[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 6.10.2010

KOM(2010) 545 endelig

2010/0284 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2011 og 2012

BEGRUNDELSE

1. Baggrund for forslaget |

Begrundelse og formål Dybhavsbestande er fiskebestande, der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser på kontinentalsoklen. De lever på kontinentalskråningerne eller omkring undersøiske bjerge. Arterne vokser langsomt og lever meget længe, og det gør dem særlig sårbare over for fiskeriaktiviteter. De videnskabelige informationer om disse arters lange liv og vækst forbedres langsomt og tyder på, at arter som byrkelange og sort sabelfisk vokser hurtigere og ikke lever så længe som andre arter (f.eks. orange savbug, dybhavshajer og skolæst) og dermed er mindre sårbare over for fiskeriaktiviteter. Hvor sårbar en art er over for fiskeriaktivitet, afhænger også af, om der kan fiskes målrettet efter den pågældende art i lokale koncentrationer, hvilket er tilfældet for orange savbug, byrkelange og berycider. Hvis dybhavsfiskeriet ikke begrænses, er der ligesom for alle andre vilde fiskebestande et kapløb mellem fiskerivirksomhederne for at bemægtige sig en gratis ressource uden at tage tilstrækkelig hensyn til en bæredygtig udnyttelse. Det har tydeligvis været tilfældet for visse dybhavsarter, inden EU indførte regler for dette fiskeri i 2003. Det gælder f.eks. for den værdifulde art orange savbug i de nordvestlige farvande, hvor bestanden anses for nedfisket, og for arten spidstandet blankesten i Biscayabugten. Det er derfor nødvendigt, at det offentlige griber ind og begrænser fiskeriaktiviteten for at sikre fiskerivirksomhedernes indkomstmuligheder, for at dirigere udnyttelsen i retning af højere udbytter på langt sigt og for at begrænse virkningen på økosystemet og fødekæden som følge af en pludselig nedgang i visse fiskebestande. Endelig vil det også bidrage til at sikre en mere stabil leverance af kvalitetsprotein til forbrugerne, selv om dette aspekt betyder mindre i forbindelse med dybhavsarter, da de kun udgør en meget lille del af de fisk, der landes i EU. For dybhavsarterne er en offentlig indgriben særlig vigtig, fordi en genopbygning af nedfiskede langsomtvoksende bestande kan tage meget lang tid eller endda helt slå fejl. I henhold til artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) påhviler det Rådet at fastsætte fiskeribegrænsninger og -muligheder. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) giver hvert andet år en indgående videnskabelig rådgivning om dybhavsbestandenes biologiske tilstand. Den seneste rådgivning er forelagt i juni 2010. Dette forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder bygger på den yderligere vurdering, som Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) har foretaget i juli 2010 i forlængelse af ICES' arbejde. Hermed respekteres kravet i artikel 2, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 2371/2002 om, at beslutningsprocessen skal baseres på sund videnskabelig rådgivning. De videnskabelige organer anbefaler til stadighed en fiskeriindsatsbegrænsning som det bedste middel til forvaltning af dybhavsfiskeriet. Det skyldes, at dybhavsarterne fanges i blandet fiskeri, at fiskeriaktiviteterne ikke er selektive, og at betydelige mængder fisk smides ud igen, da de ikke har nogen eller for lille kommerciel værdi. Fangstbegrænsninger betragtes dog trods alt som en nyttig supplerende foranstaltning, og det er muligt at knytte dem til betingelser for udnyttelse af fiskerimulighederne, hvis det ikke er muligt at begrunde fangstniveauerne uden sådanne betingelser. Kommissionen har derfor som praksis at forelægge forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder i takt med, at den videnskabelige rådgivning bliver tilgængelig. Herudover tager Kommissionen i 2010 den generelle ordning for adgang til fiskeri efter dybhavsbestande (Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002) op til fornyet overvejelse for at udarbejde fiskeriindsatsbegrænsninger og tekniske foranstaltninger for de enkelte fiskerigrene. I øjeblikket gælder en overordnet fiskeriindsatsbegrænsning for det nordøstlige Atlanterhav, uden at der skelnes mellem de forskellige typer fiskeri (jf. artikel 9, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 53/2010). |

