28.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/111

1.1

På ny bifalder EØSU, i denne fjerde udtalelse om biodiversitetspolitikken inden for kun fire år, at Kommissionen har fastslået, at der skal gøres langt mere for at realisere de mål, som Det Europæiske Råd har opstillet.

1.2

EØSU ser kritisk på det faktum, at Kommissionen ikke har foretaget en analyse af årsagen til at de i årevis kendte krav, som udvalget altid har bakket op om – f.eks. de 160 foranstaltninger i handlingsplanen for biodiversitet fra 2006 – ikke eller kun i utilstrækkelig grad er blevet gennemført. Det er desto vigtigere at undersøge årsagerne til, at det omfattende katalog af foranstaltninger i biodiversitetshandlingsplanen for 2006 ikke er blevet gennemført eller ikke har virket, idet kun en sådan analyse kan danne grundlaget for en målrettet udvikling af nye og mere lovende foranstaltninger og strategier.

1.3

Den nu offentliggjorte strategi indeholder intet væsentligt nyt! Problemet kan ikke løses vha. offentliggørelsen af et nyt strategidokument, der indeholder allerede velkendte krav. Hvad angår bevarelse af biodiversiteten mangler vi ikke lovgivning, direktiver, programmer, pilotprojekter, politiske erklæringer eller vejledning, men derimod praktisk handling og koordinerede foranstaltninger på alle politiske niveauer.

1.4

Fra politisk hold har man hidtil ikke haft gennemslagskraft eller vilje til at realisere de foranstaltninger, som man i årevis har erkendt nødvendigheden af, selvom meddelelsen endnu en gang gør det klart, at såvel samfund som økonomi i samme grad nyder godt af en konsekvent biodiversitetspolitik. Ikke engang EU's centrale naturdirektiver har medlemsstaterne gennemført fuldt ud her henholdsvis 32 og 19 år efter deres ikrafttræden!

1.5

EØSU anerkender, at der delvist er opnået resultater med bevarelsen af biodiversiteten. Dette må imidlertid ikke aflede opmærksomheden fra den kendsgerning, at biodiversiteten samlet set oplever en dramatisk tilbagegang. Derfor står EU over for en udfordring, som består i at udvikle en praksisorienteret strategi.

1.6

Desværre står det fortsat ikke klart, hvordan den hidtidige mangel på politisk vilje kan overvindes. I den henseende repræsenterer den offentliggjorte biodiversitetsstrategi ikke noget reelt fremskridt. Ministerrådets hidtidige debatter om denne meddelelse viser, at man stadig har lang vej igen, hvad angår en integration af biodiversitetspolitikken i andre sektorpolitikker.

1.7

Det har derfor afgørende betydning, at biodiversitetsstrategien i høj grad inddrages i de kommende politiske reformprocesser (i f.eks. fiskeri-, landbrugs-, transport-, energi- og samhørighedspolitikken). EØSU ser stadig store mangler på dette område. EØSU mener ikke, at de offentliggjorte planer for de finansielle overslag 2014-2020 egner sig til at fremskaffe de nødvendige midler i det nødvendige omfang. Kommissionen må tage sin egen biodiversitetsstrategi mere alvorligt!

1.8

Under udarbejdelsen af denne udtalelse blev der under drøftelsen af dette emne draget paralleller til gælds- og eurokrisen. Hvis EU's medlemsstater ikke tager egne principper og kriterier alvorligt, hvad enten der er tale om naturbeskyttelseslovgivning eller Maastricht-traktatens stabilitetskriterier for den monetære union, er det ikke overraskende, hvis a) der opstår problemer på det politiske område, og b) borgerne mister tilliden til politikerne.

1.9

Der er et klart behov for information og viden om den biologiske mangfoldighed, dens komplekse samspil med udvikling og beskæftigelse samt kortlægning og fremme af vellykkede eksempler.

1.10

Kommissionen opfordres til langt om længe at offentliggøre den allerede i 2006 annoncerede liste over skadelige subsidier.

