[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 17.3.2011

KOM(2011) 131 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om statistikker udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik og kvaliteten heraf

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om statistikker udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik og kvaliteten heraf

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

1.1. Forordning om affaldsstatistik 3

1.2. Kvaliteten af data udarbejdet på grundlag af forskellige metoder 3

1.3. Kvalitetskontrol 4

2. Punktlighed og aktualitet 5

3. Fuldstændighed 5

4. Datanøjagtighed 6

4.1. Datadækning 6

4.2. Opdeling efter økonomiske sektorer 6

4.3. Affaldsklassifikation 6

5. Sammenlignelighed 6

5.1. Sammenlignelighed over tid 6

5.2. Sammenlignelighed mellem landene 6

6. Virksomhedernes byrde 6

7. Revision af forordningen om affaldsstatistik 6

8. Resultater og fremtiden 6

INDLEDNING

Forordning om affaldsstatistik

Artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik[1] bestemmer, at Kommissionen hvert tredje år skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om forordningens gennemførelse. Den første rapport blev offentliggjort i 2008[2].

I henhold til afdeling 7, pkt. 3, i bilag I og II skal medlemsstaternes kvalitetsrapporter inddrages i den i artikel 8 omhandlede rapport. Rapporterne kan findes på følgende websted:

http://circa.europa.eu/Public/irc/dsis/pip/library?l=/wastesstatisticssregulat/data_transmission/quality_statistics/2008 .

Denne rapport giver en oversigt over udviklingen siden den første indberetning af data i 2006. Rapporten dækker de 27 EU-medlemsstater og resultaterne af den seneste indberetning af data i juni 2010. I rapporten findes der også en beskrivelse af overgangen fra NACE Rev. 1.1 til NACE Rev. 2 og de ændringer og forventede forbedringer, som revisionen af forordningen om affaldsstatistik vil indebære.

Fra referenceåret 2004 skal EU-medlemsstaterne ifølge forordningen levere data hvert andet år. Bilag I og II indeholder bestemmelser om kravene til statistik om affaldsdannelse, affaldsbehandling og affaldsbehandlingskapacitet. Resultaterne opdeles efter affaldskategorier i henhold til den statistiske affaldsnomenklatur (EWC-Stat), der er indeholdt i forordningens bilag III.

Kvaliteten af data udarbejdet på grundlag af forskellige metoder

Forordning (EF) nr. 2150/2002 fastlægger de data, der skal indberettes, og den krævede kvalitet, men foreskriver ikke en bestemt metode til udarbejdelse af affaldsstatistik, som således udarbejdes på grundlag af mange forskellige metoder. Dette giver medlemsstaterne mulighed for at beholde deres egne indsamlingsmetoder og minimere de ændringer, der er nødvendige for at overholde forordningen.

De mange forskellige metoder indebærer dog, at der kan forekomme metodologiske forskelle fra det ene land til det andet, mellem forskellige datasæt fra samme land og selv inden for de enkelte datasæt. Det gør det vanskeligt at sikre dataenes sammenlignelighed og høje kvalitet.

Den måde, hvorpå datakvaliteten kan måles, afhænger af, hvilke metoder der anvendes. For de forskellige metoder er der forskellige kvalitetsparametre (f.eks. variationskoefficienten for stikprøveundersøgelser, sensitivitetsanalyser til modellering osv.). Specielt kombinationen af metoder inden for datasæt gør det vanskeligt at fastlægge indikatorer for den overordnede datakvalitet. De forskellige metoder, som forordningen åbner mulighed for, vanskeliggør vurderingen og formidlingen af datakvaliteten.

Medlemsstaterne beskriver i deres kvalitetsrapporter dataene ud fra kvalitetskriterier, som hyppigt anvendes i det europæiske statistiske system[3], og som er fastlagt i forordning (EF) nr. 1445/2005 om kvaliteten af affaldsstatistik[4].

Kvalitetskontrol

Siden den første dataindberetning i 2006 har Eurostat etableret et effektivt kvalitetskontrolsystem med to trin. Det første trin består i, at der foretages en hurtig evaluering af dataene og kvalitetsrapporterne, og at der sendes en evalueringsrapport til landene senest to måneder efter rapporteringsfristen. Andet trin består af en grundigere validering uden fast frist.

Den hurtige evaluering foretages på grundlag af fem kriterier:

- datasættenes fuldstændighed

- kvalitetsrapportens fuldstændighed

- aktualitet

- korrekt anvendelse af definitioner og klassifikationer

- anvendelse af pålidelige statistiske metoder.

I denne fase vedrører datavalideringen hovedsageligt de nye datas indbyrdes kohærens og udviklingen over tid. Analysen foretages på et højt aggregeret niveau og har til formål at påvise alvorlige brud i serierne.

Landene påskønner den hurtige evaluering, hvilket afspejles i den umiddelbare feedback på de spørgsmål, der rejses i evalueringsrapporterne, og sikrer rettidig offentliggørelse af dataene. Landedataene offentliggøres i Eurostats formidlingsdatabase tre måneder efter indberetningsfristen.

I forbindelse med den grundige validering analyseres dataene på et mere detaljeret niveau (f.eks. opdelt efter økonomisk sektor og affaldskategori), og de forskellige landes mønstre og udvikling sammenlignes. Valideringskontrollerne omfatter:

- sammenligninger af affaldsdannelsen inden for de enkelte lande med værdier fra de foregående år for hver enkelt økonomisk aktivitet ved hjælp af passende indikatorer

- sammenligninger af dataene for hver enkelt økonomisk aktivitet på tværs af landene

- krydskontrol med affaldsdata hidrørende fra andre indberetningsforpligtelser som f.eks. kontrol med overholdelse i henhold til anden affaldsrelateret lovgivning.

Eventuelle spørgsmål undersøges på grundlag af landenes kvalitetsrapporter og feedback på den hurtige evaluering og kan medføre, at der sendes endnu en række spørgsmål til de pågældende lande.

PUNKTLIGHED OG AKTUALITET

Data og kvalitetsrapporter skal indsendes senest 18 måneder efter referenceåret, dvs. at indberetningsfristen for referenceåret 2008 var 30. juni 2010. I de tilfælde, hvor der manglede data, eller der ikke var blevet fremsendt kvalitetsrapporter, blev medlemsstaterne anmodet om at levere de manglende oplysninger så hurtigt som muligt.

På tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport kan overholdelsen af rapporteringsfristen for referenceåret 2008 opsummeres som følger:

- 19 lande indberettede deres datasæt inden for fristen.

- Fire medlemsstater indberettede deres data inden for tre uger efter fristen, således at de kunne tages i betragtning i den første evalueringsrunde (Portugal, Østrig, Frankrig og Cypern).

- En medlemsstat (Rumænien) indberettede sine data den 20. september 2010.

- Tre medlemsstater indberettede deres data mere end tre måneder efter fristen. Italien indsendte sine data den 11. november, Grækenland den 1. december og Irland den 21. december 2010. Grækenlands og Irlands indberetninger var også stærkt forsinkede de foregående indberetningsår.

Overordnet set var overholdelsen af indberetningsfristen for 2008 tilfredsstillende. I alt 23 af de 27 medlemsstater foretog deres indberetninger rettidigt eller med en forsinkelse på højst tre uger. Eurostat har fastlagt en ordning for kontrol med overholdelse, og der sendes påmindelser til medlemsstaterne med korte mellemrum i henhold til en på forhånd fastlagt plan. Punktligheden er således blevet forbedret i forhold til referenceåret 2006, hvor 18 lande indberettede data inden for samme periode.

- Offentliggørelse

Dataene om affaldsdannelse og affaldsbehandling blev offentliggjort i Eurostats formidlingsdatabase den 4. oktober. Der forventes en ajourføring af databasen, når den grundige validering er færdiggjort.

FULDSTÆNDIGHED

Leveringen af fuldstændige datasæt er af afgørende betydning for udarbejdelsen af EU-aggregater. Manglende data begrænser fortolkningen og den informative værdi af affaldsstatistikker. Landene anmodes derfor om at begrænse mængden af manglende data til et minimum, om nødvendigt kan der indsendes skøn.

I forbindelse med den første rapporteringsrunde for referenceåret 2004 var seks ud af 27 EU-medlemsstater i stand til at indsende fuldstændige datasæt om affaldsdannelse , som dækkede alle affaldskategorier og alle sektorer. 21 medlemsstater indsendte datasæt med visse mangler. Mangelen på data vedrørte enten affald dannet inden for landbrug, skovbrug, jagt (NACE A 01 og A 02) og fiskeri (NACE A 03) eller data om slam (i våd vægt og tør vægt). Andelen af manglende data om affaldsdannelse udgjorde samlet set ca. 9 % af de krævede data.

Dataenes fuldstændighed blev kraftigt forbedret for referenceåret 2006. Andelen af manglende data om affaldsdannelse faldt til 2,1 %. Der manglede kun data i syv medlemsstaters indberetninger, mens 20 medlemsstater indberettede fuldstændige datasæt. Andelen af manglende data er højest for ovennævnte sektorer (NACE A 01-03). Irland, Italien og Letland havde den største andel af manglende data i 2006.

Hvad angår data om affaldsbehandling , faldt antallet af lande med ufuldstændige datasæt på nationalt plan også betragteligt mellem 2004 og 2006. I 2004 indsendte 15 lande ufuldstændige datasæt. Andelen af manglende data for EU-27 udgjorde 2,5 % af de krævede data. I 2006 indsendte kun 5 lande ufuldstændige data om de behandlede affaldsmængder. Andelen af manglende data faldt til 1,5 %. Over 70 % af de manglende data vedrører bortskaffelse af affald gennem "behandling i jordmiljø og udledning i vandmiljøet", som hovedsageligt anvendes til ikke farligt slam.

Der kan konstateres en yderligere forbedring af dataenes fuldstændighed for affaldsdannelse og –behandling for referenceåret 2008. På grund af tre landes forsinkede indberetning af data var evalueringen dog endnu ikke afsluttet, da denne rapport blev udarbejdet.

DATANØJAGTIGHED

Nøjagtighed angiver graden af overensstemmelse mellem estimater eller beregnede værdier og de eksakte eller sande værdier, herunder aspekter som stikprøvefejl, datadækning, anvendte tærskelværdier, manglende svar, justeringer, kontrol og korrektioner eller fortrolighed.

Datadækning

Formålet med forordningen er udarbejdelse af statistik om affald i overensstemmelse med anvendelsesområdet for direktiv 2008/98/EF. Der skal udarbejdes statistik om affaldsdannelse for alle økonomiske sektorer og for husholdningerne, og den skal omfatte affald, der stammer fra nyttiggørelses- og bortskaffelsesprocesser, og som kaldes sekundært affald. Statistikken bør også omfatte affald fra små virksomheder (<10 ansatte), selv om sådanne virksomheder så vidt muligt bør undtages fra undersøgelserne.

Statistik om affaldsbehandling omfatter alt affald, som er nyttiggjort eller bortskaffet inden for et lands grænser uanset affaldets oprindelse. Det grundlæggende element i forordningen er indsamling af data om affaldets endelige bestemmelse. Forbehandling er ikke medregnet.

Undtaget fra forordningen er alt affald, som genanvendes direkte på det anlæg, hvor det er produceret.

- Dækningsfejl

De dækningsfejl, der er blevet konstateret, vedrører for størstedelens vedkommende et af følgende aspekter:

- uklare (juridiske) definitioner, f.eks. sondring mellem affald og ikke affald

- import og eksport af affald

- dækningen af sekundært affald og små virksomheder

- problemer vedrørende specifikke økonomiske sektorer (f.eks. bygge- eller nedrivningsaffald).

Det er vanskeligt at vurdere de samlede virkninger af dækningsfejl. Dækningsfejl kan føre til både undervurderinger og overvurderinger. De mulige virkninger af metodetilpasninger illustreres med eksempler fra Polen og Sverige. For referenceåret 2008 tilpassede Polen datadækningen for animalsk fæces og gødning til den europæiske retspraksis (sag C-416/02) og udelukkede den mængde gødning, der anvendes på markerne, fra affaldsstatistikkerne. I Sverige blev datadækningen for træaffald og animalsk og vegetabilsk affald genvurderet, for så vidt angår kriterierne for sondring mellem affald og biprodukter[5]. I begge lande førte tilpasningerne til en betydelig reduktion af de producerede mængder, på ca. 96 mio. tons i Polen og på 21 mio. tons i Sverige.

Opdeling efter økonomiske sektorer

Medlemsstaterne skal i henhold til forordningen opdele deres data i 20 affaldsproducerende aktiviteter (19 økonomiske sektorer plus husholdninger). En korrekt opdeling i affaldsproducerende aktiviteter er en forudsætning for:

- sammenligneligheden af sektorspecifikke affaldsmængder

- affaldsstatistikkens kohærens med virksomhedsstatistik.

