25.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 248/60

1.1

EØSU har gjort den sidste sætning i Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 (1) til handlingsprincippet for de foreliggende forslag.

1.2

EØSU understreger, at der ikke længere bør udarbejdes strategier for romaerne og analyser vedrørende romaerne, men at der sammen med romaerne eller med de organisationer, der repræsenterer dem, bør iværksættes konkrete foranstaltninger.

1.3

EØSU er parat til at deltage i sådanne foranstaltninger inden for rammerne af sine beføjelser eller som hidtil tage initiativer (f.eks. afholdelse af høringer og seminarer) i tæt samarbejde med romaernes organisationer.

1.4

EØSU vil udbygge sine kontakter til institutioner, organisationer og instanser, der beskæftiger sig med dette område, og bestræbe sig på at få iværksat flere fælles tiltag (2).

1.5

EØSU betragter interkulturel dialog som et egnet middel til integration og inddragelse af romaer, både når det drejer sig om romakvindernes forståelse af deres egen rolle i denne proces og på opdragelses- og uddannelsesområdet.

1.6

EØSU vil, hvor det er muligt – bl.a. gennem sine egne netværk – deltage i lokale initiativer eller selv igangsætte initiativer.

2.1

I sin sonderende udtalelse af 9. juli 2008 (3) fremsatte EØSU en række anbefalinger om hurtigere integration af romamindretallet i Europa. En tostrenget strategi – afstemt mellem EU og medlemsstaterne – i forbindelse med romabørns skolegang og uddannelse blev anbefalet, og Kommissionen opfordredes til at gennemføre en overordnet strategi og finansiere oplysningskampagner. Det understregedes, at romarepræsentanters aktive deltagelse i processen var den eneste vej frem.

2.2

Kommissionen (4) tog denne metode til sig og henviste i sin meddelelse til EØSU's udsagn (5) om, at »integrering af romaspørgsmål i alle relevante europæiske og nationale politikker (mainstreaming) [er] den mest lovende måde at opnå integration af romaerne på«.

2.3

Baggrunden for nærværende tillægsudtalelse er princippet om interkulturel dialog, som indebærer, at begge parter – i dette tilfælde romamindretallet i Europa og den europæiske befolkning, der ikke er romaer – frivilligt og fordomsfrit går i dialog med hinanden. Interkulturel dialog forudsætter, at man analyserer såvel fællestræk som forskelle mellem hinandens traditioner og levevis for at nå frem til en bedre forståelse af de faktiske forhold og foreslå brugbare løsninger.

2.4

Denne udtalelse fokuserer på Kommissionens første integrationsmål (6), uddannelse, som efter EØSU's mening er det vigtigste, og behandler også i den forbindelse kvindernes særlige betydning for romaernes integration.

2.5

EØSU støtter strategien for »Den europæiske platform for integration af romaerne«, især de 10 fælles grundprincipper for integration af romaerne, som blev opstillet på platformens møde i 2009 (7).

3.1

»Forenet i mangfoldighed« er et af de gængse »sloganer«, som beskriver det europæiske integrationsprojekt. Romaerne er et markant eksempel på Europas kulturelle mangfoldighed, så meget mere som de også selv (8) repræsenterer forskellige kulturelle identiteter (9).

3.2

Siden 1999 (10) har EØSU været fortaler for et udvidet kulturbegreb, som ud over kunst, tradition og kulturarv omfatter uddannelse, videnskab, forskning mm. Derfor får uddannelse også en særlig vægt i den interkulturelle dialog med især romaerne.

3.3

Til dem, der undsiger mulitikulturalismen (11), har EØSU at sige, at deres argumenter på mange måder kan være berettigede, men at de kan misforstås og er uanvendelige i forbindelse med Det Europæiske Fællesskab, fordi dette holdes sammen af et fælles værdigrundlag (12).

3.4

Med denne forståelse af kultur som en fælles tilslutning til fælles værdier er det nærliggende at konkludere, at den europæiske identitet først og fremmest er en kulturel identitet som bekræftet i EU-traktatens artikel 2, den såkaldte »værdiklausul«. Interkulturel dialog er derfor det rette middel til at opnå et solidt bidrag til integration i almindelighed og til integration af romaerne i særdeleshed. Tolerancebegrebet fortjener efter EØSU's mening særlig opmærksomhed.

3.5

Tolerance betyder andres ret til at »være anderledes«, og det indebærer såvel udøvelse af denne ret som anerkendelse af den. Dette er lige så vigtigt for romaer som for ikke-romaer. I den interkulturelle dialog har tolerance imidlertid også et andet vigtigt indhold. Den skal ikke kun være med til at løse eventuelle konflikter mellem forskellige normer, men kræver tillige en følsomhed over for forskellighed, så der kan skabes den empati, der er nødvendig for sameksistens.

3.6

Kommissionens og Europa-Parlamentets initiativer til at forbedre romaernes situation (13) er fremragende midler til at tilvejebringe det lovgivningsmæssige og politiske grundlag for tiltag og programmer. Men de kommer i sagens natur »oppefra« og vil ikke få det ønskede resultat, medmindre de ledsages af tilsvarende initiativer »nedefra«, fra civilsamfundet, eventuelt med støtte fra offentlige organer på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

3.7

EØSU hilser på denne baggrund Kommissionens seneste meddelelse velkommen og støtter især dens udsagn om, at der nu er behov for handling. Udvalget påpeger, at dette ikke kun gælder for de offentlige nationale, regionale og lokale myndigheder, men også for civilsamfundets aktører på begge sider.

3.8

EU og internationale organer har allerede givet betydelige beløb til integration af romaer, men har bagefter måttet konstatere, at resultatet på ingen måde har stået mål med støttebeløbene. Det skyldes efter EØSU's mening blandt andet, at der nok har været mange initiativer, konferencer og møder om spørgsmålet på EU-niveau, men at de – bl.a. på grund af utilstrækkelig inddragelse af de berørte romaer og deres lokale organisationer – ikke har været gode nok til at konkretisere de anbefalede foranstaltninger trods et godt indhold.

3.9

EØSU vil gerne, så langt dets kompetencer rækker, bidrage til, at dette misforhold mellem gode strategiske forslag og uhensigtsmæssige taktiske gennemførelsesforanstaltninger fjernes. Udvalget vil derfor bestræbe sig på at udfylde sin funktion som bindeled til borgerne og bl.a. gennem sine netværk og medlemmernes organisationer deltage i lokale foranstaltninger for at bidrage til, at der skabes større villighed til at tage imod de tilbud, der fremsættes, og til at opfylde forpligtelser.

4.1

Det fremgår af forskellige rapporter, at det i romafamilier overvejende er mødrene, som tager sig af opdragelsen af børn i førskolealderen (14), men at fædrene fra børnenes skolestart også griber opdragende ind. Opdragelsen af piger er dog som oftest mødrenes opgave, også efter skolestarten. Men da prægningen af børnene overvejende sker i førskolealderen, er det vigtigt, at alle børn allerede i hjemmet forberedes på skolen. Derfor er det nødvendigt med tiltag, der kan få mødrene til at forstå betydningen af opdragelse og uddannelse, især af pigerne, og anspore dem til konkret at forberede deres børn på skolen.

4.2

Disse tiltag vil dog kun blive en succes, hvis der (især på lokalt plan) findes tilbud, som tager hensyn til de forskellige traditioner. Det er de offentlige myndigheders pligt at tilbyde egnede uddannelsesprogrammer og forhindre segregation.

4.3

Det er desuden nødvendigt at iværksætte programmer for kompetence- og vidensformidling (»capacity building«), som kan sætte romakvinderne i stand til at varetage denne vigtige opgave i praksis.

4.4

I de traditionelle romafamilier bor flere generationer under samme tag. Også bedsteforældrene har indflydelse på børnenes opdragelse – i mange tilfælde større indflydelse end forældrene. Det er derfor vigtigt også at inddrage bedsteforældrene, som jo har en funktion som forbillede for de efterfølgende generationer.

