[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 13.1.2011

KOM(2010) 804 endelig

2010/0390 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien

SEK(2010) 1617 endelig

BEGRUNDELSE

1) Baggrunden for forslaget |

110 | Begrundelse og formål I begyndelsen af august 2010 afsluttede EU udbetalingen af en makrofinansiel bistandstransaktion på 46 mio. EUR til Georgien, som var blevet vedtaget af Rådet i november 2009. Bistanden, der blev ydet i form af gavebistand, var et led i et tilsagn om to mulige makrofinansielle bistandstransaktioner på samme beløb, som Europa-Kommissionen havde givet på den internationale donorkonference i oktober 2008[1]. Godkendelsen af den anden makrofinansielle bistand var betinget af, at der fortsat bestod eksterne finansieringsbehov ud over dem, der var dækket af IMF-arrangementet. I et brev af 10. maj 2010 anmodede den georgiske finansminister om aktivering af anden del af Kommissionens tilsagn om EU-midler til et beløb af 46 mio. EUR. I den forbindelse aflagde en arbejdsgruppe fra Europa-Kommissionen besøg i Georgien i begyndelsen af september for at vurdere landets makroøkonomiske situation og udsigter i 2010-11, med særlig fokus på betalingsbalancen og budgetbehovene. Kommissionen mener, at aktiveringen af den anden del af den makrofinansielle bistand, der blev givet tilsagn om i 2008, er berettiget. Selv om den georgiske økonomi er ved at få det bedre (efter det dobbelte chok som følge af den militære konflikt med Rusland i august 2008 og den globale finanskrise), er betalingsbalancen og budgetstillingen fortsat svag og sårbar. Især de langvarige virkninger af konflikten med Rusland, herunder blokaden af den mest direkte samhandel med dette land og det forhold, at tilstrømningerne af direkte udenlandske investeringer endnu ikke har genfundet deres niveau fra før krisen, kombineret med et stadig meget stort underskud på de løbende poster og betydelige gældsafviklingsforpligtelser (med en forventet voldsom ophobning i 2012-14), betyder, at betalingsbalancen er skrøbelig. På den baggrund foreslår Kommissionen en yderligere makrofinansiel bistand til Georgien på 46 mio. EUR. EU's makrofinansielle bistand vil tage sigte på at bidrage til at dække landets eksterne finansieringsbehov, således som de er afdækket i samarbejde med IMF i forbindelse med standbyaftalen med IMF på 1,17 mia. USD, som har været på plads siden oktober 2008. Den foreslåede bistand vil for halvdelens vedkommende blive ydet som gavebistand og for den anden halvdels vedkommende som lån. Den nye makrofinansielle bistand skal bidrage til at hjælpe Georgien med at klare de økonomiske konsekvenser af konflikten med Rusland og den globale krise. Den nye makrofinansielle bistand vil støtte regeringens økonomiske reformdagsorden. Den skal reducere den kortsigtede finansielle sårbarhed, som økonomien stadig står over for, samtidig med at den støtter reformforanstaltninger, som tager sigte på at opnå en mere holdbar betalingsbalance og budgetsituation på mellemlang sigt. Bistanden vil ligeledes fremme politiske foranstaltninger, som skal styrke forvaltningen af de offentlige finanser (baseret på foranstaltningerne i den forrige transaktion og i EU's sektorbestemte budgetstøttetransaktion), samt foranstaltninger, der skal fremme den økonomiske og finansielle integration med EU, især ved at udnytte de muligheder, der består i forbindelse med den fremtidige associeringsaftale, hvor det tilstræbes at indgå en vidtgående og bred frihandelsaftale mellem de to parter. Den foreslåede nye makrofinansielle bistand vil være ekstraordinær og tidsbegrænset og vil skulle gennemføres sideløbende med standbyaftalen. Den vil supplere støtten fra internationale og bilaterale donorer. |

120 | Generel baggrund Efter det dobbelte chok som følge af den militære konflikt med Rusland i August 2008 og den globale krise er den georgiske økonomi ved at vise tegn på et begyndende opsving. Efter to år med lav eller negativ vækst forventes der i 2010 et fornyet opsving i den økonomiske aktivitet. Mens det reale BNP skrumpede med 3,9 % i 2009, konstateredes der i første halvdel af 2010 en stærk vækst på 6,6 % (på årsbasis). Den årlige forbrugerprisindeksinflation forventes at stige og ligge over 8 % ved udgangen af 2010, hvilket til dels afspejler stigningen i priserne på importerede kornprodukter. På baggrund af det økonomiske opsving har regeringen besluttet at stramme budget- og pengepolitikken. Ifølge det program, der er aftalt med IMF, skal underskuddet på statens budget reduceres fra 9,2 % af BNP i 2009 til 6,3 % i 2010 og 4,8 % af BNP i 2011. Stramningen af pengepolitikken begyndte i sommer med en moderat forhøjelse af basisrenten for at holde inflationen under kontrol. Mens det økonomiske opsving ser ud til at få fodfæste, er den økonomiske situation fortsat sårbar, idet finansieringen af det store underskud på de løbende poster stadig er uvis. Ved at svække den indenlandske efterspørgsel bidrog krisen til en halvering af underskuddet på de løbende poster i 2009. Underskuddet er imidlertid fortsat meget stort og forventes at nå 12 % af BNP i 2010, og situationen forventes ikke at blive bedre i 2011. Georgiens eksport lider stadig under den handelsembargo, som Rusland indførte i 2006 og forlængede i 2008. For 2010-11 er finansieringen af de løbende poster stadig usikker. Tilstrømningerne af direkte udenlandske investeringer blev påvirket i negativ retning af krisen og forventes at falde endnu mere i 2010, samtidig med at der ikke forventes noget særlig stort opsving i tilstrømningerne af direkte udenlandske investeringer i 2011. Dette skuffende resultat for tilstrømningerne af direkte udenlandske investeringer bringer finansieringen af de løbende poster og opbygningen af internationale valutareserver i fare og viser, at de udenlandske investorers tillid, som blev udsat for et voldsomt slag som følge af den militære konflikt med Rusland i 2008, endnu ikke er vendt tilbage. Det viser også, at dampen er gået af privatiseringsprocessen, idet mange af de mest attraktive statslige aktiver allerede er blevet solgt. Selv om de internationale bruttoreserver er steget fra et lavpunkt på 1,5 mia. USD, som blev nået under krisen, til 2,1 mia. USD i slutningen af september 2010, ligger de fortsat på et niveau, som er under det optimale, især fordi dette opsving til dels er opnået gennem låntagning hos IMF. De internationale nettoreserver er rent faktisk faldet fra 850 mio. USD i september 2008 til 740 mio. USD i september 2010. Endnu et svagt punkt i betalingsbalancen vedrører den eksterne offentlige gælds høje niveau og det store behov for en gældsforlængelse i de kommende år. I september 2008 vedtog IMF en 18-måneders standbyaftale for Georgien til en værdi af 750 mio. USD. I forbindelse med den tredje revision af programmet, som blev godkendt af IMF's bestyrelse i august 2009, blev standbyaftalen forlænget indtil den 14. juni 2011 og finansieringspakken forhøjet, hvorved det samlede program i forbindelse med standbyaftalen nåede op på 1,17 mia. USD. Programmet forløber som planlagt: den 9. juli 2010 afsluttede IMF's bestyrelse den sjette revision af IMF's standbyaftale og konkluderede, at resultaterne under programmet stort set har været tilfredsstillende. Den næste IMF-revision, som kombinerer den syvende og ottende revision, er planlagt til november 2010. Den samlede støttepakke for 2008-2010, som det internationale donorsamfund gav tilsagn om på donorkonferencen i 2008, beløb sig til 4,5 mia. USD, herunder 1 mia. USD fra USA, 200 mio. USD fra Japan, 173 mio. USD fra EU-medlemsstaterne og 2,4 mia. USD fra de multilaterale finansielle institutioner. Det samlede tilsagn fra den offentlige sektor beløb sig til 2,6 mia. USD, og udbetalingerne i forbindelse med dette tilsagn er stort set sket i begyndelsen af perioden. |

n | Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører Ingen |

140 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Georgien er et af EU's partnerlande inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik (ENP). ENP-handlingsplanen mellem EU og Georgien blev vedtaget i november 2006 for en periode på fem år. EU har en vital interesse i, at der opnås stabilitet, bedre offentlig forvaltning og økonomisk udvikling ved de østlige grænser. Med henblik herpå blev det østlige partnerskab officielt lanceret af EU og de seks partnerlande under topmødet i Prag den 7. maj 2009. Europa-Kommissionen gav tilsagn om bistand på op til 500 mio. EUR til Georgien på den internationale donorkonference i oktober 2008. Finansieringskilderne omfatter både programmerede midler inden for rammerne af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) og kriseinstrumenter som f.eks. stabilitetsinstrumentet, humanitær bistand og makrofinansiel bistand. Pakken udgør et direkte svar på de økonomiske og sociale problemer, landet er påført som følge af den militære konflikt i august 2008 og konsekvenserne af den globale finanskrise. Den makrofinansielle bistand fra EU supplerer andre bistandsinstrumenter, i og med at der ydes kortsigtet makroøkonomisk støtte til Georgien inden for rammerne af den IMF-støttede standbyaftale. Den supplerer også ENPI-budgetstøtten, som bidrager til at dække Georgiens finansieringsbehov og er knyttet til specifikke sektorreformer. Forslaget om den nye makrofinansielle bistand til Georgien er i fuld overensstemmelse med retningslinjerne for makrofinansiel bistand som omhandlet i Rådets konklusioner af 2002 om makrofinansiel bistand og følgeskrivelsen fra Rådets formand til Kommissionens formand. Således som der er redegjort nærmere for i det arbejdsdokument, der ledsager Kommissionens forslag, er forslaget især i overensstemmelse med følgende retningslinjer: ekstraordinær karakter, politiske betingelser, komplementaritet, konditionalitet og finansiel disciplin. |

2) Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse |

Høring af interesserede parter |

219 | Den makrofinansielle bistand ydes som en integreret del af den internationale støtte til Georgiens økonomiske genopretning efter konflikten. Kommissionens tjenestegrene har arbejdet tæt sammen med Verdensbanken under forberedelserne til den internationale donorkonference, og der er holdt høringer om gennemførelsen af den bebudede pakke med multilaterale og bilaterale donorer. Under udarbejdelsen af dette forslag om makrofinansiel bistand har Kommissionens tjenestegrene konsulteret Den Internationale Valutafond. Kommissionen har også hørt EU-medlemsstaterne i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg før fremlæggelsen af forslaget om makrofinansiel bistand. Desuden har Kommissionen været i løbende kontakt med Georgiens regering. |

Ekspertbistand |

229 | Med hjælp fra eksterne eksperter vil Kommissionen foretage en operationel vurdering, hvori den vil kontrollere kvaliteten og pålideligheden af Georgiens offentlige finansielle kredsløb og administrative procedurer. |

230 | Konsekvensanalyse Den makrofinansielle bistand og det økonomiske tilpasnings- og reformprogram, som er knyttet til den, vil bidrage til at lette Georgiens kortsigtede finansieringsbehov, samtidig med at den støtter de politiske foranstaltninger, der tager sigte på at styrke den mellemfristede betalingsbalance og den finanspolitiske holdbarhed, sikre bæredygtig vækst og fremme økonomisk integration og lovgivningsmæssig konvergens med EU. Den vil også bidrage til at forbedre effektiviteten og gennemsigtigheden af forvaltningen af de offentlige finanser, idet der bygges videre på den positive virkning af den forrige makrofinansielle bistandstransaktion i landet. Den makrofinansielle bistand vil også støtte de makroøkonomiske stabiliserings- og strukturpolitikker i det program, der er aftalt med IMF. |

3) Forslagets retlige aspekter |

305 | Resumé af forslaget Den Europæiske Union stiller makrofinansiel bistand til rådighed for Georgien, hvoraf halvdelen vil blive ydet som gavebistand og halvdelen som lån, på i alt højst 46 mio. EUR. Bistanden vil bidrage til at dække Georgiens resterende behov for ekstern finansiering i 2009-2011, således som det er afdækket af Kommissionen på grundlag af overslagene fra IMF. Bistanden skal efter planen udbetales i 2011 i to lige store rater, som hver består af et gavebistands- og et låneelement. Bistanden vil blive forvaltet af Kommissionen. Der vil blive taget hensyn til specifikke bestemmelser om forebyggelse af svig og andre uregelmæssigheder i overensstemmelse med finansforordningen. Udbetalingen af første rate forventes at ske i første kvartal 2011. Anden rate, som er betinget af en række politiske foranstaltninger, kunne blive udbetalt i tredje kvartal 2011. Som sædvanlig i forbindelse med det makrofinansielle bistandsinstrument vil udbetalingerne være betinget af vellykkede programrevisioner i henhold til IMF's standbyaftale. Desuden skal Kommissionen og de georgiske myndigheder fastlægge specifikke strukturreformforanstaltninger i et aftalememorandum. I forbindelse med de tidligere makrofinansielle bistandstransaktioner har Kommissionen arbejdet tæt sammen med de georgiske myndigheder om reformer af forvaltningen af de offentlige finanser, som tager sigte på at etablere et mere gennemsigtigt, sammenhængende og ansvarligt system for forvaltning af de offentlige finanser. I den nye makrofinansielle bistandstransaktion vil anvendelsesområdet for de politiske betingelser blive udvidet, bl.a. til foranstaltninger, der tager sigte på at fremme den økonomiske og finansielle integration samt lovgivningsmæssig harmonisering med EU på udvalgte områder under ENP-handlingsplanen og under hensyntagen til den nye kontekst, der er skabt med planen om at indgå en associeringsaftale mellem EU og Georgien. Efter den vellykkede gennemførelse af den sidste makrofinansielle bistand, hvor de georgiske myndigheder viste politisk vilje og kapacitet til at gennemføre strukturreformer, mener Kommissionen, at også denne anden makrofinansielle bistandstransaktion vil bidrage til gennemførelsen af regeringens dagsorden for strukturreformer. Betingelserne vil være i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastlagt i ENP-handlingsplanen mellem EU og Georgien. Beslutningen om at udbetale halvdelen af den foreslåede bistand som gavebistand og den anden halvdel som lån er begrundet i Georgiens udviklingsniveau (målt ved dets per capita-indkomst) og gældsindikatorer samt den seneste bedring i landets økonomiske situation. Det forhold, at der udelukkende blev gjort brug af gavebistand i forbindelse med den foregående transaktion, skulle ses som en ekstraordinær beslutning, der var begrundet i de meget vanskelige omstændigheder, hvori Georgien befandt sig i slutningen af 2008. Blandingen af gavebistand og lån er også i overensstemmelse med den strategi, som Verdensbanken har fulgt over for Georgien siden januar 2009. I forbindelse med Verdensbankens kommende transaktioner forventes landet at modtage en tredjedel af Verdensbankens bistand i form af IDA-lån, mens to tredjedele af bistanden forventes at blive ydet på IBRD-vilkår. |

310 | Retsgrundlag Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 212 i TEUF. |

329 | Subsidiaritetsprincippet Forslaget hører under EU's blandede kompetence. Subsidiaritetsprincippet gælder, for så vidt som målsætningerne om at genskabe den kortsigtede makroøkonomiske stabilitet i Georgien ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne på egen hånd og derfor bedre kan nås af Den Europæiske Union. De vigtigste grunde er de budgetmæssige begrænsninger, der består på nationalt plan, og behovet for en stærk samordning mellem donorerne for at maksimere omfanget af bistanden. |

Proportionalitetsprincippet |

331 | Forslaget opfylder proportionalitetsprincippet: det er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå målsætningerne om kortsigtet makroøkonomisk stabilitet, og er ikke mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt til dette formål. |

332 | Som konstateret af Kommissionen på grundlag af overslagene fra IMF i forbindelse med standbyaftalen svarer bistandsbeløbet til 14 % af det resterende finansieringsbehov for perioden 2009-2011. Dette anses for at være en passende byrdefordeling for EU i betragtning af den bistand, som EU-medlemsstaterne og andre bilaterale donorer og multilaterale kreditorer har givet Georgien tilsagn om. |

Reguleringsmiddel/reguleringsform |

341 | Foreslåede reguleringsmåder: andre. |

342 | Det vil ikke være hensigtsmæssigt med andre instrumenter, da der i mangel af en rammeforordning om det makrofinansielle bistandsinstrument kun kan anvendes ad hoc-afgørelser truffet af Rådet efter artikel 212 i TEUF som det eneste retlige instrument for denne bistand. Det vil ikke være hensigtsmæssigt med projektfinansiering eller teknisk bistand til at tage fat om disse makroøkonomiske mål. Den vigtigste merværdi ved makrofinansiel bistand i forhold til andre EU-instrumenter vil være at lette det eksterne finansieringspres og bidrage til at skabe en stabil makroøkonomisk ramme, herunder ved at fremme en bæredygtig betalingsbalance og budgetsituation, samt en passende ramme for strukturreformer. Ved at bidrage til at indføre en passende overordnet ramme for makroøkonomiske og strukturelle politikker kan den makrofinansielle bistand øge effektiviteten af de aktioner, der finansieres i Georgien under andre og mere snævert fokuserede finansielle EU-instrumenter. |

4) Budgetmæssige konsekvenser |

401 | Gavebistandskomponenten i denne bistand på 23 mio. EUR vil blive finansieret over forpligtelsesbevillingerne i 2011-budgettet under budgetpost 01 03 02 (makroøkonomisk bistand) med udbetalinger i 2011. I overensstemmelse med garantifondsforordningen[2] forventes tilførslerne til garantifonden at finde sted i 2013 og at beløbe sig til højst 2,1 mio. EUR. Dette svarer til 9 % af lånet på 23 mio. EUR, som forventes at blive udbetalt i 2011. |

5) Yderligere oplysninger |

Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul |

533 | Forslaget indeholder en udløbsklausul. Den foreslåede makrofinansielle bistand stilles til rådighed i 2½ år regnet fra den første dag efter aftalememorandummets ikrafttræden. |

2010/0390 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[3],

efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure[4], og

ud fra følgende betragtninger:

1. Forbindelserne mellem Georgien og Den Europæiske Union udvikles inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik. I 2006 aftalte EU og Georgien en handlingsplan under den europæiske naboskabspolitik, hvori der blev fastlagt prioriteter på mellemlang sigt for forbindelserne mellem EU og Georgien. I 2010 indledte EU og Georgien forhandlingerne om en associeringsaftale, som forventes at træde i stedet for den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale. Rammerne for forbindelserne mellem EU og Georgien er blevet styrket yderligere med det nylig iværksatte østlige partnerskab.

2. På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 1. september 2008 blev det bekræftet, at EU ønsker at styrke forbindelserne med Georgien efter den væbnede konflikt i august 2008 mellem Georgien og Rusland.

3. Den georgiske økonomi er siden tredje kvartal 2008 blevet ramt af den internationale finansielle krise med deraf følgende faldende produktion, faldende skatteindtægter og stigende eksterne finansieringsbehov.

4. På den internationale donorkonference, der blev afholdt i oktober 2008, gav det internationale samfund tilsagn om støtte til Georgiens økonomiske genopretning i overensstemmelse med den fælles behovsvurdering, der er gennemført af De Forenede Nationer og Verdensbanken.

5. Den Europæiske Union bebudede, at den ville yde en bistand til Georgien på op til 500 mio. EUR.

6. Georgiens økonomiske tilpasning og genopretning støttes gennem finansiel bistand fra Den Internationale Valutafond (IMF). I september 2008 indgik de georgiske myndigheder og IMF en standbyaftale til et beløb af 750 mio. USD til støtte for den georgiske økonomis nødvendige tilpasning til den økonomiske krise.

7. Efter en yderligere forværring af den økonomiske situation og en nødvendig revision af de økonomiske antagelser, der lå til grund for programmet, samt en stigning i behovene for ekstern finansiering indgik Georgien og IMF en aftale om en forøgelse af standbyaftalen med 424 mio. USD, som IMF's bestyrelse godkendte i august 2009.

8. EU har til hensigt at yde i alt 37 mio. EUR om året i 2010-2012 i form af budgetstøtte (gavebistand) under det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI).

9. Georgien har anmodet om makrofinansiel bistand fra EU på baggrund af den stadig ringere økonomiske situation og de forværrede fremtidsudsigter.

10. Eftersom der stadig er behov for finansiering af betalingsbalancen, anses det for hensigtsmæssigt at yde makrofinansiel bistand som svar på Georgiens anmodning under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at støtte den økonomiske stabilisering i forbindelse med det igangværende IMF-program.

11. EU's makrofinansielle bistand bør ikke alene supplere programmer og ressourcer fra IMF og Verdensbanken, men bør sikre, at EU's engagement skaber merværdi.

12. Kommissionen bør sikre, at EU's makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger, og andre af EU's relevante politikker.

13. De særlige målsætninger for EU's makrofinansielle bistand bør øge effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden. Kommissionen bør regelmæssigt føre kontrol med disse målsætninger.

14. Betingelserne for ydelse af EU's makrofinansielle bistand bør afspejle de vigtigste principper og målsætninger i EU's politik over for Georgien.

15. For at sikre en effektiv beskyttelse af EU's finansielle interesser i forbindelse med denne makrofinansielle bistand er det nødvendigt, at Georgien vedtager hensigtsmæssige foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med denne bistand. Det er ligeledes nødvendigt, at Kommissionen udfører den fornødne kontrol, og at Revisionsretten foretager den fornødne revision.

16. Tilrådighedsstillelsen af EU's finansielle bistand sker med forbehold af budgetmyndighedens bemyndigelse.

17. Denne bistand bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt informere dem om udviklingen med hensyn til bistanden og forsyne dem med den relevante dokumentation.

18. I henhold til artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsættes de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, på forhånd ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure. Indtil vedtagelsen af denne nye forordning finder Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[5], fortsat anvendelse, dog med undtagelse af forskriftsproceduren med kontrol, som ikke finder anvendelse -

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

19. EU stiller makrofinansiel bistand til rådighed for Georgien på højst 46 mio. EUR med henblik på at understøtte Georgiens økonomiske stabilisering og dække dets betalingsbalancebehov som angivet i det igangværende IMF-program. Af dette beløb ydes op til 23 mio. EUR i form af gavebistand og op til 23 mio. EUR i form af lån. Tilrådighedsstillelsen af den foreslåede makrofinansielle bistand er betinget af, at budgetmyndigheden godkender budgettet for 2011.

20. Til finansiering af bistandens lånekomponent bemyndiges Kommissionen til at låne de nødvendige midler på vegne af EU. Lånet skal have en løbetid på højst 15 år.

21. Tilrådighedsstillelsen af EU's finansielle bistand forvaltes af Kommissionen på en måde, der er i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, som er indgået mellem IMF og Georgien, og med de centrale principper og målsætninger i den økonomiske reform, som er fastlagt i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Georgien. Kommissionen orienterer regelmæssigt Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om udviklingen i forvaltningen af bistanden og forsyner dem med den relevante dokumentation.

22. EU's finansielle bistand stilles til rådighed i to år og seks måneder fra den første dag efter ikrafttrædelsen af det aftalememorandum, der henvises til i artikel 2, stk. 1.

Artikel 2

1. Kommissionen, som handler i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 6, stk. 2, bemyndiges til sammen med de georgiske myndigheder at aftale de økonomisk-politiske og finansielle betingelser, der er knyttet til EU's makrofinansielle bistand, og disse betingelser fastlægges i et aftalememorandum, som omfatter en tidsramme for betingelsernes opfyldelse (i det følgende benævnt "aftalememorandummet"). Betingelserne skal være i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der henvises til i artikel 1, stk. 3. Disse betingelser har især til formål at styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med bistanden, herunder de offentlige finansforvaltningssystemer i Georgien. Kommissionen fører regelmæssigt kontrol med de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelsen af disse målsætninger. De detaljerede finansielle betingelser for bistanden fastlægges i den gavebistandsaftale og låneaftale, der indgås mellem Kommissionen og Georgiens myndigheder.

2. Under gennemførelsen af EU's finansielle bistand overvåger Kommissionen, om Georgien råder over fornuftige finansielle arrangementer, administrative procedurer samt interne og eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for denne bistand, og om den fastlagte tidsramme overholdes.

3. Kommissionen kontrollerer jævnligt, om Georgiens økonomiske politik er i overensstemmelse med målene for EU's makrofinansielle bistand, og om de aftalte økonomisk-politiske betingelser opfyldes på tilfredsstillende vis. I denne forbindelse arbejder Kommissionen tæt sammen med Den Internationale Valutafond og Verdensbanken og, når det er nødvendigt, Det Økonomiske og Finansielle Udvalg.

Artikel 3

1. Under iagttagelse af betingelserne i stk. 2 stiller Kommissionen EU's finansielle bistand til rådighed for Georgien i to rater, hver bestående af et gavebistands- og låneelement. Raternes størrelse fastlægges i aftalememorandummet.

2. Kommissionen beslutter at frigive raterne under forudsætning af en tilfredsstillende gennemførelse af de økonomisk-politiske betingelser i aftalememorandummet. Udbetalingen af anden rate sker tidligst tre måneder efter frigivelsen af første rate.

3. EU's midler betales til Georgiens centralbank. Under iagttagelse af de bestemmelser, der fastlægges i aftalememorandummet, herunder en bekræftelse af de resterende budgetfinansieringsbehov, kan EU-midlerne overføres til Georgiens statskasse som den endelige modtager.

Artikel 4

1. De låntagnings- og långivningstransaktioner, der vedrører lånekomponenten i EU's bistand, gennemføres i euro med samme valørdato og må for EU ikke indebære nogen ændring af forfaldsdatoen, valutakurs- eller renterisici eller nogen anden kommerciel risiko.

2. Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til på anmodning af Georgien at sikre, at der i lånevilkårene indføjes en klausul om førtidig tilbagebetaling, og at vilkårene for låntagningstransaktionerne indeholder en tilsvarende klausul.

3. På anmodning af Georgien kan Kommissionen, hvis omstændighederne tillader en forbedring af rentesatsen på lånet, refinansiere hele eller en del af sin oprindelige låntagning eller omlægge de tilsvarende finansielle betingelser. Refinansierings- eller omlægningstransaktioner skal foregå på de vilkår, der er fastsat i stk. 1, og må ikke resultere i en forlængelse af den gennemsnitlige løbetid for den pågældende låntagning eller i en forhøjelse af restgælden på datoen for refinansieringen eller omlægningen.

4. Alle EU's omkostninger i forbindelse med de låntagnings- og långivningstransaktioner, der er omfattet af denne afgørelse, afholdes af Georgien.

5. Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg holdes løbende underrettet om udviklingen i de transaktioner, der er omhandlet i stk. 2 og 3.

Artikel 5

EU's finansielle bistand gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[6] samt gennemførelsesbestemmelserne hertil. Især gælder det, at det aftalememorandum og den låneaftale og den gavebistandsaftale, der indgås med Georgiens myndigheder, skal indeholde bestemmelser om hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder, der kan påvirke bistanden. For at sikre større gennemsigtighed i forvaltningen og udbetalingen af midlerne skal aftalememorandummet, låneaftalen og gavebistandsaftalen også give mulighed for kontrolforanstaltninger, bl.a. kontrol og inspektion på stedet, som skal foretages af Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. De skal desuden give Revisionsretten ret til at foretage revision, herunder om nødvendigt på stedet.

Artikel 6

23. Kommissionen bistås af et udvalg.

24. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 7

25. Senest den 30. juni hvert år forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år, herunder en vurdering heraf. I rapporten redegøres der for forbindelsen mellem de politiske betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Georgiens aktuelle økonomiske og finanspolitiske resultater og Kommissionens afgørelser om frigivelse af bistandsraterne.

26. Senest to år efter udløbet af den rådighedsperiode, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, forlægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evalueringsrapport.

Artikel 8

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand […] […]

Bilag 3: FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

Makrofinansiel bistand til Georgien

Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[7]

Politikområde: Afsnit 01 – Økonomiske og finansielle anliggender

Aktivitet: 03 – Internationale økonomiske og finansielle anliggender

Forslagets/initiativets art

X Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

( Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning til opfølgning af et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[8]

( Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

( Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

Formål

Kommissionens flerårige strategiske mål med forslaget/initiativet:

" At fremme velfærdet uden for EU"

De vigtigste aktivitetsområder vedrørende GD ECFIN er følgende:

1. Fremme af gennemførelsen af den europæiske naboskabspolitik ved at udbygge den økonomiske analyse og styrke den politiske dialog og rådslagning om de økonomiske aspekter af handlingsplanerne.

2. Udvikling, overvågning og gennemførelse af makrofinansiel bistand til partnerlande uden for EU i samarbejde med de relevante internationale finansielle institutioner.

Berørte specifikke mål og ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 3: "Ydelse af makrofinansiel bistand til tredjelande med henblik på løsning af deres betalingsbalancekriser og genskabelse af holdbarheden i gælden over for udlandet".

Berørte ABM/ABB-aktiviteter : Internationale økonomiske og finansielle relationer, global styring.

Forventede resultater og virkninger

Den foreslåede bistand består af et EU-lån på 23 mio. EUR og en gavebistand på op til 23 mio. EUR til Georgien (gavebistanden skal finansieres over det almindelige budget) med henblik på at bidrage til en mere holdbar betalingsbalancesituation. Bistanden vil hjælpe landet med at klare de økonomiske og sociale vanskeligheder, det befinder sig i som følge af den militære konflikt i august 2008, og konsekvenserne af den globale finanskrise. Bistanden vil endvidere fremme strukturreformer med det formål at opnå en holdbar økonomisk vækst, forbedre forvaltningen af de offentlige finanser samt styrke den økonomiske integration og den lovgivningsmæssige tilnærmelse i relation til EU.

I september-oktober 2010 foretog Kommissionens tjenestegrene (kontor D2 i Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender) en forudgående evaluering (se det arbejdsdokument, der ledsager Kommissionens forslag). Det konkluderedes, at EU's makrofinansielle bistand var berettiget.

Virknings- og resultatindikatorer

Myndighederne, herunder finansministeriet. skal regelmæssigt indberette en række indikatorer til Kommissionen. De skal også aflægge detaljeret rapport om opfyldelsen af de aftalte politikbetingelser forud for udbetalingen af anden rate af bistanden.

Kommissionens tjenestegrene vil løbende overvåge den offentlige finansforvaltning efter den operationelle vurdering af de finansielle kredsløb og administrative procedurer, der foretages i Georgien i forbindelse med forberedelsen af denne transaktion. EU's delegation i Georgien vil også foretage regelmæssige indberetninger om emner, der er relevante for overvågningen af bistanden. Kommissionens tjenestegrene vil holde tæt kontakt med IMF og Verdensbanken for at drage fordel af den indsigt, de har fået i forbindelse med deres igangværende aktiviteter i Georgien.

En uafhængig efterfølgende evaluering af EU's makrofinansielle bistand til Georgien i 2006-2008 blev afsluttet i januar 2010. Den makrofinansielle bistandstransaktion, der blev gennemført mellem slutningen af 2009 og midten af 2010 vil blive genstand for en efterfølgende evaluering i 2011. Den foreliggende transaktion vil blive genstand for en efterfølgende evaluering inden for to år efter udløbet af dens gennemførelsesperiode.

Den foreslåede afgørelse fra Europa-Parlamentet og Rådet indeholder bestemmelser om en årlig rapport til Rådet og Europa-Parlamentet, som skal omfatte en vurdering af gennemførelsen af denne bistandstransaktion.

Forslagets/initiativets begrundelse

Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Udbetalingen af bistanden er betinget af, at der opnås tilfredsstillende resultater ved gennemførelsen af den nuværende treårsaftale mellem Georgien og IMF som led i standbyaftalen. Derudover aftaler Kommissionen med de georgiske myndigheder en række specifikke politikbetingelser, som skal opfyldes, før den anden rate frigives af Kommissionen. Disse politikbetingelser skal være i overensstemmelse med de aftaler, Georgien har indgået med IMF. Før frigivelsen af den anden rate af bistanden skal Kommissionens tjenestegrene i samarbejde med de nationale myndigheder kontrollere, om politikbetingelserne er blevet opfyldt.

Værditilvækst som følge af EU-foranstaltningen

Ved at hjælpe landet med at klare det økonomiske chok som følge af konflikten med Rusland og den globale krise vil den foreslåede makrofinansielle bistand fra EU bidrage til at fremme makroøkonomisk og politisk stabilitet i den østlige naboskabs-/østlige partnerskabsregion og tættere økonomiske og politiske bånd mellem Georgien og EU. Ved at supplere de ressourcer, der er stillet til rådighed af de internationale finansielle institutioner og andre donorer, bidrager den til den samlede effektivitet af den finansielle støttepakke, der er vedtaget af det internationale donorsamfund i kølvandet på krisen.

Foruden den finansielle virkning af den makrofinansielle bistand vil det foreslåede program styrke regeringens reformbestræbelser og dens ønske om nærmere forbindelser med EU. I en bredere kontekst passer den foreslåede foranstaltning godt ind i EU's generelle politik over for Georgien, som er en politik med et stærkere engagement, således som det fremgår af indledningen af forhandlinger om en associeringsaftale, hvor et af de centrale elementer vil være oprettelsen af et vidtgående og bredt frihandelsområde.

Den makrofinansielle bistandstransaktion giver EU's engagement i Georgien større værdi, idet den mobiliseres for at hjælpe Georgien med at klare alvorlige kortsigtede betalingsbalancevanskeligheder. Den forventes at bidrage til at skabe en stabil makroøkonomisk ramme, herunder ved at fremme en holdbar betalingsbalance- og budgetsituation. Bistanden understøtter gennemførelsen af stærke tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger, der er beregnet til at afhjælpe disse vanskeligheder. Budgetstøtten, således som den ydes under ENPI, har mere langsigtede udviklingsformål og vil ikke egne sig som et kortsigtet betalingsbalancestøtteinstrument.

Erfaringer fra lignende, tidligere gennemførte foranstaltninger

En nylig ekstern evaluering af en tilsvarende bistand, som tidligere er ydet til Georgien, viser, at metoden med at udvælge et begrænset antal centrale strukturreformer har været vellykket og giver anledning til at fortsætte denne praksis med tilstrækkelig overvågning og en tæt politisk dialog, som fastholdes i hele bistandens gennemførelsesperiode. Gode resultater med den overordnede reformdagsorden under den tidligere makrofinansielle bistandstransaktion giver endvidere Kommissionen mulighed for at følge samme retningslinjer for den foreslåede transaktion.

Sammenhæng med andre relevante instrumenter og mulig synergivirkning

For så vidt angår sammenhængen og den mulige synergi med andre EU-instrumenter, omfatter EU's bistandspakke til Georgien programmerede midler under ENPI-rammen og kriseinstrumenter (stabilitetsinstrument, humanitær hjælp og makrofinansiel bistand). Pakken dækker også udgifterne til EU's civile overvågningsmission i Georgien. Gennem den programmerede sektormæssige budgetstøtte har ENPI-rammen hidtil støttet reformer inden for forvaltning af offentlige finanser, den strafferetlige sektor, erhvervsuddannelse og regionaludvikling. For perioden 2011-2013 er der bevilget en ny ENPI-pakke på 180 mio. EUR. Den centrale merværdi ved den makrofinansielle bistand i forhold til andre EU-instrumenter vil være et bidrage til at skabe en stabil makroøkonomisk ramme, herunder ved at fremme en holdbar betalingsbalance- og budgetsituation, samt en hensigtsmæssig ramme for strukturreformer.

Den makrofinansielle bistand er ikke en fast finansiel støtte og er heller ikke beregnet til at støtte den økonomiske og sociale udvikling i modtagerlandene. Den makrofinansielle bistand skal standses, så snart landets eksterne finansielle situation er blevet bragt tilbage på en holdbar kurs. Det er derefter meningen, at den skal afløses af EU's regulære samarbejdsbistandsinstrumenter, bl.a. den direkte budgetstøtte under ENPI-forordningen.

Den makrofinansielle bistand er ligeledes beregnet til at supplere interventioner fra de internationale finansielle institutioner; især IMF har støttet tilpasnings- og reformprogrammerne. Bistanden af makroøkonomisk karakter frigives kun, hvis de økonomiske og finansielle betingelser er opfyldt.

Foranstaltningens varighed og finansielle virkning

X Forslag/initiativ af begrænset varighed

- X Forslag/initiativ i kraft: i 2½ år fra aftalememorandummets ikrafttræden som angivet i artikel 2, stk. 1, i den foreslåede afgørelse.

- ( Finansiel virkning fra YYYY til YYYY

( Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

- gennemførelse med en indkøringsperiode fra YYYY til YYYY

- derefter implementering i fuldt omfang.

Påtænkte forvaltningsmetoder[9]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

( Central forvaltning varetaget indirekte ved delegation af gennemførelsesopgaver til:

- ( forvaltningsorganer

- ( organer oprettet af EU[10]

- ( nationale offentlige organer eller public service-organer

- ( personer, der er pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

( Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

( Decentral forvaltning i samarbejde med tredjelande

( Fælles forvaltning med internationale organisationer

Hvis der angives flere forvaltningsmåder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger:

I forbindelse med overvågningen af bistanden vil der blive tilstræbt et aktivt samarbejde med EU-delegationerne.

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Bestemmelser vedrørende opfølgning og rapportering

Denne bistand er makroøkonomisk, og den er opbygget i overensstemmelse med det IMF-støttede økonomiske program. Kommissionens overvågning af foranstaltningen finder sted på grundlag af udviklingen i gennemførelsen af den standbyaftale og de specifikke reformforanstaltninger, der skal fastlægges i et aftaltememorandum med myndighederne i Georgien. Myndighederne, herunder finansministeriet, skal hvert kvartal aflægge rapport til Kommissionens tjenestegrene om et sæt indikatorer og forelægge en omfattende rapport om overholdelsen af bestemmelserne forud for udbetalingen af den anden rate af transaktionen.

Kommissionens tjenestegrene vil løbende overvåge den offentlige finansforvaltning efter den operationelle vurdering af de finansielle kredsløb og administrative procedurer, der foretages i Georgien i december 2010 i forbindelse med forberedelsen af denne transaktion. EU's delegation i Georgien vil også foretage regelmæssige indberetninger om emner, der er relevante for overvågningen af bistanden. Kommissionens tjenestegrene vil holde tæt kontakt med IMF og Verdensbanken for at drage fordel af deres igangværende aktiviteter i Georgien.

Den foreslåede afgørelse fra Europa-Parlamentet og Rådet indeholder bestemmelser om en årlig rapport til Rådet og Europa-Parlamentet, som skal indeholde en vurdering af gennemførelsen af denne bistandstransaktion. Desuden er det planlagt, at Kommissionen eller dens bemyndigede repræsentanter skal udføre en uafhængig efterfølgende evaluering af bistanden inden for to år efter gennemførelsesperiodens udløb.

Forvaltnings- og kontrolordning

Konstaterede risici

Denne makrofinansielle bistandstransaktion er forbundet med risici af forvaltningsmæssig og politisk karakter.

Der er risiko for, at den makrofinansielle bistand, som ikke er formålsbestemte udgifter (i modsætning til f.eks. projektfinansiering), anvendes på svigagtig vis. Denne risiko er som helhed forbundet med sådanne faktorer som centralbankens uafhængighed, kvaliteten af forvaltningssystemerne og de administrative procedurer, kontrol- og tilsynsfunktionerne i de finansielle kredsløb, it-systemernes sikkerhed og tilstrækkeligheden af de interne og eksterne revisionsmuligheder.

Hvad angår de politiske risici er det hovedantagelsen, at den georgiske regering fortsat vil være bundet til finanspolitisk tilpasning og opfyldelse af aftalen med IMF. Dette vil blive vurderet på grundlag af IMF's regulære overvågning af resultatindikatorer og strukturelle benchmarks. Der er en risiko for, at den georgiske regering ikke vil opfylde betingelserne i IMF-programmet, idet programmets målsætninger kan vise sig at være vanskeligere at nå end antaget, og fordi de politiske vilkår i landet kan ændre sig. Myndighederne har imidlertid vist, at de er stærkt interesseret i at samarbejde med internationale institutioner om at gennemføre reformdagsordenen.

Konsolideringen af de demokratiske reformer og institutioner indtager en central plads i EU's relationer med Georgien. Der er en række mangler med hensyn til domstolenes uafhængighed, og der er behov for at styrke et pluralistisk medielandskab. Den igangværende proces med en forfatningsreform er opmuntrende, men det er uvist, i hvilken retning den ender med at gå. Der er planlagt valg til det nationale parlament i 2012, mens der vil blive afholdt præsidentvalg i 2013. Som helhed er risikoen for politisk ustabilitet eller tilbagetrækning af de demokratiske reformer fortsat overskuelig.

Endelig består der en stor politisk risiko, hvis der ikke findes en fredelig løsning på den militære konflikt med Rusland.

Planlagte kontrolmetoder

Den makrofinansielle bistand vil blive verificeret, kontrolleret og revideret på Kommissionens ansvar af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og af Den Europæiske Revisionsret.

Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Kommissionens tjenestegrene har indført et løbende program med operationelle vurderinger af de finansielle kredsløb og administrative procedurer i alle tredjelande, der modtager makrofinansiel bistand fra EU. Dette sker for at opfylde kravene i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Der tages også hensyn til konklusionerne af IMF's foreliggende sikkerhedsvurderinger og andre relevante rapporter fra IMF og Verdensbanken.

I Georgien vil Kommissionens tjenestegrene med støtte fra de bemyndigede eksterne eksperter i begyndelsen af december 2010 foretage en operationel vurdering af de finansielle kredsløb og administrative procedurer i Georgiens finansministerium og nationalbank. Denne gennemgang vil omfatte sådanne områder som ledelsesstruktur og organisation, ressourcestyring og –kontrol, it-sikkerhed, intern og ekstern revisionskapacitet samt centralbankens uafhængighed. Der vil ske en kontrol af gyldigheden af den seneste operationelle vurdering, der blev foretaget i 2005, og hvori det blev konkluderet, at rammerne for god finansiel styring stort set fungerer effektivt. Det blev bl.a. konkluderet, at finansministeriet fungerer effektivt for så vidt angår budgetkontrollen, men at der er behov for stramninger og udvikling med hensyn til den interne kontrol inden for budgetorganisationer samt intern og ekstern revision. Det konkluderedes endvidere, at rammerne for god finansiel styring i Georgiens nationalbank fungerer effektivt.

Det foreslåede retsgrundlag for makrofinansiel bistand til Georgien indeholder en bestemmelse om foranstaltninger til forebyggelse af svig. Disse foranstaltninger vil blive yderligere uddybet i et aftalememorandum. Efter planen vil der blive knyttet en række specifikke politiske betingelser til bistanden, hovedsagelig inden for offentlig finansstyring, med henblik på at tilvejebringe større effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed.

Kommissionen har desuden til hensigt at lægge stor vægt på reformerne af forvaltningen af de offentlige finanser i de politiske betingelser, der er knyttet til denne transaktion.

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNING

Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og berørt(e) budgetpost(er)

- Eksisterende udgiftsposter i budgettet

01 03 02: Makroøkonomisk bistand

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme | Budgetpost | Udgiftens art | Deltagelse |

Nummer [Beskrivelse………………………...……….] | OB/IOB ([11]) | fra EFTA[12]- lande | fra kandidat-lande[13] | fra tredje-lande | artikel 18, stk. 1, litra a), i finansforordningen |

4 | 01 03 02 01 Makroøkonomisk bistand | OB | NEJ | NEJ | NEJ | NEJ |

01 04 01 14 – Tilførsler til Garantifonden

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme | Budgetpost | Udgiftens art | Deltagelse |

Nummer [Udgiftsområde……………………………………..] | OB/IOB | fra EFTA-lande | fra kandidat-lande | fra tredje-lande | artikel 18, stk. 1, litra a), i finansforordningen |

4 | 01 04 01 14 Tilførsler til Garantifonden | OB | NEJ | NEJ | NEJ | NEJ |

Garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande tilføres midler i overensstemmelse med forordningen om oprettelse af fonden som ændret. I overensstemmelse med denne forordning er lånene baseret på det udestående beløb ved udgangen af et år. Tilførselsbeløbet beregnes ved begyndelsen af år "n" som differencen mellem målbeløbet og fondens nettoaktiver ved udgangen af år "n-1". Dette tilførselsbeløb opføres i år "n" i budgetudkastet for år "n+1" og indbetales i én transaktion ved begyndelsen af år "n+1" fra budgetposten "Tilførsler til Garantifonden" (01 04 01 14). Det betyder, at 9 % (maks. 2,1 mio. EUR) af det reelt udbetalte beløb vil blive taget med i betragtning i målbeløbet ved udgangen af år "n-1" med henblik på beregningen af tilførselsbeløbet til fonden.

01 04 01 04 – Den Europæiske Unions sikkerhedsstillelse for lån, som EU har optaget med henblik på makrofinansiel bistand til tredjelande.

Den budgetpost ("p.m."), der afspejler budgetgarantien for lånet (23 mio. EUR), vil kun blive aktiveret, såfremt der rent faktisk gøres brug af garantien. Det forventes, at der ikke vil blive gjort brug af garantien.

- Nye budgetposter, som der er søgt om: finder ikke anvendelse.

Anslået virkning for udgifterne

Sammenfatning af den anslåede virkning for udgifterne

i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: | 4 | 01 03 02 Makroøkonomisk bistand |

EUR

( Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemandsstillinger og stillinger som midlertidigt ansatte) |

Eksternt personale | - |

Forenelighed med den nuværende flerårige finansielle ramme

- X Forslaget/initiativet er foreneligt med den nuværende flerårige finansielle ramme.

- ( Forslaget/initiativet kræver en omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

- ( Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[21].

Tredjeparts deltagelse i finansieringen

- Forslaget/initiativet tillader ikke samfinansiering med deltagelse af tredjepart.

Anslået virkning for indtægterne

- X Forslaget/initiativet har ingen finansiel virkning for indtægterne.

- ( Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkning:

- ( på egne indtægter

- ( på diverse indtægter.

[1] Den samlede bistand, som Europa-Kommissionen gav tilsagn om på denne donorkonference, beløb sig til 500 mio. EUR og var beregnet til at støtte den georgiske økonomi i kølvandet på den væbnede konflikt med Rusland i august 2008 og i forbindelse med den globale finanskrise.

[2] Artikel 5 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande (kodificeret udgave). Tilførslerne bevilges fra "Tilførsler til Garantifonden" (budgetpost 01 04 01 14).

[3] EUT C […] af […], s. […].

[4] Europa-Parlamentets udtalelse af …..2010 og Rådets afgørelse af……2010.

[5] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[6] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. Ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1).

[7] ABM: aktivitetsbaseret management – ABB: aktivitetsbaseret budgettering.

[8] Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[9] Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og referencer til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[10] Som omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[11] OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[12] EFTA: European Free Trade Association.

[13] Kandidatlande og i givet fald potentielle kandidatlande fra Vestbalkan.

[14] År N er det år, hvor forslaget forventes at blive vedtaget (2010).

[15] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifterne til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[16] År N er det år, hvor forslaget forventes at blive vedtaget (2010).

[17] Outputs er de produkter og tjenesteydelser, der leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

[18] CA= kontraktansat, INT= agenturpersonale ("intérimaire"), JED= "Jeune Expert en Délégation" (unge eksperter i delegationer), LA= lokalansat, SNE= Seconded National Expert (udstationeret national ekspert).

[19] Under loftet for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[20] Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[21] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.