Forslag til henlæggelse af klage CHAP 2010/19

2010/C 253/03

Kommissionens tjenestegrene har afsluttet undersøgelsen af klage CHAP 2010/19 vedrørende aflønning af personer i Italien, som endnu ikke har afsluttet den grundlæggende lægeuddannelse, men som har adgang til specialistuddannelse inden for følgende 6 specifikke områder: klinisk biokemi, mikrobiologi og virologi, klinisk patologi, medicinsk genetik, ernæringsvidenskab og medicinsk farmakologi.

Efter at have undersøgt klagen og den af klagerne fremsendte dokumentation i lyset af den fællesskabsret, der finder anvendelse på området, er Kommissionens tjenestegrene kommet til den konklusion, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fastslå, at der i den foreliggende sag er sket en overtrædelse af direktiv 2005/36/EF.

Da direktiv 93/16/EØF kun vedrører læger, gælder medlemsstaternes pligt til at sikre, at personer under uddannelse til speciallæge aflønnes på passende måde, kun for personer, der har afsluttet den grundlæggende lægeuddannelse. Denne pligt følger specifikt af direktiv 82/76/EØF, som ændrede direktiv 75/363/EØF. De to direktiver blev kodificeret i direktiv 93/16/EØF, som blev ophævet ved direktiv 2005/36/EF. Bestemmelserne om passende aflønning af læger, der har afsluttet den grundlæggende lægeuddannelse, er at finde i artikel 25, stk. 3, i sidstnævnte direktiv.

Sidste frist for at gennemføre direktiv 82/76/EØF var den 1. januar 1983. De Europæiske Fællesskabers Domstol har i dom af 7. juli 1987 fastslået, at Italien ikke havde opfyldt sine forpligtelser, idet landet ikke havde gennemført direktiv 82/76/EØF inden for fristen. Italien gennemførte direktivet ved lovdekret nr. 257/91, der blev vedtaget i 1991 (ikrafttrædelse den 1. september 1991).

Den omstændighed, at personer, som har afsluttet visse andre videnskabelige uddannelser end den grundlæggende lægeuddannelse i Italien, har adgang til visse specialuddannelser, ændrer intet ved medlemsstaternes pligt til at sikre, at alle læger, der følger en speciallægeuddannelse, aflønnes på passende måde.

Kommissionens tjenestegrene agter derfor at henlægge klagen, medmindre der inden for en frist på fire uger regnet fra offentliggørelsen af denne publikation fremlægges materiale, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne er blevet overtrådt.