Generel baggrund Fiskeriet efter dybhavsarter har siden 2003 været reguleret i EU med fastsættelse af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) pr. art og område og fastsættelse af den samlede tilladte fiskeriindsats i det nordøstlige Atlanterhav. Fiskerimulighederne for visse dybhavsarter for 2009 og 2010 blev fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1359/2008 af 28. november 2008 om fastsættelse af EF-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2009 og 2010[1]. De foreliggende oplysninger om dybhavsbestande tillader ikke en fuldstændig videnskabelig vurdering af bestandenes tilstand, hverken med hensyn til bestandenes størrelse eller fiskeridødeligheden. Det er der flere grunde til, som hele tiden hindrer fremskridt på området. De pågældende arter lever ofte meget længe og vokser langsomt, og det gør det umuligt at inddele bestanden i aldersklasser og at vurdere, hvilken virkning fiskeriet har på bestanden ud fra ændringer i fiskenes længde eller aldersfordeling i fangsterne. Rekrutteringsfrekvensen for unge fisk til bestanden kendes ikke. Bestandene er fordelt på et stort område på dybder, som af praktiske grunde er svære at undersøge. Ofte er der ingen data fra videnskabelige undersøgelser, da bestandene ikke har den store kommercielle betydning, eller dataene dækker ikke hele det område, hvor bestandene forekommer. Fiskeriaktiviteterne er kun delvis rettet mod disse arter, og fiskeriet efter visse typer er forholdsvis nyt. Som følge heraf går det langsomt med at udbygge den videnskabelige viden. Der anvendes en forsigtighedstilgang til fiskeriforvaltningen, som bygger på de tendenser, der observeres i forekomstindekser. EU har enekompetence til at fastsætte og fordele fiskerimuligheder. Forpligtelserne vedrørende en bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer er fastsat i artikel 2 i forordning (EF) nr. 2371/2002. Fiskerimulighederne bør være i overensstemmelse med internationale aftaler, herunder FN-aftalen om bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (1995) [i det følgende benævnt "FN-aftalen om fiskebestande (1995)"]. Lovgiver skal navnlig udvise forsigtighed, når de foreliggende oplysninger er usikre, upålidelige eller utilstrækkelige. I henhold til artikel 6, stk. 2, i FN-aftalen om fiskebestande (1995) må manglende pålidelige videnskabelige data ikke anvendes som begrundelse for at udskyde eller undlade at iværksætte forvaltnings- og bevarelsesforanstaltninger. De tilpasninger af TAC'er, som foreslås, stemmer overens med den videnskabelige rådgivning og afspejler de forvaltningsprincipper, der er fastlagt i FN-aftalen om fiskebestande (1995) og FAO's internationale retningslinjer for forvaltningen af dybhavsfiskeri på åbent hav (2008), som for nylig blev bekræftet af FN's generalforsamling (resolution 64/72, december 2009). En række dybhavsbestande udnyttes også af andre fiskerinationer, herunder navnlig Norge, Island, Færøerne og Rusland, og det er nødvendigt at indgå en aftale med disse fiskerinationer om harmoniserede forvaltningsforanstaltninger, eller - for så vidt angår bestande i internationalt farvand - at indgå en aftale inden for rammerne af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC). Indtil sådanne aftaler indgås, er der behov for ensidige foranstaltninger, som gælder for EU-fartøjer, så de negative konsekvenser af et ubegrænset fiskeri undgås, jf. ovenstående. |

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører De gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører, er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1359/2008, som gælder til den 31. december 2010. De er knyttet til Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande[2], som anfører de kommercielt vigtigste dybhavsarter, som Kommissionen søger at få fastsat fangstbegrænsninger for (bilag I til nævnte forordning). Fiskerimulighederne for dybhavsarter fastsættes hvert andet år i takt med den videnskabelige evaluering af bestandene, som baseres på indgående vurderinger. Bestandene af guldlaks og det vigtigste fiskeri efter byrkelange er dog undtaget herfra, idet fiskerimulighederne for disse bestande afhænger af resultatet af forhandlinger, som hvert år føres med Norge. Fiskerimulighederne for disse bestande fastlægges derfor fortsat i forordningen om fastsættelse af de årlige fiskerimuligheder, som Rådet træffer afgørelse om i december. Den gældende forordning for disse bestande i 2010 er Rådets forordning (EU) nr. 53/2010. |

Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål De foreslåede foranstaltninger er udarbejdet i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og regler og er i overensstemmelse med EU's politik for bæredygtig udvikling. |

2. Høring af interesserede parter og konsekvensanalyse |

Høring af interesserede parter |

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Forslaget bygger bl.a. på samråd med Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA) (ACFA er sammensat af repræsentanter fra erhvervssammenslutninger inden for produktionssektoren, forarbejdningsindustrien og sektoren for handel med fiskevarer og akvakulturprodukter samt organisationer, der repræsenterer forbruger-, miljø- og udviklingsinteresser) og de regionale rådgivende råd, der har interesse i de fiskerier, som berøres af forslaget. Samrådene har fundet sted på grundlag af Kommissionens meddelelse om forbedret samråd om EF’s fiskeriforvaltning (KOM(2006) 246 endelig), som beskriver principperne for den såkaldte front-loading-proces, og Kommissionens meddelelse om fiskerimuligheder for 2011 (KOM(2010) 241 endelig), som beskriver Kommissionens holdninger og intentioner med hensyn til forslagene til fiskerimulighederne i 2011. |

Sammendrag af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem De regionale rådgivende råd understreger, at det er nødvendigt, at eventuelle ændringer i de årlige fiskerimuligheder indføres gradvis, så erhvervets aktiviteter forstyrres mindst muligt på kort sigt. De er bekymret over usikkerheden i den videnskabelige rådgivning og ønsker, at datagrundlaget forbedres, og at metoderne til indsamling af data harmoniseres. De accepterer, at der er et behov for at beskytte særlig sårbare arter mod nedfiskning, men støtter dog ikke reduktioner i fangstbegrænsninger, hvis det medfører mere udsmid i blandede fiskerier. De har snarere en forventning om, at reguleringen af blandede fiskerier skal ske via forvaltningen ved hjælp af en overordnet tilgang, herunder ved at fastsætte grænser for bifangster for de mest sårbare arter, og de accepterer, at fiskeriindsatsbegrænsninger for bestemte fiskerier kunne være en rimelig løsning, sammen med tekniske løsninger, som forbedrer selektiviteten. De regionale rådgivende råd understreger, at fiskeripresset er faldet væsentligt siden indførelsen af forvaltningsforanstaltninger i 2003, og de påpeger, at nabolandene skal vedtage lignende forvaltningsforanstaltninger, hvis der skal være ens vilkår for alle. De regionale rådgivende råd understreger, at der bør gøres en større indsats for at beskytte sårbare dybhavslevesteder og for at undgå områderne med flest ungfisk. De hævder, at visse traditionelle fiskerier har vist sig at være bæredygtige, eftersom de har eksisteret i flere hundrede år. Dele af de regionale rådgivende råd ønsker også, at forvaltningen reagerer på de positive signaler, der kommer fra visse bestande, herunder navnlig hvor kommercielle fiskerfartøjer har bidraget til et forbedret videnskabeligt videngrundlag. Andre dele af de regionale rådgivende råd ønsker fiskerimulighederne udfaset i tilfælde, hvor der ikke er planlagt en snarlig vurdering af bestanden. Den gradvise tilpasning og begrænsningen af de årlige ændringer af fiskerimulighederne er indarbejdet i forslaget. Der foreslås ingen ændringer, som giver en årlig stigning eller et årligt fald i fiskerimulighederne på mere end 15 % i forhold til udgangssituationen i 2010. Den eneste undtagelse herfra gælder for dybhavshajer. Selv om TAC'en formelt ikke afviger fra TAC'en på nul for 2010, betyder forbuddet mod bifangster i realiteten, at de tilladte landinger falder med 100 %. Kommissionen forfølger en hajbeskyttelsesstrategi, jf. Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer (KOM(2009) 40 endelig). Forbuddet mod bifangster burde opmuntre fiskerne til at samarbejde om udpegelse af områder med store hajforekomster og om forbedring af fiskeredskabers selektivitet. Når det er på plads, kunne der gives tilladelser til landing af uundgåelige bifangster. Kommissionen er i 2010 ved at udforme nye lovrammer for adgangen til dybhavsfiskeri, som på mellemlangt sigt indfører fiskeriindsatsbegrænsninger pr. fiskeritype/gren. Kommissionen er bekendt med problemet med bifangster i blandet fiskeri og opmuntrer medlemsstaterne og fiskerivirksomhederne til at udvikle fiskemetoder, der begrænser bifangsterne. Kommissionen undersøger mulighederne for at øremærke finansielle midler til projekter, som tager sigte på at nedbringe bifangsterne i dybhavsfiskeriet i 2011. Når niveauet for uundgåelige bifangster af særlig sårbare arter inden for de forskellige fiskerigrene er fastslået, vil de kunne omregnes til bifangstfiskerimuligheder. En række TAC'er omfatter allerede bifangstmængder. Kommissionen fortsætter sine bestræbelser på at udpege områder med begrænset fiskeri for at beskytte levesteder med stor mangfoldighed, enten på grundlag af rådgivning fra de vigtigste rådgivende organer eller for at støtte medlemsstaters oprettelse af særlige bevarelsesområder. Kommissionen er enig i, at den ensidige tilgang i forslaget skal bruges til at overtale nabolande til at forvalte dybhavsfiskeriet på en ansvarlig måde, og følger op på denne opgave i de årlige bilaterale forhandlinger og inden for rammerne af NEAFC. Det bemærkes, at udnyttelsen af dybhavsarter kun er ét af en række spørgsmål, der skal drøftes med de nordlige fiskerinationer. Kommissionen har udviklet og afprøver nu et forvaltningssystem, som reagerer på tendenser i bestandsindekser, selv om der ikke foreligger entydig videnskabelig rådgivning. Kommissionen forventer at kunne videreudvikle det til brug i forbindelse med dybhavsfiskeri i takt med videreudviklingen af det store forskningsprojekt DEEPFISHMAN, der finansieres under det syvende rammeprogram. Kommissionen har – bl.a. ved at finansiere undersøgelser - opmuntret fiskerne til at samarbejde med videnskabelige institutter med sigte på at forbedre den gensidige forståelse og for at udnytte oplysningerne fra det kommercielle fiskeri til brug i den videnskabelige rådgivning. I forbindelse med de nye lovrammer for adgangen til dybhavsfiskeri tilstræbes det, at forbedre den administrative dataindsamling. Ekspertbistand Fiskeribiologi og fiskeriøkonomi er de relevante videnskabelige områder/ekspertiseområder. Kommissionen har gennemført drøftelser med det uafhængige internationale videnskabelige organ ICES og tilrettelagt STECF's plenarmøde. Rådgivning fra ICES udarbejdes på grundlag af rådgivningsrammer, der er udviklet af ICES, og som anvendes i overensstemmelse med anmodninger fra organisationens klienter, som også tæller Kommissionen. STECF udarbejder sin rådgivning på grundlag af mandater fra Kommissionen. Alle STECF-rapporter er tilgængelige på Kommissionens websted, når de formelt er vedtaget af denne. Alle ICES-rapporter findes på organisationens websted. For alle bestande, der er omfattet af dette forslag, er situationen, at der ikke foreligger nok data til at godtgøre, at fiskerierne er bæredygtige. Den videnskabelige rådgivning i 2010 gentager i det store hele rådgivningen fra 2008 eller tidligere. Da rådgivningen tager sigte på at nå det maksimale bæredygtige udbytte og udnyttelsesniveauet for dybhavsarter, som skal give dette udbytte, er ukendt, anbefaler eksperterne generelt at mindske fangsterne i forhold til den senere tids niveauer, indtil der er tegn på, at bestandene vokser. I de tilfælde, hvor udnyttelsesgraden over en årrække ikke lader til at have skadet bestandene, råder ICES til, at fiskeriet kan holdes på samme niveau. I andre tilfælde anfører ICES, at fiskeriet ikke bør udvides, eller at fangsterne skal nedbringes til niveauet fra før udvidelsen af fiskeriaktiviteten. ICES understreger vigtigheden af, at beskytte koncentrationer af gydebestande mod sekventiel nedfiskning. Efter en væsentlig nedgang i fiskerimulighederne siden 2003 er forslagets fangstbegrænsninger for det andet år (2012) i store træk i overensstemmelse med de forsigtige fangstniveauer, som anbefales af eksperterne. Hvor rådgivningen er uændret i forhold til 2008, tager forslaget udgangspunkt i den tidligere forordning om fiskerimulighederne for 2009 og 2010, hvori det var fastsat at fordele de nødvendige nedskæringer i fiskerimulighederne over en periode på fire år. I tilfælde, hvor tredjelande står for en stor del af de tilrådede fangster, er der taget hensyn hertil, og rådgivningen er udarbejdet for EU-fiskerierne i overensstemmelse med deres udvikling. Ifølge visse dataserier lader det til, at fiskeriet allerede er stabiliseret på meget lave niveauer eller ved at blive det, og der er også tegn på øgede forekomster. På baggrund af de nylige oplysninger om variationerne i forskellige dybhavsarters vækstkarakteristika lader der til at være mulighed for, at bestande, som er tilbage som målarter efter på hinanden følgende nedskæringer af fiskerimuligheder, kunne udnyttes på en biologisk og økonomisk bæredygtig måde fremover. Der er dog problemer i forbindelse med denne fiskeriaktivitet, herunder navnlig med udsmid/bifangster og påvirkningen af sårbare marine levesteder, som skal løses først, så aktiviteterne også er miljømæssigt bæredygtige. Forvaltningen fremover kunne således fokusere på at bevare stabile fiskerier, hvor det er muligt, og udvikle tekniske foranstaltninger og opmuntre til fiskeristrategier, som afbøder de negative virkninger på sårbare marine økosystemer og mindsker udsmidningen. Der tages også hensyn til, at mange dybhavsfiskerier er blandede fiskerier. De eksisterende kvoter, der er små og beregnet til at dække uundgåelige bifangster, opretholdes for at undgå, at fiskerne tvinges til udsmid. For så vidt angår dybhavshajer og orange savbug, fastsætter Kommissionen en TAC på nul. For dybhavshajer, som endnu ikke er opdelt efter arter i TAC'en, er fiskeriforbuddet fastsat ud fra rådgivningen om, at de vigtigste kommercielle arter af denne familie anses for nedfisket. Ifølge den videnskabelige rådgivning bør der ikke fiskes efter orange savbug i noget TAC-område. Beskyttelsesområdet for orange savbug i ICES-underområde VI og VII, som blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 2270/2004 af 22. december 2004 om fastsættelse af fiskerimulighederne for EF-fiskerfartøjer for visse dybhavsbestande for 2005 og 2006, og som fortsatte med at gælde i henhold til forordning (EF) nr. 1359/2008, er ikke længere et passende middel til at begrænse fangsten af orange savbug, eftersom der ikke længere bør fanges orange savbug i noget område. Konsekvensanalyse Der skal fastsættes fiskerimuligheder i henhold til kravene i artikel 43, stk. 3, i TEUF. De foreslåede foranstaltninger vil, hvis de bliver gennemført, føre til en generel reduktion af EU-fartøjernes fiskerimuligheder. Det vil i et vist omfang føre til mindre fangster, hvilket kan forventes i tilfælde, hvor de nye fangstbegrænsninger svarer til eller ligger under de seneste faktiske fangster. Forslaget berører ikke kun kortsigtede beslutninger, men indgår også i en mere langsigtet strategi, der går ud på, at fiskeriindsatsen gradvis begrænses til niveauer, som er bæredygtige på lang sigt. Den strategi, der er udstukket i forslaget, vil på kort sigt føre til reducerede TAC'er, men efterhånden som de overfiskede bestande genopbygges, burde fiskerimulighederne nå et stabilt leje eller blive øget, afhængigt af rådgivningens forsigtighed. Strategien forventes på mellemlang til lang sigt at resultere i reduceret miljøpåvirkning som følge af faldende fiskeriindsats, indskrænkninger i fangstsektoren i form af reduktion af antallet af fiskerfartøjer og/eller af den gennemsnitlige fiskeriindsats pr. fartøj og uændrede eller øgede landinger af de arter, som kan tåle en vedvarende fiskeriaktivitet. Nedskæringen i fiskeriindsatsen og størrelsen af dybhavsfiskerflåden siden 2003 viser, at strategien gennemføres i praksis. Bestandsindekserne opviser de første positive signaler, og det bekræfter, at forventningerne til de mellem- til langsigtede konsekvenser stadig holder stik. |

3. Forslagets juridiske indhold |

Forslaget fastsætter ved hjælp af en forordning begrænsninger for EU-fiskerflåders fangst af de kommercielt vigtigste dybhavsarter i EU-farvande og internationale farvande i det nordøstlige Atlanterhav med henblik på at nå den fælles fiskeripolitiks mål om at sikre, at fiskeriet er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt. Det er baseret på artikel 43, stk. 3, i TEUF. EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, jf. artikel 3, stk. 1, litra d), i TEUF. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsag: Den fælles fiskeripolitik er en fælles politik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF skal Rådet vedtage foranstaltningerne i forbindelse med fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder. Den pågældende rådsforordning fordeler fiskerimulighederne mellem medlemsstaterne. I henhold til artikel 20, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2371/2002 står det medlemsstaterne frit at fordele sådanne fiskerimuligheder mellem regioner eller operatører efter eget skøn. Medlemsstaterne har således rige muligheder for at selv at bestemme, hvilken social/økonomisk model de vil anvende i forbindelse med udnyttelsen af de tildelte fiskerimuligheder. Forslaget har ingen nye finansielle virkninger for medlemsstaterne. Denne forordning vedtages af Rådet hver andet år, og de offentlige og private midler til gennemførelse af den foreligger allerede. |

4. Budgetmæssige konsekvenser |

Forslaget har ingen konsekvenser for Den Europæiske Unions budget. |

5. Yderligere oplysninger |

Forenkling |

Generelt set gør forslaget hverken forvaltningen af fiskekvoter mere enkel eller mere kompliceret. Omlægningen af TAC-områderne for skolæst burde dog forenkle forvaltningen af det pågældende fiskeri, da den nye hoved-TAC dækker det vigtigste fiskeri i fuldt omfang. |

Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul |

Forslaget vedrører en forordning, der er gældende i to år, for årene 2011 og 2012. Forvaltningsværktøjerne og niveauet for fiskerimulighederne tages op til fornyet vurdering senest i 2012 med sigte på at udarbejde den efterfølgende forordning. Det er ikke nødvendigt med en bestemmelse om revision i nærværende forordning. |

Nærmere beskrivelse af forslaget Det er fastsat i TEUF, at spørgsmål, som henhører under den fælles fiskeripolitik, afgøres af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure. Artikel 43, stk. 3, i TEUF indeholder en undtagelse for foranstaltninger til fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder. Sådanne foranstaltninger vedtages af Rådet på forslag af Kommissionen, uden at Europa-Parlamentet inddrages. Nærværende forslag er derfor begrænset til fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder og betingelser, som er funktionelt knyttet til udnyttelsen af fiskerimulighederne. Hvad angår fangstbegrænsninger, er forslaget i overensstemmelse med principperne for den såkaldte front-loading-proces, som er beskrevet i Kommissionens meddelelse om forbedret samråd om EF’s fiskeriforvaltning (KOM(2006) 246 endelig), og i Kommissionens meddelelse om fiskerimuligheder for 2011 (KOM(2010) 241 endelig), som beskriver Kommissionens holdninger og intentioner i forbindelse med forslagene til fiskerimuligheder i afventning af den videnskabelige rådgivning om bestandenes tilstand for 2011. I overensstemmelse med sidstnævnte meddelelse placeres dybhavsbestande i de rådgivningskategorier, der anvendes i situationer, hvor der foreligger få data. Forslaget følger de regler, der er fastlagt for sådanne situationer. Navnlig i situationer, hvor rådgivningen ikke er entydig, bør TAC'erne nedsættes i retning af de seneste faktiske fangsttal. De nye TAC-niveauer er beregnet ud fra de fangsttal, som medlemsstaterne har indberettet til Kommissionen fra 2007 til 2009. I overensstemmelse med front-loading-processen har der været samråd med interesseparter (regionale rådgivende råd og ACFA) og medlemsstater i løbet af sommeren 2010. Forslaget er desuden i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte (KOM(2006) 360 endelig). Princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte kan ikke umiddelbart anvendes på dybhavsbestande, da der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om bestandenes størrelse og aldersfordeling. Hvis der anvendes en forsigtig tilgang til fiskeriforvaltningen i den nuværende situation, vil det dog eventuelt være muligt at udvikle forvaltningen, så princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte kan anvendes, når der foreligger flere oplysninger. Ændringerne af TAC-områderne for skolæst og byrkelange foreslås i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning om at afstemme TAC-områderne med vurderingsenhederne, så forvaltningsbeslutningerne bedre afspejler den videnskabelige rådgivning. I forslaget ophæves forbuddet mod at fiske efter orange savbug i visse områder, hvor der fandtes koncentrationer af denne art. Det skyldes, at TAC'en for orange savbug foreslås sat til nul, så der ikke længere må fiskes efter orange savbug i nogen af de områder, der er omfattet af denne forordning. |

2010/0284 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2011 og 2012

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[3] og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til traktatens artikel 43, stk. 3, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(2) Ifølge forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik[4] træffer Rådet foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder især rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(3) Rådet skal fastsætte samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) for de enkelte fiskerier eller fiskerigrupper. Fiskerimulighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres en relativ stabilitet i fiskeriet efter hver bestand eller for hvert fiskeri, og med behørig hensyntagen til den fælles fiskeripolitiks mål som fastsat i forordning (EF) nr. 2371/2002. Herudover bør der fastsættes visse betingelser, som funktionelt er knyttet til fiskerimulighederne, så de kan udnyttes på en effektiv måde.

(4) TAC’erne bør fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyntagen til biologiske og samfundsøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer. Det er i denne forbindelse nødvendigt at tage hensyn til de holdninger, som kom til udtryk under samrådet med interesseparterne, herunder navnlig Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur og de berørte regionale rådgivende råd.

(5) Fiskerimulighederne bør være i overensstemmelse med internationale aftaler og principper, f.eks. FN-aftalen om bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (1995), og de detaljerede forvaltningsprincipper, som er fastlagt i FAO's internationale retningslinjer for forvaltningen af dybhavsfiskeri på åbent hav (2008), i henhold til hvilke navnlig lovgiver bør være mere forsigtig, hvis oplysningerne er usikre, upålidelige eller utilstrækkelige. At der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, bør ikke bruges som begrundelse for at udskyde eller undlade at træffe bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

(6) Den seneste videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (rapport fra ICES' rådgivende udvalg for meget spredte og stærkt vandrende bestande, bind 9, juni 2010) og fra STECF (JRC's videnskabelige og tekniske rapport, Gennemgang af den videnskabelige rådgivning for 2011, del 2, juli 2010) konkluderer, at de fleste dybhavsbestande ikke udnyttes på et bæredygtigt grundlag, og at fiskerimulighederne for at sikre en bæredygtig udnyttelse af disse bestande bør nedsættes, indtil der ses en positiv udvikling i bestandenes størrelse. ICES har desuden anbefalet ikke at tillade direkte fiskeri efter orange savbug.

(7) Hvad angår dybhavshajer, anses de vigtigste kommercielle arter for nedfisket, og derfor bør direkte fiskeri efter dem ikke være tilladt. Indtil mængden af uundgåelige bifangster er fastslået ved hjælp af selektivitetstiltag og andre tekniske foranstaltninger, bør det ikke være tilladt at lande nogen bifangster.

(8) Fiskerimulighederne for dybhavsarter, jf. artikel 2, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande[5] og bilag I dertil, fastsættes hvert andet år. Bestandene af guldlaks og det vigtigste fiskeri efter byrkelange er dog undtaget herfra, idet fiskerimulighederne for disse bestande afhænger af resultatet af forhandlinger, som hvert år føres med Norge. Fiskerimulighederne for disse bestande bør fastlægges i den årlige forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande.

(9) Ifølge artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år[6] skal det besluttes, hvilke bestande de deri fastsatte foranstaltninger skal gælde for —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter for 2011 og 2012 de årlige fiskerimuligheder for EU-fartøjer efter bestande af dybhavsarter i EU-farvande og visse andre farvande, hvor der er behov for fangstbegrænsninger, og betingelser, som er funktionelt knyttet til udnyttelsen af fiskerimulighederne.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) “EU-fartøj”: et fiskerfartøj, der fører en EU-medlemsstats flag og er registreret i EU

b) "EU-farvande": de farvande, der henhører under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion med undtagelse af farvandene omkring de territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten

c) "samlet tilladt fangstmængde" (TAC): den mængde, der hvert år kan fanges og landes af hver bestand

d) "kvote": en andel af TAC'en, som er tildelt EU, medlemsstaterne eller tredjelande

e) "internationale farvande": farvande, der ikke omfattes af nogen stats højhedsområde eller jurisdiktion

f) "ICES-områder" (Det Internationale Havundersøgelsesråd): de ICES-inddelinger, der er defineret i forordning (EF) nr. 218/2009

g) "CECAF-områder" (det østlige centrale Atlanterhav eller FAO-område 34): områder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2009.

Artikel 3

Fangstbegrænsninger og fordeling heraf

Fangstbegrænsningerne for dybhavsarter taget af EU-fartøjer i EU-farvande og visse andre farvande og fordelingen af sådanne fangstbegrænsninger mellem medlemsstaterne er anført i bilaget.

Artikel 4

Særlige fordelingsbestemmelser

Fiskerimulighederne fordeles blandt medlemsstaterne som fastsat i bilaget, uden at dette berører:

a) udveksling, jf. artikel 20, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2371/2002

b) nedsættelser og omfordelinger efter artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009 eller artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1006/2008

c) supplerende landinger, der er tilladt efter artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96

d) mængder, der tilbageholdes efter artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96

e) nedsættelser, jf. artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 5

Forholdet til forordning (EF) nr. 847/96

Ved anvendelsen af forordning (EF) nr. 847/96 betragtes alle kvoter i bilaget som "analytiske" kvoter.

Artikel 6

Betingelser for landing af fangster og bifangster

Fisk fra bestande, for hvilke der er fastsat fiskerimuligheder ved denne forordning, må ikke beholdes om bord eller landes, medmindre de er fanget af fartøjer fra en medlemsstat, hvis kvote ikke er opbrugt.

Artikel 7

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Den anvendes fra den 1. januar 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .[…]

På Rådets vegne

Formand […]

BILAG

Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder.

DEL 1

Definition af arter og artsgrupper

1. I listen i del 2 i dette bilag anføres fiskebestandene for hvert område i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne. Dybhavshajer er imidlertid placeret i begyndelsen af denne liste. Nedenfor gives en oversigt over de almindeligt anvendte navne og de latinske navne anvendt i denne forordning.

Almindeligt anvendt navn | Videnskabeligt navn |

Sort sabelfisk | Aphanopus carbo |

Berycider | Beryx spp. |

Skolæst | Coryphaenoides rupestris |

Orange savbug | Hoplostethus atlanticus |

Byrkelange | Molva dypterygia |

Spidstandet blankesten | Pagellus bogaraveo |

Skælbrosme | Phycis blennoides |

2. I denne forordning forstås ved "dybhavshajer" arterne i den følgende liste:

Almindeligt anvendt navn | Videnskabeligt navn |

Islandsk kattehaj Kravehaj | Apristuris spp. Chlamydoselachus anguineus |

Ru pighaj | Centrophorus granulosus |

Mørk pighaj | Centrophorus squamosus |

Portugisisk pighaj | Centroscymnus coelolepis |

Langsnudet pighaj | Centroscymnus crepidater |

Fabricius-sorthaj | Centroscyllium fabricii |

Næbhaj | Deania calceus |

Chokoladehaj | Dalatias licha |

Lyshaj | Etmopterus princeps |

Sorthaj | Etmopterus spinax |

Ringhaj Rødhaj Seksgællet haj Spidsfinnet trekanthaj Haj (Scymnodon ringens) | Galeus melastomus Galeus murinus Hexanchus griseus Oxynotus paradoxus Scymnodon ringens |

Grønlandshaj | Somniosus microcephalus |

DEL 2

Årlige fiskerimuligheder for EU-fartøjer i områder med fangstbegrænsninger - pr. art og pr. område (i tons levende vægt)

Art: | Dybhavshajer | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i V, VI, VII, VIII og IX (DWS/56789-) |

År | 2011 | 2012 |

Tyskland | 0 | 0 |

Estland | 0 | 0 |

Irland | 0 | 0 |

Spanien | 0 | 0 |

Frankrig | 0 | 0 |

Litauen | 0 | 0 |

Polen | 0 | 0 |

Portugal | 0 | 0 |

Det Forenede Kongerige | 0 | 0 |

EU | 0 | 0 |

TAC | 0 | 0 |

Art: | Dybhavshajer | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i X (DWS/10-) |

År | 2011 | 2012 |

Portugal | 0 | 0 |

EU | 0 | 0 |

TAC | 0 | 0 |

Art: | Dybhavshajer og Deania histricosa og Deania profondorum | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i XII (DWS/12-) |

År | 2011 | 2012 |

Irland | 0 | 0 |

Spanien | 0 | 0 |

Frankrig | 0 | 0 |

Det Forenede Kongerige | 0 | 0 |

EU | 0 | 0 |

TAC | 0 | 0 |

Art: | Sort sabelfisk Aphanopus carbo | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i I, II, III og IV (BSF/1234-) |

År | 2011 | 2012 |

Tyskland | 4 | 3 |

Frankrig | 4 | 3 |

Det Forenede Kongerige | 4 | 3 |

EU | 12 | 9 |

TAC | 12 | 9 |

Art: | Sort sabelfisk Aphanopus carbo | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i V, VI, VII og XII (BSF/56712-) |

År | 2011 | 2012 |

Tyskland | 25 | 23 |

Estland | 12 | 11 |

Irland | 62 | 57 |

Spanien | 123 | 114 |

Frankrig | 1 732 | 1 599 |

Letland | 80 | 74 |

Litauen | 1 | 1 |

Polen | 1 | 1 |

Det Forenede Kongerige | 123 | 114 |

Andre(1) | 6 | 6 |

EU | 2 165 | 2 000 |

TAC | 2 165 | 2 000 |

(1) Kun bifangster. Direkte fiskeri under denne kvote er forbudt. |

Art: | Sort sabelfisk Aphanopus carbo | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i VIII, IX og X (BSF/8910-) |

År | 2011 | 2012 |

Spanien | 11 | 11 |

Frankrig | 26 | 26 |

Portugal | 3 311 | 3 311 |

EU | 3 348 | 3 348 |

TAC | 3 348 | 3 348 |

Art: | Sort sabelfisk Aphanopus carbo | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i CECAF-område 34.1.2 (BSF/C3412-) |

År | 2011 | 2012 |

Portugal | 3 643 | 3 643 |

EU | 3 643 | 3 643 |

TAC | 3 643 | 3 643 |

Art: | Berycider | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XII og XIV (ALF/3X14-) |

År | 2011 | 2012 |

Irland | 9 | 9 |

Spanien | 70 | 70 |

Frankrig | 19 | 19 |

Portugal | 202 | 202 |

Det Forenede Kongerige | 9 | 9 |

EU | 309 | 309 |

TAC | 309 | 309 |

Art: | Skolæst Coryphaenoides rupestris | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i I, II og IV (RNG/124-) |

År | 2011 | 2012 |

Danmark | 2 | 1 |

Tyskland | 2 | 1 |

Frankrig | 9 | 10 |

Det Forenede Kongerige | 2 | 1 |

EU | 15 | 13 |

TAC | 15 | 13 |

Art: | Skolæst Coryphaenoides rupestris | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i III (RNG/03-) |

År | 2011 | 2012 |

Danmark | 804 | 804 |

Tyskland | 5 | 5 |

Sverige | 41 | 41 |

EU | 850 | 850 |

TAC | 850 | 850 |

Art: | Skolæst Coryphaenoides rupestris | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i Vb, VI, VII og XIIb (RNG/5BX12B-) |

År | 2011 | 2012 |

Tyskland | 19 | 16 |

Estland | 41 | 36 |

Irland | 189 | 163 |

Spanien | 3 038 | 2 621 |

Frankrig | 2 380 | 2 055 |

Letland | 51 | 44 |

Litauen | 59 | 51 |

Polen | 1 020 | 880 |

Det Forenede Kongerige | 149 | 129 |

Andre(1) | 5 | 5 |

EU | 6 951 | 6 000 |

TAC | 6 951 | 6 000 |

(1) Kun bifangster. Direkte fiskeri under denne kvote er forbudt. |

Art: | Skolæst Coryphaenoides rupestris | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i VIII, IX, X, XIIa, XIIc og XIV (RNG/8-14-) |

År | 2011 | 2012 |

Tyskland | 15 | 13 |

Spanien | 184 | 159 |

Frankrig | 94 | 81 |

EU | 293 | 253 |

TAC | 293 | 253 |

Art: | Orange savbug Hoplostethus atlanticus | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i VI (ORY/06-) |

År | 2011 | 2012 |

Irland | 0 | 0 |

Spanien | 0 | 0 |

Frankrig | 0 | 0 |

Det Forenede Kongerige | 0 | 0 |

EU | 0 | 0 |

TAC | 0 | 0 |

Art: | Orange savbug Hoplostethus atlanticus | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i VII (ORY/07-) |

År | 2011 | 2012 |

Irland | 0 | 0 |

Spanien | 0 | 0 |

Frankrig | 0 | 0 |

Det Forenede Kongerige | 0 | 0 |

Andre | 0 | 0 |

EU | 0 | 0 |

TAC | 0 | 0 |

Art: | Orange savbug Hoplostethus atlanticus | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i I, II, III, IV, V, VII, IX, X, XII og XIV (ORY/1CX14C-) |

År | 2011 | 2012 |

Irland | 0 | 0 |

Spanien | 0 | 0 |

Frankrig | 0 | 0 |

Portugal | 0 | 0 |

Det Forenede Kongerige | 0 | 0 |

EU | 0 | 0 |

TAC | 0 | 0 |

Art: | Byrkelange Molva dypterygia | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i II og IV (BLI/24-) |

År | 2011 | 2012 |

Danmark | 4 | 4 |

Tyskland | 4 | 4 |

Irland | 4 | 4 |

Frankrig | 25 | 25 |

Det Forenede Kongerige | 15 | 15 |

Andre(1) | 4 | 4 |

EU | 56 | 56 |

TAC | 56 | 56 |

(1) Kun bifangster. Direkte fiskeri under denne kvote er forbudt. |

Art: | Byrkelange Molva dypterygia | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i III (BLI/03-) |

År | 2011 | 2012 |

Danmark | 4 | 3 |

Tyskland | 2 | 2 |

Sverige | 4 | 3 |

EU | 10 | 8 |

TAC | 10 | 8 |

Art: | Spidstandet blankesten Pagellus bogaraveo | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i VI, VII og VIII (SBR/678-) |

År | 2011(1) | 2012(1) |

Irland | 6 | 6 |

Spanien | 172 | 172 |

Frankrig | 9 | 9 |

Det Forenede Kongerige | 22 | 22 |

Andre(2) | 6 | 6 |

EU | 215 | 215 |

TAC | 215 | 215 |

(1) En maksimal landingsstørrelse på 35 cm (samlet længde) skal overholdes. 15 % af de landede fisk kan dog have et mindstemål på mindst 30 cm (samlet længde). (2) Kun bifangster. Direkte fiskeri under denne kvote er forbudt. |

Art: | Spidstandet blankesten Pagellus bogaraveo | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i IX (SBR/09-) |

År | 2011(1) | 2012(1) |

Spanien | 614 | 614 |

Portugal | 166 | 166 |

EU | 780 | 780 |

TAC | 780 | 780 |

(1) En maksimal landingsstørrelse på 35 cm (samlet længde) skal overholdes. 15 % af de landede fisk kan dog have et mindstemål på mindst 30 cm (samlet længde). |

Art: | Spidstandet blankesten Pagellus bogaraveo | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i X (SBR/10-) |

År | 2011 | 2012 |

Spanien | 10 | 10 |

Portugal | 1 116 | 1 116 |

Det Forenede Kongerige | 10 | 10 |

EU | 1 136 | 1 136 |

TAC | 1 136 | 1 136 |

Art: | Skælbrosme Phycis blennoides | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i I, II, III og IV (GFB/1234-) |

År | 2011 | 2012 |

Tyskland | 8 | 6 |

Frankrig | 8 | 6 |

Det Forenede Kongerige | 11 | 11 |

EU | 27 | 23 |

TAC | 27 | 23 |

Art: | Skælbrosme Phycis blennoides | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i V, VI og VII (GFB/567-) |

År | 2011 | 2012 |

Tyskland | 10 | 10 |

Irland | 260 | 260 |

Spanien | 588 | 588 |

Frankrig | 356 | 356 |

Det Forenede Kongerige | 814 | 814 |

EU | 2 028 | 2 028 |

TAC | 2 028 | 2 028 |

Art: | Skælbrosme Phycis blennoides | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i VIII og IX (GFB/89-) |

År | 2011 | 2012 |

Spanien | 242 | 242 |

Frankrig | 15 | 15 |

Portugal | 10 | 10 |

EU | 267 | 267 |

TAC | 267 | 267 |

Art: | Skælbrosme Phycis blennoides | Område:: | EU-farvande og internationale farvande i X og XII (GFB/1012-) |

År | 2011 | 2012 |

Frankrig | 7 | 6 |

Portugal | 32 | 28 |

Det Forenede Kongerige | 7 | 6 |

EU | 46 | 40 |

TAC | 46 | 40 |

[1] EUT L 352 af 31.12.2008, s. 1.

[2] EFT L 351 af 28.12.2002, s. 6.

[3] EUT C […] af […], s. […].

[4] EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

[5] EFT L 351 af 28.12.2002, s. 6.

[6] EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3