2.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 259/26

—

fremhæver endnu en gang, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af Europa 2020-strategien;

—

præciserer, at bygningers energieffektivitet er et nøgleområde;

—

mener, at der er behov for øget gennemsigtighed med henblik på at styre investeringerne. Statistikker for energiforbrug og -produktion bør være offentlige på linje med statistikker om udledning;

—

foreslår, at mindst én særskilt prioritet for strukturfondene for perioden 2014-2020 helliges bæredygtig anvendelse og produktion af energi, hvorved dette mål får al den opmærksomhed og betydning, det fortjener;

—

opfordrer til, at samhørighedspolitikken får en særlig byorienteret dimension, som skal yde støtte til udviklingen af handlingsplaner for bæredygtig energi (forbedring og udvidelse af fjernvarmenettet, samproduktion af varme og elektricitet, energiproduktion og anvendelse af vedvarende energikilder, offentlig belysning, offentlig transport og bløde transportformer, energieffektivitet i bygninger osv.), og oprette støttetjenester for lokale myndigheder i form af f.eks. lokale og regionale energiagenturer;

—

påpeger atter, at Den Europæiske Socialfond bør fokusere på udvikling af menneskelige ressourcer på lokalt niveau, som vil være afgørende for udformningen af lavenergibyer i fremtiden og give nyt liv til de lokale økonomier;

—

støtter mere effektive finansieringsordninger, som kan fremme offentlig-private partnerskaber. På det område kunne der blive tale om f.eks. lån med en lav eller ingen rente, bankgarantier, lokale revolverende fonde og andre innovative finansieringstekniske instrumenter, som i overensstemmelse med additionalitetsprincippet kunne anvendes i kombination med den støtte, som på lokalt og regionalt niveau ydes af strukturfondene.

Ordfører

Hovedordfører: Ilmar REEPALU (SE/PSE), medlem af Malmøs kommunalråd

Basisdokument

Kommissionens brev af 14. februar 2011

1.

ved kun alt for godt, at klimaforandringerne er en udfordring af globale dimensioner, som har yderst forskellige konsekvenser i de enkelte regioner og lokalområder. Når klimaproblemerne skal løses, er det nødvendigt at skabe intelligente lokale og regionale løsninger, som har fokus på både lokale og regionale forhold og muligheder. Udfordringerne i forbindelse med klimaforandringerne er så store, at ingen enkelt medlemsstat er i stand til at tackle dem på egen hånd, og derfor kan Den Europæiske Union skabe merværdi;

2.

understreger, at målene for beskæftigelse, innovation, uddannelse, social inklusion og klima/energi er tæt forbundne i Europa 2020-strategien og samlet er afgørende for at opnå det overordnede mål om social og territorial samhørighed. Vigtige foranstaltninger med henblik på at nå Europa 2020-målene bygger på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

3.

understreger, at EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020, »Vores livsgaranti, vores naturkapital«, er et passende indspark i kampen mod klimaforandringer, når det gælder udformning af vigtige foranstaltninger med henblik på bæredygtighed og klimatilpasning;

4.

fremhæver endnu en gang, at de lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af Europa 2020-strategien og fremskridtene i retning af en lavemissionsøkonomi gennem nedbringelse af energiforbruget, decentralisering af energiforsyningen, øget anvendelse af vedvarende energi, sikring af økosystemernes modstandsdygtighed over for klimaforandringer og opretholdelse og forøgelse af antallet af CO2-dræn;

5.

er af den opfattelse, at et uforudsigeligt klima truer den offentlige sundhed, infrastrukturen, landbruget, biodiversiteten, vandforsyningen, fødevaresikkerheden og den økonomiske udvikling og bør tackles gennem bedre design, vaner og teknologier i vores byer og landøkonomier.

