Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Beretning fra Kommissionen — Beretning om konkurrencepolitikken 2009

Kommissionen besluttede den 3. juni 2010 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 17. december 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog følgende udtalelse på sin 468. plenarforsamling den 19.-20. januar 2011, mødet den 19. januar, med 154 stemmer for, 2 imod og 4 hverken for eller imod:

1.1 I 2009 påvirkedes konkurrencepolitikken kraftigt af den internationale økonomiske krise og håndteringen af dens følger.

1.2 EØSU ønsker bedst muligt samspil ikke kun mellem 2020-strategien og strategien for bæredygtig udvikling (1) - som tidligere nævnt (2) – men også mellem disse og konkurrencepolitikken for at undgå overlapninger eller - i værste fald – splittelse mellem aktørerne.

1.3 Udvalget understreger endnu en gang risikoen for, at der i disse oprørte økonomiske vande dannes strukturelle skævheder - her tænkes især på de finansielle tjenesteydelser – på bekostning af konkurrencen og til fordel for en skadelig praksis. Også selvom Kommissionen – som det er slået fast (3) - ikke kan påtage sig forvaltningen af alle aspekter i tilknytning til den økonomiske krise, anmodes den om at støtte de kompetente myndigheders arbejde, især Den Europæiske Centralbank og de andre konkurrencemyndigheder gennem en vejledende og overvågende EU-politik.

1.4 Alt dette er særligt påkrævet her under den igangværende revision af Baselaftalen (4). Mens revisionen på den ene side øger de garantikrav, som bankerne skal opfylde for at afværge faren for nye finanskriser på grund af mangel på likviditet, vil de nye regler på den anden side gøre det vanskeligere for virksomhederne at optage lån og således overføre risikoen fra de finansielle markeder til realøkonomien. Selve revisionen kunne endvidere stille de europæiske banker ringere end de amerikanske og føre til en nedgang i indtjeningen og en forøgelse af konkurrencen inden for risikable investeringer.

1.5 I øvrigt bakker udvalget op om Kommissionen i dens overvågning af de nationale genopretningsplaner gennem et overblik over, hvor langt de er kommet med gennemførelsen af de enkelte programmer, en oversigt over de instrumenter, der er til rådighed for fremskyndelsen af foranstaltningerne, og kontrol med, om koordineringen fungerer korrekt (5).

1.6 Hvad angår risikoen for et obligationschok på grund af gældens størrelse, især i lande som Portugal, Irland, Grækenland og Spanien, peges der på muligheden for spekulationer til skade for råvaremarkederne. I denne sammenhæng opfordres Kommissionen til at være opmærksom på de problemer, som dette ville medføre for priser og lønninger, især for SMV, og til at tage affære.

1.7 Det foreslås, at der regelmæssigt offentliggøres en rapport om overvågningen af statsstøtten, som giver et detaljeret billede af gennemførelsen af interventionerne, et skøn over følgerne for markederne med det mål at udarbejde en plan for revalorisering af industrisektoren, som er nødvendig for det økonomiske opsving i EU gennem styrkelse af virksomhederne, især SMV, og de dermed forbundne beskæftigelsesniveauer.

1.8 EØSU (6) har allerede givet udtryk for sin bekymring over de mulige konsekvenser af samspillet mellem de industrielle ejendomsrettigheder og konkurrencepolitikken. Det anbefales derfor, at den europæiske konkurrencepolitik for 2010 også på dette område tager hensyn til, at vilkårene skal være lige og ikke-diskriminatoriske, og at især de små og mellemstore virksomheder opmuntres til erhvervelse af industrielle ejendomsrettigheder, hvilket EØSU og Kommissionen er enige om er vanskeligt. Med hensyn til Kommissionens forslag om sprogordningen for EU-patentet samt anmodningen fra nogle medlemsstater om et tættere samarbejde anbefaler EØSU, at man tilstræber en model, som bidrager til øget konkurrenceevne, innovation og styrkelse af det indre marked på lige vilkår. EU-patentet må således ikke give anledning til diskrimination af økonomiske aktører og medlemsstater, da dette ville nemlig skabe konkurrencemæssige.

1.9 EØSU mener, at markedspolitikken for landbrugssektoren skal kædes tæt sammen med samtlige andre EU-politikker begyndende med konkurrencepolitikken.

1.10 Hvad energisektoren angår, er der blandt forbrugerne i de forskellige medlemsstater stor utilfredshed med elektricitets- og gasmarkedet. De høje priser og den ringe servicekvalitet fører direkte til højere omkostninger for forbrugerne og virksomhederne med en deraf følgende forvridning af konkurrencen.

1.11 Under overholdelse af princippet om teknologisk neutralitet er det nødvendigt at øge viden- og kompetenceniveauet blandt forvalterne og de endelige brugere af de elektroniske kommunikationstjenester, for at teknologien kan få en positiv indvirkning på den økonomiske udvikling også med henblik på en bedre gennemførelse af principperne i den digitale dagsorden (7).

1.12 EØSU tilslutter sig definitionen af ret til information som en helhed, der omfatter informationsfrihed, retten til at informere, retten til at blive informeret (8). Heraf følger, at en pluralistisk information ikke på nogen måde må være fortiende, styret eller overvåget. Kommissionen bør ikke kun være repressiv over for de virksomheder, som indskrænker pluralismen på bekostning af den frie konkurrence; men kunne også fremkomme med mange flere forslag til, hvorledes informationsfriheden kan fremmes.

1.13 EØSU mener, at siden der blev truffet beslutning om at åbne postmarkedet helt op for konkurrence fra den 1. januar 2011, har den økonomiske krise varigt svækket den finansielle balance for de traditionelle postvæsener, som leverer forsyningspligtydelser. For at sikre, at de opgaver, som disse operatører har fået overdraget, bliver varetaget fuldt ud, og for at opretholde beskæftigelsesniveauet og jobkvaliteten i denne sektor, anmoder EØSU EU-institutionerne om at indføre et støttesystem, som tager højde for denne nye situation, hvis rækkevidde og potentielle virkninger man ikke havde nogen anelse om ved vedtagelsen af det tredje postdirektiv (2008/6/EF) af 20. februar 2008. Generelt opfordrer EØSU til i betragtning af den nuværende krise at støtte og udvikle forsyningspligtydelserne for at styrke den økonomiske og sociale, territoriale og kulturelle samhørighed i Den Europæiske Union.

1.14 På forbrugerbeskyttelsesområdet glæder EØSU sig over den udvikling, der er sket i form af en mere struktureret forbindelse mellem Konkurrencegeneraldirektoratet og de andre generaldirektorater, som beskæftiger sig med forbrugerspørgsmål og forbrugerorganisationer, men beklager, at der er gået endnu et år, uden at der er sket noget fremskridt i den praktiske gennemførelse af »privat« håndhævelse af EU's konkurrenceregler.

1.14.1 Trods Europa-Parlamentets og EØSU's støtte er det ikke lykkedes for Kommissionen at virkeliggøre sit initiativ, som blev lanceret med grønbogen fra 2005 og hvidbogen fra 2008 med det mål at gøre det lettere at anlægge erstatningssøgsmål efter overtrædelser af EU's konkurrenceregler. Dette betyder, at forbrugerne fortsat står uden beskyttelse, hvis de lider tab, fordi konkurrencereglerne ikke bliver overholdt.

1.14.2 Domstolen har for længst slået fast, at hvis der ikke gives enhver borger mulighed for at kræve erstatning for tab, som skyldes brud på konkurrencereglerne, kan det svække effektiviteten af denne lovgivning.

1.15 EØSU opfordrer derudover til, at man ser nærmere på koncentrationsprocesserne i erhvervslivet, undersøger de sociale og kulturelle konsekvenser inden for industri, handel, håndværk og landbrug og udarbejder fornuftige anbefalinger til en aktiv og bæredygtig økonomisk politik og afbalancerede økonomiske strukturer.

1.16 Ligesom i sine tidligere udtalelser om konkurrencepolitikken henleder EØSU endnu en gang Kommissionens opmærksomhed på den sociale dumping. Nok værdsætter udvalget Kommissionens indsats på miljøområdet, som også har udmøntet sig i den lange række af foranstaltninger, der er vedtaget for at imødegå krisen, men det understreger nødvendigheden af reelt at tage højde for store forskelle, der endnu består mellem de nationale bestemmelser om lige muligheder og beskyttelse af arbejdstagere. Efter udvalgets mening bør disse aspekter indgå med fuld ret ikke kun på det beskæftigelsespolitiske, men også det konkurrencepolitiske område, idet der er tale om faktorer, som i væsentlig grad kan påvirke markedsdynamikken.

1.17 EØSU bifalder, at Kommissionen også i 2009 har set nærmere på forholdet mellem social- og sundhedssystemerne og økonomien som sådan. Udvalget støtter Kommissionens indsats for at styrke en social infrastruktur, et civilsamfund og en værdibaseret problemløsning, som er baseret på en solidarisk finansiering. EØSU går ud fra, at medlemsstaternes lovfæstede offentlige socialsystemer, skal udformes på en måde, der er ikke-diskriminerende for udbydere og ydelsesberettigede, og som bør gøre det nemmere at levere grænseoverskridende ydelser, for så vidt som disse ikke ydes af staten eller de lokale myndigheder. Ordningen for udbydere, der har fået overdraget en offentlig tjenesteydelsesopgave, men som juridisk og økonomisk set er selvstændige udbydere, skal primært fastlægges i den nationale sociallovgivning.

2.1 Beretningen om konkurrencepolitikken for 2009 redegør for, hvorledes de konkurrencepolitiske redskaber, tiltagene til gavn for forbrugerne og samarbejdet på europæisk, internationalt og interinstitutionelt plan er blevet udbygget og gennemført.

2.2 Det indledende temakapitel handler i år om »Konkurrencepolitikken og den økonomiske og finansielle krise«.

2.3.1.1 I lyset af den alvorlige økonomiske krise har Kommissionen forsøgt at udforme foranstaltninger for at minimere krisens effekt på realøkonomien, stabilisere det finansielle system og forhindre, at en lignende krise gentager sig i fremtiden, med det mål at bevare det indre marked.

2.3.2.1 Kommissionen modtog talrige anmeldelser af krisestøtteforanstaltninger fra medlemsstater, som den har behandlet meget hurtigt.

2.3.3.1 Allerede i slutningen af 2008 vedtog Kommissionen rekapitaliseringsmeddelelsen (9), hvori der sondres mellem sunde banker og nødlidende banker og opstilles retningslinjer for vurdering af de kapitalindsprøjtninger, som udgør statsstøtte.

2.3.3.2 Der blev godkendt garantiordninger i 12 medlemsstater (10). Syv andre medlemsstater iværksatte rene rekapitaliseringsordninger (11), mens syv medlemsstater indførte blandede ordninger (12). Desuden indførte Spanien, Slovenien, Det Forenede Kongerige, Ungarn og Tyskland også andre former for støtteordninger. Desuden blev der godkendt kapitaltilførsler og andre individuelle former for støtte til 29 finansielle virksomheder (13).

2.3.4.1 I februar vedtog Kommissionen en »meddelelse om værdiforringede aktiver« (14), hvori den forklarede, hvordan den efter statsstøttereglerne ville se på de foranstaltninger, der træffes for at frigøre bankerne for deres dårlige aktiver.

2.3.5.1 I en omstruktureringsmeddelelse (15) tog Kommissionen fat på problemerne omkring »moralsk risiko«, idet den klart fastlægger de betingelser, som støttemodtagerne skal opfylde, således at man undgår at belønne tidligere tiders risikobehæftede adfærd.

2.3.6.1 På kartel- og monopolområdet har Kommissionen nøje undersøgt, hvornår der reelt var tale om »manglende evne til at betale« de bøder, som den havde pålagt. Kommissionen har vurderet de enkelte anmodninger fra sag til sag.

