9.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 203/3

1.

Som producent og bruger af europæisk statistik byder ECB forordningsforslaget velkommen som et vigtigt skridt i retning af yderligere forbedring af kvaliteten af europæisk statistik, navnlig nationalregnskaber, ved at bringe dem i overensstemmelse med ændringerne i de økonomiske og finansielle forhold og de metodologiske fremskridt. Det europæiske system af nationale og regionale regnskaber udgør det centrale element i europæisk makroøkonomisk statistik og er derfor af afgørende betydning til pengepolitiske formål.

2.

ECB hilser det ligeledes velkomment, at der tilsigtes overensstemmelse mellem forordningsforslagets statistiske begreber og definitioner og bla. Nationalregnskabssystemet (SNA 2008), som er vedtaget af De Forenede Nationers Statistiske Udvalg, Den Internationale Valutafonds (IMF) 6. betalingsbalancemanual vedrørende kapitalbalancen (BPM6) over for udlandet, OECD’s Benchmark-definition af udenlandske direkte investeringer (4. udgave) samt Nomenklatur for europæiske økonomiske aktiviteter (NACE rev). 2). Forordningsforslaget har også draget nytte af ovennævnte instrumenter med hensyn til konsekvens og harmoniserede metodologier.

3.

Såvel Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og det europæiske statistiske system (EES) har fået tillagt opgaver i traktaten med hensyn til at udvikle, producere og offentliggøre europæisk statistik men på særskilt retligt grundlag, der afspejler deres respektive ledelsesstruktur. Forordningsforslaget har indflydelse på den statistik, der udarbejdes af disse to systemer. Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (2) giver ECB tilladelse til med bistand af de nationale centralbanker at indsamle statistisk information inden for grænserne af referencerapporteringspopulationen og inden for, hvad der er nødvendigt for at udføre Det Europæiske System af Centralbankers opgaver. Navnlig består referencepopulationen af juridiske og fysiske personer, der er bosiddende i en medlemsstat og som falder inden for sektoren »finansielle selskaber«, som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (3) samt juridiske og fysiske personer, der er bosiddende i en medlemsstat i det omfang, at de har grænseoverskridende positioner eller har udført grænseoverskridende transaktioner.

4.

Sikring af tæt samarbejde og hensigtsmæssig koordinering mellem ESCB og ESS begrænser indberetningsbyrden og er sikkerhed for den nødvendige kohærens for at udarbejde europæisk statistik. Dette behov for tæt samarbejde afspejles også i Aftalememorandummet om Økonomisk og Finansiel statistik af 10. marts 2003 mellem ECB's Generaldirektorat for Statistik (GD Statistik) og De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat) (4).

5.

På baggrund af det tætte samarbejde med hensyn til forberedelse af det metodologiske grundlag for forordningsforslaget har ECB efter anmodning fra Eurostat aftalt at udarbejde udkast til forskellige kapitler i bilag A, som er tæt forbundet med ESCB's statistiske grundlag. ECB har navnlig leveret faktisk input til definitionen af sektoren »finansielt foretagende« med hensyn til institutionelle enheder og delsektorer som del af kapitel 2 og beskrivelse af finansielle aktiver og passiver og deres præsentation i kontosystemet (kapitel 5 og dele af kapitel 6 og 7). Der blev også udarbejdet udkast til kapitel 17 (socialforsikring herunder pensioner) og til dele af kapitel 21 (offentlige regnskaber) og til kapitel 19 (europæiske regnskaber).

6.

Angående definitionen af den institutionelle sektor »finansielle selskaber« og dennes delsektorer (bilag A til forordningsforslaget, Kapitel 2), hilser ECB velkommen, at definitionen af delsektoren monetære finansielle selskaber følger ECB's definition i afsnit 2.67 i bilag A. Definitionerne af delsektorer af »andre finansielle selskaber« er i høj grad i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som anvendes i ECB’s retsakter. For at formindske indberetningsbyrden og sikre den nødvendige kohærens ved udarbejdelse af europæisk statistik skal ECB foreslå en yderligere tilpasning af den foreslåede definition af finansielle formidlingsselskaber, der foretager securitisation-transaktioner med forordning ECB/2008/30 af 19. december 2008 om statistik over aktiver og passiver hos financial vehicle corporations, der deltager i securitisationstransaktioner (5).

7.

Med udgangspunkt i ovenstående og i betragtning af sammenhængene mellem ESCB’s og ESS’s statistiske grundlag er forordningsforslaget særdeles relevant for ECB’s statistiske indberetningskrav, bla. inden for monetære og finansielle institutioner og markedsstatistik, betalingsbalancestatistik og statistik over kapitalbalancen over for udlandet, kvartalsvise finansielle sektorkonti samt statistik over offentlige finanser. I overensstemmelse med den gældende praksis og behovet for nært samarbejde og hensigtsmæssig koordinering mellem ESCB og ESS ved ændring af forordningsforslaget ved hjælp af delegationsbeføjelser bør Kommissionen sikre, at ECB bliver inddraget på passende måde ved udarbejdelse af delegerede retsakter i overensstemmelse med forordningsforslaget.

8.

Med hensyn til vigtigheden af delegerede retsakter, som vedtages i medfør af artikel 290 i traktaten, skal ECB desuden fremføre følgende kommentarer med hensyn til udøvelse af sin egen rådgivende funktion i medfør af artikel 127, stk. 4, og 282, stk. 5 i traktaten.

For det første udgør Kommissionens delegerede retsakter »forslag til EU-retsakter« i samme betydning som i første led i artikel 127, stk. 4 og 282, stk. 5, i traktaten (6). Delegerede retsakter udgør EU-retsakter (7). Det er bemærkelsesværdigt, at hovedparten af sprogversionerne af artikel 282, stk. 5, i traktaten henviser til »udkast« til EU-retsakt, som ECB skal høres om (8). Rækkevidden af pligten til at høre ECB kan derfor ikke begrænses alene til de udkast til retsakter, som er baseret på et Kommissionsforslag.

For det andet, gjorde Domstolen i dommen i OLAF-sagen (9) det klart, at forpligtelsen til høring af ECB om forslag til EU-retsakter skal »navnlig sikre, at lovgiver kun vedtager en sådan retsakt efter at have hørt det organ, der på grund af de særlige opgaver, de[t] udfører inden for Fællesskabets rammer på det omhandlede område og dets høje grad af ekspertise, er særligt egnet til at bidrage konstruktivt til den planlagte vedtagelsesproces.«

På denne baggrund og med henblik få fuld anvendelse af ECB’s udøven af dens rådgivende rolle høres i god tid om alle udkast til EU-retsakter, herunder udkast til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som falder inden for dens kompetence. ECB vil udøve sin rådgivende rolle med den yderste hensyntagen til rettidigheden af vedtagelse af disse retsakter.

9.

På grund af sine opgaver inden for pengepolitik koncentrerer ECB sig på det statistiske område om europæiske aggregater. ECB lægger vægt på de integrerede kvartalsregnskaber inden for euroområdet efter institutionel sektor. Til dette formål er det nødvendigt med tilstrækkelig datadækning med hensyn til tilvejebringelse af nationale bidrag, der er rettidige med henblik på pengepolitiske beslutninger.

10.

Indsamling af data fra de enkelte medlemslande er blevet vigtigere i lyset af de nye statistiske krav med hensyn til finansiel stabilitet og makroøkonomisk tilsyn, ikke mindst i forbindelse med den nylige oprettelse af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og dets ansvar for makrotilsyn med det finansielle system inden for Unionen. Rettidig og pålidelig nationalregnskabsstatistik for de enkelte medlemsstater er også nødvendige til støtte for de mål, som bliver fremmet gennem Euro-Plus-Pagten og til brug for den europæiske stabilitetsmekanisme.

11.

Set fra en synsvinkel vedrørende pengepolitik og finansiel stabilitet lægger ECB stor vægt på rettidige kvartalsdata, som er tilstrækkeligt pålidelige, hvilket er vigtigere end detaljerede årlige data eller data af ringere hyppighed. Udarbejdelsen af et helt sæt af tabeller for de seneste år bør desuden have prioritet fremfor lange serier af detaljerede historiske data.

12.

ECB er generelt set enig i programmet for indberetning af nationalregnskabsdata (bilag B til forordningsforslaget). Indberetningssprogrammet bør dog tage hensyn til statistik udarbejdet af ECB med bistand fra de nationale centralbanker og bør afspejle de prioriteter, som er udviklet mellem brugerne og dem, der indsamler dataene.

13.

