29.6.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 169/4 |
Meddelelse fra Det Forenede Kongeriges regering vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter
2010/C 169/04
Meddelelse om landområder i Nordirland, der er til rådighed for ansøgninger vedrørende olie- og gastilladelser i overensstemmelse med åben dør-proceduren
Tilladelser vedrørende landområder i Nordirland
1. |
Med henvisning til artikel 3, stk. 3, i Rådets direktiv 64/22/EF erklærer Department for Enterprise, Trade and Investment hermed, at i henhold til bestemmelserne i loven Petroleum (Production) Act (Northern Ireland) 1964 er landområdet i Nordirland permanent til rådighed for tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter. |
2. |
I henhold til bestemmelse 3 i Petroleum Production Regulations (Northern Ireland) 1987, erstattet af Petroleum Production (Amendment) Regulations (Northern Ireland) 2010, og bestemmelse 3 i Hydrocarbons Licensing Directive Regulations (Northern Ireland) 2010 kan der indgives ansøgninger om prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter vedrørende landområdet i Nordirland, jf. ovennævnte procedurer. |
Første tilladelsesperiode — ansøgninger skal fremsendes senest den 27. august 2010
3. |
Alle interesserede parter skal fremsende en ansøgning om tilladelser vedrørende et på kortet afgrænset område senest den 27. august 2010. Alle ansøgninger fremsendt frem til den 27. august 2010 vil blive betragtet som modtaget den 27. august 2010 og vil blive behandlet i overensstemmelse hermed. |
4. |
De særlige ordninger, der er fastsat i bestemmelse 13 og 14 i Hydrocarbons Licensing Directive Regulations (Northern Ireland) 2010, vil finde anvendelse, hvis de kvalificerende ansøgninger kommer fra en ansøger, der tidligere er blevet givet tilladelser til, og en ny ansøgning helt eller delvist vedrører et område, som er omfattet af tidligere tilladelser givet til ansøgeren. Hvis ansøgningerne er lige gode, og det ikke er muligt med ansøgernes accept at give tilladelser ved i henhold til bestemmelse 13 at tilpasse områderne, der ansøges om, vil ordningerne, der omhandles i bestemmelse 14, finde anvendelse. |
Efterfølgende indrømmelse af tilladelser — på eller efter den 30. august 2010
5. |
Ansøgninger vedrørende områder, der ikke allerede er genstand for kvalificerende ansøgninger, eller vedrørende områder, der ikke er omfattet af tilladelser, kan efter den 30. august 2010 frit fremsendes til Department of Enterprise, Trade and Investment (Minerals and Petroleum Branch) på adressen Colby House, Stranmillis Court, Belfast BT9 5BF og vil blive behandlet i den rækkefølge, de indkommer. |
Områder og tilgængelige oplysninger
6. |
Det landområde, der er tilgængeligt med denne meddelelse, kan ses på kort, der opbevares hos Department of Enterprise, Trade and Investment (Minerals and Petroleum Branch), Colby House på adressen Stranmillis Court, Belfast BT9 5BF, UNITED KINGDOM. Vejledninger vedrørende tilladelserne, bestemmelserne, som disse tilladelser er underlagt, og oplysninger om, hvordan der kan ansøges, er også til rådighed. Kort og vejledninger kan ses efter forudgående aftale (tlf. +44 2890388462, fax +44 2890388461, E-mail: minerals@detini.gov.uk) mellem 9.30 og 16.30 mandag til fredag og kan også findes på webstedet: http://www.detini.gov.uk. Kortene vil blive opdateret regelmæssigt, efterhånden som de kvalificerende ansøgninger indkommer, og tilladelserne gives. |
Krav til ansøgningerne
7. |
Ansøgerne vil blive bedømt på baggrund af det stadige behov for hurtig, grundig, effektiv og sikker efterforskning af olie- og gasressourcer på landområdet i Nordirland. |
8. |
Ansøgningerne vil blive bedømt efter følgende kriterier:
|
Operatør
9. |
Department for Enterprise, Trade and Investment vil ikke tildele en tilladelse, medmindre det samtidig er rede til at godkende ansøgerens valg af operatør. Før en operatør godkendes, skal Department for Enterprise, Trade and Investment være overbevist om, at denne besidder tilstrækkelig kompetence til at planlægge og forvalte boreaktiviteterne (jf. de vejledende noter). Ud over de kriterier, der nævnes i overstående punkt 8, vil Department for Enterprise, Trade and Investment basere sine vurderinger af en operatør på dennes kvalifikationer og erfaringer med at opretholde et højt sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveau. |
Afgifter og omkostninger i forbindelse med licensen
10. |
Der skal betales et gebyr på 1 000 GBP, når ansøgningen indgives. Department for Enterprise, Trade and Investment er ikke ansvarligt for eventuelle omkostninger, der kan tilfalde parter, som udtrykker ønske om at ansøge, eller parter, der indgiver ansøgninger, hvad enten disse omkostninger er forbundet med forarbejde til ansøgningen eller selve ansøgningen. |