5.2.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 33/231 |
Tirsdag den 5. juli 2011
Forslag til ændringsbudget nr. 3/2011: overskud fra regnskabsåret 2010
P7_TA(2011)0308
Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2011 for regnskabsåret 2011, Sektion III - Kommissionen (11630/2011 - C7-0166/2011 - 2011/2075(BUD))
2013/C 33 E/32
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til artikel 310 og 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, |
— |
der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1) (finansforordningen), særlig 15, stk. 3, og artikel 37 og 38, |
— |
der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011, endeligt vedtaget den 15. december 2010 (2), |
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (3), |
— |
der henviser til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2011 for regnskabsåret 2011, forelagt af Kommissionen den 15. april 2011 (KOM(2011)0219), |
— |
der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2011, vedtaget af Rådet den 16. juni 2011 (11630/2011 - C7-0166/2011), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 75b og 75e, |
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0254/2011), |
A. |
der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 3/2011 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2010 på i alt 4 539 394 283 EUR på 2011-budgettet, |
B. |
der henviser til, at hovedelementerne i dette overskud er et positivt resultat af indkomsterne på over 1,8 mia. EUR (1 800 000 000 EUR), et underforbrug af udgifter på 2,72 mia. EUR og positiv saldo for omveksling mellem valutaer på 22,3 mio. EUR, |
C. |
der henviser til, at størstedelen af indkomstsiden (1,28 mia. EUR ud af 1,8 mia. EUR) skyldes morarenter og bøder, |
D. |
der henviser til, at forskellen mellem det vedtagne budget for 2011 (122,96 mia. EUR) og de afholdte/fremførte bevillinger (120,97 mia. EUR) skyldes annullerede bevillinger (740 mio. EUR), hovedsagelig fordi forslaget til ændringsbudget nr. 10/2010 ikke blev vedtaget, |
E. |
der henviser til, at underforbruget på 2,72 mia. EUR skyldes reduceret gennemførelse af programmer, underudnyttelse af ikke-mobiliserede reserver, underudnyttelse i andre sektioner af budgettet og underforbrug af bevillinger fremført fra 2009 til 2010, |
1. |
tager forslaget til ændringsbudget nr. 3/2011, der udelukkende har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2010 på budgettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 15, til efterretning; |
2. |
er overbevist om, at den del af indtægterne, der beregnes på grundlag af morarenter og bøder, ikke bør betragtes som et overskud, og derfor ikke bør trækkes fra medlemsstaternes bidrag (egne indtægter baseret på BNI); |
3. |
mener tværtimod, at sådanne indtægter fra gennemførelsen af EU’s konkurrencepolitik bør føres tilbage og geninvesteres i EU’s budget; er fast besluttet på at fremme og forsvare dette princip under de kommende forhandlinger om de årlige og flerårige budgetter; |
4. |
godkender imidlertid Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2011 uden ændringer og pålægger sin formand at bekendtgøre, at Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2011 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
5. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter. |
(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0475.
(3) EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.