15.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 169/139


Torsdag den 16. december 2010
EU-strategi for hjemløshed

P7_TA(2010)0499

Europa-Parlamentets erklæring af 16. december 2010 om en EU-strategi for hjemløshed

2012/C 169 E/20

Europa-Parlamentet,

der henviser til sin erklæring af 22. april 2008 om bekæmpelse af gadehjemløshed (1),

der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.

der henviser til, at hjemløshed fortsat rammer mennesker i alle EU's medlemsstater og er en uacceptabel krænkelse af grundlæggende menneskerettigheder,

B.

der henviser til, at 2010 er Det Europæiske År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse,

1.

opfordrer atter Rådet til inden udgangen af 2010 at give tilsagn om at sætte en stopper for gadehjemløshed senest i 2015;

2.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ambitiøs EU-strategi for hjemløshed og til at bistå medlemsstaterne med at fastlægge effektive nationale strategier på grundlag af retningslinjerne i den fælles rapport som social beskyttelse og social inklusion fra marts 2010 og som led i EU 2020-strategien;

3.

opfordrer Eurostat til at indsamle EU-data om hjemløshed;

4.

støtter følgende prioriterede indsatsområder: alle skal have en seng at sove i; ingen skal bo i nødbolig længere end nødsituationens varighed; ingen skal bo i en midlertidig bolig længere end nødvendigt for at komme videre uden problemer; ingen skal forlade en institution uden indkvarteringsmuligheder; ingen unge skal blive hjemløse som følge af overgangen til et uafhængigt liv;

5.

pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (2) til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.


(1)  EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 19.

(2)  Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 1 til mødeprotokollen af 16.12.2010 (P7_PV(2010)12-16(ANN3)).