2.3.7.1 De midlertidige rammebestemmelser (16) er gældende indtil udgangen af 2010 og er baseret på to målsætninger, nemlig dels at sikre kontinuiteten i virksomhedernes adgang til finansiering og dels at tilskynde virksomhederne til fortsat at investere i en »bæredygtig fremtid«.

2.3.8.1 Det samlede statsstøttevolumen i 2008 steg fra ca. 0,5 % af BNP til 2,2 % af BNP eller 279,6 mia. EUR på grund af den økonomiske og finansielle krise. Den kriserelaterede støtte tegnede sig groft sagt for 1,7 % af det samlede beløb.

2.4.1.1 Implementeringen af handlingsplanen på statsstøtteområdet (17) fortsatte i 2009 med vedtagelsen af retningslinjer for uddannelsesstøtte (18) og støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere (19). Der blev desuden også vedtaget retningslinjer for tilbundsgående undersøgelser af regionalstøtte til større investeringsprojekter (20).

2.4.1.2 De nugældende rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (21) blev forlænget indtil oktober 2012.

2.4.1.3 Den 1. september 2009 trådte »Forenklingspakken« i kraft. Den tager sigte på at forbedre effektiviteten, gennemsigtigheden og forudsigeligheden i Kommissionens behandling af statsstøttesager (22).

2.4.2.1 Kommissionen har vedtaget seks beslutninger i kartelsager (23), hvori den pålagde 43 virksomheder bøder på i alt 1,62 mia. EUR.

2.4.2.2 Kommissionen vedtog endelige beslutninger i energisektoren (RWE og GdF) og it-sektoren (Intel, Microsoft og Rambus) og besluttede at indlede procedurer i kommunikationssektoren (de polske og slovakiske teleselskaber i bredbåndssektoren) og finanssektoren (Standard & Poor's og Thomson Reuters).

2.4.3.1 Antallet af anmeldte fusioner lå under rekordniveauerne fra de foregående år. Kommissionen fik anmeldt i alt 259 transaktioner, og den vedtog 243 endelige beslutninger. Der blev ikke nedlagt forbud mod nogen fusion, og artikel 21 i EU's fusionsforordning blev slet ikke bragt i anvendelse.

2.5.1.1 Kommissionen holder fortsat godt øje med interbankgebyrerne på tværs af landegrænserne, især når det gælder VISA Europe og MasterCard.

2.5.1.2 Kommissionen tog gruppefritagelsesforordningen i forsikringssektoren op til revision inden dens udløb pr. 31. marts 2010. Udkastet til ny gruppefritagelsesforordning, som blev sendt til høring i oktober, forlænger fritagelsen for to typer aftaler: fælles indsamling af data, opstilling af tabeller og undersøgelser samt aftaler om co-assurance- og co-reassurancepools.

2.5.2.1 Klima- og energipakken, som blev vedtaget i april, omfatter et direktiv om vedvarende energi, som fastsætter bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler (24), som også er relevante for vurderingen af statsstøtte på dette område. Desuden vedtog Europa-Parlamentet og Rådet et direktiv om revision af EU's ordning for handel med kvoter for emission af drivhusgasser (25).

2.5.2.2 Vedrørende energimarkedet vedtog Europa-Parlamentet og Rådet i juli måned pakken for det indre marked i energisektoren (26), og Kommissionen vedtog et forslag til forordning om foranstaltninger til sikring af gasforsyningerne.

2.5.2.3 For første gang har Kommissionen pålagt bøder for overtrædelse af kartelforbuddet i energisektoren: således fik E.ON og GDF Suez bøder på tilsammen 1 106 mio. EUR for markedsdeling (27).

2.5.3.1 Indtil 2009 har Kommissionen taget stilling til og godkendt brug af statsstøtte og andre former for offentlig finansiering på i alt ca. 2 mia. EUR (28) for at fremme alle europæiske borgeres adgang til bredbånd.

2.5.4.1 I løbet af 2009 vedtog Kommissionen to beslutninger, som gjorde de tilsagn, Microsoft og Rambus havde afgivet for at imødegå de påpegede konkurrenceproblemer, bindende, og en tredje, hvorefter Intel fik en bøde på 1,06 mia. EUR, hvilket er den største bøde, en enkelt virksomhed (29) nogensinde har fået pålagt af Kommissionen.

2.5.5.1 Kommissionen fortsatte sin overvågning af overgangen fra analogt til digitalt jordbaseret tv, især i Italien og Tyskland.

2.5.6.1 Efter en sektorundersøgelse i medicinalindustrien understregede Kommissionen på ny det påtrængende behov for, at der bliver indført et EU-patent og en fælles, specialiseret patentdomstol i Europa.

2.5.6.2 Kommissionens arbejde på dette område var koncentreret om statsstøttesager, idet den modtog en række klager fra privathospitaler over unfair behandling eller uforholdsmæssige kompensationer til offentlige hospitaler i forskellige medlemsstater (30).

2.5.7.1 Inden for jernbanetransport godkendte Kommissionen Deutsche Bahn AG's (31) overtagelse af det polske jernbaneselskab PCC Logistics, mens den henviste til en fusion, hvor SNCF fik del i kontrollen med Keolis, som er aktiv inden for offentlig personbefordring (32), til de franske myndigheder.

2.5.7.2 Inden for søtransport vedtog Kommissionen en meddelelse om statsstøtte til skibsadministrationsselskaber (33). Endvidere godkendte den statsstøtte til søfolk i Italien (34) og Finland (35), og den afsluttede de formelle undersøgelsesprocedurer angående DIS-ordningen i Danmark og angående tonnageafgiftsordninger i Irland (36), Danmark (37), Nederlandene (38), Slovenien (39) og Polen (40).

2.5.7.3 Kommissionen overvåger flyselskaberne, som undergår en konsolideringsproces gennem joint venture-aftaler på atlanterhavsruterne (41), fusioner mellem både ruteflyselskaber og lavprisselskaber (42) samt store ruteselskabers overtagelse af mindre, regionale selskaber (43).

2.5.8.1 Inden for rammerne af statsstøttereglernes anvendelse i postsektoren traf Kommissionen i 2009 adskillige beslutninger, der tog sigte på at sikre, at postoperatører, der havde fået overdraget at udføre tjenester af almindelig økonomisk interesse, og deres datterselskaber ikke nød godt af uberettigede fordele.

2.5.9.1 Kommissionen vurderer, at de skrotningsordninger, der er indført på flere nationale markeder, har haft en positiv indvirkning på salget. Det velfungerende informationssystem, der blev indført med direktiv 98/34/EF, skabte gennemsigtighed, åbnede mulighed for udveksling af information og forhindrede, at der blev lagt hindringer i vejen for det indre marked.

2.5.9.2 Endvidere godkendtes flere statsstøtteordninger til gavn for udviklingen af køretøjer, som kan dække den stigende efterspørgsel efter mere miljøvenlige biler og leve op til de strammere reguleringsrammer på miljøområdet.

2.5.9.3 På kartelområdet blev et udkast til en gruppefritagelsesforordning i motorkøretøjssektoren sendt ud i offentlig høring i december.

2.5.10.1 I oktober offentliggjorde Kommissionen de positive resultater af en undersøgelse af fødevaresektoren i sin meddelelse om En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (44).

2.5.10.2 Kommissionen vedtog desuden en rapport om situationen på mejerimarkederne (45), idet mejerisektoren er en af de sektorer, der har haft det vanskeligst i 2009, og kontakten med de nationale konkurrencemyndigheder om mælkesektoren blev intensiveret.

2.6.1 I årets løb har Kommissionen videreført sine aktiviteter på dette område dels via arbejdet i kontoret for forbrugerspørgsmål, som Konkurrencegeneraldirektoratet oprettede i 2008, dels via undergruppen om konkurrencespørgsmål, som blev nedsat i 2003 under den Europæiske Rådgivende Forbrugergruppe.

2.7.1 På et møde mellem Konkurrencegeneraldirektoratet og direktørerne for alle de nationale konkurrencemyndigheder blev den rapport, der var udarbejdet om konvergens med hensyn til bødenedsættelser og bødefritagelser inden for rammerne af Det Europæiske Konkurrencenetværks model for bøderabatordninger (46), enstemmigt godkendt.

2.7.2 Kommissionen blev underrettet om 129 nye sager, som de nationale konkurrencemyndigheder havde fået til behandling, og om 69 afgørelser (47), hvilket var 15 % mere end i 2008.

2.8.1 Konkurrencegeneraldirektoratet fortsatte sit samarbejde med de øvrige internationale organer med beføjelser på konkurrenceområdet (Det Internationale Konkurrencenetværk, OECD's konkurrencekomité, den mellemstatslige ekspertgruppe (IGE) om konkurrenceret og konkurrencepolitik under UNCTAD).

2.8.2 Kommissionen har arbejdet intenst sammen med USA, Canada, Japan, Kina og Indien og har undertegnet nye aftaler om indbyrdes forståelse med Sydkorea (48) og Brasilien. Der har været rettet særlig opmærksomhed mod samarbejdet med Kroatien og Tyrkiet, som skal opfylde en række »åbningsbenchmarks«, før tiltrædelsesforhandlingerne angående konkurrencekapitlet kan starte, og med landene på Vestbalkan samt Island med henblik på landets eventuelle optagelse i EU.

2.9.1 Europa-Parlamentet vedtog en beslutning om hvidbogen om erstatningssøgsmål efter overtrædelser af EU's konkurrenceregler og de årlige konkurrenceberetninger for 2006 og 2007.

2.9.2 Rådet har modtaget bidrag fra Kommissionen i form af konkurrencepolitiske indlæg til de konklusioner, der blev vedtaget på forskellige rådsmøder, bl.a. på møder om økonomiske og finansielle anliggender, møder om konkurrence og møder om transport, telekommunikation og energi samt møder i Det Europæiske Råd.

2.9.3 Konkurrencegeneraldirektoratet har også arbejdet aktivt sammen med EØSU om en række emner, bl.a. små og mellemstore virksomheders tilpasning til ændringerne på de globale markeder, skibsbygning og statsstøtte.

Bruxelles, den 19. januar 2011

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(4) Pressemeddelelse fra Baseludvalget om forhøjelsen af minimumskravene til disponibel kapital på hjemmesiden:

(10) Cypern, Danmark, Finland, Irland, Italien, Letland, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovenien, Spanien og Sverige.

(12) Tyskland, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Østrig, Polen, Ungarn, og Slovakiet.

(13) ING, KBC, Parex Banka, Anglo Irish Bank, Bank of Ireland, Allied Irish BankFortis, Dexia, Nord LB, IKB, Kaupthing Bank Finland, Ethias, SdB, Banco Privado Portugues, Hypo Real Estate, WestLB, Fionia, HSH Nordbank, Hypo Tirol, LBBW, Kaupthing Luxemburg, Caisse d'Epargne/Banque Populaire, Mortgage Bank of Latvia, Northern Rock, Commerzbank, Lloyds Banking Group, BAWAG, Hypo Group Alpe Adria og RBS.

(23) Sag COMP/39406, Pumpeslanger; sag COMP/39401, E.on/GDF; sag COMP/39396, Calciumcarbid; sag COMP/37956, Rundt armeringsstål (genvedtagelse); sag COMP/39129, Elektriske transformatorer, og sag COMP/38589, Varmestabilisatorer.

(28) Hvoraf de 1,5 mia. EUR udgjorde statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107.

(43) Sag COMP/M.5335, Lufthansa/Brussels Airlines; COMP/M.5403, Lufthansa/Bmi; COMP/M.5440, Lufthansa/Austrian Airlines.

(45) http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2009:0385:FIN:DA:PDF.