ECB hilser forbedringen af rettidigheden af kvartalsposterne velkommen, punkterne 1-12, 27 og 28 i Tabel 1 over vigtigste aggregater, kvartalvise og årlig udarbejdelse til t + 2 måneder. ECB er dog ikke enig i den foreslåede differentierede indberetning mellem større og mindre medlemsstater, som er omtalt i fodnote 4 og 7 i »Oversigt over tabellerne« og fodnote 10 i Tabel 1, samt den dermed forbundne forringelse af rettidighed for mindre medlemsstater til t + 80 dage for de vigtigste aggregater. Aktuelt ville 17 medlemsstater være omfattet af den differentierede indberetning og som resultat af udvidelsen af Unionen vil et stadig større antal medlemsstater falde under den foreslåede grænseværdi for differentieret indberetning. Som en følge heraf vil kvaliteten af såvel de europæiske aggregater som den statistiske information vedrørende mindre medlemsstater falde.

14.

Rådet (økonomi- og finans) godkendte i september 2000 ØMU-handlingsplanen for statistikkrav og fastsatte et mål-tidspunkt for integrerede kvartalsregnskaber efter institutionelle sektorer inden for euroområdet til t + 90 dage efter udløb af referencekvartalet for at opfylde ECB's pengepolitiske behov. Dette indebar, at Eurostat og ECB skulle indsamle de respektive nationale data efter t + 82 dage. På grund af den planlagte kalender for ECB’s Styrelsesrådsmøder i 2015 og 2016 ville en reduktion af tidsforsinkelsen til t + 85 være tilstrækkelig for 2015 og 2016. ECB kan derfor støtte, at indberetningsfristerne for kvartalsvise sektorregnskaber i henhold ENS’s indberetningsprogram fremrykkes til t + 85 dage i 2014, med et mål om t + 82 dage i 2017 for at støtte indsamlingen af fuldt integrerede kvartalsregnskaber for euroområdet på t + 90 dage. Dette er også i overensstemmelse med G-20’s initiativ vedrørende data-huller, der pegede på sektorregnskaber som en af prioriteterne til udfyldning af disse data-huller som en opfølgning på den finansielle krise. I ESA 2010 indberetningsprogram vedrører dette Tabel 801.

15.

ECB foretrækker desuden en konsekvent transmissionsfrist for alle nationale kvartalsvise og årlige data for offentlig forvaltning og service, som indebærer en synkronisering af kvartalsvise data vedrørende offentlig forvaltning og service med målene for rettidighed i Tabel 801, hvilket også påvirker Tabel 27 og 28, samt på samme måde indberetningsfristerne for Tabel 2 og dataene som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. ECB støtter derfor, at indberetningsfristerne for kvartalsvise konti for den offentlige forvaltning og service i ENS’s indberetningsprogram og for data vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud fremrykkes til t + 85 i 2014 og sigtende mod t + 82 i 2017 for dermed at støtte indsamlingen af fuldt integrerede kvartalsregnskaber for euroområdet på t + 90.

16.

I Udtalelse CON/2010/28 af 31. marts 2010 om et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 479/2009 for så vidt angår kvaliteten af de statistiske data til brug ved proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (10) støttede ECB også en forbedring af gennemsigtigheden af indberetningsprocessen ved at anvende underskuddet i nationalregnskabet (B.9) i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Ved at udelukke afviklinger under swap-arrangementer og FRA-aftaler fra underskuddet, der anvendes til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, vil underskudsbeløbet blive mindre sårbart over for ændringer, der skyldes komplekse finansielle transaktioner. I denne sammenhæng hilser ECB det velkommen, at Bilag A til forordningsforslaget ikke længere definerer EDP_B.9 og EDP_D.41, proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Dette medfører også, at alle henvisninger til disse to variabler bør fjernes fra Tabel 2 i Bilag B. Som følge heraf må forordning (EF) nr. 479/2009 ændres for at afspejle, at underskuddet på nationalregnskaber (B.) skal anvendes til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud samt for at afspejle definitionen af den nominelle værdi i forordningsforslaget.

17.

For at kunne opfylde det offentlige og politiske behov for målet for lønsum pr. ansat og timelønomkostninger inden for sektoren offentlig forvaltning og service, med vægt på en bedre forståelse for lønvæksten og eventuelle afsmitningseffekter mellem den offentlige og den private sektor, skal ECB foreslå, at der i Tabel 801 for offentlig forvaltning og service tilføjes kvartalsdata for antallet af ansatte og antallet af arbejdstimer idet lønudgiften per ansat i sektoren offentlig forvaltning og service allerede er omfattet af indberetningsprogrammet.