7.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 377/188


Tirsdag den 10. maj 2011
Aftale om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri ***

P7_TA(2011)0192

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. maj 2011 om udkast til Rådets afgørelse om godkendelse af aftalen om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (05571/2011 - C7-0068/2011 - 2010/0389(NLE))

2012/C 377 E/31

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05571/2011),

der henviser til udkast til aftale om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (05571/2011),

der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0068/2011),

der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget (A7-0142/2011),

1.

godkender indgåelsen af aftalen;

2.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med handelsaftaler, regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, fiskeripartnerskabsaftaler og Unionens udviklingspolitik aktivt at fremme undertegnelse, ratificering og gennemførelse af aftalen om havnestatsforanstaltninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til generaldirektøren for De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO).