MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar /* KOM/2011/0681 endelig */
INDHOLDSFORTEGNELSE 1........... Indledning....................................................................................................................... 4 1.1........ Det er i virksomhedernes interesse
at tage fat på deres sociale ansvar…........................... 4 1.2........ …. og i samfundets interesse
generelt.............................................................................. 4 1.3........ Hvorfor præsenterer Kommissionen den
nye strategi nu?................................................. 5 2........... Evaluering af den europæiske
politiks indvirkning på VSA............................................... 5 3........... En moderne opfattelse af
virksomhedernes sociale ansvar................................................ 7 3.1........ En ny definition............................................................................................................... 7 3.2........ Internationalt anerkendte principper
og retningslinjer........................................................ 7 3.3........ VSA's mange dimensioner.............................................................................................. 8 3.4........ De offentlige myndigheders og andre
aktørers rolle.......................................................... 8 3.5........ VSA og initiativet vedrørende
socialt iværksætteri........................................................... 9 3.6........ VSA og den sociale dialog.............................................................................................. 9 4........... En handlingsplan for 2011-2014..................................................................................... 9 4.1........ Synliggørelse af VSA og formidling
af god praksis........................................................... 9 4.2........ Forbedring af og dokumentation for
tilliden til erhvervslivet............................................. 10 4.3........ Bedre selvregulerings- og
samreguleringsordninger......................................................... 11 4.4........ Bedre markedsbelønning for VSA................................................................................. 11 4.4.1..... Forbrug........................................................................................................................ 11 4.4.2..... Offentlige indkøb.......................................................................................................... 11 4.4.3..... Investeringer................................................................................................................. 12 4.5........ Bedre offentliggørelse af sociale og
miljømæssige oplysninger fra virksomhederne........... 12 4.6........ Yderligere udarbejdelse af VSA i
uddannelser og forskning........................................... 13 4.7........ Fremhævelse af betydningen af
nationale og regionale VSA-politikker............................ 14 4.8........ Større sammenhæng mellem europæiske
og internationale VSA-strategier...................... 14 4.8.1..... Fokus på internationalt anerkendte
principper og retningslinjer for virksomhedernes sociale ansvar 14 4.8.2..... Gennemførelse af FN's Guiding
Principles on Business and Human Rights...................... 15 4.8.3..... Fokus på virksomhedernes sociale
ansvar i forholdet til andre lande og regioner i verden 16 5........... Konklusion................................................................................................................... 17
1.
Indledning
Europa-Kommissionen har tidligere defineret
virksomhedernes sociale ansvar (VSA) som "et koncept, hvor virksomhederne
frivilligt integrerer sociale og miljømæssige hensyn i deres
forretningsaktiviteter og i deres interaktion med deres interessenter"[1]. Virksomhedernes sociale ansvar vedrører
virksomhedernes tiltag, som går ud over deres lovmæssige forpligtelser over for
samfundet og miljøet. Visse reguleringsmæssige foranstaltninger skaber et
miljø, hvor virksomhederne i højere grad frivilligt kan leve op til deres
sociale ansvar.
1.1.
Det er i virksomhedernes interesse at tage fat på
deres sociale ansvar…
En strategisk tilgang til VSA er af stadig
større betydning for virksomhedernes konkurrenceevne. VSA kan skabe fordele i
form af risikostyring, omkostningsbesparelser, adgang til kapital,
kunderelationer, forvaltning af menneskelige ressourcer og innovationskapacitet[2]. VSA forudsætter et stort engagement fra både
interne og eksterne aktører og giver således virksomhederne mulighed for bedre
at forudse og drage fordel af samfundets hurtigt skiftende forventninger og
erhvervsvilkår. VSA kan derfor være en drivkraft til udviklingen af nye
markeder og skabe vækstmuligheder. Ved at arbejde med deres sociale ansvar kan
virksomhederne opbygge tillid blandt medarbejdere, forbrugere og borgere på
længere sigt som grundlag for bæredygtige forretningsmodeller. Større tillid
bidrager til gengæld til at skabe et miljø, hvor virksomhederne kan innovere og
vokse sig større.
1.2.
…. og i samfundets interesse generelt
Med VSA kan erhvervslivet i høj grad bidrage
til EU-traktatens mål om en bæredygtig udvikling og en social markedsøkonomi
med høj konkurrenceevne. VSA understøtter målene i Europa 2020-strategien om en
bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst og målet om en beskæftigelsesgrad på
75 %[3].
En ansvarlig adfærd i erhvervslivet har særlig stor betydning, når aktører i
den private sektor udbyder offentlige tjenesteydelser. En del af
virksomhedernes sociale ansvar er at være med til at afbøde de samfundsmæssige
virkninger af den aktuelle økonomiske krise, herunder tab af arbejdspladser.
VSA omfatter et værdisæt, som skal danne grundlag for opbygningen af et mere
sammenhængende samfund og for overgang til et bæredygtigt økonomisk system.
1.3.
Hvorfor præsenterer Kommissionen den nye strategi
nu?
Både Rådet og Europa-Parlamentet har opfordret
Kommissionen til at arbejde videre med politikken om virksomhedernes sociale
ansvar[4].
Med Europa 2020-strategien forpligtede Kommissionen sig til at forny
EU-strategien til fremme af virksomhedernes sociale ansvar. I sin meddelelse
fra 2010 om industripolitik meddelte Kommissionen, at den ville fremsætte et
nyt politisk initiativ om virksomhedernes sociale ansvar[5]. I "En
akt for det indre marked" meddelte Kommissionen, at den ville vedtage en
ny meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar inden udgangen af 2011[6]. Den økonomiske krise og dens sociale
konsekvenser har i et vist omfang skadet forbrugernes tillid til erhvervslivet.
