52010PC0201

Forslag til Rådets forordning (EU) Nr. .../... af om ændring af forordning (EU) nr. 7/2010 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter /* KOM/2010/0201 endelig udg. - NLE 2010/0111 */


[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 4.5.2010

KOM(2010)201 endelig

2010/0111 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. .../...

af

om ændring af forordning (EU) nr. 7/2010 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter

BEGRUNDELSE

BAGGRUND FOR FORSLAGET

Autonome EU-toldkontingenter for produkter er nødvendige, når produktionen i EU ikke i tilstrækkelig grad opfylder EU-industriens behov i den nuværende kontingentperiode. Efter anmodning fra en række medlemsstater har Kommissionen i samarbejde med de berørte nationale eksperter undersøgt, om det er nødvendigt at åbne autonome toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter.

Den 22. december 2009 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 7/2010 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2505/96, så EU's behov for forsyninger af disse produkter kunne dækkes på de gunstigste betingelser.

Der bør åbnes nye EU-toldkontingenter til nulsats eller nedsatte satser for den autonome toldsats i den fælles toldtarif for passende mængder, der ikke må forstyrre ligevægten på markedet for disse produkter. Under drøftelser på møder i Gruppen for Økonomiske Tarifspørgsmål viste det sig, at medlemsstaterne var parate til at åbne nye kontingenter og øge kontingentmængderne for de produkter, der er omfattet af forordningsforslaget, uden at dette forstyrrer markederne for sådanne produkter.

Forslaget er i overensstemmelse med EU's politik inden for landbrug, handel, virksomheder, udvikling og forbindelser udadtil. Forslaget har navnlig ingen negative virkninger for lande, der har indgået en præferencehandelsaftale med EU (fx GSP- og AVS-lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i det vestlige Balkan).

RESULTAT AF HØRINGERNE AF INTERESSEREDE PARTER OG AF KONSEKVENSANALYSEN

Gruppen for Økonomiske Tarifspørgsmål, som repræsenterer erhvervene i de enkelte medlemsstater, er blevet hørt. Alle anførte kontingentmængder er aftalt i gruppen.

Der blev ikke henvist til eventuelt alvorlige risici med uoprettelige følger.

Forslaget vil følge en tværtjenstlig høringsprocedure og vil blive offentliggjort, efter at det er vedtaget i Rådet.

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

Ændring af en rådsforordning om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter med artikel 31 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som retsgrundlag. I henhold til denne artikel skal autonome toldkontingenter godkendes af Rådet, der med kvalificeret flertal træffer beslutning på forslag af Kommissionen.

Forslaget hører under EU's enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

Foranstaltningerne er på linje med principperne om forenkling af procedurerne for virksomheder, der driver udenrigshandel, og er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse vedrørende autonome toldsuspensioner og toldkontingenter fra 1998 (EFT C 128 af 25.4.1998, s. 2).

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Ikkeopkrævet told svarende til et samlet beløb på - 1 613 617 EUR

2010/0111 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. .../...

af

om ændring af forordning (EF) nr. 7/2010 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 31,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

1. For at sikre en sikker og fortsat forsyning af visse varer, der ikke produceres i tilstrækkelige mængder i EU, og for at undgå at forstyrre markederne for visse landbrugs- og industriprodukter er der med Rådets forordning nr. 7/2010[1] åbnet for autonome toldkontingenter, der muliggør import af disse produkter til nulsats eller nedsat sats. Af samme årsager er det for et bestemt produkt nødvendigt at åbne et nyt toldkontingent til nulsats for en passende mængde med virkning fra den 1. juli 2010.

2. Kontingentmængderne for autonome EU-toldkontingenter med løbenumrene 09.2814, 09.2816 og 09.2807 er utilstrækkelige til at opfylde industriens behov i EU. Disse kontingentmængder bør derfor forhøjes.

3. For det autonome EU-toldkontingent med løbenummer 09.2907 skal varebeskrivelsen revideres.

4. Forordning (EU) nr. 7/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

5. Da de i denne forordning fastsatte toldkontingenter begynder den 1. juli 2010, bør forordningen anvendes fra samme dato og straks træde i kraft -

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EU) nr. 7/2010 foretages følgende ændringer:

1) rækken i bilag I til denne forordning indsættes

2) rækkerne for toldkontingenterne med løbenumrene 09.2814, 09.2907 09.2816 og 09.2807 erstattes med de rækker, der er opført i bilag II til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Den anvendes fra den 1. juli 2010.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG I

De i artikel 1, stk. 1, omhandlede toldkontingenter

BILAG II

De i artikel 1, stk. 2, omhandlede toldkontingenter:

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG, SOM ALENE INDVIRKER PÅ BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE

1. FORSLAGETS BETEGNELSE:

Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 7/2010 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter

2. BUDGETPOSTER:

Kapitel og artikel: Kapitel 12, artikel 120

Budgetteret beløb for 2010: 14 079 700 000 EUR

3. FINANSIELLE VIRKNINGER

( Forslaget har ingen finansielle virkninger

x( Forslaget har ingen finansielle virkninger for udgifterne, men har følgende finansielle virkninger for indtægterne:

(mio. EUR, 1 decimal)

Budgetpost | Indtægt[2] | 6-måneders-periode fra 1.7.2010 | [2010] |

Artikel 120 | Virkninger for EU's egne indtægter | - 1,6 |

BILAG I

Med virkning fra den 1.7.2010:

Det i artikel 1 omhandlede toldkontingent:

Produktbeskrivelse | Kontingentmængde (stk, tons) | Anslået pris (EUR/km) | Told (%) (2010 FTT) | Kontingent-toldsats (%) | Forventet indtægtstab (EUR) |

Optiske fibre 09.2635 | 1 150 000 km | 6,66 | 2,9 | 0 | 222 111 |

Samlet indtægtstab: (222 111 EUR – 55 529 EUR) = 166 583 EUR netto.

BILAG II

Med virkning fra den 1.7.2010:

De i artikel 2 omhandlede toldkontingenter:

Produktbeskrivelse | Ændring i kontingentet (ton, g) | Anslået pris (EUR/t) | Told (%) (2010 FTT) | Kontingent-toldsats (%) | Forventet indtægtstab i forhold til den foregående kontingentperiode (EUR) |

09.2814 Katalysator | + 600 tons (oprindelig mængde: 1 600 tons) | 4 500 EUR/t | 6,5 | 0 | + 175 500 |

09.2816 Flager | + 21 500 tons (oprindelig mængde: 37 000 tons) | 933 EUR/t | 6,5 | 0 | + 1 303 868 |

09.2807 Hyaluronat | + 40 000 g (oprindelig mængde: 110 000 g) | 173 081 EUR/kg | 6,5 | 0 | +450 011 |

Samlet indtægtstab i forhold til den foregående kontingentperiode: (1 929 379 EUR – 482 345 EUR) = 1 447 034 EUR netto.

4. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Bestemmelserne vedrørende forvaltningen af toldkontingenterne indeholder de fornødne forholdsregler til at forebygge og beskytte mod svig og uregelmæssigheder.

5. Andre bemærkninger

[1] EUT L 3 af 7.1.2010, s. 1.

[2] Hvad angår EU's traditionelle egne indtægter (landbrugsafgifter, sukkerafgifter, told), skal der være tale om nettobeløb, dvs. bruttobeløb med fradrag af opkrævningsomkostninger på 25 %.