7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 199/1


Tirsdag den 8. marts 2011
Produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning

P7_TA(2011)0076

Europa-Parlamentets beslutning af 8. marts 2011 om revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning (2010/2085(INI))

2012/C 199 E/01

Europa-Parlamentet,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (1),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (2),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets afgørelse 93/465/EØF (3),

der henviser til Kommissionens afgørelse 2010/15/EU af 16. december 2009 om retningslinjer for forvaltningen af fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger (RAPEX), jf. artikel 12 i direktiv 2001/95/EF (direktivet om produktsikkerhed i almindelighed), og notifikationsproceduren, jf. samme direktivs artikel 11 (4),

der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (KOM(2008)0905),

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument »Revision of the General Product Safety Directive: Summary of envisaged actions«, GD for Sundhed og Forbrugere, 18. maj 2010,

der henviser til køreplanen »Alignment to the New Legislative Framework (Decision No 768/2008/EC)«, GD for Erhvervspolitik, 15. april 2010,

der henviser til køreplanen »Review of Directive 2001/95/EC of the European Parliament and of the Council of 3 December 2001 on general product safety (GPSD)«, GD for Sundhed og Forbrugere, 25. marts 2010,

der henviser til Kommissions arbejdsdokument om forholdet mellem direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed og bestemmelserne om markedsovervågning i forordning (EF) nr. 765/2008, GD for Sundhed og Forbrugere, 2. marts 2010,

der henviser til Kommissions arbejdsdokument »Revision of the General Product Safety Directive: Identification of the Key Issues«, GD for Sundhed og Forbrugere, 15. september 2009,

der henviser til briefingdokumentet om markedsovervågning i medlemsstaterne, bestilt af IMCO-Udvalget og offentliggjort i oktober 2009,

der henviser til briefingdokumentet om revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning, bestilt af IMCO-Udvalget og offentliggjort i september 2010,

der henviser til den workshop om revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning, der blev afholdt den 30. september 2010,

der henviser til det trilaterale topmøde mellem EU, USA og Kina i Shanghai den 25.-26. oktober 2010,

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0033/2011),

A.

der henviser til, at det er meget vigtigt at sikre, at alle produkter, der bringes på markedet i EU, er sikre, med henblik på at garantere et højt beskyttelsesniveau for bl.a. forbrugere,

B.

der henviser til, at den nye lovgivningsmæssige ramme blev vedtaget i juli 2008, og at forordning (EF) nr. 765/2008 om markedsovervågning trådte i kraft den 1. januar 2010,

C.

der henviser til, at direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelighed, hvorved der på fællesskabsplan fastlægges almindelige sikkerhedskrav for alle forbrugerprodukter, skal revideres og ved integrering bringes i overensstemmelse med den nye lovgivningsmæssige ramme, navnlig forordningen om markedsovervågning,

D.

der henviser til, at den lovgivningsmæssige ramme for produktsikkerhed og markedsovervågning består af tre lag af retsakter (direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, den nye lovgivningsmæssige ramme og sektorspecifikke harmoniseringsdirektiver), hvilket skaber usikkerhed og forvirring på det indre marked,

E.

der henviser til, at markedsovervågningsniveauet varierer meget blandt medlemsstaterne, og at nogle af dem ikke afsætter de nødvendige ressourcer til en effektiv markedsovervågning og fortolker begrebet »produkter, som frembyder en alvorlig risiko«, forskelligt, hvilket kan skabe hindringer for varernes frie bevægelighed i det indre marked, påvirke konkurrencen og bringe forbrugernes sikkerhed i det indre marked i fare,

F.

der henviser til, at samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndighederne og fælles markedsovervågningstiltag er af afgørende betydning og derfor bør styrkes yderligere og tildeles flere ressourcer,

G.

der henviser til, at forordninger giver større klarhed, forudsigelighed og effektivitet i forhold til direktiver, således som det også anføres i Monti-rapporten,

Markedsovervågning

Indledning

1.

mener, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme for markedsovervågning ikke sikrer sammenhæng nok og derfor bør revideres og koordineres bedre;

2.

foreslår Kommissionen at etablere en fælles europæisk ramme for markedsovervågning vedrørende alle produkter, der befinder sig på det indre marked eller kommer ind på EU-markedet; opfordrer Kommissionen til at spille en mere aktiv rolle i koordineringen af aktiviteterne hos de europæiske markedsovervågningsmyndigheder, toldmyndighederne og medlemsstaternes kompetente myndigheder;

