13.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/156

—

glæder sig over det nye rammeprogram for de kulturelle og kreative sektorer under den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 (1)»Et Kreativt Europa«, der samler de nuværende programmer Kultur, Media og Media Mundus under én hat og indfører en ny finansiel facilitet, der skal lette adgangen til finansiering;

—

understreger udtrykkeligt, at kultur har en egenværdi, som eksisterer uafhængigt af de kulturelle goders og tjenesteydelsers økonomiske aspekter, og at man i udarbejdelsen af programmet skal tage hensyn til denne dobbeltnatur og fokusere på andet og mere end kulturens økonomiske anvendelighed;

—

glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 foreslår en betydelig forøgelse af budgettet til de kulturelle og kreative sektorer, så budgettet bliver på 1,801 mia. EUR i alt, hvilket svarer til en stigning på 37 % i forhold til det nuværende udgiftsniveau;

—

mener, at en fri og uafhængig kultursektor har grundlæggende betydning for samfundsudviklingen. Den er garant for ytringsfrihed og mangfoldighed, giver mulighed for deltagelse og skaber et forum for kritiske og uafhængige diskussioner, hvilket er en forudsætning for et levende demokrati.

Ordfører

Gábor BIHARY (HU/PSE), medlem af forsamlingen for Budapest

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa

COM(2011) 785 final

1.

glæder sig over det nye rammeprogram for de kulturelle og kreative sektorer under den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 (2)»Et Kreativt Europa«, der samler de nuværende programmer Kultur, Media og Media Mundus under én hat og indfører en ny finansiel facilitet, der skal lette adgangen til finansiering;

2.

understreger udtrykkeligt, at kultur har en egenværdi, som eksisterer uafhængigt af de kulturelle goders og tjenesteydelsers økonomiske aspekter, og at man i udarbejdelsen af programmet skal tage hensyn til denne dobbeltnatur og fokusere på andet og mere end kulturens økonomiske anvendelighed;

3.

anerkender, at programmet ved at bringe kultur og medier sammen kan gøre udbredelsen af kulturelle produkter lettere, skabe et indre marked for audiovisuelle værker og bane vej for skabelsen af arbejdspladser i de kulturelle og kreative sektorer;

4.

bifalder bestræbelserne på at forenkle i rammeprogrammet og på at gøre det til en let tilgængelig indgang for europæiske kunstnere og kulturarbejdere, der giver plads til aktiviteter både i og uden for Den Europæiske Union;

5.

mener ligesom konklusionerne i konsekvensanalyserne af de aktuelle programmer, at der er fire generelle problemer, som må løses på EU-niveau for at opnå de ønskede resultater inden for et enkelt rammeprogram:

6.

glæder sig over, at programmet især lægger vægt på de kulturelle og kreative sektorers aktiviteter, der sigter mod at udfolde sig ud over de nationale grænser og har en stærk forbindelse til fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed, så det kan supplere andre EU-programmer såsom strukturfondsstøtte til investering i de kulturelle og kreative sektorer, restaurering af kulturarven, kulturel infrastruktur og kulturelle tjenesteydelser, digitaliseringsfonde for kulturarven og instrumenter for eksterne forbindelser;

7.

glæder sig ud over ovenstående aspekter også over, at programmet vil bygge på erfaringer og succes med eksisterende brands som Media, det europæiske kulturarvsmærke og de europæiske kulturhovedstæder;

8.

glæder sig over, at Kommissionen i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 foreslår en betydelig forøgelse af budgettet til de kulturelle og kreative sektorer, så budgettet bliver på 1,801 mia. EUR i alt, hvilket svarer til en stigning på 37 % i forhold til det nuværende udgiftsniveau;

9.

understreger, at stigningen falder helt i tråd med rationalet bag og prioriteringerne for Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer, eftersom investeringer i de kulturelle og kreative sektorer direkte bidrager til at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og letter adgangen til finansiering for SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer;

10.

ser dog et behov for mere præcise definitioner, især med hensyn til den finansielle facilitets juridiske ramme og ansøgningskriterier;

11.

pointerer, at virksomhederne i de kreative og kulturelle sektorer ofte er mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende, hvilket kræver initiativ og tilrettelæggelse på lokalt plan. Det lokale aspekt er positivt for regionerne, fordi det stimulerer de lokale økonomier (kreativitet fremmer den økonomiske konkurrenceevne) og er med til at fastholde talentmassen og de hermed forbundne arbejdspladser på lokalt niveau. Der bør derfor sættes fokus på den særlige situation for arbejdstagere og erhvervsdrivende i de kulturelle sektorer;

12.

bifalder de foranstaltninger, som foreslås med henblik på at styrke den kulturelle sektors kapacitet og fremme udbredelsen på tværs af de nationale grænser i og uden for EU, al den stund kulturel mangfoldighed kan betragtes som en kilde til vækst;

13.

er enig i, at kulturen under en finansiel og økonomisk krise kan spille en rolle, hvis den gør det muligt at realisere socialpolitikkens målsætninger på kreativ vis – ved at støtte innovationer med det formål at nå resultaterne på det sociale område (3);

14.

mener, at kunst og kultur ligesom kulturelle medier og den audiovisuelle sektor kan ændre adfærden og skabe nye sociale bånd, der stimulerer kreativiteten hos personer, der har talenter på disse områder. Samtidig kan kunst og kultur være med til at værne om det demokratiske samfunds værdier;

15.

mener, at en fri og uafhængig kultursektor har grundlæggende betydning for samfundsudviklingen. Den er garant for ytringsfrihed og mangfoldighed, giver mulighed for deltagelse og skaber et forum for kritiske og uafhængige diskussioner, hvilket er en forudsætning for et levende demokrati;

16.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder i hele EU har et stort ansvar for gennemførelsen af kulturpolitikkerne, eftersom de spiller en nøglerolle i forbindelse med kulturfremme, frem for alt når det gælder bevarelse af kulturarven og befordring af kunstnerisk innovation (4). De lokale og regionale myndigheder har også et særligt ansvar for, at børn og unge får adgang til og mulighed for at deltage i et aktivt kulturliv;

17.

gør opmærksom på, at udvalget allerede tidligere har fremhævet, at de lokale og regionale myndigheder på grund af deres nærhed til borgerne er strategisk bedst placeret til at imødekomme de særlige behov og krav hos de forskellige kulturelle grupper i EU og til effektivt at mobilisere lokalsamfundet til støtte for en bedre interkulturel dialog (5);

18.

pointerer, at det er lykkedes de lokale og regionale myndigheder at inddrage de kulturelle og kreative sektorer i deres udviklingsstrategier, hvilket har bidraget til styrkelsen af de lokale økonomier. Det er især de lokale og regionale myndigheder, der har mulighed for at oprette netværk og databaser for unge kunstnere, fremme uddannelsen af unge i kunstneriske og kulturelle fag, hjælpe unge kunstnere til en professionel karriere, iværksætte multimedie- og multikulturelle eksperimenter, stille offentlige rum til rådighed for unge kunstneres arbejde, få det yngre publikum til at benytte sig af de kunstneriske og kulturelle tilbud, støtte ungdomsforeninger på det kunstneriske og kulturelle område, og fremme innovation inden for de lokale traditioner og fag (6);

19.

understreger, at den audiovisuelle sektor ikke kun repræsenterer en stor værdi for udvikling, konkurrenceevne og beskæftigelse, men også er central for bevarelse og fremme af den kulturelle identitet og mangfoldighed i byer og regioner. Denne egenskab gør den i øvrigt til en af de vigtigste faktorer for udvikling af de europæiske samfundsværdier og de demokratiske samfunds funktionsmåde, eftersom de audiovisuelle værker kan spille en vigtig rolle for opbygningen af en europæisk identitet (7);

20.

betoner, at digitaliseringsprocessen giver en række nye muligheder for at knytte Europas regioner sammen i kraft af udveksling af audiovisuelle værker og opdagelse af nye måder at skabe links og dele indhold på. Processen kan vise sig at være en chance for at tiltrække et nyt publikum, udnytte alternativt indhold, udbyde nye tjenester og skabe større opmærksomhed om indhold fra andre regioner (8);

21.

opfordrer på ny Rådet og Parlamentet til kraftigere at fremhæve de lokale og regionale myndigheders afgørende rolle i forbindelse med fremme og udbredelse af deres lokalsamfunds kultur (9) samt til at øge inddragelsen af de regionale og lokale myndigheder i programmet;

22.

understreger i den forbindelse behovet for at sikre en god balance mellem tildelingen af ressourcer til store globale projekter på den ene side og finansiering af foranstaltninger og aktiviteter, der fokuserer på det lokale og regionale niveau, på den anden;

23.

opfordrer kraftigt Rådet og Europa-Parlamentet til at give kulturaktører større indflydelse på beslutningstagningen og ikke lægge overdreven vægt på den finansielle sektor i forbindelse med gennemførelsen af forordningen;

24.

erkender, at de aktioner, som beskrives i forslaget, ikke synes at være i strid med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Udvalget understreger imidlertid, at regionale og lokale myndigheder systematisk bør inddrages i forbindelse med udarbejdelsen, gennemførelsen og forvaltningen af de foranstaltninger, der skal skaffe finansiering til kulturelle og kreative sektorer i Europa;

25.

ønsker at medvirke til at sikre, at kendskabet til Et kreativt Europa bliver så udbredt som muligt i EU's regioner, og tilbyder at samarbejde herom. Udvalget ønsker også at blive inddraget i overvågningen af programmet;

26.

finder det relevant at opdele rammeprogrammet i tre delprogrammer (et tværfagligt delprogram, et kulturdelprogram og et media-delprogram) samt vejledende at angive, hvor mange midler hvert af de tre delprogrammer skal tildeles. Udvalget gør dog samtidig opmærksom på, at programmet skal gennemføres på en sådan måde, at man fleksibelt kan overføre midler fra et delprogram til et andet efter behov og erfaringer;

27.

understreger, at det er vigtigt, at kunst og beskyttelse af kulturarven ikke marginaliseres i den nye struktur.

28.

bifalder den strategiske og inklusive tilgang, som Kommissionen foreslår til støtte for udviklingen af de kulturelle og kreative sektorer;

29.

understreger, at integrerede udviklingsstrategier for at få succes bør udarbejdes på de relevante regionale og lokale niveauer i et samarbejde mellem de myndigheder, der har ansvaret for de forskellige offentlige politikker (f.eks. økonomisk udvikling, beskæftigelse, uddannelse og kultur) og repræsentanter for civilsamfundet, dvs. virksomheder, lønmodtagere og borgerorganisationer;

30.

fremhæver behovet for at undersøge, hvilke områder og emner der udgør lokale og regionale aktiver, som fortjener at blive promoveret. Alle regioner har et potentiale, som skal findes frem: store byer og rige regioner har mulighederne for og midlerne til at blive kreative centre og magneter på mange niveauer. Små og mindre velstående regioner skal have bistand til at udbrede kendskabet til deres kulturelt stærke sider til resten af verden (dette gælder ikke mindst perifere og tyndt befolkede regioner i EU);

31.

har allerede tidligere påpeget, at der er et reelt behov for mere pålidelige oplysninger om den kulturelle sektor i Europa i almindelighed (10), og hilser derfor de foreslåede støtteforanstaltninger for markedsdata, undersøgelser, prognose- og jobværktøjer, evalueringer, politikanalyse og statistiske undersøgelser velkommen. Dog skal det sikres, at de data, der indsamles og analyseres, udveksles mellem nationale og europæiske statistiske kontorer for at undgå overlapning af kilder, omkostninger og databehandling;

32.

fremhæver, at kulturelle og kreative sektorer trives bedst i tværfaglige miljøer, og anbefaler derfor at medvirke til at bygge nye broer mellem kunst, filosofi, videnskab, forskning og innovation og erhvervsliv;

33.

finder, at der er behov for at udvikle egentlige »kreative partnerskaber« mellem de kulturelle og kreative sektorer på den ene side og områder som uddannelse, forskning og administration på den anden, og slår til lyd for at opbygge effektive mekanismer til at overføre kreativ viden som f.eks. design til andre sektorer.

34.

bifalder de tiltag, der foreslås med henblik på at styrke den kulturelle sektors kapacitet og fremme udbredelsen på tværs af de nationale grænser i og uden for EU;

35.

glæder sig over, at kulturdelprogrammet især lægger vægt på kapacitetsopbygning og omsætning på tværs af nationalgrænserne, herunder internationale tournéer, nye europæiske platforme med stor strukturel effekt og mere strategiske støttepakker til forlag, som udgiver litterære oversættelser, herunder støtte til markedsføring;

36.

fremhæver, at kulturen i tiden efter en krise kan spille en rolle, hvis den gør det muligt at realisere socialpolitikkens målsætninger på kreativ vis – ved at støtte innovationer og eksperimenter med det formål at nå resultaterne på det sociale område;

37.

bifalder den planlagte støtte til udbredelse på tværs af de nationale grænser og understreger navnlig betydningen af at fremme de involverede sektorer, der bidrager til, at kulturen når ud til publikum, uanset om de pågældende regioner slås med en ugunstig geografisk beliggenhed eller har problemer med relation til flersprogethed;

38.

understreger, at der bør investeres i både individuel og kollektiv kunstproduktion såvel som emner, der har stor betydning for de kulturelle og kreative sektorer, såsom nye forretningsmodeller, kreativitet og innovation, digitalisering, certificeringssystemer og udvikling af den menneskelige kapital samt kreative partnerskaber med andre sektorer;

39.

fremhæver betydningen af at udvikle offentlig-private partnerskaber til støtte for kunstneres eksperimenter, som på én gang vil gavne både kulturelle fremskridt og virksomhedernes indtjening;

40.

indrømmer, at de lokale og regionale myndigheder kan blive bedre til at informere de lokale virksomheder om metoder og midler til at fremme lokale og regionale kulturaktiviteter;

41.

understreger, at den private sektor ofte er en vigtig spiller, når det gælder kulturstøtte, idet den giver donationer og tilskud som led i sit sociale ansvar. De lokale og regionale myndigheder kan på deres side bidrage til at skabe et miljø, som befordrer bedst mulig udnyttelse af denne støtte;

42.

anerkender betydningen af en konsistent tilgang på mellemlangt til langt sigt, når der planlægges aktiviteter på kulturområdet. Et godt eksempel er Den Europæiske Kulturhovedstad, hvor en langsigtet udviklingsstrategi er med til at fremme mere bæredygtige tilgange til kulturel udvikling, forbedre initiativets (11) slagkraft og virkning og fremhæve den europæiske kulturs rigdom, mangfoldighed og fællestræk.

43.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder kan spille en central rolle for fremme af lokale og regionale audiovisuelle værker ved effektivt at styrke den audiovisuelle produktion og aktivt bidrage til udbredelse af kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog (12);

44.

anerkender betydningen af at fremme et bredt internationalt samarbejde i den audiovisuelle sektor med henblik på at styrke de kulturelle og kommercielle bånd mellem filmindustrierne i og uden for EU;

45.

er enig i, at man må gribe fat om nældens rod i forbindelse med ændringerne på den internationale audiovisuelle scene, som især kan tilskrives den teknologiske udvikling og de strukturelle svagheder, der påvirker udbredelsen af europæiske audiovisuelle værker på tredjeverdensmarkeder og hindrer Europas audiovisuelle sektor i at udnytte de internationale muligheder og underminerer Europas konkurrenceevne;

46.

henleder i lyset af programmets bredere sociale relevans opmærksomheden på det forhold, at udvikling af mediekendskab kombineret med en tilpasning af uddannelsesmetoderne til skoler og videre uddannelser er særligt vigtigt for Europas fremtid. Som led i denne tilpasning gælder det også om at stimulere undervisningen i de nye kommunikationsteknologier, som er af afgørende betydning for integrationen i samfundslivet og på arbejdsmarkedet (13);

47.

minder om filmindustriens betydning for den europæiske identitet og for integrationen af regionerne (14);

48.

understreger, at en sund kulturindustri i kraft af programmet kan udvikle kreative partnerskaber mellem den kulturelle sektor og andre sektorer (ikt, forskning, turisme, arbejdsmarkedets parter osv.) med henblik på at styrke den sociale og økonomiske virkning af investeringer i kultur og kreativitet (15), navnlig i henseende til fremme af vækst og arbejdspladser samt regioners og byers tiltrækningskraft og udvikling;

49.

påpeger, at der er behov for at træffe flere foranstaltninger for fuldt ud at udnytte potentialet i det europæiske kreative indhold (16) med henblik på at sætte gang i produktion, tilgængelighed og omsætning af europæiske innovative værker af høj kvalitet, fremme Europas kulturelle mangfoldighed og forbedre de europæiske mediers konkurrenceevne;

50.

gentager, at de lokale og regionale myndigheder skal spille en afgørende rolle i forvaltningen af den kulturelle og sproglige arv, fremme nye virksomhedsmodeller i det lokale kunstmiljø og den lokale medieverden og fremme kreative produktioner, som (sam)finansieres af institutioner og medieorganisationer (17);

51.

pointerer, at selv om Et kreativt Europa ikke er et socialt program, skal politikker vedrørende de nye tjenester, de nye digitale medier eller kreativt indhold ikke kun baseres på økonomiske kriterier, men skal også tage hensyn til kulturelle og sociale faktorer (18). Kreativt indhold bør således fremme social samhørighed og inklusion, navnlig for så vidt angår grupper, der risikerer eksklusion eller slås med andre sociale vanskeligheder (kvinder, unge, handicappede, indvandrere og mindretal).

52.

understreger, at det er særlig vigtigt at skabe gennemførelsessynergier mellem programmet og de nationale og regionale strategier for intelligent specialisering;

53.

er enig i, at der skal tages hensyn til, at den supplerende virkning af andre aktiviteter på EU-plan og nationalt plan, som påvirker de kulturelle og kreative sektorer, afgør, om resultaterne nås, samt i, at ændringer i indikatorerne ikke altid kan tilskrives Et kreativt Europa-programmets virkninger;

54.

er enig i, at det er nyttigt at udvikle kvantificerbare indikatorer til almene og specifikke mål, dvs. indikatorer, som baserer sig på måling af arbejdspladser, der er skabt af kulturel og kreativ aktivitet, tilgængelighed, partnerskaber, læringsmuligheder, udbredelse af værker og aktører, filmpublikum og de europæiske audiovisuelle værkers procentvise andel. Samtidig understreger udvalget dog de regionale aspekter af disse indikatorer. Det er kritisk over for en alt for stor vægtning af økonomisk vækst, profit og konkurrence i disse indikatorer, da det gør dem uegnede til at evaluere eller overvåge den ikke-kommercielle kultursektor;

55.

er med hensyn til opfyldelsen af målsætningen om en styrkelse af de kulturelle og kreative sektorers finansielle kapacitet glad for at kunne konstatere, at ikke kun størrelsen på lån, men også antallet og den geografiske spredning af finansielle institutioner, der giver adgang til finansiering, er nævnt;

56.

opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at sikre, at Kommissionen ud over den regulære overvågning også anmoder Regionsudvalget om en udtalelse om den evalueringsrapport, som skal udarbejdes i slutningen af 2017 om opfyldelsen af programmets målsætninger, dets effektivitet og den europæiske merværdi.