1. Indledning

"Et Kreativt Europa", som er det nye rammeprogram for de kulturelle og kreative sektorer i den flerårige finansielle ramme (MFF)[1] for perioden 2014-2020, samler det nuværende Kulturprogram, Media og Media Mundus-programmerne i et fælles rammeprogram og skaber en helt ny facilitet, som skal give bedre adgang til finansiering.

Programmet vil specifikt rettet mod behovene i de kulturelle og kreative sektorer, som sigter mod at arbejde på tværs af grænserne, og med en stærk forbindelse til fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed vil det supplere andre programmer i Den Europæiske Union (EU), eksempelvis strukturfondsstøtte til investeringer i de kulturelle og kreative sektorer, restaurering af kulturarven, kulturel infrastrukturer og tjenesteydelser, støtte til digitalisering af kulturarven og instrumenter i politikken for forbindelser med tredjelande og udvidelsen. Medlemsstaterne støtter en lang række kulturelle initiativer, og mange af dem hører under statsstøttereglerne.

Kommissionen foreslår en væsentlig forøgelse af budgettet i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 til de kulturelle og kreative sektorer, nemlig et samlet budget på 1 801 mia. EUR (løbende priser), en stigning på 37 % i forhold til det nuværende budget. Denne stigning er fuldt i overensstemmelse med begrundelsen og prioriteterne i Europa 2020-strategien og flagskibsinitiativerne, da investeringer i de kulturelle og kreative sektorer direkte bidrager til strategiens mål om at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. I 2008 blev de kulturelle og kreative sektorers bidrag til EU's BNP anslået til 4,5 %, og sektorerne beskæftigede ca. 3,8 % af den europæiske arbejdsstyrke[2]. Udover dette direkte bidrag til jobskabelse og vækst har disse sektorer afsmittende virkninger på andre områder som f.eks. turisme, ikt-indhold[3], og skaber fordele for uddannelser, social integration og social innovation. De kulturelle og kreative sektorer har derfor stor betydning for EU's bestræbelser på at komme ud af den aktuelle krise. Selv om disse sektorer i de senere år har haft højere vækstrater end gennemsnittet i mange lande, står de stadig over for særlige udfordringer og vanskeligheder. Hvis de skal frigøre deres potentiale for yderligere vækst, skal der udformes en sammenhængende strategi for at afhjælpe disse hindringer og finde de rette katalysatorer: Dette er kernen i forslaget om programmet Et Kreativt Europa.

Det nye program vil tage form af en enkel, let genkendelig og tilgængelig portal for europæiske fagfolk i de kulturelle og kreative sektorer, uanset deres kunstneriske disciplin, og vil tilbyde muligheder for internationale aktiviteter i og uden for EU.

I forbindelse med udformningen af dette forslag har Kommissionen gennemført omfattende høringer med de interesserede parter. Kommissionen har også gjort brug af midtvejsevalueringerne af de nuværende programmer og uafhængige undersøgelser. Forslaget tager desuden højde for tilbagemeldingerne på Kommissionens grønbog "Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale"[4] og eksperternes anbefalinger som led i den åbne koordinationsmetode inden for kulturområdet og den strukturerede dialog med sektoren i perioden 2008-2010.

2. Bygge på erfaringerne fra de nuværende programmer og imødekomme fremtidige behov

For at sikre den bedste udnyttelse af det nye forhøjede budget bygger det nye program videre på de mange resultater fra de nuværende programmer og imødegår samtidig de største svagheder, som blev identificeret ved evalueringer eller direkte erfaringer med forvaltning af programmet. Det foreslås også, at der oprettes en helt ny facilitet, som skal give de kulturelle og kreative sektorer bedre adgang til finansiering, og som imødekommer et behov, der ofte blev påpeget både i uafhængige undersøgelser og under høringerne.

3. Resultaterne af de nuværende programmer

Evalueringen af de nuværende EU-programmer for de kulturelle og kreative sektorer viser, at de har bidraget til at styrke sektoren og fremme fagfolkenes mobilitet og udbredelsen af kulturelle og kreative værker og derved skabt et stærkt bidrag til den kulturelle og sproglige mangfoldighed.

Hvad angår Kulturprogrammet , som har et lille årligt gennemsnitsbudget på 57 mio. EUR – svarende til det årlige budget for mange nationale operahuse/operaselskaber[5] – er EU-støtten i høj grad omkostningseffektiv. Programmet hjælper tusindvis af kunstnere og kulturarbejdere – anslået til 20 000 om året – med at udvikle internationale karrierer ved at forbedre deres færdigheder og knowhow gennem uformel peer-læring og ved at skabe nye karriereforløb.

Programmet har givet tusindvis af kulturorganisationer – langt over 1 000 organisationer om året – mulighed for at samarbejde på tværs af grænserne, lære af god praksis gennem partnerskaber med aktører fra andre lande. Det har givet aktørerne mulighed for sammen at producere, samarbejde og koordinere nye karrieremuligheder og give deres arbejde og idéer et mere internationalt præg. Dette har haft en positiv og strukturerende virkning på sektoren og dens evne til at favne flere markeder. Det har fremmet udviklingen af nye sektorer og kunstformer, nye værker og fremførelser, fremmet adgang og deltagelse, forskning og uddannelse på området samt skabt bedre oplysning, rådgivning og praktisk støtte.

Tusindvis af værker er blevet formidlet, bl.a. også ca. 500 oversatte litterære værker om året. Støtten fra programmet opfattes som et kvalitetsstempel for kulturprojekter. Projekternes aktiviteter har været til gavn for mange millioner borgere både direkte og indirekte, som samtidig har kunnet opleve kulturelle værker fra andre lande. Programmet har desuden bidraget til at danne et bedre grundlag for udformning af politikker gennem undersøgelser, som er blevet inkorporeret i arbejdet med den åbne koordinationsmetode. Da projekterne er samfinansierede med en højeste sats på 50 %, har programmet tiltrukket omfattende supplerende støtte fra offentlige institutioner og private.

Endelig har de europæiske kulturhovedstæder, der modtager en EU-titel og støtte fra programmet (1,5 mio. EUR til hver hovedstad) i visse tilfælde haft en ottedobbelt løftestangseffekt og skabt investeringer i de operationelle programmer på mellem 15 og 100 mio. EUR og været katalysator for yderligere kapitalinvesteringer. De har typisk været til gavn for millioner af mennesker, involveret mange hundrede mennesker som frivillige og efterladt sig langvarige spor i form af bedre færdigheder, kulturel kapacitet og dynamik, infrastruktur og image.

Hvad angår Media-programmerne , som har et forholdsvist lille årligt budget på 100 mio. EUR på et marked, som er 1 000 gange mere værd, har Media skabt væsentlige resultater ved hjælp af aktioner, der optimiserer programmets cost-benefit-forhold og løftestangseffekt. Aktionerne har været rettet mod aktiviteter med en positiv indvirkning på EU's konkurrenceevne og mod behov, der ikke varetages på nationalt plan såsom f.eks. filmdistribution på tværs af grænserne. Andelen af europæiske film blandt alle førstegangsfilm i europæiske biografer steg fra 36 % i 1989 til 54 % i 2009, hvilket i hvert fald delvist skyldes Media-støtten. Netværket Europa Cinema, som omfatter over 2 000 visninger i hovedsagelig uafhængige biografer i 32 lande, tegner sig for 20 % af alle skærme til førstegangsvisning i Europa, har et bredt udvalg af film og fremmer således den kulturelle mangfoldighed i 475 byer. Visningen af kvalitetsfilm har betydet 59 mio. solgte biografbilletter (i forhold til 30 mio. i 2000), hvilket udgør 5,6 % af det samlede antal solgte biografbilletter i Europa (2,8 % i 2000). Andelen af billetindtægter fra europæiske film, som vises uden for produktionslandet i forbindelse med netværkssamarbejdet, når op på 36 % i forhold til et gennemsnit på 7-8 % for visninger i Europa. Europæiske film tegner sig for 57 % af de solgte billetter til Europa Cinemas visninger i forhold til et europæisk gennemsnit på 27,7 %.

Media styrker sektorens konkurrenceevne ved at yde støtte til kapacitetsopbygning i form af efter- og videreuddannelse og udvikling, som bidrager til at skabe større professionalisme i sektoren og forbedre kvaliteten af værkerne. Omtrent 1 800 fagfolk (producenter, distributører, manuskriptforfattere) følger hvert år efter- og videreuddannelser, hvorved de får relevante færdigheder og kvalifikationer og får gavn af netværksmuligheder på tværs af grænserne. Med udviklingsstøtte markedsføres der ca. 400 europæiske kvalitetsprojekter hvert år. Støtte til en pakke af projekter (slate-funding) i modsætning til støtte udelukkende til et projekt giver produktionsselskaberne (ofte små SMV'er, der mangler kapital) større finansiel bæredygtighed, et langsigtet perspektiv og væsentlige strukturelle virkninger på industrien.

Støtte til uafhængige producenter til produktion af særlige genrer inden for audiovisuelle værker, f.eks. dokumentarprogrammer og animationer til international tv-distribution, har vist sig at være afgørende i betragtning af de særlige behov inden for disse genrer. Netværksaktiviteter som f.eks. fora for koproduktioner, internationale markeds- og uddannelsesinitiativer har medført en markant stigning i tværnationale koproduktioner (fra 26 % af de europæiske film i 1989 til 34 % i 2009). Disse film har 2,3 gange så stort potentiale for udbredelse end nationale film[6]. Netværk som f.eks. EAVE, ACE og Cartoon som blev etableret med støtte fra Media, er nu rygraden i den europæiske filmindustri.

Produktionsgarantifonden under Media-programmet, som blev etableret i 2010, giver filmproducenter adgang til privat finansiering via en garantimekanisme, som tilskynder bankerne til at give dem kredit ved at dele risikoen. Med et samlet budget på 8 mio. EUR for en fireårig periode forventes garantifonden at generere over 100 mio. EUR i bankkreditter ved hjælp af garantimekanismens løftestangseffekt. Fonden åbnede i maj 2011 for ansøgninger og er blevet godt modtaget af filmindustrien og bankerne, hvilket har ført til en række garantier med en låneværdi på ca. 15 mio. EUR i ti forskellige medlemsstater.

På trods af Kultur- og Media-programmernes gode resultater skal der stadig gøres en indsats for at frigøre det fulde potentiale i disse sektorer, som begge står over for problemer med markedsopsplitning, udfordringer i forbindelse med globaliseringen og den digitale omstilling, mangel på sammenlignelige data og privat finansiering.

4. Erfaringer med fremtidsperspektiv

Strukturen i det nye program tager udgangspunkt i erfaringerne fra de foregående programmer.

Kulturprogrammet 2007-2013

På baggrund af erfaringerne fra de nuværende programmer vil de foreslåede mål for det kommende rammeprogram blive tilpasset projektledernes reelle behov, f.eks. kulturelle og kreative SMV'er. De skal også fremme sektorernes job- og vækstpotentiale, samtidig med at de fortsat har en stærk forbindelse til fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed. Hvad angår de forskellige aktioner under programmet, vil der blev indført en række forbedringer og forenklinger. Det store antal indkaldelser og kategorier, som gjorde programmet komplekst og ikke særlig gennemsigtigt, vil blive reduceret fra 9 til 4. Aktioner, der ikke har tilstrækkelig kritisk masse, et har langsigtet perspektiv eller er alt for eftertragtede på grund af deres udformning, vil ophøre. De nye foranstaltninger vil dog i princippet være åbne for aktører, der pt. er omfattet af delprogrammer, der vil ophøre, forudsat at de opfylder de nødvendige betingelser og kriterier. En anden forenkling er, at der ikke længere ydes driftstilskud, som ikke har vist sig tilstrækkeligt resultatorienteret og er kompliceret for ansøgere og støttemodtagere. Alle fremtidige aktioner vil modtage projekttilskud, som er enklere og skaber en langsigtet tilgang. Hvad angår den internationale dimension, vil den årlige indkaldelse med skiftende landefokus blive erstattet af en større åbning for projekter fra tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, landene i den europæiske naboskabspolitik og EØS-lande samt deltagere fra tredjelande, og programmet vil fortsat være åbent for langsigtede bilaterale eller multilaterale samarbejdsaktioner, der er rettet mod lande eller regioner på grundlag af supplerende bevillinger.

Media 2007-programmet (2007-2013) og Media Mundus-programmet (2011-2013)

De aktuelle ændringer i det audiovisuelle landskab (især digitaliseringen og globaliseringen) nødvendiggør en grundig analyse af de nuværende støttemekanismer for at sikre, at de tilpasses de gældende vilkår (og navnlig at de kan udvikles med tiden). Der er identificeret en række muligheder for forenkling både på strategisk og operationelt plan. Dette vil omfatte: fokus på strukturerende aktioner med størst mulige systemiske virkninger, etablering af en finansieringsfacilitet, som gradvis skal erstatte direkte støtte, hvor det er muligt, øget løftestangseffekt af EU-finansieringen, indarbejdning af den internationale dimension, som tidligere indgik i det separate Media Mundus-program, i det fælles retsgrundlag, en tværgående værdikædetilgang, som yder støtte til en række filmprojekter med store forretningsmuligheder og potentiale for udbredelse ("champions" eller "førende film") i hele værdikæden fra uddannelse til distribution, tværgående projekter, der dækker flere segmenter og aktører i værdikæden, og støtte til salgsagenter med stor markedskontakt og en global markedsstrategi.

Hvad angår Medias regionale dimension, bør adgangen forenkles og give landene i "det større europæiske audiovisuelle område" mulighed for at deltage, dvs. tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande, landene i den europæiske naboskabspolitik og EØS-lande. Visse projekter vil være åbne for deltagere fra tredjelande. Disse lande skal så til gengæld betale en deltagerafgift, som afspejler betydningen af deres respektive audiovisuelle sektorer som f.eks. Schweiz og Kroatien, der for nylig blev medlemmer af Media 2007.

En ny finansieringsfacilitet

Små kulturelle og kreative virksomheder og organisationer støder ofte på problemer med adgang til finansiering. Dette er et alvorligt problem for de kreative og kulturelle sektorer, som ikke kan løses med tilskud.

Der er tale om et generelt problem for små og mellemstore virksomheder, men der er fem grunde til, at situationen er betydeligt vanskeligere for virksomheder i de kulturelle og kreative sektorer. For det første er der tale om mange immaterielle aktiver, som f.eks. ophavsrettigheder, der sædvanligvis ikke fremgår af regnskaberne (i modsætning til patenter). Dernæst masseproduceres produkter i de kreative og kulturelle sektorer, i modsætning til industrivarer, generelt ikke. Bøger, operaer, teaterstykker, film og videospil er unikke prototyper, og virksomhederne er ofte projektbaserede, hvorimod der ofte er behov for langsigtede investeringer for at få overskud. For det tredje er "investeringsparatheden" i sektoren utroligt lille, idet kulturelle og kreative iværksættere ofte mangler erhvervsfærdigheder til at markedsføre deres projekter over for finansieringsinstitutterne. For det fjerde er der et problem forbundet med "investeringsparathed", idet finansieringsinstitutterne ofte selv mangler kendskab til disse sektorer og ofte ikke forstår risikoprofilerne og ikke er villige til at investere i opbygning af den nødvendige ekspertise. Endelig er der ofte en mangel på pålidelige data, hvilket begrænser de små og mellemstore virksomheders muligheder i sektoren for at opnå finansiering, idet finansieringsinstitutterne ofte anvender statistisk dokumentation i deres analyser af låneansøgninger.

Små virksomheder, der mangler kapital, har derfor meget vanskeligt ved at finansiere deres aktiviteter og vokse sig store og opretholde konkurrenceevnen. Det anslås, at der er en finansieringskløft på mellem ca. 2,8 mia. EUR og 4,8 mia. EUR i form af manglende banklån til disse små og mellemstore virksomheder. Problemet er mere udtalt i nogle medlemsstater end i andre, og kun i få lande findes der således stor ekspertise i banksektoren

Derfor vil der med programmet for første gang blive etableret en finansieringsfacilitet for de kulturelle og kreative sektorer. Faciliteten vil supplere de øvrige EU-faciliteter under strukturfondene eller programmet for konkurrenceevne og innovation, som har en tværgående tilgang og meget begrænset indvirkning på udvidelsen af aktiviteterne i sektorer, hvor formidlere (finansieringsinstitutter) kun er lidt aktive, som eksempelvis de kulturelle og kreative sektorer. Faciliteten vil skabe en stærk europæisk merværdi og etablere værdifuldt netværkssamarbejde og peer-læring. Den vil søge at skabe en systemisk virkning ved at øge antallet af finansieringsinstitutter med ekspertise inden for de kulturelle og kreative sektorer og ved at udvide deres geografiske område og hjælpe med at tiltrække omfattende investeringer fra private. Det er også meningen, at faciliteten skal bidrage til at ændre adfærd i dele af sektoren ved at tilskynde til en mentalitetsændring fra støtte til lån og derved styrke sektorens konkurrenceevne og samtidig gøre sektoren mindre afhængig af offentlig støtte.

5. Programmets aktioner og prioriterede områder

Et overordnet rammeprogram vil være den mest konsekvente og omkostningseffektive løsning for at yde støtte til de kulturelle og kreative sektorer og hjælpe dem til at yde vigtige bidrag til EU's økonomi. Det skaber det bedste grundlag for at fokusere på sektorernes aktuelle udfordringer og for at målrette EU-støtten til de foranstaltninger, der kan give EU merværdi, ved at hjælpe dem med at optimere deres potentiale for økonomisk vækst, jobskabelse og social integration. Dette vil skabe markante fordele i form af bedre muligheder for vidensudveksling og gensidig udveksling af idéer til løsning af fælles problemer. På forvaltningssiden vil et overordnet rammeprogram skabe fordele i form af strømlining, forenkling og omkostningseffektivitet, som følge af en sammenlægning af informationssteder og udvalg, og færre arbejdsprogrammer.

6. Strukturen i programmet Et Kreativt Europa

Udformningen af programmet tager højde for de kulturelle og kreative sektorers komplekse og uensartede karakter, idet sektorerne omfatter både offentligt støttede organisationer, almennyttige organisationer og kommercielle virksomheder. De forskellige undersektorer har i øvrigt meget forskellige værdikæder. I de fleste kulturelle undersektorer er værdikæderne eksempelvis mindre sammenkædede end i av-sektoren (dog med undtagelse af forlagssektoren og boghandlersektoren samt produktion, distribution og detailsalg af popmusik), idet ansvar for udvikling, produktion, distribution og salg af værker og de dermed forbundne relationer med kunder/publikum normalt ligger hos værkets ophavsmand. Dette betyder, at generelle indkaldelser og aktioner for hele programmet ikke vil være tilpasset behovene hos de forskellige aktører og vil mangle klarhed og i visse tilfælde endda skabe forvirring.

Derfor har Kommissionen valgt et rammeprogram, som består af tre delprogrammer:

- Et tværgående delprogram for alle kulturelle og kreative sektorer

- Et kulturdelprogram for de kulturelle og kreative sektorer

- Et Media-delprogram.

Den vejledende budgettildeling vil være på 15 % til den tværgående aktion, 30 % til kulturelprogrammet og 55 % til Media-delprogrammet.

Kultur- og Media-delprogrammerne bliver de eksisterende Kultur og Media/Media Mundus-programmers efterfølgere. Det nye tværgående delprogram er opdelt i to dele. Den første skal etablere en facilitet, som skal give kulturelle og kreative SMV'er og organisationer bedre adgang til finansiering ved at give de finansielle formidlere kreditrisikobeskyttelse ved opbygning af låneporteføljer. Der vil desuden blive ydet støtte til opbygning af kapacitet/ekspertise med henblik på korrekt analyse af de relevante risici. Den anden del omfatter foranstaltninger til støtte for: tværnationalt politisk samarbejde og udveksling af erfaringer mellem politikere og aktører, nye tilgange til opbygning af nye målgrupper og forretningsmodeller, kulturelt kendskab og mediekendskab og indsamling af data, herunder medlemskab af Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område. Der vil desuden blive ydet støtte til netværket Et Kreativt Europa-kontorer (tidl. kulturkontaktpunkter og Media-kontorer). Foranstaltningerne under den anden del er hovedsagelig de samme som i de nuværende Kultur- og Media-programmer, men der er i kraft af de tværgående elementer fordele ved en fælles, tværgående strategi i form af vidensoverførsel og effektiv administration.

7. Programmets forventede virkning

Programmet forventes at styrke de kulturelle og kreative sektorers tilpasning til globaliseringen og den digitale omstilling. Et mere målrettet fokus på tværnational formidling af kulturelle værker vil føre til bedre formidling af værkerne, øget handel på det indre marked, øget international handel og øgede indtægter i sektoren. I kulturdelprogrammet betyder dette et tydeligere fokus på kapacitetsopbygning og tværnational formidling, herunder internationale vandreudstillinger, nye europæiske platforme med omfattende strukturerende virkninger og mere strategiske støttepakker til litterære oversættelser i forlagsbranchen, herunder pr-støtte.

Media-delprogrammet vil øge ressourcerne til distribution, herunder øget og mere fokuseret støtte til salgsagenter, så salgsagenterne kan fusionere og få større indkøbs- og salgsstyrke på det internationale marked. En øget støtte til internationale koproduktionsfonde baseret i Europa vil øge antallet af koproduktioner mellem europæiske og internationale producenter, hvilket vil øge antallet og kvaliteten af av-produktioner og derved bidrage til en yderligere åbning af de internationale markeder. Lettere adgang til finansiering vil give selvstændige udviklere af computerspil fordel af nye markeder med stærk vækst. Dette vil resultere i en bedre konkurrenceevne blandt små og mellemstore virksomheder, øget indtjening, større markedsandele og større publikumsgrupper.

Målet med kultur- og Media-delprogrammerne er at øge de europæiske kulturelle og kreative sektorers overordnede konkurrenceevne og omfang. Desuden er målet også at skabe et større udvalg for forbrugerne med deraf følgende positive virkninger for den kulturelle mangfoldighed og den europæiske kulturidentitet. Ny direkte og målrettet støtte til foranstaltninger med henblik på opbygning af publikumsgrupper forventes at skabe nye publikumsgrupper og derved en øget efterspørgsel blandt forbrugerne, selv om omfanget af denne virkning er usikkert og forudsætter en langsigtet strategi. Ved at nå ud til tidligere udelukkede samfundsgrupper kan dette også være gavnligt for den sociale samhørighed. Fordelene ved en øget efterspørgsel vil gavne hele sektorens værdikæden og skabe en større udbredelse af værker, nye indtægtsstrømme og en bedre konkurrenceevne.

Ved at lette de kulturelle og kreative sektorers adgang til finansiering ved hjælp af større investeringsparathed blandt investorerne vil den nye finansieringsfacilitet forbedre sektorens evne til at tiltrække privat finansiering, styrke den finansielle kapacitet og værkernes kommercielle potentiale og derved styrke deres konkurrenceevne og skabe nye muligheder for vækst og beskæftigelse. Det vil desuden i visse tilfælde gøre de små og mellemstore virksomheder mindre afhængige af offentlig støtte og samtidig skabe nye indtægtsstrømme i andre tilfælde.

Støtten til tværnationalt politiksamarbejde vil bidrage til, at der foreligger flere sammenlignelige data, hvilket vil fremme udarbejdelsen af evidensbaserede politikker. Dette kan skabe et bedre politisk miljø i medlemsstaterne på det kulturelle og kreative område og bidrage til at skabe systemiske ændringer. Muligheden for at afprøve og udveksle erfaringer og viden om nye forretningsmodeller kan hjælpe sektorerne i højere grad tilpasse sig den digitale omstilling og skabe nye muligheder for vækst og beskæftigelse.

8. EU-merværdien

EU-støtten har til formål at skabe en systemisk indvirkning og støtte politikudvikling. EU-merværdien skal i den forbindelse bestå af følgende:

- aktiviteternes tværnationale karakter og deres virkninger, som skal supplere nationale og internationale programmer samt andre EU-programmer

- den stordriftsfordel og kritiske masse, som EU-støtten kan frembringe ved at skabe en løftestangseffekt for supplerende finansiering

- tværnationalt samarbejde kan bidrage til mere omfattende, hurtige og effektive løsninger på de globale udfordringer og har langsigtede systemiske virkninger i sektoren

- der kan sikres mere lige vilkår i de kulturelle og kreative sektorer i EU ved at tage højde for lande med lav produktionskapacitet og/eller lande eller regioner med et begrænset geografisk og sprogligt område.

- Vigtige aspekter af programmets gennemførelse

- Forvaltning

Støtten under kultur- og Media-delprogrammerne vil fortsat i overvejende grad blive forvaltet af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) gennem indkaldelser af forslag. En række evalueringsrapporter har bekræftet, at denne metode er omkostningseffektiv i forbindelse med tværnationale projekter. Et netværk af informationssteder (de aktuelle kulturkontaktpunkter og Media-kontorer) vil fortsat oplyse og vejlede om, hvordan man ansøger om tilskud fra programmet. De uddeler ikke støtte.

Visse aspekter af programmet vil blive forvaltet direkte af Kommissionen, navnlig særlige aktioner såsom priser, samarbejde med internationale institutioner, herunder internationale av-koproduktionsfonde, og støtte til de europæiske kulturhovedstæder og et europæisk kulturarvsmærke.

Forvaltningen af finansieringsfaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer uddelegeres til en tredjepartsfinansiel institution, sandsynligvis Den Europæiske Investeringsfond (EIF), da den har den fornødne ekspertise til at forvalte en sådan facilitet.

9. Bugettildeling

Programudvalget vil bistå ved udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram. I tråd med sædvanlig praksis vil der efter høring af udvalget blive offentligt detaljerede indkaldelser af forslag med de nøjagtige oplysninger om kriterier, projektleverancer, målgrupper og planlagte budgetter.

10. Forenkling

Der er allerede blevet indført en række forenklinger vedrørende forvaltningen af det nuværende Kultur- og Media-program. Der vil dog blive indført yderligere forbedringer med Et Kreativt Europa.

Antallet af indkaldelser af forslag, som forvaltes af EACEA under kulturaktionen vil som tidligere nævnt blive reduceret fra 9 til 4. Der vil i højere grad blive anvendt finansiering efter takst, flere tilskudsbeslutninger og rammepartnerskabsaftaler, elektroniske ansøgningsformularer og rapporter for alle aktioner samt en elektronisk portal for at lette papirarbejdet for ansøgere og støttemodtagere.

En anden forenkling er sammenlægningen af to informationsnetværk for at drage fordel af stordriftsfordele, større offentlig indsigt ved kun at have et EU-websted og tjenester af høj kvalitet.

Oprettelsen af et enkelt programudvalg vil også bidrage til en mere omkostningseffektiv og smidig forvaltning af programmet, ikke blot gennem besparelser i gennemførelsesomkostningerne, men også gennem større gennemslagskraft som følge af stærkere synergier blandt relevante politikker og sektorer.

Finansieringsfaciliteten vil føre til bedre brug af EU-midlerne gennem den løftestangseffekt, den vil skabe, og genanvendelse af revolverende fonde, som giver Kommissionen større effektivitet end traditionelle tilskud til støttemodtagere.

***

Under udformningen af det nye program har Kommissionen gennemført omfattende høringer. Kommissionen vil fortsat inddrage disse aktører og vil først og fremmest sammen med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet videreføre denne nye vision og strategi for de kulturelle og kreative sektorer i Europa.

[1] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Et budget for Europa 2020", KOM(2011) 500 endelig af 29.2011.

[2] "Building a Digital Economy: The importance of saving jobs in the EU's creative industries" (Opbygge en digital økonomi: vigtigheden af at beskytte beskæftigelsen i EU's kreative industrier), TERA Consultants, marts 2010.

[3] Kommissionens henstilling om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring, K(2011) 7579 endelig af 27.10.2011.

[4] Kommissionens grønbog "Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale", KOM(2010) 183 endelig; Kommissionens arbejdsdokument om en analyse af den høring, der er iværksat med grønbogen om "Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale", SEC(2011) 399 endelig af 24.3.2011.

[5] For at sætte dette i perspektiv er 57 mio. EUR langt under niveauet for de nationale myndigheders budget til kunst og kultur i Det Forenede Kongerige, Frankrig og Tyskland (hhv. 590 mio. GBP, 7,5 mia. EUR, 8,5mia. EUR).

[6] Kilde: Det Europæiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Område, 2008.