52011DC0476

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om garantifonden og forvaltningen heraf i 2010 /* KOM/2011/0476 endelig */


INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. Fondens situation pr. 31. december 2010 4

2.1. Fondens finansielle strømme 4

2.2. Regnskabsaflæggelse 5

2.3. Fondens prækonsoliderede regnskab pr. 31. december 2010 5

2.3.1. Garantifonden: Prækonsolideret balance 7

2.3.2. Garantifonden: Prækonsolideret resultatopgørelse 11

3. Overførsler til og fra fonden 14

3.1. Retsgrundlag for overførsel til fonden fra EU's almindelige budget 14

3.2. Overførsel fra eller til EU's almindelige budget i løbet af regnskabsåret 14

3.2.1. Tilførsel af kapital til fonden 14

3.2.2. Renteafkast af fondens likvide aktiver 14

3.2.2.1. Investeringspolitik 14

3.2.2.2. Afkast 15

3.2.2.3. Renteindtægter 15

3.3. Inddrivelse hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser 16

4. Fondens forpligtelser 16

4.1. Betaling af forfaldne fordringer 16

4.2. EIB's vederlag 16

INDLEDNING

Ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009[1] (kodificeret udgave) blev der oprettet en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande (i det følgende benævnt "fonden") med henblik på at betale EU's kreditorer, hvis modtageren af et lån, der er ydet eller garanteret af EU, ikke opfylder sine forpligtelser. I overensstemmelse med artikel 7 i forordningen har Kommissionen overdraget den finansielle forvaltning af garantifonden til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ved en aftale indgået mellem Fællesskabet og EIB den 23. november 1994 i Bruxelles og den 25. november 1994 i Luxembourg (i det følgende benævnt "aftalen").

Ifølge aftalens artikel 8, stk. 2, skal EIB hvert år inden den 1. marts tilsende Kommissionen en beretning om fondens situation og om forvaltningen af fonden samt fondens forvaltningsregnskab og balance for det foregående år. Et uddrag af beretningen for 2010 kan læses i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

Endvidere hedder det i artikel 8 i forordningen, at Kommissionen senest den 31. maj hvert år skal forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten en beretning om fondens situation og om forvaltningen af fonden i det foregående regnskabsår.

FONDENS SITUATION PR. 31. DECEMBER 2010

Fondens situation er lig med summen af alle dens finansielle strømme siden oprettelsen i 1994.

Fondens finansielle strømme

Fondens situation beskrives i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IFRS) ved afslutningen af regnskabsåret 2010.

Fondens midler udgjorde i alt 1 347 330 925,77 EUR (se afsnit 3 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene: fondens balance pr. 31. december 2010 som oplyst af EIB). Her er en oversigt over fondens samlede finansielle strømme siden oprettelsen:

Garantifond | Beløb |

Overførsler fra budgettet til fonden | + 2 985 684 500,00 EUR |

Foregående regnskabsårs nettoresultater | + 760 201 245,08 EUR |

Inddrivelse af betalinger foretaget af fonden for misligholdelser | + 576 705 008,19 EUR |

Påløbne[2] EIB-administrationsgebyrer og revisionsgebyrer i 2010 for betalingerne i 2011 | + 747 058,18 EUR |

Modtaget provision for inddrivelse af for sene betalinger i 2002 | + 5 090 662,91 EUR |

Justering som følge af anvendelse af IFRS ved værdiansættelse af fondens portefølje (se posten "Reserver" på passivsiden i garantifondens balance i afsnit 3 i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene) | - 1 845 165,61 EUR |

Minus udbetalte garantibeløb | - 477 860 856,19 EUR |

Minus successive tilbageførsler til EU's almindelige budget af overskud i fonden og tilbageførsler efter kandidatlandes tiltrædelse af EU | - 2 501 391 526,79 EUR |

Fondens regnskabsværdi pr. 31. december 2010 | 1 347 330 925,77 EUR |

I henhold til forordningens artikel 5 beregnes det beløb, der skal overføres fra budgettet til fonden i år n+1, på basis af forskellen mellem målbeløbet og værdien af fondens nettoaktiver ved år n-1's afslutning beregnet ved år n's begyndelse.

