7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 199/172

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, den europæiske menneskehedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger vedrørende FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), navnlig beslutningen af 25. februar 2010 om den 13. samling i FN's Menneskerettighedsråd (1) og af 14. januar 2009 om udvikling af FN's Menneskerettighedsråd, herunder EU's rolle (2), samt af 16. marts 2006 om Menneskerettighedsrådet og om den 62. samling i FN's Menneskerettighedskommission (3), af 29. januar 2004 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og De Forenede Nationer (4), af 9. juni 2005 om reformen af FN (5), af 29. september 2005 om resultatet af FN-Verdenstopmødet den 14.-16. september 2005 (6) og af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2008 og EU's menneskerettighedspolitik (7),

—

der henviser til sine uopsættelige beslutninger om menneskerettigheder og demokrati,

—

der henviser til resolution A/RES/60/251 fra FN's Generalforsamling om oprettelse af Menneskerettighedsrådet,

—

der henviser til de foregående ordinære og særlige samlinger i UNHRC samt til tidligere runder af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR),

—

der henviser til UNHRC's 16. samling i UNHRC og 11. runde af UPR, der finder sted den 2.-13. maj 2011,

—

der henviser til revisionen af UNHRC, der finder sted i løbet af 2011,

—

der henviser til de institutionelle ændringer, der er sket som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden, navnlig etableringen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik,

—

der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 5, og artikel 18, 21, 27 og 47 i traktaten om Den Europæiske Union i den udgave, der følger af Lissabontraktaten,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at respekt for og fremme og sikring af menneskerettighedernes universalitet er en del af EU's etiske og juridiske regelværk og en af hjørnestenene i europæisk enhed og integritet (8),

B.

der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør sikre, at menneskerettighederne overholdes i deres egne politikker, for at Den Europæiske Unions position i UNHRC styrkes og gøres troværdig,

C.

der henviser til, at UNHRC er en unik platform, som specifikt beskæftiger sig med de universelle menneskerettigheder, og et særligt forum for menneskerettigheder inden for FN-systemet; der henviser til, at det er pålagt den vigtige opgave og det vigtige ansvar, der består i at styrke og fremme beskyttelsen af og respekten for menneskerettighederne overalt på kloden,

D.

der henviser til, at revisionen af UNHRC følger to spor, således at organets status og procedurer drøftes i henholdsvis New York og Genève; der henviser til, at samtlige internationale aktører samtidig skal bestræbe sig på at fjerne dobbeltstandarder og undgå selektiv praksis i behandlingen af menneskerettighedsspørgsmål eller at denne behandling politiseres,

E.

der henviser til, at suverænitet og national jurisdiktion ikke længere kan påberåbes for at forhindre, at stater underkastes kontrol af deres menneskerettighedsforhold,

F.

der henviser til, at EU bør optræde som global aktør i forbindelse med FN i almindelighed og UNHRC i særdeleshed, og at den nye tilgang, der følger med den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil, bør bidrage til at gøre det muligt for EU til at gøre en mere effektiv og synlig indsats for at imødegå globale udfordringer på en sammenhængende, konsekvent og effektiv måde,

G.

der henviser til etableringen af et direktorat for menneskerettigheder og demokrati under EU-Udenrigstjenesten,

H.

der henviser til, at en delegation fra Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder rejser til Genève under den 16. samling i UNHRC, ligesom det har været tilfældet i tidligere år med UNHRC's samlinger og tidligere endnu med UNHRC's forgænger, FN's Menneskerettighedskommissions, samlinger,

1.

understreger betydningen af UNHRC's 16. samling og især af UNHRC-revisionsprocessen, som er en enestående mulighed for at vurdere, hvordan dette råd har forvaltet sit mandat og for rådet til at forbedre sine arbejdsmetoder med henblik på at kunne imødegå menneskerettighedskrænkelser på mere effektiv og systematisk vis; glæder sig over, at der i forbindelse med UNHRC-revisionen er udpeget to medfacilitatorer, Marokko og Liechtenstein, til at bistå processen;

2.

glæder sig over, at dagsordenen for den 16. ordinære samling blandt andet omfatter rapporter om »rettigheder for personer tilhørende nationale eller etniske, religiøse eller sproglige mindretal« og »fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse« samt omfattende møder om børns rettigheder;

3.

glæder sig over, at der i år er blevet udpeget særlige ordførere for disse centrale emner, og noterer sig de rapporter, som vil blive fremlagt af de særlige ordførere om tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf, om religions- eller trosfrihed og om situationen for menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EU's medlemsstater til aktivt at bidrage til disse drøftelser;

4.

glæder sig over det nye direktorat for menneskerettigheder og demokrati og støtter etableringen af en arbejdsgruppe om menneskerettigheder under Rådet (COHOM) med hjemsted i Bruxelles, som skal bestå af menneskerettighedseksperter fra alle 27 EU-medlemsstater og bidrage til at organisere den multilaterale indsats i forhold til den bilaterale indsats, i betragtning af at Bruxelles er en mere hensigtsmæssig placering for tilsynet med EU-politikker;

5.

støtter udnævnelsen af en højtstående særlig EU-repræsentant for menneskerettigheder og fremhæver atter nødvendigheden af landestrategierne for menneskerettigheder og demokrati;

6.

fremhæver betydningen af, at EU indtager en fælles holdning til de emner, der skal drøftes under den 16. samling, og opfordrer EU-medlemsstaterne til at forstærke EU's praksis med at levere »ét budskab, men med mange stemmer«, som har fungeret godt i de seneste år, f.eks. i forbindelse med EU's initiativer mod dødsstraf;

7.

gentager sin opfordring til EU's medlemsstater om aktivt at modarbejde ethvert forsøg på at underminere princippet om, at menneskerettighederne er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige, og aktivt at tilskynde UNHRC til at være lige opmærksom på alle former for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling på grund af køn, handicap, race eller etnisk oprindelse, alder, seksuel orientering og religion eller tro;

8.

minder om betydningen af den indbyrdes afhængighed mellem borgerlige/politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; anmoder om, at vand og sanitet anses for grundlæggende rettigheder til forbedring af levevilkårene for mennesker;

9.

finder det foruroligende, at den største hindring for, at UNHRC kan forvalte sit mandat mere effektivt, er den blokpolitik, der ofte er dominerende, og dens indvirkning på udvælgelsen af de lande og situationer, UNHRC beskæftiger sig med; gentager det synspunkt, at UNHRC's evne til at imødegå situationen i forskellige lande på effektiv og fyldestgørende vis og i tide er af afgørende betydning for rådets autoritet og troværdighed;

10.

mener, at UNHRC bør udrustes bedre til at håndtere både kroniske situationer og nødsituationer, eventuelt ved at »værktøjskassen« for menneskerettigheder udvides, ved at der gøres brug af paneler ikke blot under men også mellem samlingerne, og ved at samlingerne afholdes andre steder end i Genève; beklager, at UNHRC i adskillige tilfælde ikke har været i stand til at håndtere alvorlige situationer med menneskerettighedskrænkelser hurtigt og i tide på grund af manglen på tilstrækkelige instrumenter, og støtter ideen om uafhængige iværksættelsesmekanismer; gør en aktiv indsats for at skabe specifikke UNHRC-mekanismer til øjeblikkelig reaktion på menneskerettighedskriser som dem i Mellemøsten og Nordafrika, Iran og Hviderusland;

11.

glæder sig over de forsøg, der er gjort i UNHRC på at sammensætte en tværregional arbejdsgruppe om situationen i Hviderusland; opfordrer indtrængende UNHRC til at udsende en erklæring, hvori det på det kraftigste fordømmer de alvorlige menneskerettighedskrænkelser i landet og undertrykkelsen af den demokratiske opposition og af almindelige borgere efter præsidentvalget den 19. december 2010, og vedtage en resolution herom;

12.

glæder sig over det amerikanske initiativ til at fremlægge en landeresolution om Iran; opfordrer EU-medlemsstaterne til at støtte kraftigt op om etableringen af en særlig Iran-mekanisme; anmoder den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten om at koordinere samarbejdet mellem EU og USA om menneskerettighedsspørgsmål af fælles interesse, samtidig med at EU bør optræde helt uafhængigt for at være effektivt og troværdigt;