4.5

Lykkes det at udnytte romakvindernes evne til at præge deres børns fremtid positivt, vil man vinde endnu mere, eftersom konkrete tiltag og initiativer af denne art vil være med til at nedbryde de stereotype forestillinger om romakvinder. De bliver alt for ofte presset ind i en offerrolle, som ofre for diskrimination, vold i hjemmet eller anden mishandling eller krænkelse. Det er selvfølgelig vigtige anklager, som ikke bør siddes overhørig. Selvfølgelig skal der træffes passende foranstaltninger imod sådanne uheldige forhold. Men derudover finder EØSU det også vigtigt at påpege, hvilken aktiv rolle romakvinder spiller i deres eget samfund, og hvilken betydning de kan få for det som deltagere i den interkulturelle dialog.

4.6

EØSU vil støtte initiativer, der bygger på denne selvforståelse blandt romakvinderne, og så vidt muligt bidrage til, at de får adgang til oplysninger eller instrumenter, der kan gøre det lettere for dem at udfylde deres rolle som dem, der sikrer familiens integration.

4.7

EØSU vil således så vidt muligt gennem deltagelse i lokale foranstaltninger ikke blot fremme konkret informationsformidling, men også motivere til deltagelse.

5.1

Det er målet at sikre social integration af dårligt stillede grupper i romasamfundet, uden at de dermed mister deres kulturelle romaidentitet. En god uddannelse er udslaggivende af to grunde: For det første kan og bør uddannelse af borgerne formidle grundlæggende, fælles værdier, hvilket gør det muligt for forskellige etniske grupper at leve i god sameksistens. En af disse værdier er åbenhed over for andre kulturer. For det andet kan uddannelse i sig selv være et vigtigt middel til integration, da den ideelt set indebærer et samspil mellem forskellige kulturer. Selv om det aldring er for sent at tilegne sig ny viden og nye færdigheder, er det vigtigt, at en god uddannelse starter tidligt i livet. Et barns stærke selvopfattelse og bevidsthed om sin rolle i en større gruppe og i sidste ende i samfundet er nøglen til succes senere i livet.

5.2

Man bør med foranstaltninger og politikker tilstræbe og sikre romaer og alle andre mindretalsgrupper lige adgang til uddannelse af høj kvalitet, da det egentlige mål er at udstyre dem med de kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet, herunder også sociale kompetencer. De skal bringes i stand til selv at styre deres liv og til at handle som ansvarsfulde borgere, der kender deres rettigheder og pligter og er i stand til at udøve dem.

5.3

Romaernes manglende deltagelse på arbejdsmarkedet er imidlertid ikke kun et socialt problem; det har også ganske store økonomiske konsekvenser. Udgifter til uddannelse og opdragelse er måske nok principielt en omkostningsfaktor, men af en sådan art, at de ikke er rene udgifter, men først og fremmest meningsfulde investeringer i fremtiden.

5.4

Europarådet driver som led i sit opdragelses- og uddannelsesprogram for romabørn også et uddannelsesprogram for rådgivere og skolemedarbejdere, som Kommissionen også deltager i. EØSU er villig til at optræde som formidler i et fremtidigt samarbejde på dette område. Udvalget kunne f.eks. bidrage til udbredelse af programmet og dets resultater gennem sine egne kommunikationskanaler eller foreslå eksempler på bedste praksis fra programmerne i lande, som ikke allerede er omfattet af Europarådets program.

5.5

Det er i denne sammenhæng velkendt, at der forholdsmæssigt er langt flere børn af romaer, der forlader skolen før tiden, end andre børn (15). Det er derfor nødvendigt sammen med de relevante myndigheder at overveje, hvilke tiltag der kan forbedre denne situation.

6.1

De fleste af EU's medlemsstater har vedtaget strenge love om ikke-forskelsbehandling og ligestilling for at opfylde EU-reglerne. Desværre finder der alligevel forskelsbehandling sted på lokalt plan, og ofte mangler den nationale lovgivning procedurer for indgivelse af klager og ugyldigkendelse af diskriminerende praksis, når en person mener at være blevet udsat for diskrimination. Det skal også bemærkes, at en svag kontrol betyder, at stater kan slippe igennem med kosmetiske ændringer, der kun forværrer segregationsmønsteret.

6.2

Dette betyder dog ikke, at ingen medlemsstater gør en indsats for at sikre deres romaborgere adgang til visse grundlæggende rettigheder som f.eks. retten til en uddannelse, eller at intet nationalt retssystem er i stand til at sikre romaernes rettigheder. Nogle byretter eller landsretter er kommet frem til den afgørelse, at visse former for udelukkelse af romabørn strider mod deres egen lovgivning om ikke-forskelsbehandling. Allerede i 2004 – før Bulgariens indtrædelse i EU – afgjorde Sofias distriktsdomstol i en sag mod det bulgarske undervisningsministerium, mod kommunalforvaltningen og mod repræsentanter for skolemyndighederne, at romabørn var blevet frataget deres ret til lige adgang til uddannelse gennem segregation (16). Kendelser af denne art er dog kun reaktioner på specifikke tilfælde og tvinger ikke altid de lokale og regionale myndigheder til at ændre en diskriminerende praksis, som synes at være fremherskende i mange europæiske staters uddannelsessystemer.

6.3

Ungarn har udvist et betydeligt politisk engagement og sat væsentlige ressourcer ind på at støtte foranstaltninger til forbedring af de økonomiske og sociale vilkår for deres romabefolkning med særligt fokus på uddannelse (17). Ungarns integrationsinitiativer kendetegnes bl.a. ved, at de gennemføres som led i den almindelige uddannelsespolitik. I lande som Rumænien og Bulgarien har integrationsindsatsen fortrinsvis været situationsbestemt og ikke særlig omfattende (18). Den ungarske fremgangsmåde har dog også ulemper, da der er konflikter mellem forskellige uddannelsespolitiske foranstaltninger indbyrdes og mellem uddannelsespolitikken og sundheds-, social- og boligpolitikken. Alle medlemsstaterne bør vide og tage med i betragtning, at der findes et sådant konfliktpotentiale.

6.4

I denne forbindelse bør man være særlig opmærksom på den tyske model for interkulturel opdragelse og interkulturel undervisning (fælles undervisning af mennesker med forskellig etnisk oprindelse (19).

7.1

I forbindelse med bestræbelserne på at forbedre romaernes integration er det beklageligt, at EU's integrationsbegreb udelukkende omfatter tredjelandsstatsborgere og ikke kan anvendes på romaerne, der jo som regel er EU-borgere.

7.2

Så meget desto vigtigere er det altid at gøre opmærksom på, at alle rettigheder og grundlæggende rettigheder, der er forbundet med unionsborgerskabet, også – i teorien – gælder for romaerne. Det er indlysende, at romaerne skal overholde deres forpligtelser som EU-borgere, og at manglende overholdelse får retlige konsekvenser, men på den anden side bør den fastlagte sanktionsmekanisme også træde i kraft, når romaerne nægtes de ovenfor nævnte rettigheder.

7.3

EØSU understreger endnu en gang, hvor vigtigt det er at gå ind i en interkulturel dialog med romaerne. En dialog er i sagens natur en interaktiv proces, der bygger på dialogparternes ligeværdighed, og som åbner for deltagelse. Inden for den interkulturelle dialogs rammer kan fordomme nedbrydes og tillid opbygges. Det er netop nedbrydelsen af fordomme og stereotype forestillinger på begge sider, der efter EØSU's mening er en væsentlig forudsætning for konkrete skridt hen imod en bedre sameksistens og reel tilvejebringelse af lige muligheder for alle. Lissabontraktaten har åbnet nye muligheder for EØSU med hensyn til tilvejebringelse af strukturer for dialogen med civilsamfundet. Under varetagelsen af disse opgaver vil EØSU gøre sig store anstrengelser for at bringe den interkulturelle dialog med romaerne ind på det rette spor.

1.

Konstruktive, pragmatiske og ikke-diskriminerende politikker

2.

Eksplicit, men ikke eksklusiv målretning

3.

Interkulturel tilgang

4.

Stræben efter generel integration

5.

Bevidsthed om kønsaspektet (ligestilling)

6.

Udbredelse af gennemprøvede politikker

7.

Anvendelse af fællesskabsinstrumenter

8.

Inddragelse af regionale og lokale myndigheder

9.

Inddragelse af civilsamfundet.

10.

Romaernes aktive deltagelse.