8.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 131/140


Tirsdag den 25. oktober 2011
Motorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen ***I

P7_TA(2011)0452

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 97/68/EF for så vidt angår bestemmelserne for motorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen (KOM(2010)0362 – C7–0171/2010 – 2010/0195(COD))

2013/C 131 E/21

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2010)0362),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0171/2010),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. september 2010 (1),

der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. juni 2011 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 55,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0080/2011),

1.

fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


(1)  EUT C 48 af 15.2.2011, s. 134.


Tirsdag den 25. oktober 2011
P7_TC1-COD(2010)0195

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 25. oktober 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/…/EU om ændring af direktiv 97/68/EF for så vidt angår bestemmelserne for motorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2011/88/EU).