Der har været stor offentlig opmærksomhed om virksomhedernes sociale og etiske
resultater. Ved at forny sin indsats for at fremme virksomhedernes sociale
ansvar nu er det Kommissionens mål at skabe fordelagtige betingelser for
bæredygtig vækst, ansvarlig adfærd i erhvervslivet og bæredygtig jobskabelse på
mellemlang og lang sigt.
2.
Evaluering af den europæiske politiks indvirkning
på VSA
Kommissionen har påtaget sig en pionerrolle i
arbejdet med at udvikle den offentlige politik til fremme af VSA siden
grønbogen i 2001[7]
og med at etablere EU-multiinteressentforummet om VSA. I 2006 offentliggjorde
Kommissionen en ny politik, som var opbygget omkring en stærk støtte til et initiativ
ledet af erhvervslivet, nemlig Den Europæiske Alliance for VSA[8]. Der blev
i denne politik udpeget 8 prioriterede EU-indsatsområder: oplysningsaktiviteter
og udveksling af bedste praksis, støtte til initiativer med deltagelse af mange
interessenter, samarbejde med medlemsstaterne, forbrugeroplysning og
gennemsigtighed, forskning, uddannelse, små og mellemstore virksomheder og den
internationale dimension af VSA. Denne politik har bidraget til at skabe et
større socialt ansvar i erhvervslivet. Indikatorerne for fremskridt omfatter
følgende: –
Antallet af EU-virksomheder, der har forpligtet sig
til de ti VSA-principper i FN’s globale pagt (Global Compact), er steget fra
600 i 2006 til over 1 900 i 2011. –
Antallet af organisationer med websteder
registreret under miljøledelses- og miljørevisionsordningen (EMAS) er steget
fra 3 300 i 2006 til over 4 600 i 2011[9]. –
Antallet af EU-virksomheder, der indgår tværnationale
virksomhedsaftaler med internationale eller europæiske
arbejdstagerorganisationer om områder som arbejdsstandarder, steg fra 79 i 2006
til over 140 i 2011. –
Antallet af medlemmer af det europæiske
erhvervsinitiativ Business Social Compliance Initiative, som tager sigte på en
forbedring af arbejdsvilkårene i erhvervslivets forsyningskæde, er steget fra
69 i 2007 til over 700 i 2011. –
Antallet at europæiske virksomheder, som
offentliggør rapporter om bæredygtighed i overensstemmelse med Global Reporting
Initiative-retningslinjerne, steg fra 270 i 2006 til over 850 i 2011. Som led i den europæiske alliance for VSA
udformede førende virksomheder en række praktiske værktøjer til vigtige områder[10]. Cirka
180 virksomheder har givet udtryk for støtte til alliancen. Nationale
arbejdsgiverforeninger har også bakket op om alliancen og gennemført en række
tiltag for at fremme VSA. Til trods for denne positive udvikling er der
stadig store udfordringer at tage fat på. Mange virksomheder i EU har endnu
ikke fuldt ud indarbejdet sociale og miljømæssige hensyn i deres aktiviteter og
kernestrategi. Et lille mindretal af europæiske virksomheder anklages stadig
for at krænke menneskerettighederne og for ikke at overholde de vigtigste
arbejdsstandarder. Kun 15 ud af de 27 EU-medlemsstater har nationale politikker
til fremme af VSA[11]. Kommissionen har udpeget en række faktorer,
som vil bidrage til at give VSA-politikken større gennemslagskraft, nemlig: –
Behovet for en afbalanceret multiinteressentstrategi,
som tager højde for synspunkter fra erhvervslivet, aktører uden for
erhvervslivet og medlemsstaterne. –
Behovet for klart at formulere, hvad der forventes
af virksomhederne, og for at bringe EU's definition af VSA i overensstemmelse
med nye og opdaterede internationale principper og retningslinjer. –
Behovet for at fremme belønning på markedet for
ansvarlig adfærd i virksomhederne, bl.a. gennem investeringspolitik og
offentlige indkøb. –
Behovet for at tage højde for selvregulerings- og
samreguleringsordninger, som er vigtige redskaber for virksomhedernes
bestræbelser på at være socialt ansvarlige. –
Behovet for at tage fat på åbenhed i virksomhederne
vedrørende sociale og miljømæssige spørgsmål ud fra alle aktørers synsvinkler,
herunder også virksomhedernes egne. –
Behovet for at lægge større vægt på
menneskerettigheder, som er blevet en langt vigtigere del af virksomhedernes
sociale ansvar. –
Behovet for at anerkende den rolle, som supplerende
forskrifter spiller i arbejdet med at skabe et miljø, hvor virksomhederne i
højere grad frivilligt kan leve op til deres sociale ansvar. Denne meddelelse skitserer i de følgende
afsnit en moderne opfattelse af virksomhedernes sociale ansvar, bl.a. en
opdateret definition og en ny handlingsplan. Derved bygges der videre på
politikken fra 2006, samtidig med at der indføres nye vigtige elementer, som
kan bidrage til at give politikken endnu større gennemslagskraft. Hensigten er
at bekræfte EU's globale indflydelse på dette område og give EU bedre
muligheder for at fremme sine interesser og værdier i samarbejdet med andre
regioner og lande. Meddelelsen skal desuden være en hjælp til at vejlede og
koordinere medlemsstaternes politikker og dermed nedbringe risikoen for
modstridende strategier, som kunne medføre yderligere omkostninger for
virksomheder, der er aktive i flere medlemsstater.
3.
En moderne opfattelse af virksomhedernes sociale
ansvar
3.1.