Fondens nettoaktiver (dvs. fondens likvide nettomidler) beløb sig pr. 31. december 2010 til i alt 1 485 463 867,59 EUR. Dette er summen af fondens regnskabsværdi, dvs. 1 347 330 925,77 EUR, minus påløbne EIB-administrationsgebyrer og revisionsgebyrer på 747 058,18 EUR, hvoraf 715 037,50 EUR var administrationsgebyrer (EIB’s vederlag for 2010), og budgetoverførslen på 138 880 000,00 EUR som fastsat i 2010 for 2011-budgettet[3].

I henhold til artikel 3 i forordningen[4] skal fondens målbeløb udgøre til 9 % af de samlede udestående forpligtelser i forbindelse med hver enkelt transaktion, plus ubetalte rentetilgodehavender.

Udeståendet for lån og lånegarantier til tredjelande plus påløbne renter androg pr. 31. december 2010 i alt 19 395 882 340,31 EUR, hvoraf påløbne renter tegnede sig for 137 336 644,89 EUR. Forholdet mellem fondens nettoaktiver på 1 485 463 867,59 EUR og de udestående samlede forpligtelser som omhandlet i forordningen var 7,7 %. Eftersom dette er lavere end målet på 9 % af de samlede udestående garantiforpligtelser (afrundet til 1 745,63 mio. EUR), skal der overføres et beløb fra EU's almindelige budget til fonden, jf. forordningens artikel 5. Det beløb, der skal opføres i 2011 som en tilførsel i budgetforslaget for 2012, er på 260 170 000,00 EUR.

Regnskabsaflæggelse

Da Kommissionen har besluttet at aflægge sine regnskaber i overensstemmelse med de nye regnskabsregler, der er baseret på IPSAS[5]-/IFRS-principperne, er fondens prækonsoliderede regnskab også udarbejdet efter disse principper som forklaret i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

Fondens prækonsoliderede regnskab pr. 31. december 2010

Der udarbejdes et prækonsolideret regnskab for fonden med det formål at inkludere regnskabsmæssige transaktioner, der ikke er inkluderet i det fondsregnskab, som EIB har udarbejdet (se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene). Behovet for at inkludere sådanne transaktioner skyldes de forskellige misligholdelser, der har forekommet siden fondens oprettelse. Hvis modtageren af et lån, der er ydet eller garanteret af fonden, misligholder sine forpligtelser, skal den prækonsoliderede balance omfatte eventuelle restancer plus morarenter og andre periodiseringsposter[6], indtil fonden har modtaget alle skyldige beløb. Der vil således ved årets udgang foreligge et komplet regnskab for fonden, der skal medtages i EU's konsoliderede balance. Pr. 31.12.2010 forekom der ingen misligholdte forpligtelser. Det samlede beløb i den prækonsoliderede balance beløber sig således til 1 347 330 925,77 EUR.

De vigtigste ændringer i regnskabsaflæggelsen forklares i noterne og afstemmer tallene med EIB's regnskab, der fremlægges i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

Garantifonden: Prækonsolideret balance

Den prækonsoliderede balance er udarbejdet med henblik på at blive taget med i EU's konsoliderede regnskaber. De vigtigste ændringer er forklaret i noterne til balancen.

Balance: Aktiver (EUR) | 2010 | 2009 |

Omsætningsaktiver |

Kortfristede tilgodehavender |

Andet | 3 626,09 |

Kortfristede investeringer | 1 153 319 651,66 | 1 049 413 310,19 |

Portefølje disponibel for salg – omkostninger | 1 134 968 726,10 | 1 004 786 115,50 |

Portefølje disponibel for salg – aktuarmæssig forskel | -1 355 359,96 | -3 096 484,22 |

Portefølje disponibel for salg – tilpasning til dagsværdi | -1 888 129,14 | 27 525 747,60 |

Portefølje disponibel for salg – periodeafgrænsningsposter | 21 594 414,66 | 20 197 940,31 |

