25.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 248/81

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bakker helhjertet op om Den Europæiske Unions nye makroregionale strategi og udarbejdelsen af en Donaustrategi i den sammenhæng. Som institutionel repræsentant for det organiserede civilsamfund i EU ønsker EØSU at spille en nøglerolle i udarbejdelsen og gennemførelsen af denne strategi, navnlig gennem det forum for civilsamfundet, der indgår i handlingsplanen for strategien.

1.2

EØSU's interesse for og engagement i Donaurelaterede spørgsmål er ikke ny. Udvalget har således igennem årene vedtaget mange dokumenter om forskellige emner, herunder transport og beskyttelse af miljøet. I EØSU's udtalelse ECO/277 fremgår det f.eks. klart, hvorfor udvalget finder det vigtigt at fastlægge en strategi for Donauområdet.

1.3

EØSU mener, at der i forbindelse med udarbejdelsen af Donaustrategien bør tages hensyn til den rolle, Donaufloden spiller i udviklingen af en fælles Donaubevidsthed og –identititet med interkulturel dialog og solidaritet som centrale elementer. Der er tale om et regionalt bidrag til udviklingen af en fælles europæisk bevidsthed.

1.4

EØSU håber, at dets anbefalinger på dækkende vis afspejler udvalgets og det organiserede civilsamfunds engagement i og stærke opbakning til strategien. EØSU forventer, at gennemførelsen af denne strategi og af handlingsplanen ved hjælp af det forvaltningssystem, der er etableret, reelt vil bidrage til at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for samtlige borgere i Donauregionen, som det betragter som et spejlbillede af Europa. Udvalget forventer endvidere, at forskellene mellem denne region og EU's mere udviklede regioner vil blive mindsket, og at gennemførelsen af strategien vil tage hensyn til miljøbeskyttelseskrav, sikre bevarelsen af vandressourcerne og styrke beskyttelsen af regionens kulturværdier.

1.5

Det skal påpeges, at de seneste udvidelser af EU har flyttet Unionens geografiske centrum længere mod øst, hvorimod det økonomiske tyngdepunkt stadig er i Vesteuropa. Økonomisk, territorial og social samhørighed, der er et nøgleelement i Donaustrategien og handlingsplanen, og praktiske ideer til, hvordan strategien kan gennemføres, er velegnede som bidrag til at få rettet op på denne ubalance. EØSU mener, at den nye makroregionale fremgangsmåde kan være en model, som en lang række andre regioner i EU kan følge.

1.6

EØSU mener, at strategien og handlingsplanen er kendetegnet ved at være inklusiv og åben for alle, ved at tage hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter og ved klart at afspejle civilsamfundsorganisationernes anbefalinger. Strategien vil være effektiv, da der systematisk anvendes en integreret og bæredygtig tilgang frem for en sektoriel tilgang. EØSU anbefaler, at strategien bidrager til at sikre en særlig behandling af de dårligst stillede samfundsgrupper og inkorporerer instrumenter til bekæmpelse af fattigdom.

1.7

EØSU mener, at strategien afspejler EU's nye politik på det makroregionale niveau, som er under udarbejdelse, og derfor bidrager til at harmonisere de samarbejdssystemer, der allerede eksisterer på forskellige niveauer og inden for forskellige sektorer i regionen, og til at gøre dem mere effektive og undgå overlapninger. Det er imidlertid nødvendigt at skabe en bedre sammenhæng med de nye retningslinjer i samhørighedspolitikken.

1.8

EØSU mener, at forvaltningssystemet for strategiens gennemførelse bør være tydeligt, enkelt og gennemsigtigt og gøre det muligt at gøre effektive fremskridt mod opfyldelse af målene. EØSU vil arbejde for, at de muligheder, der ligger i Lissabontraktaten, udnyttes fuldt ud ved systematisk at følge princippet om deltagelsesdemokrati og ved at bidrage effektivt til gennemførelse af handlingsplanen. En vigtig forudsætning for succes er, at alle aktører inddrages og deltager aktivt gennem anvendelse af partnerskabsprincippet, at der sikres fleksibilitet, og at der gennemføres en regelmæssig revision. I den forbindelse glæder EØSU sig over oprettelsen af et forum for civilsamfundet i Donauområdet. Handlingsplanen tildeler EØSU og de tilsvarende nationale organer en nøglerolle i dette forum.

1.9

EØSU mener, at strategien som makroregional udviklingspolitik på grundlæggende vis vil bidrage til at uddybe integrationsprocessen i EU, navnlig inden for rammerne af Europa 2020-strategien (for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst) og til at sikre en tilnærmelse mellem EU og de seks tredjelande i regionen ved at bistå dem i deres integrationsbestræbelser.

1.10

Kommissionen udarbejder denne strategi, men det bør understreges, at der ikke bliver tale om nogen særbehandling af regionen, selv om strategien kan sikre fremskridt i EU's makroregionale politik. Der behøver derfor ikke være tale om en »tre gange nej«-strategi, selv om:

2.1

EØSU konstaterer, at Donauområdet har ændret sig betydeligt, i og med at flodbækkenet for en stor dels vedkommende i dag er blevet et EU-område. Der har åbnet sig nye muligheder for at tage udfordringerne op og udnytte regionens potentiale. Den socioøkonomiske udvikling, konkurrenceevnen og miljøforvaltningen kan styrkes, der kan sikres en energieffektiv vækst, og sikkerheden og transportkorridorerne kan moderniseres.

2.2

Ved hjælp af en langsigtet samarbejdsramme for en lang række forskellige spørgsmål er det meningen, at strategien (2) skal udvikle regionens sociale kultur og enorme økonomiske potentiale og forbedre de miljømæssige forhold.

2.3

EØSU mener, at EU's strategi for Donauområdet vil spille en nøglerolle i forbedringer mht. bæredygtig transport, sammenkobling af energisystemer, beskyttelse af miljøet, bevarelse af vandressourcer og stimulering af erhvervsklimaet. EØSU er endvidere enigt i, at strategien skaber en ny merværdi ved at sikre sammenhæng mellem de forskellige politikområder og øget samordning mellem de deltagende medlemsstater og ved at udforme en integreret tilgang til bæredygtig udvikling.

2.4

Donau er et historisk, socialt, økonomisk og funktionelt område defineret ved dets afvandingsområde. Strategien udvider denne tilgang, for at prioriteterne kan betragtes på integreret vis. I den forbindelse er det nødvendigt at skabe forbindelse mellem regionens beboere, deres synspunkter og deres behov. Inden 2020 bør samtlige borgere i Donauområdet have bedre lokale muligheder for videregående uddannelse og for beskæftigelse og velfærd. Ved at gøre bæredygtig vækst til et højt prioriteret indsatsområde vil strategien for Donauområdet i vid udstrækning kunne bidrage til virkeliggørelse af Europa 2020-strategiens mål.

2.5

EØSU håber, at større harmonisering af de programmer, der er vedtaget af Donauområdets stater, i indeværende regnskabsår, hvor der ikke vil blive tildelt nye midler til strategiens gennemførelse, vil bidrage til at øge effekten af de 100 mia. EUR, der er afsat til regionen. Med dette for øje er det vigtigt at udpege synergieffekter og finde kompromiser, f.eks. udvikling af avanceret grøn teknologi og samarbejde om en bedre justering af politikker og finansiering for at forbedre virkningen lokalt og for at overvinde opsplitninger.

2.6

EØSU henleder opmærksomheden på, at det i betragtning af de aktuelle økonomiske forhold af rationaliseringshensyn er nødvendigt at vælge et begrænset antal projekter og gennemføre en effektivitetsanalyse. For at styrke det økonomiske og finansielle samarbejde er det nødvendigt med praktiske foranstaltninger og passende garantier mellem parterne.

2.7

EØSU udelukker ikke muligheden for, at Donaustrategien på politisk plan skal gennemføres i form af en proces, som i gennemførelsesfasen kræver fleksibilitet og løbende revision samt i relevante tilfælde supplerende finansielle ressourcer.

2.8

Efter EØSU's opfattelse indgår overensstemmelsen med EU's lovgivning og politikker som en meget vigtig del af strategien. Man bør løbende bestræbe sig på at udfylde hullerne med hensyn til gennemførelsen og løse de praktiske og organisatorisk problemer, som er årsag til de manglende resultater. Den »styrkede territoriale dimension« vil bidrage til et koordineret samarbejde, til udviklingen af principper for tilrettelæggelse af samordning i Unionens forordninger samt til gennemførelse af forpligtelserne i EU-lovgivningen, især i sammenhæng med det indre marked og miljøet. Den kan blive forløber for iværksættelsen af et »styrket samarbejde«.