En ny definition
Kommissionen foreslår
en ny definition af VSA, nemlig "virksomhedernes ansvar for deres
indflydelse på samfundet". En forudsætning for at leve op til dette ansvar
er at overholde den gældende lovgivning og de kollektive aftaler mellem
arbejdsmarkedets parter. For fuldt ud at leve op til deres sociale ansvar skal
virksomhederne råde over en strategi, som indarbejder sociale, miljømæssige og
etiske aspekter samt forbrugerhensyn og menneskerettigheder i deres forretningsaktiviteter
og i kernestrategien i nært samarbejde med deres samarbejdspartnere. Målet
hermed er at: –
skabe størst mulig fælles værdi for virksomhedens
ejere/aktionærer og øvrige interessenter og samfundet som helhed –
identificere, forebygge og afbøde eventuelle
negative virkninger. Kompleksiteten af
denne proces vil afhænge af faktorer som f.eks. virksomhedens størrelse og
aktiviteter. De fleste små og mellemstore virksomheder, navnlig mikrovirksomheder,
vil formentlig bevare en uformel og intuitiv tilgang til VSA. For at skabe
størst mulig fælles værdi opfordres virksomhederne til at indføre en
langsigtet, strategisk tilgang til VSA og undersøge mulighederne for at udvikle
innovative produkter, tjenester og forretningsmodeller, som kan bidrage til
social velfærd og føre til højere kvalitet og mere produktive job. For at identificere,
forebygge og imødegå eventuelle negative virkninger opfordres store
virksomheder og virksomheder med særlig risiko for at afstedkomme sådanne
virkninger til at udvise risikobaseret omhu, bl.a. i deres forsyningskæder. Visse typer
virksomheder såsom kooperativer, gensidige selskaber og familieejede
virksomheder har ejerskabs- og ledelsesstrukturer, der kan være særligt
fremmende for en ansvarlig virksomhedsadfærd.
3.2.
Internationalt anerkendte principper og
retningslinjer
For virksomheder, der søger en formel tilgang
til VSA, særligt store virksomheder, findes der officiel vejledning i
internationalt anerkendte principper og retningslinjer, navnlig OECD's nyligt
ajourførte retningslinjer for multinationale virksomheder (Guidelines for
Multinational Enterprises), de ti VSA-principper i FN’s "Global
Compact"-initiativ (United Nations Global Compact), den vejledende ISO 26000-standard
om social ansvarlighed (ISO 26000 Guidance Standard on Social Responsibility),
ILO's trepartsprinciperklæring om multinationale virksomheder og socialpolitik
(Tripartite Declaration of Principles concerning Multinational Enterprises and
Social Policy) og FN's vejledende principper om erhvervslivet og
menneskerettigheder (United Nations Guiding Principles on Business and Human
Rights). Disse grundlæggende internationalt anerkendte principper og
retningslinjer udgør en global ramme for VSA, som er i stadig udvikling og for
nyligt blev styrket. Den europæiske politik til fremme af VSA bør være i fuld
overensstemmelse med disse rammer.
3.3.
VSA's mange dimensioner
I henhold til disse retningslinjer og
principper omfatter VSA som udgangspunkt menneskerettigheder, arbejds- og
beskæftigelsespraksisser (såsom uddannelse, mangfoldighed, ligestilling mellem
mænd og kvinder og medarbejdernes sundhed og velfærd), miljømæssige spørgsmål (såsom
biodiversitet, klimaforandringer, ressourceeffektivitet, livscyklusvurderinger
og forebyggelse af forurening) og bekæmpelse af bestikkelse og korruption.
Engagement i og udvikling af lokalsamfundet, inddragelse af handicappede og
forbrugerinteresser, f.eks. beskyttelse af privatlivet, indgår også i handlingsplanen
for VSA. Foranstaltninger til fremme af social og miljømæssig ansvarlighed
gennem forsyningskæden og fremlæggelse af ikke-finansielle oplysninger
anerkendes som vigtige tværgående aspekter. Kommissionen har vedtaget en
meddelelse om EU-politikker og frivilligt arbejde, hvori Kommissionen
anerkender frivilligt arbejde for arbejdstagere som et udtryk for VSA[12]. Derudover bestræber Kommissionen sig på at
fremme de tre principper for god skatteforvaltning – nemlig gennemsigtighed,
udveksling af oplysninger og loyal skattekonkurrence – i forholdet mellem landene.
Virksomhederne opfordres, hvor det er relevant, til også at bestræbe sig på at
anvende disse principper.
3.4.
De offentlige myndigheders og andre aktørers rolle
Virksomhederne bør
selv forestå udviklingen af VSA. Offentlige myndigheder bør spille en støttende
rolle med en blanding af frivillige politiske foranstaltninger og, hvor det er
nødvendigt, supplerende forskrifter, f.eks. for at fremme gennemsigtighed,
skabe markedsincitamenter til ansvarlig adfærd i virksomhederne og sikre
ansvarlighed i virksomhederne. Virksomhederne skal have spillerum til at
innovere og udvikle en tilgang til VSA, som passer til deres forhold. Mange
virksomheder sætter ikke desto mindre pris på, at der findes principper og
retningslinjer, som støttes af de offentlige myndigheder, som referencer for
deres egne politikker og resultater og som redskab til at skabe ens
spilleregler for alle. Fagforeninger og civilsamfundets
organisationer identificerer problemer og udøver pres for at opnå forbedringer
og kan indgå i et konstruktivt samarbejde med virksomhederne om at finde fælles
løsninger. Forbrugere og investorer kan belønne socialt ansvarlige virksomheder
på markedet gennem deres forbrugs- og investeringsbeslutninger. Medierne kan
skabe øget bevidsthed om virksomhedernes positive og negative indflydelse. De
offentlige myndigheder og disse andre aktører bør udvise social ansvarlighed,
også i forhold til erhvervslivet.
3.5.
VSA og initiativet vedrørende socialt iværksætteri
Virksomhedernes
sociale ansvar gælder alle virksomheder. Denne meddelelse vedtages sammen med
et supplerende, men selvstændigt initiativ vedrørende socialt iværksætteri, som
støtter en særlig type virksomheder, nemlig virksomheder, der som deres
hovedformål udtrykkeligt har socialt arbejde og/eller miljøarbejde, som
geninvesterer deres overskud til dette formål, og hvis interne organisation
afspejler de samfundsmæssige målsætninger[13]. Initiativet vedrørende socialt
iværksætteri er forbundet med det økosystem, som er en forudsætning for, at
socialt iværksætteri og social innovation kan blomstre og bidrage til den
europæiske sociale markedsøkonomi.
3.6.
VSA og den sociale dialog
I de senere år har en række sektordialogudvalg
fremmet god praksis inden for VSA og udformet retningslinjer herfor[14].
Kommissionen støtter disse initiativer og erkender, at VSA bidrager til og
støtter den sociale dialog. Gennem tværnationale
virksomhedsaftaler, som indgås mellem virksomheder og europæiske eller internationale
arbejdstagerorganisationer[15],
er der også blevet udformet innovative og effektive VSA-politkker. EU støtter
aktivt tværnationale virksomhedsaftaler og vil lancere en database, hvor man
kan søge efter dem.
4.
En handlingsplan for 2011-2014
Denne handlingsplan indeholder Kommissionens
egne forpligtelser og en række forslag til erhvervslivet, medlemsstaterne og de
øvrige aktører. Under gennemførelsen af denne handlingsplan vil Kommissionen konsekvent
tage højde for de små og mellemstore virksomheders særlige forhold, navnlig
deres begrænsede ressourcer, og undgå at skabe unødige administrative byrder.
4.1.
Synliggørelse af VSA og formidling af god praksis
Ved offentligt at
anerkende virksomhedernes indsats inden for VSA kan EU bidrage til at formidle
god praksis, skabe peer learning-tiltag og tilskynde flere virksomheder til at
udvikle deres egne VSA-strategier. Ved at bygge videre på erfaringerne fra
initiativer i forskellige medlemsstater vil Kommissionen støtte
kapacitetsopbygning, så SMV-formidlerorganisationer kan yde bedre og mere
rådgivning om VSA til små og mellemstore virksomheder. Kommissionen har iværksat en lang række
programmer for samarbejde med virksomheder og andre aktører om centrale sociale
og miljømæssige spørgsmål[16].
Yderligere samarbejde med erhvervslivet er afgørende for, at Europa 2020-strategien
kan lykkes. Kommissionen vil derfor fremme dialog med virksomheder og andre
aktører om emner som beskæftigelsesegnethed, demografiske ændringer og aktiv
aldring[17]
og udfordringer på arbejdspladsen (f.eks. mangfoldighedsledelse, ligestilling
mellem mænd og kvinder, efter- og videreuddannelse samt arbejdstagernes sundhed
og velvære). Kommissionen vil især fokusere på sektorstrategier og formidling
af ansvarlig adfærd i erhvervslivet i hele forsyningskæden. CSR Europe's Enterprise 2020-initiativ er et
eksempel på, at erhvervslivet kan føre an inden for VSA, som er af afgørende
betydning for EU's politiske målsætninger. Kommissionen vil bidrage til at
gennemgå de første resultater af dette initiativ inden udgangen af 2012 og
fastlægge, hvad der siden skal ske. Kommissionen vil: 1.
etablere multiinteressent-platforme for VSA i 2013
i en række relevante industrisektorer, så virksomhederne, deres medarbejdere og
andre aktører offentligt kan indgå forpligtelser om VSA-spørgsmål af relevans
for de enkelte sektorer og i fællesskab følge de fremskridt, der gøres 2.
fra 2012 lancere en særlig EU-pris til
VSA-partnerskaber mellem virksomheder og andre aktører.
4.2.
Forbedring af og dokumentation for tilliden til
erhvervslivet
Som alle organisationer, f.eks. regeringer og
EU selv, har virksomhederne brug for borgernes tillid. Det europæiske
erhvervsliv bør stræbe efter at blive en af de mest tillidsvækkende grupper af
organisationer i samfundet. Der er ofte en kløft mellem borgernes forventninger
og det, de opfatter som erhvervslivets reelle adfærd. Forskellen skyldes dels
visse virksomheders uansvarlige adfærd, dels visse tilfælde, hvor
virksomhederne overdriver deres miljømæssige eller sociale indsats. Sommetider er
grunden, at visse virksomheder ikke i tilstrækkelig grad forstår samfundets
forventninger, som er under hastig forandring, og at borgerne ikke har
tilstrækkeligt kendskab til virksomhedernes resultater og de begrænsninger, de
arbejder under. Kommissionen vil: 3.
tage fat på spørgsmålet om vildledende
markedsføring vedrørende varernes virkninger på miljøet (såkaldt
"grønvaskning") i forbindelse med den planlagte rapport om
anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis[18] i 2012
og vurdere, om der er behov for særlige tiltag på dette område 4.
indlede en åben debat med borgere, virksomheder og
andre aktører om erhvervslivets rolle og potentiale i det 21. århundrede med
henblik på at skabe en fælles forståelse og fælles forventninger og gennemføre
regelmæssige undersøgelser af borgernes tillid til erhvervslivet og holdning
til VSA.
4.3.
Bedre selvregulerings- og samreguleringsordninger
Virksomhederne deltager ofte i
selvregulerings- eller samreguleringsordninger som f.eks. sektorbestemte
adfærdskodekser om samfundsrelaterede emner af relevans for den pågældende
sektor. Hvis disse ordninger udformes hensigtsmæssigt, kan de bidrage til at
vinde støtte blandt aktørerne og være et effektivt middel til at sikre en
ansvarlig adfærd i erhvervslivet. Selvregulering og samregulering anerkendes af
EU som en del af dagsordenen for bedre lovgivning[19]. Erfaringen viser, at selvregulerings- og
samreguleringsordninger er mest effektive, når de tager udgangspunkt i en
forudgående åben analyse af aspekterne i samarbejde med alle berørte aktører,
med deltagelse og evt. på foranledning af offentlige myndigheder som f.eks.
Europa-Kommissionen, på et senere tidspunkt udmønter sig i klare tilsagn fra
alle berørte aktører med resultatindikatorer, omfatter objektive
overvågningsmekanismer, resultatvurderinger og mulighed for at forbedre
engagementet om nødvendigt og omfatter en effektiv ansvarlighedsmekanisme til behandling
af klager vedrørende manglende overholdelse af reglerne. Kommissionen vil: 5.
i 2012 lancere en proces med erhvervslivet og andre
aktører for at formulere en adfærdskodeks for selvregulerings- og
samreguleringsordninger, som skal give VSA-processen større gennemslagskraft.
4.4.
Bedre markedsbelønning for VSA
VSA's positive indflydelse på konkurrenceevnen
anerkendes i stigende grad, men virksomhederne står stadig i et dilemma, når de
socialt mest ansvarlige tiltag ikke nødvendigvis er de mest økonomisk
fordelagtige, i hvert fald på kort sigt. EU bør forbedre politikker for
forbrug, offentlige indkøb og investeringer for at styrke markedsincitamenter
for VSA.
4.4.1.
Forbrug
Forbrugerne er i de senere blevet mere
opmærksomme på spørgsmål om virksomhedernes sociale ansvar, men der er stadig
store hindringer som f.eks. manglende bevidsthed, behovet for sommetider at
betale en højere pris og manglende adgang til nødvendige oplysninger for at
kunne træffe et velinformeret valg. Visse virksomheder har en pionerrolle på
området og hjælper forbrugerne med at træffe mere bæredygtige valg. Revisionen
af handlingsplanen om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion kan være en
mulighed for at identificere nye foranstaltninger til fremme af et mere
ansvarligt forbrug.
4.4.2.
Offentlige indkøb
Kommissionen fastsatte et vejledende mål om,
at 50 % af de offentlige indkøb i EU skulle overholde de aftalte
miljøkriterier senest i 2010. I 2011 offentliggjorde Kommissionen en vejledning
om social ansvarlighed i offentlige indkøb, som uddyber, hvordan man kan
indarbejde sociale hensyn i offentlige indkøb, samtidig med at de gældende
EU-regler overholdes[20].
Social ansvarlighed i offentlige indkøb kan omfatte positiv særbehandling fra
de offentlige myndigheder for at hjælpe underrepræsenterede virksomheder, som
f.eks. små og mellemstore virksomheder, med at få adgang til markedet for
offentlige indkøb. Medlemsstaterne og offentlige myndigheder på
alle niveauer opfordres til fuldt ud at udnytte mulighederne i de nuværende
regler for offentlige indkøb. Indarbejdelsen af miljømæssige og sociale
kriterier i offentlige indkøb må ikke diskriminere små og mellemstore
virksomheder og skal overholde traktatens bestemmelser om ikke-forskelsbehandling,
ligebehandling og gennemsigtighed. Kommissionen vil: 6.
fremme en bedre indarbejdelse af sociale og
miljømæssige hensyn i offentlige indkøb som led i revisionen i 2011 af
direktiverne om offentlige indkøbsaftaler uden at indføre yderligere
administrative byrder for de ordregivende myndigheder eller virksomhederne og
uden at underminere princippet om at tildele kontrakter til det økonomisk mest
fordelagtige bud.
4.4.3.
Investeringer
Som reaktion på finanskrisen er Kommissionen
ved at udforme en række forslag til regulering med henblik på at skabe et mere
ansvarligt og gennemsigtigt finanssystem. Når der tages passende hensyn til relevante
ikke-finansielle oplysninger, kan investorerne bidrage til en mere effektiv
fordeling af kapitalen og bedre nå langsigtede investeringsmål. Kommissionen
yder støtte til kapacitetsopbygning for investorer, så de kan lære at integrere
ikke-finansielle oplysninger, når der træffes beslutning om investeringer. I
den forbindelse opfordrer Kommissionen virksomhederne til at fremlægge
oplysninger vedrørende indførelsen af standarder for god skatteforvaltning. Kapitalforvaltere og kapitalejere i Europa,
navnlig pensionsfonde, opfordres til at underskrive FN's principper for
ansvarlige investeringer. De offentlige myndigheder har et særligt ansvar for
at fremme VSA i de virksomheder, som de ejer eller investerer i. Kommissionen vil: 7.
overveje et krav om, at alle investeringsfonde og
finansieringsinstitutter skal oplyse alle deres kunder (borgere, virksomheder,
offentlige myndigheder mv.) om eventuelle kriterier vedrørende ansvarlige og
etiske investeringer, som de anvender, eller standarder og adfærdskodekser, som
de har underskrevet.
4.5.
Bedre offentliggørelse af sociale og miljømæssige
oplysninger fra virksomhederne
Offentliggørelse af sociale og miljømæssige oplysninger,
herunder klimarelaterede oplysninger, kan fremme aktørernes engagement og gøre
det lettere at identificere væsentlige risici i forhold til bæredygtigheden.
Det indgår desuden som et vigtigt element af ansvarligheden og kan bidrage til
at opbygge offentlighedens tillid til erhvervslivet. For at opfylde
erhvervslivets og andre aktørers behov skal oplysningerne være væsentlige, og
indsamlingen heraf skal være omkostningseffektiv. Visse medlemsstater har indført krav om
fremlæggelse af ikke-finansielle oplysninger, som går ud over EU-lovgivningens
krav[21].
Det er muligt, at forskellige nationale krav kan medføre ekstraomkostninger for
virksomheder, der er aktive i mere end én medlemsstat. Et stigende antal virksomheder offentliggør
sociale og miljømæssige oplysninger. Små og mellemstore virksomheder meddeler
ofte disse oplysninger uformelt og på frivillig basis. Ifølge en kilde
offentliggør ca. 2 500 europæiske virksomheder VSA- eller
bæredygtighedsrapporter, hvilket bringer EU i en global førerposition[22]. Dette
udgør dog kun en lille del af de 42 000 store virksomheder, der er aktive
i EU. Der findes en række internationale regelsæt
for fremlæggelse af sociale og miljømæssige oplysninger, såsom Global Reporting
Initiative. Integreret aflæggelse af finansielle og ikke-finansielle regnskaber
er et vigtigt mål på mellemlang og lang sigt, og Kommissionen følger med
interesse arbejdet i International Integrated Reporting Committee. For at sikre, at reglerne er ens for alle, vil
Kommissionen som meddelt i akten for det indre marked fremlægge et
lovgivningsforslag om gennemsigtigheden af de oplysninger af social og
miljømæssig art, som virksomheder i alle sektorer indberetter. Der pågår en
konsekvensanalyse af de mulige modeller til dette forslag, som også vil omfatte
en konkurrenceevnetestning og en testning af små og mellemstore virksomheder.
Kommissionen er desuden ved at formulere en politik, som skal tilskynde
erhvervslivet til at måle og benchmarke deres miljøresultater ved hjælp af en
livscyklusbaseret metode, som desuden kan anvendes ved offentliggørelse af
oplysninger. Alle organisationer, herunder civilsamfundets
organisationer og de offentlige myndigheder, tilskyndes til at træffe
foranstaltninger for at forbedre deres fremlæggelse af sociale og miljømæssige
resultater.
4.6.
Yderligere udarbejdelse af VSA i uddannelser og
forskning
En videreudvikling af VSA forudsætter nye
kvalifikationer og en ændring i værdier og adfærd. Medlemsstaterne kan spille
en vigtig rolle ved at opfordre uddannelsesinstitutioner til at indarbejde VSA,
bæredygtig udvikling og ansvarligt medborgerskab i de relevante læseplaner,
herunder på ungdoms- og universitetsuddannelser. Handelshøjskolerne i Europa
opfordres til at underskrive FN's principper for ansvarlig ledelsesuddannelse
(responsible management education). Forskning af høj kvalitet støtter udviklingen
af erhvervslivets praksis og offentlige politikker vedrørende VSA. Ny forskning
bør bygge på resultaterne af projekter, der er finansieret under det 6. og 7.
EU-rammeprogram. Kommissionen vil undersøge mulighederne for at finansiere ny
forskning og innovation inden for VSA og støtte VSA-principper og ‑retningslinjer
i forskningsprojekter, der stadig finansieres under det 7. rammeprogram samt
dets efterfølger, Horisont 2020, og i etableringen af det europæiske
forskningsrum. Kommissionen vil: 8.
tilvejebringe yderligere økonomisk støtte til
uddannelsesprojekter om VSA som led i EU's program for livslang læring og
programmet Aktive unge og iværksætte en foranstaltning i 2012 for at skabe
større opmærksomhed blandt lærere og undervisere og i erhvervslivet om
betydningen af samarbejde om VSA.
4.7.
Fremhævelse af betydningen af nationale og
regionale VSA-politikker
Mange offentlige politiske tiltag til støtte for
virksomhedernes sociale ansvar udføres bedst på nationalt, regionalt og lokalt
niveau. De lokale og regionale myndigheder opfordres til at udnytte EU's
strukturfonde bedst muligt til at støtte udviklingen af virksomhedernes sociale
ansvar, navnlig blandt små og mellemstore virksomheder, og til at etablere partnerskaber
med virksomhederne for bedre at håndtere problemer som fattigdom og social
integration. Kommissionen vil: 9.
i 2012 sammen med medlemsstaterne etablere en
ordning for peer review af de nationale politikker vedrørende virksomhedernes
sociale ansvar. Kommissionen opfordrer: A medlemsstaterne til senest medio 2012 at formulere eller
ajourføre deres planer eller nationale lister over prioriterede
foranstaltninger til fremme af virksomhedernes sociale ansvar som led i Europa
2020-strategien, med reference til internationalt anerkendte principper og
retningslinjer for virksomhedernes sociale ansvar og i samarbejde med
erhvervslivet og andre aktører under hensyntagen til de områder, der er
behandlet i denne meddelelse.
4.8.
Større sammenhæng mellem europæiske og
internationale VSA-strategier
EU bør fremme europæiske interesser i
forbindelse med international udvikling af politikker vedrørende
virksomhedernes sociale ansvar og samtidig sikre, at internationalt anerkendte
principper og retningslinjer for virksomhedernes sociale ansvar indarbejdes i
EU's egne VSA‑politikker.
