15.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 43/59

1.1

EU's landbrugsfødevarer er enestående, både når det gælder kvalitet og mangfoldighed. På det åbne verdensmarked er det imidlertid ikke nok at producere fremragende mad og drikkevarer, hvis man vil sikre sig en god markedsposition. Oplysningskampagner og programmer til salgsfremstød, der oplyser forbrugerne om de høje kvalitetsstandarder for EU's landbrugsprodukter og fremmer eksporten, kan være med til at ruste de europæiske producenter til at tackle de udfordringer, de møder i en stadig mere konkurrencepræget verden.

1.2

Den nuværende politik for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter har givet gode resultater. EØSU mener imidlertid, at denne politik bør forenkles yderligere og forbedres for bedre at kunne reagere på efterspørgslen på markederne i Europa og resten af verden samt imødekomme de europæiske producenters behov.

1.3

EØSU bifalder Kommissionens »Grønbog om salgsfremstød og oplysningskampagner for landbrugsprodukter: en strategi af stor europæisk merværdi til fremme af smagfulde produkter fra Europa« og anbefaler, at politikken for salgsfremstød for landbrugsprodukter gøres til en af Kommissionens politiske prioriteter i de kommende år, både med hensyn til de interne og de eksterne markeder.

1.4

EØSU støtter to af de grundlæggende mål for den nye politik for salgsfremstød, der er rettet mod målmarkedet: på den ene side oplysning og bevidstgørelse af forbrugerne på EU-markedet med fremhævelse af de højeste garantier for mærkning, sporbarhed og sundhedssikkerhed og de største krav til miljø, dyrevelfærd og overholdelse af arbejdstagernes rettigheder, og på den anden side eksportfremme på det eksterne marked.

1.5

EØSU anerkender de begrænsninger, som er opstået i forbindelse med den nuværende finanskrise, men mener samtidig, at det er absolut nødvendigt at øge budgettet for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter, både på det indre marked og i tredjelande. USA har for eksempel afsat 200 mio. dollar årligt til sit »Market Access Program« til og med regnskabsåret 2012.

1.6

EØSU anbefaler, at de administrative procedurer for forberedelse og overvågning af programmer til salgsfremstød bør forenkles, navnlig ved at skære ned på antallet af rapporter, som Kommissionen kræver. Det er især nødvendigt at mindske de administrative byrder.

1.7

EØSU mener, at det er afgørende at sikre større gennemsigtighed i udvælgelsen af programmer på nationalt niveau, og at Kommissionen skal udarbejde klare retningslinjer for medlemsstaterne. Evalueringen af programmerne skal forbedres gennem en streng evalueringsordning, der anvender konkrete indikatorer såsom stigninger i markedsandelen. Udvælgelsesprocessen skal gøres kortere. Desuden er det afgørende, at programmerne har en europæisk vision, der er baseret på merværdi, bl.a. jobskabelse, og at der gennem en mere fordelagtig finansieringsordning (60 % i stedet for 50 %) gives forrang til multilandeprogrammer, der omfatter adskillige produkter.

1.8

Der bør være mere fleksibilitet med hensyn til at tilpasse programmerne til de skiftende markedsforhold i gennemførelsesfasen. I den forbindelse bør man også mindske det detaljeringsniveau, der kræves, når programmerne præsenteres.

1.9

EØSU anbefaler, at Kommissionen tager hensyn til de forskelle, der er mellem de gamle og nye medlemsstater, når det gælder erhvervsorganisationernes kapacitet. Manglende erfaring og ringe kapacitet begrænser de muligheder, som de nye medlemsstaters erhvervsorganisationer har for at deltage fuldt ud i ordningerne for salgsfremstød. EØSU anbefaler, at Kommissionen overvejer at øge forskudsbetalingerne til denne type organisationer (f.eks. 30 % af de årlige udgifter).

