Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet

KOM(2011) 479 endelig — 2011/0218 (COD)

2012/C 43/12

Ordfører: An LE NOUAIL MARLIÈRE

Rådet og Europa-Parlamentet besluttede henholdsvis den 6. og 13. september under henvisning til artikel 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet

KOM(2011) 479 endelig — 2011/0218 (COD).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som vedtog sin udtalelse den 21. november 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 476. plenarforsamling den 7.-8. december 2011, mødet den 7. december 2011, følgende udtalelse med 166 stemmer for, 1 imod og 12 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   EØSU godkender de ændringer, som Kommissionen foreslår til forordningen fra 2006, hvis mål fortsat er at sikre et bæredygtigt fiskeri i området ved at forbedre udnyttelsen af levende akvatiske ressourcer og beskytte følsomme levesteder under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for småfiskeriet og kystfiskeriet i Middelhavet.

1.2   Selv om der ikke er foretaget nogen vurdering af disse ændringer endnu, mener EØSU ikke, at de nye bestemmelser vil have nogen væsentlig indvirkning på de samlede fiskeressourcer i Middelhavet.

2.   Kommissionens forslag

2.1   Resumé

Forslaget har til formål at fastlægge de delegerede beføjelser, som Kommissionen tillægges i Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, og at fastsætte procedurerne for Kommissionens vedtagelse af tilsvarende delegerede retsakter, som den nu har beføjelse til at vedtage:

Retsgrundlag

Artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (og artikel 290 og 291 i TEUF).

—   Nærhedsprincippet

Forslaget hører under EU's enekompetence.

—   Proportionalitetsprincippet

Eftersom forslaget tager sigte på at ændre allerede eksisterende foranstaltninger i Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, er spørgsmålet om proportionalitet ikke relevant.

—   Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået middel: Europa-Parlamentets og Rådets forordning.

Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: En forordning skal ændres ved forordning. (Princippet om parallelisme)

VIRKNING FOR BUDGETTET

Foranstaltningen medfører ikke yderligere udgifter for EU.

2.1.1   Der er tale om en revision af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21.12.2006 – endelig retsakt – om bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet. Det primære retsgrundlag for denne opdatering af forordningen er EUF-traktatens artikel 43 (tidl. artikel 37 i TEF), som giver Kommissionen beføjelse til at forelægge forslag om udformning og gennemførelse af den fælles landbrugspolitik, her mere specifikt den fælles fiskeripolitik.

2.2   Men forslaget bygger også på EUF-traktatens artikel 290 (tidl. artikel 202 i TEF), som indfører delegerede retsakter som en ny kategori af retsakter, »der udbygger de nærmere detaljer eller tilpasser visse elementer i retsakten inden for rammerne af en bemyndigelse, der er fastsat af lovgiveren«.

2.3   Enhver lovgivningsmæssig retsakt af denne type skal udtrykkeligt afgrænse delegationens formål, indhold, omfang og varighed (art. 290, stk. 1, i TEUF). En retsakt, hvis vedtagelse således er delegeret til Kommissionen, er en ikke-lovgivningsmæssig retsakt, der ikke ændrer væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt, som udtrykkeligt fastlægger de betingelser, der gælder for delegationen. Delegeringen af kompetencen til Kommissionen er således kraftigt afgrænset, og Europa-Parlamentet og/eller Rådet kan beslutte at tilbagekalde delegationen under visse betingelser (art. 290, stk. 2, litra a)).

2.4   Hertil kommer, at den delegerede retsakt kun kan træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for den frist, der er fastsat i den lovgivningsmæssige retsakt (artikel 290, stk. 2, litra b)). Adjektivet »delegeret« eller »delegerede« indsættes i de delegerede retsakters overskrift.

2.5   De beføjelser, der delegeres til Kommissionen, giver Kommissionen mulighed for at vedtage ensartede regler for gennemførelse af EU's juridisk bindende retsakter, som det fremgår af EUF-traktatens artikel 291, stk. 2 (gennemførelsesforanstaltninger).