Portefølje disponibel for salg – værdiforringelse |

Likvider | 194 011 274,11 | 191 080 815,35 |

Anfordringskonti | 1 426 322,04 | 1 078 498,12 |

Kortfristede indlån – nominelt | 123 637 000,00 | 153 300 000,00 |

Påløbne renter på kortfristede indskud | 155 055,48 | 113 282,91 |

Andre likvide midler – omkostninger | 68 708 475,06 | 36 554 203,91 |

Påløbne renter på andre likvider | 84 421,53 | 34 830,41 |

Omsætningsaktiver i alt | 1 347 330 925,77 | 1 240 497 760,63 |

I ALT | 1 347 330 925,77 | 1 240 497 760,63 |

Balance: Passiver (EUR) | 2010 | 2009 |

A. EGENKAPITAL |

Kapital (Garantifonden) | 484 292 973,21 | 390 482 973,21 |

Overførsel fra budgettet | 484 292 973,21 | 390 482 973,21 |

(overskud, der skal overføres til budgettet) |

Reserver | -1 845 165,61 | 27 678 560,35 |

Førstegangsanvendelse – reserve til dagsværdi | 42 963,53 | 152 812,75 |

Ændring i dagsværdi for aktiver disponible for salg | -1 888 129,14 | 27 525 747,60 |

Akkumuleret overskud/underskud | 821 618 687,47 | 780 668 814,11 |

Fremført resultat | 821 618 687,47 | 780 668 814,11 |

Årets økonomiske resultat | 42 517 372,53 | 40 949 873,36 |

Samlet egenkapital | 1 346 583 867,60 | 1 239 780 221,03 |

KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER |

Kreditorer | 747 058,17 | 717 539,60 |

Andet | 747 058,17 | 717 539,60 |

Kortfristet gæld i alt | 747 058,17 | 717 539,60 |

I ALT | 1 347 330 925,77 | 1 240 497 760,63 |

Noter til balancen :

- "Kortfristede tilgodehavender/andet" betyder de træk på fonden, der nu er udestående. Beløbet omfatter kapital, renter og strafrenter, der skal overføres til EU's budget efter aktivering af fondsgarantien.

- Forskellen i "Akkumuleret overskud" under egenkapitalen sammenlignet med fondens finansielle situation som præsenteret i arbejdsdokumentet fra Kommissionen tjenestegrene forklares af de successive tilbageførsler af træk og strafrenter til fonden.

- "Kreditorer/andet" i 2010 omfatter EIB's administrationsprovision, revisionsgebyrer og periodisering af inddrivelsesgebyrer til EIB efter betaling af strafgebyrer til fonden.

Garantifonden: Prækonsolideret resultatopgørelse

Ligesom balancen er den prækonsoliderede resultatopgørelse udarbejdet med henblik på at blive taget med i EU's konsoliderede regnskaber. De vigtigste tilpasninger er forklaret i noterne til den prækonsoliderede resultatopgørelse.

Garantifonden – Prækonsolideret resultatopgørelse (EUR) | 2010 | 2009 |

Indtægter fra finansielle transaktioner | 43 367 717,93 | 41 753 692,10 |

Renteindtægter |

Renteindtægt af likvider | 1 359 361,52 | 3 496 637,06 |

Renteindtægt af aktiver disponible for salg | 40 351 233,09 | 38 180 007,32 |

Andre renteindtægter | 80 574,54 | 77 047,72 |

Kursgevinster |

Realiserede gevinster på afhændelse af aktiver disponible for salg | 1 576 548,78 |

Tilbageførsel af tab ved værdiforringelse af aktiver disponible for salg |

Anden finansiel indkomst |

Udgifter til finansielle transaktioner | -850 345,40 | -803 818,74 |

Renteudgifter |

Renteudgifter i forbindelse med likvider |

Valutakurstab |

Realiserede tab på afhændelse af aktiver disponible for salg |

Tab ved værdiforringelse af aktiver disponible for salg |

Andre finansielle omkostninger | -850 345,40 | -803 818,74 |

heraf: administrationsgebyrer | -715 037,50 | -687 539,60 |

OVERSKUD FRA IKKE-DRIFTSMÆSSIGE AKTIVITETER | 42 517 372,53 | 40 949 873,36 |

OVERSKUD FRA ORDINÆRE AKTIVITETER |

Ekstraordinære gevinster |

Ekstraordinære tab |

OVERSKUD FRA EKSTRAORDINÆRE POSTER |

ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT | 42 517 372,53 | 40 949 873,36 |

Note til den prækonsoliderede resultatopgørelse:

"Andre finansielle omkostninger" omfatter EIB's administrationsprovision, revisionsgebyrer og periodeafgrænsning af inddrivelsesgebyrer til EIB efter betaling af udestående strafgebyrer til fonden.

OVERFØRSLER TIL OG FRA FONDEN

I dette afsnit gennemgås de finansielle strømme til og fra fonden.

Retsgrundlag for overførsel til fonden fra EU's almindelige budget

Forordningen blev ændret i 2007[7] for at sikre en mere effektiv anvendelse af budgetmidler ved at tilføre kapital til fonden på basis af den konstaterede størrelse af de udestående lånegarantier.

Målbeløbet er 9 % af de udestående lån og lånegarantier, inkl. alle transaktionstyper (EIB-, MFA- og Euratomlån) uden for EU. Forskellen mellem målbeløbet og værdien af fondens nettoaktiver resulterer i overførsel fra budgetpost 01040114, "Tilførsler til garantifonden", til fonden eller fra fonden til budgettet i tilfælde af overskud.

Det beløb, der er disponibelt til finansiering af fonden, overføres fra budgetpost 01040114, "Tilførsler til garantifonden", under udgiftsområde 4 (eksterne forbindelser).

Overførsel fra eller til EU's almindelige budget i løbet af regnskabsåret

Tilførsel af kapital til fonden

På grundlag af de udestående garanterede transaktioner på 16 360,73 mio. EUR pr. 31. december 2009 blev der opført 138,88 mio. EUR, svarende til de tilførte midler i 2009, på budgetpost 01040114, "Tilførsler til garantifonden", for 2010 i udgiftsoversigten i EU's almindelige budget for 2011. Dette beløb blev overført i én transaktion fra budgettet til fonden den 28. februar 2011.

Renteafkast af fondens likvide aktiver

Investeringspolitik

Fondens likvide midler investeres i overensstemmelse med principperne for forvaltning af fondens midler, der er fastlagt i bilaget til aftalen af 23./25. november 1994 mellem Fællesskabet og EIB, som ændret ved tillægsoverenskomst nr. 1 af 17./23. september 1996, tillægsoverenskomst nr. 2 af 26. april/8. maj 2002, tillægsoverenskomst nr. 3 af 25. februar 2008 og tillægsoverenskomst nr. 4 af 9. november 2010. Således skal 20 % af fondens midler placeres i kortfristede investeringer (højst ét år). Disse investeringer omfatter værdipapirer med variabel rente uanset deres løbetid og fastforrentede værdipapirer med en restløbetid på højst ét år uanset deres oprindelige løbetid. Ved udløb indløses de fastforrentede papirer nemlig til 100 % af deres nominelle værdi, mens de variabelt forrentede papirer, uanset deres restløbetid, til enhver tid normalt kan sælges til en pris i nærheden af 100 %. Af hensyn til ligevægten mellem de forskellige instrumenter, som sikrer den nødvendige likviditet, placeres mindst 100 mio. EUR i pengemarkedsinstrumenter, især som bankindskud.

Kommissionen og EIB har sammen opstillet en liste over banker, der kan modtage indskud fra fonden. Listen er blevet revideret flere gange for at tage hensyn til ændringer i kreditvurderingen af bankerne. Bankerne har alle opnået en kreditvurdering på mindst P1 (kortfristet) hos Moody's eller en tilsvarende kreditvurdering hos Standard & Poor's eller hos Fitch. Kapitalanbringelserne i disse banker er omfattet af bestemmelser, der skal sikre et konkurrencedygtigt afkast og en fornuftig risikospredning.

Afkast

Dette afkast blev opnået i en kontekst med en finanskrise og meget lave rentesatser.

Generelt set var markedsvilkårene i 2010 en anelse mere favorable end i 2009, især takket være indførelsen af en redningsmekanisme for kriseramte eurolande og ECB's ledsageforanstaltninger, der holdt rentesatserne nede og gav høj likviditet.