2.9

EØSU slår til lyd for, at EU's strategi for Donauområdet gøres til en del af Europa 2020-strategien, som er det vigtigste EU-engagement vedrørende intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Dette kunne danne præcedens for andre regionale strategier.

2.10

EØSU er enigt i, at regionalt samarbejde i Donauområdet bidrager til opfyldelsen af de fem overordnede mål i Europa 2020-strategien. Disse omfatter: fremme af beskæftigelsen, forbedring af vilkårene for innovation, forskning og udvikling, og navnlig udbredelse af nye teknologier, gennemførelse af målene for klimaændringer og energi, højere uddannelsesniveauer samt fremme af social integration, ved at mindske fattigdom og ved at tage udfordringerne ved aldring op.

3.1

De dramatiske begivenheder, der fandt sted i Centraleuropa i 1989, var startskuddet til en gennemgribende forandring af samfundet. Man må gøre sig klart, at Donauområdet omfatter medlemsstater, som er blevet medlem på forskellige tidspunkter, lande, som ansøger om EU-medlemskab, samt andre tredjelande. EØSU kan konstatere, at de fleste af disse lande står over for de samme problemer, men at de ressourcer, de råder over, er meget forskellige. Udveksling af god administrativ praksis er vigtig, hvis området skal gøres mere sikkert og trygt, og hvis man skal styrke områdets integration i EU.

3.2

EØSU er meget opmærksomt på de ekstreme forskelle, som karakteriserer Donauområdet på det økonomiske, sociale og territoriale plan. Forskellene er slående, fra EU's mest konkurrencedygtige til de fattigste regioner, fra de mest veluddannede til de mindst uddannede og fra den højeste levestandard til den laveste.

3.3

Især marginaliserede grupper (først og fremmest romaer, flertallet af disse lever i området) bør nyde godt af de muligheder, Europa 2020-strategien frembyder. Man vil kunne overvinde uligheder inden for uddannelse og beskæftigelse. Området kan gøres til et sikkert og trygt sted, hvor problemer som konflikter, udstødelse og kriminalitet bliver løst på passende vis. I dette område er der brug for at skabe forbindelser mellem mennesker, deres idéer og behov. EØSU anbefalede allerede i sin udtalelse om »Den Europæiske Unions strategi for Donauregionen« (3) at etablere et »forum for erhvervslivet i Donauområdet« med deltagelse af sociale og økonomiske aktører, som kunne blive et vigtigt redskab for samarbejdet og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Donauregionen.

3.4

Hovedbudskaberne i forslaget til en EU-strategi for Donauområdet er følgende:

3.5

EØSU er enigt i, at strategien for Donauområdet først og fremmest bør løse følgende store udfordringer:

—   Mobilitet: Donau er i sig selv en stor transeuropæisk transportnetkorridor. Den udnyttes imidlertid langt under sin fulde kapacitet. Der er derfor behov for at undersøge, hvordan man kan få løst de velkendte fysiske og organisatoriske flaskehalsproblemer i og på Donau (Beogradkonventionen) under hensyntagen til nationale beslutninger og behov vedrørende miljø- og naturbeskyttelse. Der er desuden et særligt behov for øget intermodalitet og for modernisering og udvidelse af infrastrukturen med transportknudepunkter såsom flodhavne. Efter EØSU's opfattelse er det yderst vigtigt at forbedre vilkårene for mobilitet blandt arbejdstagerne og sikre den frie udveksling af tjenesteydelser.

—   Energi: Priserne i dette område er relativt høje. Opsplittede markeder fører til højere omkostninger og mindre konkurrence. Energiforsyningssikkerheden i området er lav. En forbedret effektivitet, herunder energibesparelser og flere vedvarende energikilder, er af afgørende betydning. De lande, som deltager i strategiens gennemførelse, bør være drivkraft for udviklingen af EU's naboskabspolitik og sikre energiforsyningssikkerheden.

—   Miljø: Donauområdet er et vigtigt internationalt afvandingsområde og en økologisk korridor. Derfor er det nødvendigt med et regionalt og globalt tiltag vedrørende naturbevarelse, fysisk planlægning og vandbygningsarbejde. Man bør være opmærksom på de sociale krav samt tage hensyn til miljøvirkningerne af transportforbindelser, udvikling af turiststruktur eller nye energiproducerende faciliteter. Det er ligeledes nødvendigt at tage hensyn til Natura 2000-programmet. Vandsport og bæredygtig vandturisme samt opdragelse i at have respekt for vand og naturen er vigtige elementer at tage i betragtning i forbindelse med udformningen af grønne korridorer. Risiciene er store. I en tid hvor oversvømmelser, tørker og industriel forurening af både stort og lille omfang kommer i en lind strøm, bør forebyggelse, forberedelse og en egentlig beredskabskapacitet nødvendigvis baseres på intensivt samarbejde og udveksling af informationer.

—   Socioøkonomiske betragtninger: Donauområdet er karakteriseret af stor kulturel og sproglig mangfoldighed, men også af store socioøkonomiske forskelle. Området omfatter nogle af de økonomisk stærkeste, men også nogle af de fattigste regioner i EU. Der savnes ofte kontakter og et effektivt samarbejde, økonomisk såvel som institutionelt. Andelen af højt kvalificerede personer i dette område er mindre end gennemsnittet i EU-27. Mobiliteten er stor, og de bedst kvalificerede forlader ofte regionen på jagt efter gunstigere socioøkonomiske vilkår.

—   Sikkerhed og grov og organiseret kriminalitet: Der findes fortsat markante problemer. Menneskehandel og smugleri af varer udgør særlige problemer i en række lande. Korruptionen underminerer borgernes tillid og står i vejen for den økonomiske og sociale udvikling.

3.6

EØSU mener til gengæld også, at der åbner sig en række ekstraordinære perspektiver for Donauområdet. Det gælder både med hensyn til handelsforbindelser, kapaciteten til at udvikle uddannelsessystemet, så det hviler på solide kommunale infrastrukturer og kan opfylde arbejdsmarkedets fremtidige behov, og udnyttelsen af det enorme potentiale som følge af regionens kulturelle, etniske og sociale rigdom. Ingen anden flod kan prale af at have så mange vidunderlige hovedstæder beliggende ved sine bredder. Området kan endvidere byde på en række enestående turistattraktioner. Det samme gælder med hensyn til anvendelsen af vedvarende energi. Donauområdets rige miljøarv kræver, at kriteriet om bæredygtighed får en fremtrædende plads i ethvert udviklingsprojekt.

3.7

Arbejdet vedrørende innovation, turisme, informationssamfundet, institutionel kapacitet og marginaliserede grupper vil give positive resultater, hvis det udføres i fællesskab. EØSU er overbevist om, at en effektiv forbedring går såvel gennem kommunikation og gennemsigtighed som gennem koordineret planlægning, finansiering og gennemførelse.

3.8

Markedssvigt, der skyldes eksternaliteter, viser sig klart i form af manglende investeringer på tværs af grænserne. Det er nødvendigt at få fastlagt store projekter og at gennemføre dem bæredygtigt og effektivt, hvor omkostninger og udbytte deles.

3.9

Donau har brug for passende interne netværk samt netværk, der er forbundet med andre regioner i Europa og verden. Ingen zone må marginaliseres. Hvis EU's nord-sydgående akser forbedres, og indlandsstaterne får adgang til Middelhavsområdet, vil samarbejdet mellem EU-lande og ikke-EU-lande blive styrket. EØSU gentager tidligere opfordringer herom fremsat af de blandede rådgivende udvalg med Rumænien (2002, 2005) og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (2010). Energi- og transportinfrastruktur lider stadig under adskillige mangler og skavanker på grund af utilstrækkelig kapacitet og kvalitet eller en vedligeholdelse, der lader meget tilbage at ønske. EØSU anmoder Kommissionen og de nationale myndigheder om under inddragelse af civilsamfundet at udarbejde forslag til, hvordan disse mangler og skavanker kan afhjælpes. Personrelationerne må også styrkes gennem kultur og turisme.

3.10

Miljøressourcer er et fælles gode, som rækker ud over grænser og nationale interesser i landene i regionen. Menneskelig aktivitet lægger stadig større pres på disse ressourcer. Det er fundamentalt vigtigt at samarbejde, ellers ødelægger laden stå til hos nogle hurtigt de gode resultater hos andre. Eksisterende samarbejdsstrukturer bør derfor styrkes.

3.11

I strategien (4) er der en handlingsplan  (5), som forudsætter et stærkt engagement fra medlemsstaternes og de interesserede parters side. I strategien lægges der vægt på en integreret lokalt tilpasset fremgangsmåde og gode forbindelser mellem by- og landområder. En rimelig adgang til infrastruktur og tjenester samt sammenlignelige levevilkår vil fremme den territoriale samhørighed, som nu er et eksplicit EU-mål.