2.6   I forbindelse med tilpasningen af forordning (EF) nr. 1967/2006 til de nye regler i TEUF er de beføjelser, som Kommissionen tillægges i henhold til nævnte forordning, i forslaget til ændret forordning af 9.8.2011 blevet opdelt i foranstaltninger, der har karakter af hhv. gennemførelse og delegation (1).

3.   Generelle bemærkninger

3.1   EØSU konstaterer, at det kun er lovgiveren, der kan afgøre, om der skal gives bemyndigelse til anvendelse af delegerede retsakter. Det giver ham mulighed for at koncentrere sig om de vigtigste bestemmelser i lovgivningen uden at komme ind på tekniske detaljer og eventuelt ændre visse ikke-væsentlige elementer i den pågældende retsakt på et senere tidspunkt. Det er lovgiveren, der på forhånd afgør, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt.

3.2   Europa-Parlamentets og Rådets tilbagekaldelsesret giver lovgiveren mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt fuldt ud at genetablere sine lovgivningsmæssige beføjelser: i det tilfælde træffer Parlamentet afgørelse med et flertal af sine medlemmers stemmer og Rådet med et kvalificeret flertal. Delegationen af beføjelser udløber på den dato, der er fastsat i retsakten, hvis en sådan klausul indgår i retsakten (udløbsklausul). Hvis det er relevant, skal delegationen af beføjelser til Kommissionen derfor fornys, når delegationen udløber.

3.3   Retsgrundlaget for forslaget til ændret forordning er EUF-traktatens artikel 43, stk. 2 (ny), som giver EU beføjelser inden for den fælles fiskeripolitik, og EØSU er enigt med Kommissionen i, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det kun ændrer elementer, der allerede eksisterer i forordningen fra 2006, som delegerede beføjelser til Kommissionen vedrørende ajourføringen af visse ikke-væsentlige bestemmelser.

3.4   EØSU noterer sig endvidere, at princippet om parallelisme er overholdt, da der er tale om en forordning, som er den eneste retsakt, der kan ændre en anden forordning. Endelig skulle gennemførelsen af den ændrede forordning ikke medføre nye budgetudgifter. Hovedpunkterne i den forordning, der skal ændres, er følgende:

3.4.1   I forslaget om ændring af forordningen:

4.   Særlige bemærkninger

4.1   Den ændrede forordning omfatter to typer bestemmelser: proceduremæssige bestemmelser vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der delegeres til Kommissionen, og tekniske bestemmelser vedrørende indrømmelse af undtagelser til visse fiskerfartøjer, disses motoreffekt og fangstmetoder, samt tilladte fiskerizoner.

4.2   EØSU bemærker, at de proceduremæssige bestemmelser er i overensstemmelse med den nye EUF-traktat.

4.3   Udvalget sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om de tekniske bestemmelser, der giver mulighed for undtagelser fra de tekniske bestemmelser i 2006-forordningen, kan betegnes som ikke-væsentlige bestemmelser, som foreskrevet i EUF-traktatens artikel 290, ud fra den betragtning at der er tale om undtagelser fra bestemmelser, der har til formål at beskytte fiskeressourcerne i Middelhavet, som er truet af overfiskeri.

4.4   EØSU konstaterer, at disse bestemmelser har været genstand for langvarige drøftelser i Rådet, og at kun én medlemsstat har undladt at stemme. At de foreslåede ændringer skulle være »mindre væsentlige«, underbygges ikke af nogen konsekvensanalyse, som ville berettige anvendelsen af de nye bestemmelser i EUF-traktatens artikel 290 og 291.

4.5   Udvalget mener imidlertid, at undtagelsesbestemmelserne vil sætte små fiskere i regionen bedre i stand at klare den verdensomspændende økonomiske krise og de øgede driftsomkostninger, herunder navnlig brændstofsudgifter.

(1)  KOM(2011) 479 endelig.