1.10

EØSU mener, at lovgivningen vedrørende salgsfremstød bør klarlægge varemærkernes rolle og balancen mellem generisk reklame og salgsfremstød for varemærker, navnlig i tredjelande. For at sikre fuldstændige og gennemsigtige oplysninger bør det være tilladt at gøre opmærksom på produktets oprindelse, også når der er tale om produkter, der ikke har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

1.11

Der er behov for bedre kommunikation og samarbejde, både mellem medlemsstaterne og Kommissionen og medlemsstaterne imellem. Man bør udveksle god praksis og knowhow på konferencer og seminarer.

1.12

EØSU bifalder idéen om at skabe en europæisk platform til udveksling af god praksis mellem erhvervsfolk, hvilket kan være et meget nyttigt redskab for at fremme udviklingen af programmer til salgsfremstød. Med en EU-udviklingstjeneste (workshops, websteder osv.) for alle aktører, der er involveret i oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsfødevarer vil man især kunne lette udarbejdelsen af velstrukturerede og velkoordinerede multilandeprogrammer.

1.13

Der skal skabes synergier mellem de forskellige igangværende programmer for salgsfremstød. Det er vigtigt med kontinuitet, hvis programmerne skal opnå den tilsigtede virkning. Det bør gøres lettere at relancere programmer for salgsfremstød, der har vist sig at give gode resultater. Der skal skabes et reelt og aktivt netværk.

1.14

EØSU anbefaler, at Kommissionen udarbejder en udtømmende og enkel »håndbog«, der kan hjælpe modtagerne med at overholde de regler og procedurer, der gælder for ordningerne.

1.15

Politikken for salgsfremstød skal fremme de eksportaktiviteter, der iværksættes af operatører i EU, navnlig SMV'er, for at udnytte forbrugsvæksten på de nye markeder. Eksportaktiviteterne handler ikke kun om de nye markeder, men er også en vigtig drivkraft for at forbedre virksomhedernes resultater. Derfor opfordrer EØSU til, at Kommissionen støtter pilotprojekter, der fokuserer på at udvikle eksportstrategier, der kan skabe rammer eller netværk, der er tilpasset til virksomhedernes individuelle eksportstrategier og behov og dermed fremme EU's landbrugsfødevarers indtrængning på disse markeder.

1.16

Listen over produkter, der er dækket af lovgivningen, bør udvides til at omfatte salgsfremstød for alle produkter, der repræsenterer eller kan styrke budskabet om europæisk kvalitetsproduktion. Der bør også findes en løsning for en række andre produkter, såsom starterkulturer.

1.17

EØSU ønsker, at der lægges større vægt på produkternes ernæringsmæssige fordele og på sund ernæring ved at sætte EU's landbrugsfødevarer i et ernærings-/sundhedsmæssigt perspektiv. Man bør iværksætte initiativer, der fremmer mere alsidig ernæring. I denne forbindelse bør der lægges vægt på at fremme nøglebudskaber vedrørende sundhed samtidig med, at produktets kvalitet fremhæves.

1.18

Udvalget mener, at kompetencen til vedtagelse af delegerede og gennemførelsesretsakter, der er fastsat i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 3/2008 (KOM(2011) 663 endelig), vil forbedre sammenhængen mellem foranstaltningerne for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og bidrage til en ensartet gennemførelse af dem. EØSU anbefaler, at Kommissionen holder regelmæssig kontakt med interessenter og forslagsstillende organisationer og reagerer hensigtsmæssigt på deres forslag.

2.1

EU's ordninger for salgsfremstød for landbrugsfødevarer er en horisontal politik, der omfatter næsten alle landbrugsfødevaresektorer og betoner den fælles landbrugspolitiks overordnede kendetegn og merværdi. Den supplerer de private og offentlige salgsfremmende bestræbelser på medlemsstatsplan.

2.2

Kommissionen tildeler ca. 50 mio. euro årligt i støtte til gennemførelsen af kampagner til fremme af EU's landbrugsfødevarer og produktionsmetoder. Denne hjælp gives normalt til erhvervets producentorganisationer for eller sammenslutninger, der fremmer EU's strategier for landbrugsfødevarer af høj kvalitet.