Porteføljens afkast lå 13,26 basispoint under benchmarken (se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, afsnit 1.4.2, "Performance", for yderligere oplysninger). I første halvdel af 2010 var fondens samlede afkast 1,40 %, men i årets anden halvdel forværredes afkastet, eftersom problemerne i Grækenland havde en negativ indflydelse på fondens beholdning af obligationer udstedt af andre eurolande, især Irland, Portugal, Spanien, Italien og Belgien. Forøgelsen af spændet i disse lande over for AAA-eurolandene medvirkede i høj grad til, at fondens afkast blev som det blev.

Renteindtægter

I 2010 androg renteindtægterne fra likvider, fondens anfordringskonti og værdipapirer i alt 43 367 717,93 EUR fordelt således:

- Fra indskuds- og anfordringskonti : 1 359 361,52 EUR. Dette afspejler situationen pr. 31. december 2010, og beløbet inkluderer renter af bankindskud (1 253 213,48 EUR) og ændringer i påløbne renter i 2010 på +91 363,69 EUR. Anfordringskontiene gav en renteindtægt på 14 784,35 EUR.

- Fra værdipapirer : 40 351 233,09 EUR. Beløbet omfatter 39 633 686,93 EUR i renter af værdipapirer og ændringer i påløbne renter på +1 396 474,35 EUR pr. 31. december 2010. Værdipapirafkastet stammer fra værdipapirinvesteringer efter investeringsprincipperne i den aftale, der bemyndiger EIB til at forvalte fondens likvide midler. Dette beløb skal dog justeres med et negativt beløb på 678 928,19 EUR for de værdipapirer, der er kommet til i løbet af regnskabsåret, svarende til forskellen mellem værdipapirernes indgangsværdi og deres indfrielseskurs, tidsmæssigt fordelt på papirernes resterende løbetid (svarende til kursreguleringen på resultatopgørelsen).

Renteafkastet indgår i resultaterne for regnskabsåret.

Inddrivelse hos debitorer, der har misligholdt deres forpligtelser

Fonden har ingen beløb til inddrivelse.

FONDENS FORPLIGTELSER

Fondens forpligtelser svarer til alle fondens finansielle engagementer.

Betaling af forfaldne fordringer

Der blev ikke trukket på fonden i 2010 til betaling af forfaldne fordringer.

EIB's vederlag

Det er i den anden tillægsoverenskomst af 26. april og 8. maj 2002 fastsat, at bankens vederlag beregnes ved hjælp af de degressive årlige provisionssatser, der gælder for hver af trancherne i fondens aktiver. Dette vederlag beregnes på grundlag af fondens årlige gennemsnitlige beholdning af aktiver.

Bankens vederlag for 2010 blev fastsat til 715 037,50 EUR, der er opført i resultatopgørelsen og bogført som en periodeafgrænsningspost (passiver) på balancen.

[1] EUT L 145 af 10.6.2009, s. 10 (i det følgende benævnt "forordningen").

[2] De 747 058,18 EUR omfatter 715 037,50 EUR til EIB's administrationsgebyrer og gebyrer til ekstern revision på 32 020,67 EUR i 2010 (se "Kortfristet gæld" i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene).

[3] De 138 880 000,00 EUR blev overført til fonden den 28. februar 2011 fra EU's almindelige budget.

[4] I henhold til forordningen vedbliver de transaktioner til fordel for tiltrædelseslandene, der har været dækket af garantifonden, med at være dækket af EU's garanti efter tiltrædelsesdatoen. Fra denne dato ophører de imidlertid med at være eksterne EU-foranstaltninger og dækkes derfor direkte af EU's almindelige budget og ikke længere af garantifonden.

[5] IPSAS, International Public Sector Accounting Standards.

[6] Andre periodiseringsposter omfatter eventuelle vekselkursforskelle, der skal betales i forbindelse med andre forpligtelser (hovedsagelig inddrivelsesgebyrer til EIB).

[7] Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 89/2007 af 30. januar 2007 om ændring af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande, EUT L 22 af 31.1.2007, s. 1.