52011DC0693

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN DEN 22. ÅRSRAPPORT OM STRUKTURFONDENE - GENNEMFØRELSE 2010SEK(2011) XXX /* KOM/2011/0693 endelig */


RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

DEN 22. ÅRSRAPPORT OM STRUKTURFONDENE - GENNEMFØRELSE 2010 SEK(2011) XXX

Denne rapport fremlægges i henhold til artikel 45, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene. Den dækker de aktiviteter, der har relation til den strukturfondstøtte, der er ydet i 2010 i forbindelse med perioden 2000-2006.

Yderligere detaljerede oplysninger findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene (vedføjet som bilag til denne rapport).

1. Indledning

2010 var det ellevte år, hvor strukturfondprogrammerne og -projekterne for programmeringsperioden 2000-2006 blev gennemført. I alt blev der i 2010 forvaltet 718[1] operationelle programmer.

I 2010 begyndte afslutningsprocessen for de fleste operationelle programmer for perioden 2000-2006. Størsteparten af de relaterede afslutningsdokumenter blev fremlagt af medlemsstaterne i september 2010. De generelle rammer for afslutningen af strukturfondinterventionerne 2000-2006 blev fastlagt i Kommissionens afgørelse K(2006) 3424 i 2006, ændret ved Kommissionens afgørelse K(2008) 1362 og K(2009) 960.

Genopretningspakken, der blev foreslået af Kommissionen som reaktion på den finansielle krise, gav mulighed for en forlængelse på seks (eller tolv) måneder for det enkelte program til de medlemsstater, der ansøgte herom. Denne fleksibilitet gav medlemsstaterne og regionerne mulighed for at maksimere absorptionen af de tildelte midler, idet uventede programgennemførelsesproblemer kunne imødegås, således at programmets målsætninger kunne nås.

Ud over gennemførelsen af strukturfondprogrammerne og -projekterne for 2000-2006 samt forberedelsen til deres afslutning var Kommissionen i 2010 også kraftigt involveret i gennemførelsen af 434 programmer (317 Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), 117 Den Europæiske Socialfond (ESF))[2] for perioden 2007-2013.

For at kunne påvise merværdien af den europæiske samhørighedspolitik fortsatte Kommissionen den efterfølgende evaluering af mål 1 og 2 for perioden 2000-2006. Den sammenfattende rapport om den efterfølgende evaluering blev offentliggjort i april 2010[3]. Desuden blev de efterfølgende evalueringer vedrørende fællesskabsinitiativerne Urban[4] og Interreg[5], som blev iværksat i 2008, offentliggjort i juni 2010. Den efterfølgende evaluering af fællesskabsinitiativet Equal blev iværksat i begyndelsen af 2009, og de foreløbige resultater fremlagt i begyndelsen af 2010. I forbindelse med Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF) blev den efterfølgende evaluering gennemført i 2009 og forelagt i maj 2010[6]. I december 2010 præsenterede Kommissionen ligeledes den efterfølgende evaluering af Leader+[7], mens evalueringen af Udviklingssektionen under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) ) endnu ikke er afsluttet.

Udvekslingen af erfaringer blev fremmet, især gennem de mellemregionale og bymæssige netværk og konferencen "Regioner for økonomisk forandring: skabe bæredygtig vækst" den 20.-21. maj med 755 deltagere fra samtlige 27 lande.

Den 8. udgave af OPEN DAYS "Europæisk uge for regioner og byer", organiseret af Kommissionen og Regionsudvalget i fællesskab, fandt sted den 4.-7. oktober 2010. Her mødtes 5 900 lokale, regionale, nationale og europæiske beslutningstagere og eksperter inden for regional og lokal udvikling. Derudover blev der afholdt 263 lokale arrangementer i 33 lande. Denne begivenhed er en skueplads for samarbejde og netværksarbejde og udveksling af viden og erfaringer, hvor regionerne og byerne kan fremvise deres resultater. Det er også en oplagt mulighed for at fremhæve synergierne mellem samhørighedspolitikken og andre EU-politikker.

Det belgiske formandskab organiserede en todageskonference (18. og 19. november 2010) om ESF's rolle i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse. Der blev afholdt arbejdsmøder fordelt på to halve dage med fokus på ESF's rolle som et politikinstrument til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

2. Analyse af gennemførelsen

2.1. Gennemførelse af budgettet

2.1.1. EFRU

På trods af den finansielle krise var 2010 et fremragende år, når det gælder budgettets gennemførelse. Den samlede udnyttelsesgrad nåede op på 100,0 % eller 1 693 mio. EUR, som blev udbetalt til operationelle programmer. Mens gennemførelsesprocenten under mål 2 var højere end oprindeligt forudset (230 mio. EUR i stedet for 104 mio. EUR), var betalingerne under mål 1 og Interreg-programmerne lavere end oprindeligt planlagt (1 348 mio. EUR til mål 1 i stedet for 2 077 mio. EUR og 90 mio. EUR i stedet for 202 mio. EUR til Interreg), hovedsageligt på grund af bevillingsoverførsler som led i den globale overførselsprocedure med henblik på at øge bevillingerne for 2007-2013. I alt blev der udbetalt 25 mio. EUR til andre programmer (Urban og nyskabende aktioner).

I 2010 begyndte afslutningsprocessen for de fleste operationelle EFRU-programmer for perioden 2000-2006. Ud af 379 programmer har 281 (eller 74 %), svarende til 90 % af EFRU's midler, valgt at forlænge tidsrummet for deres støtteberettigelse. Der var pr. 31. december 2010 modtaget afslutningsdokumenter for 356 programmer. De ansvarlige afdelinger er i færd med at gennemgå erklæringerne fra afviklingsorganerne og de endelige rapporter.

Der var blevet sendt forslag om afslutning til medlemsstaterne vedrørende 25 programmer, mens de resterende 354 vil blive afsluttet i løbet af 2011 og 2012.

For hele perioden 2000-2006 er der pr. 31. december 2010 blevet udbetalt 123 339 mio. EUR til medlemsstaterne. Det udgør en gennemsnitlig absorptionsandel for alle medlemsstater på 95,2 % af de 129 600 mio. EUR, der er den samlede allokering. Størsteparten af de resterende betalinger vedrører betalingen af de endelige saldi ved programmernes afslutning.

Forpligtelser fra tidligere år, for hvilke der stadig skulle foretages betalinger (uindfriede forpligtelser), udgjorde for EFRU 6 719 mio. EUR ved udgangen af 2010 i forhold til 8 400 mio. EUR ved udgangen af 2009. Dette udgør 5,2 % af det samlede forpligtede beløb for EFRU. Der forventes et yderligere fald i de uindfriede forpligtelser i forbindelse med betalingen af de endelige saldi ved programmernes afslutning.

Ligesom året før fandt den såkaldte "n+2"-regel ikke anvendelse i 2010. Som en generel regel vil den seneste forpligtelsestranche (dvs. 2006) blive anvendt til at gennemføre endelige betalinger, når medlemsstaten og Kommissionen har aftalt at afslutte programmet. Det beløb, der skal frigives, vil således først blive kalkuleret i afslutningsfasen for de operationelle programmer[8].

2.1.2. ESF

For programmeringsperioden 2000-2006 nåede forbruget af betalingsbevillinger i 2010 op på 319 mio. EUR. Det svarer til 26,42 % af den årlige allokering af betalingsbevillinger.

Dette skyldes, at de fleste programmer er nået op på tærsklen på 95 %, og det resterende beløb udbetales først i forbindelse med den igangværende afslutning af programmerne.

De samlede udestående forpligtelsesbevillinger (uindfriede forpligtelser) ved udgangen af 2010 beløb sig til 3 004 mio. EUR (sammenlignet med 4 700 mio. EUR i 2009). Dette udgør 4,38 % af de samlede bevillinger for perioden 2000-2006. De uindfriede forpligtelser er blevet anvendt til mellemliggende betalinger, og der er foretaget enkelte endelige betalinger og en automatisk frigørelse af de uudnyttede bevillinger, som beløber sig til 1 460 mio. EUR, i forbindelse med afslutningen.

Ligesom året før fandt den såkaldte "n+2"-regel ikke anvendelse i 2010, og de pågældende uindfriede forpligtelser er blevet reduceret gennem frigørelser for programmeringsperioden 2000-2006 ved afslutningen af de operationelle programmer i henhold til bestemmelserne i artikel 105, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1083/2006.

For hele perioden er der ved udgangen af 2010 blevet udbetalt 64,118 mio. EUR til medlemsstaterne. Det udgør en absorptionsandel for alle medlemsstater på 93,47 % af de 68 600 mio. EUR, der er den samlede allokering.

For de 229 programmer, som er under afslutning i 2010, er samtlige afslutningsdokumenter blevet indsendt inden for tidsfristen, og 10 af programmerne er allerede afsluttet.

2.1.3. EUGFL

Det samlede beløb, der blev udbetalt i 2010, var 168,3 mio. EUR eller 30,7 % af det disponible budget ved årets udgang (et beløb på 13,9 mio. EUR blev i løbet af året overført til andre budgetposter uden for EUGFL). Gennemførelsesprocenten for det oprindelige budget for betalingsbevillinger var på 29,9 %.

I absolutte tal er det udbetalte beløb i 2010 betydeligt lavere end det beløb, der blev betalt i 2009 (300 mio. EUR mindre). Der er tre centrale årsager til denne nedgang:

- Programmerne til udvikling af landdistrikterne, som finansieres af EUGFL-Udviklingssektionen, har i de foregående år haft et meget højt gennemførelsestempo. I slutningen af 2009 var 94 % af bidragene fra EUGFL-Udviklingssektionen, som var planlagt for hele perioden, allerede blevet udbetalt, og for et betydeligt antal programmer (112 ud af i alt 152) var grænsen på 95 % for mellemliggende betalinger allerede nået. I disse tilfælde kunne der ikke foretages yderligere betalinger i 2010 frem til afslutningen.

- I 2010 indledtes afslutningen af programmerne for 2000-2006 under EUGFL-Udviklingssektionen, og ved årets udgang var 19 programmer afsluttet (ud af i alt 152 programmer).

- EUGFL-Udviklingssektionens lave udgifter i 2010 blev i høj grad opvejet ved udgifterne på 11,12 mia. EUR under ELFUL inden for programmeringen af landdistriktsudviklingen for 2007-2013 (2,91 mia. EUR højere end i 2009).

EUGFL-Udviklingssektionens uindfriede forpligtelser beløb sig ved udgangen af 2010 til 1 183,3 mio. EUR svarende til 5,3 % af hele tildelingen for 2000-2006. Beløbet er 171,3 mio. EUR lavere end de 1 354,6 mio. EUR i uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2009.

2.1.4. FIUF

Den samlede udnyttelsesgrad for betalingsbevillinger var på 100 %, hvor 10 mio. EUR blev udbetalt til medlemsstaterne.

Med hensyn til gennemførelsesprocenten for betalingsbevillingerne blev der udbetalt 10 mio. EUR under mål 1. Der blev ikke foretaget betalinger uden for mål 1.

De samlede uindfriede forpligtelser for FIUF ved udgangen af 2010 nåede op på 296,44 mio. EUR (i forhold til 306,41 mio. EUR i 2009). Dette udgør 7,5 % af de samlede forpligtelsesbevillinger for perioden 2000-2006.

For hele perioden er der ved udgangen af 2010 blevet udbetalt 3 639 mio. EUR til medlemsstaterne. Det udgør en absorptionsandel for alle medlemsstater på 92,5 % af de 3 935 mio. EUR, der er den samlede allokering.

2.2. Programgennemførelse

2.2.1. Mål 1

Mål 1-programmerne fokuserede på basisinfrastrukturprojekter (40,2 %), og næsten halvdelen (49,9 %) af alle investeringer i denne kategori vedrørte transportinfrastruktur. Over en tredjedel (34,9 %) af mål 1-midlerne blev investeret i produktionsvilkår, hvor fokus fortsat er på støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og håndværkssektoren (26,6 %), mens projekter rettet mod menneskelige ressourcer tegner sig for 22,5 % af midlerne.