3.12

Inden for rammerne af handlingsplanen har Kommissionen i partnerskab med medlemsstaterne, regionerne og andre interesserede parter udvalgt de projekter (6), som giver øjeblikkelige og synlige fordele for Donau-områdets befolkning, ligesom de har virkninger på makroområdet (eller en markant stor del heraf).

3.13

EØSU finder derfor, at projekterne bør fremme bæredygtig udvikling og dække flere regioner eller lande, at de er sammenhængende og gensidigt støttende og skaber vind-vind-løsninger, samtidig med at de er realistiske (teknisk gennemførlige og med solide finansieringsordninger).

3.14

EØSU bifalder, at de vigtigste spørgsmål samles i fire søjler, hver med deres prioriterede områder og specielle aktionsområder:

3.15

Efter EØSU's mening skal Donauområdet på baggrund af makroregionale interesser først og fremmest stræbe efter en koordineret udvikling af nord-sydgående transportakser og mangelfuld energiinfrastruktur samt sammenkoblede net for at skabe fremskridt. EØSU slår dog til lyd for, at der indføres en fredningsplan for Donaus bredder og bifloder, hvis selve floden udvikles til transportakse. Strategien foreslår også dannelsen af netværk af små og mellemstore virksomheder fra de deltagende lande i Donauområdet og sætter som mål at fjerne hindringer for samarbejde på grundlag af en grøn økonomi, netværk af forsknings- og uddannelsesinstitutioner, herunder for faglig videreuddannelse.

4.1

Med strategien forsøger man at få det bedst mulige ud af mulighederne ved at samordne indsatsen, nærmere bestemt politikkerne og støtten. Aktionerne supplerer hinanden. Alle interesserede parter skal påtage sig et ansvar. En styrket territorial dimension vil muliggøre en integreret tilgang, fremme yderligere samordning af sektorpolitikker og bidrage til oprettelsen og udviklingen af europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS).

4.2

Efter EØSU's opfattelse kan den arbejdsgruppe på højt niveau, som nedsættes for at fastsætte regler og identificere de vigtigste temaer sammen med koordinatorerne for de forskellige temaer udgøre den nye form for institutionaliseret samarbejde på makroregionalt niveau, som parallelt hermed kan blive understøttet af lovændringer i regionen, om nødvendigt.

4.3

Strategien gennemføres ved at udnytte og tilpasse eksisterende finansiering til strategiens mål, hvor det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de overordnede rammer. Meget er faktisk allerede muligt via en lang række EU-programmer (f.eks. 100 mia. EUR fra Strukturfondene 2007-2013 samt de omfattende IPA- og ENPI- programmer).

4.4

EØSU henleder opmærksomheden på, at omfordelingen af ressourcer udelukkende bør foregå på grundlag af en effektivitetsanalyse, der viser, at ressourcer, der omdirigeres fra andre områder, rent faktisk gavner samfundet som helhed.

4.5

EØSU mener, at man bør være opmærksom på muligheden af at kombinere lån og tilskud. Der findes nationale, regionale og lokale ressourcer. Det er absolut af afgørende betydning, at der er adgang til og mulighed for at kombinere finansieringen, især fra offentlige og private kilder under EU-niveauet. Ud over at sørge for en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne bør man være opmærksom på fordelingen af risici i forbindelse med finansieringen.

4.6

EØSU finder, at det er Kommissionens opgave at sørge for koordinationen mellem de forskellige indsatsområder, og at medlemsstaterne skal have ansvaret for koordinationen af de enkelte prioriterede områder efter samråd med Kommissionen og de berørte regionale agenturer og organisationer.

4.7

EØSU er overbevist om, at gennemførelsen af aktioner er alles ansvarsområde, på nationalt plan, regionalt plan, kommunalt og lokalt niveau. Aktionerne (med angivelse af de mål, der skal nås) skal omsættes til konkrete projekter, (som er detaljeret beskrevet, og hvor der er et krav om en projektleder, en tidsramme og finansiering).

4.8

EØSU håber, at strategien vil skabe en bæredygtig ramme for strategisk integration og sammenhængende udvikling af Donauområdet ved at fastsætte prioriteter for foranstaltninger, der kan gøre Donauområdet til en EU-region, som er gearet til det 21. århundrede. Strategien skal ledsages af vigtige bestræbelser, formidling af de nødvendige informationer og gennemførelsen af PR-aktiviteter for at sikre, at strategiens mål bliver kendt viden om og gennemført i praksis.