20.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 308/55

A.

der henviser til, at information til borgerne og kommunikation mellem politiske beslutningstagere og de stemmeberettigede udgør vigtige elementer i vore repræsentative demokratiske samfund og er en grundlæggende forudsætning for borgernes udøvelse af deres ret til fuldstændig og oplyst demokratisk deltagelse i det nationale og EU’s offentlige liv,

B.

der henviser til, at borgerne har ret til at blive oplyst om EU og dets konkrete projekter, give udtryk for deres tanker om EU og blive lyttet til; der henviser til, at den kommunikative udfordring netop ligger i at fremme denne dialog,

C.

der henviser til, at det sidste valg til Europa-Parlamentet ikke fik vendt udviklingen med en faldende valgdeltagelse, hvilket understreger behovet for fortsat at bestræbe sig på at få bugt med afstanden mellem EU og dets borgere,

D.

der henviser til, at der er klare beviser for, at borgerne er underinformerede om EU’s politikker og spørgsmål og samtidig har et ønske om at blive bedre informeret, hvilket afspejler sig i resultaterne fra diverse opinionsundersøgelser fra Eurobarometer; der henviser til, at det af disse opinionsundersøgelser fremgår, at denne mangel på information er en af de vigtigste årsager til, at borgere beslutter sig for ikke at stemme og tøver med at stole på EU's institutioner,

E.

der henviser til, at Lissabontraktaten har givet Parlamentet mere magt i forhold til EU's beslutningsproces, hvilket gør det endnu vigtigere, at EU-borgerne kender til de valgte repræsentanters arbejde,

F.

der henviser til, at der med Lissabontraktaten indføres en ny form for inddragelse af offentligheden i udformningen af EU’s politikker, nemlig det europæiske borgerinitiativ; der henviser til, at borgernes adgang til og kritiske forståelse af information er af central betydning for, at det europæiske borgerinitiativ bliver vellykket,

G.

der henviser til, at et offentligt rum kan forstås som et rum, hvori de offentlige politikker bedre kan forstås a fog deles med alle EU-borgere og alle dele af befolkningen i hele dens mangfoldighed, så de svarer bedre til disses forventninger, og at det skal være et sted for både formidling af oplysninger og for vidtrækkende høringer, der går på tværs af de nationale grænser og bidrager til udviklingen af et interessefællesskab i EU,

H.

der henviser til at begrebet »nye medier« anvendes til at beskrive netværksbaserede digitale informations- og kommunikationsteknologier; der henviser til, at disse nye teknologier fremmer informationsformidling og en mangfoldighed af udtryk og giver mulighed for opbygning af demokrati, der er mere baseret på meningsudvekslinger, der henviser til, at de elektroniske sociale medier skaber nye former for offentlighed, som er fysisk adskilte, men holdt sammen af en fælles interesse for samme emne, og har potentiale for at skabe transnationale offentlige rum,

I.

der henviser til, at Parlamentets vellykkede brug af sociale medieplatforme i kampagnen op til valget til Europa-Parlamentet i 2009 øgede antallet af aktive brugere, særligt blandt de unge,

J.

der henviser til, at der er sket en ændring af den måde, hvorpå unge mennesker opfatter, anvender og udnytter medierne; der henviser til, at unge i vid udstrækning anvender nye teknologier som kommunikationsmiddel,

K.

der henviser til, at skabelsen af et europæisk offentligt rum hænger tæt sammen med tilstedeværelsen af paneuropæiske eller transnationale mediestrukturer, der henviser til, at der ikke er noget overordnet europæisk offentligt rum på nuværende tidspunkt, men der henvises til, at der er meget livlige nationale offentlige rum, hvorimellem der bør udvikles synergier, f.eks. i stil med den fransk-tyske tv-kanal Arte,

L.

der henviser til, at det ifølge protokollen om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne knyttet som bilag til Amsterdamtraktaten (5) er op til medlemsstaterne at definere og tilrettelægge opgaverne for public service radio- og fjernsynsforetagender,

M.

der henviser til, at de lovbestemmelser, der regulerer mediemarkedet, er vidt forskellige i de enkelte medlemsstater og skal respekteres,

N.

der henviser til, at nationale medier og navnlig public service radio- og tv-selskaber har et særligt ansvar for at informere offentligheden udførligt om den politiske beslutningsproces og ledelse, hvilket også bør gælde for EU-anliggender,

O.

der henviser til, at man for at øge befolkningens viden om EU er nødt til at gøre EU til en del af skolernes læseplan,

P.

der henviser til, at journalistikken er en vigtig målepind for demokratiet, og at det skal give fri adgang til en mangfoldighed af meninger, der henviser til, at journalister og medierne spiller en central rolle i den europæiske integrationsproces,

Q.

der henviser til, at Unionen i sin søgen efter folkelig legitimitet i medlemsstaterne skal fremme etableringen af tværnationale medier, der kan forlene Europa med en ny demokratisk og uafhængig dimension, samtidig med at reglerne til beskyttelse af mangfoldighed og bekæmpelse af koncentration af medieejerskab strammes,

R.

der henviser til, at fremkomsten af nye kommunikationsredskaber har ændret alle dele af journalistfaget og medieindustrien og fået den til at gentænke fagets traditionelle metoder og derved gøre alle i stand til at skabe og dele indhold i blogs; der henviser til, at sociale netværk er blevet en uomgængelig del af Web 2.0 og har ændret praksis og føjet en ny dimension til nyhedsformidling, idet stadig flere journalister anvender disse netværker som kilde til information eller som middel til spredning heraf; der henviser til, at sociale medier har en vis betydning i forbindelse med research til og udarbejdelse af forskellige former for artikler, og at journalister anvender dem til at offentliggøre, dele og promovere deres artikler,

1.

går ud fra, at det må være EU-institutionernes mål sammen at skabe et europæisk offentligt rum, der karakteriseres ved alle EU-borgeres mulighed for at deltage, og hvis grundlag er fri og gratis adgang til alle offentlige informationer fra Kommissionen, Rådet og Parlamentet på alle EU-sprog;

2.

tager med glæde imod den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen med titlen »Partnerskab om formidling af EU« og henstiller indtrængende EU-institutionerne til at respektere og vedstå denne erklæring;

3.

mener, at EU's nyhedsdækning skal leveres af alle former for medier, navnlig massemedier, og at den skal være upartisk, faktuel og uafhængig, hvilket er en vigtig forudsætning for at fremkalde en paneuropæisk debat og skabe et europæisk offentligt rum;

4.

bemærker, at manglen på onlinenyheder og information om EU og dens institutioner ikke er problemet, men at dette snarere ligger i en mangfoldighed af informationer uden nogen egentlig prioriteret rækkefølge, der kan fore til, at for megen information bliver til slet ingen information; bemærker, at alle institutionerne har lanceret deres egne nyhedsplatforme, som dog ikke interesserer et bredt udsnit af befolkningen, eftersom de ofte ikke er klare, attraktive og forståelige, hvilket ofte skyldes, at der anvendes for teknisk en sprogbrug, der afskrækker personer, der ikke er vidende om europæiske emner; mener, at der bør etableres en letforståelig portal til platformene, der gør EU-institutionernes mekanismer lettere at forstå;

5.

mener, at kommunikationen bør baseres på en reel dialog mellem borgerne og de politikansvarlige samt på en fredelig politisk debat mellem borgerne; ønsker at se en mere interaktiv dialog, der i mindre grad er baseret på institutionel kommunikation, der ofte er uinspirerende og for forskellig fra folks hverdag;

6.

mener, at en kommunikationen for at være effektiv skal understrege den direkte sammenhæng, der er mellem politiske beslutninger truffet på europæisk niveau og borgernes hverdag, eftersom disse er af den opfattelse, at EU stadig er for langt væk og næsten ingen indflydelse har, hvad angår løsningen af deres konkrete problemer;

7.

anmoder Kommissionen om at styrke sin kommunikationspolitik og sætte det højt på prioriteringslisten, når genforhandlingen af den flerårige finansielle ramme efter 2013 skal begynde;

8.

Minder om, at de nationale parlamenter i medfør af EU-traktatens nye artikel 12 inddrages i udformningen af EU-politikker på et tidligere tidspunkt end før, og tilskynder til denne inddragelse med henblik på at øge graden af politisk debat på nationalt niveau; understreger vigtigheden af at involvere medlemmerne af de nationale parlamenter i EU's udarbejdelse af sin politik og tager med glæde imod initiativer, som når medlemmerne af nationale parlamenter deltager live i EP-udvalgsmøder via webstreaming;

9.

understreger den vigtige rolle de politiske partier indtager i forbindelse med opinionsdannelsen vedrørende europæiske spørgsmål; påpeger, at de spiller en førende rolle i forhold til at fremme debatten og bidrage til det europæiske offentlige rum; mener, at partierne burde lade europæiske spørgsmål få mere plads i deres programmer;

10.

mener, at civilsamfundsorganisationer har en vigtig rolle at spille i den europæiske debat; er af den opfattelse, at deres rolle bør styrkes gennem målrettede samarbejdsprojekter inden for den offentlige kommunikation;

11.

understreger behovet for, at de enkelte medlemsstater har en særlig tjeneste for EU-anliggender med en person, der er ansvarlig for at forklare EU-politikkers implikationer på lokalt, regionalt og nationalt niveau, og som kan fungere som et referencegrundlag, folk kan rette deres opmærksomhed mod i EU-anliggender;

12.

understreger, hvor vigtigt det er, at pressemedarbejdere i Kommissionens repræsentationer og Parlamentets informationskontorer i medlemsstaterne er medieprofessionelle, hvis opgave det er at spille en aktiv og synlig rolle i den nationale debat om EU-spørgsmål;

13.

påpeger, at det er nødvendigt at bringe den europæiske integrationsproces tættere på unge mennesker, og opfordrer derfor medlemsstaterne og regionerne til for at give eleverne kendskab til EU-institutionerne at overveje at inkludere EU I enhver læseplan som et specifikt, obligatorisk fag, der koncentrerer sig om EU’s historiske baggrund, formal og funktionsmåde, og opfordrer dem til at udveksle bedste praksis inden for dette område på EU-plan; mener, at fuld inddragelse af skolerne er af afgørende betydning for EU's kommunikationspolitik for at nå ud til og engagere de unge;

14.

bifalder Kommissionens og Parlamentets ordninger for uddannelse i EU-spørgsmål for journalister og opfordrer til, at de udvides for at imødekomme den voksende efterspørgsel; udtrykker sin bekymring over nedskæringerne i Kommissionens budgetposter for kommunikation, navnlig budgettet for information til medierne;

15.

anerkender vigtigheden af, at Euronews udvider sit udbud af sprog til at omfatte alle EU's medlemsstater (og flere til) og fortsat er et foregangseksempel for uafhængig tv-journalistik, der fremmer objektivitet i nyhedsformidlingen, kvalitet i politikken og gennemsigtighed i reklamerne;

16.

understreger, at det er af afgørende betydning, at mediernes frihed og redaktionelle uafhængighed respekteres på både EU-plan og nationalt plan, navnlig public service radio- og tv-selskabers ret til at programlægge frit, eftersom denne ret er en grundlæggende værdi i EU og dets medielandskab og er overordentlig væsentlig for at et frit, åbent og demokratisk samfund kan blomstre;

17.

gør opmærksom på, at de sociale medier har et enormt potentiale for at nå unge mennesker, og opfordrer derfor Kommissionen og Parlamentet til at styrke redaktionelt uafhængig medieredækning, der udføres under fravær af statslig indflydelse;

18.

understreger i betragtning af mediernes særlige formidlerrolle i den demokratiske vilje- og opinionsdannelse nødvendigheden af pålidelige politiske informationer, også i de nye medier; understreger betydningen af at fremme partnerskaber mellem public service og private medier for at nå ud til et bredere udsnit af befolkningen;

19.

opfordrer Kommissionen og Parlamentet til yderligere at styrke deres forpligtelse til at uddanne og oplære personale i kommunikationsfærdigheder og dermed gøre dem i stand til at kommunikere med medierne og offentligheden for at forbedre EU-institutionernes informations- og kommunikationsindsats; betragter øget rekruttering af professionelle mediefolk med henblik på at opfylde disse krav som afgørende;

20.

opfordrer Kommissionen til at være åben over for alle kommunikationsformer, have flere kontakter til journalister og medierne og støtte alle projekter og initiativer, der er rettet mod bedre information af offentligheden om EU-spørgsmål;

21.

foreslår, at Kommissionen fremmer og finansierer udvekslinger mellem radio- og tv-selskaber og andre professionelle mediefolk fra forskellige medlemsstater i overensstemmelse med bedste praksis i forbindelse med EU-dækning, herunder kurser for public service-medier og private medier;

22.

finder det nyligt faldende antal af akkrediterede journalister i Bruxelles dybt bekymrende og mener, at denne udvikling ikke er til gavn for hverken EU-institutionernes eller den akkrediterede presse i Bruxelles; anmoder derfor EU-institutionerne om at samarbejde tættere med pressens udsendinge i Bruxelles for at støtte dem, der for øjeblikket er i Bruxelles, og udvise dem større åbenhed; foreslår i denne forbindelse, at der træffes foranstaltninger til at gøre akkrediteringen af journalister lettere;

23.

glæder sig over, at mange medier, og navnlig public service radio- og tv-virksomheder, har investeret betragteligt i nye interaktive, ikke-lineære medietilbud, navnlig i forbindelse med dækning af nyheder og aktuelle begivenheder, især på internettet, der omfatter europæisk indhold, og derved først og fremmest når ud til et yngre publikum;

24.

anerkender, at public service radio- og tv-selskaber ikke er det eneste redskab til at få EU's budskaber ud til dets borger, eftersom empiriske data viser, at private radio- og tv-selskaber også er en nøgleressource for nyhedsdækningen af EU og kan bidrage til at udvikle og fremme et europæisk offentligt rum;

25.

glæder sig over pilotprojektet om europæiske forskningslegater til grænseoverskridende undersøgende journalistik; mener, at jurydeltagernes uafhængighed er afgørende for at sikre den redaktionelle uafhængighed;

26.

tilskynder til et EU-initiativ rettet mod etablering af efteruddannelsesprogrammer om EU-spørgsmål, især for unge journalister; mener, at der bør træffes foranstaltninger, der kan opmuntre journalister til at producere regelmæssige nyheder om EU-institutionernes virke; opfordrer medlemsstaterne til at lade kurser i journalistik med anvendelse af nye medier indgå i deres læseplaner;

27.

understreger, at det ifølge den såkaldte Amsterdamprotokol henhører under medlemsstaternes kompetence at definere, tilrettelægge og finansiere public service radio- og tv-virksomhed; tilskynder derfor medlemsstaterne til at medtage dækning af EU-anliggender, når det er passende i overensstemmelse med principperne om redaktionel uafhængighed og journalistisk etik;

28.

understreger, at nationale og regionale public service radio- og tv-selskaber har et særligt ansvar for at informere offentligheden om politik og udformningen af politik på EU-plan; understreger i denne sammenhæng, at public service-selskaberne er nødt til at se kritisk og med absolut redaktionel uafhængighed på deres egen dækning af EU og sætte ambitiøse mål for denne;

29.

understreger, at medlemsstaterne bør sikre public service radio- og tv-selskabernes uafhængighed, og at sidstnævnte har et ansvar for at dække EU-stof i forbindelse med deres offentlige servicefunktion med at formidle information og understøtte borgerne og civilsamfundet;

30.

understreger behovet for, at public service-medier integrerer kommunikationspraksisser, der støtter sig til de nye medier, så de styrker deres troværdighed gennem åben, offentlig deltagelse; opfordrer f.eks. public service radio- og tv-selskaber til at skabe online-fora, der anvender webstreaming, hvor offentligheden kan følge debatterne i de nationale parlamenter og i Europa-Parlamentet og udveksle synspunkter herom;

31.

understreger betydningen af at sikre, at EU's institutioner arbejder sammen om at forbedre kommunikationen; er af den opfattelse, at EU-institutionerne bør bidrage til at decentralisere EU's kommunikation for at forlene den med en lokal og regional dimension for at bringe forskellige kommunikationsniveauer nærmere til hinanden, og at de bør opmuntre medlemsstaterne til at være mere aktive med hensyn til at give offentligheden mere information om EU-relaterede emner;

32.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med »Going Local«-strategien med henblik på at gøre EU mere synligt på lokalt niveau;

33.

noterer sig Kommissionens arbejde med og finansiering af lokale kæder af radio- og tv-stationer; pointerer, at radio- og tv-selskaberne skal have absolut redaktionel frihed;

34.

foreslår, at der nedsættes en midlertidig arbejdsgruppe i Europa-Parlamentet, som foretager en undersøgelse af de eksisterende nye medieløsninger og kommer med forslag til, hvordan man kan skabe interparlamentariske forhold mellem nationale eller regionale parlamenter og Europa-Parlamentet;

35.

anerkender de nationale parlamenters styrkede rolle og dermed vigtigheden af Europa-Parlamentets informationskontorer i medlemsstaterne; gør dog opmærksom på, at for at blive mere synlige må de tilpasse beskrivelsen af medarbejdernes arbejdsopgaver, så disse også omfatter en styrkelse af forbindelsen til de nationale parlamenter, lokale og regionale myndigheder samt repræsentanter for civilsamfundet;

36.

understreger behovet for, at EP-informationskontorerne agerer lokalt og stiller målrettede oplysninger om Parlamentets beslutninger og aktiviteter til rådighed for offentligheden; foreslår, at man overvejer muligheden af at give informationskontorerne større uafhængighed til at beslutte, hvordan de skal kommunikere med offentligheden;

37.

er af den opfattelse, at Parlamentets informationskontorer i medlemsstaterne bør spille en mere aktiv rolle i inddragelsen af de nationale, regionale og lokale medier; foreslår en forøgning af budgetposten til Parlamentets informationskontorer med særligt henblik på forbedring af kommunikationen;

38.

mener, at der bør foretages en evaluering af den nytteværdi EuroparlTV leverer for pengene på grundlag af en omfattende analyse af seertal og seertække; mener, at EuroparlTV's effektivitet bør forbedres ved at integrere det yderligere i Parlamentets internetstrategi, idet der bør foretages passende ændringer af dets status for at sikre dets redaktionelle uafhængighed og ved i så høj grad som muligt at gøre dets indhold tilgængeligt for tv-kanaler og onlinemedier, som ønsker at benytte sig af det;

39.

bifalder, at Europa-Parlamentets Journalistpris bør omfatte kategorien nye medier;

40.

opfordrer journalister og andre professionelle mediefolk til sammen at diskutere og overveje fremtidens europæiske journalistik;

41.

understreger, at medlemsstaterne skal finde frem til egentlige principper for EU’s medier, der går ud over blot at videreformidle information, og som sætter dem i stand til fuldt ud at bidrage til EU's kulturelle og sproglige mangfoldighed;

42.

understreger, at selv om sociale netværk er en relativt effektiv metode til hurtig spredning af information, kan den troværdighed, som kan forventes af dem, ikke altid garanteres tilstrækkeligt, og de kan ikke betragtes som professionelle medier; understreger, at den måde, hvorpå informationer behandles på platforme for sociale netværk, i mange tilfælde kan være farlig og give anledning til alvorlige brud på den journalistiske etik, og at det er hensigtsmæssigt at udvise forsigtighed i omgangen med disse nye redskaber; understreger betydningen af udarbejdelsen af en etisk kodeks, der skal gælde for de nye medier;

43.

påpeger, at ændringerne i journalistfaget baner vejen for mere åbne og mere engagerede medier, som tjener stadig mere velinformerede samfund, men at der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at dette sker i journalistikkens overordnede interesse og ikke berører journalisters status;

44.

understreger behovet for, at journalister og professionelle mediefolk forbliver årvågne over for den stadige udvikling af deres fag og drager nytte af fordelene ved de sociale netværk, der antagelig giver dem mulighed for at udvide deres vidennet og gør det muligt at gennemføre en form for overvågning af internettet; iagttager med interesse, at journalistikken, på trods af den uafvendelige fremkomst af sociale netværk, bevarer sin nøglerolle i nyhedsformidlingen, eftersom journalister i samarbejde med disse mangefacetterede netværk kan udføre dybdegående research og kontrollere fakta, hvilket giver anledning til en ny model for journalistik, der er åben for deltagelse, og fremmer informationsformidlingen;

45.

understreger journalisters afgørende rolle i det moderne samfund, der står over for en overvældende mængde informationer, eftersom kun de gennem anvendelse af deres professionalisme, etik, evner og troværdighed kan bibringe disse informationer betydelig merværdi, fordi de kan gøre nyhederne mere letforståelige; minder om, at mediernes kvalitet og uafhængighed kun kan sikres gennem høje faglige og sociale standarder;

46.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.