2.2.2. Mål 2

Mål 2-programmerne fokuserede fortsat hovedsageligt på produktive investeringer, og over halvdelen af alle finansielle ressourcer (55,4 %) var afsat til denne kategori, for det meste rettet mod SMV'er og håndværkssektoren. Det næstvigtigste område, der fik støtte, var basisinfrastruktur med 29,2 % af alle mål 2-midler. Inden for kategorien menneskelige ressourcer, hvortil der var afsat 10,5 % af midlerne, er de væsentligste investeringsområder arbejdsstyrkens fleksibilitet og iværksættervirksomhed, nyskabelse, informations- og kommunikationsteknologi.

2.2.3. Mål 3

Gennemførelsen af ESF-programmerne fokuserede i 2010 fortsat på støtte til den europæiske beskæftigelsesstrategi, navnlig foranstaltninger, som tager sigte på at forbedre beskæftigelsesegnetheden på arbejdsmarkedet (30,9 % af de attesterede udgifter), livslang læring (aktiviteter til udvikling af almen uddannelse og erhvervsuddannelse udgjorde 31,2 % af de attesterede udgifter), social integration (13,3 % af de attesterede udgifter), lige muligheder (5,2 % af de attesterede udgifter) og iværksættervirksomhed, arbejdsstyrkens fleksibilitet, nyskabelse, informations- og kommunikationsteknologi (19,05 %).

2.2.4. Fiskeri uden for mål 1

Udgifter under FIUF-programmerne uden for mål 1 fokuserede på forarbejdning, afsætning og promovering af fiskerivarer (26,7 %). Det næstvigtigste punkt var justering af fiskeriindsatsen (17,8 %), efterfulgt af fornyelse og modernisering af fiskerflåden (17,5 %), fiskerihavnes faciliteter (16,9 %) og professionel indsats (erhvervsuddannelse og kystfiskeri) (12,8 %).

2.2.5. Fællesskabsinitiativer

2.2.5.1. Interreg

Ved udgangen af 2010 var der i forbindelse med de 81 Interreg III/naboskabsprogrammer udvalgt ca. 19 000 projekter og netværk med det formål at begrænse virkningerne af nationale grænser, sprogbarrierer og kulturforskelle og udvikle grænseområder, støtte strategisk udvikling og territorial integration på tværs af større områder i EU og forbedre integrationen i forhold til naboerne. Der blev også ydet støtte til effektivisering af regionale udviklingspolitikker og -instrumenter gennem udveksling af god praksis og erfaring.

Ved udgangen af 2010 var udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger ca. 92 %. Som et resultat af samarbejdsprogrammernes og -projekternes mere specifikke art og udfordringerne i forbindelse med disse kunne frigørelser som følge af "n+2-reglen" ikke undgås for nogle programmer. I alt 135 mio. EUR blev frigivet i programmeringsperioden som følge af reglen om automatisk frigørelse.

I 2010 startede afslutningsprocessen for 81 Interreg III/naboskabsprogrammer, og tre programmer er afsluttet.

2.2.5.2. Equal

Fællesskabets initiativprogrammer Equal blev afsluttet administrativt i de fleste medlemsstater i 2008. Kun et fåtal bad om en udskydelse af slutdatoen for støtteberettigelse til 2009 for at opnå en højere absorptionsandel og fortsætte mainstreamingaktiviteterne. Den administrative afslutningsproces fortsatte i 2010, og ved udgangen af året var der foretaget fire afslutninger af operationelle programmer under Equal.

2.2.5.3. Urban

I 2010 blev Urbact I-programmet afsluttet. De samlede støtteberettigede udgifter til Urbact-programmet var på 25 043 714 EUR, hvoraf i alt 15 386 591 blev opført som udgifter til EFRU. Dette er en underudnyttelse af EFRU-bevillingerne på 2 644 526 EUR eller 14,67 %.