6.

er overbevist om, at klimaindsatsen kan have positive konsekvenser i form af økonomisk udvikling, grøn beskæftigelse, modstandsdygtighed, social samhørighed og livskvalitet, der bygger på intelligent vækst. I den sammenhæng er det nødvendigt at identificere sektorer og mulige gevinster som følge af klimaforandringerne, der kan medføre en mulighed for økonomiske udvikling;

7.

mener, at lokale klimavenlige offentlige indkøb og investeringer kan virke stimulerende for en fair, inklusiv og bæredygtig vækst. Integration af økonomisk udvikling, social samhørighed og miljøfinansiering kan stimulere overgangen til en lavemissionsøkonomi;

8.

er af den opfattelse, at EU-investeringer i intelligent lokal specialisering kan støtte regionerne i udvikling af innovative løsninger med henblik på at udnytte de lokale forhold og muligheder for at udvikle lavemissionsøkonomier;

9.

er overbevist om, at investeringer i etablering af bæredygtige europæiske byer og regioner kan styrke europæisk erhvervslivs position på et globalt marked i vækst;

10.

finder det nødvendigt at inddrage erhvervslivet i udviklingen af bæredygtige økonomier gennem tilskyndelse til politikker og strategier, hvorigennem sociale og miljømæssige aspekter indarbejdes i virksomhedernes forretningsdispositioner, samt ved at gøre virksomhederne ansvarlige for konsekvenserne af deres handlinger.

11.

understreger, at klimavenlige tiltag kræver en betydelig langsigtet finansiering. Overgangen til en klimafleksibel lavemissionsøkonomi vil kræve, at der fokuseres på investeringer i energieffektivitet, bygninger, vedvarende energi, ren transport og andre intelligente systemløsninger til bedre ressourceudnyttelse. Både byer og landdistrikter i hele EU har hårdt brug for øget støtte til at modvirke og tilpasse sig klimaforandringerne på lokalt og regionalt niveau. Udvalget bemærker, at Kommissionen har skønnet, at EU for at klare omstillingen til en lavemissionsøkonomi vil skulle investere yderligere 270 mia. euro eller gennemsnitligt 1,5 % af Unionens BNP om året over de næste fire årtier, og at en intensivering af klimaindsatsen vil kunne skabe 1,5 mio. ekstra arbejdspladser indtil 2020;

12.

opfordrer til en væsentlig styrkelse af borgmesteraftaleinitiativet, der bør udstyres med passende midler til at støtte byerne og regionerne i den operationelle tilrettelæggelse af klimahandlingsplaner og til i et samarbejde med internationale partnere som f.eks. den amerikanske borgmesterkonference at udarbejde fælles standarder for CO2-fodaftryk;

13.

minder i særdeleshed om, at støtteordninger bør gøres tilgængelig for alle producenter af vedvarende energi uanset størrelse, eftersom udnyttelse af potentialet for lokal og regional decentraliseret energi er helt igennem nødvendig for opfyldelsen af EU's 20-20-20-mål;

14.

præciserer, at når det gælder modvirkningen af klimaforandringer på lokalt og regionalt niveau, er bygningers energieffektivitet et nøgleområde, eftersom bygningssektoren – dvs. bygninger til beboelse og erhverv – er den sektor i EU, der bruger mest energi og udsender mest CO2. Den står for omkring 40 % af EU's samlede endelige energiforbrug;

15.

fremhæver behovet for en intensivering af indsatsen for at skabe bæredygtige transportsystemer, ændringer i borgernes trafikale adfærdsmønstre og køretøjer, som kører på rene brændstoffer, hvilket er nødvendigt for at opnå støre effektivitet, færre emissioner og bedre luftkvalitet. Regionsudvalget understreger vigtigheden af miljøvenlig offentlig transport i storbyområder og opfordrer til, at der sker en optrapning af strukturfondsinvesteringer i ren offentlig transport og i omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler;

16.

gør opmærksom på, at det er vigtigt at fremme udviklingen og forbedringen af kulstofdræn, som bidrager til at mindske koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren, navnlig i regioner, hvor der er mere gunstige geologiske ressourcer og/eller naturressourcer;

17.

understreger, at EU skal leve op til sine internationale forpligtelser vedr. finansieringen af klimaindsatsen, og er enigt i, at midler fra det internationale CO2-marked også bør anvendes til fordel for projekter i udviklingslandene;

18.

anser det for nødvendigt at gøre befolkningen bevidst om, hvor ubæredygtigt det nuværende ressourceforbrug er;

19.

finder det nødvendigt at forbedre udvekslingen af viden mellem den videnskabelige og den politiske verden for at gøre den videnskabeligt funderede beslutningstagning bedre.

20.

mener, at nærhedsprincippet, partnerskabsprincippet og forvaltning på flere myndighedsniveauer er afgørende forudsætninger for en vellykket anvendelse af strukturfondene, og gentager, at de lokale og regionale myndigheder navnlig bør deltage i udformningen, forhandlingen og gennemførelsen af partnerskabsaftaler under den fælles strategiske ramme for EU-finansiering. Dette bør ses som en afgørende og enestående mulighed for EU for at sikre større sammenhæng i forbruget på tværs af politikområder og forvaltningsniveauer;

21.

gentager, at udvalget er modstander af oprettelse af en særlig klimafond med det formål vha. midler, der i øjeblikket bevilges til strukturfondene, at samle alle EU's finansieringsinstrumenter til bekæmpelsen af klimaforandringerne. »Overførslen« af bevillinger risikerer ikke blot at resultere i en nettoreduktion af de ressourcer, der afsættes til bekæmpelsen af klimaforandringerne, men også at så tvivl om integrationen af klimaforandringsprojekter i de territoriale udviklingsstrategier;

22.

foreslår, at den lokale og regionale indsats mod klimaforandringer ses som et supplement til internationale, europæiske og nationale politikker, idet den bygger på udveksling og samarbejde mellem regioner, som står over for de samme trusler og muligheder;

23.

mener, at der bør arbejdes yderligere på en strategi, der involverer forvaltning på flere myndighedsniveauer, eftersom en modvirkning af og tilpasning til klimaforandringerne kun kan lykkes, hvis alle forvaltningsniveauer inddrages. På den baggrund har Regionsudvalget opfordret Kommissionen og medlemslandene til at bringe nærhedsprincippet i anvendelse;

24.

understreger derfor, at det er vigtigt at undgå administrative forhindringer på alle niveauer i EU. Dette kræver en indsats, der koordineres mellem lokale, regionale og nationale myndigheder samt Kommissionen;

25.

fremhæver på ny, at sektorspecifikke eller tværsektorielle energi- og klimaalliancer mellem regioner og virksomheder bør opmuntres med henblik på at fremme innovation og en hurtig overgang til en klimafleksibel lavemissionsøkonomi. Sådanne offentlig-private partnerskaber bør udtrykkeligt rettes mod udvikling og anvendelse af lavkulstofteknologi, udvikling og forbedring af kulstofdræn samt klimatilpasningsforanstaltninger, og bør til dette formål modtage særlig støtte fra strukturfondene;

26.

mener, at der er behov for øget gennemsigtighed med henblik på at styre investeringerne. Statistikker for energiforbrug og -produktion bør være offentlige på linje med statistikker om udledning og - ikke mindst - statistikker, der viser udviklingen i de fysiske parametre i forbindelse med klimaet. Der bør indføres kontrol med EU's udgifter til klimaindsatsen, således at det klart kan fastslås, hvor stor en del af Unionens budget der bruges til dette formål.

27.

mener, at tilpasningen til og modvirkningen af klimaforandringerne tillige med energipolitikken bør have plads blandt EU-budgettets topprioriteter;

28.

fremhæver, at EU-budgettet bør støtte principperne for forvaltning på flere myndighedsniveauer, og at samtlige EU's foranstaltninger bør baseres på en horisontal strategi, som kombinerer foranstaltninger med henblik på henholdsvis at bekæmpe og tilpasse sig klimaforandringerne, hvor de lokale, nationale og EU-myndighedsniveauernes og de forskellige politikkers roller og ansvar – politisk såvel som økonomisk – er klart definerede for at undgå huller, uoverensstemmelser og redundans i forbindelse med de politiske foranstaltninger;

29.

har den opfattelse, at EU-lovgivning og konditionalitet for EU's udgifter er centrale elementer med henblik på at nå Europa 2020-målene. Derfor bør klimaindsatsen indarbejdes i alle relevante udgiftsområder, herunder strukturfondene og midlerne til landbrug og udvikling af landdistrikterne samt til forskning og innovation og eksternt samarbejde. Indarbejdning af klimaspørgsmål vil sige omprioritering af eksisterende politikker med henblik på at fremme bæredygtighed i erkendelse af, at samme foranstaltning kan og bør forfølge flere mål på samme tid;

30.

mener, at effektiv allokering og effektiv anvendelse af begrænsede budgetmidler bedst kan sikres, hvis klimaforandringer og energieffektivitet indgår som en tværgående prioritet i strukturfondene, den fælles landbrugspolitik og rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling (det fremtidige RP 8). Derudover bør det fremtidige Life+-instrument til støtte for miljø- og klimaindsatsen supplere indarbejdningen ved at stille flere midler til rådighed for klimaindsatsen og afprøve nye metoder til tilpasning til og afbødning af virkningerne af klimaforandringerne;

31.

støtter en budgetperiode på 10 år, som ville kunne give en væsentlig stabilitet og forudsigelighed for støtteprogrammerne og føre til et mere målrettet fokus;

32.

beklager manglen på yderligere specifikke forpligtelser i »Energistrategien for 2011-2020« vedrørende finansiering af lokale og regionale investeringer i bæredygtig energi til trods for, at Kommissionen har fremhævet de lokale og regionale myndigheders rolle.

33.

foreslår, at mindst én særskilt prioritet for strukturfondene for perioden 2014-2020 helliges bæredygtig anvendelse og produktion af energi, hvorved dette mål får al den opmærksomhed og betydning, det fortjener;

34.

bemærker, at idéen om en bæredygtig by er ved at forandre sig i retning af lokale energiproduktionsanlæg, øget elektrisk mobilitet, anvendelse af intelligente net og andre systemløsninger til bedre ressourceudnyttelse. Udvalget opfordrer til, at samhørighedspolitikken får en særlig byorienteret dimension, som skal yde støtte til udviklingen af handlingsplaner for bæredygtig energi (forbedring og udvidelse af fjernvarmenettet, samproduktion af varme og elektricitet, energiproduktion og anvendelse af vedvarende energikilder, offentlig belysning, offentlig transport og bløde transportformer, energieffektivitet i bygninger osv.), og oprette støttetjenester for lokale myndigheder i form af f.eks. lokale og regionale energiagenturer;

35.

minder om Kommissionens hensigt om at fremme lokale energiløsninger og videreudvikle initiativet »intelligente byer« (dvs. intelligent måling og intelligente net) for at fremme miljøvenlige og energieffektive investeringer samt opfordrer Kommissionen til at lade denne gode hensigt komme til udtryk i forbindelse med strukturfondene 2014-2020;

36.

opfordrer til, at den andel af regionalstøtten/samhørighedsmidlerne, der går til at forbedre boligers energieffektivitet, øges til mindst 5 % svarende til mindst 15 % under EFRU i gennemsnit i EU;

37.

understreger strukturfondenes nøglerolle mht. at støtte vidensudvikling, innovative løsninger og offentlig opmærksomhed om de udfordringer og muligheder, der er affødt af behovet for at bekæmpe, afbøde og tilpasse sig til klimaforandringerne;

38.

mener, det er vigtigt at fremme strategier, som opmuntrer til deltagelse, og videnplatforme, som omfatter alle de sektorer, der berøres af klimaforandringerne, så der kan udvikles politisk baserede krav til forskningen.

39.

opfordrer budgetmyndigheden til at sørge for tilstrækkelig finansiering og øget anvendelse af midler til forskning og innovation rettet mod følgerne af klimaforandringerne, modvirkning af CO2-emissionerne og tilpasning til klimaforandringerne, i særdeleshed for så vidt angår energiområdet, samt gennemførelse af den strategiske energiteknologiplan, ikke blot i EU og på nationalt plan, men også på lokalt og regionalt niveau, herunder fremme af klynger og innovative SMV'er;

40.

understreger, at det er vigtigt at indarbejde bæredygtige teknologier og støtte innovation af nye intelligente teknologier ved at integrere klimaspørgsmål og klimatiltag fuldt ud i alle EU-programmer og -strategier;

41.

understreger betydningen af at sprede intelligente løsninger og vigtige nyskabelser som demonstrationsprojekter med henblik på at ændre holdninger, styrke grøn vækst og støtte Europa 2020-strategien.

42.

betoner, at Den Europæiske Socialfond kan anvendes til at fremme bæredygtige fremgangsmåder i eksisterende fag og udvikle nye færdigheder inden for »grønnere teknologier og grønnere tjenesteydelser«, da Den Europæiske Socialfond er et redskab, som kan hjælpe ansatte og virksomheder med at tilpasse sig nye økonomiske realiteter;

43.

påpeger derfor atter, at Den Europæiske Socialfond bør fokusere på udvikling af menneskelige ressourcer på lokalt plan, som vil være afgørende for udformningen af fremtidens lavenergibyer og -regioner, hvor der kan iværksættes effektive foranstaltninger til tilpasning til og/eller modvirkning af klimaforandringerne, og som kan puste nyt liv i de lokale økonomier.

44.

understreger betydningen af at støtte samspillet mellem land- og byzoner samt deres udvikling gennem en integreret indsats på områder som energieffektivitet, miljøvenlig kollektiv trafik, bevarelse af miljøgoder, vandforvaltning og attraktivitet;

45.

mener, at den fælles landbrugspolitik bør belønne landbrugere og arealforvaltere for at levere offentlige goder som produktion af vedvarende energi, bevaring af arealer, der spiller en vigtig rolle som kulstofdræn, reduktion af drivhusgasemissioner og klimatilpasning;

46.

mener, at der kunne være større spillerum for øget konditionalitet, og at den fælles landbrugspolitik (første og anden søjle) kunne være grønnere;

47.

understreger, at Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (den fælles landbrugspolitiks anden søjle) fortsat er en vigtig metode til at hjælpe landbrugerne med at udvikle nyt og til at støtte diversificeringen af landdistrikternes økonomi. Den rolle, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne pt. spiller i forbindelse med modvirkningen af klimaforandringerne, bør derfor udvides, og fonden skal tilpasse sig klimaforandringerne og kaste sig over udfordringerne i forbindelse med andre vigtige ressourcer, eksempelvis forvaltning af vand og jordbunden samt biodiversitet.

48.

minder om, at det har taget positivt imod »omfordelingen af ubrugte midler under kapitel II i forordning (EF) 663/2009, som nu er gjort tilgængelige for lokale og regionale myndigheder til bæredygtige energiprojekter«, og understreger, at denne nye europæiske energieffektivitetsfacilitet skal ses som et vigtigt eksempel, som bør følges i fremtiden;

49.

gentager, at »der i den aktuelle situation med […] krise er en tæt sammenhæng mellem planerne for genopretning og investeringer i energieffektivisering og vedvarende energi«;

50.

understreger, at eftersom udviklingen af en klimafleksibel lavemissionsøkonomi på lokalt og regionalt niveau vil forbedre Europas samlede konkurrenceevne inden for grøn økonomi, burde det være muligt at deltage i finansieringen af den ved hjælp af projektobligationer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank;

51.

støtter mere effektive finansieringsordninger, som kan fremme offentlig-private partnerskaber. På det område kunne der blive tale om f.eks. lån med en lav eller ingen rente, bankgarantier, lokale revolverende fonde og andre innovative finansieringstekniske instrumenter, som i overensstemmelse med additionalitetsprincippet kunne anvendes i kombination med den støtte, som på lokalt og regionalt niveau ydes af strukturfondene;

52.

støtter tanken om, at der gives adgang til ny finansiering ved at tildele de lokale og regionale myndigheder mindst en tredjedel af indtægterne fra emissionshandelssystemet. Den nøjagtige fordelingsnøgle for indtægterne bør fastlægges inden for rammerne af de nationale klimastrategier i de enkelte medlemsstater for at tage tilstrækkeligt hensyn til medlemsstaternes meget forskellige måder at fordele ansvaret for klimabeskyttelse på. Udvalget støtter tanken om at øge anvendelsen af CO2-afgifter i hele Europa og i den forbindelse også at tildele de lokale og regionale niveauer nye finansielle ressourcer i overensstemmelse med de førnævnte rammer. I betragtning af, at byer og regioner for tiden har uudnyttet kapacitet på kvotemarkedet, støtter udvalget kraftigt OECD's opfordring til de lokale og regionale myndigheder om at igangsætte egne projekter til reduktion af drivhusgasudledningen finansieret via kvotehandelssystemet.