52010PC0691

/* KOM/2010/0691 endelig udg.- NLE 2010/0338 */ Forslag til RÅDETS FORORDNING om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb


[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 26.11.2010

KOM(2010) 691 endelig

2010/0338 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb

(Kodifikation)

BEGRUNDELSE

1. I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle unionslovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for borgerne, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som unionsslovgivningen giver dem.

Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt og dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.

Som følge heraf er det af afgørende betydning, at bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis unionslovgivningen skal være klar og gennemsigtig.

2. Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen[1] at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle retsakter senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette var et minimumskrav, og at tjenestegrenene skulle bestræbe sig på at kodificere de tekster, de var ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at bestemmelserne var klare og lette at forstå.

3. Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992)[2], hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.

Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af den normale lovgivningsprocedure til vedtagelse af unionsretsakter.

Eftersom der ved kodifikation ikke må foretages nogen ændringer af indholdet i de kodificerede retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter.

4. Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb[3] Den nye forordning træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i den[4]; forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer , der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

5. Forslaget til kodifikation er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på 22 officielle sprog af forordning (EF) nr. 975/98 og retsakterne om ændring heraf, som er foretaget af Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer ved hjælp af et edb system . Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag III til den kodificerede forordning.

ê 975/98 (tilpasset)

2010/0338 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb

(Kodifikation)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel Ö 128, stk. 2, Õ

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[5],

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank[6], og

ud fra følgende betragtninger:

ê

1. Rådets forordning (EF) nr. 975/98 af 3. maj 1998 om pålydende værdi og tekniske specifikationer for euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder[7]. Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

ê 975/98 (tilpasset)

2. I henhold til artikel Ö 128, stk. 2, Õ i traktaten kan medlemsstaterne udstede euro mønter med forbehold af Den Europæiske Centralbanks (ECB) godkendelse af omfanget heraf, og Rådet, efter forslag fra Europa-Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og ECB, kan vedtage foranstaltninger med henblik på at harmonisere den pålydende værdi og de tekniske specifikationer for alle mønter, som er bestemt til at sættes i omløb, i den udstrækning det er nødvendigt af hensyn til mønternes smidige omløb i Unionen.

3. Rækken af eurosedler går fra 5 til 500 euro. Sedlernes og mønternes pålydende værdi skal give mulighed for, at der let kan foretages kontantbetalinger af beløb udtrykt i euro og cent.

4. Unionens møntdirektører fremlagde en beretning i november 1996 og en revideret beretning i februar 1997, der beskriver euromønters pålydende værdi og tekniske specifikationer (diameter, tykkelse, vægt, farve, sammensætning og rand).

5. Det europæiske fælles møntsystem bør skabe tillid i offentligheden og bør medføre teknologiske innovationer, som sikrer at det er et sikkert, pålideligt og effektivt system.

6. Offentligt accept af systemet er et af hovedformålene med Unionens møntsystem. Offentlighedens tillid til det nye system afhænger af de fysiske karakteristika af euromønterne, som bør være så brugervenlige som muligt.

7. Forbrugersammenslutninger, Den Europæiske Blindeorganisation og repræsentanter for automatindustrien Ö blev Õ hørt for at tage hensyn til vigtige møntbrugerkategoriers specifikke krav. For at sikre en smidig overgang til euroen og fremme brugernes accept af det nye møntsystem Ö var det nødvendigt at garantere Õ, at visuelle og taktile karakteristika Ö ville gøre Õ det let at skelne mønterne fra hinanden.

8. Det Ö er Õ lettere at genkende og blive fortrolig med euromønter, Ö fordi Õ diameterens størrelse bringes i overensstemmelse med mønternes pålydende værdi.

9. På grund af 1- og 2-euros høje værdi, er der behov for nogle særlige sikkerhedsforholdsregler for at reducere mulighederne for forfalskning. De mest effektive sikkerhedsforholdsregler anses for at være en teknik til møntfremstilling i tre lag og kombinationen af to forskellige farver i én mønt.

10. At give mønterne henholdsvis en europæisk og en national side er en egnet måde at udtrykke tanken om den europæiske monetære union mellem medlemsstaterne.

11. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/27/EF af 30. juni 1994 om tolvte ændring af direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater[8], begrænsede anvendelse af nikkel i visse produkter i erkendelse af, at nikkel kan forårsage allergier under visse omstændigheder. Mønter er ikke omfattet af dette direktiv.kke desto mindre synes det ønskeligt at reducere nikkelindholdet i mønter Ö af hensyn til den offentlige sundhed. Õ

ê 975/98

12. Møntdirektørernes forslag bør derfor i princippet følges og kan tilpasses for at tage hensyn til vigtige møntbrugerkategoriers specifikke krav og til behovet for at mindske anvendelsen af nikkel i mønter.

13. Af alle de foreskrevne tekniske specifikationer for euromønter er alene angivelsen af tykkelsen af vejledende art, eftersom en mønts faktiske tykkelse afhænger af den foreskrevne diameter og vægt —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

ê 975/98 (tilpasset)

Artikel 1

Ö Rækken Õ af euromønter omfatter otte pålydende værdier fra 1 cent til 2 euro, der skal opfylde de tekniske specifikationer som anført i bilag I.

ê

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 975/98 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

ê 975/98 (tilpasset)

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft Ö på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende Õ.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktateerne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

På Rådets vegne

[…]

Formand

ê 975/98 (tilpasset)

è1 423/1999 Art. 1, nr. 1, litra a)

è2 423/1999 Art. 1, nr. 1, litra b)

è3 423/1999 Art. 1, nr. 1, litra c)

è4 423/1999 Art. 1, nr. 2

BILAG I

Ö Tekniske specifikationer omhandlet i artikel 1 Õ

Påly-dende værdi (euro) | Dia-meter i mm | Tykkelse i mm(1) | Vægt i g | Form | Farve | Sammensætning | Rand |

2 | 25,75 | 1,95 | 8,5 | Rund | Ydre del: hvid | Kobbernikkel (Cu75Ni25) | Randskrift Fin rifling |

Indre del: gul | tre lag Nysølv/nikkel/nysølv CuZn20Ni5/Ni12/CuZn20Ni5 |

1 | 23,25 | 2,125 | 7,5 | Rund | Ydre del: gul | Nysølv (CuZn20Ni5) | Afbrudt rifling |

Indre del: hvid | tre lag Cu75Ni25/Ni7/Cu75Ni25 |

0,50 | 24,25 | è1 1,88 ç | è2 7,8 ç | Rund | Gul | Nordic Gul Cu89Al5Zn5Sn1 | è3 Sinus-formet rand ç |

0,20 | 22,25 | 1,63 | 5,7 | Form som «spansk blomst» | Gul | Nordic Gold Cu89Al5Zn5Sn1 | Uden randpræg-ning |

0,10 | 19,75 | 1,51 | 4,1 | Rund | Gul | Nordic Gold Cu89Al5Zn5Sn1 | è4 Sinus-formet rand ç |

0,05 | 21,25 | 1,36 | 3,9 | Rund | Rød | Forkobret jern | Glat |

0,02 | 18,75 | 1,36 | 3 | Rund | Rød | Forkobret jern | Glat med en rille |

0,01 | 16,25 | 1,36 | 2,3 | Rund | Rød | Forkobret jern | Glat |

(1) Angivelserne vedrørende tykkelsen er vejledende. |

é

BILAG II

Ophævet forordning med ændringer

Rådets forordning (EF) nr. 975/98 | (EFT L 139 af 11.5.1998, s. 6) |

Rådets forordning (EF) nr. 423/1999 | (EFT L 52 af 27.2.1999, s. 2) |

_____________

BILAG II I

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 975/98 | Nærværende forordning |

Artikel 1 | Artikel 1 |

- | Artikel 2 |

Article 2 | Artikel 3 |

- | Bilag I |

- - | Bilag II Bilag III |

____________

[1] KOM(87) 868 PV.

[2] Se bilag 3 til del A i konklusionerne.

[3] Foretaget i henhold til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Kodifikation af gældende fællesskabsret, KOM(2001) 645 endelig.

[4] Se bilag II til dette forslag.

[5] EUT C [...] af [...], s. [...].

[6] EUT C [...] af [...], s. [...].

[7] Se bilag II.

[8] EFT L 188 af 22.7.1994, s. 1.