afløseren for DCI kræver klare kriterier i programmeringsdokumenterne for at sikre, at virkningen af EU's interventioner på disse områder kan måles;

23.

understreger, at inddragelsen af de lokale myndigheder i udviklingspolitikkerne er helt nødvendig for at kunne virkeliggøre 2015-målene og for at kunne sikre en god regeringsførelse; påpeger navnlig, at de lokale myndigheder har en kritisk rolle at spille på områder som uddannelse, bekæmpelse af sult, sundhed, vand, sanitet, social samhørighed og lokal økonomisk udvikling; finder det derfor særdeles vigtigt, at deres rolle udvides i det næste finansieringsinstrument i overensstemmelse med princippet om ejerskab;

24.

understreger behovet for en regelmæssig og struktureret dialog mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, ikke-statslige aktører (ISA'er) og lokale myndigheder om programmering, implementering og evaluering af strategidokumenter; understreger derfor behovet for at tage konklusionerne fra den strukturerede dialog i betragtning i forbindelse med fremtidige finansielle instrumenter;

25.

understreger behovet for fleksibilitetsbestemmelser, der giver EU mulighed for at reagere på ændringer med hensyn til behov og prioriteter; foreslår en undersøgelse af EUF-modellen for begrænsede landerammer til bistand uden for programmer som en mulig model for det fremtidige udviklingssamarbejdsinstrument; understreger dog, at midler, der bruges på en mere fleksibel måde, skal forfølge ægte udviklingsmål;

26.

mener, at det nye udviklingssamarbejdsinstrument skal udgøre et grundlag for målrettet og mere fleksibel bistand i vanskelige situationer; mener, at den nye finansielle arkitektur skal hjælpe med at sikre en forsvarlig koordinering af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD) via fleksibilitet og komplementaritet i finansieringsmekanismerne;

27.

opfordrer til et benchmark på 20 % for udgifter under de geografiske programmer, som skal tildeles til grundlæggende sociale tjenester ifølge FN's definition i 2015-målene (indikator 8,2 for mål nr. 8: "Udvikling af et globalt partnerskab for udvikling");

28.

kræver strenge udvælgelseskriterier for budgetstøtte; understreger, at Kommissionen skal afholde sig fra at bruge budgetstøtte i lande, hvor det ikke er muligt at sikre gennemsigtighed i offentlige udgifter, at budgetstøtte altid skal ledsages af tiltag for at udvikle det modtagende lands parlamentariske kontrol og revisionskapacitet og for at øge gennemsigtigheden og den offentlige adgang til oplysninger, samt at civilsamfundet bør inddrages i overvågningen af budgetstøtten;

29.

erkender, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle på udviklingsområdet, f.eks. som regeringens vagthund for at sikre ansvarlighed, og ønsker, at der tildeles passende midler til civilsamfundet i udviklingslandene;

30.

gentager sin anmodning til Kommissionen om at forelægge en samlet opgørelse over den generelle, sektorspecifikke budgetstøtte til de enkelte projekter eller i enhver anden form, som er ydet de lokale myndigheder; understreger, at et sådant samlet billede ville gøre bistanden til de lokale myndigheder mere sammenhængende og forbedre forvaltningspraksissen i partnerlandene;

31.

bemærker, at alle tematiske programmer under DCI har bevist deres relevans, og understreger, at det er bydende nødvendigt at opretholde både de tematiske og de geografiske programmer, men opfordrer til en vis fornyelse af fokus i lyset af nye udfordringer, som f.eks. den globale finansielle og økonomiske krise, den globale fødevarekrise, klimaændringer og særlige behov hos skrøbelige stater og stater i forandring;

32.

anfører, at migration er et område, hvor det klart er nødvendigt at prioritere udviklingsvenlig politikkohærens frem for kortsigtede betragtninger i EU vedrørende migration, som for det meste har til formål at bekæmpe illegal indvandring; understreger, at udviklingsmidler, der er knyttet til migration, ikke bør anvendes til øget grænseforvaltning og bekæmpelse af illegal indvandring; insisterer på, at eventuelle fremtidige tematiske programmer for migration fuldstændigt skal være på linje med EU's udviklingsmål, og at den grundlæggende finansiering under dette program skal overholde ODA's udvælgelseskriterier; fremhæver navnlig, at projekter, der vedrører syd-syd-migration, bør prioriteres i det tematiske program;

33.

understreger, at det nye tematiske program "Investere i mennesker" skal fokusere på - men ikke være begrænset til - gennemførelsen af de 2015-mål, der er længst fra at være opfyldt, med særlig vægt på lande og regioner med kritiske MDG-indikatorer; betoner, at grunduddannelse og alfabetisering er udgangspunktet for den menneskelige bevidstgørelsesproces og for ejerskab i udviklingssammenhæng; opfordrer derfor til ligeledes at inkludere fokus på uddannelse som et redskab til frigørelse og deltagelse i programmet;

34.

mener, at det nye instrument bør sikre en differentieret tilgang til spørgsmålet om tildeling af støttemidler til civilsamfundsorganisationerne og de lokale myndigheder, og også undgå unødvendig konkurrence mellem de to aktørtyper; understreger behovet for at løse problemet med for mange ansøgninger om støttetildeling under det nuværende program; opfordrer til, at der fuldt ud tages hensyn til resultaterne af den strukturerede dialog i forbindelse med det fremtidige instrument og ved fastlæggelsen af de foreslåede bistandsformer;

35.

påpeger, at en af årsagerne til, at 2015-målene ikke er opfyldt, er den manglende erkendelse af det bidrag, som miljø, naturressourcer og økosystemer kan yde til menneskelig udvikling og fattigdomsudryddelse; bemærker med bekymring, at den nuværende europæiske (ODA) kun tildeler 3 % af de samlede midler til miljøområdet, og tilføjer, at det er et yderligere problem, at en del af EU's og medlemsstaternes bistand til udviklingslandene investeres i projekter, som fremmer klimaændringer i stedet for at modvirke dem; understreger, at der er behov for at forbedre den udviklingsvenlige politikkohærens på området klimaændringer, især med hensyn til finansieringen af klimaindsatsen og integreringen af denne indsats i EU's udviklingssamarbejde;

36.

understreger, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 6/2006 konkluderede, at EU fra 2001 kun har gjort begrænset fremskridt i bestræbelserne på at integrere miljøhensyn i udviklingssamarbejdet, da der ikke i tilstrækkelig grad var taget hensyn til miljøspørgsmål i landestrategidokumenterne; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at sikre, at miljøspørgsmål integreres bedre og overvåges systematisk i alle eksterne politikker og finansielle instrumenter, navnlig i lyset af de nuværende udfordringer med klimaændringer og tab af biodiversitet;

37.

gentager, at artikel 290 i TEUF er fuldt gældende for DCI, og understreger derfor, at anvendelsen af proceduren for delegerede retsakter er obligatorisk for de afgørelser, der opfylder kriterierne i artikel 290 i TEUF, herunder udarbejdelsen af generelle mål, prioriteter, forventede resultater og finansielle tildelinger;

38.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.