3.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 326/9

1.

Europa 2020-strategien, der fastsætter ambitiøse målsætninger for intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst, som skal opfyldes i det kommende tiår, og som især sætter fokus på, at der er brug for tiltag for at forbedre uddannelsesniveauerne, øge beskæftigelsesfrekvensen og fremme social inklusion, og identificerer et specifikt overordnet EU-mål vedrørende uddannelse (1) såvel som andre mål vedrørende beskæftigelse (2), social inklusion (3) samt forskning og innovation (4),

2.

Rådets konklusioner om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (5), der fortsat er grundlaget for dette samarbejde og supplerer Europa 2020-strategien med en understregning af, at uddannelse skal yde et afgørende bidrag til håndteringen af de mange socioøkonomiske, demografiske, miljømæssige og teknologiske udfordringer, som Europa står over for i dag, og opstiller fire strategiske mål (6) med henblik på at sikre bæredygtig økonomisk velstand og beskæftigelsesegnethed såvel som alle borgeres personlige, sociale og erhvervsmæssige udvikling,

3.

Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (7), hvori det erkendes, at det er af væsentlig betydning for at nå målene for Europas strategi for vækst og beskæftigelse, at unge kvinders og mænds samfundsmæssige og erhvervsmæssige integration fremmes, samtidig med at den enkeltes personlige udvikling, sociale samhørighed og aktive medborgerskab fremmes. Det er af afgørende betydning at sætte alle unge kvinder og mænd i stand til at udnytte deres potentiale bedst muligt. Resolutionen opfodrer derfor til specifikke initiativer på ungdomsområdet — dvs. politikker og tiltag, der specifikt er rettet mod unge på områder såsom ikke-formel læring, deltagelse og frivilligt arbejde, ungdomsarbejde, mobilitet og information, social inddragelse, kultur og sundhed. Den opfordrer også til integreringsinitiativer — dvs. initiativer, der skal åbne mulighed for en tværsektoriel tilgang mellem ungdomspolitikker og andre relevante politikområder,

4.

Inden for rammerne af Europa 2020-strategien bør medlemsstaterne og Den Europæiske Union gennemføre reformer, der tager sigte på intelligent og inklusiv vækst, dvs. vækst drevet frem af viden og innovation, som muliggør maksimal deltagelse. De bør have til formål at forbedre uddannelsens kvalitet, at styrke forskningen og at fremme innovation og vidensoverførsel i hele EU. De bør opmuntre iværksættervirksomhed og bidrage til at omsætte kreative idéer til innovative produkter, tjenester og processer, der kan skabe vækst, bæredygtige kvalitetsjob og geografisk, økonomisk og social samhørighed, og mere effektivt og virkningsfuldt tackle de europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer,

1.

Mens Europas velstand i vid udstrækning afhænger af de unge, står for mange af dem stadig over for betydelige vanskeligheder, når det gælder om at udnytte deres potentiale og bidrage til samfundet: for mange går ud af skolen uden kvalifikationer eller med utilstrækkelige kompetencer, det lykkes dem ikke at finde beskæftigelse, og de er i risiko for social udstødelse, hvilket igen medfører høje omkostninger både for den enkelte og for samfundet som helhed. For at denne situation kan afhjælpes, kræves der en mere integreret tværsektoriel tilgang til uddannelse, ungdom og beskæftigelses- og socialpolitikker, der bygger på den nuværende styrke og udvikler effektive nye tiltag.

2.

Det er fortsat en udfordring for mange medlemsstater at gennemføre nationale strategier og instrumenter for livslang læring, der er nøglen til at sætte ikke blot unge, men også voksne i stand til at erhverve, vedligeholde og udvikle viden, kvalifikationer og kompetencer gennem hele deres arbejdsliv. Der er især brug for mere fleksible læringsforløb, som giver mulighed for, at mænd og kvinder på forskellige stadier af deres liv kan skifte mellem forskellige uddannelsessystemer og mellem formelle, ikke-formelle og uformelle læringsmiljøer, og som kan tiltrække ikke-traditionelle lærende.

3.

Et stigende antal job vil i de kommende år kræve høje kvalifikationer (9), og alligevel har EU for øjeblikket i forhold til sine konkurrenter procentvis færre mennesker med videregående eller tilsvarende kvalifikationer (10) og en lavere andel af forskere. Herudover vil Europas innovationsevne kræve videnpartnerskaber og tættere bånd mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv for at styrke videntrekanten. Det vil også være et middel til at sikre, at lavtuddannede bliver bedre i stand til at tilpasse sig arbejdsmarkedets skiftende krav.

4.

Ud over at opfylde personlige og socioøkonomiske mål kan læringsmobilitet være et nyttigt instrument til styrkelse af beskæftigelsesegnetheden og erhvervelse eller forbedring af faglige, pædagogiske, sproglige, medmenneskelige og interkulturelle kompetencer. Den kan også bidrage til kvaliteten af og samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner. Selv om EU's programmer og politikinstrumenter har ydet et vigtigt bidrag på dette område, er der stadig et betydeligt uudnyttet potentiale for læringsmobilitet, der fortsat alt for ofte forbliver undtagelsen. Der bør aktivt tilskyndes til muligheder for læringsmobilitet i en formel uddannelsessammenhæng for grupper som yngre voksne lærende, lærere, undervisere og pædagogisk personale. De yngre voksne bør også kunne nyde godt af sådanne muligheder inden for de ikke-formelle og uformelle læringsmiljøer. Det er desuden nødvendigt at undersøge nye innovative former for sådan mobilitet, bl.a. virtuel mobilitet, og samtidig give bredere adgang hertil, idet der især bør sættes fokus på vanskeligt stillede grupper og kønsbestemte forhold;

1.

Kommissionen og medlemsstaterne bør, når de arbejder for at nå unge på vej-initiativets målsætninger, samarbejde inden for rammerne af Europa 2020-strategiens generelle kontekst, samtidig med at de sikrer overensstemmelse med eksisterende ordninger, navnlig dem der er indført som led i »ET 2020«-strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, den europæiske beskæftigelsesstrategi og de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet. Gennemførelsen af tiltag og overvågnings- og rapporteringsprocedurerne bør alle holde sig inden for disse rammer og være i overensstemmelse med deres respektive overordnede principper og målsætninger. Tiltagene skal koordineres nøje med inddragelse af og samarbejde med de relevante interessenter på hvert niveau, herunder gennem den strukturerede dialog.

2.

De integrerede retningslinjer for Europa 2020 (11) danner rammen om koordinerede politiske tiltag, som for størstedelen hører under medlemsstaternes beføjelser. Gennem passende overvågning, peerlæring og udarbejdelse af input til Det Europæiske Råd bør Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport spille en central rolle i gennemførelsen af unge på vej-initiativet og den bredere Europa 2020-strategi, herunder i forbindelse med den specifikke opgave, der går ud på at nå EU's overordnede mål på uddannelsesområdet.

3.

Der er brug for en yderligere indsats for at hjælpe unge til at tage de mange socioøkonomiske udfordringer op, som de står over for. I den nuværende stramme budgetsituation bør en sådan indsats imidlertid fokusere på at optimere og rationalisere politikmål og investeringer ved at kæde dem tættere sammen med målene i Europa 2020 og prioriteterne i »ET 2020«-strategirammen.

4.

Eksisterende EU-programmer såsom programmerne for livslang læring, Erasmus Mundus og aktive unge kan, selv om deres anvendelsesområde er mere omfattende end unge på vej-initiativet, helt klart yde et vigtigt bidrag til at nå dette initiativs mål såvel som Europa 2020-strategiens mål i almindelighed. Både programmernes brede anvendelsesområde og deres bidrag til initiativet bør anerkendes ved udformningen af næste programgeneration.

5.

Der bør aktivt tilskyndes til større mobilitet, herunder mobilitet i forhold til tredjelande og kandidatlande, under anvendelse af de relevante programmer og mekanismer. Læringsmobilitet bør også have en kvalitativ dimension og baseres på et veludviklet samarbejde mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. For at øge mobilitetens kvalitet og mangfoldighed bør det potentiale, der ligger i andre eksisterende samarbejdsformer, undersøges. Mobilitet må dog ikke betragtes som et mål i sig selv, men snarere som et middel til at styrke erhvervelsen af viden, kvalifikationer og kompetencer og til at tage personlige og sociale udfordringer op;

Specifikt på uddannelsesområdet:

Specifikt på ungdomsområdet:

Specifikt på beskæftigelsesområdet:

1.

sikre tæt samarbejde mellem alle beslægtede politikområder, især uddannelse, unge, sociale anliggender, beskæftigelse, forskning og innovation med henblik på at undersøge mulighederne for fælles mål

2.

sikre, at Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport og andre relevante rådssammensætninger deltager fuldt ud i Europa 2020-strategien, bl.a. ved at levere regelmæssigt input til Det Europæiske Råds om fremskridtene hen imod EU's overordnede mål

3.

rationalisere og sikre fuldstændig og effektiv brug af EU's programmer og budgetter, bl.a. ved, når det er relevant, at kæde dem sammen med nationale og regionale midler og ved at overveje at gøre brug af de europæiske strukturfonde og Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Investeringsbank

4.

bestræbe sig på at maksimere potentialet i andre og mulige nye finansieringskilder til fremme af lærings- og beskæftigelsesmobilitet

5.

overveje følgerne af disse konklusioner for næste generation af EU-programmer og EU's næste finansielle ramme.