[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 9.4.2010

KOM(2010)132 endelig

2010/0073 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om europæiske miljøøkonomiske regnskaber

(EØS-relevant tekst)

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

1.1. Begrundelse og formål

Begreberne i det europæiske nationalregnskabssystem (ENS) kan anvendes til mange formål. I en lang række tilfælde vil ENS-begreberne således kunne anvendes, selv om det vil være nødvendigt at supplere dem til visse formål. Til opfyldelse af visse specifikke databehov, f.eks. analyse af vekselvirkningen mellem miljø og økonomi, vil den bedste løsning være at oprette separate satellitregnskaber.

Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 EU og medlemsstaterne til at lade centrale aspekter af bæredygtig udvikling indgå i nationalregnskabet. Nationalregnskaberne skal derfor suppleres med et integreret miljøøkonomisk regnskab, som indeholder fuldt ud konsistente data.

Forslaget forventes at sikre, at følgende tre målsætninger opfyldes:

- at virkeliggøre principperne i miljøregnskabsdelen af det nye kapitel om satellitregnskaber i den kommende reviderede udgave af ENS

- at prioritere regelmæssig udarbejdelse af et grundlæggende sæt konti baseret på den reviderede europæiske strategi for miljøregnskaber (ESEA 2008) vedtaget af Udvalget for det Statistiske Program i november 2008

- at sikre, at medlemsstaternes statistiske kontorer bibeholder og eventuelt udvider deres arbejde vedrørende miljøregnskaber med det primære formål at levere harmoniserede og aktuelle data af rimelig kvalitet.

Forslaget vil bidrage til at sikre, at de nationale statistiske kontorer får tilstrækkelige ressourcer til at udarbejde miljøøkonomiske regnskaber.

1.2. Generel baggrund

Efter Amsterdamtraktaten er miljøpolitikken og politikken for bæredygtig udvikling rykket højere op på den politiske dagsorden, således at der fokuseres på at udforme miljøpolitikken og den økonomiske politik som et samlet hele og integrere miljøhensynet i andre politikker. På EU-niveau kan der af initiativer, som har betydning for miljøregnskaber, nævnes det sjette miljøhandlingsprogram, miljømålsætningerne i EU's strategi for bæredygtig udvikling og forskellige sektorinitiativer som led i Cardiffprocessen. Som eksempler på centrale områder kan nævnes klimaforandringer, bæredygtig transport, natur og biodiversitet, sundhed og miljø, udnyttelse af naturressourcer og affaldshåndtering og den internationale dimension af bæredygtig udvikling. Til strukturindikatorerne, hvormed formålet er at evaluere indsatsen til opfyldelse af Lissabonmålsætningerne, er der blevet føjet miljøindikatorer.

Så længe primærstatistikkerne er ufuldstændige, kan miljøregnskaber have en vigtig funktion, da de tilvejebringer rammerne og estimationsmetoderne for manglende data, f.eks. ved hjælp af ikke-statistiske kilder.

Brugerne lægger stor vægt på analyse og anvendelse af miljøregnskaber ved udarbejdelsen af modeller og prognoser både i forbindelse med udarbejdelse af politikforslag og rapportering om gennemførelse af politikker og virkningerne heraf. Eksempler herpå er udformningen af skattepolitikker, f.eks. i relation til klimaforandringer og energianvendelse, eller evaluering af den internationale handels indvirkning på emissioner og anvendelse af ressourcer.

Brugerbehovene kan variere noget fra land til land alt efter de nationale forekomster af naturressourcer og miljøaktiver eller bestemte politikmålsætninger, men de basale standardkomponenter i et miljøregnskab er nogenlunde ens: naturressourceregnskab, luftemissionsregnskab og energiregnskab, materialestrømsregnskab samt miljøudgifter, -aktiviteter og -skatter.

1.3. Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

I 1994 gjorde Europa-Kommissionen rede for retningslinjerne for udviklingen af grønne nationalregnskaber baseret på et satellitregnskab til nationalregnskabet[1]. Siden da har Eurostat i samarbejde med medlemsstaternes statistiske kontorer og med økonomisk støtte fra GD Miljø bistået EU-landene med at indsamle data ved hjælp af pilotundersøgelser.

Data til miljøregnskaber indberettes til Eurostat på forskellige måder. Indberetningen af følgende data er obligatorisk:

- Nogle data om miljøudgifter fordelt på brancher indsamles sammen med de data, der kræves i henhold til forordningen om statistik over erhvervsstrukturer[2].

- Data, som indberettes til Eurostat i henhold til forordningen om ENS 95[3], til brug for nationalregnskaber (f.eks. tilgangs- og anvendelsestabeller, input-outputtabeller, COFOG og skattestatistik).

På grundlag af en gentlemanaftale indberettes miljøregnskabsdata udarbejdet af de nationale statistiske kontorer regelmæssigt (hvert år eller hvert andet) til Eurostat via:

- det fælles Eurostat/OECD-spørgeskema (miljøbeskyttelsesudgifter og -indtægter)

- et separat spørgeskema om materialestrømsregnskab for økonomien som helhed

- et separat spørgeskema om luftemissionsregnskab

- et separat spørgeskema om miljøafgifter efter branche.

I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1578/2007/EF af 11. december 2007 om Fællesskabets statistiske program 2008-2012 understreges behovet for statistikker og regnskaber af høj kvalitet på miljøområdet. Under vigtigste initiativer for 2008-2012[4] er det anført, at "der vil blive udviklet retsgrundlag i relevante tilfælde af kerneområder i indsamlingen af miljødata, som endnu ikke er omfattet af retsakter."

1.4. Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten er omhandlet i EU-traktatens artikel 3.

I Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram[5] bekræftes det, at pålidelige oplysninger om miljøets tilstand og om de udviklingstendenser, den belastning og de faktorer, som påvirker miljøet, er af stor betydning for udformningen af en effektiv politik, dens gennemførelse og borgernes ansvarliggørelse generelt.

Nærværende forslag er foreneligt med Kommissionens målsætninger.

2. HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

2.1. Høring af interesserede parter

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil

Forslaget er blevet drøftet med dataproducenter i det europæiske statistiske system og Kommissionens tjenestegrene (GD Miljø, FFC, Det Europæiske Miljøagentur) via skriftlige høringer i de relevante arbejdsgrupper og taskforcer og med direktørerne for miljøstatistik og miljøregnskaber.

Sammendrag af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem

Forslaget er resultatet af intensive forhandlinger mellem alle berørte parter.