13.

glæder sig over, at der var udsendt en FN-menneskerettighedsmission på højt niveau til Tunesien fra den 27. januar til den 2. februar 2011, og tilskynder kraftigt til, at missionens anbefalinger efterkommes i fuldt omfang; gentager sin opfordring til, at der nedsættes et uafhængigt internationalt undersøgelsesudvalg til efterforskning af de menneskerettighedsovertrædelser, der angivelig fandt sted i forbindelse med begivenhederne efter den 17. december 2010;

14.

finder det på sin plads, at der fra Kontoret for FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) sendes en mission til Egypten for at vurdere den generelle menneskerettighedssituation, efter at landet har fået ny ledelse;

15.

glæder sig over den enstemmige vedtagelse på den 15. ekstraordinære samling den 25. februar 2011 af en resolution om menneskerettighedssituationen i Libyen, som fordømmer de alvorlige og systematiske menneskerettighedskrænkelser i Libyen, og påpeger, at nogle af disse krænkelser muligvis udgør forbrydelser mod menneskeheden; opfordrer til, at der udsendes en uafhængig international undersøgelseskommission til Libyen for at efterforske alle angivelige krænkelser af internationale menneskerettighedsbestemmelser i landet, og støtter kraftigt op om dens henstilling om at suspendere Libyens medlemskab af UNHRC; glæder sig i den sammenhæng over FN's Generalforsamlings afgørelse af 1. marts 2011 om at suspendere Libyens medlemskab af UNHRC;

16.

støtter åbningen af OHCHR's regionale kontor i Middelhavsregionen;

17.

glæder sig over den 14. ekstraordinære samling om menneskerettighedssituationen i Elfenbenskysten i forbindelse med afslutningen på præsidentvalget i 2010, som blev afholdt på initiativ af Nigeria og USA, og som fordømte menneskerettighedsovertrædelserne og opfordrede alle parter til fuldt ud at respektere menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet; udtrykker atter sin tilslutning til valgresultatet som anerkendt af FN og opfordrer alle aktører til at anerkende Alassane Ouattara som den retmæssige præsident; støtter op om Den Afrikanske Unions beslutning om at etablere et panel af statsoverhoveder, der skal udvirke en fredelig og forhandlingsbaseret løsning på krisen efter valget i Elfenbenskysten;

18.

gentager på baggrund af rapporterne fra de særlige ordførere om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea og menneskerettighedssituationen i Myanmar/Burma sin opfordring til EU til offentligt at støtte nedsættelsen af FN-undersøgelseskommissioner til at se på menneskerettighedskrænkelserne i disse lande og tage stilling til, i hvilket omfang der er tale om forbrydelser mod menneskeheden; beklager, at Den Demokratiske Folkerepublik Korea ikke samarbejder med den særlige ordfører, og anmoder om udvidelse af mandatet for den særlige ordfører for Myanmar/Burma;

19.

opfordrer indtrængende EU til under den kommende UNHRC-samling at bidrage proaktivt til og støtte en resolution vedrørende rapporten om udvalget af uafhængige eksperters opfølgning på den internationale undersøgelsesmission om Gaza-konflikten med henblik på at sikre, at der placeres et ansvar for overtrædelserne af international ret, og støtte en forelæggelse af sagen for Generalforsamlingen og for internationale retsinstanser, såfremt Israel og de palæstinensiske parter ikke har efterlevet deres forpligtelse til at foretage efterforskninger i overensstemmelse med internationale standarder; anmoder endvidere den højtstående repræsentant om aktivt at overvåge efterlevelsen af undersøgelsesresultaterne fra opfølgningen på rapporten fra den internationale undersøgelsesmission om episoden med den humanitære flotille og sikre, at principperne om ansvarsplacering og strafansvar holdes i hævd; understreger i denne forbindelse, at menneskerettighedsaspekter først skal drøftes i Associeringsrådet EU-Israel og Det Blandede Udvalg EU-PA; er særlig bekymret over, at konklusionerne fra mødet i Associeringsrådet EU-Israel den 21. februar 2011 ikke afspejler EU's holdning i sagen;

20.

glæder sig over de udtalelser, som FN's højkommissær for menneskerettigheder fremsatte under sit første besøg i de besatte palæstinensiske områder og Israel, og navnlig hendes stærke budskab, som hun fremsatte sammen med sin kritik af den israelske bosættelsespolitik, om, at internationale menneskerettighedsbestemmelser og humanitær folkeret ikke er til forhandling; understreger vigtigheden af en fredelig demokratisering af Mellemøsten;

21.

beklager, at den nuværende praksis med frivillige løfter giver yderst uensartede og utilstrækkelige resultater til trods for, at kriterierne for medlemskab af UNHRC som fastsat i Generalforsamlingens resolution 60/251 omfatter fuldt samarbejde med organet; gentager derfor, at alle medlemmer bør have gyldige, stående invitationer til de særlige procedurer som et minimumskriterium for medlemskab, ud over at have gjort en massiv indsats på menneskerettighedsområdet; fremhæver betydningen af et virkelig konkurrencebetonet klima i forbindelse med valgprocessen; opfordrer til at afskaffe muligheden for, at regionale grupper fremlægger en forud fastsat liste over kandidater til medlemskab af UNHRC;

22.

opfordrer EU's medlemsstater og EU-Udenrigstjenesten til aktivt at deltage i revisionen af UNHRC i 2011 for at styrke efterlevelsen af rådets mandat; betoner, at UNHRC i højere grad bør være en mekanisme til tidlig varsling og forebyggelse, og at ekspertisen i forbindelse med de særlige procedurer bør anvendes i dette øjemed; understreger behovet for en gennemsigtig og altomfattende revisionsproces, som tager hensyn til ngo'ers, civilsamfundets og alle andre relevante aktørers synspunkter; anmoder EU-Udenrigstjeneste om at holde Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder underrettet om status i processens forløb;

23.

fastholder, at revisionen bør opretholde OHCHR’s uafhængighed, og modsætter sig ethvert forsøg på at ændre OHCHR’s status, som kunne få betydelig negativ indvirkning på kontorets finansiering og dermed på dets uafhængighed; glæder sig over den nylige udnævnelse af en FN-vicegeneralsekretær for menneskerettigheder, som leder OHCHR's kontor i New York; mener, at dette nye embede vil bidrage til at styrke kontakten, dialogen og gennemsigtigheden mellem FN's Generalforsamling og de andre FN-enheder, herunder Sikkerhedsrådet og OHCHR; understreger behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering til driften af OHCHR's regionale kontorer og lokalafdelinger, således at de fortsat kan udføre deres arbejde i felten;

24.

slår kraftigt til lyd for sikring og styrkelse af de særlige procedurer og for bevarelse af UNHRC's mulighed for at behandle specifikke menneskerettighedskrænkelser gennem landeresolutioner og landemandater; understreger betydningen af menneskerettighedernes udelelighed, uanset om der er tale om sociale, økonomiske, kulturelle, borgerlige eller politiske rettigheder; konstaterer med bekymring, at den enestående, universelle offerorienterede klagemekanisme ikke har givet nogen større resultater i forhold til det store antal klager, der er blevet indgivet; understreger behovet for, at dette emne behandles i forbindelse med UNHRC-revisionen;

25.

anerkender merværdien af den universelle regelmæssige gennemgang som en fælles erfaring for alle regeringer, idet alle FN-medlemmer bliver genstand for samme behandling og kontrol på trods af, at landene frivilligt skal acceptere at blive underkastet og følge op på anbefalingerne; understreger, at alle FN's medlemsstater vil være blevet gennemgået under denne mekanisme pr. december 2011;

26.

fastholder, at det er af afgørende betydning, at der fortsat er plads til civilsamfundet inden for UNHRC med henblik på at øge civilsamfundets deltagelse i dialogen, så der skabes nye muligheder for, at ngo'er kan gå i dialog med individuelle stater;

27.

støtter yderligere inddragelse af ngo'er i den universelle regelmæssige gennemgang ved, at de får tilladelse til at forelægge arbejdsgruppen skriftlige anbefalinger og til at deltage i dens drøftelser;

28.

tager til efterretning, at den universelle regelmæssige gennemgang giver staterne mulighed for at forpligte sig til at opfylde deres menneskerettighedsforpligtelser og følge op på konklusioner vedtaget af traktatorganer og ved de særlige procedurer;

29.

fastslår atter, at anbefalingerne bør være mere resultatorienterede, og opfordrer til øget inddragelse af uafhængige eksperter og nationale menneskerettighedsinstitutioner i den universelle regelmæssige gennemgang med henblik på at sikre en effektiv opfølgningsmekanisme; mener, at uafhængig ekspertise kan inddrages i gennemgangsprocessen ved, at eksperter observerer processen og fremlægger et sammendrag og en analyse af gennemgangen i forbindelse med vedtagelsen af den endelige rapport;

30.

beklager, at den første runde af gennemgangen af visse lande ikke har indfriet forventningerne om en gennemsigtig, ikke-selektiv og ikke-konfrontatorisk proces; anerkender i denne sammenhæng den rolle, som EU's medlemsstater har spillet i forsøget på at bryde bloktænkningen; tilskynder EU's medlemsstater til at yde teknisk bistand til at fremme, at anbefalingerne efterkommes;

31.

opfordrer EU's medlemsstater til fortsat at involvere sig i revisionen af UNHRC og sikre, at der ikke er nogen kløft mellem første og anden runde af den universelle regelmæssige gennemgang, og at anden runde fokuserer på gennemførelse af og opfølgning på anbefalingerne; tilslutter sig den holdning, at stater underkastet den universelle regelmæssige gennemgang bør fremkomme med såvel klare svar på hver enkelt anbefaling som tidsfrister for gennemførelsen af arbejdsgruppens anbefalinger; bemærker, at fremlæggelsen af midtvejsrapporter om status for gennemførelsen kan bidrage til denne proces;

32.

gentager, at de særlige procedurer udgør krumtappen i FN's menneskerettighedsmaskineri, og at UNHRC's troværdighed og effektivitet i forbindelse med beskyttelsen af menneskerettighederne hviler på samarbejdet med de særlige procedurer og den fulde gennemførelse heraf; fremhæver i denne forbindelse, at styrkelsen af de særlige procedurers uafhængighed og deres samspil med rådet er af afgørende betydning;

33.

fordømmer forsøgene på at undergrave de særlige procedurers uafhængighed ved at give regeringer en tilsynsrolle i forhold til de særlige procedurer; fastslår, at enhver form for kontrol vil politisere systemet og skade dets effektivitet;

34.

gentager, at de særlige procedurer i forbindelse med situationen i forskellige lande er et væsentligt instrument til forbedring af menneskerettighederne på stedet; understreger, at landemandater på grund af nøgleelementer såsom de tidsintervaller og den ekspertise, de er baseret på, ikke kan erstattes af den universelle regelmæssige gennemgang;

35.

opfordrer EU's medlemsstater til at forsvare UNHRC's integritet og ansvarlighed i forbindelse med revisionen ved at støtte etableringen af en opfølgningsmekanisme for implementeringen af anbefalingerne fra de særlige procedurer såvel som indførelsen af udvælgelseskriterier og en mere gennemsigtig udnævnelsesproces, der skal være baseret på kandidaternes baggrund, kompetencer, kvalifikationer og erfaring; bifalder ngo'ers forslag om at styrke de særlige procedurers tidlige varslingskapacitet gennem en mekanisme, der gør det muligt for dem at udløse UNHRC's automatiske behandling af en situation;

36.

glæder sig over, at Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen deltager i UNHRC's 16. samling;

37.

slår til lyd for, at EU-Udenrigstjenesten, og især EU-delegationerne i Genève og New York, øger sammenhængen, synligheden og troværdigheden af EU's indsats inden for UNHRC ved at videreudvikle det tværnationale opsøgende arbejde og samarbejde og navnlig ved at føre lobbyvirksomhed over for de moderate stater i alle grupper;

38.

gentager i denne sammenhæng på ny sin holdning til begrebet »religionskrænkelse« og mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at medtage dette begreb i protokollen om supplerende standarder vedrørende racisme, racediskrimination, fremmedhad og alle former for forskelsbehandling, skønt det erkender, at det er nødvendigt at tage grundigt fat på problemet med forskelsbehandling af religiøse mindretal; glæder sig over den sideløbende begivenhed, som EU-delegationen har organiseret for at markere 25-årsdagen for etableringen af mandatet for den særlige ordfører om religions- eller trosfrihed; anmoder EU om at træde i forbindelse med hovedkræfterne bag resolutionen og andre aktører for at finde et alternativ til den resolution om religionskrænkelse, der vil blive fremlagt;

39.

tilslutter sig den tværregionale erklæring, der vil blive fremsat om rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle;

40.

gentager sin støtte til EU's aktive deltagelse i UNHRC's arbejde siden rådets oprettelse, navnlig ved at støtte eller være med til at støtte resolutioner, komme med udtalelser og deltage i interaktive drøftelser og debatter; anerkender de tilsagn, EU har givet om at tage hånd om landesituationer i UNHRC, og understreger betydningen af, at disse tilsagn efterleves i massivt omfang;

41.

støtter det fælles initiativ fra EU og Grulac (Gruppen af Latinamerikanske og Caribiske Lande) til en resolution om børn, der lever og arbejder på gaden;

42.

opfordrer EU's medlemsstater til at gøre deres yderste for at bevare alle mandaterne vedrørende de særlige procedurer og opfordrer navnlig til fornyelse af mandatet til FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere;

43.

beklager, at EU som en sideeffekt af bestræbelserne på at opnå enighed tilsyneladende ofte sænker sit ambitionsniveau, og er af den opfattelse, at EU bør udvise langt større selvsikkerhed, når det fremlægger og/eller støtter landeresolutioner;

44.

konstaterer med bekymring, at EU ikke har været i stand til effektivt at gøre sin indflydelse gældende i det bredere FN-system; understreger nødvendigheden af, at EU giver UNHRC høj prioritet og på bedre vis foretager koordinering medlemsstaterne imellem, og opfordrer Rådet til at vedtage retningslinjer med henblik på at lette koordineringen og beslutningstagningen i denne forbindelse, og at det søger at indgå koalitioner/alliancer med centrale regionale partnere og alle moderate stater i et forsøg på at overvinde bloktænkningen i UNHRC;

45.

henleder på det praktiske plan opmærksomheden på betydningen af, at EU har en større, veludrustet delegation i Genève og New York; understreger, at det, der sker i Genève og New York, skal være en integrerende del af EU's eksterne politik med fokus på forbedring af den interne koordinering, og understreger endvidere nødvendigheden af, at der er et godt samspil mellem de bilaterale og de multilaterale niveauer;

46.

beklager, at den resolution, EU indgav til FN's Generalforsamling i september 2010 med det formål at styrke sin »status« for at skabe overensstemmelse med de nye institutionelle ordninger, der er en følge af Lissabontraktaten, er blevet udsat; gør opmærksom på, at en sådan styrket status ville give EU mulighed for at lade sig repræsentere af en fast person (Det Europæiske Råds formand og/eller den højtstående repræsentant) og tale med én stemme, og at den styrkede status også ville øge EU's synlighed og indflydelse som global aktør; understreger, at det er nødvendigt at videreføre den indsats, som EU-Udenrigstjenestens »særlige task force« har påbegyndt, for at fremme vedtagelsen af resolutionen i nært samarbejde med EU-medlemsstaterne;

47.

giver sin delegation mandat til at fremføre de bekymringer, der er kommet til udtryk i denne beslutning, under den 16. UNHRC-samling; opfordrer delegationen til at aflægge rapport til Underudvalget om Menneskerettigheder om sit besøg og anser det for absolut nødvendigt, at Europa-Parlamentet fortsat sender en delegation til relevante samlinger i UNHRC;

48.

gentager sin opfordring til EU's medlemsstater om at sikre, at menneskerettighederne respekteres i deres egne interne politikker for at undgå dobbeltstandarder og af hensyn til den igangværende proces for EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, da det kunne indebære en alvorlig svækkelse af EU's stilling i UNHRC, hvis det ikke var tilfældet;

49.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 64. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og EU-FN-Arbejdsgruppen nedsat af Udenrigsudvalget.