MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Måling af kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf i EU: Handlingsplan for 2011-2015

INDLEDNING

FORMÅL

Statistikker om kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf er nødvendige redskaber til at udvikle en videnbaseret politik på EU-plan. Konsekvensanalyser, evalueringer af medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivningen og vurdering af effektiviteten af nye love er blot nogle få eksempler på, hvad de statistiske oplysninger kan bruges til. Selv om medlemsstaterne og Europa-Kommissionen længe har anerkendt, at der er behov for faktuelle statistikker, er der stadig en mangel på pålidelige og sammenlignelige statistiske oplysninger.

Formålet med denne meddelelse er at informere interesserede parter om, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til måling af kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf i de sidste fem år, og at fremlægge de vigtigste foranstaltninger, der skal træffes i de næste fem år i form af en handlingsplan for 2011-2015.

DEN AKTUELLE SITUATION

Handlingsplanen for 2006-2010 - baggrund

I august 2006 vedtog Kommissionen en femårig EU-handlingsplan for tilrettelæggelse af en overordnet og sammenhængende EU-strategi for måling af kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf. Generaldirektoratet for Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed og fra 2010 Generaldirektoratet for Indre Anliggender har i samarbejde med Eurostat været ansvarlige for gennemførelsen af strategien.

Samtidig blev der nedsat en ekspertgruppe om politikbehovene for data om kriminalitet og strafferetlig behandling heraf[1] til at bistå Kommissionen med at fastslå politikbehovene for data på EU-plan og rådgive om effektiv udvikling og brug af indikatorer inden for området kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf. Ekspertgruppen består af embedsmænd fra politiet, justitsministerierne og indenrigsministerierne i alle EU-medlemsstaterne, kandidatlandene og EFTA-landene[2] samt de relevante EU-organisationer og -agenturer samt europæiske og internationale organisationer og agenturer[3]. Derudover er den akademiske verden og den private sektor repræsenteret. Ekspertgruppen er trådt sammen fem gange siden 2006.

Parallelt hermed er der oprettet en Eurostat-arbejdsgruppe til at gennemføre ekspertgruppens konstateringer og henstillinger. Alle medlemsstaterne er i arbejdsgruppen repræsenteret af statslige eksperter fra de nationale statistiske kontorer. Andre deltagere repræsenterer EFTA-landene og kandidatlandene samt en række internationale organer, der er aktive på området. På ad hoc-basis indbydes der andre eksperter til drøftelse af emner, der vedrører deres særlige sagkundskab. Ekspertgruppen om politikbehovene foretager prioriteringen af målene, og Eurostat-arbejdsgruppen drøfter gennemførligheden og gennemførelsen af dem, vurderer kvaliteten af de indsamlede data og fastsætter, hvor det er nødvendigt, de metoder og procedurer, der skal bruges. Derudover er der oprettet en række ekspertundergrupper og projektgrupper til at undersøge særlige opgaver i handlingsplanen. Generaldirektoratet for Indre Anliggender har oprettet fem undergrupper[4] og Eurostat to projektgrupper[5].

Handlingsplanen for 2006-2010 - de nåede mål

Både Kommissionen og medlemsstaterne har gjort en væsentlig indsats for at gennemføre en vidtrækkende handlingsplan. De vigtigste resultater kan opsummeres således:

Internationalt samarbejde - ordning til indsamling af data: Der blev sat særlig fokus på at tilvejebringe et grundlag for samarbejde med medlemsstaternes myndigheder, de europæiske agenturer og internationale institutioner gennem etablering af netværk af eksperter og udpegelse af kontaktpunkter. Resultatet af dette samarbejde var udvikling af en funktionel ordning til indsamling af data, der omfatter alle stadier af processen fra fastlæggelsen af de fælles indikatorer til offentliggørelsen af de indsamlede data.

Bedre forståelse af behovene : Lige så vigtigt var det at forbedre den viden, man havde om, hvilke behov, huller og begrænsninger der er i indsamlingen og analysen af data om kriminalitet på EU-plan. Udvekslingen af oplysninger ved ekspertmøderne, erfaringen med at indsamle data i løbet af denne periode og resultaterne af forskningsprojekter har bidraget væsentligt hertil.

Udvikling af indikatorer og dataindsamling : Siden 2007 har Eurostat årligt udarbejdet en Statistics in Focus-publikation[6] med statistiske oplysninger om kriminalitet, der indeholder data om kriminalitet set under ét, drab, voldskriminalitet, røverier, indbrud, tyveri af motorkøretøjer, handel med narkotika, fængselsbefolkningen og antallet af politifolk. I november 2010 blev det første arbejdsdokument om hvidvaskning af penge offentliggjort[7]. De statistiske oplysninger byggede på de indikatorer, Kommissionens ekspertundergruppe for hvidvaskning af penge havde fastlagt. Andre lister over indikatorer, der indtil videre er opstillet, vedrører menneskehandel og it-kriminalitet.

EU-sikkerhedsundersøgelse (offerundersøgelse) : Statistik fra politiet og retsinstanserne bør suppleres med statistik om ofre, særligt inden for områder af kriminalitet, hvor der ikke altid sker anmeldelse. Endvidere er offerundersøgelser en nyttig kilde til fuldt ud sammenlignelige data, så længe der anvendes en fælles metode. Udviklingen af en fælles metode og et undersøgelsesmodul vedrørende ofre var derfor et andet vigtigt resultat af denne handlingsplan. Tidsplanen for gennemførelsen af undersøgelsen er blevet fastsat til 2013-2014, og der vil for første gang, mens der har været 27 medlemsstater, være sammenlignelige oplysninger om hyppighed af forekomster (procentvise antal ofre) for de enkelte forbrydelsestyper og om spørgsmål vedrørende borgernes tryghedsfølelse. Den aktive involvering af de nationale statistiske kontorer i alle faser (fra tilrettelæggelsen af modulet til arbejdet i marken og skøn over hyppigheden af forekomster) giver garanti for et fuldt ansvar for kvaliteten af dataene, hvilket er særlig vigtigt for lande, der ikke har nationale undersøgelser af ofre, idet de kan benytte lejligheden til at opbygge deres egen kapacitet.

Fremme af relevant forskning : Forskningsaktiviteter inden for retlige og indre anliggender fik stor støtte igennem programmet "Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet", der gav et stort antal forskningsgrupper fra alle 27 medlemsstater lejlighed til at foretage studier på områder, Kommissionen har en særlig interesse i. Et karakteristisk eksempel på brugen af forskningsresultater er listen over indikatorer for menneskehandel, der bygger på forslag og anbefalinger i relevante undersøgelser.

Handlingsplanen for 2006-2010 - erfaringerne

Der er gjort et vigtigt stykke arbejde inden for forskning, koordinering og opbygning af netværk, men faktisk er der kun få synlige resultater. Det gør sig navnlig gældende med hensyn til de mål, der ikke alene kræver opstilling af fælles indikatorer, men også indsamling af data. Indsamlingen af data har været den langsommeligste og den mest problematiske del af gennemførelsen af handlingsplanen.

De væsentligste grunde til, at der kun er gjort begrænsede fremskridt i indsamlingen af sammenlignelige og harmoniserede data på EU-plan, er sammenfattet i undersøgelsen om udvikling af et klassifikationssystem på EU-niveau, som Kommissionen påbegyndte i 2007[8]. Der er tale om følgende grunde:

Forskelle i afgrænsningen af forbrydelserne og klassifikationssystemerne : I hele EU er der mindst 128 nationale myndigheder, der er involveret i indsamling og udarbejdelse af statistikker om kriminalitet, og der er fundet mindst 52 forskellige systemer til klassificering af forbrydelser.

Besværlig formidling af oplysningerne : Koordinering på nationalt plan har vist sig at være vanskelig, særligt hvor der har været mange kilder til dataene. Selv når der findes nationale kontaktpunkter, har de ikke altid adgang til data, der dækker alle stadier af det strafferetlige system. Som følge heraf er der for alle indsamlinger af data betydelige forsinkelser, inden der opnås et integreret sæt data.

Forskelle i anmeldelsessystemerne : I forskellige medlemsstater anvendes der forskellige opgørelsesregler[9] til at måle kriminalitet, hvilket giver en begrænset sammenlignelighed og ofte fører til, at de samme forhold tælles flere gange. Forskelle på, hvornår data om lovovertrædelser registreres, og den forskelligartede praksis med hensyn til anmeldelse rundt om i EU lægger yderligere hindringer i vejen.

Forskellige dataindsamlinger foretaget af EU og internationale organisationer : Indsamling af data om kriminalitet på internationalt plan er i store træk afhængig af den pågældende organisations virkefelt og beføjelser. Som følge heraf får medlemsstaternes myndigheder ofte lignende, men lidt forskellige anmodninger om data, hvilket skaber forvirring og giver dem en større administrativ byrde.

Andre kilder til forsinkelse i gennemførelsen af foranstaltningerne i handlingsplanen var manglende interesse eller en anden prioritering for visse aktiviteters vedkommende på nationalt plan, de budgetmæssige og personalemæssige begrænsninger og endelig forøgelsen af de administrative byrder på grund af de nye anmodninger om data. Resultatet heraf er, at kun 50 % af målene er blevet nået[10].

Det forholder sig stadig sådan, at oplysninger om traditionelle former for kriminalitet - der anses for at ligge uden for EU’s kompetence - er mere solide, mere sammenlignelige og generelt af bedre kvalitet end på området for grænseoverskridende organiseret kriminalitet, der i højere grad er relevant for EU's behov. Der kan dog ses fremskridt inden for komplicerede nye områder såsom hvidvaskning af penge, menneskehandel og it-kriminalitet. Ikke desto mindre afhænger data om både traditionel og grænseoverskridende organiseret kriminalitet stadig af kvaliteten og effektiviteten af de nationale strukturer for indsamling og videregivelse af data.

POLITISKE FORPLIGTELSER

I Stockholmprogrammet[11] opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til

"at fortsætte udviklingen af statistiske redskaber til måling af kriminalitet og kriminelle aktiviteter og overveje, hvordan man efter 2010 kan udbygge de aktioner, der er skitseret og delvist gennemført i EU-handlingsplanen for 2006-2010 om udvikling af en overordnet og sammenhængende EU-strategi for måling af kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf, i betragtning af det øgede behov for sådanne statistikker på en række områder inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed."

Bekæmpelse og forebyggelse af grov og organiseret kriminalitet samt it-kriminalitet ligger inden for de fem strategiske mål for Strategien for EU's indre sikkerhed[12], der udgør grundlaget for et mere effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og EU's institutioner om et mere sikkert Europa. Udveksling af oplysninger og indsamling af statistiske data inden for særlige områder som menneskehandel, hvidvaskning af penge, it-kriminalitet og korruption ligger i forlængelse af de foranstaltninger, der foreslås i Strategien for EU's indre sikkerhed.

DET FREMTIDIGE ARBEJDE

Handlingsplanen for 2011-2015 - mål

Eftersom handlingsplanen for 2006-2010 væsentligst var fokuseret på at etablere de nødvendige mekanismer, må den ses som det første skridt i en langvarig proces. Den har skabt grundlag for en EU-strategi til at måle kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf ved at udvikle og afprøve en funktionel ordning for en problemfri transmission af oplysninger til og fra medlemsstaterne. Ved at bygge videre på de erfaringer, man har gjort, er det nu muligt at anvende denne ordning mere effektivt.

Målet med den nye handlingsplan for 2011-2015 er at fortsætte og videreføre det arbejde, der blev påbegyndt i 2006, og at fokusere på at levere resultater. Målene i denne handlingsplan er baseret på de prioriterede områder, der er udpeget i Strategien for EU's indre sikkerhed med hensyn til bestemte former for kriminalitet, og på henstillingerne fra ekspertgruppen om politikbehovene, der blev modtaget under en skriftlig høring i sommeren 2010. Det vigtigste budskab fra høringen, som afspejler den prioritering, der er foretaget af et bredt spektrum af interesserede parter, var, at der er behov for en målrettet og praktisk gennemførlig handlingsplan med vægt på kvaliteten af de indsamlede data, analyse og udbredelse af resultaterne og en bedre koordinering og et bedre samarbejde mellem alle de involverede parter (medlemsstaterne, EU-institutionerne, EU-agenturer, internationale organisationer og den akademiske verden). For at imødekomme dette ønske er målene for handlingsplanen for 2011-2015 inddelt i følgende fire områder:

1) Samarbejde og koordinering på EU-plan og internationalt plan

2) Datakvalitet

3) Analyse af data og udbredelse af resultaterne

4) Udvikling af indikatorer og særlige dataindsamlinger.