2.2. Ekspertbistand

Relevante videnskabelige områder/eksperter

Repræsentanterne for medlemsstaterne og Kommissionen (GD Miljø, FFC, Det Europæiske Miljøagentur) på møderne i Eurostats taskforce vedrørende materialestrømsregnskaber, arbejdsgrupperne vedrørende miljøregnskaber og miljøudgiftsstatistik og direktørmøderne om miljøstatistik og miljøregnskaber (DIMESA) var alle eksperter med kendskab til den gældende lovgivning, de nationale systemer for indsamling af data til og udarbejdelse af miljøregnskaber og miljøstatistikker og nye tendenser inden for udvikling af miljøregnskaber.

Anvendt metodologi

Ved udarbejdelsen af forslaget deltog eksperterne i møderne i taskforcen, arbejdsgrupperne, DIMESA-møderne og i de skriftlige høringer.

Væsentlige organer/eksperter, der er blevet hørt

De vigtigste eksperter var fra de nationale statistiske kontorer, miljøministerier og -myndigheder samt fra GD Miljø, FFC og Det Europæiske Miljøagentur.

Sammendrag af rådgivning, der er modtaget og anvendt

Reaktionerne har været meget positive og opmuntrende. Det har ikke været anført, at der skulle være potentielt alvorlige risici med uoprettelige konsekvenser.

Tiltag til at gøre ekspertrådgivningen offentlig tilgængelig

Arbejdsdokumenter og referater af møderne i taskforcen, arbejdsgrupperne og DIMESA findes på netstedet CIRCA.

2.3. Konsekvensanalyse

Der blev fundet følgende to løsningsmodeller:

- model 1: at fortsætte med gentlemanaftalen som hidtil

- model 2: at indføre et retsgrundlag for indsamlingen af data til de miljøøkonomiske regnskaber.

2.3.1. Model 1: at fortsætte med gentlemanaftalen som hidtil

Virkninger for borgere og husstande

Der forventes ingen direkte virkninger. De vil blive indirekte berørt ved, at de politiske beslutningstagere fortsat anvender spredte og ufuldstændige oplysninger, således at deres arbejde bliver mere fragmenteret og utilstrækkeligt koordineret med oplysningerne om økonomien og samfundet.

Virkninger for virksomhederne

Der forventes ingen direkte virkninger. De vil blive indirekte berørt af de politiske beslutningstageres fortsatte anvendelse af spredte og ufuldstændige oplysninger og af deres beslutninger, som er baseret herpå.

Virkninger for medlemsstaterne

I den nuværende situation, hvor dataindberetningen er baseret på en gentlemanaftale uden retsgrundlag, vil datakvaliteten og -tilgængeligheden i bedste fald fortsat ligge på et utilstrækkeligt niveau, eller, hvad der er mere sandsynligt, datatilgængeligheden vil blive forringet. I forbindelse med undersøgelsen Environmental Accounts in Europe – State of play of recent work (undersøgelse vedrørende miljøregnskaber i Europa - situationsrapport vedrørende det seneste arbejde) pointerede en række lande, at man næsten udelukkende fokuserede på lovgivningsbaseret indberetning, og at data, der blev udarbejdet og indberettet i henhold til en gentlemanaftale, ikke længere ville blive udarbejdet på grund af manglende retsgrundlag. Som følge af budgetbegrænsninger ville dette også komme til at gælde for veletablerede statistikker til brug for miljøregnskaberne.

Virkninger for politikker på EU-niveau

Der er et stigende behov for at kombinere miljødata med økonomiske data. I flere EU-handlingsplaner og -strategier efterlyses integrerede evalueringer. Evalueringen af miljøstrategier er kun mulig, hvis der foreligger pålidelige data. Den nuværende situation, som bygger på en gentlemanaftale, garanterer ikke data af en kvalitet, aktualitet og dækning, som er tilstrækkelig god til at kunne foretage en passende evaluering.

Bevares gentlemanaftalen, er der risiko for, at manglende data vil blive estimeret og indsamlet på anden måde på ad hoc-basis, når den førte politik kræver oplysninger om forbindelsen mellem økonomien og miljøet. Mulighederne for at opbygge en videnbase og fyldestgørende data til opfyldelse af politikbehovene vil dermed være begrænset under de eksisterende betingelser.

2.3.2. Model 2: at indføre et retsgrundlag for indsamlingen af data til de miljøøkonomiske regnskaber

Virkninger for borgere og husstande

Der forventes ingen direkte virkninger eller konsekvenser. De vil blive indirekte berørt af det forbedrede informationsgrundlag, der stilles til rådighed for de politiske beslutningstagere, og af deres beslutninger, som er baseret herpå.

Virkninger for virksomhederne

Der kan være tilfælde, hvor det bliver nødvendigt at behandle fortrolige data.

Miljøregnskaber kræver normalt ikke indsamling af nye statistiske data fra virksomhederne, men hovedsagelig omorganisering af eksisterende data.

Til brug for de tre moduler, som indgår i denne forordning, nemlig luftemissionsregnskab, miljørelaterede skatter opdelt efter økonomisk aktivitet og materialestrømsregnskab for økonomien som helhed, udarbejdes de nødvendige data i henhold til eksisterende indberetningsforpligtelser. Eksempelvis baseres luftemissionsregnskabet på data, der udarbejdes til luftemissionsopgørelserne (i henhold til UNFCCC og CLRTAP, der er nævnt i bilag I). Dataene i det andet modul om miljørelaterede skatter er afledt af skattestatistikker og statistikker over offentlige finanser samt skattedata fra nationalregnskabet. Endelig afledes dataene til materialestrømsregnskabet af landbrugsstatistikker, industriproduktionsstatistikker og udenrigshandelsstatistikker.

Vedtagelsen af denne forordning medfører således ikke en væsentlig forøgelse af indberetningsbyrden for virksomhederne.

Virkninger for medlemsstaterne

Miljøregnskaber kræver almindeligvis ikke indsamling af nye data, men skaber nye anvendelsesmuligheder for nationalregnskabsdata (f.eks. tilgangs- og anvendelsestabeller og input-outputtabeller), for miljøstatistikker og andre statistikområder. Som primærdata er der ud over nationalregnskaberne behov for statistikker inden for miljø, energi, transport, skovbrug, fiskeri, luftemissionsopgørelser og andre statistikker samt andre data, som ministerier, specialiserede institutioner og miljøagenturer er i besiddelse af.

