Tirsdag den 10. maj 2011
BILAG

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

   

Henstilling 1 (vedrørende lovgivningsinstrumenternes form og karakter)

Europa-Parlamentet anmoder om følgende instrumenter: en europæisk kendelse for bevarelse af aktiver (European order for the preservation of assets - EOPA) og en europæisk kendelse for offentliggørelse af aktiver (European order for the disclosure of assets - EODA). EU's indsats bør være i form af en forordning. Begge instrumenter skal være fritstående retsmidler, der er i tillæg til dem, der findes i henhold til national ret. De bør kun finde anvendelse i grænseoverskridende sager.

   

Henstilling 2 (om kompetence til at udstede en sådan kendelse)

Europa-Parlamentet mener, at de ønskede instrumenter bør indeholde ensartede kompetenceregler med angivelse af, hvilke nationale domstole der er kompetente til at udstede dem. Disse ensartede regler bør tage hensyn til, at den domstol, der har væsentlig kompetence i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (1), generelt er bedst placeret til at behandle sådanne kendelser. De bør også tage hensyn til, hvilken fase man er nået til i hovedsagen, i løbet af hvilken der anmodes om en kendelse.

Henstilling 3 (om kompetence til at behandle indsigelser til en kendelse)

Europa-Parlamentet mener, at den domstol, der har indledt en EOPA eller en EODA, bør have enekompetence til at behandle indsigelser dertil, i de tilfælde hvor det drejer sig om indsigelser til den EU-dækkende virkning af en kendelse. Når indsigelsen drejer sig om virkningerne af en kendelse i en specifik medlemsstat, som er en anden end den initierende domstols, kunne en sådan regel afdæmpes for at beskytte skyldnere, påståede skyldnere og tredjeparter ved også at overdrage kompetence til domstolene i den medlemsstat, hvor aktiverne er placeret. Begrundelserne for indsigelser mod kendelserne bør være udtømmende angivet i de instrumenter, der anmodes om.

Henstilling 4 (om en standardformular for at anmode om kendelser og om rapportering)

Europa-Parlamentet mener, at det skal være muligt at anmode om begge kendelser ved hjælp af en flersproget standardformular, herunder gennem den europæiske e-Justice-portal. Formularen bør være så enkel som muligt. Kommunikationen bør også standardiseres i forbindelse med udførelsen af kendelserne (f.eks. i tilfælde af en EOPA: bankens svar til den retshåndhævende myndighed med hensyn til vellykket foretagelse af udlæg, underretning af skyldner, osv.).

Henstilling 5 (vedrørende rapportering)

Kommissionen bør være forpligtet til at rapportere om gennemførelsen af de krævede instrumenter og især om deres udbredelse.

   

Henstilling 6 (om faser i hovedsagen, i hvilke en sådan kendelse kan søges)

Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at det er vigtigt at kunne opnå en EOPA ex parte, det vil sige uden forinden at varsle den part, hvis aktiver er berørt. Det bør være muligt at opnå en kendelse både før, under og efter hovedsagen.

Henstilling 7 (om den sag, der skal udfærdiges af kreditor)

Europa-Parlamentet mener, at en national domstols tildeling af en EOPA bør bero på et skøn. Endvidere bør bevisbyrden påhvile sagsøgeren med henblik på at skabe en god prima facie-sag (fumus boni juris) og at fastslå, at sagen er uopsættelig (periculum in mora). Disse kriterier skal vurderes af de nationale domstole på basis af Domstolens eksisterende retspraksis.

Henstilling 8 (om de oplysninger, der som minimum er påkrævet for at udstede en EOPA)

Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at præcise oplysninger om skyldneren eller den påståede skyldner, snarere end faktiske bankkontonumre, bør være tilstrækkelige. Sådanne oplysninger bør være tilstrækkelige til at forhindre forvirring i tilfælde af enslydende navne.

Henstilling 9 (om håndhævelse af en sådan kendelse)

Hvis kendelsen er opnået forud for en dom, der fastslår, at der foreligger en gæld, hvilket som oftest er tilfældet, bør den kunne håndhæves i hele EU under forbehold for minimale nødvendige mellemliggende foranstaltninger. Hvis kendelsen derimod er opnået efter en dom, der fastslår, at der foreligger en gæld, bør den kunne håndhæves i hele EU, uden at der kræves mellemliggende foranstaltninger.

Henstilling 10 (om retsvirkningerne af en sådan kendelse)

Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at retsvirkningerne af en EOPA skal begrænses til udlæg i bankkonti og midlertidig indefrysning af bankindeståender og ikke bør give kreditor nogen form for ejerskab af aktiverne. Det bør endvidere overvejes, om kendelsen kunne omfatte andre slags aktiver, såsom fast ejendom eller fremtidige aktiver (et krav, der snart skal udbetales, eller en arv).

EOPA'en bør ikke påvirke flere bankkonti end nødvendigt og bør begrænses til gældens størrelse, plus eventuelle retsomkostninger og renter. Den initierende domstol bør gives mulighed for fra sag til sag at begrænse kendelsen i tide, under hensyntagen til de konkrete omstændigheder i hver enkelt sag.

Henstilling 11 (om behandling af EOPA'er)

Europa-Parlamentet foretrækker brugen af et elektronisk system, der forbinder den udstedende domstol med det pengeinstitut, hvor de pågældende konti står, og som er tilgængeligt via den europæiske e-Justice-portal, men er stadig åben for alle alternativer.

Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at EOPA'en bør pålægge bankerne en forpligtelse til at gennemføre kendelsen omgående (dvs. inden for visse snævert definerede frister) og en yderligere forpligtelse til at underrette den retshåndhævende myndighed om, hvorvidt foretagelsen af udlægget er lykkedes eller ej. Denne procedure bør overholde gældende regler for databeskyttelse.

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at udforme det ønskede instrument på en sådan måde, at omkostningerne ved dets anvendelse minimeres. I betragtning af de store forskelle på omkostningerne i forbindelse med udlæg i bankindeståender mellem medlemsstaterne, bør det overvejes, hvorvidt det anmodede instrument skal sigte mod at harmonisere sådanne omkostninger, eller om det skal overlade en beslutning om deres niveau til medlemsstaterne. Under alle omstændigheder bør disse omkostninger ikke overstige et maksimum, der fastsættes i forordningen, og de bør være gennemsigtige, ikke-diskriminerende og afspejle de faktiske omkostninger samt tage hensyn til oprettelsen af det fælles eurobetalingsområde og det faktum, at sådanne procedurer bør standardiseres så meget som muligt.

Europa-Parlamentet opfordrer til grundig overvejelse af, hvem der skal bære omkostningerne ved behandlingen af en EOPA, herunder en undersøgelse af bedste praksis på nationalt og regionalt plan.

Henstilling 12 (om retssikkerhedsgarantier for skyldnere og påståede skyldnere)

Europa-Parlamentet mener, at det ønskede instrument bør omfatte en lang række garantier for skyldnere og påståede skyldnere:

A.

Når der anmodes om tildeling af en EOPA forud for en dom, der fastslår, at der foreligger en gæld, bør den være betinget af, at sagsøgeren leverer sikkerhed eller andre garantier ifølge den initierende domstols skøn for at kompensere den tiltalte og eventuelle tredjeparter for eventuelle tab. Sagsøgte skal kunne afslutte EOPA'en ved at stille sikkerhed. Medlemsstaterne skal sikre, at disse bestemmelser ikke udgør en hindring for personer med begrænsede finansielle midler.

B.	Hvis en EOPA udstedes uden varsel (ex parte), bør sagsøgte underrettes officielt og modtage alle oplysninger, der kræves for at forberede en indsigelse mod kendelsen, straks efter udførelsen.

C.	Sagsøgte bør have ret til at fremsætte en efterfølgende indsigelse mod en EOPA. Begrundelserne for en sådan indsigelse bør harmoniseres i det ønskede instrument. Kompetencen til at behandle en sådan indsigelse bør også harmoniseres i instrumentet.

D.	Der bør defineres en klar tidsramme for EOPA'en. Navnlig hvis hovedsagen endnu ikke er blevet indbragt, bør den udstedende domstol fastsætte en tidsfrist herfor.

E.

Instrumentet bør tage behørigt hensyn til de forskelligartede praksis på nationalt plan vedrørende skyldnere med økonomiske problemer, herunder de eksisterende tærskler, under hvilke der ikke kan foretages udlæg i en fysisk persons bankkonto. Sådanne spørgsmål bør derfor overlades til lovgivningen i den medlemsstat, hvor skyldneren eller den påståede skyldner har sit sædvanlige opholdssted. For at øge retssikkerheden for kreditorer bør medlemsstaterne imidlertid være forpligtet til at meddele Kommissionen oplysninger om eksistensen af sådanne fritagelser, som bør offentliggøres.

F.	EOPA'en bør præcisere, at kreditor håndhæver en EOPA på egen risiko og kan være forpligtet til at kompensere skyldneren for eventuelle tab, der måtte opstå som følge af håndhævelsesforanstaltningerne.

   

Henstilling 13 (om en sådan kendelses karakter)

Europa-Parlamentet mener, at det bør være muligt at søge en sådan kendelse, i det mindste efter en dom, der fastslår, at der foreligger en gæld. Kommissionen bør overveje, om kendelsen skal være tilgængelig på et tidligere tidspunkt i sagen, for eksempel når den domstol, der har væsentlig kompetence, finder, at der er en reel risiko for, at dens dom ikke ville blive fulgt, samt hvilke sikkerhedsforanstaltninger der bør træffes i denne forbindelse.

Europa-Parlamentet mener desuden, at hver medlemsstat bør forpligtes til at afgøre, hvilken eller hvilke myndigheder der er kompetente til at indlede en EODA. Sådanne udpegede myndigheder vil kunne udstede EODA'er fra sag til sag under hensyn til omstændighederne i hver enkelt sag.

Henstilling 14 (om en sådan kendelses materielle anvendelsesområde)

Europa-Parlamentet mener, at skyldnere som hovedregel bør forpligtes til at give oplysninger om alle aktiver, som befinder sig inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, med henblik på at give kreditor det størst mulige handlerum.

Henstilling 15 (om håndhævelse af en sådan kendelse)

Europa-Parlamentet mener, at kun den domstol eller myndighed, der har indledt EODA'en, bør kunne ændre eller tilsidesætte den. En sådan kendelse bør kunne håndhæves i hele EU, uden at der kræves mellemliggende foranstaltninger.

Henstilling 16 (om retssikkerhedsgarantier for skyldnere og påståede skyldnere)

Europa-Parlamentet mener, at det ønskede instrument bør omfatte en lang række garantier for skyldnere:

A.

Instrumentet bør finde en passende balance mellem retten til beskyttelse af personoplysninger, som er garanteret i henhold til direktiv 95/46/EF, og som er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og en effektiv håndhævelse af domsafgørelser. Især bør der indføres sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte de oplysninger, der videregives som følge af en EODA, samt forhindre misbrug heraf.

B.	EODA'en bør præcisere, at kreditor håndhæver den på egen risiko og kan være forpligtet til at kompensere skyldneren for eventuelle tab, der måtte opstå som følge af offentliggørelsen.

C.	Betales gælden fuldt ud, skal det føre til, at EODA'en tilsidesættes straks, også efter ensidig anmodning fra debitor, når der foreligger dokumentation for betaling af kravet.

Henstilling 17 (om sanktioner for urigtige påstande i erklæringen)

Europa-Parlamentet mener, at det ønskede instrument bør fastlægge rammerne for sanktioner for overtrædelser eller urigtige erklæringer med henblik på at opnå en effektiv og ensartet overholdelse af kendelsen i hele området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

---

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1).