Opdelingen af de økonomiske aktiviteter sker i henhold til den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab (NACE). For referenceårene 2004 og 2006 anvendes NACE Rev. 1.1; fra og med år 2008 indsamles data i henhold til NACE Rev. 2.

- Overgang til NACE rev. 2

Den nye opdeling efter økonomiske kategorier i henhold til NACE Rev. 2 er defineret i bilag IV til forordning (EF) nr. 1893/2006[6]. På grund af det høje aggregeringsniveau, der anvendes i forordningen om affaldsstatistikker, er virkningerne af overgangen fra NACE Rev. 1.1 til NACE Rev. 2 begrænsede; 17 af de 19 økonomiske aggregater, der anvendes til affaldsstatistikker er grundlæggende ens.

Den største ændring vedrører klassificeringen af affaldshåndteringsaktiviteter. Affaldshåndteringsaktiviteter, som hidtil har været dækket af Kloakvæsen, renovationsvæsen og renholdelse mv. (NACE Rev. 1.1, hovedgruppe 90), anføres i den nye hovedgruppe 38 Indsamling, behandling og bortskaffelse af affald; materialegenindvinding , mens Opsamling og behandling af spildevand (NACE rev. 1.1, kode 9001) anføres i den nye hovedgruppe 37 Kloakering . Som følge heraf vil de fleste affaldshåndteringsaktiviteter være samlet i den nye hovedgruppe 38. For at opretholde tidsserierne på niveauet for økonomiske sektorer konverteres dataene om affaldshåndteringsaktiviteter for 2004 og 2006 til opdelingen i henhold til NACE Rev. 2. Eurostat foretager konversionen i samråd med medlemsstaterne.

Desuden er Forlagsvirksomhed (NACE rev. 1.1, kode 221) blevet flyttet fra fremstillingsindustri (undergruppe DE) til den nye hovedafdeling J Information og kommunikation og indgår således i servicevirksomhed. I dette tilfælde er det ikke hensigten at foretage en konversion af dataene for 2004 og 2006, medmindre dataanalyserne skulle afsløre betydelige påvirkninger af tidsserierne.

- Fejlklassifikation

Den måde, hvorpå affaldet fordeles på den producerende sektor, afhænger af den metode, der avendes til indsamlingen af data. Der er en betydelig risiko for forkert fordeling af dataene i lande, hvor data om affaldsdannelse afledes af affaldsbehandlingsdata. Denne fremgangsmåde anvendes af Danmark, Tyskland, Litauen, Østrig og Malta. Oplysningerne om den producerende virksomhed eller sektor fås kun fra sekundære kilder (f.eks. affaldsindsamler, affaldsbehandler) eller afledes på anden måde (f.eks. ved modeller eller ved anvendelse af den europæiske affaldsliste[7], som indeholder oplysninger om affaldets oprindelse).

En række af de pågældende lande har ændret deres tilgang for at forbedre klassifikationen efter økonomiske sektorer. Tyskland har etableret endnu en stikprøveundersøgelse af affaldsproducenterne for at kunne foretage en mere nøjagtig opdeling af affaldet på kilderne. Litauen har også til hensigt at indføre endnu en undersøgelse vedrørende affaldsdannelse. Østrig forventer at kunne foretage en bedre fordeling af affaldet på sektorer ved hjælp af et nyt elektronisk informationssystem. Danmark indfører et nyt affaldsdatasystem for bedre at kunne leve op til kravene vedrørende opdeling fra og med referenceåret 2012.

Affaldsklassifikation

Affaldsklassifikations betydning for nøjagtige og sammenlignelige affaldsstatistikker er indlysende: Affaldskategorierne skal dække de samme affaldstyper i medlemsstaterne, hvis de skal kunne anvendes til overvågning af affaldspolitikker på EU-plan.

Forordningen definerer opdeling efter affaldskategorier i henhold til den statistiske affaldsnomenklatur (EWC-Stat), men foreskriver ikke anvendelse af en specifik klassifikation til dataindsamling. Landene kan frit vælge affaldsklassifikation, så længe resultaterne forelægges i det på forhånd fastlagte format og i den krævede kvalitet.

De fleste lande indsamler deres data i henhold til den europæiske affaldsliste, som omfatter 839 affaldstyper. På trods af visse problemer med anvendelsen af affaldslisten sikrer den udbredte brug af denne klassifikation en høj grad af sammenlignelighed. Det antages, at fejlklassifikationens samlede betydning for datanøjagtigheden er beskeden.

SAMMENLIGNELIGHED

Sammenlignelighed over tid

Nu hvor den første rapporteringsrunde er afsluttet, er det muligt at foretage en første vurdering af dataenes sammenlignelighed over tid.

Evalueringen af landenes kvalitetsrapporter viser, at næsten alle medlemsstaterne har foretaget omfattende ændringer af deres tilgang til nationale affaldsstatistikker. De fleste lande foretager nu yderligere forbedringer af deres dataindsamling, hvad angår datakvalitet (f.eks. tilvejebringelse af manglende data og forbedret dækning) og deres metoders effektivitet.

Sammenligningen af dataene for 2008 med tidligere år, som tyder på et fald i affaldsdannelsen på ca. 309 mio. tons eller 10,9 %, viser dog, at ændringer af metoderne i individuelle lande kan få betydelige virkninger for EU-aggregaterne. Dette illustreres bedst med, at denne udvikling kan tilskrives ændringer af metoderne i tre medlemsstater. Mens reduktionerne i Polen og Sverige kan tilskrives ændringer af datadækningen (jf. afsnit 4.1), indberettede Frankrig betydeligt mindre affaldsmængder fra bygge- og anlægssektoren (NACE Rev. 1.1, hovedafdeling F) som følge af den mere nøjagtige undersøgelse af bygge- og anlægssektoren, der er blevet indført for nylig.

Eurostats datavalideringssystem sikrer, at brud i tidsserierne udpeges og enten korrigeres eller forklares. Landenes kvalitetsrapporter har desuden vist sig at være et nyttigt redskab til overvågning af ændringer af metoderne og ændringernes virkninger i medlemsstaterne.

For at sikre ensartede tidsserier på niveauet for økonomiske sektorer blev dataene for 2004 og 2006 justeret for ændringerne i den opdeling efter sektorer, der skyldes overgangen til NACE Rev. 2. Desuden blev de data for 2004, der manglede på grund af undtagelserne for 11 lande, beregnet med tilbagevirkende kraft på grundlag af dataene for 2006.

Sammenlignelighed mellem landene

Takket være fælles definitioner og klassifikationer er sammenligneligheden af dataene mellem landene relativt høj. Forskelle mellem landene, hvad angår den samlede mængde, der dannes og behandles, bliver i stigende grad forklarlige. Der er stadig problemer, hvis landene ikke har anvendt statistiske enheder til at påvise sammenhængen med de økonomiske aktiviteter, der producerer affaldet. Dette påvirker ikke de samlede affaldsmængder, der indberettes, men besværliggør sammenligneligheden opdelt efter økonomiske sektorer.

Grundig dataanalyse, bl.a. ved hjælp af sektorspecifikke indikatorer, sikrer løbende forbedring af sammenligneligheden mellem landene.

VIRKSOMHEDERNES BYRDE

For at reducere respondentbyrden skal medlemsstaterne i henhold til forordningen give adgang til administrative data og fritage virksomheder med under 10 ansatte fra de statistiske undersøgelser, medmindre de i betydelig grad bidrager til affaldsdannelsen.

De fleste medlemsstater måler imidlertid ikke den fysiske byrde og kan derfor kun forelægge kvalitative vurderinger. I kvalitetsrapporterne for referenceåret 2008 forelagde syv medlemsstater tal om respondenternes tidsforbrug. Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Slovenien og Det Forenede Kongerige indberetter et tidsforbrug på mellem 30 minutter og fire timer pr. respondent. Sverige (op til 25 timer pr. respondent) og Polen (op til 40 timer) indberetter, at det er nødvendigt med et markant større tidsforbrug. På trods af det store tidsforbrug anser Sverige den samlede byrde forbundet med affaldsstatistikkerne som meget beskeden, da langt de fleste oplysninger hentes i administrative kilder, og direkte forespørgsler kun anvendes i forbindelse med et meget begrænset antal virksomheder. I Polen skyldes den store byrde delvist, at rapporteringssystemet ændres, således at der i stedet for statistiske undersøgelser anvendes et administrativt informationssystem, og at virksomhederne skal foretage indberetninger i henhold til begge systemer, indtil det nye system er etableret.

Den vigtigste hjælp for virksomhederne er at undgå dobbelt rapportering gennem anvendelse af administrative data og/eller koordinering af affaldsundersøgelserne mellem de pågældende institutioner (statistiske kontorer, miljøministerier og miljøagenturer). For 15 medlemsstaters vedkommende er administrative data den vigtigste datakilde for affaldsstatistik. Andre lande anvender administrative data som én blandt mange kilder.

Fritagelsen af små virksomheder fra undersøgelserne gribes forskelligt an i de enkelte medlemsstater. Nogle lande gennemfører stikprøveundersøgelser af de små virksomheder og ekstrapolerer resultaterne. I de fleste lande er de dog helt undtaget, således at der ses bort fra tallene eller de ekstrapoleres ved hjælp af faktorbaserede estimationsmodeller. Landene har indført forskellige fritagelsestærskler, som oftest fastsættes ud fra antallet af ansatte eller mængden af produceret affald pr. år. Nogle lande kombinerer de to kriterier for at sikre, at selv små virksomheder er omfattet af dataindsamlingen, når de overskrider den fastsatte tærskel for affaldsdannelse.

REVISION AF FORORDNINGEN OM AFFALDSSTATISTIK

Efter de to første rapporteringsperioder er en række mangler blevet tydelige, og der blev allerede udpeget områder, der skal forbedres, i den første rapport til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008) 355). Desuden fastlægger det nye rammedirektiv om affald (2008/98/EF) nye informationsbehov og ændrede definitioner.

Derfor blev der i efteråret 2008 etableret en taskforce, som skal behandle alle relevante emner og udarbejde endelige anbefalinger til revision af bilagene til forordningen. Ultimo juli 2009 blev et sæt dokumenter med nærmere oplysninger og en redegørelse for de foreslåede ændringer sendt til høring hos medlemsstaterne. Det forslag til en retsakt, der blev udarbejdet på dette grundlag, blev vedtaget af Kommissionen den 27. september 2010[8].

Målet med revisionen var at:

- øge affaldsstatistikkernes anvendelighed

- forenkle forordningens bestemmelser

- sikre overensstemmelse mellem forordningen og andre indberetningsforpligtelser på affaldsområdet.

Den vigtigste ændring er harmoniseringen af opdelingen efter affaldskategorier i afdeling 2 i bilag I og II til forordningen. De forskellige opdelinger vanskeliggjorde datavalideringen samt fortolkningen og formidlingen af resultater. Fremover vil der i forbindelse med indberetningen af affaldsdannelsen og –behandlingen blive anvendt de samme 51 affaldskategorier. Selv om dette vil medføre en nominel stigning i mængden af data, der skal indberettes, forventes denne nye bestemmelse ikke at medføre en ekstra byrde.

Desuden er visse affaldskategorier blevet omorganiseret, og ny kategorier er blevet indført for at øge dataenes anvendelighed, f.eks. i forbindelse med overvågning af affaldspolitikker. Dette omfatter:

- separate affaldskategorier for mineralsk bygge- eller nedrivningsaffald, for jordbunden og for klapmateriale

- separate affaldskategorier for flydende affald og mineralsk affald fra affaldsbehandling (sekundært affald)

- omorganisering af kategorierne animalsk og vegetabilsk affald og metalaffald

- aggregering af forskellige typer kemisk affald i en enkelt kategori.

Desuden blev affaldsbehandlingskategorierne omorganiseret for at sikre overensstemmelse mellem forordningen og definitionerne og kravene i det reviderede rammedirektiv om affald og at integrere data om antallet af deponeringsanlæg og disses kapacitet. Disse data er hidtil blevet indsamlet under direktiv 1999/31/EF om deponeringsanlæg[9].

Data om behandlede affaldsmængder i henhold til bilag II skal kun indberettes på nationalt plan. Indberetning på NUTS 1-niveau bortfalder, da der ikke foreligger dokumentation for, at der er behov for en politik vedrørende disse oplysninger. Kravene til indberetning om antallet af affaldsbehandlingsanlæg og disses kapacitet blev lempet, da anvendeligheden af nogle af de data, der blev udarbejdet, viste sig at være begrænset.

Revisionen af forordningen forventes samlet set at gøre dataene mere anvendelige og klare uden at medføre en ekstra byrde for landene. Selv om revisionen vil medføre en række brud, vil kontinuiteten i dataene i stort omfang blive bevaret. Den reviderede forordning vil blive anvendt fra og med referenceåret 2010.

Vejledningen til gennemførelse af forordningen om affaldsstatistik er blevet tilpasset de fremtidige ændringer.

- Statistikker over import og eksport af affald

Artikel 1, stk. 3, i forordningen om affaldsstatistik bestemmer, at efter gennemførelsen af pilotundersøgelserne i henhold til artikel 5, stk. 1, skal affaldsstatistikkerne dække import og eksport af affald, hvorom der ikke indsamles data i henhold til forordningen om overførsel af affald (1013/2006/EF)[10], dvs. for affald på den såkaldte "grønne liste". På grundlag af disse bestemmelser udarbejdede Eurostat et pilotundersøgelsesprogram i perioden fra 2003 til 2007, som 11 lande deltog i.

På grundlag af disse undersøgelser, hvis resultater er sammenfattet i Kommissionens rapport (KOM(2008) 501, blev et forslag drøftet med medlemsstaterne i november 2009. Drøftelserne viste, at en række lande ville have betydelige vanskeligheder med at udarbejde regelmæssige statistikker om import og eksport af affald. Som følge heraf besluttede Eurostat at revidere brugerbehovene og den politiske berettigelse for disse statistikker.

RESULTATER OG FREMTIDEN

Der er blevet opnået betydelige fremskridt med hensyn til udarbejdelse af affaldsstatistikker siden den første indberetning i 2006. Punktligheden og fuldstændigheden i forbindelse med medlemsstaternes indberetning af data er løbende blevet forbedret, hvilket også gælder rettidig offentliggørelse af data. Affaldsstatistikkerne er nu i relativt høj grad sammenlignelige mellem landene, og der er opnået betydelige fremskridt med hensyn til fuldstændig datadækning. Overordnet set er de fleste landes data af en passende kvalitet.

Harmonisering af dataene fremmes ved hjælp af et sæt dokumenter med metodologiske retningslinjer, som kan findes på webstedet for Environmental Data Centre on Waste (miljødatacentret for affald). Fejl og metodemæssige mangler udpeges ved hjælp af kvalitetskontrolsystemet.

Med dataindberetningen for 2008 findes der nu data om affaldsdannelse og –behandling for perioden 2004 til 2008. Med udvidelsen af tidsserierne bliver dataene mere og mere værdifulde, f.eks. i forbindelse med bygningsindikatorer og anvendelse på området for miljøregnskaber.

Det skal samtidig nævnes, at ændringer af metoderne i individuelle lande kan have betydelige virkninger for tidsserierne på nationalt plan, men også for EU-27-aggregaterne. Udviklingen over tid bør således stadig fortolkes med forsigtighed og efter en nøje analyse af de underliggende data. Der skal også tages hensyn til virkningerne for affaldsstatistikkerne af de nye koncepter, der er blevet indført ved det reviderede rammedirektiv om affald.

Der er blevet udviklet indikatorer for dannelse af farligt affald og for ikke mineralsk affald, som integreres i sættet af indikatorer for bæredygtig udvikling og indikatorerne for overvågning af Europa 2020-strategien. Udviklingen af en indikator for genanvendelse er dog endnu ikke afsluttet.

Revisionen af forordningen, som vil finde anvendelse fra og med referenceåret 2010, forventes at medføre betydelige forbedringer af anvendeligheden og fortolkningen af affaldsstatistikker.

[1] EFT L 332 af 9.12.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EU) nr. 849/2010 (EUT L 253 af 28.9.2010, s. 2).

[2] KOM(2008) 355 endelig af 13.6.2008.

[3] Eurostats websted om kvalitet: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page?_pageid=2273.1 2273_47140765&_dad=portal&_schema=PORTAL.

[4] EUT L 229 af 6.9.2005, s. 6.

[5] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om Fortolkningsmeddelelse om affald og biprodukter (KOM(2007) 59 endelig).

[6] EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1.

[7] Beslutning 2000/532/EF om udarbejdelse af en liste over affald (EFT L 226 af 6.9.2000. s. 3).

[8] Kommissionens forordning (EU) nr. 849/2010 af 27. september 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik (EUT L 253 af 28.9.2010, s. 2).

[9] Kommissionens beslutning af 17. november 2000 om et spørgeskema til medlemsstaternes indberetning om gennemførelsen af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 24).

[10] EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1. Berigtiget ved EUT L 119 af 13.5.2010, s. 1.