4.8.1.
Fokus på internationalt anerkendte principper og
retningslinjer for virksomhedernes sociale ansvar
For at skabe ens spilleregler for alle på
internationalt niveau vil Kommissionen udbygge sit samarbejde med
medlemsstaterne, partnerlande og relevante internationale fora for at fremme overholdelsen
af internationalt anerkendte principper og retningslinjer og skabe sammenhæng
herimellem. Denne strategi forudsætter desuden, at EU's erhvervsliv gør en ny
indsats for at overholde disse principper og retningslinjer. OECD's retningslinjer er anbefalinger, som
regeringerne opstiller for multinationale virksomheder. Kommissionen er
positivt stemt over for, at lande uden for OECD kan tilslutte sig disse
retningslinjer. Ud over regeringernes støtte omfatter retningslinjerne en
særlig gennemførelses- og klagemekanisme, nemlig netværket af nationale
kontaktsteder i alle deltagerlande, som kan bistå virksomheder og deres
interessenter med at løse praktiske spørgsmål, herunder ved anvendelse af
mægling og indgåelse af forlig. Kommissionen vil: 10.
overvåge de forpligtelser, som de europæiske
virksomheder med over 1 000 ansatte har indgået om at tage hensyn til
internationalt anerkendte principper og retningslinjer for virksomhedernes
sociale ansvar og selv tage hensyn til den vejledende ISO 26000-standard om
social ansvarlighed i sine egne aktiviteter. Kommissionen opfordrer: B alle store europæiske virksomheder til senest i 2014 at
forpligte sig til i udarbejdelsen af deres VSA-strategi at tage hensyn til
mindst ét af følgende sæt principper og retningslinjer: FN's Global Compact,
OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder (Guidelines for
Multinational Enterprises) eller den vejledende ISO 26000-standard om social
ansvarlighed C alle multinationale virksomheder i Europa til senest i
2014 at forpligte sig til at overholde ILO's trepartsprinciperklæring
vedrørende multinationale virksomheder og socialpolitik.
4.8.2.
Gennemførelse af FN's Guiding Principles on
Business and Human Rights[23]
At sikre en bedre sammenhæng mellem EU's
politikker af relevans for erhvervslivet og menneskerettigheder er af stor
betydning. Bedre gennemførelse af FN's vejledende principper vil bidrage til
EU's målsætninger vedrørende specifikke menneskerettighedsaspekter og vigtige
arbejdsstandarder, herunder børnearbejde, tvangs- og fængselsarbejde,
menneskehandel, ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke-forskelsbehandling,
foreningsfrihed og retten til kollektive overenskomster. En proces med
deltagelse af erhvervslivet, EU-delegationer i partnerlande og lokale aktører
fra civilsamfundet, herunder især menneskerettighedsorganisationer og ‑forkæmpere,
vil skabe en bedre forståelse af de udfordringer, virksomhederne står over for,
når de er aktive i lande, hvor staten ikke overholder sin forpligtelse til at
beskytte menneskerettighederne. Kommissionen vil: 11.
samarbejde med erhvervslivet og andre aktører i
2012 om at formulere retningslinjer vedrørende menneskerettigheder for et
begrænset antal relevante industrisektorer samt retningslinjer for små og
mellemstore virksomheder på grundlag af FN's vejledende principper 12.
inden udgangen af 2012 offentliggøre en rapport om
EU's prioriteter i gennemførelsen af FN's vejledende principper og derefter
offentliggøre regelmæssige statusrapporter[24]. Kommissionen: D forventer desuden, at alle europæiske virksomheder
overholder deres ansvar for at respektere menneskerettighederne, jf. FN's vejledende
principper E opfordrer EU's medlemsstater til inden udgangen af 2012 at
formulere nationale planer for gennemførelsen af FN's vejledende principper.
4.8.3.
Fokus på virksomhedernes sociale ansvar i forholdet
til andre lande og regioner i verden
Internationalt anerkendte retningslinjer og
principper for virksomhedernes sociale ansvar er værdier, som bør deles af alle
lande, der ønsker at tiltræde Den Europæiske Union, og Kommissionen vil derfor
fortsætte sine bestræbelser på dette område i tiltrædelsesprocessen. Kommissionen fremmer virksomhedernes sociale
ansvar gennem sine eksterne politikker. Kommissionen vil gennem en blanding af
globalt forsvar og supplerende regler fortsat sigte på at formidle
internationalt anerkendte retningslinjer og principper for virksomhedernes
sociale ansvar til en større gruppe og give erhvervslivet i EU mulighed for at
få positiv indflydelse i udenlandske økonomier og samfund. Kommissionen vil
fremsætte relevante forslag inden for handel og udvikling. Desuden vil
Kommissionen, hvor det er relevant, inddrage virksomhedernes sociale ansvar i
etablerede dialoger med partnerlande og -regioner. EU's
udviklingspolitik anerkender behovet for at støtte virksomhedernes sociale
ansvar[25].
Ved at fremme overholdelse af sociale og miljømæssige standarder kan EU-virksomheder
fremme bedre styreformer og inklusiv vækst i udviklingslande.
Forretningsmodeller, der er rettet mod de fattige som forbrugere, producenter
og distributører, bidrager til at maksimere udviklingens virkning. Samarbejdet
med den private sektor om synergier vil få stadig større betydning i EU's
udviklingssamarbejde og i EU's håndtering af naturkatastrofer og menneskeskabte
katastrofer. Erhvervslivet kan i den forbindelse spille en vigtig rolle gennem
frivilligt arbejde for arbejdstagerne. Det kommende europæiske volontørkorps
for humanitær bistand kan bidrage til en bedre udnyttelse af synergier med den
private sektor. Kommissionen vil: 13.
identificere måder til at fremme ansvarlig adfærd i
erhvervslivet i sine kommende politiske forslag til mere inklusiv og bæredygtig
genrejsning og vækst i tredjelande.