Ifølge undersøgelsen "Miljøregnskaber - situationsrapport vedrørende det seneste arbejde", der blev foretaget for Eurostat i 2007, har en række europæiske lande erklæret, at man ikke vil påbegynde eller blot fortsætte udarbejdelsen af miljøregnskaber uden et europæisk retsgrundlag, der tilvejebringer en lovfæstet ret til at anmode om de nødvendige midler til opfyldelse af dette krav.

Virkninger for EU-politikker

Den europæiske miljøpolitik og dens temastrategier kan kun evalueres på et seriøst grundlag, hvis der foreligger pålidelige data. Til temastrategien for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne kræves der helt klart data til udvikling af indikatorer for afkoblingen af den økonomiske vækst fra belastningen af naturen og indikatorer for miljøpåvirkninger. Disse indikatorer er baseret på data, som i øjeblikket indsamles på grundlag af en gentlemanaftale. Den krævede konsistente og regelmæssige udarbejdelse og indberetning af miljøregnskabsdata vil forbedre statistikkernes kvalitet. Hidtil har dataene til en af strukturindikatorerne og tre af indikatorerne for bæredygtig udvikling ikke været baseret på data indberettet af de enkelte lande, men er blevet udarbejdet ud fra internationale databaser (f.eks. fra FAO, FN mv.). Indikatorrapporterne i 2009 er for første gang blevet udarbejdet på grundlag af data indberettet af de enkelte lande som led i den nuværende frivillige dataindsamlingsordning.

Andre EU-politikker (f.eks. genanvendelse og forebyggelse af affald, luftemissioner og klimaforandringer, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion) ville kunne overvåges meget bedre, hvis der fandtes data af god kvalitet om forbindelserne mellem miljø og økonomi. Disse data kan indsamles i forbindelse med miljøregnskabsdata, men det kræver deltagelse af alle lande og et højt harmoniseringsniveau. Et passende retsgrundlag for denne dataindsamling kan opfylde disse krav.

Der forventes også følgende fordele: dataindsamling for hele EU inden for et vigtigt område, miljøregnskabet bliver mere synligt som redskab for politikovervågningen ved undersøgelse af mulighederne for at kombinere miljødata og økonomiske data, mulighed for at udnytte fordele ved den aktuelle revision af SNA/ENS og opnå synergier ved dataindsamlingen.

2.3.3. Oversigt over risici ved at bevare status quo

Gennemføres model 2 ikke, er der indkredset følgende risici:

- Risiko for, at der ikke bliver indsamlet data på en sådan måde, at der kan opstilles skøn for EU, og at der ikke foreligger et komplet sæt endelige data til miljøregnskaberne. Dette vil resultere i mangelfulde data om forbindelserne mellem miljøet og økonomien.

- Risiko for, at analyser baseres på ikke-officielle data. Hertil kommer risikoen for, at andre aktører udarbejder skøn over oplysninger om forbindelserne mellem miljøet og økonomien og dermed griber ind i det arbejde, som Eurostat og det europæiske statistiske system skulle udføre på en mere systematisk og harmoniseret måde.

- Risiko for, at EU ikke anerkendes som en international, førende aktør inden for miljøregnskaber. Risiko for, at de hidtil udfoldede bestræbelser er spildte uden at have givet konkrete resultater.

2.3.4. Den foretrukne løsning

Ved valget mellem at fortsætte indsamlingen af data til miljøregnskaber på grundlag af en gentlemanaftale og basere den på et EU-retsgrundlag er det klart den sidstnævnte løsning, som må anses for at give de bedste resultater.

3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

3.1. Resumé af forslaget

Formålet med denne forordning er at fastlægge en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

3.2. Retsgrundlag

Artikel 338 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udgør retsgrundlaget for europæiske statistikker. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt for, at Unionen kan udøve sin virksomhed. Ifølge denne artikel skal udarbejdelsen af EU-statistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed.

3.3. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence.

Målet for denne forordning, nemlig indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøkonomiske regnskaber, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan på basis af en EU-retsakt, da kun Kommissionen kan koordinere den nødvendige harmonisering af de statistiske data på EU-plan, mens indsamlingen af data og udarbejdelsen af sammenlignelige miljøøkonomiske regnskaber kan overlades til medlemsstaterne. EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. EU-traktatens artikel 5.

3.4 Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grund(e):

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet. Forordningen bestemmer ikke, hvilke dataindsamlingsmetoder der skal anvendes i de enkelte medlemsstater, kun hvilke data der skal leveres, så der sikres en ensartet struktur og tidsplan.

For de fleste områders vedkommende er medlemsstaterne ikke forpligtet til at foretage ændringer i indsamlingen af data til de miljøøkonomiske regnskaber, hvis sådanne data allerede indsamles på EU-niveau i henhold til gentlemanaftaler. For enkelte områder kan der blive tale om ændringer i indberetningen af undersøgelsesdata, som kan berøre virksomhederne. Miljøregnskaber kræver dog normalt ikke indsamling af nye statistiske data fra virksomhederne, men hovedsagelig omorganisering af eksisterende data. Miljøregnskaber kræver således almindeligvis ikke nye dataindsamlinger, men skaber nye anvendelsesmuligheder for nationalregnskabsdata (f.eks. tilgangs- og anvendelsestabeller og input-outputtabeller), for miljøstatistikker og andre statistikområder.

3.5. Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslåede reguleringsmidler: forordning.

Andre reguleringsmidler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grunde:

Valget af den passende kategori af retsakter afhænger af målet med lovgivningen. Databehovene på europæisk plan har resulteret i, at der til europæiske statistikker primært anvendes forordninger frem for direktiver som grundretsakter. En forordning er at foretrække, fordi der herved indføres samme lovgivning i hele EU, således at medlemsstaterne anvender bestemmelserne præcist og i fuldt omfang. Den gælder umiddelbart, hvilket betyder, at den ikke skal gennemføres i national ret. Direktiver, som sigter mod harmonisering af nationale lovgivninger, er derimod bindende for medlemsstaterne med hensyn til deres mål, men det er op til medlemsstaterne at vælge form og metoder til at nå disse mål. Direktiver skal desuden gennemføres i national ret. Anvendelsen af en forordning er i overensstemmelse med andre retsakter om statistik, som er vedtaget siden 1997.

4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Indsamlingen af data har ingen konsekvenser for EU's budget.

5. Yderligere oplysninger

Den foreslåede retsakt er relevant for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området.