2.3

Salgsfremmende kampagner fremhæver EU-landbrugsprodukternes kvalitet, ernæringsmæssige værdi og sikkerhed, og gør opmærksom på den store merværdi, der tilføres af produktionsmetoder, mærkning, dyrevelfærd og respekt for miljøet.

2.4

Kampagnerne kan gennemføres inden for eller uden for EU med det formål at åbne nye markeder. Mellem 2000 og 2010 var der 458 programmer til salgsfremstød, der modtog EU-støtte, og alle medlemsstater fik gavn af denne foranstaltning. Oplysningsaktiviteterne kan omfatte reklamekampagner i medierne, reklamer på salgsstedet, deltagelse i udstillinger og messer samt en række andre aktiviteter.

2.5

EU-midlerne dækker op til halvdelen af de samlede kampagneudgifter. Den foreslående organisation bør afholde mindst 20 % af udgifterne, mens resten kan dækkes af de nationale myndigheder eller andre kilder.

2.6

Programmerne bør så vidt muligt være flerårige og tilstrækkeligt omfattende til at have en mærkbar indflydelse på målmarkederne. Der gives prioritet til programmer, der foreslås af organisationer fra flere medlemsstater, eller som omfatter flere medlemsstater eller tredjelande.

2.7

Flere end to tredjedele af alle EU's oplysende eller salgsfremmende kampagner for landbrugsfødevarer, der er blevet godkendt i de sidste fem år, har været rettet mod det interne marked. Kun 8 % af de godkendte programmer er multilandeprogrammer, og flere end halvdelen af ansøgningerne i perioden 2006-2010 blev afvist.

2.8

Siden indførelsen har de salgsfremmende ordninger været genstand for regelmæssig overvågning og rapportering fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. Den Europæiske Revisionsret har også afgivet anbefalinger om forbedringen af den i sin særberetning nr. 10/2009.

3.1

Trods stor fremgang står Europas landbrugs- og landbrugsfødevaresektor over for betydelige udfordringer. De bestræbelser, producenterne i EU gør sig på områder som sundhed, miljø og dyrevelfærd, bliver ikke altid anerkendt. Der er kommet nye konkurrenter til, både på de traditionelle markeder og på de nye markeder i EU. Endelig har EU en kulinarisk arv, som er meget alsidig, og som bør udnyttes fuldt ud.

3.2

Den igangværende reform af den fælles landbrugspolitik efter 2013 har til formål at sikre, at den fælles landbrugspolitik bidrager fuldt ud til Europa 2020-strategien ved at understøtte et landbrug, der er kilde til fødevaresikkerhed, bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og dynamik i landdistrikterne. Parallelt med reformen af den fælles landbrugspolitik har Kommissionen iværksat en omfattende høring af de berørte parter med henblik på at fastlægge konturerne af en mere målrettet og ambitiøs kampagnestrategi for EU's landbrugs- og fødevaresektor.

3.3

De specifikke mål for de lokale, europæiske og globale markeder fastlægges senere for bedre at kunne målrette de tiltag, der skal iværksættes på hvert enkelt af dem. De overordnede mål for den reformerede politik for oplysningskampagner og salgsfremstød omfatter:

3.4

Grønbogen er inddelt i fire dele, der indeholder diskussioner og forslag om forskellige spørgsmål vedrørende politikken for oplysningskampagner og salgsfremstød: dens merværdi for EU, mål og foranstaltninger for de interne (herunder lokale og regionale) og de eksterne markeder, samt de mere overordnede aspekter af strategierne for indhold og forvaltning.

3.5

I grønbogen fremhæves de regionale og lokale markeders uudnyttede potentiale. Der bør være foranstaltninger, der sigter mod at finansiere grundlæggende tjenester, som f.eks. at skabe handelscentre, butikker og markeder. Et LEADER-værktøj, som er bedre integreret i den fælles landbrugspolitik efter 2013, vil kunne spille en mere fremtrædende rolle med hensyn til at fremme korte forsyningskæder.

3.6

Samarbejdet mellem medlemsstaterne kan støttes for at opnå komplementaritet med medlemsstaternes oplysningskampagner og salgsfremstød og/eller den private sektor og fremme synergier.

3.7

På nuværende tidspunkt kan erhvervs- eller brancheorganisationer, som repræsenterer den eller de berørte sektorer i en eller flere medlemsstater eller på europæisk plan indsende forslag. I grønbogen foreslås muligheden for at udvide adgangen til andre strukturer end erhvervsorganisationer, for eksempel virksomheder eller handelskamre, for at inddrage sektorer, som ikke nødvendigvis er struktureret i erhvervsorganisationer i hver enkelt medlemsstat.

3.8

For øjeblikket vedrører programmerne specifikke produkter eller kvalitetssystemer (f.eks.: oplysningskampagner om mælk og mælks ernæringsmæssige kvaliteter). I grønbogen foreslås en ny, mere fleksibel og måske mere gennemslagskraftig tilgang, som i første omgang lægger vægt på nøglebudskaber, der er fastlagt på europæisk plan, og dernæst lægger disse budskaber om og illustrerer dem med produkter, som tydeligt kan vise mangfoldigheden, rigdommen og komplementariteten i europæiske produkter.

3.9

I grønbogen understreges det, at foranstaltningerne skal gennemføres med enkle procedurer. Selve udvælgelsen foregår i to trin (medlemsstaterne og Kommissionen) og er langvarig (syv måneder fra fristen for medlemsstatens forelæggelse til Kommissionens afgørelse), hvilket begrænser muligheden for at udarbejde kampagner reaktivt og pragmatisk.

3.10

Kommissionen har også fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 3/2008 for at bringe den i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forslaget opridser Kommissionens kompetence til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 og fastsætter proceduren for vedtagelse af disse retsakter. Desuden indarbejdes nogle af de beføjelser, som hidtil har været udøvet af Kommissionen, i forordning (EF) nr. 3/2008.

4.1

De største udfordringer, den europæiske landbrugspolitik står over for, er forbundet med klimaforandringerne, de finansielle og økonomiske kriser, uligheden mellem gamle og nye medlemsstater og de spændinger, der udgår fra den illoyale konkurrence mellem dem, risikoen for dumpingpriser, som anvendelsen af den fælles landbrugspolitik medfører, manglende jobsikkerhed samt ustabile markeder med store prisudsving. Set i lyset af disse udfordringer er det endnu vigtigere at fremme EU's landbrugsfødevarer, så de anerkendes som produkter med høj merværdi, hvilket vil medvirke til, at EU kan fastholde sin førerposition som fødevareleverandør.

4.2

EU's politik for salgsfremstød fremhæver EU-produkternes fordele, navnlig med hensyn til kvalitet, hygiejne og fødevaresikkerhed takket være et avanceret system for mærkning og sporbarhed, samt respekt for arbejdstagernes rettigheder, dyrevelfærd og miljøet. Hertil er det nødvendigt med omfattende finansiel støtte.

4.3

Landbrugsfødevarekæden opfylder de høje normer for fødevaresikkerhed, plante- og dyresundhed, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse. Oplysningskampagner og salgsfremstød er en effektiv metode til at anerkende landbrugernes, producenternes og forhandlernes bestræbelser. Politikken for salgsfremstød bør derfor have to grundlæggende mål i den henseende:

4.4

Politikken for salgsfremstød bør inddrage nye kommunikationsmedier (f.eks. websider) for at oplyse forbrugerne om lokale producenters initiativer og om adgang til direkte salg af produkter. Udviklingen af »korte forsyningskæder« opfylder en ny forventning fra samfundets side.

4.5

Den Europæiske Revisionsret har anbefalet, at man giver producenterne målrettet teknisk støtte gennem:

4.6

Hvad angår Kommissionens forslag om at udvide modtagergruppen under programmerne til salgsfremstød, mener EØSU, at der bør gives prioritet til erhvervsorganisationer, fordi det er dem, der samler virksomhederne og medfinansierer projekter.

4.7

EØSU er af den opfattelse, at nogle traditionelle produkter, mærker eller oprindelsesbetegnelser kan åbne nye markeder – navnlig eksterne markeder – for europæiske produkter. Man kan fremhæve karakteren af de europæiske produkter i forbindelse med programmerne til salgsfremstød, som er foreslået af erhvervsorganisationer og/eller brancheorganisationer, og sikre, at det europæiske budskab træder i forgrunden i forhold til varemærket. For at sikre fuldstændige og gennemsigtige oplysninger bør det være tilladt at gøre opmærksom på produktets oprindelse, også når der er tale om produkter, der ikke har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

4.8

I henhold til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde får Kommissionen større ansvar. Udvalget mener, at kompetencen til vedtagelse af delegerede og gennemførelsesretsakter, der er fastsat i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 3/2008 (KOM(2011) 663 endelig), vil forbedre sammenhængen mellem foranstaltningerne for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter, og bidrage til en ensartet gennemførelse af dem. EØSU anbefaler, at Kommissionen holder regelmæssig kontakt med interessenter og forslagsstillende organisationer og reagerer hensigtsmæssigt på deres forslag til en forenklet og smidig procedure for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsfødevarer på det indre marked og i tredjelande.

5.1

EØSU foreslår, at Kommissionen anerkender EU-sektororganisationer som forslagsstilende organisationer.

5.2

Salgsfremstød for EU-landbrugsprodukter i tredjelande vil kunne hjælpe EU's landbrugere og forarbejdningsvirksomheder til at få fodfæste på store markeder som bl.a. Brasilien, Rusland, Nordamerika, Australien og Mellemøsten. En målrettet EU-politik for salgsfremstød i tredjelande kan give en markant øgning af salget af EU-landbrugsfødevarer uden for EU.

5.3

Fremgangen på de oversøiske markeder i 2010 er centrale faktorer for at indkredse mulighederne for EU's virksomheder.

5.4

Med henblik på at styrke EU's konkurrenceposition foreslår EØSU, at Kommissionen:

5.5

For at optimere EU's rolle på det eksterne marked anbefaler EØSU:

5.6

EØSU opfordrer Kommissionen til under og efter sundhedskriser at støtte sektorer, der er ramt af vanskeligheder, for at genoprette tilliden eller fremme forbruget. Dynamisk og øjeblikkelig ad hoc-information og kommunikationskampagner kan være meget nyttige, når man skal genvinde forbrugernes tillid.

5.7

EØSU mener, at brancheorganisationer, der har haft succes med at gennemføre programmer til salgsfremstød, skal have mulighed for efter en forenklet procedure at ansøge om at komme i betragtning som modtagerorganisationer og gennemførelsesorganer.

5.8

EØSU opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger/kampagner, der yderligere skal opmuntre brancheorganisationerne fra medlemsstaterne til mere aktivt at ansøge om programmer til salgsfremstød uden for EU for at præsentere toppen af EU-landbrugsprodukternes smag, traditioner og kvalitet. I den forbindelse bør der gives forrang til multilandeprogrammer, der omfatter adskillige produkter, via en mere fordelagtig finansiering (60 % i stedet for 50 %), da det er dem, som vil tilføre programmet en reel europæisk dimension, og som har brug for EU-støtte. Desuden bør landene prioriteres i forhold til deres markedspotentiale. EØSU foreslår, at Kommissionen øger sit bidrag, når der er tale om programmer i vækstøkonomier.

5.9

EØSU henstiller, at Kommissionen spiller en central rolle som formidler og støtte for små EU-producenter og forarbejdningsvirksomheder, når det gælder deres adgang til tredjelandes markeder.

5.10

Programmerne for det indre marked skal have en europæisk vision, der er baseret på merværdi, og som går videre end til det rent nationale: Jo flere handlemuligheder vedrørende produkter og markeder, desto bedre bliver programmet. Desuden skal programmerne fungere som supplement til eller skabe synergier med andre nationale eller regionale programmer for at undgå overlapning og modstridende signaler. Potentialet på uddannelses- og sundhedsområdet kan og skal udnyttes for at gøre oplysningskampagnerne mere effektive. Når den fremtidige politik for oplysningskampagner og salgsfremstød udformes og gennemføres, bør man desuden overveje effekten på beskæftigelsesniveauet.