(1)

Artikel 8a, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (3) bestemmer, at Kommissionen kan forelægge lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om indførelse af flerårige radiofrekvenspolitikprogrammer, som skal opstille politiske retningslinjer og mål for den strategiske planlægning og harmonisering af anvendelsen af frekvenser i overensstemmelse med de direktiver, der gælder for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Disse politiske retningslinjer og mål bør omhandle adgangen til og den effektive udnyttelse af frekvensressourcer, som der er brug for til det indre markeds oprettelse og funktion. Radiofrekvenspolitikprogrammet støtter målsætningerne og nøgleaktionerne i Europa 2020-strategien og den digitale dagsorden og er en af de 50 prioriterede aktioner i akten for det indre marked. Denne afgørelse berører ikke eksisterende EU-lovgivning, herunder navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (6), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF (7) om ændring af direktiv 2002/21/EF, 2002/19/EF, og 2002/20/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (8). Denne afgørelse berører heller ikke foranstaltninger, der i overensstemmelse med EU-lovgivning træffes på nationalt niveau, navnlig i forbindelse med regulering af indhold og audiovisuel politik, eller medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og anvende deres frekvensressourcer ud fra hensynet til den offentlige orden, civilbeskyttelse eller forsvar. [Ændring 1]

(2)

Frekvenser er en offentlig nøgleressource for væsentlige sektorer og tjenester som f.eks. kommunikation via mobil, trådløst bredbånd og satellit, radio- og tv-transmission, transport og radiolokalisering og applikationer som f.eks. alarmer, fjernbetjeninger, høreapparater, mikrofoner og medicinsk udstyr. De understøtter offentlige tjenester som sikkerheds- og beredskabstjenester, herunder civilbeskyttelse, og videnskabelige aktiviteter som meteorologi, jordobservation, radioastronomi og rumforskning. En effektiv frekvensudnyttelse spiller også en rolle med hensyn til almen adgang til elektronisk kommunikation, særlig for borgere og virksomheder i tyndt befolkede eller afsidesliggende områder såsom landdistrikter eller øer. Frekvensreguleringsforanstaltninger har derfor indflydelse på en lang række områder som økonomi, sikkerhed, sundhed, almenvellets interesse, kultur, forskning, samfundsforhold, miljø og teknologi. [Ændring 2]

(3)

Der bør indtages en ny økonomisk og social tilgang til forvaltning, allokering og anvendelse af frekvenser, hvorved der rettes særlig fokus mod udformningen af regulering, der kan sikre større frekvenseffektivitet, bedre frekvensplanlægning og beskyttelse mod konkurrenceskadelig adfærd og samfundsskadelige foranstaltninger i forbindelse med frekvensanvendelse. [Ændring 3]

(4)

Den strategiske planlægning og harmonisering af frekvensanvendelsen på EU-niveau bør føre til yderligere udvikling af det indre marked for trådløse elektroniske kommunikationstjenester og -udstyr samt af andre EU-politikker, som kræver frekvenser, og dermed skabe nye muligheder for innovation og jobskabelse, og samtidig bidrage til den økonomiske genopretning og den sociale integration overalt i Unionen; planlægningen skal samtidig respektere frekvensressourcers store samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske værdi. Det er også væsentligt at harmonisere frekvensanvendelsen for at sikre de elektroniske kommunikationstjenesters kvalitet og skabe stordriftsfordele, der kan sænke både omkostningerne ved etablering af trådløse netværk og den pris, forbrugerne må betale for trådløst udstyr. Med sigte herpå har Unionen behov for et politisk program, som dækker det indre marked inden for alle Unionens politikområder, hvor der anvendes frekvensressourcer, f.eks. inden for elektronisk kommunikation, forskning og udvikling, transport , kultur og energi. Det bør for enhver pris undgås, at nuværende rettighedshavere forsinker den nødvendige reform. [Ændring 4]

(5)

Dette første program bør fremme konkurrence, indføre lige konkurrencevilkår i hele Europa og lægge grunden til et ægte indre digitalt marked. For at sikre det fulde potentiale i og forbrugerfordelene ved dette radiofrekvensprogram og det indre marked bør programmet suppleres med kommende og nye forslag, som kan fremme onlineøkonomiens udvikling, f.eks. vedrørende databeskyttelse og en europæisk tilladelsesordning for onlineindhold. [Ændring 5]

(6)