5.
Konklusion
Kommissionen vil samarbejde med
medlemsstaterne, erhvervslivet og andre aktører om regelmæssigt at overvåge
fremskridt og i fællesskab forberede et revisionsmøde senest medio 2014. Forud
for dette møde offentliggør Kommissionen en rapport om gennemførelsen af
handlingsplanen i denne meddelelse. Dette forudsætter større koordination af
arbejdsmetoderne mellem EU-multiinteressentforummet om VSA og gruppen af medlemsstaternes
repræsentanter for VSA på højt plan. Kommissionen vil i den forbindelse
fremlægge et operationelt forslag inden udgangen af 2011. Med udgangspunkt i denne meddelelse opfordrer
Europa-Kommissionen til drøftelser med og forpligtelser fra Rådet,
Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
Regionsudvalget, erhvervslivet og andre aktører. Kommissionen opfordrer de europæiske
virksomhedsledere, herunder ledere i finanssektoren, til før medio 2012 åbent
og ansvarligt at forpligte sig til i nært samarbejde med offentlige myndigheder
og andre aktører at fremme udbredelsen af ansvarlig adfærd i erhvervslivet til
et større antal EU-virksomheder med klare mål for 2015 og 2020. [1] KOM(2001)
366. [2] Kommissionens
rapport om konkurrenceevnen 2008 (KOM(2008) 774) og det ledsagende
arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SEK(2008) 2853. [3] En række
af flagskibsinitiativerne under Europa 2020-strategien henviser til VSA: En
integreret industripolitik for en globaliseret verden (KOM(2010) 614), Den
europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (KOM(2010) 758), En
dagsorden for nye kvalifikationer og job (KOM(2010) 682), Unge på vej
(KOM(2010) 477) og En akt for det indre marked (KOM(2011) 206). Derudover tager
Innovation i EU (KOM(2010) 546) sigte på at forbedre virksomhedernes evne til
at løse samfundsmæssige udfordringer gennem innovation, og virksomhedernes
bidrag er afgørende for at nå målene i flagskibsinitiativet " Et
ressourceeffektivt Europa" (KOM(2011) 21 og KOM(2011) 571). [4] Rådet
(miljø) den 5. december 2008, Rådet (miljø) den 20. december 2010, Rådet
(udenrigsanliggender) den 14. juni 2010, Europa-Parlamentets beslutning af 13.
marts 2007 (P6_TA(2007)0062), Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011
(P7_TA(2011)0260). [5] Jf.
meddelelse fra Kommissionen - En integreret industripolitik for en globaliseret
verden (KOM(2010) 614). [6] KOM(2011)
206. [7] KOM(2001)
366. [8] KOM(2006)
136. [9] Det
vurderes, at ca. 80 % af disse organisationer er virksomheder. [10] F.eks.:
Ligestilling mellem mænd og kvinder, ansvarlig forvaltning i forsyningskæden og
bedre dialog med investorer om virksomhedernes ikke-finansielle resultater. Se www.csreurope.org/pages/en/toolbox.html.
[11] "Corporate
Social Responsibility: National Public Policies in the EU",
Europa-Kommissionen, 2011. [12] "Meddelelse
om EU-politikker og frivilligt arbejde: Anerkendelse og fremme af frivillige
aktiviteter på tværs af grænserne i EU" (KOM(2011) 568). [13] KOM(2011)
682. [14] "Industrial
relations in Europe 2010", kapitel 6.3.4, Europa-Kommissionen, GD for
Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, 2011 [15] "The role of transnational company agreements in
the context of increasing international integration" (KOM(2008) 419 endelig).
[16] F.eks.:
the Retail Forum for Sustainability, den europæiske handlingsplatform for kost,
fysisk aktivitet og sundhed, kampagnen om erhvervslivet og biodiversitet,
VSA-processen i lægemiddelindustrien, den europæiske rundbordsdiskussion om
fødevarer og bæredygtig produktion, forummet universitet/erhvervsliv,
rundbordsdiskussionen om reklamer og den europæiske pagt for mental sundhed og
velvære. [17] 2012 er
det europæiske år for aktiv aldring. [18] Direktiv
2005/29/EF. [19] Jf. den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (2003/C 321/01) og meddelelsen
fra Kommissionen om "Bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse
i Den Europæiske Union" (KOM(2005) 97). [20] "Buying
Social: A guide to taking account of social considerations in public procurement",
Europa-Kommissionen, 2011. [21] Det fjerde
direktiv om årsregnskaber (2003/51/EF) fastsætter, at virksomhederne i deres
årsberetninger skal fremlægge miljøinformationer og oplysninger om
medarbejderne i det omfang, det er nødvendigt for en forståelse af virksomhedens
udvikling, resultater eller position. Alle medlemsstater har valgt at fritage
små og mellemstore virksomheder fra dette krav. [22] CorporateRegister.com. [23] FN's
vejledende principper omfatter tre søjler: statens pligt til at overholde
menneskerettighederne, virksomhedernes pligt til at overholde
menneskerettighederne og behovet for adgang til effektive retsmidler. [24] Europa-Kommissionens
rapporter om reglerne for menneskerettigheder og miljø, som finder anvendelse
på EU-virksomheder, der er aktive uden for EU (2010), og om ansvarlig styring
af forsyningskæden (2011) vil også blive taget i betragtning. [25] Den
Europæiske Konsensus om Udvikling, 2005.