3.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til en effektiv markedsovervågning; understreger, at svigtende markedsovervågningssystemer kan forårsage konkurrenceforvridning, bringe forbrugernes sikkerhed i fare og undergrave borgernes tillid til det indre marked; understreger i den forbindelse, at det er meget vigtigt at sikre det indre markeds ydre grænser, navnlig de større havne, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger mod ulovlige produkter fra tredjelande; foreslår, at Kommissionen gennemfører en gennemgribende evaluering af de indgangssteder, hvor produkter føres ind på EU-markedet, herunder en evaluering af, hvilke ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelig kontrol;

4.

opfordrer medlemsstaterne til på koordineret vis at indføre sanktioner, herunder store bøder, der pålægges økonomiske aktører, som forsætligt bringer farlige produkter, eller produkter, der ikke opfylder kravene, ind på det indre marked; foreslår, at produktforbud bør offentliggøres så ofte som muligt for at gøre grænsekontrollerne og markedsovervågningen mere synlige og afskrække kriminelle markedsdeltagere;

5.

opfordrer Kommissionen til med deltagelse af markedsovervågningsmyndigheder og toldmyndigheder at samfinansiere yderligere fælles markedsovervågningstiltag;

6.

understreger nødvendigheden af at udveksle bedste praksis blandt medlemsstaterne; opfordrer til fælles samarbejde, samling af knowhow og udveksling af bedste praksis blandt markedsovervågningsmyndighederne; minder om betydningen af et samarbejde mellem told- og markedsovervågningsmyndighederne ved de ydre grænser med henblik på en passende kontrol af produkter, der føres ind i Fællesskabet; anerkender det vigtige bidrag, som Prosafe har ydet med hensyn til koordinering af fælles markedsovervågning og udveksling af gennemprøvet praksis inden for rammerne af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje, under hvilke omstændigheder Prosafe kunne fungere som platform for et udvidet samarbejde mellem medlemsstaterne for harmoniserede og ikke-harmoniserede produkter; mener, at det er nødvendigt at etablere et juridisk grundlag for tildeling af ressources til Prosafe til udførelse af denne opgave; understreger, at koordinering via Prosafe i dag indskrænkes af begrænsede ressourcer og Prosafes uformelle struktur;

7.

opfordrer EU’s medlemsstater til at dele undersøgelser vedrørende produktsikkerhed med andre medlemsstater; mener, at de pågældende produkters referencenumre bør anføres for at gøre det nemmere at identificere produkterne for andre myndigheder, der eventuelt kan drage fordel af at oversætte og anvende oplysningerne fra undersøgelserne; opfordrer medlemsstaterne til at lade deres kompetente myndigheder træffe foranstaltninger til markedsovervågning på grundlag af testresultater og undersøgelser også fra andre medlemsstater med henblik på at undgå dobbeltarbejde;

8.

foreslår, at der oprettes kontorer for uddannelse i produktsikkerhed, f.eks. inden for rammerne af produktkontaktpunkterne, der kan fremme uddannelse og overføre information mellem de forskellige brancher;

9.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere en offentlig database med oplysninger om forbrugerproduktsikkerhed med en platform for klager, helst baseret på allerede eksisterende regionale og nationale systemer i medlemsstaterne; mener, at det vil øge bevidstheden om farlige produkter på tværs af grænserne i det indre marked og give forbrugerne mulighed for ad elektronisk vej at underrette de kompetente myndigheder om farlige produkter; mener, at databasen kan udformes ved at udvikle de eksisterende databaser såsom informationssystemet om markedsovervågning (ICSMS) eller Databasen over personskader (IDB); understreger behovet for, at databasen har et juridisk grundlag, og for at rapportering fra medlemsstaterne gøres obligatorisk; kræver, at der indføres et statistisk system for ulykker på grundlag af denne database, hvorfra der skal offentliggøres obligatoriske årlige rapporter; opfordrer til, at databasen bliver offentligt tilgængelig, men at den nødvendige fortrolighed for virksomhederne sikres;

10.

understreger, at globalisering, stadig større outsourcing og væksten i den internationale handel betyder, at flere produkter bliver omsat på markeder rundt omkring i verden; mener, at et tæt samarbejde mellem globale reguleringsmyndigheder og andre berørte parter inden for forbrugerproduktsikkerhed er af afgørende betydning for at tackle de udfordringer, som de komplicerede forsyningskæder og den større samhandel stiller;

11.

opfordrer Kommissionen til at intensivere internationalt samarbejde i International Consumer Product Safety Caucus (ICPSC) med henblik på at udveksle gennemprøvede praksisser og i fællesskab forebygge, at der i tredjelande produceres farlige stoffer med henblik på eksport til EU's indre marked;

Revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed

Tilpasning af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og den nye lovgivningsmæssige ramme – en ny forordning om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning

12.

støtter revisionen af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og forordning nr. (EF) 765/2008 med hensyn til definitioner og de erhvervsdrivendes forpligtelser som fastlagt i afgørelse nr. 768/2008/EF uden at skabe unødige administrative byrder, navnlig for SMV'er; mener, at det kun at have en enkelt forordning er den eneste måde, hvorpå man kan have et enkelt system for alle produkter; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at etablere et enkelt markedsovervågningssystem for alle produkter på basis af en enkelt retsakt, der dækker både produktsikkerhedsdirektivet og forordning nr. (EF) 765/2008; mener, at denne nye retsakt bør udformes på en sådan måde, at der opnås et højt niveau af produktsikkerhed og markedsovervågning, at den juridiske basis afklares og der tages hensyn til de bestemmelser, der er mere udførligt uddybet i de to eksisterende retsakter;

13.

kræver en tilpasning af kravene om sporbarhed i direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og den nye lovgivningsmæssige ramme med henblik på at sikre et sammenhængende sporbarhedssystem og således undgå at skabe yderligere bureaukrati;

14.

opfordrer Kommissionen til at overveje at udforme mere præcise kriterier til evaluering af sikkerheden og farerne i forbindelse med, at produkter ikke opfylder kravene i EU-lovgivningen;

Yderligere specifikke ændringer af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed

15.

finder det problematisk, at produkter, der betjenes af tjenesteydere, ikke er omfattet af det nuværende direktiv om produktsikkerhed i almindelighed, dvs. at de almindelige sikkerhedskrav gælder, når produktet håndteres af forbrugeren i tjenesteyderens lokaler, men ikke hvis det samme produkt betjenes af tjenesteyderen; understreger behovet for at få lukket dette hul i lovgivningen;

16.

kræver en forenkling af EU-lovgivningen om produktsikkerhed, navnlig for så vidt angår Kommissionens mål »bedre lovgivning« og »tænk småt først« som beskrevet i meddelelsen »På vej mod en akt for det indre marked«, og opfordrer til, at bestemmelserne om fødevareimitater medtages i det reviderede forslag

17.

kræver, at der indføres en henvisning til »handicappede« (sammen med de allerede eksisterende henvisninger til »børn« og »ældre«), med henblik på at garantere sikkerheden for særlig udsatte forbrugere i bredest mulige forstand;

18.

opfordrer Kommissionen til at medtage en forpligtelse for fabrikanterne til at foretage en risikoanalyse i designfasen; hvis der påvises risici, bør de fremgå af produktdokumentationen og stilles til rådighed for de offentlige myndigheder;

EU-hasteforanstaltninger

19.

understreger behovet for en mere effektiv lovgivningsramme, der giver mulighed for hurtig indgriben og pålidelige langsigtede løsninger, uden at politiske beslutninger uddelegeres til standardiseringsorganerne eller til Kommissionen uden et klart sæt væsentlige politiske krav, således som det er tilfældet ved harmoniseret lovgivning;

Sporbarhed

20.

understreger, at produkter, der frembyder alvorlige risici, skal tilbagetrækkes eller tilbagekaldes definitivt fra markedet så hurtigt som muligt, og at der skal sikres sporbarhed gennem hele forsyningskæden, hvilket kræver tilstrækkelige ressourcer hos markedsovervågningsmyndighederne;

21.

understreger vigtigheden af at sikre pålidelig sporbarhed i alle faser af et produkts livscyklus, samtidig med at det sikres, at dette ikke fører til øgede administrative byrder;

22.

understreger vigtigheden af produkternes sporbarhed og sporingsmærkning til at bestemme produktets oprindelsesland og den ansvarlige producent;

23.

kræver en effektiv håndhævelse af de identifikationsprocedurer, der allerede findes; opfordrer Kommissionen til at vurdere og evaluere brugen af nye teknologier, men er af den opfattelse, at brugen af nye teknologier bør afvejes i forhold til fordele og ulemper, og at de ikke bør bringe forbrugernes privatliv og sikkerhed i fare;

24.

understreger imidlertid, at én enkelt teknisk løsning ikke bør gennemtvinges som det officielle sporbarhedssystem/den officielle sporbarhedsmetode på EU’s marked; og kræver generelt proportionalitet;

25.

understreger behovet for forbedring og yderligere styrkelse af RAPEX-udveksling af oplysninger i forbindelse med farlige produkter fra tredjelande (såsom Kina og Indien) samt for en evaluering af RAPEX’ seneste undersøgelser;

RAPEX

26.

anerkender, at RAPEX er et nyttigt og effektivt værktøj til formidling af oplysninger blandt medlemsstaterne om de foranstaltninger, der træffes med hensyn til farlige produkter, men mener, at værktøjet kan forbedres yderligere;

27.

opfordrer Kommissionen til at give fagfolk, der beskæftiger sig med produktsikkerhed, producenter, handels- og forbrugerorganisationer og nationale myndigheder adgang til alle relevante oplysninger og samtidig sikre den nødvendige fortrolighed; opfordrer Kommissionen til at øge bevidstheden om RAPEX og EU-tilbagekaldelsessystemerne uden for EU;

28.

glæder sig over de nye RAPEX-retningslinjer, der er med til at forbedre funktionen af RAPEX; opfordrer Kommissionen til at tilpasse den nye risikovurderingsmetode til dem, der gælder for harmoniserede produkter, med henblik på at bistå markedsovervågningsmyndighederne i deres arbejde;

29.

opfordrer Kommissionen til at gøre rede for, hvilke produkter der skal klassificeres som frembydende en »alvorlig risiko« i forbindelse med RAPEX-meddelelser;

30.

Bemærker, at forbrugerprodukter, der markedsføres på det europæiske indre marked, i stadig højere grad kommer fra tredjelande; er især bekymret over, at der hvert år er et stigende antal RAPEX-meddelelser om produkter af kinesisk oprindelse, som står for mere end halvdelen af RAPEX-meddelelserne, og at det i 20 % af tilfældene ikke synes muligt at identificere fabrikanterne af de pågældende produkter; kræver derfor en øget international indsats og glæder sig over samarbejdet mellem EU, Kina og USA om produktsporbarhedsstrategier; bifalder alle former for støtte, uddannelse og seminarer, der organiseres af myndighederne i EU og Kina for at forbedre produktsikkerheden; understreger, at der er behov for flerårige programmer for at tage disse udfordringer op;

31.

opfordrer Kommissionen til at overveje det nyttige i at oprette et system som RAPEX – KINA for andre handelspartnere, i særdeleshed for dem, hvis produkter er blevet registreret i RAPEX-systemet;

32.

opfordrer Kommissionen til at sørge for, at Rapex-systemet eller andre passende systemer på EU-plan kommer til at omfatte sanktioner for overtrædelser begået af medlemsstaterne, med henblik på at sikre gennemsigtighed og incitamenter for alle berørte parter;

Online-salg og told

33.

er bekymret over de vanskeligheder, som markedsovervågningsmyndighederne støder på, når de skrider ind mod farlige produkter, der sælges online;

34.

glæder sig over Kommissionens Told 2013-projekt inden for produktsikkerhed, som vil give retningslinjer for toldkontrol i EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udstyre toldmyndighederne med særlige redskaber til at tackle de udfordringer, der er forbundet med en tilstrækkelig kontrol af importerede produkter; kræver et yderligere styrket samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder;

35.

erkender det stigende antal produkter, der købes over internettet af forbrugerne, og som kommer fra tredjelande og ikke overholder europæiske normer, hvorved forbrugernes sikkerhed og sundhed bringes i fare; opfordrer Kommissionen til at fremskynde og standardisere toldkontrol af produkter købt på internettet og foretage markedsovervågning, idet der særlig lægges vægt på produkter, som kan skade forbrugerne direkte som f.eks. lægemidler og levnedsmidler; opfordrer Kommissionen til at undersøge forskellige løsninger på dette problem for at styrke forbrugernes tillid til e-handel.

36.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder til at sikre en ordentlig uddannelse af personalet, således at produkter, der frembyder en risiko, kan opdages i større omfang; opfordrer indtrængende til et bedre samarbejde mellem told- og markedsovervågningsmyndighederne, inden produkter frigives på markedet, hvilket kræver et flerårigt program også på dette område;

37.

opfordrer Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder til at videreudvikle bevidstgørelseskampagner rettet mod forbrugerne med det formål at oplyse dem om risikoen for at købe forfalskede produkter, særligt på nettet;

Standardisering

38.

understreger behovet for, at markedsovervågningsmyndighederne deltager systematisk i processen med udvikling af sikkerhedsrelevante standarder, da dette er en egnet metode til at sikre, at deres viden indgår i standardiseringsprocessen og at der skabes større forståelse for standarderne, hvorved det sikres, at frivillig anvendelse af standarder bidrager til at øge forbrugernes sikkerhed og sundhed samt retssikkerheden, idet det giver medlemsstaternes myndigheder mulighed for at fortolke og anvende de europæiske standarder korrekt;

39.

opfordrer Kommissionen til at øge klarheden omkring mandater til standarder og overveje andre innovative metoder til at forbedre og integrere nationale og europæiske standardiseringssystemer på det område, som ikke er harmoniseret, med fokus på små og mellemstore virksomheders deltagelse, samtidig med at man bevarer hovedelementerne i den nuværende struktur;

40.

opfordrer indtrængende til, at Kommissionens gældende procedurer for fastlæggelse af mandat til udviklingen af europæiske standarder forbedres, så det sikres, at der rettidigt og effektivt reageres på nye eller nyligt konstaterede risici; undrestreger dog, at nye eller ændrede procedurer også bør være undergivet Parlamentets kontrol; understreger, at Parlamentet også bør have ret til at kontrollere procedurerne for overtagelse/anvendelse af internationale, ikke-europæiske og andre standarder;

41.

opfordrer de europæiske standardiseringsorganisationer og Kommissionen til at undersøge alle systemer, der menes at kunne sikre hurtigere udvikling af standarder, samtidig med at det sikres, at alle relevante aktører inddrages på en ordentlig måde, f.eks. muligheden for at indføre en hurtig procedure eller for, at Kommissionen offentliggør henvisninger til eksisterende europæiske standarder eller ISO-standarder, der er udarbejdet uden for et kommissionsmandat, hvis sådanne standarder anses for at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, eller for at løse et problem med en given risiko som en foreløbig foranstaltning, indtil der er fundet en varig løsning;

42.

kræver, at Kommissionens mandater til standardisering forbedres med henblik på at lade de europæiske standardiseringsorganisationer udvikle europæiske standarder, der opfylder de tekniske krav, der er en forudsætning for at efterleve en politisk beslutning eller evaluering af, om der er tale om en sådan efterlevelse; mener i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at sikre bedre inddragelse af og samarbejde mellem Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganisationer i udkastfasen; mener i lyset af, at disse organisationer arbejder på grundlag af konsensus, at det er af afgørende betydning for, at systemet fungerer, at de politiske spørgsmål behandles på det politiske plan og ikke uddelegeres til hverken Kommissionen, standardiseringsorganerne eller retshåndhævende myndigheder;

43.

kræver, at der indføres en procedure for formel indsigelse mod en standard, lige som i afgørelse nr. 768/2008/EF, i direktivet om produktsikkerhed i almindelighed; mener, at brugen af denne procedure bør være mulig, selv før en standard er nævnt i Den Europæiske Unions Tidende, men at den ikke bør blive en erstatning for, at medlemsstaterne i betydelig grad forøger inddragelsen af deres markedsovervågningsmyndigheder i standardiseringssystemet;

44.

opfordrer Kommissionen og alle berørte parter til at garantere det europæiske standardiseringssystems finansielle holdbarhed, bl.a. via offentlig-private partnerskaber og gennem flerårig finansiel planlægning, eftersom dette er afgørende for at sikre systemets effektivitet;

45.

opfordrer Kommissionen til at tage yderligere skridt i overensstemmelse med den nye lovgivningsmæssige ramme, så de nødvendige revisioner kan foretages;

*

* *

46.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


(1)  EUT L 11 af 15.1.2002, s. 4.

(2)  EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.

(3)  EUT L 218 af 13.8.2008, s. 82.

(4)  EUT L 22 af 26.1.2010, s. 1.