Samarbejde på EU-plan og internationalt plan

Målene under denne kategori følger eksperternes henstillinger om bedre kortlægning af de politiske beslutningstageres behov, bedre kommunikation fra de interesserede parters side, fremme af arbejdet med statistikker om kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf blandt EU's institutioner og bedre samarbejde på EU-plan og internationalt plan, så det undgås, at de samme data indsamles flere gange. Følgende er nogle af de foranstaltninger, som det foreslås at træffe for at nå disse mål:

- oprettelse af en ny og bredere ekspertgruppe

- regelmæssige ajourføringer af de relevante Rådsarbejdsgrupper om gennemførelsen af handlingsplanen

- fremme og udbredelse af den bedste praksis anvendt af medlemsstaterne og internationale organisationer til at indsamle og indberette data

- dataindsamling, der arrangeres i fællesskab med internationale organisationer og/eller EU-agenturer.

Datakvalitet

Målene i denne kategori fastsættes med henblik på at gøre de data, der allerede frembringes regelmæssigt, mere sammenlignelige. Da de væsentligste grunde til, at der ikke er sammenlignelige data, er, at der er forskelle på straffelovene og indberetningssystemerne, lægges vægten på udvikling af et internationalt system til klassifikation af forbrydelser til statistisk brug under hensyn til behovene i forbindelse med de mange sprog. Ifølge de eksperter, der er blevet hørt om indholdet af denne handlingsplan, bør en forbedring af kvaliteten af de statistikker, der hvert år offentliggøres af Eurostat i Statistics in Focus, prioriteres højest. Der foreslås bl.a. følgende foranstaltninger:

- fortsætte og fremme det arbejde, der udføres af UNODC-UNECE’s projektgruppe for klassificering af forbrydelser, ved at yde finansiering til de medlemsstater, der ønsker at afprøve den foreslåede klassificering

- nedbringe aggregeringsniveauet og udvide listen over forbrydelser (i Statistics in Focus om kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf), så der opnås mere homogene kategorier

- indføre demografiske variabler (såsom køn, nationalitet, aldersgruppe), hvor det er relevant

- udarbejde retningslinjer og fælles definitioner, særligt for nye indsamlinger af data om andre end de traditionelle former for kriminalitet.

Analyse af data og udbredelse af resultaterne

Det blev under høringen nævnt af de fleste eksperter, at der var behov for at investere mere i analysen af de indsamlede data. På grund af de forskelle, der er på registrering, indberetning og klassificering af forbrydelser rundt om i medlemsstaterne, kan sammenligningerne af kriminalitetsniveauet være vildledende, særligt hvis der ikke samtidig med de absolutte tal angives yderligere oplysninger om deres kvalitet (metadata) - f.eks. oplysning om, hvorvidt der er afveget fra de instrukser og retningslinjer, der blev givet ved processens begyndelse.

Samtidig har det længe været anerkendt, at der er et behov for en EU-beretning om kriminalitet til at samle data og indberetninger om kriminalitet og statistiske oplysninger om kriminalitet. Udviklingen af en ramme for at udarbejde en sådan beretning var allerede blandt målene for handlingsplanen for 2006-2010 og var også genstand for en undersøgelse, der blev afsluttet i december 2010. Der er imidlertid stadig behov for yderligere overvejelser om, hvorvidt de foreslåede løsninger er praktisk mulige.

Udbredelse og fri adgang til data, undersøgelser, rapporter og god praksis blev også nævnt som et ønske af flere interesserede parter. For at imødekomme ovennævnte ønsker er der planlagt følgende foranstaltninger:

- En systematisk indsamling og offentliggørelse af metadata og baggrundsinformation, der følger eksemplet i Statistics in Focus.

- Udvikling af en EU-beretning om kriminalitet på grundlag af anbefalingerne i den indledende undersøgelse og vurderingen af, om de foreslåede løsninger er praktisk mulige.

- Udarbejdelse af arbejdspapirer og forklarende bemærkninger for hver ny indsamling af data.

Udvikling af indikatorer og særlige dataindsamlinger

Målene i denne kategori afspejler den generelle enighed, der er om, at handlingsplanen skal være kortfattet og praktisk gennemførlig, og de er i overensstemmelse med medlemsstaternes ønske med hensyn til en øget arbejdsbyrde. Samtidig er de baseret på de prioriterede områder, der er angivet i strategien for den indre sikkerhed med hensyn til særlige kriminalitetsområder.

Der er planlagt to typer aktiviteter:

- Løbende aktiviteter, der startede under den foregående handlingsplan, såsom gennemførelse af EU’s sikkerhedsundersøgelse, undersøgelsen af erhvervslivet som offer og den tredje indsamling af data om hvidvaskning af penge.

- Aktiviteter i den foregående handlingsplan, som der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med, såsom indsamling af data om it-kriminalitet, eller som aldrig er blevet påbegyndt, såsom udviklingen af indikatorer for korruption.

Fra og med 2012 vil det blive endnu lettere at indsamle statistikker om kriminalitet, forudsat at medlemsstaterne gennemfører afgørelsen (under tredje søjle) om indførelse af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)[13] efter tidsplanen.

Handlingsplanen for 2011-2015 - udfordringer

Hvis der skal ske en vellykket gennemførelse af handlingsplanen, kræver det et intensivt og fortsat arbejde på alle planer (nationalt plan, EU-plan og internationalt plan).

På nationalt plan er der behov for at forbedre den nationale koordinering blandt de forskellige statslige og ikke-statslige brugere af og bidragere med data om kriminalitet. Erfaringen har vist, at denne mangel på koordinering er en væsentlig kilde til forsinkelser i den planlagte indsamling.

Finanskrisen har tvunget visse medlemsstater til at skære ned på deres administrative udgifter og dermed også begrænset deres mulighed for at deltage i ekspertgrupper og udvalg. Kommissionen er opmærksom på denne situation og vil forsøge at begrænse antallet af møder til et minimum og vil også undersøge, om der er andre kommunikationsmuligheder såsom video- og telekonferencer.

På EU-plan er den væsentligste udfordring stadig at gøre de indsamlede data sammenlignelige. Det er grunden til, at der er behov for en konsekvent tilgang til klassificeringen af data om kriminalitet. Det gælder ikke kun for medlemsstaterne, men også for EU-agenturerne, at der er et behov for et fælles klassificeringssystem. Det bør sikres, at der ikke er risiko for at genskabe den nuværende situation i visse af medlemsstaterne, hvor mange forskellige og ofte indbyrdes afvigende klassificeringer af forbrydelser gør det endnu mere kompliceret at indsamle sammenlignelige data.

På EU-plan og internationalt plan er der fokus på koordinering og udveksling af god praksis. Hvis der blev foretaget fælles dataindsamlinger (dvs. i Kommissionen, FN-organer, Europarådet osv.), ville det klart give medlemsstaternes statistiske kontorer en mindre byrde og derved nedbringe den tid, der skal bruges til indsamling, kontrol og videresendelse af statistiske oplysninger.

GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING

Generaldirektoratet for Indre Anliggender vil være ansvarlig for gennemførelsen af handlingsplanen for 2011-2015. Eurostat vil fortsætte de aktiviteter, der blev påbegyndt under den foregående handlingsplan, og vil yde teknisk rådgivning om de nye opgaver, når der er behov for det.

Det, at der igen nedsættes en ekspertgruppe til at bistå Kommissionen ved fastlæggelsen af behovet for data om kriminalitet med henblik på udarbejdelse af dens politik, vil medvirke til at undgå, at der flere gange udføres det samme arbejde vedrørende organiseret kriminalitet og hverdagskriminalitet[14] både i Kommissionen, EU-organer og -agenturer og internationale organisationer, der er aktive på området.

Der vil blive nedsat undergrupper og projektgrupper til at udføre særlige opgaver, når der er opnået enighed herom i ekspertgruppen ved dens årlige møde.

Handlingsplanen vil blive ajourført i takt med dette arbejde, og nye aktiviteter vil blive medtaget i Kommissionens relevante arbejdsprogrammer og i Fællesskabets statistiske program og dets årlige arbejdsprogrammer. Handlingsplanen bør eventuelt også omfatte måling af data vedrørende den effektive gennemførelse af EU’s politik gennem strafferetlige foranstaltninger samt mulighed for nye retsakter vedrørende kriminalitet og strafferetlige forhold. Der vil i de nye finansielle overslag blive taget hensyn til medlemsstaternes behov for støtte til gennemførelsen af handlingsplanen.

Kommissionen vil en gang om året informere de relevante arbejdsgrupper i Rådet om fremskridtene i gennemførelsen af handlingsplanen. I 2013 vil Kommissionen udarbejde en midtvejsevaluering, og ved udgangen af 2015 vil der blive forelagt en endelig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af og begrænsningerne i gennemførelsen af handlingsplanen.

TABEL OVER FORANSTALTNINGER I EU-HANDLINGSPLANEN FOR 2011-2016 FOR MÅLING AF KRIMINALITET I DEN EUROPÆISKE UNION

1. SAMARBEJDE OG KOORDINERING PÅ EU-PLAN OG INTERNATIONALT PLAN

Mål | Ansvarlig part | Tidsplan | Konkrete foranstaltninger |

1.1 | Etablere en kommunikationskanal mellem de politiske beslutningstagere (inkl. Kommissionen), dataleverandørerne og de endelige brugere. | Kommissionen (GD Indre Anliggender) | Kommissionens afgørelse i 2011 Årlige møder fra 2012 | a. Nedsættelse på ny og udvidelse[15] af en ekspertgruppe, der skal høre Kommissionen om gennemførelsen af handlingsplanen. b. Definition og regelmæssig ajourføring af politikbehovene gennem drøftelser og skriftlige høringer. c. Feedback fra brugerne af de indsamlede statistiske oplysninger om kriminalitet med henblik på bedre forståelse af, hvilke typer data der er behov for til fastlæggelse af politikken og beslutningstagning. |

1.2 | Øge bevidstheden og forbedre synligheden af arbejdet med kriminalitetsstatistikker i EU-institutionerne. | Kommissionen (GD Indre Anliggender) | Løbende | a. Årlig ajourføring af de relevante arbejdsgrupper i Rådet om fremskridt i gennemførelsen af handlingsplanen. b. Fremme og udbredelse af bedste praksis fra medlemsstaterne og internationale organisationer |

1.3 | Forbedre samarbejdet mellem den nye ekspertgruppe og Eurostats arbejdsgruppe. | Kommissionen (GD Indre Anliggender, Eurostat) | Løbende | Fælles adgang til møderapporter, fremlæggelser og støttedokumenter. |

1.4 | Undgå multiplikation af statistiske data og duplicering af oplysninger ved at tilrettelægge fælles dataindsamling sammen med andre internationale institutioner og/eller EU-agenturer. | Kommissionen (Eurostat, GD Indre Anliggender, GD Retlige Anliggender) | Første fælles dataindsamling i 2011 | UNODC og EUROSTAT gennemfører fælles dataindsamling. Andre muligheder undersøges. Kommissionen - Europarådet om fængselsbefolkningen (SPACE I og II) |

1.5 | Arbejde i nært samarbejde med akademiske kredse og fremme forskningsaktiviteter med relevans for politikken inden for GD for Indre Anliggenders højest prioriterede kriminalitetsområder. | Kommissionen (GD Indre Anliggender, Eurostat, GD Retlige Anliggender, GD Forskning og Innovation, GD Erhvervspolitik) | Løbende | a. Væsentlig repræsentation af den akademiske verden i Kommissionens relevante ekspertgrupper og undergrupper. b. Udbredelse af oplysninger om forskningsmuligheder under det syvende og ottende rammeprogram for forskning. c. Vid udbredelse af de endelige og påtænkte resultater af de projekter, der finansieres gennem ISEC-programmet. |

2. DATAKVALITET

2.1 | Følge op på og fortsætte arbejdet med udvikling af et internationalt klassifikationssystem for forbrydelser til statistisk brug i samarbejde med UNODC og UNECE. | Kommissionen (GD Indre Anliggender, Eurostat) UNODC, UNECE | Løbende | a. Bidrage til udviklingen af denne klassifikation og formidle det endelige resultat til de relevante grupper. b. Give finansiering gennem ISEC-programmet til medlemsstater, der ønsker at afprøve den foreslåede klassifikation. |

2.2 | Fortsætte og fremme den årlige offentliggørelse af data om kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf (Statistics in Focus), så der gives flere oplysninger. | Kommissionen (Eurostat, GD Indre Anliggender, GD Retlige Anliggender) | Løbende | a. Indførelse af demografiske variabler (f.eks. køn og aldersgrupper). b. Medtagelse af oplysninger om nationalitet og bopæl for fængselsbefolkningerne. c. Udvide offentliggørelsen til at omfatte andre typer kriminalitet. |

2.3 | Forbedre sammenligneligheden af de data, der indtil videre er indsamlet og offentliggjort. | Kommissionen (Eurostat og GD Indre Anliggender) | Løbende | a. Nedbrydelse af de almindelige kriminalitetstyper i mere homogene kategorier af forbrydelser, hvor det er muligt[16]. b. Udvikling af fælles definitioner og retningslinjer, særligt for indsamling af data vedrørende "EU-forbrydelser", hvor der ikke er nogen tidligere erfaringer. |

3. ANALYSE AF DATA OG UDBREDELSE AF RESULTATERNE

3.1 | Udvikle en sammenhængende ramme for indberetning af data om kriminalitet fra de 27 medlemsstater, så vildledende sammenligninger undgås. | Kommissionen (GD Indre Anliggender) med bidrag fra andre GD'er og internationale interesserede parter | Første trykte udgivelse i 2013-2014 | Udvikling af en EU-beretning om kriminalitet på grundlag af anbefalingerne i den indledende undersøgelse, der er foretaget som led i handlingsplanen for 2006-2010, og vurderingen af, om de foreslåede løsninger er praktisk mulige. |

3.2 | Indsamle og offentliggøre metadata og baggrundsinformation på en systematisk måde. | Kommissionen (Eurostat, GD Indre Anliggender) | Løbende | Hver dataindsamling vil blive ledsaget af et sæt metadata og bemærkninger, som medlemsstaterne har indgivet. |

3.3 | Offentliggøre arbejdspapirer og forklarende bemærkninger | Kommissionen (GD Indre Anliggender) og/eller eksterne eksperter afhængig af omstændighederne | Løbende | For hver af de særlige dataindsamlinger (mål 4.1-4.6) vil resultaterne blive fremlagt og, når det er muligt, analyseret i et arbejdspapir, der vil være offentligt tilgængeligt. |

4. UDVIKLING AF INDIKATORER OG SÆRLIGE DATAINDSAMLINGER

4.1 | Måling af hvidvaskning af penge. | Kommissionen (GD Indre Anliggender, Eurostat) | Dataindsamling i 2011 Offentliggørelse af resultater i første halvår af 2012 | a. Tredje indsamling af statistiske oplysninger om hvidvaskning af penge på grundlag af de indikatorer, der er udviklet under handlingsplanen for 2006-2010. b. Vurdering af behovet for en regelmæssig indsamling hvert andet år. |

4.2 | Måling af menneskehandel. | Kommissionen (GD Indre Anliggender, Eurostat for indsamling) | Første dataindsamling i 2011-2012 | a. Første dataindsamling for et mindre antal indikatorer i samarbejde med netværket af nationale rapportører. b. Vurdering af behovet for en regelmæssig indsamling og den praktiske mulighed herfor. |

4.3 | Måling af it-kriminalitet. | Kommissionen (GD Indre Anliggender med teknisk rådgivning fra Eurostat) | Første dataindsamling i 2012 | a. Første indsamling af data om overtrædelser af det foreslåede EU-direktiv om angreb på informationssystemer[17]. b. Det vil blive drøftet og vurderet, om listen gradvis bør udvides, så den kommer til at omfatte andre former for kriminalitet begået ved hjælp af computere, såsom omfattende internetbedrageri. |

4.4 | Måling af korruption. | Kommissionen (GD Indre Anliggender med teknisk rådgivning fra Eurostat, OLAF) | Første dataindsamling i 2013 | Udvikling af indikatorer og derefter en pilotdataindsamling. |

4.5 | Måling af ofres procentvise andel og følelsen af tryghed i en fælles EU-undersøgelse. (EU-sikkerhedsundersøgelsen) | Kommissionen (Eurostat, GD Indre Anliggender, GD Retlige Anliggender), medlemsstaterne | Gennemførelse af undersøgelsen i 2013. Offentliggørelse af resultaterne i 2014-2015. | a. Gennemførelse af en husstands- eller personundersøgelse i Den Europæiske Union: Modellen blev udviklet i nært samarbejde med medlemsstaterne, og den dækker hyppigheden af de enkelte forbrydelsestyper (procentvis andel, der har været offer for dem) og andre aspekter af borgernes opfattelse af deres sikkerhed. b. Analyse og offentliggørelse af resultaterne. |

4.6 | Måling af, i hvilket omfang erhvervslivet er offer for kriminalitet, og hvilken type kriminalitet der er tale om. | Kommissionen (GD Indre Anliggender) | Undersøgelse i 2011-2012 Resultater i 2013 | Gennemførelse af en undersøgelse af erhvervslivet som offer på grundlag af den forundersøgelse, der blev foretaget inden for rammerne af handlingsplanen for 2006-2010. |

4.7 | Måling af konsekvenserne af EU-lovgivning om strafferetlige sanktioner for national praksis. | Kommissionen (GD Retlige Anliggender) | Resultater i 2013 | Første indsamling af data på grundlag af en undersøgelse af lovgivningen om og praksis med hensyn til strafferetlige sanktioner. |

[1] Ved Kommissionens afgørelse 2006/581/EF.

[2] Den Europæiske Frihandelssammenslutning: Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

[3] EUCPN, EONN, EUROJUST, EUROPOL, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Europarådet, European Sourcebook, UNODC, UNECE og UNICEF.

[4] Undergrupper for planlægning, hvidvaskning af penge, strafferet, menneskehandel, politisamarbejde og it-kriminalitet.

[5] Projektgrupper for ofre og for adgang til data om kriminalitet.

[6] http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/crime/publications.

[7] http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/product_details/publication?p_product_code=KS-RA-10-003.

[8] Udbud JLS/D2/2007/03. Study on the development of an EU- level offence classification system and an assessment of its feasibility to supporting the implementation of the Action Plan to develop an EU strategy to measure crime and criminal justice.

[9] Enten på grundlag af lovovertrædere eller lovovertrædelser.

[10] Yderligere 30 % blev delvis nået eller er stadig under gennemførelse.

[11] EUT C 115 af 4.5.2010, s. 21.

[12] Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis - Fem skridt hen imod et mere sikkert EU, KOM(2010) 673 endelig.

[13] EUT L 93 af 7.4.2009, s. 33.

[14] Hverdagskriminalitet omfatter indbrud, røveri, tyveri af køretøjer, overfald, hærværk mm.

[15] Så den kommer til at omfatte de 27 medlemsstater, de tiltrædende lande og kandidatlandene, Rådets sekretariat, EU-agenturerne, Europarådet, FN-organer, European Sourcebook og repræsentanter for den akademiske verden.

[16] Afhænger i høj grad af resultatet af mål 2.1, udvikling af et internationalt klassifikationssystem for forbrydelser til statistisk brug.

[17] Forslaget blev vedtaget af Kommissionen den 30. september 2010 (KOM(2010) 517 endelig).