2.1

I 2001 vedtog Det Europæiske Råd i Göteborg EU's bæredygtighedsstrategi, der også opstillede et klart mål for biodiversitetspolitikken. Dette lød som følger: »Beskyttelse og genoprettelse af levesteder og natursystemer og stop for tabet af biodiversitet inden udgangen af 2010« (1).

2.2

I marts 2010 måtte EU's stats- og regeringschefer erkende, at de ikke havde nået målet. De gav derfor deres støtte til et nyt mål, som Kommissionen stillede forslag om i sin meddelelse »Mulighederne for en EU-strategi og mål for biodiversitet for tiden efter 2010« (2). Dets horisont er 2020, og det lyder som følger: »Standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester i EU frem til 2020 og – i det omfang, det er muligt – retablere dem og samtidig intensivere EU's bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på globalt plan«.

2.3

Rådet gav Kommissionen mandat til at udarbejde et forslag til en ny strategi for opfyldelse af dette mål. Dette fremlægges med denne meddelelse.

2.4

Kommissionen understreger heri – vha. fakta, der har været kendte i årevis – nødvendigheden af, at der endelig handles:

2.5

Meddelelsen fokuserer i højere grad på de økonomiske aspekter af tabet af biodiversitet, end det har været tilfældet i tidligere EU-dokumenter, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem den stadig oftere brug af begrebet »økosystemtjenester«. Der henvises igen til TEEB (5)-undersøgelsen, og det nævnes som et eksempel, at alene insektbestøvning i EU har en anslået økonomisk værdi på 15 mia. EUR årligt. På det grundlag konkluderes det, at den »vedvarende nedgang i populationerne af bier og andre bestøvere (…) kan få alvorlige konsekvenser for EU's landbrugere (…)«.

2.6

I meddelelsens kapitel 3 beskrives en ramme for indsatsen i det kommende årti, der består af 6 specifikke mål:

2.7

Hvert delmål omfatter en vifte af aktioner, som skal gøre det muligt at imødegå de specifikke udfordringer, som er forbundet med den enkelte målsætning. Alt i alt beskrives 37 foranstaltninger.

2.8

I meddelelsen henvises der flere gange til, at der er behov for en bedre integration af biodiversitetspolitikken i andre EU-politikker (som landbrugs- og fiskeripolitik).

2.9

Særligt på to områder er der et finansieringsbehov: gennemførelse af Natura 2000-nettet og opfyldelse af de indgåede globale forpligtelser (6).

2.10

Der henvises i øvrigt til, at »reformen af skadelige subsidier (…) også vil gavne biodiversiteten«.

3.1

EØSU har allerede i februar 2007, i juli 2009 og i september 2010 taget stilling til spørgsmål om biodiversitetspolitikken.

3.2

EØSU konstaterer, at de områder, mål og foranstaltninger, som nævnes i det nuværende strategiforslag, allerede i 2006 udgjorde et centralt element i den daværende handlingsplan.

3.3

Den nu offentliggjorte strategi indeholder intet væsentligt nyt. Den påviser dog endnu engang, hvilke tiltag der er uomgængelige, og hvor det er mest presserende og mest fordelagtigt at handle! Strategien er i høj grad »copy and paste« af gamle velkendte fakta, krav og foranstaltninger. Dette viser, at der ikke er noget nyt under solen. Det er ikke længere spørgsmålet om, hvad der skal gøres, som presser sig på, men tværtimod spørgsmålet om, hvorfor tingene ikke bliver gjort og hvordan vi kan sikre en målrettet indsats. Hidtil har strategien imidlertid ikke givet noget svar på dette centrale spørgsmål!

3.4

Derfor er Kommissionens meddelelse utilfredsstillende. EØSU opfordrer derfor til, at der i højere grad fokuseres på gennemførelsen i biodiversitetsstrategien 2020.

3.5

EØSU minder om udvalgets konklusioner fra 2007:

3.6

De centrale udsagn fra udtalelsen, der blev vedtaget på plenum i 2007, er i dag lige så aktuelle som dengang. EØSU beklager dybt, at der reelt set ikke er sket væsentlige ændringer i de senere år.

