[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 19.2.2010

KOM(2010)30 endelig

2010/0016 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om integreret kystzoneforvaltning til konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder

BEGRUNDELSE

1. Konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder, også kendt som "Barcelonakonventionen", blev undertegnet i Barcelona i 1976 og ændret den 10. juni 1995. Konventionen trådte i kraft den 9. juli 2004. Den Europæiske Union er kontraherende part i konventionen sammen med alle Middelhavskyststaterne blandt EU-medlemsstaterne. Ifølge den ændrede konventions artikel 4, stk. 3, skal parterne fremme integreret kystzoneforvaltning og beskytte områder af økologisk eller landskabsmæssig interesse samt sikre en rationel udnyttelse af naturressourcerne.

2. I EU er det vigtigste instrument for fremme af integreret kystzoneforvaltning Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om gennemførelse af integreret kystzoneforvaltning i Europa (2002/413/EF, EFT L 148 af 6.6.2002). Kapitel V i henstillingen understreger betydningen af samarbejde i regionale farvande for at sikre bedre koordination af reaktionerne på grænseoverskridende problemer. Den Europæiske Union fremmer integreret forvaltning i en bredere sammenhæng ved hjælp af horisontale instrumenter, herunder på miljøbeskyttelsesområdet, og ved gennem sine forskningsprogrammer at udvikle et solidt videnskabeligt grundlag herfor. Disse aktiviteter bidrager derfor også til den integrerede kystzoneforvaltning. Integreret kystzoneforvaltning er en af komponenterne i EU's integrerede havpolitik.

3. Forhandlingerne om en protokol om integreret kystzoneforvaltning i Middelhavet (i det følgende benævnt "protokollen") blev indledt i 2006 som led i Barcelonakonventionen, og den færdige protokol blev vedtaget på de befuldmægtigedes konference i Madrid den 21. januar 2008. Protokollen blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne, med forbehold af senere indgåelse, ved Rådets afgørelse af 4, december 2008 (2009/89/EF, EUT L 34 af 4.2.2009). De EU-medlemsstater, som er part i Barcelonakonventionen, har alle undertegnet protokollen, undtagen Cypern. Parterne anmodes nu om at ratificere protokollen, så den kan træde i kraft snarest muligt. Ratifikations- og tiltrædelsesprocessen er iværksat.

4. Kystzonerne i Middelhavet er fortsat udsat for et stærkt pres på miljøet og er præget af en forringelse af kystressourcerne. Den diffuse byspredning er meget kraftig i Middelhavsområdet og medfører gradvise tab i naturområder og biodiversitet samt voksende konkurrence om vandressourcerne. Problemerne med kysterosion og oversvømmelse af lavtliggende kystlinjer forværres af byspredningen på kystnære arealer og på flodsletter[1]. Den forventede befolkningsvækst i de kystnære byområder, en nær fordobling af turiststrømmene og en endnu stærkere vækst i transporten kan forventes at forværre presset. Med denne udvikling vil næsten 50 % af kystlinjen være bebygget i 2025, op fra 40 % i 2000[2]. Desuden må Middelhavsområdet regnes blandt de områder, der er mest følsomme over for konsekvenserne af klimaændringer[3]. Protokollen kan tjene som ramme for en tættere koordineret og integreret tilgang, så disse problemer kan behandles mere effektivt og der kan skabes en mere bæredygtig udvikling i Middelhavets kystområder.

5. Protokollen indeholder en lang række bestemmelser, som under hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet skal anvendes på forskellige forvaltningsniveauer. Den Europæiske Union bør støtte integreret kystzoneforvaltning, bl.a. fordi størstedelen af miljøproblemerne er af grænseoverskridende karakter, mens medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder skal have ansvaret for at udforme og gennemføre visse detaljerede foranstaltninger, som er omhandlet i protokollen, og som berører deres kystområde, f.eks. udstikning af zoner, hvor bebyggelse ikke er tilladt.

Den Europæiske Union bør på baggrund af ovennævnte undertegne protokollen om integreret kystzoneforvaltning i Middelhavet.

2010/0016 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om integreret kystzoneforvaltning til konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[4],

under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet[5] og

ud fra følgende betragtninger:

1. Konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening, hvis navn senere blev ændret til konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder (i det følgende benævnt "Barcelonakonventionen"), blev indgået på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 77/585/EØE[6] og 1999/802/EF[7].

2. Ifølge konventionens artikel 4, stk. 3, litra e), skal parterne fremme integreret kystzoneforvaltning og beskytte områder af økologisk eller landskabsmæssig interesse samt sikre en rationel udnyttelse af naturressourcerne.

3. Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 30. maj 2002 om gennemførelse af integreret kystzoneforvaltning i Europa[8], særlig kapitel V, tilskynder medlemsstaterne til integreret kystzoneforvaltning på basis af eksisterende konventioner med nabolande, herunder tredjelande omkring samme regionale hav.

4. Den Europæiske Union fremmer integreret forvaltning i en bredere sammenhæng ved hjælp af horisontale instrumenter, herunder på miljøbeskyttelsesområdet, og ved gennem sine forskningsprogrammer at udvikle et solidt videnskabeligt grundlag herfor. Disse aktiviteter bidrager derfor til den integrerede kystzoneforvaltning.

5. Integreret kystzoneforvaltning er en af komponenterne i EU's integrerede havpolitik, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig på sit møde i Lissabon den 13. og 14. december 2007, og som er beskrevet nærmere i Kommissionens meddelelse "En integreret havpolitik for en bedre forvaltning i Middelhavsområdet"[9] og senere hilst med tilfredshed af Rådet (almindelige anliggender) i dets konklusioner af 16. november 2009 om integreret havpolitik.

6. Protokollen om integreret kystzoneforvaltning i Middelhavet (i det følgende benævnt "protokollen") til Barcelonakonventionen blev undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse af 4. december 2008[10], med forbehold af senere indgåelse.

7. Kystzonerne i Middelhavet er fortsat udsat for et stærkt pres på miljøet og er præget af en forringelse af kystressourcerne. Protokollen kan tjene som ramme for en tættere koordineret og integreret tilgang, som involverer offentlige og private aktører, herunder civilsamfundet og erhvervslivet. En sådan inkluderende tilgang, baseret på de bedste tilgængelige videnskabelige observationer og data, er nødvendig for at løse disse problemer på en mere effektiv måde og sikre en mere bæredygtig udvikling af kystzonerne i Middelhavet.

8. Protokollen indeholder en lang række bestemmelser, som under hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet skal anvendes på forskellige forvaltningsniveauer. Den Europæiske Union bør støtte integreret kystzoneforvaltning, bl.a. fordi størstedelen af miljøproblemerne er af grænseoverskridende karakter, mens medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder skal have ansvaret for at udforme og gennemføre visse detaljerede foranstaltninger, som er omhandlet i protokollen, og som berører deres kystområde, f.eks. udstikning af zoner, hvor bebyggelse ikke er tilladt.

9. Protokollen bør indgås —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen om integreret kystzoneforvaltning til konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder indgås hermed.

Teksten til protokollen er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet udpeger den person, som på Den Europæiske Unions vegne er beføjet til at deponere det i protokollens artikel 37 omhandlede godkendelsesinstrument hos Spaniens regering, der fungerer som depositar, med henblik på at udtrykke Den Europæiske Unions samtykke i at blive bundet af protokollen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende . Datoen for protokollens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende .

Udfærdiget i Bruxelles,

På Rådets vegne

Formand

Protokol

om integreret kystzoneforvaltning i Middelhavet

DE KONTRAHERENDE PARTER I DENNE PROTOKOL,

SOM ER PARTER i konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder, der blev vedtaget i Barcelona den 16. februar 1976 og ændret den 10. juni 1995,

SOM ØNSKER at gennemføre artikel 4, stk. 3, litra e), og stk. 5 i den nævnte konvention,

SOM ANSER Middelhavets kystzoner for at være Middelhavslandenes befolkningers fælles natur- og kulturarv, der bør bevares og benyttes med omhu til gavn for nuværende og kommende generationer,

SOM ER FORUROLIGEDE over det voksende menneskeskabte pres på Middelhavets kystzoner, der truer deres sårbare natur, og som ønsker at standse og vende den igangværende ødelæggelse af kystzoner og reducere kystøkosystemernes tab af biodiversitet markant,

SOM ER BEKYMREDE over de risici, der truer kystzoner som følge af klimaændringer og kan forventes at resultere i bl.a. stigende vandstand i havene, og som er sig bevidst, at det er nødvendigt at vedtage bæredygtige foranstaltninger for at mindske de negative virkninger af naturfænomener,

SOM ER OVERBEVIST OM, at kystzoner i deres egenskab af uerstattelig økologisk, økonomisk og social ressource for at kunne bevares og udvikles bæredygtigt kræver en særlig integreret planlægnings- og forvaltningsstrategi dækkende hele Middelhavsområdet og samtlige Middelhavskystlande under hensyntagen til deres forskelligartethed og især øernes særlige behov begrundet i geomorfologiske karakteristika,

SOM TAGER HENSYN TIL De Forenede Nationers havretskonvention, vedtaget i Montego Bay den 10. december 1982, konventionen om vådområder af international betydning som levesteder for vandfugle, vedtaget i Ramsar den 2. februar 1971, og konventionen om den biologiske mangfoldighed, vedtaget i Rio de Janeiro den 5. juni 1992, hvori mange Middelhavslande og Det Europæiske Fællesskab er parter,

SOM ISÆR ER INTERESSEREDE I at samarbejde om udviklingen af hensigtsmæssige og integrerede planer for kystzoneforvaltning i henhold til artikel 4, stk. 1, litra e), i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, vedtaget i New York den 9. maj 1992,

SOM TAGER UDGANGSPUNKT I eksisterende erfaringer med integreret kystzoneforvaltning og arbejdet i forskellige organisationer, herunder de europæiske institutioner,

SOM BASERER SIG PÅ rekommandationerne fra Middelhavskommissionen for Bæredygtig Udvikling og denne kommissions øvrige arbejde og på rekommandationerne fra de kontraherende parters møder i Tunis i 1997, i Monaco i 2001, i Catania i 2003 og i Portoroz i 2005 samt på Middelhavsstrategien for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i Portoroz i 2005,

SOM ER BESLUTTET PÅ at forstærke kyststaternes indsats for Middelhavsområdet som helhed for at sikre integreret kystzoneforvaltning,

SOM HAR DET FORSÆT at stimulere nationale, regionale og lokale initiativer gennem en koordineret støtteindsats, samarbejde og partnerskab med de forskellige berørte aktører for at fremme en effektiv styring med henblik på integreret kystzoneforvaltning,

SOM ØNSKER AT SIKRE den fornødne sammenhæng i den integrerede kystzoneforvaltning i forbindelse med anvendelsen af konventionen med tilhørende protokoller,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

DEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Almindelige forpligtelser

I overensstemmelse med konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder med tilhørende protokoller fastlægger parterne en fælles ramme for integreret kystzoneforvaltning i Middelhavsområdet og træffer til dette formål de nødvendige foranstaltninger til styrkelse af det regionale samarbejde.

Artikel 2

Definitioner

I denne protokol forstås ved

a) "parterne": de kontraherende parter i denne protokol

b) "konventionen": konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder, som blev vedtaget i Barcelona den 16. februar 1976 og ændret den 10. juni 1995

c) "organisationen": det i konventionens artikel 17 omhandlede organ

d) "centret": "Priority Actions Programme Regional Activity Centre"

e) "kystzone": det geomorfologiske område på begge sider af kystlinjen, hvor der foregår et samspil mellem hav og land i form af komplekse økologiske systemer og ressourcesystemer bestående af biotiske og abiotiske elementer, der eksisterer side om side og spiller sammen med menneskelige samfund og relevante socioøkonomiske aktiviteter

f) "integreret kystzoneforvaltning": en dynamisk proces for bæredygtig forvaltning og anvendelse af kystområder under hensyntagen til kystøkosystemernes og -landskabernes sårbarhed, de forskelligartede aktiviteter og anvendelsesformål de pågældende steder, samspillet mellem dem, visse aktiviteters og anvendelsesformåls maritime orientering og deres indvirkning på både hav og land.

Artikel 3

Geografisk anvendelsesområde

1. Denne protokols anvendelsesområde er Middelhavsområdet, således som det er defineret i artikel 1 i konventionen. Området er desuden defineret ved:

a) kystzonens havvendte grænse, som er den ydre grænse for parternes territorialfarvand, og

b) kystzonens landvendte grænse, som er de kompetente kystenheders grænse, således som de er defineret af parterne.

2. Hvis en part inden for grænserne for sin suverænitet etablerer andre grænser end de i stykke 1 nævnte, fremsender den en erklæring herom til depositaren på tidspunktet for deponeringen af instrumentet for sin ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne protokol eller på et senere tidspunkt, såfremt:

a) den havvendte grænse ligger inden for den ydre grænse for territorialfarvandet

b) den landvendte grænse adskiller sig fra grænserne for de ovenfor definerede kystenheder ved at ligge enten inden for eller uden for disse, med det formål bl.a. at anvende den økosystembaserede tilgang og økonomiske og sociale kriterier og tage hensyn til øers særlige behov begrundet i geomorfologiske karakteristika og til de negative virkninger af klimaændringer.

3. Hver part vedtager eller fremmer på et passende institutionelt niveau de nødvendige foranstaltninger til at informere befolkninger og alle relevante aktører om denne protokols geografiske anvendelsesområde.

Artikel 4

Bevarelse af rettigheder

1. Intet i denne protokol eller i andre akter vedtaget på grundlag af denne protokol berører parternes rettigheder, eksisterende og fremtidige krav eller retlige synspunkter vedrørende havretten, særlig karakteren og udstrækningen af havområder, afgrænsningen af havområder mellem stater med kyster, der ligger over for eller grænser op til hinanden, retten til og vilkårene for passage gennem stræder benyttet i international trafik og retten til uskadelig passage i territorialfarvande samt karakteren og udstrækningen af kyststatens, flagstatens eller havnestatens jurisdiktion.

2. Ingen handling eller aktivitet, der udføres i medfør af denne protokol, kan begrunde fremsættelse af krav eller indsigelse mod krav på national suverænitet eller jurisdiktion.

3. Bestemmelserne i denne protokol berører ikke strengere bestemmelser om beskyttelse og forvaltning af kystzonen i andre eksisterende eller fremtidige nationale eller internationale instrumenter eller programmer.

4. Intet i denne protokol berører nationale sikkerheds- eller forsvarsaktiviteter og -faciliteter; parterne er dog enige om, at sådanne aktiviteter og faciliteter i det omfang, det er rimeligt og praktisk muligt, bør udføres og etableres på en måde, der er i overensstemmelse med denne protokol.

Artikel 5

Målene for integreret kystzoneforvaltning

Målene for integreret kystzoneforvaltning er:

a) gennem rationel planlægning af aktiviteter at skabe bæredygtig udvikling af kystzoner ved at sikre, at der tages hensyn til miljø og landskaber i harmoni med den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling

b) at bevare kystzoner til gavn for nuværende og kommende generationer

c) at sikre bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, særlig vand

d) at sikre bevarelse af kystøkosystemernes, landskabernes og geomorfologiens integritet

e) at forebygge og/eller mindske virkningerne af naturbetingede risici, især klimaændringer, som er forårsaget af forhold i naturen eller menneskelige aktiviteter

f) at skabe sammenhæng mellem offentlige og private initiativer og mellem alle beslutninger, der træffes af offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan, og som har betydning for anvendelsen af kystzonen.

Artikel 6

Almindelige principper for integreret kystzoneforvaltning

Ved gennemførelsen af denne protokol lægger parterne følgende principper for integreret kystzoneforvaltning til grund:

a) der tages i særlig grad hensyn til tidevandszonens biologiske rigdom og naturbetingede dynamik og aktivitet og til det forhold, at hav og land udgør en enhed og supplerer hinanden og er indbyrdes afhængige

b) der tages hensyn til alle elementer i relation til hydrologiske, geomorfologiske, klimatiske, økologiske, socioøkonomiske og kulturelle systemer på en integreret måde for ikke at overbelaste kystzonens bærekapacitet og for at forebygge de negative virkninger af naturkatastrofer og udvikling

c) den økosystembaserede tilgang til kystzoneplanlægning og -forvaltning lægges til grund for at sikre bæredygtig udvikling af kystzoner

d) der sikres en hensigtsmæssig styring, som giver lokalbefolkninger og aktører i civilsamfundet med interesse i kystzoner mulighed for at deltage i beslutningsprocessen rettidigt og i passende omfang

e) der sikres en tværsektoriel institutionel koordinering mellem de forskellige forvaltningsgrene og kompetente regionale og lokale myndigheder i kystzonerne

f) der udarbejdes strategier, planer og programmer for arealanvendelse, som dækker byudvikling og socioøkonomiske aktiviteter, tillige med andre relevante sektorpolitikker

g) der tages hensyn til mangfoldigheden og forskelligartetheden af aktiviteter i kystzoner, og om nødvendigt gives offentlige tjenester og aktiviteter, som med hensyn til udnyttelse og placering kræver havets umiddelbare nærhed, en fortrinsstilling

h) fordelingen af anvendelsesformål i hele kystzonen bør være afbalanceret, og unødvendig koncentration og planløs spredning af bebyggelse i åbent land bør undgås

i) der udarbejdes foreløbige skøn over de risici, som er forbundet med de forskellige menneskelige aktiviteter og infrastruktur for at forebygge og mindske deres negative virkninger for kystzoner

j) ødelæggelse af kystmiljøet skal forhindres, og hvor den forekommer, sørges der for den fornødne genopretning.

Artikel 7

Koordinering

1. Med henblik på integreret kystzoneforvaltning påtager parterne sig at:

a) sikre institutionel koordinering i nødvendigt omfang gennem de relevante organer eller mekanismer for at undgå sektorvise tilgange og fremme helhedsløsninger

b) sikre passende koordinering mellem de kompetente myndigheder med ansvar for hav og land i kystzoner i de forskellige forvaltningsgrene på nationale, regionale og lokale niveauer

c) sikre tæt koordinering mellem nationale myndigheder og regionale og lokale organer inden for kyststrategier, -planer og -programmer og i relation til de forskellige tilladelser til aktiviteter, der kan udstedes gennem fælles rådgivende organer eller ved fælles beslutningsprocedurer.

2. De kompetente nationale, regionale og lokale kystzonemyndigheder arbejder i videst muligt omfang sammen om at gøre de fastlagte kyststrategier, -planer og -programmer mere sammenhængende og effektive.

DEL II

ELEMENTER I INTEGRERET KYSTZONEFORVALTNING

Artikel 8

Beskyttelse og bæredygtig anvendelse af kystzonen

1. I overensstemmelse med målsætningerne og principperne i artikel 5 og 6 i denne protokol tilstræber parterne at sikre bæredygtig anvendelse og forvaltning af kystzoner for at bevare kystområdernes biotoper, landskaber, naturressourcer og økosystemer under overholdelse af internationale og regionale instrumenter.

2. Til dette formål vil parterne:

a) i kystzoner med udgangspunkt i den højeste vandlinje udlægge en zone, hvor bebyggelse ikke er tilladt. Bl.a. under hensyntagen til de områder, der direkte og indirekte påvirkes negativt af klimaændringer og naturbetingede risici, kan denne zone ikke være mindre end 100 meter bred, jf. dog bestemmelserne i litra b) nedenfor. Strengere nationale bestemmelser om bredden af denne zone finder fortsat anvendelse

b) tilpasse de ovenfor anførte bestemmelser i tråd med denne protokols målsætninger og principper:

i) hvor det drejer sig om projekter af offentlig interesse

ii) i områder med særlige geografiske eller andre lokale begrænsninger, især med hensyn til befolkningstæthed eller sociale behov, hvor boliger, byplanlægning eller byudvikling er reguleret ved nationale retsakter

c) underrette organisationen om de nationale retsakter, der regulerer ovennævnte tilpasninger.

3. Parterne bestræber sig desuden på at sikre, at der i deres nationale retsakter er fastsat betingelser for bæredygtig anvendelse af kystzonen. Disse betingelser omfatter bl.a. følgende, dog med behørig hensyntagen til særlige lokale forhold:

a) fastlæggelse og afgrænsning uden for beskyttede områder af åbne områder, inden for hvilke byudvikling og andre aktiviteter er begrænsede eller om nødvendigt forbudt

b) begrænsning af byudviklings lineære udstrækning og af etablering af ny transportinfrastruktur langs kysten

c) indarbejdelse af miljøhensyn i bestemmelserne om forvaltning og anvendelse af det offentlige havområde

d) adgang for offentligheden til havet og langs kysten

e) begrænsning af eller om nødvendigt forbud mod kørsel med og parkering af køretøjer til brug på land samt sejlads med og forankring af fartøjer i sårbare naturområder til havs eller på land, herunder strande og klitter.

Artikel 9

Økonomiske aktiviteter

1. I overensstemmelse med målene og principperne i artikel 5 og 6 og under hensyn til de relevante bestemmelser i Barcelona-konventionen med tilhørende protokoller vil parterne:

a) være særligt opmærksomme på økonomiske aktiviteter, der kun kan foregå i umiddelbar nærhed af havet

b) sikre, at de forskellige økonomiske aktiviteter minimerer brugen af naturens ressourcer og tager hensyn til kommende generationers behov

c) sikre integreret forvaltning af vandressourcer og miljømæssigt forsvarlig affaldsforvaltning

d) sikre, at den kyst- og havbaserede økonomi tilpasses kystzonernes sårbare karakter, og at havets ressourcer beskyttes mod forurening

e) fastlægge indikatorer for udviklingen af økonomiske aktiviteter for at sikre bæredygtig anvendelse af kystzoner og mindske pres, der overstiger deres bærekapacitet

f) fremme kodekser for god praksis blandt offentlige myndigheder, økonomiske aktører og ikke-statslige organisationer.

2. I relation til følgende økonomiske aktiviteter er parterne desuden enige om:

a) Landbrug og industri

at garantere et højt miljøbeskyttelsesniveau ved placering og drift af landbrugs- og industriaktiviteter for at bevare kystøkosystemer og -landskaber og forhindre forurening af hav, vand, luft og jord

b) Fiskeri

i) at tage hensyn til behovet for at beskytte fiskepladser

ii) at sørge for, at fangstmetoder er forenelige med bæredygtig udnyttelse af naturens marine ressourcer

c) Akvakultur

i) at tage hensyn til behovet for at beskytte akvakultur og skaldyrvande

ii) at regulere akvakultur gennem kontrol med brugen af input og med affaldsbehandling

d) Turisme samt sports- og fritidsaktiviteter

i) at tilskynde til bæredygtig turisme i kystområder, der bevarer kystzonernes økosystemer, naturressourcer, kulturarv og landskaber

ii) at fremme bestemte former for turisme i kystområder, herunder kultur-, landbo- og øko-turisme, og samtidig respektere lokalbefolkningens traditioner

iii) at regulere og i givet fald forbyde dyrkelse af forskellige sports- og fritidsaktiviteter, herunder lystfiskeri og skaldyrsfangst

e) Udnyttelse af bestemte naturressourcer

i) at kræve forhåndstilladelse til udgravning og udvinding af mineraler, herunder anvendelse af havvand i afsaltningsanlæg og stenbrud

ii) at regulere opgravning af sand, herunder fra havbunden og flodaflejringer, eller i givet fald forbyde sådanne aktiviteter, hvis de kan forventes at få negativ indvirkning på balancen i kystøkosystemer

iii) at overvåge vandførende lag og dynamiske kontakt- eller grænsefladeområder mellem ferskvand og saltvand, som kan påvirkes negativt af udvindingen af grundvand eller udledninger i naturen

f) Infrastruktur, energifaciliteter, havne og maritime anlæg og strukturer

at kræve godkendelse af sådan infrastruktur og faciliteter, anlæg og strukturer, så deres negative indvirkning på kystøkosystemer, -landskaber og geomorfologi minimeres eller i givet fald udlignes ved ikke-finansielle foranstaltninger

g) Maritime aktiviteter

at maritime aktiviteter skal foregå på en måde, som sikrer bevarelse af kystøkosystemer i overensstemmelse med regler, normer og procedurer i de relevante internationale konventioner.

Artikel 10

Særlige kystøkosystemer

Parterne træffer foranstaltninger til at beskytte de særlige karakteristika ved kystøkosystemer som anført nedenfor:

1. Vådområder og flodmundinger

Ud over oprettelse af beskyttede områder og med henblik på at forhindre, at vådområder og flodmundinger forsvinder, vil parterne:

a) i nationale kyststrategier og kystplaner og -programmer og ved udstedelsen af tilladelser tage hensyn til vådområders og flodmundingers miljømæssige, økonomiske og sociale funktion

b) træffe de nødvendige foranstaltninger til at regulere og om nødvendigt forbyde aktiviteter, der kan have negativ indvirkning på vådområder og flodmundinger

c) iværksætte genopretning af ødelagte vådområder i det omfang, det er muligt, med henblik på at genskabe deres positive funktion i miljøprocesser i kystzoner.

2. Marine biotoper

Parterne, der erkender behovet for at beskytte marine områder, som rummer biotoper og arter af høj bevaringsværdi, uanset om de er klassificeret som beskyttede områder, vil:

a) vedtage foranstaltninger til at sikre beskyttelse og bevaring gennem lovgivning, planlægning og forvaltning af hav- og kystområder, især områder, der rummer biotoper og arter af høj bevaringsværdi

b) bestræbe sig på at fremme regionalt og internationalt samarbejde om gennemførelse af fælles programmer for beskyttelse af marine biotoper.

3. Skov i kystzoner

Parterne vedtager foranstaltninger med henblik på bevarelse og udvikling af skov i kystzoner, især skov beliggende uden for særligt beskyttede områder.

4. Klitter

Parterne forpligter sig til at bevare og om muligt genoprette klitter og sandbanker på en bæredygtig måde.

Artikel 11

Kystlandskaber

1. Parterne, der anerkender den særlige naturværdi og æstetiske og kulturelle værdi af kystlandskaber, uanset om de er klassificeret som beskyttede områder, vedtager foranstaltninger til at sikre beskyttelse af kystlandskaber gennem lovgivning, planlægning og forvaltning.

2. Parterne bestræber sig på at fremme regionalt og internationalt samarbejde om beskyttelse af landskaber, især ved en fælles indsats til fordel for grænseoverskridende kystlandskaber, hvor det er relevant.

Artikel 12

Øer

Parterne forpligter sig til at give øer særlig beskyttelse, herunder småøer, og til dette formål til:

a) at fremme miljøvenlige aktiviteter i disse områder og træffe særlige foranstaltninger til at sikre indbyggernes deltagelse i beskyttelsen af kystzoners økosystemer på grundlag af deres lokale traditioner og viden

b) at tage hensyn til ø-miljøets særlige karakteristika og behovet for at sikre et samspil mellem øer i nationale kyststrategier, -planer, -programmer og -forvaltningsinstrumenter, især inden for transport, turisme, fiskeri, affaldsbehandling og vand.

Artikel 13

Kulturarv

1. Parterne vedtager hver for sig eller i fællesskab passende foranstaltninger til at bevare og beskytte kulturarven, især den arkæologiske og historiske, i kystzoner, herunder kulturarven under vandet, i overensstemmelse med gældende nationale og internationale instrumenter.

2. Parterne sikrer, at bevarelsen på stedet af kulturarven i kystzoner overvejes som første udvej, før der iværksættes nogen form for indgreb over for denne arv.

3. Parterne sikrer især, at elementer af kulturarven under vandet i kystzoner, som fjernes fra det marine miljø, konserveres og forvaltes på en måde, der sikrer deres bevaring på lang sigt, og at sådanne elementer ikke handles, sælges, købes eller udveksles som kommercielle goder.

Artikel 14

Medindflydelse

1. For at sikre en effektiv styring af hele den integrerede kystzoneforvaltningsproces træffer parterne de nødvendige foranstaltninger med henblik på i formuleringen og gennemførelsen af kyst- og havstrategier, -planer, -programmer og -projekter samt ved udstedelsen af de forskellige tilladelser at inddrage de forskellige interesserede aktører, herunder:

- de pågældende kommuner og offentlige enheder

- erhvervsdrivende

- ikke-statslige organisationer

- sociale aktører

- den berørte befolkning.

Denne medindflydelse omfatter bl.a. rådgivende organer, undersøgelser eller offentlige høringer og kan udvides til partnerskaber.

2. For at sikre en sådan medindflydelse formidler parterne de relevante oplysninger effektivt og rettidigt til de berørte aktører.

3. Alle interesserede aktører, der gør indsigelse imod beslutninger, handlinger eller undladelser, som er omfattet af de af parterne fastsatte bestemmelser om relevante aktørers medindflydelse på planer, programmer eller projekter vedrørende kystzonen, skal have adgang til voldgifts- og mæglingsprocedurer, en administrativ klageinstans eller domstolsprøvelse.

Artikel 15

Oplysning, kurser, uddannelse og forskning

1. Parterne forpligter sig til på nationalt, regionalt eller lokalt niveau at gennemføre oplysningsaktiviteter vedrørende integreret kystzoneforvaltning og udvikle uddannelsesprogrammer, kurser og skoleundervisning i dette emne.

2. Parterne gennemfører direkte, multilateralt eller bilateralt eller med bistand fra organisationen, centret eller de kompetente internationale organisationer uddannelsesprogrammer, kurser og skoleundervisning om integreret kystzoneforvaltning med henblik på at sikre bæredygtig udvikling i kystzonerne.

3. Parterne sørger for tværfaglig videnskabelig forskning i integreret kystzoneforvaltning og i samspillet mellem aktiviteter og deres indvirkning på kystzoner. Til dette formål opretter eller støtter de specialiserede forskningscentre. Formålet med denne forskning er bl.a. at fremme viden om integreret kystzoneforvaltning, at bidrage til at oplyse offentligheden om emnet og at understøtte beslutningstagningen i såvel den offentlige som den private sektor.

DEL III

INSTRUMENTER TIL BRUG FOR INTEGRERET KYSTZONEFORVALTNING

Artikel 16

Tilsyns- og overvågningsmekanismer og netværk

1. Parterne gør brug af og styrker eksisterende hensigtsmæssige mekanismer for tilsyn og overvågning eller etablerer om nødvendigt nye. De udarbejder og ajourfører regelmæssigt nationale oversigter over kystzoner, der så vidt muligt skal indeholde oplysninger om ressourcer og aktiviteter samt institutioner, lovgivning og planlægning, der kan have indvirkning på kystzoner.

2. For at fremme udvekslingen af videnskabelige erfaringer, data og god praksis deltager parterne på passende administrativt og videnskabeligt niveau i et netværk for Middelhavskystzoner i samarbejde med organisationen.

3. For at lette regelmæssig overvågning af kystzoners tilstand og udvikling fastsætter parterne i fællesskab et referenceformat og foretager indsamling af relevante data i nationale oversigter.

4. Parterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre offentlig adgang til de oplysninger, der kan udledes af tilsyns- og overvågningsmekanismer og -netværk.

Artikel 17

Middelhavsstrategien for integreret kystzoneforvaltning

Parterne forpligter sig til at samarbejde om fremme af bæredygtig udvikling og integreret kystzoneforvaltning, idet de tager hensyn til Middelhavsstrategien for bæredygtig udvikling og om nødvendigt supplerer den. Til dette formål fastlægger parterne med bistand fra centret en fælles regional ramme for integreret kystzoneforvaltning i Middelhavet, der gennemføres ved hjælp af passende regionale handlingsplaner og andre operationelle instrumenter samt via parternes nationale strategier.

Artikel 18

Nationale kyststrategier, -planer og -programmer

1. Hver af parterne udbygger eller formulerer en national strategi for integreret kystzoneforvaltning og kystplaner og -programmer i overensstemmelse med den fælles regionale ramme og med de i denne protokol fastsatte målsætninger og principper for integreret kystzoneforvaltning og underretter organisationen om koordineringsmekanismerne for denne strategi.

2. Den nationale strategi skal på grundlag af en analyse af den aktuelle situation opstille målsætninger, fastsætte en begrundet prioritering af opgaverne, angive, hvilke kystøkosystemer der kræver integreret forvaltning, og anføre alle relevante aktører og processer, opregne, hvilke foranstaltninger der skal træffes, hvad de vil koste, og hvilke institutionelle instrumenter og retlige og finansielle midler der er til rådighed, samt indeholde en tidsplan for gennemførelsen.

3. Kystplaner og -programmer, som kan være enkeltstående eller integreret i andre planer og programmer, skal angive hovedlinjerne i den nationale strategi og implementere den på et passende lokalt eller regionalt niveau om nødvendigt med fastsættelse af bl.a. havets og kystlandets bærekapacitet og vilkårene for deres allokering og anvendelse i kystzoner.

4. Parterne fastsætter passende indikatorer for evalueringen af effektiviteten af strategier for integreret kystzoneforvaltning, -planer og -programmer og vurderingen af fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af denne protokol.

Artikel 19

Miljøkonsekvensvurdering

1. I betragtning af kystzoners sårbarhed sikrer parterne, at der ved miljøkonsekvensvurderinger og dertil hørende undersøgelser af offentlige og private projekter, som kan få væsentlige miljømæssige virkninger for kystzoner og især for deres økosystemer, tages hensyn til det særligt sårbare miljø og samspillet mellem hav og land i kystzonen.

2. I overensstemmelse med de samme kriterier foretager parterne om nødvendigt en strategisk miljøvurdering af planer og programmer, der berører kystzonen.

3. Miljøvurderingerne bør tage hensyn til de kumulerede virkninger for kystzoner med behørig vægt på bl.a. deres bærekapacitet.

Artikel 20

Jordpolitik

1. Med henblik på at fremme integreret kystzoneforvaltning, mindske økonomiske pres, bevare åbne områder og tillade offentlig adgang til havet og langs kysten vedtager parterne passende jordpolitiske instrumenter og foranstaltninger, som også omfatter planlægningsprocessen.

2. Til dette formål og for at sikre bæredygtig forvaltning af offentlig og privat jord i kystzonerne kan parterne bl.a. vedtage mekanismer for erhvervelse, afståelse, donation eller overdragelse af jord til det offentlige og pålægge servitutter i offentlig interesse.

Artikel 21

Økonomiske, finansielle og fiskale instrumenter

Med henblik på gennemførelsen af nationale kyststrategier, -planer og -programmer kan parterne træffe passende foranstaltninger til vedtagelse af relevante økonomiske, finansielle og/eller fiskale instrumenter til støtte for lokale, regionale og nationale initiativer vedrørende integreret kystzoneforvaltning.

DEL IV

RISICI, DER KAN TRUE KYSTZONEN

Artikel 22

Naturbetingede risici

Inden for rammerne af nationale strategier for integreret kystzoneforvaltning udvikler parterne politikker for forebyggelse af naturbetingede risici. Til dette formål foretager de sårbarheds- og risikovurderinger af kystzoner og træffer foranstaltninger til at forebygge eller begrænse sådanne risici eller tilpasse forholdene for at afbøde virkningerne af naturkatastrofer, særlig katastrofer som følge af klimaændringer.

Artikel 23

Kysterosion

1. I overensstemmelse med målene og principperne i artikel 5 og 6 i denne protokol og for at forebygge og imødegå de negative virkninger af kysterosion mere effektivt forpligter parterne sig til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at genoprette kystens naturlige evne til at tilpasse sig ændringer, herunder ændringer som følge af stigende vandstand.

2. Ved overvejelser om nye aktiviteter og anlæg i kystzonen, herunder marine strukturer og kystforsvarsanlæg, tager parterne særligt hensyn til deres negative virkninger for kysterosion og de deraf følgende direkte og indirekte omkostninger. For så vidt angår eksisterende aktiviteter og strukturer vedtager parterne foranstaltninger til minimering af deres virkninger for kysterosion.

3. Parterne bestræber sig på at foregribe virkningerne af kysterosion gennem integreret forvaltning af de relevante aktiviteter, herunder vedtagelse af særlige foranstaltninger vedrørende kystsedimenter og kystanlæg.

4. Parterne forpligter sig til at udveksle videnskabelige data, der kan give øget viden om kysterosionens tilstand, udvikling og virkninger.

Artikel 24

Imødegåelse af naturkatastrofer

1. Parterne forpligter sig til at fremme internationalt samarbejde om imødegåelse af naturkatastrofer og træffe alle nødvendige foranstaltninger til hurtig afhjælpning af deres virkninger.

2. Parterne forpligter sig til at koordinere anvendelsen af til rådighed værende udstyr til sporing, varsling og kommunikation med brug af eksisterende mekanismer og initiativer for at sikre, at hastende informationer om større naturkatastrofer videreformidles hurtigst muligt. Parterne meddeler organisationen, hvilke nationale myndigheder der har beføjelse til at udsende og modtage sådanne informationer i forbindelse med relevante internationale mekanismer.

3. Parterne forpligter sig til at fremme det gensidige samarbejde og samarbejdet mellem nationale, regionale og lokale myndigheder, ikke-statslige organisationer og andre kompetente organisationer om hurtig tilvejebringelse af humanitær hjælp efter naturkatastrofer, der berører Middelhavets kystzoner.

DEL V

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Artikel 25

Uddannelse og forskning

1. Parterne forpligter sig til direkte eller med bistand fra organisationen eller de kompetente internationale organisationer at samarbejde om uddannelse af videnskabeligt, teknisk og administrativt personale inden for integreret kystzoneforvaltning, særlig med henblik på at:

a) afdække og styrke kapacitet

b) udvikle videnskabelig og teknisk forskning

c) fremme centre med speciale i integreret kystzoneforvaltning

d) fremme uddannelsesprogrammer for lokale fagfolk.

2. Parterne forpligter sig til direkte eller med bistand fra organisationen eller de kompetente internationale organisationer at fremme videnskabelig og teknisk forskning i integreret kystzoneforvaltning, særlig gennem udveksling af videnskabelig og teknisk information og koordinering af deres forskningsprogrammer om emner af fælles interesse.

Artikel 26

Videnskabelig og teknisk bistand

Med henblik på integreret kystzoneforvaltning forpligter parterne sig til direkte eller med bistand fra organisationen eller de kompetente internationale organisationer at samarbejde om ydelse af videnskabelig og teknisk bistand, herunder adgang til miljøvenlig teknologi og overførsel af sådan teknologi samt andre mulige former for bistand, til parter, der har behov herfor.

Artikel 27

Informationsudveksling og aktiviteter af fælles interesse

1. Parterne forpligter sig til direkte eller med bistand fra organisationen eller de kompetente internationale organisationer at samarbejde om udveksling af information om brugen af de mest effektive miljøvenlige metoder.

2. Med støtte fra organisationen vil parterne især:

a) fastlægge indikatorer for kystforvaltning under hensyntagen til eksisterende indikatorer og samarbejde om brugen af sådanne indikatorer

b) foretage og ajourføre vurderinger af anvendelsen og forvaltningen af kystzoner

c) gennemføre aktiviteter af fælles interesse såsom demonstrationsprojekter om integreret kystzoneforvaltning.

Artikel 28

Grænseoverskridende samarbejde

Parterne bestræber sig på direkte eller med bistand fra organisationen eller de kompetente internationale organisationer om nødvendigt at foretage bilateral eller multilateral koordinering af deres nationale kyststrategier, -planer og -programmer for sammenhængende kystzoner på tværs af landegrænser. Relevante indenlandske administrative organer inddrages i denne koordinering.

Artikel 29

Grænseoverskridende miljøvurdering

1. Inden for rammerne af denne protokol samarbejder parterne, før de giver tilladelse til eller godkender planer, programmer og projekter, der kan få væsentlig negativ indvirkning på andre parters kystzoner, gennem notifikation, informationsudveksling og høring om vurderingen af de miljømæssige virkninger af sådanne planer, programmer og projekter under hensyntagen til artikel 19 i denne protokol og artikel 4, stk. 3, litra d), i konventionen.

2. Med henblik herpå forpligter parterne sig til at samarbejde om udarbejdelse og vedtagelse af passende retningslinjer for fastsættelse af procedurer for notifikation, informationsudveksling og høring på alle stadier i processen.

3. Parterne kan i givet fald indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med henblik på en effektiv gennemførelse af denne artikel.

DEL VI

INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER

Artikel 30

Kontaktpunkter

Hver part udpeger et kontaktpunkt til at varetage forbindelsen med centret om de tekniske og videnskabelige aspekter af gennemførelsen af denne protokol og formidle information på nationalt, regionalt og lokalt plan. Kontaktpunkterne mødes med mellemrum med henblik på varetagelsen af de funktioner, der følger af denne protokol.

Artikel 31

Rapporter

Parterne forelægger på de kontraherende parters ordinære møder rapporter om gennemførelsen af denne protokol i en form og med sådanne intervaller, som disse møder beslutter, herunder redegørelser for, hvilke foranstaltninger der er truffet, hvor effektive de er, og hvilke problemer der måtte være opstået ved deres gennemførelse.

Artikel 32

Institutionel koordinering

1. Organisationen er ansvarlig for at koordinere gennemførelsen af denne protokol. Til dette formål bistås den af centret, hvortil den kan overdrage følgende funktioner:

a) bistå parterne med at fastlægge en fælles regional ramme for integreret kystzoneforvaltning i Middelhavet i henhold til artikel 17

b) udarbejde en periodisk rapport om situationen og udviklingen vedrørende integreret kystzoneforvaltning i Middelhavet med henblik på at lette gennemførelsen af protokollen

c) udveksling af information og udførelse af aktiviteter af fælles interesse i henhold til artikel 27

d) på anmodning bistå parterne med:

- deltagelse i et netværk for Middelhavets kystzoner i henhold til artikel 16

- udarbejdelse og gennemførelse af deres nationale strategier for integreret kystzoneforvaltning i henhold til artikel 18

- samarbejde om uddannelsesaktiviteter og videnskabelige og tekniske forskningsprogrammer i henhold til artikel 25

- om nødvendigt koordinering af forvaltningen af grænseoverskridende kystzoner i henhold til artikel 28

e) arrangere møderne for kontaktpunkterne i henhold til artikel 30

f) udføre alle andre funktioner, der pålægges det af parterne.

2. Med henblik på gennemførelsen af denne protokol kan parterne, organisationen og centret i fællesskab indlede samarbejde med ikke-statslige organisationer om de i denne protokol omhandlede aktiviteter.

Artikel 33

Møder mellem parterne

1. Parterne i denne protokol afholder ordinære møder i forbindelse med de ordinære møder for de kontraherende parter i konventionen, som afholdes i henhold til artikel 18 i konventionen. Parterne i denne protokol kan også afholde ekstraordinære møder i overensstemmelse med artikel 18 i konventionen.

2. Møderne mellem parterne i denne protokol har til formål at:

a) følge gennemførelsen af denne protokol

b) sikre, at denne protokol gennemføres koordineret og i synergi med de øvrige protokoller

c) overvåge organisationens og centrets arbejde vedrørende gennemførelsen af denne protokol og opstille politiske retningslinjer for deres virke

d) vurdere effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet vedrørende integreret kystzoneforvaltning, og behovet for andre foranstaltninger, særlig i form af bilag eller ændringer til denne protokol

e) fremsætte rekommandationer til parterne om de foranstaltninger, der skal vedtages med henblik på gennemførelsen af denne protokol

f) gennemgå forslag, der fremsættes på kontaktpunkternes møder i henhold til artikel 30

g) gennemgå rapporter fra parterne og fremsætte passende rekommandationer i henhold til artikel 26 i konventionen

h) gennemgå alle andre relevante informationer, der forelægges via centret

i) gennemgå eventuelle andre anliggender af relevans for denne protokol.

DEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 34

Forholdet mellem protokollen og konventionen

1. Konventionens bestemmelser om protokoller finder anvendelse på denne protokol.

2. Den forretningsorden og det finansregulativ, der er vedtaget i henhold til artikel 24 i konventionen, finder anvendelse på denne protokol, medmindre parterne i protokollen træffer anden beslutning.

Artikel 35

Forholdet til tredjemand

1. Parterne opfordrer om fornødent de stater, som ikke er parter i denne protokol, og internationale organisationer til at samarbejde om gennemførelsen af denne protokol.

2. Parterne forpligter sig til at vedtage passende foranstaltninger i overensstemmelse med international ret til at sikre, at ingen handler i modstrid med denne protokols målsætninger og principper.

Artikel 36

Undertegnelse

Denne protokol er åben for undertegnelse i Madrid, Spanien, fra den 21. januar 2008 til den 20. januar 2009 for de kontraherende parter i konventionen.

Artikel 37

Ratifikation, accept eller godkendelse

Denne protokol skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos Spaniens regering, der varetager depositarfunktionerne.

Artikel 38

Tiltrædelse

Fra den 21. januar 2009 vil denne protokol være åben for tiltrædelse for alle parter i konventionen.

Artikel 39

Ikrafttræden

Denne protokol træder i kraft på tredivtedagen (30) efter datoen for deponering af det sjette (6) ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 40

Autentiske tekster

Originaleksemplaret af denne protokol, hvis arabiske, engelske, franske og spanske tekst er lige autentiske, deponeres hos depositaren.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget hertil, underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET I MADRID, SPANIEN, den enogtyvende januar totusinde og otte.

[1] The changing faces of Europe's coastal areas, EEA, 2006.

[2] A Sustainable Future for the Mediterranean – The Blue Plan's Environment and Development Outlook, UNEP/MAP Blue Plan, July 2006.

[3] Kommissionens hvidbog "Tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag", KOM(2009) 147 endelig, af 1.4.2009.

[4] EUT C […] af […], s. […].

[5] EUT C […] af […], s. […].

[6] EFT L 240 af 19.9.1977, s. 1.

[7] EFT L 322 af 14.12.1999, s. 32.

[8] EFT L 148 af 6.6.2002, s. 24.

[9] KOM(2009) 466 endelig af 11.9.2009.

[10] EUT L 34 af 4.2.2009, s. 17.