Dette første program bør navnlig understøtte Europa 2020-strategien for intelligent og bæredygtig vækst for alle, idet trådløse tjenester har et stort potentiale for at fremme en it-baseret økonomi og for at udvikle og bistå sektorer, som er afhængige af informations- og kommunikationsteknologi, og for at overvinde den digitale kløft. Eksplosionen i navnlig audiovisuelle medietjenester og onlineindhold øger efterspørgslen efter hastighed og dækning. Programmet er også en nøgleforanstaltning i den digitale dagsorden for Europa (9), som skal tilvejebringe hurtig bredbåndsinternetadgang i den fremtidige netbaserede videnøkonomi, og som har et ambitiøst mål for bredbåndsdækning overalt. Det er vigtigt for fremme af økonomisk vækst og global konkurrenceevne, at der leveres de højst mulige frekvenshastigheder og den højst mulige bredbåndskapacitet, der skal være på mindst 30 Mbps for alle senest i 2020, hvor mindst halvdelen af alle Europas husstande bør have bredbåndsadgang med en hastighed på mindst 100 Mbps , og nødvendigt for at opnå de bæredygtige økonomiske og samfundsmæssige fordele ved et digitalt indre marked. Programmet bør også støtte og fremme andre EU-sektorpolitikker som f.eks. et bæredygtigt miljø og økonomisk og social samhørighed for alle EU-borgere. Når man ser på trådløse applikationers betydning for innovationsindsatsen, er dette program et nøgleinitiativ, som støtter EU's innovationspolitik. [Ændring 6]

(7)

Det første program skal danne grundlag for en udvikling, hvor Unionen kan tage føringen med hensyn til bredbåndshastigheder, mobilitet, dækning og kapacitet. En sådan føring er af afgørende betydning for at etablere et konkurrencedygtigt digitalt indre marked, der kan bane vejen for åbning af det indre marked for alle EU-borgere. [Ændring 7]

(8)

Det første program bør opstille principperne og målene frem til 2015 for medlemsstaterne og EU-institutionerne og beskrive specifikke gennemførelsesinitiativer. Forvaltningen af frekvensressourcer er stadig i det store hele underlagt de enkelte medlemsstaters kompetence, men den bør foregå i overensstemmelse med gældende EU-ret og give mulighed for foranstaltninger, som fremmer Unionens politikker. [Ændring 8]

(9)

Programmet bør også tage hensyn til beslutning nr. 676/2002/EF og den tekniske ekspertise fra Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT), således at EU-politikker, som kræver frekvensressourcer, og som er aftalt mellem Europa-Parlamentet og Rådet, kan gennemføres ved hjælp af tekniske gennemførelsesbestemmelser, idet det bemærkes, at sådanne foranstaltninger kan iværksættes, når det er nødvendigt for at gennemføre allerede eksisterende EU-politikker.

(10)

Optimal og produktiv udnyttelse af frekvensressourcerne som et offentligt gode , kan gøre det nødvendigt , at Kommissionen og medlemsstaterne iværksætter innovative løsninger for tilladelser, f.eks. i form af kollektiv udnyttelse af frekvenser, generelle tilladelser eller infrastrukturdeling sideløbende med traditionelle løsninger som f.eks. auktioner . Anvendelsen af sådanne principper i Unionen kan fremmes ved at identificere bedste praksis og fremme udveksling af oplysninger samt fastlægge visse fælles eller konvergerende vilkår for frekvensanvendelse. Generelle tilladelser, som er den mest relevante og mindst ressourcekrævende tilladelsesordning, er særlig interessante, hvor der ikke er risiko for, at interferens hindrer udviklingen af andre tjenester , og mest passende i henhold til artikel 5 i direktiv 2002/20/EF . [Ændring 9]

(11)

Handel med rettigheder til frekvenser i kombination med fleksible brugsvilkår burde fremme den økonomiske vækst væsentligt. Derfor bør frekvensbånd, for hvilke EU-lovgivningen allerede har indført en fleksibel udnyttelse, umiddelbart kunne handles i overensstemmelse med direktiv 2002/21/EF. Herudover ville fælles principper for formatet og indholdet af sådanne omsættelige rettigheder og fælles foranstaltninger til at forhindre akkumulering af frekvenser, som kan føre til markedsdominans, samt situationer, hvor indkøbte frekvenser ikke udnyttes, lette medlemsstaternes samordnede indførelse af foranstaltningerne og lette køb af denne type rettigheder overalt i Unionen. Derudover bør med henblik på at virkeliggøre målene i den digitale dagsorden for Europa en del af indtægterne fra auktionerne over frekvensrettigheder ("digitaliseringsdividende") anvendes til at fremskynde udbygningen af bredbåndsdækningen. [Ændring 11]

(12)