3.7

Heller ikke i Kommissionens aktuelle meddelelse analyseres årsagerne til den manglende gennemførelse eller de manglende resultater af det omfattende katalog over foranstaltninger i biodiversitetshandlingsplanen fra 2006. En sådan kvalificeret analyse af årsagerne til de manglende resultater er desto vigtigere, eftersom dette i sidste ende er en forudsætning for, at der på målrettet vis kan udvikles nye og mere lovende foranstaltninger og strategier. Problemet kan ikke løses vha. offentliggørelsen af et nyt strategidokument, der indeholder allerede velkendte krav.

3.8

Selvom Kommissionen i årevis har forsøgt at gøre større brug af økonomiske argumenter for biodiversitetsbevarelsen, har resultaterne været beskedne. EØSU – som engang har betegnet biodiversitetspolitikken som »økonomi i et langsigtet perspektiv«, som »også økonomi- og finansministrene langt om længe bør fokusere på« (8) – bifalder på den ene side, at man gør et forsøg på at kortlægge de økonomiske konsekvenser af den manglende biodiversitetspolitik. Hidtil er biodiversitetspolitikken imidlertid ikke blevet integreret i EU's økonomi- og finanspolitik. Den nye strategi bør give et svar på, hvordan der kan rettes op på den situation.

3.9

På den anden side ønsker EØSU at gøre opmærksom på et risikoelement, som kan være forbundet med den tiltagende vægtning af de økonomiske aspekter. Nemlig det faktum, at biodiversitetsbeskyttelsen fremover kan risikere at opprioritere de områder, som er økonomisk fordelagtige på kort sigt, eller som giver indtryk af at være det. Kommissionen bør derfor overveje, hvordan man håndterer arter og levesteder, hvis økonomiske værdi ikke umiddelbart kan beregnes. Det ville være vanskeligt at opgøre værdien af f.eks. større pattedyr som ulv, bjørn eller los i kroner og øre, og det samme gør sig gældende for butsnudede frøer, græshopper, hvide storke og tusinder af andre arter. Derudover findes der arter, som slet ikke indgår i den politiske debat, og hvis »ydelser« også økonomisk set slet ikke kan vurderes højt nok. Hvor findes der beskyttelsesprogrammer for bakterier, svampe eller regnorme, altså for de destruenter, der er afgørende for, at nedbrydningen af organisk materiale kan fungere?

3.10

Strategien fokuserer i høj grad på land- og skovbrug samt fiskeripolitik. Dette kan på den ende side retfærdiggøres, idet a) konsekvenserne for biodiversiteten er en kendsgerning, og b) det drejer sig om politikområder, der lægger beslag på store arealer, og som EU kan udøve indflydelse på. På den anden side behandles andre problemområder for biodiversiteten som transport og byudvikling ikke i tilstrækkeligt omfang.

3.11

Når Kommissionen i sit forslag til strategi gør opmærksom på, at »reformen af skadelige subsidier (…) også vil gavne biodiversiteten«, har den tydeligvis ret. Imidlertid bør den langt om længe offentliggøre listen over skadelige subsidier. Et sådant løfte blev afgivet i 2006, men er endnu ikke opfyldt.

3.12

EØSU bifalder Kommissionens meddelelse om, at den nu vil evaluere alle udgifter med henblik på deres biodiversitetskompatibilitet og sørge for, at der vha. et »no-net-loss«-initiativ ikke forårsages yderligere skader på biodiversiteten.

4.1

Set i lyset af de seks specifikke mål og enkelte foranstaltninger ønsker EØSU at gøre det klart, hvorfor udvalget anser den nye biodiversitetsstrategi for ikke at være ambitiøs nok i faglig henseende. Grunden til, at Kommissionen er meget tilbageholdende i sin opstilling af foranstaltninger, er sandsynligvis politisk. De ekstremt langsommelige forhandlinger i Rådet (miljø) om fastlæggelsen af specifikke foranstaltninger vidner om, at biodiversitet stadig ikke er integreret på andre politikområder.

4.2

Mål 1:

4.3

Mål 2:

4.4

Mål 3:

4.5

Mål 4:

4.6

Mål 5 og 6: