Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid — »Sammen om fornyet vækst«

Kommissionen besluttede den 13. april 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Akten for det indre marked — Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid — »Sammen om fornyet vækst«

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 3. oktober 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på den 475. plenarforsamling den 26.-27. oktober 2011, mødet den 27. oktober, følgende udtalelse med 150 stemmer for og 4 hverken for eller imod:

1.1 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har fra civilsamfundets perspektiv fulgt nøje med i det indre marked, og det etablerede i 1994 sit Observatorium for Det Indre Marked til dette formål. EØSU har bidraget til Kommissionens initiativ til at give det indre marked en saltvandsindsprøjtning, men beklager, at den ikke har inddraget Monti-, Lamassoure-, Gonzalez-, Grech- og Herzograpporterne til fulde og på effektiv vis stillet det indre marked til rådighed for forbrugerne og borgerne, som Europa-Parlamentet efterlyste i sin betænkning af 20. maj 2010.

1.2 I sin udtalelse om akten for det indre marked (1) fandt EØSU frem til en række foranstaltninger, der mangler i akten for det indre marked. De manglende løftestænger er f.eks. copyrightafgifter, revision af ophavsretsdirektivet, netneutralitet, databeskyttelse, investorbeskyttelse, protokol for sociale fremskridt, statutter for det europæiske private selskab, offentlige e-indkøb, europæiske kreditvurderingsbureauer, ligestilling mellem mænd og kvinder, mikro- og familievirksomheder, støtte til dannelsen af nye virksomheder og til udvidelsen af eksisterende virksomheder, kreditkort, betalingskort, elektronisk betaling, forbrugerkredit og overdreven gældsætning, overførsler mellem banker, ungdom, fuld gennemførelse af euroen og sikring af et mere effektivt fungerende fælles eurobetalingsområde (SEPA) osv.

1.3 EØSU havde udvalgt en række prioriteter for et integreret indre marked, hvoraf mange nu fremgår af listen over prioriterede tiltag under navnet de tolv løftestænger: chartret om grundlæggende rettigheder som en væsentlig bestanddel af det indre marked, tjenesteydelser, finansielle tjenesteydelser, forsyningspligtydelser, bæredygtig udvikling, små og mellemstore virksomheder og andre retlige former for iværksættervirksomhed, konkurrenceevne, standardisering, det digitale indre marked, corporate governance og arbejdstagernes inddragelse, arbejdskraftens frie bevægelighed og de økonomiske frihedsrettigheder, lovgivning vedrørende offentlige indkøb, den eksterne dimension og adgang til domstolene/kollektive søgsmål.

2.1 Det indre marked er mangelfuldt, som fremhævet af Mario Monti i rapporten En ny strategi for det indre marked og Europa-Parlamentet i Louis Grechs betænkning Realisering af et indre marked for forbrugere og borgere. For at afhjælpe disse mangler bør der udarbejdes en proaktiv og horisontal strategi. Det betyder, at der skal sættes en stopper for markedsopsplitning, og barrierer og hindringer for den frie bevægelighed af tjenesteydelser, innovation og kreativitet skal fjernes. Det betyder, at borgernes tillid til det indre marked skal styrkes, og at det må sikres, at det indre markeds fordele kommer forbrugerne til gode.

2.2 For at håndtere disse udfordringer fremlagde Kommissionen 50 forslag til diskussion. De fremgik af meddelelsen: »På vej mod en akt for det indre marked« (2). På baggrund af bidragene fra den offentlige debat har Kommissionen peget på tolv løftestænger. For at fremme vækst og styrke borgernes tillid foreslår Kommissionen, at EU vedtager en nøgleaktion for hver løftestang inden udgangen af 2012.

2.3 Hvis de foreslåede aktioner skal give de forventede resultater med hensyn til vækst og beskæftigelse, er der i hvert fald fire betingelser, der skal opfyldes, for at de kan udvikles og gennemføres effektivt: (1) en bedre dialog med civilsamfundet som helhed, (2) et tæt samarbejde med de forskellige markedsdeltagere, (3) effektiv information af borgere og virksomheder og (4) nøjere overvågning af anvendelsen af lovgivningen vedrørende det indre marked. Ved udgangen af 2012 indledes en ny fase i udviklingen af det indre marked. Diskussionerne vil trække på en omfattende økonomisk undersøgelse, hvis resultater burde gøre det muligt at identificere specifikke områder, hvor potentialet for vækst er uudnyttet, samt mulige nye løftestænger for vækst. Kommissionen vil også høre civilsamfundet og alle det indre markeds aktører via sine nye styreværktøjer.

3.1 EØSU bifalder Kommissionens ambition om at sætte gang i væksten og styrke tilliden til det indre marked. EØSU minder om, at det indre marked er et centralt element i den europæiske integration med potentiale til at skabe fordele, som vil kunne mærkes direkte af de europæiske aktører, og bæredygtig vækst i Europas økonomier. Under de nuværende betingelser gør dette, at et fungerende og fremtidsorienteret indre marked ikke blot er ønskværdigt, men uundværligt for EU's politiske og økonomiske fremtid. For at levere disse fordele er det afgørende, at Kommissionens forslag er ambitiøse og ikke blot søger at løse specifikke problemer af begrænset rækkevidde.

3.2 EØSU er klar over, at Kommissionens meddelelse kun er anden etape i en proces, som nødvendigvis består af mange flere. Meddelelsen forklarer Kommissionens valg om at fortsætte med tolv løftestænger ud af de oprindelige 50 forslag indeholdt i meddelelsen På vej mod en akt for det indre marked. EØSU har bemærket, at mange af de foreslåede løftestænger ikke som lovet er nye, da de allerede fremgik af Kommissionens arbejdsprogrammer for 2010 og 2011 (3).

3.3 Desuden ønsker EØSU at forstå logikken bag, at Kommissionen med henblik på opnåelsen af det indre marked i sidste ende har truffet en overordnet beslutning om at arbejde videre med kun disse 12 løftestænger. Processen bag fremgår ikke klart hverken af meddelelsen eller af analysen af de nævnte tiltag.

3.4 EØSU opfordrer Kommissionen til fortsat at arbejde med de resterende forslag i den første meddelelse (KOM (2010) 608), men som ikke er en af de tolv løftestænger. EØSU anbefaler også, at Kommissionen overvejer de manglende løftestænger (se afsnit 1.2), der fremgår af EØSU's tidligere udtalelse om akten for det indre marked. EØSU ønsker at blive orienteret om udviklingen inden for begge områder og minder Kommissionen om, at der er behov for hurtige opfølgende foranstaltninger for at sikre, at den yderligere udvikling af det indre marked kan påvirke den europæiske vækst på en positiv måde i den nærmeste fremtid.

3.5 En række forslag er allerede under udarbejdelse og sat til at blive fremlagt inden udgangen af i år. EØSU forventer at blive hørt af Kommissionen vedrørende disse og andre konkrete forslag, for at alle de relevante aktørers synspunkter kan blive hørt. EØSU er også klar til at deltage i evalueringen af de konsekvenser, den nye lovgivning vil få på det indre marked, og yde et bidrag til den omfattende økonomiske undersøgelse, hvis resultater bør gøre det muligt at identificere nicher, hvor der er et urealiseret potentiale for vækst, samt mulige nye løftestænger for vækst. EØSU bemærker, at der skal en større indsats til for at fastslå konsekvenserne af tidligere og nuværende lovgivning vedrørende det indre marked med fokus på en vurdering af, om kombinationen af foranstaltninger er lykkedes med gradvist at ændre, hvordan det indre marked fungerer med hensyn til fordele, der kan mærkes direkte af virksomheder, arbejdstagere og forbrugere.

3.6 EØSU fremhæver også, at udviklingen af det indre marked ikke kun afhænger af aktioner og foranstaltninger, som falder under Generaldirektoratet for Det Indre Marked og Tjenesteydelsers ansvarsområde, men også af mange andre politikområder. Med henblik herpå bemærker EØSU, at initiativer som den digitale dagsorden (4) og rapporten om unionsborgerskab (5) er vigtige, og opfordrer Kommissionen til at sikre en fremgang i realiseringen af et velfungerende indre marked inden for de politikområder, der er omfattet af disse meddelelser.

3.7 I indledningen fremhæver Kommissionen vigtigheden af bæredygtig udvikling. EØSU beklager, at der i meddelelsen ikke følges op på den ambitiøse strategi for bæredygtig udvikling, som Kommissionen vedtog i 2008. Behovet for en kursændring mod mere bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre bør få den opbakning, som det fortjener.

3.8 Inden Lissabontraktaten blev den politiske og økonomiske interesse i et forenet Europa prioriteret højere end sociale spørgsmål og bæredygtighed. Med Lissabontraktaten kan den ulighed nok siges at være blevet udlignet, idet de andre interesser vægtes lige så højt (skønt tiden må vise, hvad resultaterne er i praksis). Imidlertid nævnes det adskillige gange i meddelelsen, at der ikke bør være yderligere byrder for virksomheder eller ekstra omkostninger for forbrugere, men konsekvenserne for arbejdstagere og offentlige myndigheder omtales ikke.

3.9 EØSU ønsker igen at gentage sin opfordring til en holistisk tilgang. Selvom EØSU mener, at det er afgørende at fremme vækst og erhvervslivets muligheder, er det imidlertid af den opfattelse, at forslagene bør have et større fokus på forbrugere og borgere som selvstændige aktører i skabelsen af det indre marked.

3.10 EØSU opfordrer til nul-tolerance over for medlemsstaters manglende gennemførelse af EU-lovgivning og minder Rådet og Kommissionen om, at forsinket, inkonsekvent og mangelfuld gennemførelse er en stor hæmsko for et velfungerende indre marked. EØSU vil især værdsætte, at medlemsstaterne offentliggør sammenligningstabeller, hvilket vil bidrage til en bedre markedsføring og forståelse af det indre marked (6).

4.1.1 EØSU bifalder de forslag, der bør føre til en løsning af nogle af de problemer, som SMV'erne står over for, især hvad angår øget adgang til venturekapitalfinansiering på tværs af landegrænser. Imidlertid bemærker EØSU, at dette ikke er tilstrækkeligt til at få gjort noget ved den mere generelle begrænsede adgang til finansiering, som SMV'er overalt i Europa støder på i krisens kølvand. Desuden skal mikro- og familievirksomhedernes behov i højere grad tilgodeses, da de ofte ikke er i stand til at benytte sig af eksisterende støtteværktøjer, og deres økonomiske bæredygtighed ofte undergraves af forsinket eller manglende betaling. Basel III-aftalens indvirkning på bankernes villighed til at finansiere SMV'er bør undersøges.

4.1.2 EØSU ønsker også at minde om, at de fleste andre nøgleaktioner vil have større eller mindre konsekvenser for SMV'erne. Betydningen af »Small Business Act« bør ikke undervurderes. »Tænk småt først«-princippet skal således anvendes i alle lovforslag, og virkningerne deraf for SMV'er og mikro-/familievirksomheder skal vurderes forudgående. Gennemførsel og overvågning heraf bør være en prioritet i EU's SMV-lovgivning.

4.1.3 EU-patentets fremtidige sprogordning skal sikre, at der er finansiel støtte til virksomheder i de lande, hvis officielle sprog ikke er et officielt sprog for EU-patentet, for at undgå enhver form for diskrimination.

4.2.1 Den foreslåede nøgleaktion, der skal skabe øget mobilitet for borgerne, er en modernisering af ordningen om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Fremme af arbejdstagernes faglige og geografiske mobilitet kan være medvirkende til at forbedre den måde, det europæiske arbejdsmarked fungerer på, og leveringen af tjenesteydelser på tværs af landegrænser. Overalt i Europa kæmper virksomheder med en alvorlig mangel på færdigheder, der delvis skyldes utilstrækkelig erhvervsuddannelse og efteruddannelse. Selvom EØSU bifalder fremskridt inden for dette område, opfordres Kommissionen til også at få gjort noget ved en lang række andre forhindringer, som stadig hindrer borgerne i at bevæge sig frit over grænser inden for EU.

4.2.2 En ordning om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er tidligere søgt indført, nemlig i slutningen af 80'erne, hvor der var færre medlemsstater. Direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer, der blev vedtaget i 2005, var en sammenskrivning af de 15 tidligere direktiver, der hver omfattede separate kategorier af lovregulerede erhverv. Da målet endnu ikke er nået, iværksatte Kommissionen i 2010 en revision af direktivets gennemførelse.

4.2.3 EØSU ønsker at fremhæve, at der forud for enhver supplerende form for lovgivning til det nuværende direktiv bør foretages en grundig analyse af, hvordan den nuværende lovgivning kan ændres, for at fremme den gensidige anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. EØSU fremhæver:

4.2.4 EØSU foreslår, at man, så længe der ikke er fuld harmonisering mellem de 27 medlemsstater, vurderer muligheden for en anden tilgang baseret på fælles foranstaltninger mellem et mindre antal medlemsstater, eventuelt i form af et forstærket samarbejde, der følger migrationsmønstre og udviklingen på arbejdsmarkedet. Måske kan man derved opnå den succes, som er nødvendig for at forbedre arbejdstagernes mobilitet. Efter dette første skridt kan det vise sig lettere at gå efter fuld harmonisering.

4.2.5 EØSU ser ikke et behov for en revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, da det har fastsat et tilstrækkeligt retsgrundlag. Det er stadig nødvendigt at sikre, at direktivets grænseoverskridende elementer fungerer bedre.

4.3.1 Intellektuelle ejendomsrettigheder må fungere for skabere, copyright-brugere og forbrugere (8). Forbrugere bør have adgang til ophavsrettighedsbeskyttet indhold, produkter og tjenesteydelser baseret på ophavsrettighedsbeskyttet materiale uden hensyntagen til, hvor i EU de befinder sig. Der er brug for en mere paneuropæisk tilgang til licenser og afgifter.

4.3.2 Den nuværende rammelovgivning for intellektuelle ejendomsrettigheder er forvirrende for forbrugerne; det er endnu værre på paneuropæisk niveau. Rammelovgivningen skal gøres klarere, og retslige sanktioner og håndhævelsen skal være proportionelle: individuelle forbrugere, som utilsigtet og/eller i mindre omfang krænker intellektuelle ejendomsrettigheder til eget forbrug, skal måske behandles anderledes end kriminalitet i stor eller kommerciel målestok.

4.4.1 Alternativ behandling af tvister (ADR) kan være et nyttigt redskab, der kan medvirke til at beskytte forbrugere og gøre dem i stand til at få opfyldt deres rettigheder på en hurtig og billig måde. Ikke kun i forbindelse med e-handel, men også i almen forstand. Forbrugernes interesser skal være i centrum for denne udenretlige mekanisme, og de bør også have mulighed for at gå rettens vej, hvis det er nødvendigt. Udvalget bifalder lovgivningsforslaget til ADR, som Kommissionen præsenterer i arbejdsprogrammet for 2011, og minder om, at forslaget skal sørge for et højt beskyttelsesniveau.

4.4.2 Ud over ADR har Generaldirektoratet for Retlige Anliggender foretaget en høring om fælles klageordninger. Desværre er der ikke udsigt til et lovgivningsforslag i november, men derimod blot endnu en meddelelse om resultaterne af forårets høring, hvilket er skuffende. Det er nu på høje tid at gå fra høring til handling. Udvalget ser frem til et lovgivningsforslag i den nærmeste fremtid. Et sådant forslag bør føre til en fælles klageordningsmekanisme, som både opererer nationalt og på tværs af grænser, og som er tilgængelig for alle forbrugere inden for det indre marked.

4.4.3 Disse mekanismer bør være tilgængelige for alle, hvis rettigheder krænkes inden for det indre marked. Ikke kun forbrugernes rettigheder krænkes af udbydere af varer og tjenesteydelser gennem urimelige kontraktvilkår og urimelig handelspraksis. Også arbejdstagere, hvis rettigheder krænkes, og generelt borgere, som er ofre for forskelsbehandling, bør have adgang til kollektive klageordningssystemer. SMV'er har muligvis også behov for lignende beskyttelse mod urimelig handelspraksis, etc.

4.4.4 I det store hele mærker forbrugerne stadig ikke fordelene af et indre marked på området for finansielle detailtjenesteydelser. Selvom udvalget bifalder det fortsatte arbejdet mod mere gennemsigtige bankgebyrer og bedre beskyttelse af låntagere, er der stadig arbejde, der skal gøres for at fremme adgang på tværs af grænser til finansielle detailtjenesteydelser. Desuden bør basale betalingskonti være tilgængelige for alle borgere i EU.

4.4.5 EØSU bifalder revisionen af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, som har et større fokus på forbrugersynspunktet, og udvalget ser frem til at fremsætte sine kommentarer til de konkrete forslag. Ligeledes ville en højere grad af markedsovervågning på både nationalt og fælleseuropæisk niveau blive hilst velkommen.

4.4.6 Direkte forbruger- og borgerrettigheder som følge af det indre marked er en central byggesten til markedsintegration og giver en direkte tilgængelig fordel af den europæiske økonomiske integration, hvad end det handler om passagerernes rettigheder, roamingtakster eller e-handel. Forbrugere/passagerer skal have nem og hurtig adgang til mekanismer, som kan hjælpe dem til at få opfyldt deres rettigheder, især når de befinder sig i en problematisk situation, eksempelvis hvis de er strandet i udlandet uden midler til at rejse hjem igen. Desuden er det essentielt at sikre en ensartet anvendelse, da passagerer ikke bliver behandlet lige i EU grundet en betragtelig variation i håndhævelse af reglerne og fortolkning af den nuværende lovgivning.

4.5.1 Udvalget støtter forslaget om udvidelsen af standarderne for tjenesteydelser, men understreger, at der bør tages højde for tjenesteydelsernes særlige karakter, og at man ikke per automatik kan kopiere modellen for standardisering af varer direkte. En yderligere udvikling af standarder inden for tjenesteydelser skal tage hensyn til markeds- og samfundsbehov samt forbrugersikkerhed.

4.5.2 EØSU bifalder forslaget om en gruppe på højt plan om virksomhedstjenester, der kan identificere de primære forhindringer og flaskehalse på markedet.

4.5.3 Udvalget glæder sig over initiativet om at modernisere de offentlige forvaltninger ved at etablere kvikskranker og kan kun bifalde udviklingen af det administrative samarbejde om grænseoverskridende forhold. Det er desuden nødvendigt at udvide dette samarbejde til politikområder, der omhandler overholdelse af forpligtelser. EØSU anser Kommissionens konklusioner om virkningen af tjenesteydelsesdirektivet og om, hvordan servicesektoren fungerer, for at være forhastede, da direktivet kun har været i kraft i få år (9).

4.6.1 Inden for området for energinet (10), er udvalget af den opfattelse, at medlemsstaterne bør være frit stillede til at vælge den type energinet, de ønsker. Den almene interesse varetages gennem velfungerende net, kvalitetstjenesteydelser og gennem anvendelse af alle de midler, der skal til for at garantere alle borgere en forsyning, som er sikker, uden afbrydelser og prismæssigt overkommelig. EØSU mener, at EU bør tale med én stemme på internationalt plan vedrørende energi og energitransmissionsnet, og at EU bør betragte disse spørgsmål, især hvad angår energiforsyningssikkerhed, som en integreret del af dets diplomatiske aktiviteter (naboskabspolitikken) og foreslå standarder for forvaltning i transitlandene. Medlemsstaterne bør sammen med EU gøre sig til talsmand for energisolidaritet på globalt plan og inden for EU overholde princippet om almen offentlig interesse. EØSU ser desuden gerne, at der oprettes et europæisk rådgivende udvalg om energi og klimaændringer.

4.6.2 På transportområdet (11) efterspørger EØSU en bedre forbindelse mellem såvel det østlige og vestlige som det nordlige og sydlige EU. Udvalget ser også gerne, at man gør sig særlige overvejelser om den såkaldte naboskabspolitik med yderligere forbindelser til EU's østlige og sydlige naboer. Kommissionen og medlemsstaterne bør frem for alt lægge fokus på netværket i stedet for individuelle projekter om infrastruktur. Således fremmes solidariteten medlemsstaterne imellem. EØSU vil gerne understrege, at en kursændring er nødvendig med hensyn til valg af netværk, hvis formålet med EU er at skabe et virkelig integreret fælles europæisk transportmarked og videreføre samhørighedspolitikken. I denne sammenhæng støtter EØSU den seneste revision af TEN-T-politikken. Udvalget anbefaler desuden en omhyggelig og selektiv brug af offentlig-private partnerskaber (OPP) i forbindelse med finansiering af TEN-T-projekter. Der bør endvidere tages hensyn til medlemsstaternes forskellige grader af erfaring, og det er nødvendigt med en konsekvent finansieringsstrategi for at mobilisere alle relevante europæiske og nationale finansielle instrumenter som en del af en bedre finansieringstilgang.

4.7.1 Elektronisk handel synes især at lide under fragmenteringen af det indre marked. Fraværet af harmoniserede regler, den manglende interoperabilitet mellem informationssystemerne (12), udestående problemer med intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), manglende betalingssikkerhed og usikkerhed om forbrugerrettigheder særligt i forbindelse med produktsikkerhed forhindrer, at det store potentiale for grænseoverskridende online handel fuld tud udnyttes både af udbydere og forbrugere. Selvom Kommissionens meddelelse indeholder tiltag, der har til formål at tage hånd om nogle af barriererne for det digitale indre marked, påpeger EØSU, at der skal meget mere til at forberede det indre marked på vidensalderen, herunder eksempelvis fælles regler for et højt databeskyttelsesniveau for eksempel inden for digitale signaturer. I denne sammenhæng gentager EØSU sin opfordring til, at netneutralitet bliver anerkendt som et af grundprincipperne for det digitale indre marked.

4.7.2 Ved at løse problemerne, der bliver nævnt i Kommissionens meddelelse i forbindelse med e-handel, er der mulighed for at styrke forbrugernes tillid til det indre marked. Dog er der indtil videre blevet fremlagt få konkrete forslag på området. Udvalget anmoder Kommissionen om at udarbejde en ambitiøs handlingsplan til udviklingen af e-handel med forbrugeren i centrum. Resultatet af denne handlingsplan bør være en online EU-markedsplads, hvor forbrugerne føler sig beskyttede og sikre og ved, hvordan de kan få hjælp, hvis deres rettigheder krænkes.

4.7.3 Et velfungerende digitalt indre marked bør betyde, at forbrugere og virksomheder oplever, at barriererne, som er baserede på nationalitet eller bopæl, forsvinder. Dette bør indebære, at forbrugere frit kan bestille digitale produkter, såsom musik, fra andre EU-lande, hvilket er særligt vigtigt med henblik på at gøre det indre marked relevant for de næste generationer af EU-borgere.

4.8.1 EØSU bifalder, at Kommissionen vil fremme socialt iværksætteri, og at man tager initiativ til at udarbejde en politisk ramme for at udnytte iværksætteriets fulde potentiale. Tiltag rettet mod socialt iværksætteri bør følge grundprincipperne for lovgivningen for det indre marked såsom reglerne om konkurrence og statsstøtte samt tage hensyn til EØSU's arbejde på dette område (13).

4.8.2 EØSU har støttet etableringen af en europæisk fondsvedtægt, men opfordrer Kommissionen til at overveje, om man ligeledes bør foretage en lovgivningsmæssig indgriben for at lette grænseoverskridende operationer for eksisterende fonde med tanke på de nuværende vedtægters ringe gennemslagskraft, eksempelvis statutten for det europæiske andelsselskab og statutten for det europæiske selskab.

4.8.3 Kommissionen er nødt til at styrke EU's indsats for at forbedre kvaliteten af virksomhedsledelse, så inddragelsen af arbejdstagerne kan udvikles yderligere og gennemsigtigheden af virksomhedernes oplysninger kan forbedres. At arbejdstagerne har ret til at blive oplyst og hørt samt til at deltage er integreret som grundlæggende rettigheder i traktaten i form af forskellige måder at inddrage arbejdstagerne på: EUF-traktatens artikel 151, stk. 1, omhandler »dialogen på arbejdsmarkedet«, og i artikel 153, stk. 1, litra f), anføres det, at EU skal støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter på følgende områder »repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse«. Den offentlige høring bør derfor undersøge, hvordan man kan gøre virksomhedernes oplysninger om sociale og miljørelaterede aspekter samt menneskerettigheder mere gennemsigtige. Et forslag til et initiativ vedrørende socialt iværksætteri, herunder muligheden for, at virksomhederne fortsat udøver deres sociale ansvar på frivillig basis, vil blive kritisk vurderet af EØSU, når udvalget har modtaget en konkret anmodning om udtalelse.

4.9.1 EØSU understreger i forbindelse med revisionen af energibeskatningsdirektivet, at ideen om at indføre en CO2-afgift bør ske i samspil med emissionshandelsordningen og energieffektivitetsplanen (14). Indførelsen af en CO2-afgift bør skaffe den nødvendige finansielle støtte til at fremme F&U i processer med lavt kulstofforbrug og innovative teknologier, da indtægterne fra afgiften udelukkende skal anvendes til ovenstående formål. Afgiften skal fastlægges, således at den ikke bringer væksten i fare eller skaber politisk eller folkelig modstand, og indførelsen af en sådan afgift bør ikke føre til større energifattigdom.

4.9.2 CO2-afgiften bør være baseret på forbrug frem for produktion. Kommissionen bør udarbejde en række generelle retningslinjer for opkrævning af denne CO2-afgift og lade medlemsstaterne bestemme de nærmere detaljer. Dette ville give dem frihed til at opkræve denne afgift med hensyntagen til deres respektive industrielle strukturer inden for fremstilling og produktion af energi.

4.9.3 EØSU bifalder tiltag, der tager hånd om nogle af de modsætningsforhold, der findes inden for skatteområdet, herunder moms, energiafgifter og selskabsbeskatning. Det er nødvendigt at sikre hver enkelt medlemsstats evne til at finansiere sine offentlige tjenesteydelser jf. nærhedsprincippet, men der er også behov for at fokusere på de vanskeligheder, borgere og SMV'er møder på daglig basis i forbindelse med det indre marked, og som skyldes forskellige skatteordninger og deres gennemførelse, for at sikre, at det indre marked fungerer mere effektivt. Den foreslåede afgift på finansielle transaktioner bør desuden bidrage til at tage hånd om dele af sektorens risikovillighed, som ikke er bæredygtig.

4.10.1 EØSU støtter op om Kommissionens forslag vedrørende løftestangen »Social samhørighed«. Man vil gå videre end blot forbedre gennemførelsen af direktivet om udstationering af arbejdstagere, hvilket Kommissionen oprindeligt foreslog i meddelelsen »På vej mod en akt for det indre marked«. Kommissionen planlægger at vedtage et lovgivningsforslag, der skal forbedre gennemførelsen af direktivet om udstationering af arbejdstagere, og som kommer til at omfatte eller blive suppleret med en præcisering af udøvelsen af grundlæggende sociale rettigheder i forbindelse med det indre markeds økonomiske frihedsrettigheder. Det lader således ikke til at være tale om en revision af direktivet, men derimod en ny retsakt om en forbedret gennemførelse af direktivet. Man bør afdække modsætninger i anvendelsen af direktivet, og medlemsstaternes beføjelser til at håndhæve deres arbejdsstandarder og systemer for arbejdsmarkedsrelationer, herunder den afgørende rolle, som de forskellige former for overenskomstforhandlinger spiller, bør defineres klart. Resultatet af denne afdækning burde vise, om der er behov for en revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere. Dette bør dog ikke ske på bekostning af konkurrencereglerne og princippet om ikke at diskriminere på grund af nationalitet. Enhver revision af den eksisterende lovgivning eller enhver ny retsakt bør baseres på høringer af arbejdsmarkedets parter og på ligevægt mellem høje arbejdsstandarder og økonomiske frihedsrettigheder samt håndtering af problemer, som skyldes sorte arbejdsmarkeder.

4.11.1 Man kan ikke betegne regulering som en hindring eller byrde, når den medfører, at der bliver værnet om samfundsinteresser, herunder forbruger- og arbejdstagerrettigheder. Den foreslåede forenkling af regnskabsdirektivet, som ville formindske virksomhedernes og især SMV'ernes administrative byrde, synes at være et hensigtsmæssigt bidrag til et gunstigt erhvervsklima, men det bør kun være ét element i et gennemgående eftersyn af den unødvendige lovgivningsmæssige byrde, som europæiske virksomheder står over for, og som svækker deres konkurrenceevne globalt set.

4.11.2 EØSU bifalder og støtter de foreslåede tiltag såsom sammenkoblingen af selskabsregistre; statutten for det europæiske private selskab, som matcher samfundskravene og en mere sammenhængende gennemførelse af »Small Business Act« af EU og medlemsstaterne, men understreger behovet for at mindske den unødvendige administrative byrde yderligere og forventer, at Kommissionen vil foreslå målene for efter 2012, når den administrative byrde bør være blevet mindsket med 25 %. Udvalget bemærker, at en mindskning af unødvendige byrder altid er ønskværdig, hvad end det er for virksomheder, forbrugere eller offentlige myndigheder, men at der samtidig er behov for omhyggelige overvejelser for at sikre, at lovgivningens oprindelige formål bevares. Udvalget minder om, at en fælles EU-tilgang også kan mindske de administrative byder, hvis den erstatter 27 forskellige nationale fremgangsmåder.

4.12.1 EØSU bifalder initiativet om at udvikle en afbalanceret politik for offentlige indkøb, som fremmer efterspørgslen efter en miljømæssigt bæredygtig, innovativ og socialt ansvarlig udvikling. Opmærksomheden bør også rettes mod at sikre, at korruption og misbrug af offentlige midler i forbindelse med indkøbsprocessen bliver håndteret i EU. Men processen i forbindelse med offentlige indkøb er i fare for at blive for kompleks til, at den kan blive anvendt konsekvent (15). Som absolut minimum bør man gøre mere for at udbygge de offentlige forvaltningers kompetencer til at anvende reglerne for offentlige indkøb på en ensartet måde og samtidig give dem mulighed for at indarbejde de nye krav, offentlige indkøb skal opfylde, i deres udbudsbetingelser. Kommissionen bør også fremme en mere udbredt anvendelse af adfærdskodekset blandt offentlige forvaltninger, for at tilgodese SMV'erne i indkøbsprocessen (16).

4.12.2 Siden projektet om det indre marked blev indledt i midten af 1980'erne, har integrationen af en grundlæggende social klausul været til debat. Kravene imødekom man delvist i forbindelse med revisionen af reglerne om offentlige indkøb i 2005. Revisionen af EU's direktiver om offentlige indkøb burde gøre det muligt til fulde at udnytte de nuværende rammer for integreringen af sociale og miljømæssige kriterier i offentlige kontrakter, som også kan anvendes af udbydere af tjenesteydelser fra tredjelande, forudsat at sådanne kriterier er i overensstemmelse med EU-lovgivningens grundlæggende principper, som er nedfældet i Lissabontraktaten.

4.12.3 Kommissionens initiativ vedrørende offentlige indkøb burde lægge mere vægt på den vedvarende forskel mellem EU og EU's vigtigste handelspartnere, hvad angår åbenheden af deres markeder for offentlige indkøb. Det bør overvejes, hvor åbne EU's markeder for offentlige indkøb kan være på længere sigt, så længe der hersker ulige konkurrencevilkår i tredjelande. Derfor er det i denne forbindelse nødvendigt, at de ratificerede ILO-konventioner og menneskerettighederne respekteres af alle aktører, både af medlemsstaterne og tredjelandene. EU bør aktivt fremme denne politik på globalt niveau.

5.1 EØSU bifalder anerkendelsen i Kommissionens meddelelse af vigtigheden af, at civilsamfundet er involveret i udviklingen af det indre marked og af civilsamfundets villighed i denne henseende. EØSU minder om, at udvalgets rolle er at fungere som et bindeled mellem EU og det organiserede civilsamfund, og at det dermed har unikke forudsætninger for at hjælpe Kommissionen med at udvikle det indre marked yderligere. I denne sammenhæng minder EØSU Kommissionen om, at det ikke er tilstrækkeligt blot at høre udvalget, men at det er nødvendigt at vise, hvordan høringerne og de rådgivende udtalelser har formet lovgivningsforslagene.

5.2 Forummet for det indre marked bør blive en effektiv platform, hvor EU og nationale/regionale forvaltninger, der er ansvarlige for, at det indre marked er velfungerende, samt hovedaktørerne, kan interagere. Udvalget støtter stærkt op om EU-kommissær Barniers forslag om at afholde en uge for det indre marked, hvor offentlige forvaltninger og civilsamfundsorganisationer fra de enkelte medlemsstater kan deltage.

5.3 Informationssystemet for det indre marked (17) (IMI) er det primære tekniske redskab i samarbejdet mellem de nationale forvaltninger og har desuden potentiale til at blive en brugerflade for brugere af det indre marked.

5.4 De europæiske borgeres dalende støtte til europæisk integration kræver en intensiv og målrettet kommunikationsstrategi, som omfatter mobiliseringen af alle værktøjer, der kan give den nødvendige støtte til både virksomheder, arbejdstagere og borgere, som Solvit, EURES, European Enterprise Network, det Europæiske Netværk af Forbrugercentre, RAPEX, etc. Udviklingen af en fælles portal (»Dit Europa«) til virksomheder og borgere kan være nyttig, men kun hvis portalens information er fuldstændig, relevant, pålidelig og tilgængelig. Der er behov for at erkende, at borgere og virksomheder også skal have mulighed for at stille deres spørgsmål direkte til en person, frem for udelukkende at skulle støtte sig til elektronisk materiale.

Bruxelles, den 27. oktober 2011

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(4) http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0245:FIN:DA:PDF

(16) Kommissionens adfærdskodeks om lettere adgang for SMV'er til offentlige indkøbskontrakter, SEK(2008) 2193.

(17) For yderligere oplysninger: http://ec.europa.eu/internal_market/imi-net/index.html.