Urbact II-programmet, programmet for netværk til byudvikling under målet om europæisk territorialt samarbejde, er et udvekslings- og uddannelsesprogram for byer baseret på de gode erfaringer med Urbact I-programmet. I 2010 fortsatte arbejdet med at forvalte Urbact II-programmet gennem overvågningsudvalg og rapporteringsprocedurer.

2.2.5.4. Leader+

Fællesskabsinitiativet Leader+ bestod af tre aktiviteter: gennemførelse af lokale udviklingsstrategier via offentlige/private partnerskaber, samarbejde mellem landdistrikterne og netværksarbejde. Der blev godkendt 73 Leader+- programmer for EU-15 for perioden 2000-2006. EU-medlemsstater, der er tiltrådt efter den 1. maj 2004, havde muligheden for at integrere foranstaltninger af Leader+-typen i deres mål 1-programmer under EUGFL.

I slutningen af 2010 blev 14 Leader+ programmer afsluttet, og der var blevet sendt otte breve om foreløbig afslutning til medlemsstaterne.

2.2.6. Nyskabende aktioner

2.2.6.1. EFRU

Generaldirektoratet for Regionalpolitik forvaltede også 181 regionale programmer vedrørende nyskabende aktioner (hvoraf der pr. 31. december 2010 var blevet afsluttet 171, heraf blev 24 afsluttet i løbet af 2010), som bidrager til at fremme nyskabelse på strategisk plan i regionerne ved at eksperimentere med nyskabende metoder og praksis, der skal forbedre niveauet for nyskabelse og kvaliteten af EU-støtte under tre overskrifter: viden og teknologisk nyskabelse, informationssamfundet og bæredygtig udvikling.

2.2.6.2. ESF

De resterende projekter vedrørende nyskabende aktioner for 2005 og 2006 blev gennemført som planlagt og afsluttet i 2010.

3. Sammenhæng og koordinering

3.1. Overensstemmelse med andre EU-politikker

I de tidligere rapporter redegøres der for relevante udviklingstendenser, når det gælder om at sikre overensstemmelse mellem samhørighedspolitikken og de øvrige EU-politikkers indsatsområder såsom konkurrencepolitik, det indre marked, miljø, transport og ligestilling mellem mænd og kvinder. Der var ingen specifikke ændringer i kravene eller forventningerne til forvaltningsmyndighederne, da programmerne for perioden 2000-2006 befandt sig i afslutningsfasen.

3.2. Koordinering af instrumenter

3.2.1. Strukturfondene og Samhørighedsfonden

I 2000-2006 modtog alle 25 medlemsstater strukturfondsstøtte, mens 13 medlemsstater også modtog støtte fra Samhørighedsfonden, som gives til mindre velstillede lande. Programmeringen og gennemførelsen af strukturfondene er blevet nøje koordineret, også med Samhørighedsfonden (især EFRU), for at undgå overlapning af projektstøtte.

3.2.2. Strukturfondene og EIB/EIF

I perioden 2000-2006 udbyggede Kommissionen, EIB og EIF deres samarbejde ved at iværksætte tre initiativer, Jaspers, Jeremie og Jessica. De nærmere enkeltheder i dette samarbejde blev præciseret i tidligere rapporter. Da gennemførelsen af foranstaltningerne i perioden 2000-2006 befandt sig i afslutningsfasen i 2010, er der intet nyt at berette.

4. Evalueringer

I 2010 fortsatte Kommissionen med at udarbejde evalueringer til støtte for beslutningstagningen i forbindelse med samhørighedspolitikken.

EFRU

I 2010 afsluttede Kommissionen den efterfølgende evaluering af EFRU-interventioner i mål 1- og 2-regioner. Den sammenfattende rapport om det arbejde, der er udført, blev offentliggjort og præsenteret for offentligheden i april 2010. De efterfølgende evalueringer for fællesskabsinitiativerne Urban og Interreg også gennemført i 2010.

Desuden iværksatte Kommissionen i 2010 evalueringer af støtten til virksomheder og innovation og forskning via samhørighedspolitikken. Derudover er der ligeledes iværksat tre tematiske undersøgelser vedrørende samhørighedspolitikken og lokal udvikling, regioner med særlige geografiske forhold og innovationstiltag.

ESF

Den efterfølgende evaluering af ESF-interventionerne for perioden 2000-2006 blev gennemført i 2010. Den består af en forberedende undersøgelse, to tematiske undersøgelser (ESF's støtte til den åbne koordinationsmetode for social beskyttelse og social integration samt ESF's indvirkning på arbejdsmarkedets funktion og på investering i menneskelig kapital og infrastruktur gennem støtte til systemer og strukturer) og to centrale evalueringer af ESF og Equal. Alle evalueringsrapporter er blevet offentliggjort.

Endnu fem evalueringer og undersøgelser blev gennemført i 2010, mens yderligere tre blev iværksat i løbet af året.

EUGFL

Den efterfølgende evaluering af Leader+ blev gennemført i 2010. Denne evaluering omfatter Leader+ programmerne som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1260/99 og foranstaltninger af Leader+-typen som led i overgangsprogrammer for udvikling af landdistrikterne for perioden 2004-2006 (EU-10). Det fremgik af evalueringen, at Leader+ var et vigtigt supplement til mainstreampolitikkerne og har medvirket til at diversificere økonomien, sikre livskvaliteten og forbedre det naturlige og menneskeskabte miljø i landdistrikterne.

I 2010 iværksatte Kommissionen den efterfølgende evaluering af programmerne til udvikling af landdistrikter for perioden 2000-2006. I evalueringen vurderes relevansen, sammenhængen og effektiviteten af de forskellige tiltag og programmer. Den afsluttes i løbet af 2011.

5. Kontrol

Der findes nærmere oplysninger om kontrolresultaterne i de pågældende generaldirektoraters årlige aktivitetsrapporter[9].

5.1. EFRU

Der er siden 2004 foretaget omfattende revisioner af medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, hvor centrale forvaltnings- og kontrolaspekter er blevet undersøgt. Med hensyn til dækning udgør de reviderede programmer 43 % af hovedprogrammerne og 76 % af det planlagte EFRU-bidrag. Vedrørende Interreg blev der indledt en særskilt revisionsundersøgelse i 2006, som blev tilendebragt i 2010 for de 23 undersøgte programmer (28 % af samtlige programmer), der tegnede sig for 54 % af den støtte, der var truffet beslutning om.

Der blev gennemført en omfattende forudgående undersøgelse i perioden 2007-2010 for at kontrollere afviklingsorganernes pålidelighed i forbindelse med det afslutningsarbejde, der ligger til grund for afslutningserklæringerne, kontrollere medlemsstaternes forberedelser til programafslutning og kortlægge og afbøde de dermed forbundne risici. De 42 revisioner, der blev gennemført i forbindelse med denne undersøgelse, sammen med kontrolbesøg hos afviklingsorganerne som led i de regelmæssige systemrevisioner, der blev indledt i 2004, medførte dækning af de afviklingsorganer, som var ansvarlige for ca. 85 % af de afsatte beløb til programmerne i perioden 2000-2006.

Derudover blev der i 2010 foretaget fire kontrolbesøg som opfølgning på tidligere EFRU-systemrevisioner (hovedsageligt gennemførelse af handlingsplaner for at rette op på situationen efter konstatering af systemmangler) i tre lande: Spanien (1), Tyskland (1) og Italien (2).

Revisionsarbejdet i 2010 for programmeringsperioden 2000-2006 omfattede en undersøgelse af de 86 rapporter om systemrevisioner, som blev modtaget fra de nationale revisionsinstanser, og 11 årlige kontrolrapporter, der blev modtaget i henhold til artikel 13 i forordning nr. 438/2001 (2009 var det sidste år, hvor det var obligatorisk at indsende årlige kontrolrapporter med et resumé af det revisionsarbejde, der var udført i årets løb, inden fremlæggelse af medlemsstaternes afslutningsdokumenter for de fleste programmer i 2010). Der blev sendt vurderingsbreve til samtlige medlemsstater med bemærkninger og eventuelt anmodninger om yderligere oplysninger med henblik på at sikre, at resultaterne af det nationale revisionsarbejde var så korrekte som muligt.

5.2. ESF

I løbet af programmeringsperioden 2000-2006 omfattede revisionsdirektoratets arbejde en vurdering af beskrivelserne af forvaltnings- og kontrolsystemerne, en analyse af rapporterne om nationale systemrevisioner og de årlige kontrolrapporter som led i de årlige bilaterale koordineringsmøder og tre hovedrevisionsundersøgelser.

I betragtning af gennemførelsesstadiet for de operationelle programmer i programmeringsperioden 2000-2006 blev der ikke foretaget yderligere revision af forvaltnings- og kontrolsystemerne i 2010. I stedet var revisionsarbejdet koncentreret om opfølgningen på uregelmæssigheder og forbehold, som var fremsat i den årlige aktivitetsrapport for 2009, og analysen af afslutningserklæringerne.

5.3. EUGFL

Ved udgangen af 2010 var i alt 103 ud af 152 programmer blevet revideret (67,8 %), hvilket omfattede 21,7 mia. EUR (96,4 %) af de samlede forpligtelsesbevillinger. Der blev gennemført en opfølgende revision for sammenlagt 44 programmer. Samtlige revisioner blev afsluttet i 2010.

Den 31. december 2010 blev undersøgelsen af afslutningserklæringerne, som var indsendt af medlemsstaterne, afsluttet for 78 programmer, hvilket udgjorde 51,3 % af det samlede antal programmer.

5.4. FIUF

Siden starten af programmeringsperioden 2000-2006 har GD MARE udført i alt 58 kontrolbesøg, der omfatter alle dets programmer, som finansieres via én fond (18 programmer, der tegner sig for et oprindeligt budgetbidrag på 3 608,73 mio. EUR – 87,4 % af det samlede budget for 2000-2006), samt 18 programmer, der finansieres via flere fonde, og som tegner sig for et bidrag på 374,58 mio. EUR – 9,2 % af det samlede oprindelige budget for 2000-2006. I alt har systemrevisionerne foretaget af GD MARE omfattet programmer svarende til 96,6 % af de samlede oprindelige FIUF-bidrag for 2000-2006. For de resterende programmer opnås der sikkerhed gennem andre generaldirektoraters revisionsarbejde i forbindelse med strukturfondene og/eller gennem nationale revisioner.

Ved udgangen af 2010 var 17 afslutningserklæringer blevet analyseret: 9 var blevet godkendt, i 8 tilfælde var undersøgelsen blevet afbrudt med anmodning om yderligere oplysninger, og 43 var endnu ikke færdigbehandlet. For 8 ud af de 9, der var blevet godkendt, var påtegningen uden forbehold, mens én indeholdt forbehold (og der vil i dette tilfælde blive foreslået en finansiel korrektion).

5.5. OLAF

I 2010 gennemførte OLAF 53 kontrolbesøg i medlemsstaterne i forbindelse med foranstaltninger, der var medfinansieret af strukturfondene. Under disse kontrolbesøg, blev der foretaget kontrol på stedet[10] over for 52 erhvervsdrivende, og seks andre former for kontrol blev udført for at indsamle oplysninger eller bistå enten nationale myndigheder eller retsmyndigheder. Ligesom i det foregående år var de typiske problemer, der blev konstateret af OLAF i løbet af 2010, bl.a. falske erklæringer, falske fakturaer og manglende overholdelse af reglerne om offentlige udbud samt nærmere angivne tilfælde af interessekonflikter i visse udbudsprocedurer.

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1681/94[11], med senere ændringer[12], og forordning (EF) nr. 1828/2006[13], med senere ændringer[14], indberettede medlemsstaterne i 2010 ca. 6 910[15] sager med uregelmæssigheder til Kommissionen vedrørende 1,546 mia. EUR i forbindelse med medfinansierede foranstaltninger i programmeringsperioderne 1994-99, 2000-2006 og 2007-2013.

6. Udvalg og komitéer, der bistår Kommissionen

6.1. Koordinationsudvalget for Fondene (COCOF)

Den eneste COCOF-aktivitet i 2010 vedrørende gennemførelsen af foranstaltningerne i perioden 2000-2006 var undersøgelsen af to kommissionsafgørelser:

- Kommissionens udkast til afgørelse om undtagelse af visse tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med aktioner, der medfinansieres af strukturfondene og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2000-2006, fra de særlige rapporteringskrav, der er fastsat ved artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1681/94 og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/94, og

- Kommissionens udkast til afgørelse om de finansielle konsekvenser for Den Europæiske Unions budget af undtagelsen af visse tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med aktioner, der medfinansieres af strukturfondene og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2000-2006, fra de særlige rapporteringskrav, der er fastsat ved artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1681/94 og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/94.

Udvalget udtalte sig positivt om begge forslag.

6.2. ESF-udvalget

I 2010 blev der afholdt tre plenarmøder og seks møder i de tekniske arbejdsgrupper, hvor der imidlertid ikke blev behandlet spørgsmål vedrørende gennemførelsen af foranstaltningerne i perioden 2000-2006.

6.3. Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udviklingen af Landdistrikterne (STAR)

Star-komitéen mødtes seks gange i 2010 og afgav positiv udtalelse om to afgørelser:

- Kommissionens udkast til afgørelse om undtagelse af visse tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med aktioner, der medfinansieres af strukturfondene og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2000-2006, fra de særlige rapporteringskrav, der er fastsat ved artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1681/94 og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/94, og

- Kommissionens udkast til afgørelse om de finansielle konsekvenser for Den Europæiske Unions budget af undtagelsen af visse tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med aktioner, der medfinansieres af strukturfondene og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2000-2006, fra de særlige rapporteringskrav, der er fastsat ved artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1681/94 og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/94.

6.4. Komitéen for Fiskeri- og Akvakulturstrukturer (CSFA)

Komitéen for Fiskeri- og Akvakulturstrukturer (CSFA) mødtes to gange i 2010. Hovedpunkterne fra drøftelserne på møderne omfatter den efterfølgende evaluering og afslutningen af FIUF.

[1] 226 mål 1- og mål 2-programmer, 47 mål 3-programmer, 12 FIUF (bortset fra mål 1), 81 Interreg-programmer, 71 Urban-programmer, 27 Equal-programmer, 73 Leader+-programmer og 181 programmer for nyskabende aktioner.

[2] Jf. meddelelse om resultaterne af forhandlingerne vedrørende strategier og programmer for programmeringsperioden 2007-2013.

[3] Offentliggjort på: http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/evaluation/expost_reaction_en.htm.

[4] Offentliggjort på http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/evaluation/expost2006/urban_ii_en.htm.

[5] Offentliggjort på: http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/evaluation/expost2006/interreg_en.htm.

[6] Offentliggjort på: http://ec.europa.eu/fisheries/documentation/studies/fifg_evaluation/index_en.htm.

[7] Offentliggjort på: http://ec.europa.eu/agriculture/eval/reports/leaderplus-expost/index_en.htm.

[8] Artikel 105, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1083/2006.

[9] Offentliggjort på: http://ec.europa.eu/atwork/synthesis/aar/index_en.htm

[10] Forordning (EF) nr. 2185/1996, EFT L 292 af 15.10.1996, s. 2.

[11] EFT L 178 af 12.7.1994, s. 43.

[12] Forordning (EF) nr. 2035/2005, EUT L 328 af 15.12.2005, s. 8.

[13] EUT L 371 af 27.12.2006, s. 1.

[14] Forordning (EF) nr. 846/2009, EUT L 250 af 23.9.2009, s. 1.

[15] I 2009 blev der indberettet 4 858 sager. Det samlede beløb for disse indberetninger var på

1 161 865 730 EUR.