Som det blev fremhævet i den digitale dagsorden for Europa, er trådløst bredbånd en vigtig faktor, når det gælder om at fremme konkurrence, lige konkurrencevilkår i hele Europa, forbrugernes valgmuligheder og adgangen i landdistrikter og andre områder, hvor udbredelsen af trådbaseret bredbånd er vanskelig eller ikke økonomisk rentabel. Forvaltningen af frekvensressourcerne kan dog påvirke konkurrencen ved at ændre rolle- og magtfordelingen blandt markedsdeltagerne, f.eks. hvis eksisterende brugere får uretmæssige konkurrencefordele. En begrænsning af adgangen til frekvensressourcer, navnlig når egnede frekvenser bliver en knap ressource, kan sinke nye tjenesters eller applikationers indførelse og bremse innovation og konkurrence. Køb af nye anvendelsesrettigheder, herunder via frekvenshandel eller andre transaktioner mellem brugere, og indførelsen af nye fleksible kriterier for frekvensanvendelsen kan påvirke den bestående konkurrencesituation. Medlemsstaterne bør derfor gennemføre en grundig undersøgelse af konkurrencevirkningerne inden nye frekvensallokeringer samt iværksætte passende forudgående eller efterfølgende reguleringsforanstaltninger (f.eks. iværksætte ændringer af bestående rettigheder, forbyde visse opkøb af frekvensrettigheder, stille betingelser i forbindelse med hamstring af og effektiv anvendelse af frekvenser, jf. artikel 9, stk. 7, i direktiv 2002/21/EF, begrænse mængden af frekvenser for hver operatør eller undgå for store akkumuleringer af frekvensressourcer) for at undgå konkurrenceforvridninger i tråd med de principper, der ligger til grund for artikel 5, stk. 6, i direktiv 2002/20/EF og artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 87/372/EØF af 25. juni 1987 om de frekvensbånd, der skal stilles til rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fællesskabet (10) ("GSM-direktivet"). Medlemsstaterne kan også tage skridt til at opnå en mere ligelig allokering af frekvensressourcer blandt de økonomiske operatører ved at reservere frekvenser for nytilkomne til et frekvensbånd eller en gruppe af bånd med lignende egenskaber. [Ændring 12]

(13)

En optimal og effektiv frekvensudnyttelse forudsætter en vedvarende overvågning af udviklingen og ajourførte gennemsigtige oplysninger om frekvensanvendelsen i hele EU. Selv om Kommissionens beslutning 2007/344/EC af 16. maj 2007 om ensartet fremlæggelse af oplysninger om brugen af frekvenser i Fællesskabet (11) pålægger medlemsstaterne at offentliggøre oplysninger om anvendelsesrettigheder, er der behov for en detaljeret oversigt over den nuværende frekvensanvendelse og effektiviteten af en sådan anvendelse i Unionen efter fælles revisions- og vurderingsmetoder for at gøre anvendelsen af frekvenser og radioudstyr mere effektiv, navnlig i frekvensområdet mellem 300 MHz og 6 GHz, men også mellem 6 GHz og 70 GHz, idet disse frekvenser vil være af stigende betydning efter den hurtige teknologiske udvikling . Denne oversigt bør være tilstrækkelig detaljeret til at kortlægge ineffektive teknologier og anvendelser, både i den private og den offentlige sektor, og tildelinger, som ikke udnyttes, og delemuligheder og til at evaluere de fremtidige frekvensbehov hos forbrugerne og erhvervslivet. Desuden bør medlemsstaterne i betragtning af det stigende antal applikationer, der anvender trådløse data, fremme en effektiv anvendelse af frekvenser til brugerapplikationer. [Ændring 13]

(14)

Selv om de i teknologisk henseende stadig er under udvikling, bør de såkaldte "kognitive teknologier" allerede udforskes yderligere og implementeres gennem geolokaliseret information om frekvensanvendelse, hvilket bør kortlægges i oversigten. [Ændring 89]

(15)

Harmoniserede standarder, jf. direktiv 1999/5/EF er en væsentlig forudsætning for en effektiv anvendelse af frekvensressourcer og bør tage hensyn til lovfæstede delevilkår. Europæiske standarder for elektrisk og elektronisk udstyr, som ikke er radiobølgeudstyr, bør også udformes, så frekvensanvendelsen ikke forstyrres. Den samlede virkning af et stadigt stigende antal og en større tæthed af trådløse apparater og applikationer sammen med de mange forskellige frekvensanvendelser stiller de nuværende tilgange over for helt nye udfordringer, når det gælder om at undgå interferens. Problemstillingerne bør undersøges og revurderes i sammenhæng med modtageregenskaber og mere avancerede mekanismer til undgåelse af interferens for at undgå skadelig interferens eller forstyrrelser for eksisterende eller fremtidig frekvensanvendelse . Medlemsstaterne bør desuden i nødvendigt omfang kunne indføre kompensationsforanstaltninger i overensstemmelse med national lovgivning på baggrund af de direkte omkostninger, der er forbundet med at løse problemer med interferens, samt omstillingsomkostningerne. [Ændring 14]

(16)

I tråd med målene for Kommissionens flagskibsinitiativ En digital dagsorden for Europa, bidrager trådløse bredbåndstjenester væsentligt til den økonomiske genopretning og vækst, hvis der stilles tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed, hvis anvendelsesrettigheder hurtigt tildeles, og hvis det er tilladt at handle med frekvenser for at tilpasse sig markedsudviklingen. Ifølge den digitale dagsorden skal alle EU-borgere have adgang til bredbånd med en hastighed på mindst 30 Mbps i 2020. Frekvensressourcer, som allerede er harmoniseret , bør derfor senest i 2012 godkendes til landbaseret kommunikation for at sikre let adgang til trådløst bredbånd for alle, herunder navnlig i frekvensbånd, som er udpeget ved Kommissionens beslutning 2008/477/EF (12), 2008/411/EF (13) og 2009/766/EF (14). Satellitbaseret bredbåndsadgang til en rimelig pris kunne være en hurtig og gennemførlig løsning som supplement til de landbaserede bredbåndstjenester og for at sikre dækningen i Unionens yderområder. [Ændring 15]

(17)

Ifølge adskillige konvergerende undersøgelser stiger den mobile datatrafik hastigt og fordobles i øjeblikket hvert år. Med denne hastighed, som formentlig vil fortsætte i de kommende år, vil mobil datatrafik være steget næsten 40 gange mellem 2009 og 2014. For at håndtere denne eksponentielle vækst vil lovgivere og markedsaktører skulle træffe en række foranstaltninger, herunder større frekvenseffektivitet over hele linjen, en eventuel yderligere harmonisering af frekvensallokering til trådløst bredbånd og lagring af trafik over på andre net via multimode-anordninger. [Ændring 16]

(18)

Der bør indføres mere fleksible ordninger for styring af frekvensanvendelse med henblik på at fremme innovation og højhastighedsbredbåndsforbindelser, der gør det muligt for virksomhederne at reducere deres omkostninger og øge deres konkurrenceevne, og som gør det muligt at udvikle nye interaktive onlinetjenester, f.eks. inden for områderne uddannelse, sundhed og forsyningspligtydelser. [Ændring 17]

(19)

Et europæisk marked med næsten 500 mio. mennesker, der har forbindelse til højhastighedsbredbånd, vil bane vejen for udviklingen af det indre marked og skabe en unik kritisk brugergruppe i global sammenhæng, som vil skabe nye muligheder for alle regioner og give hver enkelt bruger merværdi og Unionen kapacitet til at være den førende videnbaserede økonomi i verden. En hurtig spredning af bredbånd er uhyre vigtig for udviklingen af produktiviteten i Unionen og etableringen af nye og små virksomheder, der kan være førende inden for forskellige sektorer, f.eks. i forhold til sundhedstjenester, produktion og servicesektoren. [Ændring 18]

(20)

Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) har beregnet, at de fremtidige krav til frekvensbåndbredde til udvikling af det internationale mobile telekommunikationssystem 2000 (IMT-2000) og IMT-avancerede systemer (dvs. 3G og 4G mobile kommunikationer) vil være mellem 1 280 og 1 720 MHz i 2020 for den kommercielle mobilindustri for hver ITU-region, herunder Europa. Hvis der ikke frigøres yderligere frekvensressourcer, helst med harmonisering på globalt plan, vil nye tjenester og økonomisk vækst blive hindret af kapacitetsbegrænsninger i mobile netværk. [Ændring 19]

(21)

Som supplement til en rettidig og konkurrencefremmende frigørelse af 880–915 MHz og 925–960 MHz frekvensbåndene ("900 MHz-båndet") i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/114/EF (15) kan 790–862 MHz-båndet ("800 MHz-båndet" ) udnyttes optimalt til dækning af store områder med trådløse bredbåndstjenester. Med udgangspunkt i harmoniseringen af de tekniske vilkår i medfør af Kommissionens afgørelse 2010/267/EU af 6. maj 2010 om harmoniserede tekniske vilkår for anvendelse af 790-862 MHz-båndet til landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Den Europæiske Union (16) og Kommissionens henstilling 2009/848/EF af 28. oktober 2009 hvordan det bør gøres lettere at høste digitaliseringsdividenden i EU (17), som opfordrer til at standse analog radio/tv-transmission den 1. januar 2012, og på baggrund af den hurtige udvikling af de nationale lovgivninger kunne dette frekvensbånd i princippet stilles til rådighed for elektronisk kommunikation i Unionen senest i 2013. Det er nødvendigt med en hurtig gennemførelse hvad angår dette frekvensbånd for at undgå tekniske forstyrrelser, navnlig i grænseregionerne mellem medlemsstaterne. Med tanke på, at 800 MHz-båndet kan bruges til transmission over store områder, bør der knyttes dækningsforpligtelser opnået via principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet til rettighederne. Der bør frigøres yderligere frekvensressourcer til trådløse bredbåndstjenester i 1 452-1 492 MHz-båndet ("1,5 GHz-båndet") og 2 300-2 400 MHz-båndet ("2,3 GHz-båndet") for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter mobiltrafik, hvilket burde sikre lige konkurrencevilkår for forskellige teknologiske løsninger og støtte tilblivelsen af fælleseuropæiske operatører i Unionen. Yderligere allokeringer af radiofrekvenser til mobiltjenester, såsom 694-790 MHz-båndet ("700 MHz-båndet"), bør vurderes på grundlag af fremtidige kapacitetsbehov for trådløse bredbåndstjenester og jordbaseret tv. [Ændring 20]

(22)

Større muligheder for mobilt bredbånd er af afgørende betydning for at forsyne den kulturelle sektor med nye distribueringsplatforme og dermed bane vejen for en vellykket fremtidig udvikling af sektoren. Det er uhyre vigtigt, at jordbaserede tv-tjenester og andre aktører er i stand til at opretholde eksisterende tjenester, når der er frigjort yderligere frekvensressourcer til trådløse tjenester. Migrationsomkostninger, der er resultatet af frigørelsen af yderligere frekvensressourcer, kan dækkes gennem licensgebyrer og gøre det muligt for radio- og tv-virksomheder at have samme muligheder som i dag i andre dele af frekvensressourcerne. [Ændring 21]

(23)

Systemer med trådløs adgang, herunder radiobaserede lokalnet, er ved at vokse ud af deres nuværende allokeringer på ulicenseret grundlag ved 2,4 GHz og 5 GHz. For at gøre plads til næste generation af trådløse teknologier er der brug for mere vidtrækkende kanaler med hastigheder over 1 Gbps. Endvidere bør muligheden for at udvide allokeringerne af sendefrekvenser på et ulicenseret grundlag til systemer med trådløs adgang, herunder radiobaserede lokalnet, der er oprettet ved Kommissionens beslutning 2005/513/EF (18), vurderes i forbindelse med, at der laves en oversigt over nuværende anvendelser og kommende frekvensbehov, og afhængigt af frekvensanvendelsen til andre formål. [Ændring 22 + 25]

(24)

Selv om radio- og tv-udsendelser fortsat vil være en vigtig distributionsplatform for indhold, da det stadig er den mest økonomiske platform for massedistribution, giver bredbånd, fastnet såvel som mobilt, og andre nye tjenester nye muligheder for kultursektoren for at diversificere sin vifte af distributionsplatforme, levere on-demand-tjenester og kunne udnytte det økonomiske potentiale, der ligger i den store stigning i datatrafikken. [Ændring 23]

(25)

Ligesom med "GSM"-standarden, der med positivt resultat blev taget op globalt takket være hurtig og målrettet paneuropæisk harmonisering, bør Unionen stræbe efter at sætte den globale dagsorden for fremtidige genallokeringer af frekvensressourcer, især for den mest effektive del af frekvenserne. Aftaler i forbindelse med den verdensomspændende radiokonference (WRC) 2016 vil være afgørende for at sikre global harmonisering og koordinering med tilstødende tredjelande. [Ændring 24]

(26)

Da en fælles tilgang og stordriftsfordele er nøglefaktorer for udviklingen af bredbåndskommunikation i hele Unionen, og for at undgå konkurrenceforvridning og markedsopsplitning blandt medlemsstaterne, bør visse tilladelses- og procedurevilkår fastlægges af medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab. Disse vilkår bør primært sikre nye operatørers adgang til lavere frekvensbånd gennem auktioner eller andre konkurrenceprocedurer. Vilkårene kunne desuden omfatte dækningsforpligtelser, frekvensblokstørrelser, tidsrammen for tildeling af rettigheder, adgang til udbydere af virtuelle mobilnet (MVNO) og anvendelsesrettighedernes varighed. På baggrund af frekvenshandelens betydning for at forbedre den effektive anvendelse af frekvensressourcer, bane vejen for nye paneuropæiske tjenester og ▐ udvikle det indre marked for trådløse udstyr og tjenester bør disse vilkår gælde for frekvensbånd, som er allokeret til trådløs kommunikation, og for hvilke anvendelsesrettigheder kan overdrages eller leases. [Ændring 26]

(27)

Der kan være behov for yderligere frekvensressourcer til andre sektorer som f.eks. transport (sikkerheds-, informations- og forvaltningssystemer), forskning og udvikling (F&U), kultur, e-sundhed , e-integration samt civilbeskyttelse og katastrofehjælp, sidstnævnte i betragtning af den øgede anvendelse af video og datatransmission til hurtige og mere effektive ydelser . Det bør støtte innovationsindsatsen, hvis synergierne og de direkte forbindelser mellem frekvenspolitikken og F&U-aktiviteter optimeres, og hvis der foretages undersøgelser af interferensrisici mellem forskellige frekvensanvendere. Relevante forskningsinstitutter bør medvirke ved udviklingen af de tekniske aspekter af frekvensreguleringen, især ved at stille prøvefaciliteter til rådighed til afprøvning af interferensmodeller med relevans for EU-lovgivningen. Herudover er der forskningsresultater under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (19), som kræver en undersøgelse af frekvensbehovene til projekter med stort økonomisk potentiale eller stort investeringspotentiale, navnlig for små og mellemstore virksomheder, f.eks. kognitiv radio eller e-sundhed. Der bør også sikres en tilstrækkelig beskyttelse mod skadelig interferens for at støtte F&U- og forskningsaktiviteter. [Ændring 27]

(28)

I Europa 2020-strategien er der fastsat miljømål for en bæredygtig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, f.eks. ved at forbedre ressourceeffektiviteten med 20 %. Sektoren for informations- og kommunikationsteknologi (ikt) kommer til at spille en væsentlig rolle, som det også blev fremhævet i den digitale dagsorden for Europa. De foreslåede foranstaltninger omfatter en fremskyndet EU-dækkende udbredelse af intelligente energiforvaltningssystemer ("intelligente" net og målere), som anvender kommunikationskapacitet til at mindske energiforbruget, og udviklingen af intelligente transportsystemer og intelligent trafikstyring til at nedbringe udledningen af kulstof i transportsektoren. Teknologier til en effektiv anvendelse af frekvenser kunne også medvirke til at nedbringe radioudstyrs energiforbrug og begrænse miljøpåvirkningen i landdistrikter og yderområder.

(29)

Beskyttelse af folkesundheden mod elektromagnetiske felter er afgørende for borgernes velbefindende og for en sammenhængende tilgang til frekvenstilladelser i Unionen. Selv om beskyttelse af folkesundheden mod elektromagnetiske felter allerede er omfattet af Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz til 300 GHz) (20), er det væsentligt at nå frem til en bedre forståelse af levende organismers reaktioner på elektromagnetiske felter og sikre en vedvarende overvågning af frekvensanvendelsers ioniserende og ikke-ioniserende virkninger på sundheden, herunder de faktiske kumulative påvirkninger fra et stigende antal udstyrstypers frekvensanvendelser inden for en række frekvensbånd. Samtidig med, at de sørger for passende beskyttelse af befolkningen, bør medlemsstaterne sikre, at beskyttelsesforanstaltningerne er teknologi- og tjenesteneutrale. [Ændring 28]

(30)

Væsentlige mål i offentlighedens interesse som f.eks. beskyttelse af liv forudsætter samordnede tekniske løsninger for samspillet mellem sikkerheds- og beredskabstjenester på tværs af medlemsstaterne. Der bør stilles tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed i en samordnet fælleseuropæisk radiofrekvensblok til udviklingen og den frie bevægelighed af sikkerhedstjenester og -udstyr og innovative fælleseuropæiske eller indbyrdes kompatible sikkerheds- og beredskabsløsninger. Undersøgelser har vist, at der i Unionen som helhed over de næste 5 til 10 år er behov for yderligere harmoniserede frekvenser under 1 GHz til levering af mobile bredbåndstjenester med henblik på civilbeskyttelse og katastrofehjælp. En eventuel yderligere harmoniseret allokering af frekvensressourcer til civilbeskyttelse og katastrofehjælp under 1 GHz bør også indbefatte en vurdering af muligheden for at frigøre eller dele andre frekvensressourcer, der allerede er afsat til dette formål. [Ændring 29]

(31)

Frekvensregulering har en betydelig grænseoverskridende og international dimension på grund af radiobølgers spredningsmønster, på grund af frekvensafhængige tjenestemarkeders internationale karakteristika og på grund af behovet for at undgå skadelig interferens landene imellem. Desuden indebærer henvisningerne til internationale aftaler i direktiv 2002/21/EF og 2002/20/EF, som ændret ved direktiv 2009/140/EF, at medlemsstaterne ikke må påtage sig internationale forpligtelser, der forhindrer eller begrænser deres opfyldelse af EU-forpligtelser. Medlemsstaterne bør - i overensstemmelse med retspraksis - træffe alle nødvendige foranstaltninger for at muliggøre en passende repræsentation af Unionen i internationale organer, der er ansvarlige for frekvenssamordning, når der er tale om spørgsmål, der hører under Unionens kompetence. I de tilfælde, hvor Unionens politikker eller kompetencer berøres, bør Unionen være den politiske drivkraft bag forberedelsen af forhandlinger og sikre, at Unionen taler med én stemme i de multilaterale forhandlinger med henblik på at skabe globale synergier og stordriftsfordele i frekvensanvendelsen , herunder også i Den Internationale Telekommunikationsunion, der afspejler dens ansvar for frekvensspørgsmål under EU-retten. [Ændring 30]

(32)

Med sigte på en videreudvikling fra den nuværende praksis og med udgangspunkt i de principper, der er fastlagt i Rådets konklusioner af 3. februar 1992 om den fremgangsmåde, som skal følges ved World Administrative Radio Conference 1992, og i de tilfælde, hvor WRC og andre multilaterale forhandlinger tager spørgsmål op, som har en væsentlig EU-dimension, bør Unionen kunne fastlægge nye procedurer for at forsvare sine interesser i multilaterale forhandlinger ud over det langsigtede mål om at blive medlem af Den Internationale Telekommunikationsunion på lige fod med medlemsstaterne. Med dette mål for øje kan Kommissionen under hensyntagen til udtalelsen fra frekvenspolitikgruppen også foreslå fælles politiske mål for Europa-Parlamentet og Rådet, jf. direktiv 2002/21/EF.

(33)

For at undgå det voksende pres på frekvensbånd afsat til satellitbaseret navigation og kommunikation, må deres frekvensbåndsbredde sikres i forbindelse med den nye planlægning af frekvensudnyttelsen. WRC 2012 omfatter specifikke temaer, som er af interesse for Unionen, herunder bl.a. frekvenser, som frigøres (digitaliseringsdividende), videnskabelige og meteorologiske tjenester, bæredygtig udvikling og klimaforandringer, satellitbaseret kommunikation og anvendelsen af frekvenser til Galileo (oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 af 21. maj 2002 om oprettelse af fællesforetagendet Galileo (21) og Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 af 12. juli 2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation (22)) og det europæiske jordovervågningsprogram ("GMES") (23) med henblik på en bedre udnyttelse af jordobservationsdata. [Ændring 31]

(34)

Medlemsstaterne bør fortsætte bilaterale forhandlinger med tilstødende tredjelande, herunder kandidatlande og potentielle kandidatlande, for at opfylde deres EU-forpligtelser i forbindelse med frekvenssamordning og forsøge at nå til aftaler, der kan fungere som et positivt eksempel for andre medlemsstater. Unionen bør bistå medlemsstaterne med politisk og teknisk bistand i deres bilaterale og multilaterale forhandlinger med tredjelande, navnlig nabolande, ▐ herunder ▐ kandidatlande og potentielle kandidatlande . Dette bør også bidrage til at undgå skadelig interferens og forbedre den effektive udnyttelse af frekvensressourcer og frekvensanvendelseskonvergensen ud over Unionens grænser. Der er især behov for en hurtig indsats med hensyn til 800 MHz-båndet og 3,4-3,8 GHz-båndet i forbindelse med overgangen til mobile bredbåndsteknologier og den nødvendige harmonisering af frekvenser i forbindelse med moderniseringen af lufttrafikstyringen. [Ændring 32]

(35)

For at nå programmets mål, er det vigtigt at udvikle passende institutionelle rammer for samordningen af frekvensforvaltningen og -reguleringen på EU-niveau, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til de nationale forvaltningers kompetencer og ekspertise. Sådanne rammer kan også medvirke til, at frekvenssamordning medlemsstaterne imellem ses i sammenhæng med det indre marked. Samarbejde og samordning mellem standardiseringsorganer, forskningsinstitutioner og CEPT er også væsentligt.

(36)

Kommissionen bør hvert år aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om de resultater, der opnås i forbindelse med denne afgørelse, samt om planlagte fremtidige tiltag. [Ændring 33]

(37)

Ved udarbejdelsen af dette forslag har Kommissionen taget videst muligt hensyn til Frekvenspolitikgruppens udtalelse.

(38)

Denne afgørelse berører ikke beskyttelsen af markedsaktørerne i direktiv 2009/140/EF - [Ændring 34]

a)

fremme af en effektiv udnyttelse af frekvensressourcer med sigte på at imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter frekvenser på en optimal måde, samtidig med at der tages hensyn til frekvensressourcers store samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske værdi

▐

b)

brug af den mest relevante, ikke-diskriminerende og mindst ressourcekrævende tilladelsesordning på en sådan måde, at der opnås størst mulig fleksibilitet og effektivitet i frekvensanvendelsen

c)

sikring af udviklingen af det indre marked og digitale tjenester ved at sikre reel konkurrence og lige konkurrencevilkår i hele Europa og ved at bane vejen for fremtidige fælleseuropæiske tjenester

d)

fremme af innovation

e)

fuld hensyntagen til den relevante EU-lovgivning om virkningen af emissioner fra elektromagnetiske felter på folkesundheden ved fastlæggelsen af tekniske vilkår for udnyttelse af frekvensressourcerne

f)

fremme af teknologi- og tjenesteneutralitet i forbindelse med frekvensanvendelse . [Ændring 36]

a)

anvendelse af teknologi- og tjenesteneutralitet i forbindelse med frekvensudnyttelse for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og overdragelse eller udlejning af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser

b)

fremme af harmoniseringen af radiofrekvensanvendelsen i hele Unionen på en måde, der tilgodeser behovet for en virkningsfuld og effektiv udnyttelse af disse frekvenser

c)

lettelse af øget mobil datatrafik og mobile bredbåndstjenester og fremme af innovation under hensyntagen til behovet for at undgå skadelig interferens og sikre tjenestens tekniske kvalitet

d)

bibeholdelse og udvikling af effektiv konkurrence ved på forhånd at forhindre eller efterfølgende at rette op akkumulering af for mange frekvensressourcer, som skader konkurrencen væsentligt. [Ændring 37]

a)

at allokere tilstrækkelige og egnede frekvensressourcer til mobil datatrafik på mindst 1 200 Mhz inden udgangen af 2015, medmindre andet fremgår af radiofrekvenspolitikprogrammet, for at støtte gennemførelsen af Unionens politiske mål og med henblik på bedst muligt at imødekomme den voksende efterspørgsel efter mobil datatrafik, hvilket giver mulighed for udvikling af kommercielle og offentlige tjenester, under hensyntagen til vigtige mål af almen interesse såsom kulturel mangfoldighed og mediepluralisme [Ændring 38]

b)

at bygge bro over den digitale kløft og opfylde målsætningerne i den digitale dagsorden for Europa og sikre, at alle EU-borgere har adgang til bredbånd med en hastighed på ikke mindre end 30 Mbps inden udgangen af 2020 og gøre det muligt for Unionen at have den højeste bredbåndshastighed og størst mulige kapacitet [Ændring 39]

c)

at gøre det muligt for Unionen at tage føringen på området for trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester ved at frigøre tilstrækkelige yderligere frekvensressourcer i flest mulige omkostningseffektive bånd, således at disse tjenester kan være til rådighed generelt [Ændring 40]

d)

at sikre muligheder for både erhvervssektoren og offentlige tjenester ved hjælp af større kapacitet for mobile bredbånd [Ændring 41]

e)

at sørge for størst mulig fleksibilitet i frekvensanvendelsen, for at fremme innovation og investeringer gennem en konsekvent overholdelse af principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet, der anvendes på samme måde i hele Unionen, således at der sikres lige konkurrencevilkår i hele Europa mellem de teknologiske løsninger, som måtte blive valgt, og gennem en tilstrækkelig forudsigelig regulering at frigøre harmoniserede frekvensbånd for nye avancerede teknologier og at give mulighed for handel med frekvensrettigheder , hvorved der skabes mulighed for etablering af fremtidige fælleseuropæiske tjenester [Ændring 42]

f)

at gøre frekvensanvendelsen mere effektiv ved at høste fordelene ved generelle tilladelser og at øge brugen af denne type tilladelser

g)

at tilskynde til passiv infrastrukturdeling, hvor denne er forholdsmæssigt afpasset og ikke-diskriminerende, jf. artikel 12 i direktiv 2002/21/EF [Ændring 43]

h)

at bibeholde og udvikle reel konkurrence, herunder navnlig inden for elektroniske kommunikationstjenester, ved på forhånd at forhindre eller efterfølgende at rette op på visse økonomiske operatørers akkumulering af for mange radiofrekvenser, som skader konkurrencen væsentligt, ved hjælp af inddragelse af frekvensrettigheder eller ved andre foranstaltninger eller ved at tildele frekvenser på måder, der afhjælper markedsforvridninger [Ændring 44]

i)

at mindske opsplitningen af det indre marked og fuldt ud udnytte dets potentiale med henblik på etablering af lige konkurrencevilkår i hele Europa for at fremme økonomisk vækst og udnytte synergieffekter og stordriftsfordele på EU-niveau ved hjælp af en forbedret samordning og harmonisering af de tekniske vilkår for anvendelse af og adgang til frekvensressourcer alt efter, hvad der er relevant ▐ [Ændring 45]

j)

at undgå skadelig interferens eller forstyrrelser fra andet radiobølge- eller ikkeradiobølgeudstyr ved at lette udviklingen af standarder, der giver mulighed for fleksibel anvendelse og effektiv udnyttelse af frekvensressourcer, og at øge modtageres modstandsdygtighed over for interferens, under hensyntagen til navnlig den kumulerede virkning af det stigende antal og den øgede tæthed af radiobølgeudstyr og -applikationer

k)

fuldt ud at tage hensyn til forskningsresultater certificeret af relevante internationale organisationer vedrørende de potentielle sundhedsskadelige virkninger af befolkningens eksponering for emissioner fra elektromagnetiske felter og anvende dem på en teknologi- og tjenesteneutral måde , når der fastlægges tekniske vilkår for allokeringen af frekvenser [Ændring 46]

l)

sikre, at nye forbrugsvarer og teknologier er tilgængelige, for at sikre forbrugernes støtte til overgangen til digital teknologi og en effektiv anvendelse af digitaliseringsdividende [Ændring 47]

m)

at reducere Unionens CO2-fodaftryk ved at forøge den tekniske effektivitet af trådløse kommunikationsnet og applikationer. [Ændring 48]

a)

medlemsstaterne kan fastsætte en øvre grænse for mængden af frekvenser, for hvilke der kan tildeles anvendelsesrettigheder til en enkelt ▐ operatør, eller de kan knytte betingelser til anvendelsesrettighederne, f.eks. at der skal gives adgang på engrosniveau , national eller regional roaming, i visse frekvensbånd eller grupper af frekvensbånd med lignende egenskaber, f.eks. frekvensbåndene under 1 GHz, som er allokeret til elektroniske kommunikationstjenester [Ændring 59]

b)

medlemsstaterne kan reservere en bestemt del af et frekvensbånd eller en gruppe af frekvensbånd med henblik på tildeling til nye operatører, der ikke tidligere er blevet tildelt frekvenser, eller som er blevet tildelt betydeligt færre frekvenser, for at sikre lige konkurrencevilkår mellem etablerede og nye operatører på mobilmarkedet ved at sikre adgang til lavere frekvensbånd på lige vilkår [Ændring 60]

c)

medlemsstaterne kan afvise at tildele nye anvendelsesrettigheder, afvise at tillade nye frekvensanvendelser i bestemte frekvensbånd eller knytte betingelser til en ny tildeling af anvendelsesrettigheder eller til tilladelser til nye anvendelser af frekvenser, hvis der er fare for en akkumulering af frekvensressourcer hos visse økonomiske operatører, og en sådan akkumulering sandsynligvis vil skade konkurrencen væsentligt [Ændring 61]

d)

medlemsstaterne kan forbyde eller knytte betingelser til overdragelser af anvendelsesrettigheder til frekvenser, som ikke er underlagt fusionskontrol på nationalt niveau eller EU-niveau, hvis det er sandsynligt, at konkurrencen skades væsentligt

e)

medlemsstaterne kan om nødvendigt efterfølgende ændre de bestående rettigheder i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2002/20/EF for at rette op på en akkumulering af for store frekvensressourcer hos visse økonomiske operatører, som sandsynligvis vil fordreje konkurrencen. [Ændring 62]