17.8.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 247/21


Torsdag den 24. marts 2011
Udøvelse af Parlamentets rettigheder ved Domstolen (fortolkning af forretningsordenens artikel 128)

P7_TA(2011)0119

Europa-Parlamentets afgørelse af 24. marts 2011 om udøvelse af Parlamentets rettigheder ved Domstolen (fortolkning af artikel 128 i Europa-Parlamentets forretningsordenen)

2012/C 247 E/07

Europa-Parlamentet,

der henviser til skrivelse af 22. marts 2011 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

der henviser til forretningsordenens artikel 211,

1.

vedtager at vedføje følgende fortolkning til forretningsordenens artikel 128:

»Artikel 90, stk. 6, fastlægger en særlig procedure for parlamentets beslutning om at udøve retten til at indhente en udtalelse fra Domstolen, jf. artikel 218, stk.11, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, om en international aftales forenelighed med traktaterne. Denne bestemmelse er en lex specialis, som går forud for den generelle regel i artikel 218.

Drejer det sig om at udøve Parlamentets rettigheder ved Den Europæiske Unions Domstol, og er den omhandlede retsakt ikke omfattet af artikel 128, finder den i denne artikel nævnte procedure analog anvendelse.«

2.

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, til Kommissionen og til Den Europæiske Unions Domstol, til orientering.