[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 8.11.2010

KOM(2010) 635 endelig

2010/0309 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder

(Kodifikation)

BEGRUNDELSE

1. I forbindelse med Borgernes Europa lægger Kommissionen stor vægt på at forenkle EU-lovgivningen for at gøre den klarere og lettere tilgængelig for borgerne, således at de får nye muligheder og kan udnytte de specifikke rettigheder, som EU-lovgivningen giver dem.

Dette mål kan ikke nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne gange, ofte ganske væsentligt, stadig ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt og dels i senere ændringsretsakter. Det er således nødvendigt at foretage omfattende undersøgelser af mange forskellige dokumenter, der skal sammenholdes, før det kan fastslås, hvilke regler der gælder.

Som følge heraf er det af afgørende betydning, at bestemmelser, der ofte er blevet ændret, kodificeres, hvis EU-lovgivningen skal være klar og gennemsigtig.

2. Den 1. april 1987 besluttede Kommissionen[1] derfor at pålægge sine medarbejdere at kodificere alle bestemmelser senest efter den tiende ændring af dem, idet den understregede, at dette er et minimumskrav, og at tjenestegrenene skal bestræbe sig på at kodificere de tekster, de er ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at EU-reglerne er klare og lette at forstå.

3. Dette blev bekræftet i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Edinburgh (december 1992)[2], hvori det understreges, at en kodifikation er vigtig, fordi den giver sikkerhed med hensyn til, hvilke retsforskrifter der gælder vedrørende et bestemt spørgsmål på et bestemt tidspunkt.

Kodifikationen skal foretages under fuldstændig overholdelse af EU's normale lovgivningsprocedure.

Eftersom der ved kodifikation ikke må foretages nogen ændringer af indholdet i de kodificerede retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en interinstitutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en hasteprocedure til hurtig vedtagelse af de kodificerede retsakter.

4. Formålet med dette forslag er at foretage en kodifikation af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF[3]. Den nye forordning træder i stedet for de forskellige retsakter, som er indarbejdet i den[4]. Forslaget ændrer ikke indholdet af de retsakter, der kodificeres, men er blot en sammenskrivning af dem, og der foretages kun de formelle ændringer , der er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen.

5. Forslaget til kodifikation er udarbejdet på grundlag af en foreløbig konsolidering på alle officielle sprog af forordning (EF) nr. 21/2004 og retsakterne om ændring heraf, som er foretaget af Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer ved hjælp af et edb system . Hvor artiklerne har fået nye numre, vises sammenhængen mellem de gamle og de nye numre i en tabel i bilag III til den kodificerede forordning.

ê 21/2004 (tilpasset)

2010/0309 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder

(Kodifikation)

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel Ö 43, stk. 2 Õ,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[5],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

ê

1. Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF[6] er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder[7]. Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

ê 21/2004 Betragtning 1 (tilpasset)

2. Ifølge artikel 3, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for EU med henblik på gennemførelse af det indre marked[8], skal dyr, der skal indgå i samhandelen inden for EU, være identificeret i overensstemmelse med kravene i EF-bestemmelserne og være registreret på en sådan måde, at de kan spores tilbage til oprindelsesbedriften, -centret eller -organet eller den bedrift, det center eller det organ, som dyrene passerer igennem. Identifikations- og registreringsordningerne skulle inden den 1. januar 1993 udvides til også at omfatte flytning af dyr inden for hver medlemsstats område.

ê 21/2004 Betragtning 2

3. I [artikel 14] i Rådets direktiv [91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i EU fra tredjelande og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF[9]], er det fastsat, at den i artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 90/425/EØF nævnte identifikation og registrering af sådanne dyr, undtagen slagtedyr og registrerede enhovede dyr, skal finde sted, efter at veterinærkontrollen er foretaget.

ê 21/2004 Betragtning 4 (tilpasset)

4. Det følger af EU-lovgivningen og navnlig forordning (EF) nr. 1760/2000 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97[10], at de almindeligt anvendte begreber bruger og bedrift ikke omfatter dyrlægepraksis eller klinikker. Af hensyn til lovgivningens læsbarhed bør betydningen af disse begreber tydeliggøres.

ê 21/2004 Betragtning 8 (tilpasset)

5. Teknologien til elektronisk identifikation af får og geder er nu udviklet i et sådant omfang, at den kan anvendes. De gennemførelsesforanstaltninger, Ö der forudsættes Õ for en hensigtsmæssig indførelse af ordningen for elektronisk identifikation på EU-plan, bør åbne mulighed for identifikation af de enkelte dyr og dyrenes fødselsbedrift.

ê 933/2008 Betragtning 7 (tilpasset)

6. Nærværende forordning fastsætter, at fra den 31. december 2009 er elektronisk identifikation obligatorisk for alle dyr, der var født efter den dato. I det første år efter den 31. december 2009 Ö bør Õ de fleste dyr imidlertid blot være mærket med konventionelle, ikke elektroniske identifikatorer, eftersom de pågældende dyr vil være født før nævnte dato. I det år Ö bør Õ dyr med elektroniske identifikatorer blive flyttet og håndteret sammen med dyr med ikke-elektroniske identifikatorer.

ê 1560/2007 Betragtning 5 (tilpasset)

7. En række medlemsstater Ö havde Õ udarbejdet den nødvendige teknologi til indførelse af elektronisk identifikation og indhøstet erfaring med anvendelsen heraf Ö før den 31. december 2009. De Õ erfaringer Ö har givet Õ Kommissionen og de andre medlemsstater værdifulde oplysninger om de tekniske følger af elektronisk identifikation og om virkningen heraf.

ê 21/2004 Betragtning 10

8. Kommissionen bør ligeledes og navnlig i lyset af arbejdet i Kommissionens Fælles Forskningscenter udarbejde udførlige tekniske retningslinjer, definitioner og procedurer vedrørende identifikatorers og læseenheders tekniske egenskaber, afprøvningsprocedurer, godkendelseskriterier og certificeringsordninger for godkendte prøvningslaboratorier, tilvejebringelse af hensigtsmæssige identifikatorer og læseenheder, anvendelsen af identifikatorerne, herunder læsning og lagring heraf, kodificering af identifikatorer, fælles ordliste, dataordbog og kommunikationsstandarder.

ê 21/2004 Betragtning 11

9. I de medlemsstater, hvor fåre- eller gedebestanden er relativt begrænset, er det ikke berettiget at indføre en ordning for elektronisk identifikation. Det bør derfor tillades de pågældende medlemsstater at gøre ordningen frivillig. Der bør ligeledes gives mulighed for ved en hurtig procedure at tilpasse de tærskler for bestandenes størrelse, der er afgørende for, hvornår elektronisk identifikation kan gøres frivillig.

ê 21/2004 Betragtning 12

10. For at gøre det muligt at spore flytninger af får og geder bør dyrene identificeres korrekt, og enhver flytning bør kunne spores.

ê 21/2004 Betragtning 13 (tilpasset)

11. Brugerne af dyr bør til stadighed ajourføre oplysningerne om dyrene på deres bedrift. Kravene til minimumsoplysninger bør fastlægges på Ö EU-plan Õ.

ê 21/2004 Betragtning 14 (tilpasset)

12. I hver enkelt medlemsstat indføres der et centralt register, som omfatter en ajourført liste over alle brugere af dyr, som er omfattet af denne forordning, og som udøver deres aktivitet på denne medlemsstats område, herunder de minimumsoplysninger, der er fastlagt på Ö EU-plan Õ.

ê 21/2004 Betragtning 15

13. For hurtigt og præcist at kunne spore dyr bør hver enkelt medlemsstat oprette en elektronisk database, hvori alle bedrifter på dens område og flytninger af dyrene registreres.

ê 21/2004 Betragtning 16 (tilpasset)

14. Arten af identifikationsmærkerne bør fastlægges på Ö EU-plan Õ.

ê 21/2004 Betragtning 17

15. Personer, der beskæftiger sig med handel med dyr, bør føre registre over deres transaktioner, og myndighederne bør have adgang til disse registre efter anmodning herom.

ê 21/2004 Betragtning 18 (tilpasset)

16. For at sikre korrekt anvendelse af forordningen er det nødvendigt at tilvejebringe en hurtig og effektiv udveksling af oplysninger om identifikationsmærker og dermed forbundne dokumenter mellem medlemsstaterne. Der er fastsat Ö EU-bestemmelser Õ herom ved Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne[11] og ved Rådets direktiv 89/608/EØF af 21. november 1989 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af de veterinære og zootekniske bestemmelser[12].

ê 21/2004 Betragtning 19

17. Med henblik på at garantere pålideligheden af de ordninger, som forordningen indeholder bestemmelser om, er det nødvendigt, at medlemsstaterne gennemfører egnede og passende kontrolforanstaltninger, jf. dog Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af EU's finansielle interesser[13].

ê 21/2004 Betragtning 21

18. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[14] —

ê 21/2004

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Medlemsstaterne indfører en ordning for identifikation og registrering af får og geder efter bestemmelserne i denne forordning.

ê 21/2004 (tilpasset)

2. Denne forordning finder anvendelse, medmindre andet fastsættes i Ö EU-regler Õ om udryddelse eller bekæmpelse af sygdomme, og uden at dette berører direktiv [91/496/EØF] og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 Ö [15] Õ.

Artikel 2

I denne forordning forstås ved:

a) »dyr«: alle får og geder

b) »bedrift«: enhver virksomhed, enhver bygning eller, i tilfælde af frilandsopdræt, ethvert sted, hvor der permanent eller midlertidigt holdes, opdrættes eller behandles dyr, bortset fra dyrlægepraksis eller klinikker

c) »bruger«: enhver fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for dyr, også midlertidigt, bortset fra dyrlægepraksis eller -klinikker

d) »myndigheder«: den centrale myndighed eller de centrale myndigheder i en medlemsstat, der er ansvarlige for at udføre veterinærkontrol og for at gennemføre denne forordning, eller, for så vidt angår kontrollen med præmier, de myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre forordning (EF) nr. 73/2009.

ê 21/2004

Artikel 3

1. Ordningen for identifikation og registrering af dyr omfatter følgende punkter:

a) mærker til identifikation af hvert enkelt dyr

b) registre, der føres på hver enkelt bedrift og holdes ajour

c) flytningsdokumenter

d) et centralt register eller en elektronisk database.

2. Kommissionen og myndighederne i den pågældende medlemsstat har adgang til alle oplysninger, som er omfattet af denne forordning. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse oplysninger er tilgængelige for alle interesserede parter, herunder forbrugerorganisationer, der er anerkendt af medlemsstaten, på betingelse af at der sikres den databeskyttelse og fortrolighed, som kræves i henhold til den nationale lovgivning.

Artikel 4

ê 21/2004 (tilpasset)

è1 1791/2006, artikel 1, stk. 1 og bilagets del 5, kapitel B, afsnit I, stk. 7, litra a)

1. Alle dyr på en bedrift, som er født efter den 9. juli 2005 è1 eller for Bulgarien og Rumænien Ö efter Õ 1. januar 2007 ç identificeres i henhold til stk. 2 inden for en frist efter dyrets fødsel, som medlemsstaten fastsætter, og under alle omstændigheder inden dyret flyttes fra den bedrift, hvor det er født. Denne frist må ikke overstige seks måneder.

ê 21/2004 (tilpasset)

Medlemsstaterne kan dog uanset det første afsnit forlænge denne frist, dog ikke ud over ni måneder, for dyr, der holdes i ekstensive driftssystemer eller i det fri. De pågældende medlemsstater underretter Kommissionen, når der gøres brug af denne undtagelse. Der kan om nødvendigt vedtages gennemførelsesbestemmelser efter proceduren i artikel 13, stk. 2.

2. Dyr identificeres:

a) ved hjælp af et første identifikationsmærke, der er i overensstemmelse med kravene i bilag I, afsnit A, punkt 1, 2 og 3, og

b) ved hjælp af et andet identifikationsmærke, som er godkendt af myndighederne, og som har de tekniske egenskaber, der er nævnt i bilag I afsnit A, punkt Ö 1, 2 og Õ 4.

ê 21/2004 (tilpasset)

è1 1791/2006, artikel 1, stk. 1 og bilagets del 5, kapitel B, afsnit I, stk. 7, litra a)

Indtil den dato, der er nævnt i artikel 9, stk. 3, kan sidstnævnte identifikationsmærke Ö som omhandlet i litra b) i første afsnit i dette stykke Õ dog erstattes, jf. ordningen i bilag I afsnit A, punkt 5, undtagen når der er tale om dyr, der er genstand for samhandel inden for Ö EU Õ.

De medlemsstater, der indfører den, i andet afsnit, nævnte ordning, anmoder Kommissionen om at godkende efter den i artikel 13, stk. 2 omhandlede procedure. Kommissionen gennemgår med henblik herpå den dokumentation, som medlemsstaterne har forelagt, og foretager de undersøgelser, der er nødvendige for vurderingen af ordningen. Efter disse undersøgelser forelægger Kommissionen senest 90 dage efter modtagelsen af ansøgningen om godkendelse den, Ö i artikel 13, stk. 1 omhandlede Õ komité, en rapport ledsaget af et udkast til passende foranstaltninger.

3. Ö Uanset stk. 2 Õ, for dyr, som skal slagtes, inden de er tolv måneder gamle, og som ikke er bestemt til hverken samhandel inden for Ö EU Õ eller eksport til tredjelande, kan Ö den kompetente Õ myndighed dog tillade den identifikationsmetode, der er beskrevet i bilag I afsnit A, punkt 7, som et alternativ til de identifikationsmærker, der er omhandlet i stk. 2.

4. Dyr, der er importeret fra et tredjeland, og som efter den 9. juli 2005 è1 eller Ö efter Õ 1. januar 2007 for Bulgarien og Rumænien Ö efter Õ 1. januar 2007 ç har undergået den kontrol, der er fastsat i direktiv [91/496/EØF], og som forbliver på Ö EU's Õ område, identificeres på den bestemmelsesbedrift, hvor opdræt finder sted, i henhold til stk. 2 inden for en frist, som medlemsstaten fastsætter, dog senest 14 dage efter den ovennævnte kontrol, og under alle omstændigheder inden dyrene flyttes fra bedriften.

ê 21/2004

Den oprindelige identifikation, som tredjelandet har foretaget, registreres i det bedriftsregister, der er omhandlet i artikel 5, sammen med den identifikationskode, som dyret har fået tildelt af bestemmelsesmedlemsstaten.

Det er ikke nødvendigt med identifikation som omhandlet i stk. 1, når der er tale om dyr bestemt til slagtning, hvis de transporteres direkte fra grænsekontrolstedet til et slagteri, som ligger i den medlemsstat, hvor den kontrol, der er omhandlet i første afsnit, er foretaget, og dyrene slagtes senest fem arbejdsdage efter denne kontrol.

5. Dyr fra en anden medlemsstat beholder deres oprindelige identifikationsmærker.

6. Identifikationsmærker må ikke fjernes eller udskiftes uden myndighedernes tilladelse. Hvis et mærke er blevet ulæseligt eller er gået tabt, anbringes et erstatningsmærke med den samme kode hurtigst muligt i henhold til denne artikel. Ud over koden og klart adskilt herfra kan erstatningsmærket omfatte et nummer, som angiver, hvilken version der er tale om.

Myndighederne kan dog give tilladelse til, at erstatningsmærket under deres kontrol får en anden kode, såfremt der stadig er mulighed for sporing, navnlig når der er tale om dyr, der er identificeret efter bestemmelserne i stk. 3.

7. Identifikationsmærkerne tildeles bedriften og fordeles og anbringes på dyrene på en måde, der fastlægges af myndighederne.

8. Medlemsstaterne giver hinanden og Kommissionen meddelelse om modellen til det identifikationsmærke og den identifikationsmetode, der anvendes på deres område.

ê 21/2004 (tilpasset)

9. Indtil den dato, der er nævnt i artikel 9, stk. 3, påser de medlemsstater, der har indført elektronisk identifikation frivilligt i henhold til bestemmelserne i bilag I, afsnit A, punkt 4 og 6, at det individuelle elektroniske identifikationsnummer og egenskaberne ved det anvendte mærke fremgår af det relevante certifikat (jf. Rådets direktiv 91/68/EØF) Ö [16] Õ, der ledsager dyr, der er genstand for samhandel inden for Ö EU Õ.

ê 21/2004

Artikel 5

1. Alle brugere, dog ikke transportvirksomheder, fører et register, som mindst omfatter de oplysninger, der er anført i bilag I afsnit B.

2. Medlemsstaterne kan opfordre brugeren til i det i stk. 1 omhandlede register at tilføje yderligere oplysninger ud over dem, der er anført i bilag I, afsnit B.

3. Registret har et format, som er godkendt af myndighederne, føres manuelt eller på edb og er til enhver tid til rådighed på bedriften og kan forelægges myndighederne efter anmodning herom i en minimumsperiode, som fastlægges af myndighederne, men som mindst skal være på tre år.

4. Uanset stk. 1 er angivelse af de oplysninger, der kræves i bilag I, afsnit B, frivilligt i medlemsstater, hvor der anvendes en central elektronisk database, der allerede indeholder disse oplysninger.

5. Hvis myndighederne anmoder om det, giver brugerne dem alle oplysninger om oprindelse, identifikation og, hvis det er relevant, bestemmelsessted for dyr, som de har ejet, holdt, transporteret, afsat eller slagtet i de sidste tre år.

6. Medlemsstaterne giver hinanden og Kommissionen meddelelse om modellen til det bedriftsregister, som anvendes på deres område, og om en eventuel undtagelse fra stk. 1.

ê 21/2004 (tilpasset)

è1 1791/2006 Art. 1, stk. 1 og bilagets del 5, kapitel B, afsnit I, stk. 7, litra a)

Artikel 6

1. Fra den 9. juli 2005 è1 eller for Bulgarien og Rumænien Ö fra Õ 1. januar 2007 ç ledsages et dyr, hver gang det flyttes inden for en medlemsstats område mellem to separate bedrifter, af et flytningsdokument efter en model, som fastlægges af myndighederne, hvilket som minimum indeholder de oplysninger, der er anført i bilag I, afsnit C, og som udfyldes af brugeren, hvis myndighederne ikke har gjort det.

ê 21/2004

2. Medlemsstaterne kan på det i stk. 1 omhandlede flytningsdokumentet tilføje eller lade tilføje oplysninger til supplering af dem, der er anført i bilag I, afsnit C.

3. Brugeren på bestemmelsesbedriften skal opbevare flytningsdokumentet i en minimumsperiode, der fastlægges af myndighederne, men som mindst skal være på tre år. Han tilstiller efter anmodning myndighederne en kopi.

4. Uanset stk. 1 er flytningsdokumentet frivilligt i medlemsstater, hvor der anvendes en central elektronisk database, der mindst indeholder de oplysninger, der kræves i bilag I, afsnit C, med undtagelse af brugerens underskrift.

5. Medlemsstaterne giver hinanden og Kommissionen meddelelse om modellen til det flytningsdokument, der anvendes på deres område, og om en eventuel undtagelse som omhandlet i stk. 4.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne sørger for, at myndighederne fører et centralt register over alle bedrifter for så vidt angår brugere, der udøver deres aktivitet på deres område, bortset fra transportvirksomheder.

2. Registret skal omfatte bedriftens eller, hvis myndighederne tillader dette, brugerens — bortset fra transportvirksomheders — identifikationskode, brugerens aktivitet, produktionstype (kød eller mælk) og de holdte dyrs art. Hvis brugeren holder dyr permanent, skal denne foretage en opgørelse over de holdte dyr med regelmæssige mellemrum, der fastsættes af medlemsstaternes myndigheder, dog mindst én gang om året.

ê 21/2004 (tilpasset)

è1 1791/2006 Art. 1, stk. 1 og bilagets del 5, kapitel B, afsnit I, stk. 7, litra a)

3. En bedrift skal være omfattet af registret, indtil der ikke har været holdt dyr på bedriften i tre på hinanden følgende år. Fra den 9. juli 2005 è1 eller for Bulgarien og Rumænien Ö fra Õ den 1. januar 2007, ç integreres registret i den elektroniske database, der er nævnt i artikel 8, stk. 1.

Artikel 8

1. Fra den 9. juli 2005 è1 eller for Bulgarien og Rumænien Ö fra Õ den 1. januar 2007 ç opretter medlemsstaternes myndigheder en elektronisk database i henhold til bilag I, afsnit D, del 1, punkt 1.

ê 21/2004

2. Alle brugere, bortset fra transportvirksomheder, giver myndighederne følgende oplysninger, for så vidt angår oplysningerne vedrørende brugeren eller bedriften inden for en frist på 30 dage, og for så vidt angår oplysningerne om flytning af dyr inden for en frist på syv dage:

a) de i artikel 7, stk. 2, omhandlede oplysninger til registrering i det centrale register og resultatet af den i samme artikel nævnte opgørelse samt de oplysninger, der er nødvendige for etableringen af den database, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel

b) oplysninger, hver gang et dyr flyttes, jf. flytningsdokumentet i artikel 6, i de medlemsstater, der gør brug af undtagelsen i artikel 6, stk. 4.

ê 21/2004

3. Den kompetente myndighed i hver af medlemsstaternes skal oprette en elektronisk database, som mindst omfatter de oplysninger, der er anført i bilag I, afsnit D, punkt 2.

4. Medlemsstaterne kan i den i stk. 1 og 3 omhandlede elektroniske database tilføje oplysninger til supplering af dem, der er anført i bilag I, afsnit D, punkt 1 og 2.

ê 21/2004

Artikel 9

1. Retningslinjer og procedurer for anvendelsen af ordningen for elektronisk identifikation vedtages efter proceduren i artikel 13, stk. 2.

2. De i stk. 1 omhandlede afgørelser vedtages med henblik på at forbedre anvendelsen af den generelle ordning for elektronisk identifikation.

ê 1560/2007 Art. 1, stk. 1 (tilpasset)

3. Fra den 31. december 2009 er elektronisk identifikation efter retningslinjerne i stk. 1 og i henhold til de relevante bestemmelser i bilag I afsnit A, obligatorisk for alle dyr, Ö der er født efter denne dato Õ.

ê 21/2004 (tilpasset)

Medlemsstater, hvor der i alt højst er 600 000 stk. får og geder, kan dog gøre denne elektroniske identifikation fakultativ for dyr, der ikke er genstand for samhandel inden for Ö EU Õ.

Medlemsstater, hvor der i alt højst er 160 000 stk. geder, kan ligeledes gøre denne elektroniske identifikation fakultativ for geder, der ikke er genstand for samhandel inden for Ö EU Õ.

ê 1560/2007 Art. 1, stk. 2

4. Medlemsstaterne kan gøre denne elektroniske identifikation obligatorisk inden den 31. december 2009 for dyr, der er født på deres område.

ê 21/2004

Artikel 10

1. Ændringer af bilagene og foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelse af denne forordning, vedtages efter proceduren i artikel 13, stk. 2.

Disse foranstaltninger vedrører navnlig:

a) mindstekrav til den kontrol, der skal foretages

b) anvendelse af administrative sanktioner

c) nødvendige overgangsbestemmelser for ordningens indkøringsperiode.

2. Følgende oplysninger kan ajourføres efter proceduren i artikel 13, stk. 2:

a) fristerne for fremsendelse af oplysningerne i artikel 8, stk. 2

b) tærsklerne for bestandenes størrelse i artikel 9, stk. 3, andet og tredje afsnit.

Artikel 11

1. Medlemsstaterne underretter hinanden og Kommissionen om, hvilke myndigheder der er ansvarlige for at sikre, at denne forordning overholdes.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de personer, som er ansvarlige for identifikation og registrering af dyrene, har fået instrukser og vejledning vedrørende de relevante bestemmelser i bilag I, og at der gennemføres kurser.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes. Denne kontrol foregriber ikke eventuel kontrol, som Kommissionen kan foretage i henhold til artikel 9 i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

2. Medlemsstaterne fastsætter regler vedrørende sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning, og træffer de fornødne foranstaltninger til sikring af, at de overholdes. Sanktionerne skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have afskrækkende virkning.

3. Sagkyndige fra Kommissionen skal sammen med myndighederne:

a) kontrollere, at medlemsstaterne opfylder kravene i denne forordning

b) om nødvendigt foretage kontrol på stedet for at sikre sig, at den kontrol, der er omhandlet i stk. 1, udføres i henhold til denne forordning.

4. En medlemsstat, på hvis område der foretages kontrol på stedet, yder Kommissionens sagkyndige den fornødne bistand ved udførelsen af deres opgaver.

Kontrolresultaterne skal drøftes med myndighederne i den pågældende medlemsstat inden udarbejdelsen og udsendelsen af en endelig rapport.

ê 21/2004 (tilpasset)

5. Når Kommissionen finder, at kontrolresultaterne gør det berettiget, tager den situationen op til behandling i komitéen, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1. Den kan træffe de nødvendige afgørelser efter proceduren i artikel 13, stk. 2.

ê 21/2004

6. Kommissionen følger situationens udvikling. Den kan på baggrund heraf og efter proceduren i artikel 13, stk. 2, ændre eller ophæve de afgørelser, der er omhandlet i stk. 5.

7. Om nødvendigt vedtages der gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 13, stk. 2.

Artikel 13

1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002[17].

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

ê

Artikel 14

Forordning (EF) nr. 21/2004 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

ê 21/2004 (tilpasset)

Artikel 15

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

ê 21/2004

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i […]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

ê 933/2008 Art. 1 og bilag

BILAG I

A. IDENTIFIKATIONSMÆRKER

1. Den kompetente myndighed godkender identifikationsmærker, jf. artikel 4, stk. 1, der skal udformes således, at:

a) det sikres, at der er mindst ét synligt og ét elektronisk læsbart mærke

b) de bliver siddende uden at påføre dyret lidelser

c) de let kan fjernes fra fødevarekæden.

2. Identifikationsmærkerne skal indeholde en kode[18], der giver følgende oplysninger i den angivne rækkefølge:

a) koden på to bogstaver eller den trecifrede numeriske kode i henhold til ISO 3166 for den medlemsstat, hvor den bedrift, hvor dyret først identificeres, er beliggende (landekoden)

b) en individuel kode, der højst må være på 12 cifre.

Ud over koderne i litra a) og b) kan medlemsstaternes kompetente myndighed tillade, at der anvendes en stregkode, og at brugeren anfører supplerende oplysninger, forudsat at det ikke gør det vanskeligere at læse koderne.

3. Det første identifikationsmærke, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), skal opfylde kriterierne i følgende litra a) eller b):

a) en elektronisk identifikator i form af en ruminal bolus eller et elektronisk øremærke i overensstemmelse med de tekniske egenskaber anført i punkt 6 eller

b) et øremærke fremstillet af et bestandigt materiale, som ikke kan forfalskes, og som er let at læse i hele dyrets levetid. Det må ikke kunne genbruges, og koderne omhandlet i punkt 2 må ikke kunne fjernes.

4. Det andet identifikationsmærke, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), skal opfylde følgende kriterier:

a) for dyr, der er identificeret i overensstemmelse med punkt 3, litra a):

i) et øremærke, som opfylder de kriterier, der er fastsat i punkt 3, litra b), eller

ii) et mærke på kodebenet, som opfylder de kriterier for øremærker, der er fastsat i punkt 3, litra b), eller

ê 933/2008 Art. 1 og bilag (tilpasset)

iii) en tatovering, undtagen for dyr, der er genstand for samhandel inden for Ö EU Õ

b) for dyr, der er identificeret i overensstemmelse med punkt 3, litra b):

i) en elektronisk identifikator, som opfylder de kriterier, der er fastsat i punkt 3, litra a), eller

ii) for dyr, der ikke er genstand for samhandel inden for Ö EU Õ, en elektronisk identifikator i form af et elektronisk mærke på kodebenet eller en injicerbar transponder i overensstemmelse med de tekniske egenskaber anført i punkt 6 eller

ê 933/2008 Art. 1 og bilag

iii) hvis elektronisk identifikation i henhold til artikel 9, stk. 3, ikke er obligatorisk:

19. et øremærke, som opfylder de kriterier, der er fastsat i punkt 3, litra b)

20. et mærke på kodebenet, som opfylder de kriterier for øremærker, der er fastsat i punkt 3, litra b), eller

21. en tatovering.

ê 933/2008 Art. 1 og bilag (tilpasset)

5. Den i artikel 4, stk. 2, Ö andet afsnit Õ omhandlede ordning, kræver individuel identifikation af hvert dyr på hver enkelt bedrift og omfatter en erstatningsprocedure, når mærket er blevet ulæseligt eller er gået tabt, der er under den kompetente myndigheds kontrol og sikrer sporbarheden mellem bedrifter med henblik på at kontrollere epizootier. Ordningen gør det muligt at spore flytning af dyr på nationalt område med samme formål for øje.

ê 933/2008 Art. 1 og bilag

6. De elektroniske identifikatorer skal have følgende tekniske egenskaber:

a) De skal være passive transpondere, der kun kan aflæses (read-only), med HDX- eller FDX-B-teknologi, som er i overensstemmelse med ISO-standard 11784 og 11785

b) De skal kunne aflæses med aflæsningsudstyr, som er i overensstemmelse med ISO-standard 11785 og i stand til at læse HDX- og FDX-B-transpondere

c) Aflæsningsafstanden skal være:

i) på mindst 12 centimeter, hvis der er tale om øremærker og mærker på kodeben, når der anvendes bærbart aflæsningsudstyr

ii) på mindst 20 centimeter, hvis der er tale om ruminale boluser og injicerbare transpondere, når der anvendes bærbart aflæsningsudstyr

iii) på mindst 50 centimeter for alle typer identifikatorer, når der anvendes stationært aflæsningsudstyr.

7. Den i artikel 4, stk. 3, omhandlede identifikationsmetode er som følger:

a) Dyrene identificeres ved hjælp af et af den kompetente myndighed godkendt øremærke, som anbringes i det ene øre

b) Øremærket skal være fremstillet af et bestandigt materiale, må ikke kunne forfalskes og skal være let at læse. Det må ikke kunne genbruges og må kun være forsynet med koder, som ikke kan fjernes

c) Øremærket skal mindst indeholde følgende oplysninger:

i) landekoden på to bogstaver[19] og

ii) fødselsbedriftens identifikationskode eller en individuel kode, der gør det muligt at fastslå fødselsbedriften.

De medlemsstater, som anvender denne alternative metode, skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstaterne herom inden for rammerne af den komité, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1.

ê 759/2009 Art. 1 og bilag, punkt 1 (tilpasset)

Dyr, som er identificeret i henhold til dette punkt, og som det er hensigten at holde, til de er over 12 måneder gamle, eller er bestemt til samhandel inden for Ö EU Õ eller udførsel til tredjelande, skal identificeres i henhold til punkt 1-4 for at sikre fuld sporbarhed tilbage til fødselsbedriften for hvert enkelt dyr.

ê 506/2010 Art. 1 og bilag, punkt 1

8. Som en undtagelse til identifikationskravet i artikel 4, stk. 1, kan den kompetente myndighed beslutte, at bestemmelserne i afsnit A ikke finder anvendelse på får og geder, der holdes i eller flyttes mellem zoologiske haver, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i Rådets direktiv 92/65/EØF[20], forudsat at dyrene kan identificeres og spores individuelt.

ê 933/2008 Art. 1 og bilag

B. BEDRIFTSREGISTER

1. FRA DEN 9. JULI 2005 SKAL BEDRIFTSREGISTRET MINDST INDEHOLDE FØLGENDE:

a) bedriftens identifikationskode

b) bedriftens adresse og de geografiske koordinater eller tilsvarende geografisk bestemmelse af bedriften

c) produktionstype

d) resultat af og dato for den seneste opgørelse, jf. artikel 7

e) brugerens navn og adresse

f) for dyr, der forlader bedriften:

i) transportvirksomhedens navn

ii) indregistreringsnummer på den del af transportmidlet, dyrene transporteres i

iii) bestemmelsesbedriftens identifikationskode eller navn og adresse, eller for dyr, der flyttes til et slagteri, slagteriets identifikationskode eller navn tillige med afsendelsesdatoen

eller en kopi eller bekræftet genpart af det i artikel 6 nævnte flytningsdokument

g) for dyr, der er ankommet til bedriften, identifikationskoden for den bedrift, de er kommet fra, tillige med ankomstdatoen

h) oplysninger om eventuel(le) erstatning(er) af identifikationsmærker.

2. Fra den 31. december 2009 skal bedriftsregistret mindst indeholde følgende ajourførte oplysninger for hvert enkelt dyr, der er født efter denne dato:

a) dyrets identifikationskode

b) på fødselsbedriften: fødselsår og identifikationsdato

c) den måned og det år, hvor dyret døde på bedriften

d) om muligt race og genotype.

For dyr, som er identificeret i henhold til punkt 7 i afsnit A, skal de i litra a)-d) i dette punkt nævnte oplysninger dog anføres for hvert enkelt parti dyr, som har den samme identifikation, og antallet af dyr skal angives.

3. Bedriftsregistret skal indeholde navnet på den udpegede eller godkendte repræsentant for den kompetente myndighed, der har kontrolleret registret, dennes underskrift og kontroldatoen.

C. F LYTNINGSDOKUMENT

1. Flytningsdokumentet skal udfyldes af brugeren på grundlag af en model, som den kompetente myndighed har udarbejdet. Det skal mindst indeholde følgende:

a) bedriftens identifikationskode

b) brugerens navn og adresse

c) det samlede antal flyttede dyr

d) bestemmelsesbedriftens eller den kommende brugers identifikationskode eller navn og adresse eller, når dyrene flyttes til et slagteri, slagteriets identifikationskode eller navn og lokalisering eller i forbindelse med græsningsskifte bestemmelsesstedet

e) oplysninger om det benyttede transportmiddel og om transportvirksomheden, herunder dens autorisationsnummer

f) afsendelsesdato

g) brugerens underskrift.

ê 759/2009 Art. 1 og bilag, punkt 2

2. Fra den 1. januar 2011 skal brugeren på afsendelsesbedriften inden flytningen i flytningsdokumentet registrere den individuelle identifikationskode for hvert enkelt dyr, som er identificeret i henhold til punkt 1-6 i afsnit A.

ê 759/2009 Art. 1 og bilag, punkt 2 (tilpasset)

Uanset første afsnit kan den kompetente myndighed for flytninger, der ikke omfatter samhandel inden for Ö EU Õ, tillade, at de enkelte dyrs individuelle identifikationskode registreres på bestemmelsesstedet på vegne af brugeren på afsendelsesbedriften, forudsat at følgende betingelser overholdes:

ê 759/2009 Art. 1 og bilag, punkt 2

a) Dyrene må ikke transporteres med samme transportmidler som dyr fra andre bedrifter, medmindre partierne af dyr er fysisk adskilt fra hinanden.

b) Bestemmelsesbedriften skal være godkendt af den kompetente myndighed til at registrere dyrs individuelle koder på vegne af brugeren på afsendelsesbedriften.

c) Der skal være etableret procedurer, der sikrer, at følgende er sket senest 48 timer efter afsendelsen:

i) Hvert enkelt dyrs individuelle identifikationskode er registreret i overensstemmelse med afsnit B, punkt 2, litra a), i afsendelsesbedriftens bedriftsregister.

ii) Oplysningerne om flytningen er givet til den kompetente myndighed med henblik på ajourføring af den elektroniske database, jf. afsnit D, punkt 2.

ê 933/2008 Art. 1 og bilag

3. Oplysningerne omhandlet i punkt 2 er dog ikke obligatoriske for dyr født senest den 31. december 2009:

a) ved flytning direkte eller via en kanaliseringsprocedure til et slagteri, dog ikke ved efterfølgende flytninger til andre bedrifter

b) indtil den 31. december 2011 for alle andre flytninger.

D. E LEKTRONISK DATABASE

1. DEN ELEKTRONISKE DATABASE SKAL MINDST INDEHOLDE FØLGENDE OPLYSNINGER OM HVER ENKELT BEDRIFT:

a) bedriftens identifikationskode

b) bedriftens adresse og de geografiske koordinater eller tilsvarende geografisk bestemmelse af bedriften

c) brugerens navn og adresse og aktivitet

d) dyrearter

e) produktionstype

ê 759/2009 Art. 1 og bilag, punkt 3

f) resultatet af den opgørelse over dyrene, der er nævnt i artikel 7, stk. 2, samt datoen for opgørelsen, undtagen i medlemsstater, hvor den centrale elektroniske database indeholder den individuelle identifikationskode for hvert enkelt dyr, der holdes på en bedrift

ê 933/2008 Art. 1 og bilag (tilpasset)

g) et datafelt forbeholdt myndighederne, hvor de kan indsætte sundhedsoplysninger, f.eks. restriktioner på flytninger, status eller andre relevante oplysninger i forbindelse med Ö EU-programmer Õ eller nationale programmer.

ê 933/2008 Art. 1 og bilag

2. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8 skal hver enkelt flytning af dyr for alle bedrifters vedkommende indlæses i databasen.

Indlæsningen skal mindst omfatte følgende oplysninger:

a) antal dyr, der flyttes

b) afsendelsesbedriftens identifikationskode

c) afsendelsesdato

d) modtagelsesbedriftens identifikationskode

e) ankomstdato.

_____________

é

BILAG II

Ophævet forordning med oversigt over ændringer

Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8) |

Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1) | Kun for så vidt angår henvisningen i forordning (EF) nr. 21/2004, artikel 1, stk. 1, femte led og bilagets del 5, kapitel B, afsnit I, stk. 7, litra a) |

Rådets forordning (EF) nr. 1560/2007 (EUT L 340 af 22.12.2007, s. 25) |

Kommissionens forordning (EF) nr. 933/2008 (EUT L 256 af 24.9.2008, s. 5) |

Kommissionens forordning (EF) nr. 759/2009 (EUT L 215 af 20.8.2009, s. 3) |

Kommissionens forordning (EF) nr. 506/2010 (EUT L 149 af 15.6.2010, s. 3) |

_____________

BILAG III

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 21/2004 | Nærværende forordning |

Artikel 1 | Artikel 1 |

Artikel 2, indledende tekst, litra a) til d) | Artikel 2, indledende tekst, litra a) til d) |

Artikel 2, litra e) | - |

Artikel 3 | Artikel 3 |

Artikel 4, stk. 1 | Artikel 4, stk. 1) |

Artikel 4, stk. 2, litra a) | Artikel 4, stk. 2, første afsnit, indledende tekst og litra a) |

Artikel 4, stk. 2, litra b) | Artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra b) |

Artikel 4, stk. 2, litra c) | Artikel 4, stk. 2 andet afsnit |

Artikel 4, stk. 2, litra d) | Artikel 4, stk. 2, tredje afsnit |

Artikel 4, stk. 3 til 9 | Artikel 4, stk. 3 til 9 |

Artikel 5, 6 og 7 | Artikel 5, 6 og 7 |

Artikel 8, stk. 1 til 4 | Artikel 8, stk. 1 til 4 |

Artikel 8, stk. 5 | - |

Artikel 9 til 12 | Artikel 9 til 12 |

Artikel 13, stk. 1 og 2 | Artikel 13, stk. 1 og 2 |

Artikel 13, stk. 3 | - |

Artikel 14 | - |

Artikel 15 | - |

Artikel 16 | - |

- | Artikel 14 |

Artikel 17, stk. 1 | Artikel 15 |

Artikel 17, stk. 2 | - |

Bilag | Bilag I |

- | Bilag II |

- | Bilag III |

____________

[1] KOM(87) 868 PV.

[2] Se bilag 3 til del A i konklusionerne.

[3] Foretaget i henhold til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Kodifikation af gældende fællesskabsret, KOM(2001) 645 endelig.

[4] Se bilag II til dette forslag.

[5] EUT C [...] af [...], s. [...].

[6] EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8.

[7] Se bilag II.

[8] EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

[9] [EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56].

[10] EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.

[11] EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1.

[12] EFT L 351 af 2.12.1989, s. 34.

[13] EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

[14] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[15] EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

[16] EFT L 46 af 19.2.1991, s. 19.

[17] EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

[18] Belgien BE 056Bulgarien BG 100Tjekkiet CZ 203Danmark DK 208Tyskland DE 276Estland EE 233Irland IE 372Grækenland EL 300Spanien ES 724Frankrig FR 250Italien IT 380Cypern CY 196Letland LV 428Litauen LT 440Luxembourg LU 442Ungarn HU 348Malta MT 470Nederlandene NL 528Østrig AT 040Polen PL 616Portugal PT 620Rumænien RO 642Slovenien SI 705Slovakiet SK 703Finland FI 246Sverige SE 752Det Forenede Kongerige UK 826

[19] Se fodnote 18.

[20] EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.