2.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 351/29


Tirsdag den 6. juli 2010
Fremme af unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status som praktikant og lærling

P7_TA(2010)0262

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2010 om fremme af de unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik- og lærlingeordninger (2009/2221(INI))

2011/C 351 E/05

Europa-Parlamentet,

der henviser til dokument om evaluering af Lissabonstrategien SEK(2010)0114,

der henviser til Kommissionens meddelelse om nye kvalifikationer til nye job - om at foregribe og matche kvalifikationsbehovet på arbejdsmarkedet (KOM(2008)0868),

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument - Bilag til Kommissionens meddelelse om nye kvalifikationer til nye job (SEK(2008)3058),

der henviser til Kommissionens meddelelse om den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen (KOM(2009)0257),

der henviser til forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (KOM(2008)0426),

der henviser til Rådets konklusioner om nye kvalifikationer til nye job - om at foregribe og matche kvalifikationsbehovet på arbejdsmarkedet, vedtaget i Bruxelles den 9. marts 2009,

der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (1),

der henviser til Kommissionens meddelelse om at fremme af unges fulde deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv (KOM(2007)0498), ledsaget af Kommissionens arbejdsdokument om ungdomsbeskæftigelse i EU (SEK(2007)1093),

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2008 om fremskridt inden for lige muligheder og ikke-forskelsbehandling i EU (omsætning af direktiv 2000/43/EF og direktiv 2000/78/EF) (2),

der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-strategi for unge - investering og mobilisering. En fornyet åben koordinationsmetode tilpasset udfordringer og muligheder på ungdomsområdet (KOM(2009)0200),

der henviser til sin holdning af 2. april 2009 om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (3),

der henviser til Kommissionens grønbog om flere unge i læringsmobilitet KOM(2009)0329),

der henviser til Kommissionens rapport med titlen Beskæftigelsen i Europa 2009, november 2009,

der henviser til den uafhængige rapport »New Skills for New Jobs: Action Now«, udarbejdet for Kommissionen, hvori der rådgives om og fremsættes hovedanbefalinger til videreudvikling af initiativet inden for rammerne af EU's fremtidige 2020-strategi for vækst og beskæftigelse, februar 2010,

der henviser til den uafhængige rapport »Pathways to Work: Current practices and future needs for the labour-market integration of young people, Young in Occupations and Unemployment: thinking of their better integration in the labour market«, bestilt af Kommissionen i forbindelse med ungdomsprojektet (Youth Final Report, september 2008),

der henviser til Eurofound-undersøgelsen om ungdom og arbejde, marts 2007,

der henviser til CEDEFOP's undersøgelse »Professionalising career guidance: Practitioner competences and qualification routes in Europe«, marts 2009,

der henviser til CEDEFOP's undersøgelse »Skills for Europe's future: anticipating occupational skill needs«, maj 2009,

der henviser til CEDEFOP's fjerde rapport om forskning i efter- og videreuddannelse i Europa, en synteserapport med titlen »Modernising vocational education and training«, december 2009,

der henviser til »OECD Employment Outlook 2008« med titlen »Off to a Good Start? Youth Labour Market Transitions in OECD Countries«, november 2008,

der henviser til den europæiske ungdomspagt, som har til formål at fremme unges fulde deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv, marts 2005,

der henviser til andragende 1452/2008 af Anne-Charlotte Bailly (tysk statsborger), for Génération Précaire, om rimelige praktikophold og tilstrækkelig adgang for unge til det europæiske arbejdsmarked,

der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols dom (C-555/07) om princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, januar 2010,

der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om dialog mellem universiteter og erhvervsliv: Et nyt partnerskab til modernisering af de europæiske universiteter (4),

der henviser til artikel 156 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0197/2010),

A.

der henviser til, at den økonomiske krise har medført en massiv stigning i arbejdsløsheden i EU's medlemsstater; der henviser til, at denne tendens har påvirket de unge i uforholdsmæssig grad; der henviser til, at ungdomsarbejdsløshedsprocenten stiger kraftigere end den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent; der henviser til, at mere end 5,5 mio. unge under 25 år i EU var arbejdsløse i december 2009, svarende til 21,4 % af alle unge, hvilket skaber det paradoks, at de unge, mens de på grund af befolkningens aldring er en nødvendig støttesøjle for forsikringssystemerne, alligevel bliver økonomisk marginaliseret,

B.

der henviser til, at der er få muligheder for unge for at finde permanent, regulær beskæftigelse; der henviser til, at unge hovedsageligt kommer ind på arbejdsmarkedet via atypiske, meget fleksible, usikre og omskiftelige former for beskæftigelse (marginal deltidsbeskæftigelse, midlertidig eller tidsbegrænset beskæftigelse osv.) og sandsynligheden for, at dette fører til fast beskæftigelse, er lille,

C.

der henviser til, at arbejdsgivere lader til oftere at anvende praktikantprogrammer og praktikophold som erstatning for fast beskæftigelse og således udnytter de forhindringer, unge står over for, når de skal ind på arbejdsmarkedet; der henviser til at sådanne former for udnyttelse af unge skal tages op og effektivt udryddes af medlemsstaterne,

D.

der henviser til, at fire ud af de ti foranstaltninger, der blev vedtaget på det ekstraordinære EU-topmøde i Prag 2009 om beskæftigelse, fokuserer på uddannelse, erhvervsuddannelse, livslang læring, praktikpladser, fremme af mobilitet og bedre forudsigelse af arbejdsmarkedets behov og matchning af færdigheder,

E.

der henviser til, at arbejdsløshed og underbeskæftigelse hos unge medfører store sociale og økonomiske omkostninger for samfundet, hvilket resulterer i tab af muligheder for økonomisk vækst, udhuling af beskatningsgrundlaget, som underminerer investeringerne i infrastruktur og offentlige tjenester, øgede sociale udgifter, underudnyttede investeringer i almen og erhvervsfaglig uddannelse samt risiko for langtidsarbejdsløshed og social udstødelse,

F.

der henviser til, at de unge generationer skal betale den gigantiske statsgæld tilbage, som de nuværende generationer har opbygget,

G.

der henviser til, at økonomiske og demografiske prognoser peger på, at der vil opstå 80 mio. jobmuligheder i EU inden for det næste årti, hvoraf størstedelen vil kræve højt kvalificeret arbejdskraft; der henviser til, at beskæftigelsesgraden blandt mennesker med kvalifikationer på højt niveau over hele EU som helhed er ca. 85 %, 70 % for kvalifikationer på mellemniveau og 50 % for kvalifikationer på lavt niveau,

H.

der henviser til, at økonomisk vækst er afgørende for jobskabelse, fordi større økonomisk vækst skaber flere beskæftigelsesmuligheder; der henviser til, at over 50 % af de nye job i Europa skabes af SMV’er,

I.

der henviser til, at overgangen fra uddannelse til arbejde samt skift mellem job er en strukturel udfordring for unge i hele EU; der henviser til, at lærlingeuddannelser har en overvejende positiv indvirkning på unges adgang til beskæftigelse, navnlig hvis de gør det muligt at opnå fagkundskab og specifikke kompetencer direkte i virksomhederne,

J.

der henviser til, at uddannelsesprogrammer bør forbedres betydeligt, mens partnerskaber mellem universiteter og virksomheder, effektive lærlingeordninger, karriereudviklingslån samt arbejdsgiveres investering i videreuddannelse bør tilskyndes,

K.

der henviser til, at unge ofte udsættes for forskelsbehandling på grund af deres alder, når de skal ud på arbejdsmarkedet, og ligeledes når der nedlægges arbejdspladser; der henviser til, at unge kvinder har en større risiko for at blive ramt af arbejdsløshed og fattigdom end unge mænd, eller for at blive ansat i usikre job og til sort arbejde, mens unge mænd på den anden side er blevet hårdest ramt af arbejdsløshed i den nuværende økonomiske krise; der henviser til, at unge handicappede står over for endnu større forhindringer i deres integration på arbejdsmarkedet,

L.

der henviser til, at anstændigt arbejde flytter de unge fra social afhængighed til selvstændighed, hjælper dem til at undgå fattigdom og sætter dem i stand til at bidrage aktivt til samfundet, såvel økonomisk som socialt; der henviser til, at lovgivninger i nogle medlemsstater indfører aldersdiskrimination, idet de begrænser de unges rettigheder udelukkende baseret på alder, som f.eks. det lavere niveau for mindsteløn for unge i Det Forenede Kongerige, den begrænsede adgang til Revenu de solidarité active i Frankrig og den lavere arbejdsløshedsgodtgørelse for unge i Danmark, hvilke, selvom de har til formål at få flere unge i arbejde, er uacceptable og risikerer at virke mod hensigten, idet de forhindrer unge i at starte et økonomisk selvstændigt liv, navnlig i kriseperioder med høj ungdomsarbejdsløshed,

M.

der henviser til, at Lissabonstrategiens benchmarks om unge og om modernisering af erhvervsuddannelsen (VET) ikke er blevet fuldstændigt indfriet,

N.

der henviser til, at flexicurity har været den generelle strategi på arbejdsmarkederne i EU sigtende mod fleksible og pålidelige kontrakter, livslang læring, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og social sikkerhed; der henviser til, at denne strategi i mange lande desværre er blevet fortolket snævert som »fleksibilitet«, hvorved man har mistet fokus på den holistiske tilgang og på beskæftigelsessikkerhed og social sikkerhed,

O.

der henviser til, at den demografiske ændring fra år 2020 vil betyde en massiv mangel på kvalificeret arbejdskraft i det europæiske økonomiske område, og at denne udvikling kun kan modvirkes ved tilstrækkelig undervisning, uddannelse og videreuddannelse,

P.

der henviser til den rolle, som de små og mellemstore virksomheder spiller i Europas økonomiske struktur, både på grund af deres store antal og på grund af deres strategiske rolle i bekæmpelsen af arbejdsløshed,

1.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende en rettighedsbaseret tilgang til unge og beskæftigelse; henviser til, at det kvalitetsmæssige aspekt ved anstændigt arbejde til unge ikke må bringes i fare, og de grundlæggende arbejdsstandarder og de øvrige standarder, der vedrører arbejdskvaliteten, som f.eks. arbejdstid, mindsteløn, social sikring samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, skal være centrale overvejelser i den indsats, der gøres;

Mere og bedre jobskabelse og inklusion på arbejdsmarkedet

2.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at fastlægge en beskæftigelsesstrategi for EU, hvori finansielle instrumenter og beskæftigelsespolitikker kombineres med henblik på at undgå »vækst uden beskæftigelse«, og som indebærer, at der fastsættes ambitiøse benchmarks for beskæftigelsen blandt unge; opfordrer kraftigt til, at jobstrategien får særligt fokus på udviklingen af grønne job og job i den sociale økonomi, og at det sikres, at Parlamentet er involveret i beslutningsprocessen;

3.

understreger, hvor vigtigt det er, at medlemsstaterne udvikler grønne job ved f.eks. at tilbyde uddannelse i miljøteknologier;

4.

opfordrer medlemsstaterne til at skabe effektive incitamenter, såsom beskæftigelsestilskud eller forsikringsbidrag for unge, der garanterer anstændige arbejds- og leveforhold, med henblik på at tilskynde offentlige og private arbejdsgivere til at ansætte unge, til at investere såvel i jobskabelse for unge som i fortsat uddannelse og udvikling af deres kvalifikationer i arbejdstiden og til at støtte iværksættervirksomhed blandt unge; understreger de små virksomheders særlige rolle med hensyn til kompetencer og traditionel knowhow; opfordrer til at sikre, at unge får adgang til den EU-mikrofinansieringsfacilitet, der blev etableret for nylig;

5.

understreger vigtigheden af iværksætteruddannelse, som er en integreret del af processen til at opnå de nødvendige færdigheder til nye typer beskæftigelse;

6.

opfordrer medlemsstaterne til at udforme en ambitiøs uddannelsespolitik for unge;

7.

opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte - idet der tages højde for de positive nationale erfaringer fra partnerskaber mellem skoler, universiteter, virksomheder og arbejdsmarkedets parter - pilotprojekter inden for de nye strategiske udviklingssektorer, hvor der sørges for tilstrækkelig uddannelse på videnskabeligt og teknisk niveau og en målrettet integration af unge, navnlig kvinder, for at fremme innovation og konkurrenceevne i virksomhederne, idet der til dette formål anvendes stipendier, højere lærlingeuddannelser og ikke-atypiske ansættelseskontrakter;

8.

opfordrer universiteterne til tidligt at etablere kontakt til arbejdsgivere og give studerende mulighed for at tilegne sig de nødvendige færdigheder med henblik på arbejdsmarkedet;

9.

opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte omfattende foranstaltninger med det formål at stimulere økonomien, såsom skattenedsættelser og nedsættelse af den administrative byrde for SMV'er for at skabe vækst og nye job, særligt for unge;

10.

håber på succes med, at unge vil efterspørge mikrolån; mener, at iværksættere, der starter nye virksomheder, skal have konsekvent og professionel rådgivning;

11.

opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge inkluderende og målrettede arbejdsmarkedspolitikker, som sikrer respektfuld inklusion og meningsfuld beskæftigelse af unge, f.eks. ved at etablere inspirerende netværk, praktikordninger ledsaget af økonomisk støtte, så praktikanten har mulighed for at rejse hen og slå sig ned i nærheden af, hvor praktikopholdet skal foregå, internationale karrierecentre og ungdomscentre med individuel vejledning, der bl.a. omfatter kollektiv organisering og kendskab til de juridiske sider ved deres praktik;

12.

erkender unges problemer med adgang til finansiering til oprettelse og udvikling af egen virksomhed; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe foranstaltninger til fremme af ungesw adgang til finansiering og til i samarbejde med erhvervslivet at indføre mentorprogrammer for unge vedrørende oprettelse og udvikling af virksomhed;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at benytte innovative projekter til at styrke kompetencerne hos elever, der forlader skolen tidligt, og forberede dem til arbejdsmarkedet;

14.

opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med en reform af uddannelsessystemerne at sørge for et tidligt samarbejde mellem skole og arbejdsmarked; mener, at lokale og regionale myndigheder skal inddrages i planlægningen af almen og erhvervsfaglig uddannelser, da de råder over netværk til arbejdsgiverne og kender disses behov;

15.

opfordrer Kommissionen til at udvide den finansielle kapacitet for og sikre en bedre anvendelse af Den Europæiske Socialfond, at reservere mindst 10 % af denne fond til projekter, som er rettet mod unge, og at gøre det lettere at få adgang til fonden; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til ikke at bringe små og innovative projekter i fare ved overdreven kontrol samt til at genundersøge effektiviteten og merværdien af ordningerne for unges beskæftigelsesmuligheder, såsom programmet »Aktive Unge«; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres fokus på unge;

16.

opfordrer medlemsstaterne til at prioritere samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesudbydere som det rigtige middel til at bekæmpe strukturel arbejdsløshed;

Uddannelse og overgang fra uddannelse til beskæftigelse

17.

opfordrer medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for at reducere skolefrafaldet med henblik på at indfri målene i EU 2020-strategien om en frafaldsprocent i skolerne på højst 10 % inden 2012; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af en lang række foranstaltninger til bekæmpelse af skolefrafald og analfabetisme, f.eks. at nedsætte elevantallet pr. klasse, at støtte elever, der af økonomiske grunde ikke kan fuldende den obligatoriske uddannelse, at styrke den praktiske dimension i skoleprogrammerne, at indføre mentorordninger på alle skoler, at etablere en ordning til øjeblikkelig opfølgning på elever, som forlader skolen tidligt; peger på Finland, som har haft succes med at reducere skolefrafaldet ved sammen med de pågældende elever at undersøge mulighederne for at vælge en ny retning; opfordrer Kommissionen til at koordinere et projekt om bedste praksis;

18.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre uddannelsessystemets forbindelser til erhvervslivet og at organisere systemer til at forudse behovene for kompetencer og færdigheder;

19.

opfordrer til at sikre, at alle børn fra starten får den støtte, de behøver, og at især børn med sprogvanskeligheder eller andre problemer garanteres en målrettet støtte, så de får de bedst mulige chancer for uddannelse og job;

20.

opfordrer til, at der skabes flere og bedre lærlingepladser; henviser til de positive erfaringer med det dobbelte system inden for skole- og erhvervsmæssig uddannelse i lande som Tyskland, Østrig og Danmark, hvor systemet opfattes som en vigtig del af unges overgang fra uddannelse til beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at støtte lærlingeordninger og til at tilskynde virksomheder til at give unge uddannelsesmuligheder selv i krisetider; understreger vigtigheden af tilstrækkelig uddannelse til at sikre den højtuddannede arbejdsstyrke, som virksomheder får brug for i fremtiden; understreger, at praktikpladser ikke må erstatte regulære arbejdspladser;

21.

kræver, at der sikres bedre og sikre praktikophold; opfordrer Kommissionen og Rådet til efter de tilsagn, der blev givet i meddelelsen KOM(2007)0498 om at »foreslå et initiativ til et europæisk kvalitetscharter for praktikantophold«, at etablere et europæisk kvalitetscharter for praktikophold med minimumsstandarder for praktikophold for således at sikre den uddannelsesmæssige værdi og undgå udnyttelse, i betragtning af at praktikophold er del af en uddannelse, og at de ikke må erstatte rigtige job; der henviser til, at disse minimumsstandarder bør omfatte en beskrivelse af arbejdet og de kompetencer, der skal opnås, en tidsbegrænsning på praktikophold, en minimumsgodtgørelse baseret på standarder for leveomkostninger det sted, hvor praktikopholdet foregår i overensstemmelse med nationale traditioner, forsikring inden for arbejdsområdet, sociale sikringsydelser i overensstemmelse med lokale standarder og en klar sammenhæng med det pågældende uddannelsesprogram;

22.

opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe statistik om praktikophold i hver medlemsstat, herunder

antallet af praktikpladser

længden af praktikophold

sociale ordninger for praktikanter

løn til praktikanter

aldersfordeling af praktikanter

og til at lave en sammenlignende undersøgelse af de forskellige praktikordninger, der eksisterer i EU-medlemsstaterne;

23.

kræver, at opfølgningen kontrolleres af de enkelte medlemsstater;

24.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre en europæisk attesterings- og anerkendelsesordning af de erhvervede kundskaber og færdigheder i lærlinge- og praktikperioden, hvilket også vil bidrage til at øge den unge arbejdsstyrkes mobilitet;

25.

opfordrer til at forsvare unge mod arbejdsgivere - offentlige som private - som gennem ordninger til opnåelse af erhvervserfaring og lærlinge- eller praktikordninger får dækket afgørende og basale behov for lave eller slet ingen omkostninger ved at udnytte de unges vilje til at lære, uden at disse unge har nogen udsigt til en fremtidig fuld optagelse i deres arbejdsstyrke;

26.

understreger betydningen af at fremme unges arbejds- og uddannelsesmobilitet mellem medlemsstaterne samt behovet for på EU-plan at øge anerkendelsen af og gennemsigtigheden i kvalifikationer, viden og eksamensbeviser; opfordrer til at øge bestræbelserne med henblik på udvikling af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring samt den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse samt for en styrkelse af Leonardo da Vinci-Programmet;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at øge tempoet for harmoniseringen af nationale kvalifikationsprofiler og europæiske kvalifikationsprofiler for yderligere at øge unges mobilitet på områderne uddannelse og arbejde;

28.

understreger den rolle, som uddannelsesudbyderne i den private sektor spiller, idet den private sektor sædvanligvis er mere innovativ med hensyn til udformningen af kurser og mere fleksibel med hensyn til udbuddet heraf;

29.

tilskynder medlemsstaterne til at yde fulde arbejdsmæssige og forsikringsmæssige rettigheder til unge under opøvning og praktik eller i lærlingeperioden ved under visse omstændigheder at yde tilskud til en del af deres forsikringsbidrag;

30.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at knytte lærlinge- og praktikordningerne og ordningerne til opnåelse af erhvervserfaring sammen med de sociale forsikringsordninger;

31.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke skolevejledningssystemet mellem primær uddannelse og sekundær uddannelse for at hjælpe de unge og deres familier med at vælge en uddannelsesretning, der rent faktisk svarer til de reelle kompetencer, evner og ønsker, og dermed mindske risikoen for efterfølgende frafald og manglende succes;

32.

anerkender, at de unge tyer til uddannelse i krisetider og bør tilskyndes hertil; opfordrer alle medlemsstater til at sikre lige adgang til uddannelse for alle ved at garantere retten til gratis uddannelse fra børnehave til universitet samt ved at sikre økonomisk støtte til unge studerende; opfordrer medlemsstaterne til at investere yderligere i almen og erhvervsfaglig uddannelse på trods af eventuelle finanspolitiske begrænsninger, til at gennemføre den europæiske kvalifikationsramme hurtigst muligt og, hvor det skønnes nødvendigt, at indføre nationale kompetencerammer;

33.

minder om, at målet med Københavnprocessen er at tilskynde enkeltpersoner til at gøre brug af den brede vifte af muligheder for erhvervsuddannelse, som er tilgængelige (f.eks. i skolen, på videregående uddannelser, på arbejdspladsen eller via private kurser);

34.

opfordrer Kommissionen til at udvide de EU-programmer, som fremmer uddannelse og efteruddannelse, som f.eks. programmet for livslang læring, Den Europæiske Socialfond, »Marie Curie«-aktionerne, Erasmus Mundus-aktioner og initiativet inden for naturvidenskabelig uddannelse;

35.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette nationale arbejdsgrupper om unge for at sikre større sammenhæng mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet og fremme en stærkere og delt ansvarlighed mellem regering, arbejdsgivere og det enkelte individ for at investere i uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe rådgivningsorganer på alle skoler for at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet og fremme samarbejdet mellem offentlige og private aktører;

36.

mener, at det er yderst vigtigt at tilpasse uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet til det hurtigt skiftende arbejdsmarked og behovet for nye erhverv;

37.

mener, at sprogindlæring er altafgørende for at lette unges adgang til arbejdsmarkedet og for at fremme deres mobilitet og lige muligheder;

Tilpasning til den enkeltes og arbejdsmarkedets behov

38.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give de unge oplysninger om efterspørgslen på arbejdsmarkedet, og efter at der er oprettet passende kontrolmekanismer til at overvåge erhvervenes udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde livscyklusbaserede politikker og strategier, som omfatter en bedre integration af uddannelse og beskæftigelse, og hvor sikkerhed i forbindelse med jobskifte er et centralt punkt, samt løbende erhvervsorienteret efteruddannelse af arbejdsstyrken for at opnå nøglekompetencer, der svarer til arbejdsmarkedets behov;

39.

opfordrer Kommissionen til at forstærke arbejdet med anerkendelse af professionelle kvalifikationer, herunder ikke-formel læring og arbejdserfaring for at støtte unges mobilitet;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme anerkendelsen af uddannelsesmæssige resultater, der er erhvervet inden for rammerne af ikke-formel og uformel læring, så unge yderligere kan fremvise deres uddannelse og kompetence og tilfredsstille kravene, når de søger arbejde på arbejdsmarkedet;

41.

efterlyser en mere omfattende støtte til og prestige for erhvervsuddannelse;

42.

opfordrer Kommissionen til at revidere flexicuritystrategien i fællesskab med arbejdsmarkedets parter, så sikkerhed i forbindelse med jobskifte sættes øverst på dagsordenen, samtidig med at der skabes mobilitet og lettere adgang for unge; understreger, at fleksibilitet uden sociale sikringsordninger ikke er en bæredygtig metode til bekæmpelse af de problemer, som de unge står over for på arbejdsmarkedet, men tværtimod er en måde til at omgå de unges arbejdsmæssige rettigheder og sociale sikringsrettigheder;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at inkludere alle fire flexicuritykomponenter i deres nationale udformning af strategier for ungdomsbeskæftigelse:

a.

fleksible og sikre kontrakter

b.

omfattende uddannelsesprogrammer, praktikophold og programmer for livslang læring, som sikrer en løbende udvikling af færdigheder

c.

effektive, aktive arbejdsmarkeds- og workfarepolitikker, hvor der fokuseres på færdigheder, kvalitetsbeskæftigelse og inklusion

d.

effektive redskaber til arbejdsmæssig mobilitet

e.

sociale sikringsordninger, som giver de unge sikkerhed i forbindelse med jobskifte, mellem arbejdsløshed og beskæftigelse samt mellem uddannelse og beskæftigelse i stedet for at tvinge dem til at være fleksible

f.

effektive redskaber til at kontrollere sikringen af de arbejdsmæssige rettigheder;

44.

opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at sikre job af høj kvalitet for at forebygge, at de unge falder i fælden med usikre ansættelser; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til på grundlag af de eksisterende nationale lovgivninger i samarbejde med Kommissionen at fastsætte og gennemføre bedre standarder, som beskytter dem, der arbejder i usikre job eller job af lav kvalitet;

45.

opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af de langsigtede konsekvenser af ungdomsarbejdsløshed og en retfærdig fordeling mellem generationerne;

46.

understreger behovet for en stærk og struktureret social dialog på alle arbejdspladser for at beskytte unge arbejdstagere mod udnyttelse og mod midlertidigt arbejdes ofte usikre karakter; understreger behovet for, at arbejdsmarkedets parter ser på unge arbejdstagere og deres specifikke behov;

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre mere for at sikre, at direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, der forbyder diskrimination på grund af alder ved beskæftigelse, er blevet gennemført korrekt og bliver effektivt implementeret; mener, at der skal gøres meget mere for at sikre, at såvel arbejdsgivere som arbejdstagere er klar over deres rettigheder og pligter i henhold til denne lovgivning;

48.

opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at anvende strategier til orientering og information af de unge om deres rettigheder på arbejdet samt om de forskellige alternative veje til deres inklusion på arbejdsmarkedet;

49.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en tilnærmelse mellem arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren for at skabe uddannelsesforløb, f.eks. todelte forløb, som kombinerer teori og praktisk erfaring for at give de unge den nødvendige ballast af både generelle og specifikke færdigheder; opfordrer ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i støtte til en bevidstgørelseskampagne, når det gælder erhvervsuddannelse (VET), tekniske studier og iværksættervirksomhed, så disse forløb ikke længere opfattes som et diskvalificerende valg, men som en mulighed for at udfylde beskæftigelsesmæssige huller, hvor der mangler tekniske profiler, hvis efterspørgsel er stærkt stigende, og for at sætte gang i den europæiske økonomi;

50.

opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at iværksætte en mere intens planlægning og gennemførelse af programmer til at styrke de unges adgang til arbejdsmarkedet gennem aktive beskæftigelsespolitikker, især i de regioner og inden for de sektorer, hvor der ses høje ungdomsarbejdsløshedsprocenter;

51.

opfordrer medlemsstaterne til at kompensere for de virkninger, som ungdomsarbejdsløshed vil få for de pågældende generationers pensionsrettigheder og give de unge et incitament til en lang skolegang ved generøst at lade deres skoleår tælle med i pensionsberegningen;

52.

opfordrer arbejdsmarkedets parter til at intensivere oplysningsarbejdet af de unge om deres ret til at deltage i den sociale dialog og til at styrke denne store andel af den aktive befolknings deltagelse i de instanser, der repræsenterer dem;

Ufordelagtige forhold og forskelsbehandling

53.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den nationale lovgivning, der påvirker unge, og i særdeleshed national lovgivning baseret på direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, ikke bruges til at diskriminere unge arbejdstageres adgang til sociale ydelser; mener, at der bør gøres meget mere for at sikre, at såvel arbejdsgivere som arbejdstagere er klar over deres rettigheder og pligter i henhold til denne lovgivning;

54.

opfordrer medlemsstaterne til at sørge for passende initiativer for at sikre unge indvandreres kendskab til deres værtslands sprog, anerkendelse af eksamensbeviser, der er opnået i hjemlandet, og adgang til nøglekompetencer for på denne måde at muliggøre den sociale integration og deltagelsen på arbejdsmarkedet;

55.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille bedre børnepasningsfaciliteter, såsom heldagsskoler, til rådighed for unge forældre til rimelige priser og derved give unge forældre, og særligt unge mødre, bedre muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet;

56.

anmoder om, at medlemsstaternes støtte til unge forældre enten i form af børnepasning eller vuggestuer skal være tilstrækkelig til ikke at afskrække dem fra at deltage på arbejdsmarkedet;

57.

opfordrer medlemsstaterne til at etablere en hurtig indsats fokuseret på unge, arbejdsløse mænd i sektorer, der er ramt af krisen, uden at tabe de langsigtede problemer, som unge kvinder oplever med at komme ind på arbejdsmarkedet, af syne;

58.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger til positiv særbehandling af unge på de områder af arbejdsmarkedet, hvor de unge er underrepræsenteret, så konsekvenserne af tidligere aldersdiskrimination overvindes, og der opnås en virkelig sammensat arbejdsstyrke og altid med en fornuftig tilpasning af forholdene for handicappede personer; peger på gode erfaringer med positiv særbehandling til bekæmpelse af forskelsbehandling;

59.

understreger behovet for at udvikle specifikke programmer for personer med handicap, som sigter på at øge deres chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet;

60.

understreger vigtigheden af at fremme praktikordninger og mobilitet for unge, der er involveret i skoler eller undervisning for kunstneriske aktiviteter såsom film, musik, dans, teater eller cirkus;

61.

mener, at der burde være større støtte til volontørprogrammer på forskellige områder, herunder bl.a. de sociale, kulturelle og sportslige områder;

62.

opfordrer brancherne til i virksomheder og organisationer at udvikle partnerskaber på tværs af generationerne for at skabe en aktiv udveksling af viden og produktiv udnyttelse af de forskellige generationers erfaringer;

63.

anerkender vigtigheden af unges mulighed for at blive økonomisk uafhængige og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle unge er individuelt berettiget til en minimumsindkomst, som sikrer deres muligheder for at skabe sig et økonomisk selvstændigt liv;

64.

beder medlemsstaterne sørge for, at unge, hvis de ønsker det, kan få effektiv hjælp til deres erhvervsvalg, oplysninger om deres rettigheder og hjælp til forvaltning af deres mindsteløn;

Strategier og forvaltningsredskaber på EU-plan

65.

foreslår, at Rådet og Kommissionen stiller en europæisk ungdomsgaranti, som sikrer alle unge i EU retten til at få tilbudt et job, en læreplads, videreuddannelse eller kombineret arbejde og uddannelse efter en maksimumperiode på fire måneders arbejdsløshed;

66.

bifalder fremskridtet med definitionen af EU 2020-strategien, men beklager, at der ikke er sket nogen offentlig og gennemsigtig evaluering af Lissabonstrategien, og i særdeleshed af den europæiske ungdomspagt, herunder benchmarks for unge, og beklager, at arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og ungdomsorganisationerne ikke er blevet hørt i tilstrækkelig grad i processen med udvikling af EU 2020-strategien;

67.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre og fastsætte nye bindende benchmarks for unge; opfordrer Kommissionen til hvert år at evaluere de eksisterende benchmarks for unge og ungdomsgarantien for at opnå resultater og fremskridt på baggrund af nogle bedre opdelte statistiske oplysninger, der navnlig er fordelt på køn og aldersgrupper;

68.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at acceptere og tilvejebringe nye, forbedrede forvaltningsredskaber og informationsværktøjer til arbejdet med ungdomsbeskæftigelse;

69.

foreslår, at der nedsættes en permanent EU-ungdomstaskforce med deltagelse af ungdomsorganisationer, medlemsstaterne, Kommissionen, Parlamentet og arbejdsmarkedets parter, som skal overvåge udviklingen inden for ungdomsbeskæftigelse, åbne mulighed for tværgående politikker, udveksle eksempler på bedste praksis og igangsætte nye politikker;

70.

fremhæver vigtigheden af at involvere unge i etableringen af uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker, så der bedre kan tages hensyn til deres behov; anbefaler i den henseende, at Kommissionen hører repræsentanter for de nationale ungdomsråd angående de unges prioriteter;

71.

opfordrer medlemsstaterne til at foretage en vurdering af politikkers indvirkning på unge, medtage unge i alle processer og nedsætte ungdomsråd til overvågning af ungdomsrelaterede politikker;

72.

opfordrer de europæiske institutioner til at foregå med et godt eksempel ved at fjerne annoncer om ubetalte praktikpladser fra deres hjemmesider og ved at betale:

en mindsteløn baseret på leveomkostningerne det sted, hvor praktikken foregår

sociale sikringsydelser til alle praktikanter;

*

* *

73.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


(1)  EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(2)  EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 23.

(3)  EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 68.

(4)  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0187.