2010/0073 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. .../...

om europæiske miljøøkonomiske regnskaber

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af forslaget til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

1. Artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union foreskriver, at Unionen "arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten."

2. I Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram[6] bekræftes det, at pålidelige oplysninger om miljøets tilstand og om de udviklingstendenser, den belastning og de faktorer, som påvirker miljøet, er af stor betydning for udformningen af en effektiv politik, dens gennemførelse og borgernes ansvarliggørelse generelt.

3. I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1578/2007/EF af 11. december 2007 om Fællesskabets statistiske program 2008-2012[7] understreges behovet for statistikker og regnskaber af høj kvalitet på miljøområdet. Under vigtigste initiativer for 2008-2012 er det endvidere anført, at der bør indføres et retsgrundlag for indsamlingen af kerneområder af miljødata, som endnu ikke er omfattet af retsakter.

4. I sin meddelelse KOM(2009) 433 af august 2009 om BNP og mere anerkender Kommissionen behovet for at supplere allerede eksisterende indikatorer med data, som inddrager miljømæssige og sociale aspekter for at sikre en mere sammenhængende og omfattende politikudformning. Miljøregnskaber kan i denne forbindelse anvendes til overvågning af økonomiens belastning af miljøet og til undersøgelse af, hvordan denne belastning kan mindskes. I overensstemmelse med principperne om bæredygtig udvikling og initiativerne til sikring af en lavemissionsøkonomi, der indgår i Lissabonstrategien og forskellige omfattende initiativer, er det af allerstørste betydning, at der udvikles datasystemer, som på en konsistent måde kombinerer miljømæssige og økonomiske aspekter.

5. Det europæiske nationalregnskabssystem (ENS), der indførtes ved Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab[8] (herefter benævnt ENS 95), og som er konsistent med FN's nationalregnskabssystem (SNA), som FN's Statistiske Kommission vedtog i februar 1993, er EU's vigtigste redskab til udarbejdelse af økonomiske statistikker og mange økonomiske indikatorer (herunder også BNP). ENS kan anvendes til analyse og evaluering af forskellige aspekter af økonomien (f.eks. dens struktur, specifikke dele heraf, udviklingen over tid). Til opfyldelse af en række specifikke databehov som f.eks. analyse af vekselvirkningen mellem miljø og økonomi vil den bedste løsning dog være at oprette separate satellitregnskaber.

6. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 EU og dets medlemsstater til at udvide nationalregnskaberne til også at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling. Nationalregnskaberne bør derfor suppleres med integrerede miljøøkonomiske regnskaber, som indeholder fuldt ud konsistente data.

7. Ved hjælp af satellitregnskaber kan nationalregnskabernes analysemuligheder på en fleksibel måde udvides til udvalgte områder af samfundsmæssig betydning, f.eks. belastningen af miljøet som følge af menneskets aktiviteter, uden at det overbelaster eller bringer forstyrrelser i det centrale system.

8. De integrerede miljøøkonomiske regnskabssystem (SEEA), der er udviklet kollektivt af FN, Europa-Kommissionen, IMF, OECD og Verdensbanken, er et satellitregnskabssystem under SNA. Det samler økonomiske og miljømæssige oplysninger inden for fælles rammer for at måle miljøets bidrag til økonomien og økonomiens påvirkning af miljøet. Det forsyner de politiske beslutningstagere med indikatorer og beskrivende statistikker til overvågning af disse vekselvirkninger samt en database til strategisk planlægning og politikanalyse til afdækning af udviklingens mere bæredygtige aspekter.

9. SEEA samler og integrerer så vidt muligt de forskellige kategorier af miljøkonti. Generelt udvider alle disse kategorier de eksisterende SNA-begreber som omkostninger, investeringer og kapitalbeholdning ved at supplere dem med yderligere fysiske data, således at miljøomkostninger og forbrug af naturlige aktiver i produktionen er omfattet, eller ved at ændre dem på en sådan måde, at disse data opgjort i pengeværdi indregnes. Inden for disse generelle rammer varierer de forskellige eksisterende kategorier væsentligt for så vidt angår metodologi og de miljøaspekter, der fokuseres på.

10. Kommissionen præsenterede sin første strategi for "grønne regnskaber" i 1994[9]. Siden da har Kommissionen (Eurostat) og medlemsstaterne udviklet og testet regnskabsmetoder i et sådant omfang, at adskillige medlemsstater nu regelmæssigt leverer de første miljøregnskaber. Hyppigst leveres fysiske strømregnskaber for luftemissioner (herunder drivhusgasser) og materialeforbrug samt de monetære regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter og miljøskatter.

11. En af målsætningerne for den periode, som er omfattet af Fællesskabets statistiske program for 2008-2012, er at tage initiativ til på bestemte områder, hvor den regelmæssige udarbejdelse af europæiske statistikker har bragt dem op på et tilstrækkeligt højt niveau, at erstatte aftalerne med europæisk lovgivning.

12. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker[10] udgør referencerammen for europæiske miljøøkonomiske regnskaber. Navnlig kræves i henhold hertil overholdelse af principperne om faglig uafhængighed, upartiskhed, objektivitet, pålidelighed, statistisk fortrolighed og omkostningseffektivitet.

13. Da de forskellige kontosæt i de miljøøkonomiske regnskaber er i udviklingsfasen og befinder sig på forskellige udviklingstrin, bør der indføres en modulstruktur, som er tilpas smidig.

14. Der bør fastlægges et program for pilotundersøgelser til forbedring af indberetningen og datakvaliteten, forbedring af metodologierne og forberedelse af andet udviklingsarbejde.

15. Kommissionen bør kunne indrømme medlemsstaterne undtagelsesordninger, hvis det er nødvendigt at foretage større tilpasninger i de nationale statistiske systemer.

16. Målene med denne forordning, nemlig fastsættelse af en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøkonomiske regnskaber, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre opfyldes på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

17. De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[11].

18. Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at tilpasse modulerne til den miljømæssige, økonomiske og tekniske udvikling og yde metodologisk vejledning.

19. Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastlægger en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøkonomiske regnskaber med henblik på udarbejdelse af miljøøkonomisk regnskaber som satellitregnskaber til ENS 95. Den indeholder således metodologi, fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, som skal benyttes til opstilling af miljøøkonomiske regnskaber.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) "luftemission" : fysisk udslip af gasformige stoffer eller partikler fra det økonomiske system (produktions- eller forbrugsprocesser) til atmosfæren, som er en del af miljøsystemet

2) "miljørelaterede skatter" : en afgift, hvis beskatningsgrundlag er en fysisk enhed (eller tilnærmet værdi heraf) af noget, som har en dokumenteret, specifikt negativ indvirkning på miljøet, hvor kun transaktioner der i nationalregnskabet er identificeret som en skat, tages i betragtning

3) "materialestrømsregnskab for økonomien som helhed (EW-MFA)" : konsistente opgørelser over samlede materialeinput i de nationale økonomier, ændringer i materialebeholdninger inden for økonomien og materialeoutput til andre økonomier eller til miljøet.

Artikel 3

Moduler

1. De miljøregnskaber, der skal opstilles efter de fælles rammer som omtalt i artikel 1, grupperes i følgende moduler:

a) et modul for luftemissionsregnskab, jf. bilag I

b) et modul for miljørelaterede skatter efter økonomisk aktivitet, jf. bilag II

c) et modul for materialestrømsregnskab for økonomien som helhed, jf. bilag III.

2. Hvert modul skal indeholde følgende oplysninger:

a) målsætningerne for de regnskaber, der skal udarbejdes

b) regnskabernes dækningsområde

c) listen over de variabler, for hvilke der skal udarbejdes og indberettes data

d) det første referenceår, indberetningshyppighed og -frister for udarbejdelse af regnskaberne

e) indberetningsskemaer

f) den maksimale varighed af de i artikel 8 nævnte overgangsperioder, for hvilke Kommissionen kan indrømmes undtagelser.

3. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9 med henblik på at tilpasse modulerne til den miljømæssige, økonomiske og tekniske udvikling og yde metodologisk vejledning.

Artikel 4

Pilotundersøgelser

1. Kommissionen udarbejder et program for pilotundersøgelser, som medlemsstaterne gennemfører på frivillig basis for at forbedre indberetningen og datakvaliteten, udarbejde lange tidsserier og udvikle metodologi.

2. Resultaterne af pilotundersøgelserne evalueres og offentliggøres af Kommissionen, der sammenholder fordelene ved at råde over disse data med omkostningerne ved indsamlingen og respondenternes byrde. På grundlag af konklusionerne af pilotundersøgelserne vedtager Kommissionen de nødvendige delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9.

Artikel 5

Dataindsamling

1. Medlemsstaterne indsamler de nødvendige data til observation af modulernes variabler, jf. artikel 3, stk. 2.

2. I henhold til princippet om administrativ forenkling tilvejebringer medlemsstaterne de nødvendige data ved at kombinere følgende kilder:

a) undersøgelser

b) statistiske skøn, når visse af variablerne ikke er blevet observeret for alle enheder

c) administrative kilder.

3. Medlemsstaterne holder Kommissionen underrettet og leverer detaljerede oplysninger om de anvendte metoder og kvaliteten af dataene fra de kilder, som er nævnt i stk. 2.

Artikel 6

Indberetning til Kommissionen (Eurostat)

1. Medlemsstaterne indberetter de i bilaget omhandlede data, herunder også fortrolige data, til Kommissionen (Eurostat) inden for de heri fastsatte frister.

2. Dataene indberettes i et passende teknisk format, som vil blive fastlagt efter forskriftsproceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 7

Kvalitetsvurdering

1. Med henblik på denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse på de data, der skal indberettes.

2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen (Eurostat) en rapport om kvaliteten af de indberettede data.

3. Ved anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede kvalitetskriterier på de oplysninger, der er omfattet af denne forordning, fastsættes de nærmere retningslinjer for, strukturen i og hyppigheden af kvalitetsrapporterne efter forskriftsproceduren i artikel 12, stk. 2.

4. Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de indberettede data.

Artikel 8

Undtagelser

1. I de i bilagene nævnte overgangsperioder kan Kommissionen efter forskriftsproceduren i artikel 12, stk. 2, indrømme medlemsstaterne undtagelser, såfremt det er nødvendigt at foretage større ændringer af de nationale statistiske systemer.

2. Med henblik herpå indgiver en medlemsstat en behørigt begrundet anmodning herom til Kommissionen senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

Artikel 9

Udøvelse af delegationen

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 2, for et ubestemt tidsrum.

2. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med forbehold af betingelserne i artikel 10 og 11.

Artikel 10

Tilbagekaldelse af delegationen

1. Delegationen af beføjelser, jf. artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 2, kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2. Den institution, der har indledt en intern procedure for at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, giver den anden lovgiver og Kommissionen meddelelse herom senest en måned inden den endelige afgørelse træffes, og angiver, hvilke delegerede beføjelser der vil kunne tilbagekaldes, og grundene til tilbagekaldelsen.

3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den træder i kraft øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende .

Artkel 11

Indsigelser mod delegerede retsakter

1. Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på to måneder fra meddelelsen. På Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ kan denne frist forlænges med en måned.

2. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af denne frist har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, eller hvis både Europa-Parlamentet og Rådet inden denne dato har givet Kommissionen meddelelse om, at de har besluttet ikke at gøre indsigelse, træder den delegerede retsakt i kraft på den dato, der er angivet i dens bestemmelser.

3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse, angiver grundene til at gøre indsigelse mod den delegerede retsakt.

Artikel 12

Udvalg

1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System.

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse, jf. dennes artikel 8.

Det i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF omhandlede tidsrum er på tre måneder.

Artikel 13

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

MODUL FOR LUFTEMISSIONSREGNSKAB

AFDELING 1

Mål

I luftemissionsregnskabet opføres og præsenteres data på en måde, som er forenelig med nationalregnskabet. Deri registreres de nationale økonomiers emissioner til atmosfæren opdelt efter økonomisk aktivitet i overensstemmelse med ENS 95. De økonomiske aktiviteter omfatter både erhvervenes produktionsaktiviteter og private husholdningers aktiviteter.

I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, sammenstille, indberette og evaluere til brug for luftsemissionsregnskabet. Disse data vil blive udarbejdet på en sådan måde, at de direkte emissioner fra erhvervene og husholdningerne er knyttet sammen med disse økonomiske produktions- og forbrugsaktiviteter. De data om direkte emissioner, som indberettes i henhold til denne forordning, vil blive kombineret med de økonomiske input-output-tabeller, tilgangs- og anvendelsestabellerne og dataene vedrørende husholdningernes forbrug, som allerede indberettes til Kommissionen (Eurostat) som led i ENS 95-dataindberetningen.

AFDELING 2

Dækning

Luftemissionsregnskabet har samme systemgrænser som ENS 95 og er også baseret på residensprincippet.

I overensstemmelse med ENS 95 er residensbegrebet baseret på følgende princip: En enhed anses for at være resident, når dens økonomiske interessetyngdepunkt ligger inden for landets økonomiske område — dvs. når den udøver økonomiske aktiviteter igennem længere tid (et år eller mere) på dette område.

I luftemissionsregnskabet opføres emissioner fra alle residente enheders aktiviteter, uanset hvor disse emissioner rent faktisk sker geografisk.

I luftemissionsregnskabet opføres strømme af gasformige og partikelformige reststoffer fra den nationale økonomi, der udledes til atmosfæren. I denne forordning defineres begrebet "atmosfære" som en komponent i miljøsystemet. Systemgrænsen refererer til grænsen mellem den nationale økonomi (som en del af det økonomiske system) og atmosfæren (som en del af miljøsystemet). Efter at have passeret systemgrænsen er de udledte stoffer uden for menneskelig kontrol og indgår i materialernes naturlige kredsløb og kan forårsage forskellige miljøpåvirkninger.

AFDELING 3

Variabler

Medlemsstaterne skal udarbejde statistikker over emissionerne af følgende luftforurenende stoffer:

Kode | Emissionstype | Formel | Indberetningsenhed |

Kuldioxid uden emissioner fra biomasse | CO2 | 1 000 ton (Gg) |

Kuldioxid fra biomasse | CO2 (fra biomasse) | 1 000 ton (Gg) |

Lattergas | N2O | ton (Mg) |

Methan | CH4 | ton (Mg) |

Perfluorcarboner | PFC | ton (Mg) CO2-ækvivalenter |

Hydrofluorcarboner | HFC | ton (Mg) CO2-ækvivalenter |

Svovlhexafluorid | SF6 | ton (Mg) CO2-ækvivalenter |

Nitrogenoxider | NOX | ton (Mg) NO2-ækvivalenter |

Ikke-methanholdige flygtige organiske forbindelser | NMVOC | ton (Mg) |

Kulilte | CO | ton (Mg) |

Partikler < 10 µ | PM10 | ton (Mg) |

Partikler < 2,5 µ | PM2.5 | ton (Mg) |

Svovldioxid | SO2 | ton (Mg) |

Ammoniak | NH3 | ton (Mg) |

Alle data angives med én decimal.

AFDELING 4

Første referenceår, indberetningshyppighed og indberetningsfrister

1. Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.

2. Statistikkerne indberettes inden 21 måneder efter udgangen af referenceåret.

3. Det første referenceår er det år, hvor forordningen træder i kraft.

4. Ved den første dataindberetning medsender medlemsstaterne også årlige data fra 2008 frem til det første referenceår.

5. Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n-4, n-3, n-2, n-1 og n, hvor n er referenceåret.

AFDELING 5

Indberetningsskemaer

1. For hver af variablerne i afdeling 3 opdeles dataene efter en hierarkisk klassificering af de økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2 (aggregeringsniveau A*64 for national- og regionalregnskaber), der er i fuld overensstemmelse med ENS 95. Herudover udarbejdes data for:

- husholdningernes luftemissioner

- udligningsposter - ved udligningsposter forstås indberetningsposter, som klart udligner forskellene mellem de luftemissionsregnskaber, som er indberettet i henhold til denne forordning, og de data, som er indberettet i forbindelse med de officielle nationale luftemissionsopgørelser.

2. Den i punkt 1 nævnte hierarkiske klassificering fremgår af det følgende:

Luftemissioner efter branche - NACE rev.2 (A*64) |

Husholdningernes luftemissioner |

- transport |

opvarmning/køling |

- andet |

Udligningsposter |

Samlede NAMEA-luftemissioner (brancher + husholdninger) |

minus nationale residenter i udlandet |

- nationale fiskerfartøjer, som opererer i udlandet |

- landtransport |

- skibsfart |

- luftfart |

plus ikke-residenter på det nationale område |

+ landtransport |

+ skibsfart |

+ luftfart |

(+ eller -) andre tilpasninger samt statistiske afvigelser |

= Samlede emissioner af det forurenende stof X indberettet til UNFCCC[12]/CLRTAP[13] |

AFDELING 6

Overgangsperiodernes maksimale varighed

Der kan ikke indrømmes nogen overgangsperiode.

BILAG II

MODUL FOR MILJØRELATEREDE SKATTER EFTER ØKONOMISK AKTIVITET

AFDELING 1

Mål

Under miljørelaterede skatteindtægter opføres og præsenteres data om miljørelaterede skatter på en måde, som er i overensstemmelse med nationalregnskabet. Deri registreres de nationale økonomiers miljørelaterede skatteindtægter opdelt efter økonomisk aktivitet i overensstemmelse med ENS 95. Økonomiske aktiviteter omfatter både erhvervenes produktionsaktiviteter og private husholdningers aktiviteter.

I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, sammenstille, indberette og evaluere for miljørelaterede skatteindtægter opdelt efter branche.

Til udarbejdelse af statistikker over miljørelaterede skatter er det muligt at benytte skattestatistikker og statistikker over offentlige finanser direkte, men hvis der er mulighed for det, er der fordele ved at anvende skattedataene fra nationalregnskabet.

Statistikkerne over de miljørelaterede skatter er baseret på beløb, som fremgår af skatteansættelser eller angivelser, eller periodeafgrænsede indbetalinger for at sikre konsistens med nationalregnskabet og forbedre sammenligneligheden på internationalt plan.

Det fremgår også af nationalregnskabet, hvilke brancher og sektorer der betaler skatterne. Oplysninger om skatter fra nationalregnskabet fremgår af det institutionelle regnskab for offentlig forvaltning og service, tilgangs- og anvendelsestabellerne og indkomstdannelseskontoen.

AFDELING 2

Dækning

De miljørelaterede skatter har samme systemgrænser som ENS 95 og omfatter obligatoriske, ensidige betalinger i kontanter eller naturalier, som opkræves af sektoren offentlig forvaltning og service eller Den Europæiske Unions institutioner.

De miljørelaterede skatter tilhører følgende kategorier i ENS 95.

- produktions- og importskatter (D.2)

- løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5)

- kapitalskatter (D.91).

AFDELING 3

Variabler

Medlemsstaterne udarbejder statistikker over miljørelaterede skatter ved hjælp af følgende variabler:

1) energiskatter

2) transportskatter

3) forureningsskatter

4) ressourceskatter.

Alle data angives i mio. national valuta.

AFDELING 4

Første referenceår, indberetningshyppighed og indberetningsfrister

1. Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.

2. Statistikkerne indberettes inden 21 måneder efter udgangen af referenceåret.

3. Det første referenceår er det år, hvor forordningen træder i kraft.

4. Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne også medsende årlige data fra 2008 frem til det første referenceår.

5. Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n-4, n-3, n-2, n-1 og n, hvor n er referenceåret.

AFDELING 5

Indberetningsskemaer

For hver af de i afdeling 3 nævnte variabler udarbejdes dataene for de institutionelle sektorer, som betaler skatterne.

For sektorerne offentlig forvaltning og service samt selskaber opdeles dataene efter en hierarkisk klassificering af de økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2 (aggregeringsniveau A*64 for national- og regionalregnskaber), der er i fuld overensstemmelse med ENS 95. For variabel 1 og 2, der er nævnt i afdeling 3, udarbejdes desuden data for følgende kategorier:

- husholdninger

- ikke-residenter

- ikke fordelt.

AFDELING 6

Overgangsperiodernes maksimale varighed

Der kan ikke indrømmes nogen overgangsperiode.

BILAG III

MODUL FOR MATERIALESTRØMSREGNSKAB FOR ØKONOMIEN SOM HELHED (EW-MFA)

AFDELING 1

Mål

EW-MFA omfatter alle faste, gasformige og flydende materialer, undtagen luft- og vandstrømme, målt i masseenheder pr. år. Ligesom nationalregnskabssystemet har materialestrømsregnskabet for økonomien som helhed to hovedformål. De detaljerede materialestrømme giver et righoldigt empirisk datagrundlag for en lang række analytiske undersøgelser. De anvendes også til udarbejdelse af forskellige materialestrømsindikatorer for de nationale økonomier.

I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, sammenstille, indberette og evaluere til brug for EW-MFA.

AFDELING 2

Dækning

Sondringen mellem beholdninger og strømme er et fundamentalt princip i et materialestrømssystem. Almindeligvis er en strøm en variabel, som måler en mængde pr. tidsperiode, mens en beholdning er en variabel, som måler en mængde på et bestemt tidspunkt. EW-MFA er et strømbegreb. Det måler strømmene af indgående og udgående materialer og beholdningsændringer inden for økonomien i masseenheder pr. år.

EW-MFA er konsistent med principperne i nationalregnskabssystemet ENS 95 som f.eks. residensprincippet. I EW-MFA opgøres de materialestrømme, der er forbundet med de aktiviteter, som udøves af alle residente enheder i en national økonomi uanset deres geografiske placering. I EW-MFA er to typer materialestrømme, som overskrider systemgrænserne, relevante:

1. Materialestrømmene mellem den nationale økonomi og det naturlige miljø. Disse omfatter indvinding af materialer (dvs. råstoffer, rå eller ubehandlede materialer) fra og udledning af materialer (ofte benævnt residualer) til det naturlige miljø.

2. Materialestrømmene mellem den nationale økonomi og den øvrige verdens økonomi. Disse omfatter import og eksport.

Kun strømme, som passerer disse systemgrænser, opgøres i EW-MFA. Materialestrømme inden for økonomien er ikke omfattet af EW-MFA. Dette betyder, at den nationale økonomi betragtes som en "sort boks" i EW-MFA, og f.eks. strømme af produkter mellem brancherne medregnes således ikke. Tilsvarende ses der bort fra naturlige strømme ind i, inden for og ud af det naturlige miljø.

Indenlandsk ressourceindvinding (domestic extraction - DE) omfatter den årlige mængde faste, flydende og luftformige materialer (undtagen luft og vand), der indvindes fra det naturlige miljø.

Fysisk import og fysisk eksport omfatter alle importerede eller eksporterede varer opgjort i masseenheder. Handlede varer omfatter varer på alle produktionsstadier fra råvarer til færdigvarer.

AFDELING 3

Variabler

Medlemsstaterne udarbejder statistikker om de variabler, som er nævnt i afdeling 5.

AFDELING 4

Første referenceår, indberetningshyppighed og indberetningsfrister

1. Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.

2. Statistikkerne indberettes inden 24 måneder efter udgangen af referenceåret.

3. Det første referenceår er det år, hvor forordningen træder i kraft.

4. Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne også medsende årlige data fra 2008 frem til det første referenceår.

5. Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n-4, n-3, n-2, n-1 og n, hvor n er referenceåret.

AFDELING 5

Indberetningsskemaer

Der udarbejdes data opgjort i masseenheder for de variabler, som er opført i følgende skemaer:

Skema A - indenlandsk indvinding (DE)

1 Biomasse |

1.1 Afgrøder (undtagen foderafgrøder) |

1.1.1 Korn |

1.1.2 Rodfrugter og rodknolde |

1.1.3 Sukkerafgrøder |

1.1.4 Bælgfrugter |

1.1.5 Nødder |

1.1.6 Olieholdige afgrøder |

1.1.7 Grøntsager |

1.1.8 Frugt |

1.1.9 Fibre |

1.1.10 Andre afgrøder i.a.n. |

1.2 Afgrøderesidualer (anvendte), foderafgrøder og biomasse til græsning |

1.2.1 Afgrøderesidualer (anvendte) |

1.2.1.1 Halmstrå |

1.2.1.2 Andre afgrøderesidualer (blade af sukkerroer og foderroer, andet) |

1.2.2 Foderafgrøder og biomasse til græsning |

1.2.2.1 Foderafgrøder inkl. høstede græsmarker |

1.2.2.2 Biomasse til græsning |

1.3 Træ (*) |

1.3.1 Tømmer (industrikævler) |

1.3.2 Brænde og andre skovprodukter |

1.4 Fangst af vildfisk, vandplanter/vanddyr, jagt og indsamling |

1.4.1 Fangst af vildfisk |

1.4.2 Alle andre vanddyr og vandplanter |

1.4.3 Jagt og indsamling |

2 Metalmalme (råmalme) |

2.1 Jernmalm |

2.2 Ikke-jernholdige metaller |

2.2.1 Kobber (**) |

2.2.2 Nikkel (**) |

2.2.3 Bly (**) |

2.2.4 Zink (**) |

2.2.5 Tin (**) |

2.2.6 Guld, sølv, platin og andre ædle metaller |

2.2.7 Bauxit og andre aluminiumholdige metaller |

2.2.8 Uran og thorium |

2.2.9 Andre metaller i.a.n. |

3 Ikke-metalliske mineraler |

3.1 Marmor, granit, sandsten, porfyr, basalt og andre dekorativ- eller bygningssten (undtagen skifer) |

3.2 Kridt og dolomit |

3.3 Skifer |

3.4 Kemiske mineraler og gødningsmineraler |

3.5 Salt |

3.6 Kalksten og gipssten |

3.7 Ler og kaolin |

3.8 Sand og grus |

3.9 Andre produkter af ikke-metalliske mineraler i.a.n. |

3.10 Udgravede jordmaterialer (herunder jord), kun hvis anvendt (***) |

4 Fossile energimaterialer/-bærere |

4.1 Kul og andre faste energiprodukter/-bærere |

4.1.1 Brunkul |

4.1.2 Stenkul |

4.1.3 Olieskifer og tjæreholdigt sand |

4.1.4 Tørv |

4.2 Flydende og gasformige energimaterialer/-bærere |

4.2.1 Råolie, naturgaskondensater og flydende naturgas |

4.2.2 Naturgas |

(*) Frivillig indberetning af nettotilvækst af tømmertræ.

(**) Frivillig indberetning af metalindhold.

(***) Frivillig indberetning.

Skema B (import - handel i alt), C (import - extra-EU-handel), D (eksport - handel i alt), E (eksport - extra-EU-handel)

1 Biomasse og biomasseprodukter |

1.1. Afgrøder, rå og forarbejdede |

1.1.1 Korn, rå og forarbejdet |

1.1.2 Rodfrugter og rodknolde, rå og forarbejdede |

1.1.3 Sukkerafgrøder, rå og forarbejdede |

1.1.4 Bælgfrugter, rå og forarbejdede |

1.1.5 Nødder, rå og forarbejdede |

1.1.6 Olieholdige afgrøder, rå og forarbejdede |

1.1.7 Grøntsager, rå og forarbejdede |

1.1.8 Frugt, rå og forarbejdet |

1.1.9 Fibre, rå og forarbejdede |

1.1.10 Andre afgrøder i.a.n., rå og forarbejdede |

1.2 Afgrøderesidualer, foderafgrøder og biomasse til græsning |

1.2.1 Afgrøderesidualer (anvendte), rå og forarbejdede |

1.2.1.1 Halmstrå |

1.2.2.2 Andre afgrøderesidualer |

1.2.2 Foderafgrøder og biomasse til græsning |

1.2.2.1 Foderafgrøder |

1.3 Træ og træprodukter |

1.3.1 Tømmer, rå og forarbejdet |

1.3.2 Brænde og andre skovprodukter, rå og forarbejdede |

1.4 Fiskefangst og andre vanddyr og vandplanter, rå og forarbejdede |

1.4.1 Fiskefangst |

1.4.2 Alle andre vanddyr og vandplanter |

1.5 Levende dyr, undtagen 1.4, og animalske produkter |

1.5.1 Levende dyr, undtagen 1.4 |

1.5.2 Kød og tilberedt kød |

1.5.3 Mejeriprodukter, fugleæg og honning |

1.5.4 Andre produkter fra dyr (animalske fibre, skind, pelse, læder mv.) |

1.6 Produkter hovedsagelig fra biomasse |

2 Metalmalme og koncentrater deraf, rå og forarbejdede |

2.1. Jernmalme og koncentrater deraf, jern og stål, rå og forarbejdet |

2.2 Ikke-jernholdige metalmalme og koncentrater deraf, rå og forarbejdede |

2.2.1 Kobber |

2.2.2 Nikkel |

2.2.3 Bly |

2.2.4 Zink |

2.2.5 Tin |

2.2.6 Guld, sølv, platin og andre ædle metaller |

2.2.7 Bauxit og andre aluminiumholdige metaller |

2.2.8 Uran og thorium |

2.2.9 Andre metaller i.a.n. |

2.3 Produkter hovedsagelig af metal |

3 Ikke-metalliske mineraler, rå og forarbejdede |

3.1 Marmor, granit, sandsten, porfyr, basalt og andre dekorativ- eller bygningssten (undtagen skifer) |

3.2 Kridt og dolomit |

3.3 Skifer |

3.4 Kemiske mineraler og gødningsmineraler |

3.5 Salt |

3.6 Kalksten og gipssten |

3.7 Ler og kaolin |

3.8 Sand og grus |

3.9 Andre produkter af ikke-metalliske mineraler i.a.n. |

3.10 Udgravede jordmaterialer (herunder jord), kun hvis anvendt (*) |

3.11 Produkter hovedsagelig af ikke-metalholdige mineraler |

4 Fossile energimaterialer/-bærere, rå og forarbejdede |

4.1 Kul og andre faste energiprodukter, rå og forarbejdede |

4.1.1 Brunkul |

4.1.2 Stenkul |

4.1.3 Olieskifer og tjæreholdigt sand |

4.1.4 Tørv |

4,2 Flydende og gasformige energiprodukter, rå og forarbejdede |

4.2.1 Råolie, naturgaskondensater og flydende naturgas |

4.2.2 Naturgas |

4.3 Produkter hovedsagelig af fossile energiprodukter |

5 Andre produkter |

6 Affald importeret (skema B og C)/eksporteret (skema D og E) til endelig behandling og bortskaffelse |

(*) Frivillig indberetning.

Følgende korrektioner for residensprincippet foretages i skema B og D

Brændstof bunkret af residente enheder i udlandet (lægges til importen i skema B) og brændstof bunkret af ikke-residente enheder på det nationale område (lægges til eksporten i skema D) |

1 brændstof til landtransport |

2 brændstof til skibsfart |

3 brændstof til luftfart |

AFDELING 6

Overgangsperiodernes maksimale varighed

Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag kan der indrømmes en overgangsperiode på højst to år efter første referenceår.

[1] KOM(94) 670: EU-retningslinjer vedrørende miljøindikatorer og grønne nationalregnskaber - Integrering af informationssystemer for miljø og økonomi.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 af 11. marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (EUT L 97 af 9.4.2008, s. 13).

[3] Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 5.11.1996, s. 1).

[4] EUT L 344 af 28.12.2007, s. 15.

[5] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1).

[6] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1).

[7] EUT L 344 af 28.12.2007, s. 15.

[8] EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1.

[9] KOM(1994) 670.

[10] EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

[11] EUT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[12] FN's rammekonvention om klimaændringer.

[13] Konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande.